
Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.
Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2000 - 2001 Skaber Serien
Skaber Serien - Lektion 9
Dans med, hvad der kommer til jeres hoveddør
Præsenteret i Crimson Circle
7. april 2001
TOBIAS: Og sådan er det kære venner, kære Shaumbra og kære lærere, at vi mødes endnu engang i vores kærligheds cirkel. Vi takker jer, Shaumbra, for at byde os velkommen i dette rum og for at invitere os ind i jeres cirkel i dag. Der er meget vi skal tale om, meget vi skal have dækket. Der er nye informationer som vil få jer til at revurdere tanken om jer selv som en sand skaber.
Nu i løbet af de næste minutter beder vi jer om simpelthen at åbne jeres hjerter og jeres væsen imens alle englene og væsnerne haster ind i dette rum. De kommer for at være med jer på denne dag, med Lektion 9 af Skaber Serien. Som de første i den Nye Energi, er I lærerne. I er dem der har rejst den lange vej indtil nu, dem der har accepteret at blive de første til at gå ind i det nye rum og den nye dimension. I er dem, der har indvilliget i at blive lærere for andre.
Som vi før har sagt til jer, det er ikke Cauldre der sider her og kanaliserer Tobias eller dem fra Crimson Council. Det er Tobias der kanaliserer jer, gennem Cauldre. Vi kanaliserer jer! Vi tager jeres erfaringer og jeres energier, jeres tanker og drømme og bringer dem tilbage til jer. Det er meget få ting vi vil sige til jer, mens vi er sammen her, der er totalt nye for jer. Det skulle give resonans i jeres indre væsen, for vi kanaliserer virkelig jer. Vi tager alt I ved og alt hvad I lærer og vi præsenterer det simpelthen for jer, fra et andet perspektiv. Det er os der kanaliserer jer. Der er så meget i dette udsagn som I vil komme til at forstå, når I kommer ind i jeres egen guddommelighed, når I blomstrer i jeres nye hus. Det er os, der kanaliserer jer og det er sådan en glæde, at I har inviteret os her for at blive en del af dette.
Tag nu et øjeblik, kære venner og ånd dybt ind. Ånd dybt ind i det indre af jeres væsen. Indånd den kærlighed vi bringer til jer i dag. Indånd respekten. Indånd energien af venner, af familie og af Shaumbra, som kommer strømmende ind for at sidde ved jeres side i den næste time, eller måske mere. (smålatter) Ånd ind. Tag imod al den respekt som kommer i dag, for at være her med jer. Respekten for jeres rejse, for at gå ind i den Nye Energi, for at gå gennem ændringen, for at frigive ting fra jeres liv, for at gøre det muligt at være her, for at gøre det muligt at blive lærere i den Nye Energi.
Vi ved, at nogle af jer er generte. I føler jer ikke værdige til dette øjeblik og føler ikke, at I fortjener den store kærlighed der kommer ind. Vi ser jer. Vi smiler ad jer. Vi kender jer godt, for I er familie – på trods af det faktum, at det er svært for jer at forstå. Vi ved, at I er familie. I er de generte, de stille, som føler en brændende passion i jeres væsen. I har mange spørgsmål i tankerne. I ved at der sker noget, men alligevel står I stadig i hjørnerne. I er ikke helt sikre på hvorfor Spirit, hvorfor jeg, Tobias, hvorfor Crimson Council ville ære jer og knæle ned foran jeres fødder, som vi gør. Tag jer tid, I frygtsomme og stille, som ikke er så sikre. I vil vide, hvornår det er tid at træde frem og I vil vide, hvornår det er tid til at være dristige, at sige hvad I har at sige, at gå i aktion i den Nye Energi.
I mellemtiden, accepter smilene og accepter den kærlighed vi har for jer. Accepter vor respekt. Respekten er der, fordi jeres fortid har været lang. Jeres vej har været fyldt med mange, mange oplevelser. Vi ved hvad I har gjort. Vi har set det. Vi har følt det. Det er registreret. I som er frygtsomme, sky, stille… snart vil tiden komme, hvor I kan acceptere den guddommelighed der kommer fra jeres indre. I vil forstå, måske ikke nu, men senere – den energi vi bringer jer. I særlig grad rækker vi ud til jer i dag. I er bestemt lige så specielle og elskede som enhver anden her, som enhver der forbinder sig med denne information. Vi ser jeres hjerter gløde. Det er jer vi taler til.
Som altid, når vi samles som nu i vores cirkel, er der inviterede som slutter sig til os. De kommer her, for at være en del af denne vidunderlige begivenhed. De kommer her, for at observere, for at se hvordan det er for mennesket, at gå ind i deres guddommelighed. Der er mange, mange her på denne side, der er nysgerrige, som står i kø og venter på at komme ind. Der er en speciel gruppe inviterede gæster i dag, som kommer ind i den anden cirkel. I, menneskene sidder i den første cirkel. Så er der dem som samles, som kommer for at observere og for at stå ved jeres side, for at ære jer, for at dele nogle smil og nogle tårer med jer. De er i den anden cirkel. I de sidste få øjeblikke, er de kommet ind og har taget deres opstilling her hos jer.
Ved I, at når vi samles som her, så skaber vi Ny Energi, en ny dimension? Den er ikke jordisk. Den er ikke fra vores plan. Det er en ny dimension af guddommelighed. Det er, hvad der bliver skabt, når I åbner jeres hjerter, når I byder velkommen til andre, som ikke er i en fysisk krop. Det er hvad der bliver skabt, lige i dette øjeblik.
De som kommer ind i den anden cirkel på denne aften, har en speciel interesse i jer. De har en særlig interesse i jeres rejse. De har en særlig interesse i at vide, at I fortsætter jeres rejse ind i den Nye Energi for at blive lærere. Deres spirit kommer ind i dag på besøg, fordi de, ligesom mange andre, vil forsikre jer om at I er på rette vej. De vil komme tilbage til jer, i måneder og år i jeres livstid. De vil sidde hos jer, menneske til menneske, af samme grund.
De som kommer ind i dag, som er i den anden cirkel, er dem som vil blive jeres elever. Det er dem der vil komme til jer for at få undervisning og healing. Det er dem, der på mystisk vis vil dukke op hos jer. De vil komme til jer. De vil ikke vide hvordan de er kommet der, men de vil komme til jer. De vil se og føle og sanse visdommen fra en, som har gået vejen, en som har accepteret sin guddommelighed, en som har gået i den Nye Energi og nu arbejder fra denne dimension og vibration. De som er samlet her i cirklen i dag fylder dette rum. Det er dem som vil komme som de næste, fra den Gamle Energi ind i den Nye. De vil behøve en menneskelig vejleder, De vil behøve én, som har krydset svælget, fra det gamle til det nye, for at forsikre dem om at det kan gøres.
Det er interessant at se, at I har været deres lærer i fortiden. I har siddet med dem i andre livstider, i templer, i kirker og klasseværelser. I har været deres lærere. Det vil ikke blive en ny oplevelse mellem dem og jer. I har gået igennem det før.
De vidste, at I ville være blandt de første der gik ind i den Nye Energi. De sagde "Når I er kommet igennem, vær min lærer. Vær den, der hjælper og viser os hvordan vi skal heale vor krop. Hvordan vi skal heale vore følelser, og hvordan vi skal elske spirit." De som er samlet her i dag, har en grund til at være her. De har grund til at opmuntre jer. De ved, at det er vanskeligt at være de første. De ved, det kan betyde at opgive hvad I elskede mest, jeres familie, jeres karrierer, jeres helbred, ja, selv jeres opfattelse af hvem I er. De ved, at det er udfordrende. Det var derfor, de ikke rakte deres hænder i vejret.! (tilhører latter) Men de vidste, at med jer, ville der være gode lærere. De kom her på denne dag, vidende at I gennemgår disse lektioner, vidende at I gennemgår mange oplevelser i jeres liv - med frigivelse og derefter med accept, og endelig med jeres egen kraft.
De har dyb respekt for hvad I gør, ligesom vi har dyb respekt for hvad I gør. Det arbejde I gør er kraftfuldt. Det er utroligt. Det er gjort for den største service til Spirit og Alt Der Er. Og I kan stadig ikke se det! I kan stadig ikke se, hvem I er eller den effekt I har på mennesker omkring jer. I ser ikke den effekt I har på jeres Jord og på bevidstheden på denne planet. I ser stadig ikke, hvordan I ændrer jeres univers og hvordan I forandrer stedet vi kalder Home. Det arbejde I gør i dag, i morgen og i dagene som følger, ændrer alting omkring jer. Virkelig, det ændrer selve indholdet af kongeriget, hvorfra I kom.
Vi har talt meget om rejsen, som en prins med navnet Jack tog – det er jeres rejse. Vi har talt om hvordan I kom her, at I var nogle eventyrere, og hvordan I kom for at blive på dette sted, kaldet Jorden, i disse kroppe og havde glemt hvem I var. Som I sidder her i dag vil jeres tanker, bedrifter og handlinger virkelig forandre kongeriget som I kom fra.
Vi er forbløffede over, at I ikke ser den stærke kraft i det arbejde I gør. I tænker, at I bare lever en livstid i denne krop, prøver at komme igennem det, dag efter dag. Det I gør, er at ændre selve Home. Vi ærer jer for dette. Vi takker jer for dette. og som vi har sagt, en dag vil vi være muntre og le sammen. Når I bliver i stand til at åbne jeres spirituelle øjne, vil I se den effekt I faktisk har på hele skabelsen, ikke kun dette Univers som I bor i, men på hele skabelsen.
Vi har før fået stillet dette spørgsmål "Vender I tilbage til Home mellem livstiderne"? Svaret til dette, til den som vil stille spørgsmålet senere i aften, er, "Nej." I vender tilbage til et sted, der har de samme egenskaber som Home. Det er fyldt med jeres familie. Det er fyldt med engle, som arbejder med jer for at skabe balance, efter I har forladt jeres fysiske krop. De arbejder for at forberede jer til den næste tid på Jorden, men det er ikke Home som I engang kendte det. Hvis I vendte tilbage dertil, ville I aldrig vende tilbage til Jorden. I ville finde det for svært at komme tilbage. Og, kære venner, hvis I vendte tilbage til Home nu, tilbage til kongeriget, ville I ikke genkende det. Det arbejde I og andre menneskelige engle har udført, har ændret selve Home´s natur, vibration og især, dybden af kongeriget hvorfra I kom.
Der vil komme en tid, hvor I har adgang til alle erindringerne af hele jeres rejse. Hvor I vil huske jeres rejse. Det vil være som et bibliotek som er tilgængeligt for jer. Hvad angår, at returnere til Home – vi kender jer for godt! Vi ved, at I er eventyrere. Når I krydser ind i den Nye Energi, og når I tager "kvante springet" ind i energien af 4 – åh, kære venner, vi kender jer så godt. I vil ønske at komme på eventyr igen, skabe nye dimensioner og nye steder. I er dem, hvis fødder aldrig står stille. Vi vil være lige ved jeres side, når I tager af sted til nye vovestykker, ligesom vi har været med jer i så lang, lang tid.
Kære venner, rummet er nu passende balanceret. Det er opfyldt. Det er fyldt med væsner, som vil stå i kø for at arbejde med jer. I vil have meget at lære dem. Åh, de vil forbande jer til tider, lige som I har givet Tobias modstand på mange måder. (tilhører latter) Men de har den dybeste kærlighed og respekt for jer.
De fylder rummet nu, utålmodigt ventende på den overgangstid i jeres liv, hvor I bliver guddommelige lærere, hvor I accepterer jeres nye rolle inde i jeres væsen.
I, frygtsomme og sky væsner som er samlet her, vi taler også til jer, for I er lige så meget på vej, som enhver anden. Det er simpelthen sådan, at I har valgt at holde jer lidt tilbage. I arbejder akkurat lige så hårdt og går igennem lige så meget og I er akkurat lige så værdige, som alle andre der sidder her i deres stole. Kære frygtsomme og sky venner, vi adresserer energien af denne kanal til jer. De som er samlet her denne dag, ved at det er tid at mindes den fortid I har sammen. De ved, at det er tid at komme til jer, i dyb respekt for det arbejde I vil gøre sammen.
Vi beder Cauldre holde en pause et øjeblik, for at få denne forening af energier til at ske. De som vil blive jeres elever, træder nu frem. De går mellem stolene. De kommer med tårer i øjnene, for at dele med jer og for at takke jer og for at opmuntre jer til at fortsætte jeres arbejde, så I vil blive deres udpegede lærere af den Nye Energi. Vi vil være stille et øjeblik.
(pause)
De siger til jer, "Åh kære lærere, åh kære lærere, accepter den rolle der venter jer. Accepter denne stol af ære som venter jer, som lærer af den Nye Energi." De venter utålmodigt på den tid, hvor I skal være sammen og de skal lære af jer igen. De ved, at I ikke altid stoler på jer selv, men beder jer om at fortsætte jeres rejse. De beder jer lytte til ordene og den energi der vil komme i aften. Det vil blive et vigtigt element, i denne overgang I går igennem. De takker jer og indtager deres plads i den anden cirkel, mens vi fortsætter denne diskussion.
Disse øjeblikke vi deler, er skønne og dyrebare, kære venner. Til tider kunne vi bare sidde her i stilhed, men nu vil vi tale.
Før I kom til dette sted, Jorden, havde der fundet mange forberedelser sted. Jeres energi gik ind i biologi. I tog den fysiske form. Forberedelsen til det tog æoner af tid. Men før I kom her i fysisk form, besøgte I Jorden som det lysvæsen I var. Da Universet begyndte at få struktur rejste I til Jorden i jeres lyskrop for at blive tilpasset egenskaberne på denne planet, for at blive vant til dimensionen af "to" som er udtrykt i materie, i stof.
I havde brug for disse besøg på Jorden og det fandt sted gennem lang tid, men det blev ikke foretaget i fysisk form. Det blev foretaget i jeres lyskrop, for I var nødt til at tilpasse jer den nye langsomme vibrations-energi på Jorden. I måtte tilpasse jer, således at I kunne vibrere meget langsomt, for at tilpasse jer en fysisk krop.
Da I først kom her, var Jorden et noget øde sted. I kom for at så jeres frø, at sprede jeres egen energi på denne planet og for at vænne jer til dualiteten i en langsom vibration. I ville komme her og lægge jeres bevidsthed og jeres energi ind i selve Jorden. I ville, kunne man sige, lægge jeres energi ind i stenene. I ville anbringe jeres energi og jeres bevidsthed i jorden. Efterhånden som essensen af liv tog form på Jorden, lagde I jeres vibration ind i den mindste livsform for at opleve at blive født ind i en levende organisme på denne planet. Gennem mange år anbragte i jeres energi i de mere forfinede livsformer som udvikledes på jeres Jord. Alt dette skete over en meget lang tidsperiode. Men fra den dimension I arbejdede i, var det slet ikke så længe.
Da I begyndte at komme til dette sted, Jorden, i jeres lyskrop, fandt I det specielt komfortabelt og passende at opholde jer i vand, for det var ikke så hårdt ved jeres væsen, som landjorden. I lang tid befandt jeres energi sig i livsformer i vandet, som var i udvikling på jeres planet. Kære venner, blandt jeres favorit livsformer var hvalerne og marsvinene og delfinerne. I brugte megen tid med at opleve disse nye livsformer, for I elskede den energi. I elskede kådheden. I elskede jeres mulighed for at udtrykke en spirituel visdom i den fysiske krop. Selv i dag føler I et slægtskab med disse væsener.
Tag ikke fejl af det, det var jer og de andre engle som kom her, som plantede frøene på denne planet med energi, som nu har forvandlet en sten i rummet til en levende organisme, til Gaia, til liv der nu er spiret. I kom hertil i lyskrop og lavede skabelonen for Jorden og forvandlede den til en dynamisk levende og voksende kraft. Gaia er jer, for I kom her og tilsåede dette sted. Havene og søerne er jer, for I svømmede i dem, før I overhovedet kom hertil i fysisk form. Træerne, blomsterne og de planter I ernærer jer ved… er jer.
I kom her til Jorden og skabte strukturer og mønstrene og arkitekturen og sæden på denne planet. Gaia er en levende organisme. Hun er jer. Når I kigger ud på stjernerne - findes der ikke andre steder som indeholder Gais egenskaber. I tog ikke dertil som engle for at plante jeres frø. I kom hertil. Men sandelig, der var nogle rejser som gik til andre planeter, som i ville sige, førend I samtykkede i at I ville arbejde på dette sted, Jorden. I var på opdagelsesrejser i jeres lyskrop til andre planeter, men kære venner, Jorden var den planet der blev valgt, det sted I kom til, stedet hvor I valgte at komme for at være i biologisk form.
Der var megen forberedelse før I overhovedet kom her. Det var kendt, at når I kom til Jorden og I begyndte at påtage jer fysisk form og eventuelt en krop, så havde I brug for et team til at arbejde med jer. Disse er, hvad I har kaldt jeres "guider." For det meste var der to engle som rejste med jer. De påtog sig ikke fysisk form som I gjorde. De forblev i deres lyskrop. De var ved jeres side gennem mange af jeres livstider på Jorden. De har været hos jer. Deres rolle var enkel, at holde en energi-balance, at holde en spirituel kvotient, at holde jer i balance. De var budbringerne fra den anden side af sløret, som altid fulgte jer. Hvis I var kommet uden dette følge af englelige guider, var det muligt at I var blevet så fordybet i dualitet, at I måske aldrig var kommet ud, var blevet fri.
Guiderne var kanalen til den anden side af sløret, kanalen tilbage til os. De blev hos jer i temmelig lang tid. Og, som I ved, har de nu trukket sig tilbage eller er i processen med at trække deres energi tilbage. Det er nu tid for jer til at acceptere alt hvad I er, således at I vil kunne acceptere jeres egen guddommelighed. Det er en kompliment af den højeste orden, at I nu kan holde jeres egen balance.
For mange år siden, netop i dette rum hvor cirklen nu samles, forklarede Kryon guidernes andre egenskaber. Det blev bestemt, at når I gik gennem oplevelser og I opnåede ny forståelse eller oplysning som en menneskelig engel, ville jeres energi fylde de kar jeres guider bar med sig. Det var som et gyldent, flydende lys der fyldte disse store kar, båret af jeres guider. De var fyldt med jeres oplysthed og jeres nye forståelse. Guiderne ville samle denne vidunderlige energi af gylden viden og visdom, som I udstrålede. Åh, og ja, til den som netop spurgte… I samtykkede i at overgive det til dem. De stjal det ikke fra jer. (Tobias klukker) Det var noget som ikke ville være så godt for jer på denne Jord.
Guiderne ville samle denne energi og så ville en anden gruppe komme ind når karrene var fyldte. Gruppen ville tage disse kar og erstatte dem med tomme kar. De ville tage denne utrolige honning substans - gylden og sød og nærende – tilbage til den anden side af sløret. Denne energi ville blive brugt til at fortsætte skabelsen af jeres Univers. Energien ville finde vej tilbage til kongeriget I kom fra. Den gyldne honningenergi ville finde vej tilbage til kongeriget, for at ændre alt i Home, for at udvide Alt Der Er. Det var den største kærlighedsgave noget væsen nogensinde har givet.
Og I undrer jer over hvorfor vi ærer jer og hvorfor vi græder når vi sidder her foran jer, og ved, at I ikke er klar over, hvem I er!
Der var en gruppe og der vil fortsat være en gruppe som vi kalder "løberne." Det er dem som løber frem og tilbage fra jeres side af sløret til vores side. Det er dem, som fortsætter med at tjene som meddelere og som regulerer energien. Det er dem, der tager ting fra jeres dimension af dualitet, som er i jeres bevidsthed. Derefter hjælper de med at bringe disse energier tilbage gennem sløret til den anden side. De er løbere, fordi de bringer energi fra jeres side, tilbage til den anden side – og derefter bringer de med sig tilbage, de nye redskaber, de nye kar og den Nye Energi. De har meget travlt i denne tid, disse løbere, for I laver meget arbejde! De har ikke længere kontakt med jeres guider. Det plejede at være sådan at løberne arbejdede direkte med jeres guider. Guiderne var der altid, som søjler af kærlighed, lige ved siden af jer. Nu forsøger løberne, kære venner, at arbejde direkte med jer. Lad os forklare hvordan det sker.
Vi beder jer alle om at sætte jer behageligt tilrette på stolen, og så vil vi gå ind i Lektion 9. Bring nu jer selv og jeres energi ind i jeres nye hus. Kære Shaumbra, tillad jer selv at være i jeres nye hus, jeres guddommelige sted, på det sted hvor I lærer at blive skabere.
(pause)
Vi vil fortælle jer noget interessant, mens I regulerer jeres energi. Fra den tid hvor I først kom til Jorden og tog et fysisk legeme og indtil tiden nu, hvor vi sidder med jer, har I ikke været i stand til at være skabere, i ordets sande betydning. I ville planlægge jeres fremtid med jeres team, jeres engle. I ville lægge tidsplaner om jeres liv foran jer med jeres team, jeres engle. I ville arbejde med forskellige mål og lektioner. I ville udvikle en spirituel arbejdsplan, som den var. Derefter kunne I komme tilbage til denne Jord. I ville komme tilbage i en menneskelig krop. I ville bevæge jer indenfor de rammer, som I havde sat op for jer selv. Når I nåede ét mål, ville I bevæge jer mod det næste, som tidligere var planlagt. På den måde, kære venner, var det svært at blive virkelige skabere. På den måde var I nogle der oplevede, nogle der lærte. Men det var vanskeligt at være skaber, for der var nogle grænser, der var bestemt i forvejen.
Der var frustration i jeres indre væsen, for før I kom til Jorden havde I faktisk været skabere. I havde altid haft et ydre udtryk. I har været frustrerede i de mange livstider I har haft, fordi I tilsyneladende ikke kunne bevæge jer udenfor disse bokse og I kunne ikke udtrykke jer så åbent og flydende som I kunne i fortiden. Dette er ændret. I har fuldendt alle kapitlerne i jeres "Livets Bog." Og nu, i den nye bog, er der tomme sider der venter på at I skal skabe.
Mens I sidder i jeres nye hus, kære venner, sker der mange nye ting. Når I tager jeres pensel, og skaber et bredt strøg, starter dette en handling. Det starter et energiudtryk. Denne handling skaber en vibration som begynder at give genlyd og begynder at vokse. Det udvikler en styrke, tilsyneladende - sin egen. Indtil I tager det brede strøg, er alle ting neutrale. Men når I laver det første brede strøg, begynder alting. Med det brede strøg, starter I en vibrationel energi som begynder at arbejde på meget dybe kerneniveauer.
Disse energier begynder at give resonans i jeres nye hus og derefter tilføjer I passionen – Rosens Frugt. Dette er brændstof til den vibration som blev skabt med jeres brede strøg. Denne nye skaberenergi har en effekt, mage til hvad der sker, når I kaster en sten i vandet. Det skaber krusninger der bevæger sig udad. Det skaber bølger af energi og disse bølger af energi gennemtrænger jeres hus.
Kære venner, som I har bemærket - vi inkluderede ikke hensigt her. Vi fortalte jer ikke at der måtte være en speciel hensigt, når I skaber det brede strøg eller når I tilføjer jeres passion. Der er en grund til dette, som vi vil forklare. De brede strøg starter udtrykket, manifestationen. Passionen tillægger brændstof til udtrykket. Bølgerne bliver sent ud. Vibrations bølgerne af kærlighed, af den nye skaber, bliver sent ud forbi jeres nye hus, forbi den lave mur omkring jeres nye hus. Disse bølger af kærligheds vibration bliver sent ud til mennesker omkring jer, ud til byen omkring jer, ud til Jorden som I hjælper med at skabe. Det er bølger og bølger og bølger af kærlighed som fortsætter udad. Hvorfor skulle I have grund til at fortælle disse bølger af kærligheds vibration hvad de skulle gøre eller hvordan de skulle være? De kommer fra jeres indre. De er jer.
Når disse bølger går ud, ændres vibrationen i tingene, ikke kun i jeres indre, men også udenfor jer. Den vibration der trænger ud fra jer, berører så andre mennesker. Den berører Jorden. Den berører himlen og vandet. Den berører mennesket bevidsthed. Bølgerne af kærlighed har ikke brug for intention. Den spirituelle balance er allerede til stede. Det er balancen af "4", en ny spirituel balance for jeres Jord, der er indeholdt i disse bølger som kommer fra jer. Der er ingen grund til at komme intention i dem. De er balancerede i sig selv, og når de berører andre elementer, andre vibrationer, eller andre bevidstheder, så har den balancerede kærligheds vibration af "4" potentiale til at hjælpe med at balancere og forynge alle de energier den berører. Det afhænger dog af den modtagende energi, hvordan den vil reagere, hvis den overhovedet gør det.
Den energi som kommer fra jer og fra jeres guddommelige væsen og fra jeres nye hus, er komplet og fuldendt i sig selv. Der er ingen grund til at knytte agenda, hensigt eller noget andet til den. Den kommer fra jer i renhed. Den strømmer fra jer, fuldkommenhed og i kærlighed. Kom ikke jeres menneskelige hjernevindinger ind den. Accepter, at den kommer fra jer på den mest perfekte måde. Når den kommer fra jer, er den allerede perfekt.
Nu sker der noget interessant her. Når I kaster en sten i vandet, går bølgerne udad og de bliver efterhånden svagere. De dør til sidst ud. Det er anderledes, når I sender bølger ud; de bølger de bliver skabt når I foretager jeres brede strøg og I tilfører jeres rene kærlighed og passion. Kære venner, når bølgerne går ud og påvirker alle ting omkring jer, er der også en refleksion af den bølge som kommer tilbage til jer.
Energien vil komme tilbage til jer på den bedst mulige måde. I al den tid hvor kærlighedsbølgens vibration går ud fra jer, bliver den ledsaget af dem vi kalder "løberne." Løberne sørger for at disse bølger finder et passende sted. Løberne er ”mæglere”, katalysatorer mellem energierne. Når bølgen kastes tilbage, kommer tilbage til jer med løberne, bringer de alle de ting med sig som I behøver, til rette tid, alle de ting som er passende. Derefter vil I høre en banken på jeres dør som I aldrig har hørt før!
Kære venner, Lektion nummer 9: Dans med det der kommer til jeres hoveddør.
Lektion nummer 9 i Skaber Serien: Dans med hvad der kommer til jeres hoveddør. Når I går ind i den Nye Energi, vil mange af jer høre disse bumpende lyde og endog en ringen på dørklokken i jeres nye hus. Men I gemmer jer og svarer ikke på det! Andre åbner døren, men ser ikke det de tror de skulle se, og ignorerer totalt hvad der sker ved deres dør. De smækker døren i og venter på at Spirit skal bringe, hvad de tror, er en passende pakke.
Kære venner, Lektion 9: Dans med, hvad der kommer til jeres hoveddør. Det vil være passende. Hvad der kommer til jer, vil være passende. De som er samlet i den anden cirkel, vil være dem som kommer til jeres dør. De vil komme, uden at vide hvem I er, uden at vide hvad der bragte dem dertil. De vil have et udtryk i deres ansigt, måske frygtsomt, måske nervøst, men mere end noget andet – konfus og målløs. De vil ikke vide, hvad der bragte dem til jeres hoveddør. De vil ikke se løberne, som ledsagede dem. Det vil være jeres løbere og deres løbere – som bringer dem til jer.
Lige meget hvem eller hvad der kommer til jeres dør – dans med det. Det ER passende.
Dans med hvad der kommer til jeres hoveddør. Det er tiden til påvirke hinanden. Det er tiden til at tage alt hvad I ved om jer selv, alt hvad I har lært - og begynde at anvende det. Det er tiden til at forenes med hvad der kommer til jeres dør, om det er en person, et objekt eller en tanke. Åh ja, det kunne være en check fra jeres forlæggers regnskabsafdeling. (tilhører latter). Lige meget hvad der kommer til jeres dør, det er passende. Det er blevet overdraget til jer af løberne, baseret på jeres vibration. Det er på tide at tage sig af det. Det er på tide at begynde dansen, at begynde foreningen og at lægge jeres energi ind i det. Det vil være passende, hvis det bliver bragt til jeres hoveddør.
Nu vil vi tale om nogle gamle egenskaber. Der var dem vi kaldte "agern jægerne", de mennesker som måtte gå ud og samle nødder og agern, meget som egern samler dem og bringe dem tilbage til deres gamle energi hus, for de frygtede at de ikke havde nok resurser. Så de samlede agern, bøjede sig til jorden og bragte dem hjem til deres hus, til den lange vinter. De er selvfølgelig forsigtige. Men kære venner, der er også en del frygt knyttet til dette.
Så er der mennesker i den gamle energi som er "dem der vil". De "vil" have ting til at ske. De prøver at få det til at ske med ren og skær vilje. Åh, ind imellem virker det, af og til, kære venner, men almindeligvis ender de med at være trætte og frustrerede. De prøver på at fremtvinge en upassende energi for at skabe, men på en måde der ikke er så passende.
Så er der dem der "forestiller" sig, det er dem som tænker, at hvis de visualiserer og de skaber billedet af noget i deres sind - så vil det komme til dem. Og somme tider virker det, hvis der hældes nok energi ind i det.
Men kære venner, hvorfor trætte jer selv, hvorfor frustrere jer selv? Der er en bedre måde at gøre det på nu, i den Nye Energi. Tag jeres brede pensel, tillæg jeres passion - og vent så på at tingene, på en passende måde, kommer til jeres dør. Når de gør det, er det tid til at handle. Så er det tid til at bruge jeres energi og menneskelige færdigheder, ligesom jeres guddommelige færdigheder, til hvad der kommer til jeres hoveddør.
Hvis en elev bliver bragt til jer, selv hvis I ikke kan lide elevens udseende eller væremåde eller lugt, er det tid til at danse. (tilhører latter) Gå tæt på. Bliv personlig. De er personer der er blevet bragt til jer af passende grunde.
Læg menneskelige vurderinger væk og vid, at alle ting er passende. Hvis et objekt kommer til jeres dør, er der en grund til det. Hvis I mister jeres arbejde, så vid, at det er noget som er kommet til jeres dør. Der er en grund. Dans med det. Udtryk jeres følelser. Hvis jeres følelser er vrede og smerte - dans og giv udtryk. I behøver ikke at være bedre end andre. Vi forstår, at der er smerte omkring dette. Men når I danser, når I udtrykker jer selv, når I slutter jer til øjeblikket, vil I opdage ting omkring det, som tidligere var skjult for jer. Dans med det der kommer til jeres hoveddør.
Det vil blive en udfordring for mange af jer. I er vant til at lægge planer. I er vant til at forudbestemme hvordan ting skal se ud og være eller hvordan I ønsker dem. Det vil blive et skift i mønstret, i størrelsesordenen af "4." I stedet for bekymring, i stedet for planlægning, at SAMLE agern, at VILLE det skal ske, vil vi gøre det meget enkelt for jer. Tag jeres brede pensel. Skab et strøg. Det starter en vibrationel sekvens af det højeste niveau af spirituel fysik. Når I hertil lægger jeres passion, vil bølgerne af vibration gå ud. De påvirker andre der er parate til det. De forandrer selve tingene udenfor jeres hus, hvis en modtager er parat. Derefter vil refleksen af disse bølger bringe de ting til jer som er passende. Det kunne være mennesker, bekendtskaber, rigdom eller helbred. Bølgerne vil bringe det tilbage til jer. Løberne letter denne proces, for at sikre at den kommer tilbage til jer, på trods af ting der måske vil blokere dens vej.
Forstår I hvad vi siger her? VÆR i jeres guddommelighed og alle passende ting vil komme til jer. Bønfald ikke med Spirit. Bed ikke om disse ting, kære venner. Det er så enkelt, at vi vil udfordre jer. Frygten vil komme op i jer og når I ikke hører en banken på jeres dør for en tid, vil I tro, at I gør noget forkert. Der er ingen vanskeligheder eller udfordringer i det. Der er ingen måder at finde ud af, hvordan I skal gøre det rigtigt. Det er så enkelt.
Når I ikke hører nogen/noget ved jeres dør omgående, betyder det simpelthen at vibrationsbølgerne som er gået ud, gør deres arbejde. Nu er det tid for jer til sidde i jeres lænestol i jeres nye hus. Vent på at der bliver banket på døren. Nu er det tid til at slappe af, ikke bekymre sig. Når I bekymrer jer og når I ikke har tillid til jeres guddommelighed, forstyrres det vibrationer som går ud og så vil det helt sikkert ikke bringe det højeste at hvad I virkelig kan lide at skabe med sig tilbage. Vær ikke urolige når I sender dette ud.
Kære venner, Lektion 9: Dans med hvad der kommer til jeres hoveddør. Når I hører en banken, når noget kommer til jer, bliver det bragt der for det højeste gode - og er passende. Nu er det tid for jer at begynde at samarbejde med det. Nu er det tid for jer at gøre arbejdet.
I siger, "Tobias, hvordan vil vi vide hvad vi skal gøre, når vi åbner døren og vi ser noget?" Vi siger til jer, kære venner, svaret blev givet i vor sidste sammenkomst. Se ikke på valgene, højre eller venstre eller gør ingenting. Se ind i ALT. Når personen står der ved jeres dør, fulgt dertil af løberne og I undrer jer over, hvad de gør der, lige så meget som de undrer sig, se udover det selvfølgelige. Gå ind i ALT. ALT er det fjerde niveau af forståelse. ALT er det højere niveau af forståelse. Det indeholder svarene og I vil vide, hvad I skal gøre. I vil vide, hvilken slags dans I skal vælge.
Dans med hvad der kommer til jeres dør. Det er nu tid for vekselvirkning. Vi bruger termen "dans" fordi det er som vi forstår det, et smukt menneskeligt udtryk… selvom Cauldre ikke er så garvet i den kunst! (tilhører latter). Det er et smukt samspil og udtryk blandt emnerne. Det er svævende og det er yndefuldt. Vi bruger ikke ordene "reager på hvad der kommer til jeres fordør." Vi bruger ordet "dans", fordi det er fuldendt og det er smukt. Det er en kunst. Dans simpelthen. Når I ser ind i ALT, vil I vide præcis hvad I skal gøre med objektet, tanken, personen, følelsen… hvad det nu er der kommer til jeres dør.
Her er udfordringen for jer, lærerne: Kan I droppe de planer I laver hver dag? Kan I gå udover den måde i MENER ting skal være på? I har været så mål orienterede og det har tjent jer godt, det har bragt jer til dette punkt. I har planlagt tingene i jeres menneskelige sind, men det er nu tid at frigive dette. Åh, dette vil udfordre nogle af jer! Vi referer her til ting i jeres egne liv. Vi ved, at I stadig vil behøve at underkaste jer disse ting på jeres arbejde, men i den Nye Energi vil I begynde at se vildfarelsen i disse gamle planer. I vil begynde at se, hvor begrænsende de faktisk er i jeres egne liv.
I vil ikke behøve disse planer. I vil ikke behøve de vanskelige mentale øvelser med viljekraft og fokusering og forestillinger. Kære venner, det er dette der trætter jer! Det er dette der er skyld i jeres manglende energi! I prøver at ville jeres helbred. Det fungerede ikke så godt. I prøvede at ville jeres rigdom og I opdager at I falder til jorden… ludfattig!
I den Nye Energi, kære venner, udstråler I en vibration som går ud og genspejlingen bringer præcis det tilbage som I behøver. Når det kommer til jer, så dans med det. Det er måske en mulighed for nyt arbejde. Måske er det en ny healing som føles passende i den nye energi, noget som vil heale de ting som har været pinefulde i jeres fysiske krop. Måske er det en partner og venskab. Måske kære venner, er det et kig på jer selv, af hvem I virkelig er, af den lange rejse I har været på og alt det I har gjort for at hjælpe med at forandre selveste - Alt Der Er!
Lektion nummer ni, en lektion som er meget enkel, men en som vil være årsag til, at I gen-tænker måden I har gjort tingene på tidligere. Simpelthen, vær i jeres nye hus, skab med brede strøg og tilføj jeres passion – dette sender bølger ud af kærlighed uden hensigt og uden dagsorden. Det ER perfektion og så tilbagebringer det alt hvad I behøver til perfektion. Denne lektion vil udfordre jer!! Når I begynder at forstå, vil I blive forbavsede over, hvordan I har kunnet klare jer uden.
Kære venner, kære venner, der er meget at lære nu, i de næste tre lektioner vi har foran os. I løbet af de næste måneder beder vi jer om at arbejde med den lektion vi bringer i dag – dans med hvad der kommer til jeres dør. Hvad end der kommer ind i jeres liv – i løbet af de næste 30 dage – vil være passende. Det vil udfordre jeres tanker. Måske forstår I ikke hvordan dette kan være passende. I vil måske tro at Spirit bringer jer forfærdelige ting, men hvis I danser med det, vil I opdage at det er passende og I vil finde gaver ud over al forstand her – for jer.
Dette er en milestens lektion. Den vil udfordre jer. Når I underviser andre i denne lektion, vil det udfordre jeres elever til at krydse en afgrund, at gå ind til et sted med tillid og viden og frigive mange gamle måder som de har holdt fast ved. Men disse måder har været begrænsende faktorer i deres liv.
I er uden kontrakt. I er uden planer. I er uden livslektier på dette tidspunkt. Siderne er åbne og blanke. I er nu skabere. Vi har bragt jer denne lektion, for at I virkelig kan begynde at skabe i jeres liv.
Før vi slutter denne session i dag, er der én som I alle her, og alle jer som forbinder jer med dette, på en eller anden måde har gået med i fortiden. Denne ene, startede en familie-energi som fortsætter til denne dag. Denne ene fortsætter i den største kærlighed. Den vi kalder Yeshua Ben Joseph kommer her, for at ære jer for jeres rejse og for at smile til jer. Ja, til den som netop undrer sig – hans energi har været her hele dagen. Han har stået ved siden af jer. Han kom her kort før tiden for opstandelsen og fornyelsen og jeres Påske, for at bede jer være glade. Han beder jer forstå, at dette billede af korset og af døden – ikke er så godt! Ja, det var en udfordrende oplevelse, men én som var fyldt med glæde. Det var for at vise menneskeheden denne kærlighed og nåde og den fornyelse der er mulig i hver eneste af jer.
Da Yeshua var på korset, steg hans ånd, hans spirit ned blandt dem som stod der. Og hans spirit udstrakte sig ud over hele landet og der var mange, mange, mange, som mente at de så ham ved deres side i dette særlige øjeblik, på denne særlige tid. Mange af jer her var tæt på. Mange befandt sig i andre lande og følte at den som bar Kristus energien, gik ved deres side. Hvordan kunne han være to steder på samme tid, tænker I? Hvordan kunne han være oppe på bakken på den dag med stormen, og også gå ved jeres side? Han kom for at vise jer, at livet fornys, udskiftes og at I fornys, udskiftes.
Han er kommet her i dag for at sige, at I udskiftes, fornyes endnu engang. I forynges, men ikke det gamle menneske sind og ikke den gamle menneske krop og energi. I forynges og I forvandles, transformeres i retning af hvad han gjorde for 2000 år siden. Kærligheden strømmer ud fra ham og fra os – til alle jer som fortsætter Shaumbra vibrationen som begyndte for omkring 2000 år siden.
Og således er det.
Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com Alle rettigheder reserveret.
Tilbage
|