
Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.
Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2000 - 2001 Skaber Serien
Skaber Serien - Lektion 8
Modtag rosens frugt
Præsenteret i Crimson Circle
10. marts 2001
TOBIAS: Og således er det, kære venner, at vi samles igen i vores Crimson Circle med vor familie. Disse timer er dyrebare og der er meget at tale om i dag. Kære venner, der er så meget vi vil bringe til hver af jer, så meget vi gerne vil sige. Noget af det vil komme som ord, men meget mere vil være her for jer - som energi.
Frem for alt, ønsker vi at fortælle jer – på en måde, og det kommer fra den dybeste del af os – at vi elsker jer så inderligt. Vi ærer jer for hvad I gør her. Vi ærer jer, for at give jeres liv, for vi ved, at det er præcis hvad I gør. I har fuldstændigt givet jer selv til tjeneste. I har accepteret at frigive de gamle metoder. Det er ikke let at gøre. I har indvilliget i at frigive alt hvad I troede I var - for at blive de første der gik ind i den Nye Energi. Vi ved, at det har kostet jer mange tårer. Vi ved, at det har givet jer mange prøvelser.
Lige nu kommer vi strømmende ind i jeres cirkel, ligegyldigt hvor I befinder jer i dette øjeblik. De væsner, som ikke er i en menneske krop, strømmer ind i den anden cirkel, for at takke jer for jeres rejse.
Rejsen I er på nu, er som en sand lærer, en lærer af hjertet. Det I oplever nu i jeres liv, er at skaffe de nødvendige erfaringer, så I kan assistere andre når de kommer ind i den Nye Energi. I lærer lektionerne fra Crimson Circle på en meget hurtigt måde, så I kan blive lærere og rådgivere og menneskelige guider for andre.
Der vil meget snart komme en tid, hvor mennesker vil komme til jer, og de vil ikke nødvendigvis bære en mærkat af den Nye Energi, New Age eller det metafysiske. Det vil være mennesker, der selv har været ude at søge – en ensom og stille søgen. De vil blive bragt til døren af jeres nye hus og de vil ikke vide hvorfor de står der! De vil se overraskede og forbløffede ud, når I åbner døren til jeres nye hus og inviterer dem ind. I vil forklare dem præcist hvorfor de er der. I vil vide, hvordan deres rejse har været, fordi I har gået vejen. I vil vide, at det er tid for jer at være lærer, en lærer af den Nye Energi.
Kære Shaumbra, I vil måske kombinere belæringen med de metoder I allerede kender. Måske vil I kombinere den viden I har fået fra Crimson Circle med den healing og anden praksis I allerede har. Men der vil være en ny drejning i det, en drejning til den Nye Energi. Men I vil også integrere de lektioner, vi arbejder på med jer nu, lektionen om at stå bag den lave mur, lektionen om Ovnen af Nåde, og frem for alt, at acceptere forandringerne og velsigne dem, den proaktive lektion om malerpenslen. I vil sidde med jeres menneskelige studenter. I vil være deres guide på deres rejse. Og som I ved – I kan ikke gøre tingene for dem, men I kan hjælpe dem til at forstå, at det kan gøres. Det er grunden til, at I sidder her i dag eller læser dette. I har afsluttet alle tingene i dette liv. I har også afsluttet ting fra jeres andre livstider. I har frigivet alle disse ting og givet jer selv, for at være blandt de første der går ind i den Nye Energi. I er dem der tester de nyeste vibrationer og strukturer og energi mønstre i denne Nye Energi.
I vil blive lærerne! I er lærerne af den nye energi, kære Shaumbra. Det er grunden til at de som kommer ind i den anden cirkel, har så stor respekt. Dem som I kalder engle og mener, har vinger som de kan flyve med, kalder jer alle for Mestre, Mestre på Rejsen. I har været på en lang, lang, lang rejse væk fra Home. I har været længe væk fra den første cirkel, længere end vi overhovedet kan huske. De som stadig er Home, ligesom dem, som er krydset gennem Muren af Ild, men ikke er i menneskelig form, respekterer jer så uendeligt meget for hvad I gør!
Som vi sagt gentagne gange i vores sammenkomster som denne - I ser ikke det store billede. I kan ikke, på grund af den energi I er i nu. Men I vil komme til det en dag, snart. Ved at være her med jer som nu, kan vi måske hjælpe jer med at forstå, at der virkelig er et stort billede. Der er bestemt et formål og en mening med alt hvad I gør. Ikke én tanke eller ét åndedrag eller én handling er spildt. Ikke én tåre falder, uden at blive set af Spirit. Ja, vi hører jeres tanker. Vi hører, når I taler til os. Jeres meddelelser modtages. Det gør de virkelig!
Efterhånden som I fortsætter med at ændre i jeres biologi og jeres spirit, vil I opdage ting udover jeres nuværende menneskelige erkendelse. Hvis I ikke allerede har opfattet det… jeres biologi og jeres sanser er blevet skarpere og meget mere følsomme. Nogle af jer kan ikke rigtigt lide hvad I anser for at være allergier. Der er ikke allergier, i menneskelig forstand, i jeres biologi. I kan ikke lide kroppens smerter og plager. I kan ikke lide at føle jer desorienterede, ikke at have begge fødder på jorden. Kære venner, det er alt sammen en del af processen.
I bliver mere og mere sensitive overfor ikke synlige ting omkring jer. Ja, og I bliver bestemt mere følsomme overfor andres tanker. Når I er sammen med en gruppe mennesker påvirker det jer mere end før. I bliver mere følsomme overfor ubalancer på jeres Jord. Når der sker noget inde i jer, som I ikke rigtig forstår, kalder I det for influenza. Kære venner, det er ikke en form for influenza I har oplevet tidligere. Måske kunne I kalde det en "ny energi influenza", for det relaterer til de indre forandringer I oplever, snarere end en normal biologisk hændelse. Der sker forandringer i jer og de vil fortsætte i en tid.
Men disse forandringer kan blive gjort lettere. De kan blive blidere for jeres krop og sind, efterhånden som I forstår at jeres vibration bliver heftigere i den Nye Energi. Jeres energi er kraftigere. I vil begynde at se de usynlige ting og begynder at høre ting I aldrig har hørt før. Det vil ske på et plan, som I ikke er vant til at modtage. Hvis I venter på at noget skal manifestere sig foran jer i jeres menneskelige tilstand, se det ikke på den måde. Det første tegn I vil få, vil komme fra de usynlige niveauer. I vil begynde at se mere dybde i jeres menneskelige virkelighed efterhånden som I går over i den Nye Energi.
De reguleringer der relaterer til jeres øgede intensivitet, er simpelthen en del af processen. Flygt ikke fra dem. Flygt ikke, hvis I er i en gruppe mennesker og bliver påvirket af deres energier. Stå i denne energi. Frygt den ikke. Den kan ikke skade jer. I modtager tanker og energier fra dem som stadig er solidt plantet i den Gamle Energi. Bliv i den. Føl den. I vil komme til større forståelse ved at blive på dette sted.
Som vi har talt om før, for mange mennesker er der behov for at være i den Gamle Energi for øjeblikket. Det ville koste en tidevandsbølge af energi, hvis alle mennesker hastede ind i den nye energi på én gang! Forestil jer, hvis dem I arbejder med, og dem I lever med, hastede ind i den Nye Energi på samme tid! Det ville blive meget kaotisk!
Men de mennesker I befinder jer sammen med i det daglige, betragter jer på en måde som I ikke er klar over. De er nysgerrige over hvad I går igennem og bestemt, og i deres nysgerrighed vil de prøve på at prikke hul. De vil pirke til jer. De vil stille jer spørgsmål. Og, ja absolut, de vil irritere jer. (tilhører latter) De prøver ganske enkelt at forstå hvad I går igennem. De ved, at der er noget inde i dem selv der er ved at vågne. De ved, at snart, måske i denne livstid, i nær fremtid, vil de også gå ind i den Nye Energi. Så de er nysgerrige over hvad I laver. De stiller selvfølgelig pudsige spørgsmål! (tilhører latter) De udviser en reaktion overfor jer, på måder I ikke nødvendigvis ville vente. De er meget nysgerrige.
Som I ved, kære venner, er her altid en gruppe "inviterede gæster" ved vore sammenkomster. På denne aften er de som er med os i den anden cirkel, dem I kender i jeres liv – i det daglige. De er kommet for at være sammen med jer, for at se hvad der sker, når I krydser ind i den Nye Energi. De som er i den anden cirkel, er dem I arbejder med, dem I kalder jeres menneskelige familie og dem I kalder jeres nærmeste venner. Det er de mennesker som I til dagligt er i forbindelse med, og påvirker.
Ja, de som er i den anden cirkel, er levende mennesker. De lever i menneskelig form nu. Vi har haft nok døde væsner på besøg ved vore møder! (tilhører latter) De som er sammen med os i dag, er dem som I er involverede med i denne livstid.
Lige som jer, kan dele af deres bevidsthed rejse. Med hjælp fra løberne og væverne, som ikke er i menneskelig form, kan de tilslutte sig denne cirkel. På en måde, er en del af deres bevidsthed blevet eskorteret hertil i aften, for at være sammen med jer. De er nysgerrige… Åh, det er måske dem der giver jer den hårdeste tid i løbet af dagen. Det er måske en chef, der er hård ved jer, en kollega der manipulerer eller et familiemedlem som altid klynger sig til jer, altid tager jeres energi. De kommer her, og samles i den anden cirkel. Frem for alt, de føler kærlighed og respekt for jer. De er meget nysgerrige efter hvad I laver. I deres vågne tilstand af dualitet, forstår de ikke hvad det er I gør. Og som I ved, det gør ikke megen forskel, at forklare det! (tilhører latter) De kan lide at være tæt på jeres energi. De kan lide at prikke til jer, på deres egen kærlige måde.
De kommer her i aften for at observere en ny slags mennesker, som går ind i en ny slags energi. Næste gang I ser dem, vil de se lidt anderledes på jer. Deres øjne vil være større end ellers. De vil være mere nysgerrige. De vil være knyttede til jer på et andet niveau. De vil have siddet i den ydre cirkel og observeret en gruppe mennesker der har givet meget af dem selv, der har givet alt hvad de troede at de var, som har frigivet deres gamle identitet. De vil se anderledes på jer næste gang I ser dem. De vil måske se kærligt og medvidende på jer eller være mere vrede end nogensinde før, prøver at finde ud af, hvem I er!
De er her i aften. De opmuntrer jer på jeres rejse, på den bedste måde de kan. De opmuntrer jer til at fortsætte fremad. De ved der er hårde tider på vejen, men de ved også, at der vil opstå en ny form for skabere ud af dette.
Der er andre væsner samlet her, foruden Crimson Council, som altid er her på disse møder og som altid arbejder med jer. Her er legioner af engle for at møde jer. Og selvfølgelig, Jeg, Tobias, som er kendt af jer alle, af alle jer som er her og alle jer som læser dette. Vi har fældet nogle tårer sammen! Vi har gået lange strækninger af vejen sammen. I kender mig. I kender min energi. Vi har set hinanden i øjnene. Vi har omfavnet hinanden i fortiden, da vi delte livstider sammen. Vi har altid vidst, at vi ville komme sammen igen, for at arbejde som Shaumbra.
Jeg, Tobias bliver noget bevæget, for jeg er ikke hos jer i menneskelig form. Jeg kommer som nu én gang om måneden, for at dele energier. Åh, hvor ville jeg gerne være der og igen se jer i øjnene, menneske til menneske, og omfavne jer endnu engang. Jeg, og alle som er fra Crimson, føler respekt over at være her. Vi hylder jer for at være de første som er de rolige lærere af den Nye Energi.
Vi vil bede vor ven Cauldre, (Geoffrey Hoppe) den som bringer disse meddelelser frem i menneskelige ord om at være stille et lille øjeblik. Vi vil komme rundt, en-for-en for at se jer i øjnene, for at berøre jeres skulder og takke jer for det arbejde I gør. Og derefter vil vi fortsætte med dagens drøftelse. Vær venlig, kære Shaumbra, dem som er samlede her og også dem som læser eller hører dette – tag dette øjeblik nu, så vi kan forenes med jer. Modtag hvad vi bringer…
(pause)
Ja, absolut – energien på jeres Jord forandrer sig. Og jeres egen energi er i forandring! Det viser sig med alle de ting der sker inde i jer og omkring jer. Der er fingerpeg i jeres nyheder, om at det sker. Det ses hver eneste dag på jeres arbejde og i jeres arbejdssituationer, hvor meget er forandret eller ophørt. Der er tegn i jeres biologi. Den taler til jer i et andet sprog nu. Stil simpelthen ind på det, kære venner, på alle disse ting som sker. Vid, at det er meget passende. Vid, at I lader noget bag jer. I mister på en måde noget, men åbner jer selv på en fuldstændig ny måde.
Virkningen af den Nye Energi, er næppe som virkningen af den Gamle! Som I har opdaget, når I prøver at bygge på fundamentet af den Gamle Energi, ja så kommer I ingen vegne. Det fungerer ikke så godt! I bliver bedt om at se nye steder i jeres energi og overalt omkring jer. I spørger os, "Hvor finder jeg den Nye Energi?" Kære venner, tap ind på hvad der kaldes jeres Sande Selv, det vi foretrækker at kalde Det Indre Væsen. Sid i det indre rum, i jeres nye hus, en metafor for at sidde på et roligt sted. Pres ikke jeres sind. Beslut jer til at gøre – ingenting! Simpelthen vær – og det vil komme til jer. Vær tålmodige og det vil komme til jer. Vi ved at det er sandheden. Vi ved, dette er sandt!
(pause)
Nu vil vi fortsætte med at tale lidt om den rejse prins Jack var på. Det er også jeres rejse. Sandelig – I er Jack. Vi bruger denne lignelse, for at hjælpe med at forklare den lange rejse I har været på. Som I ved, Jack var prins i kongeriget. Han tog på mange lange rejser for at tilfredsstille sin trang til at skabe, til at udvikle sig, at lære mere og at tillade hans kærlighed at komme frem. Engang hvor Jack var på en lang rejse, kom han til enden af landet. Han kom til det store hav. Han skulle tage stilling til et spørgsmål på det tidspunkt - om han skulle fortsætte eller tage tilbage til kongeriget. Men som I ved, Jack kunne ikke modstå fristelsen til at rejse videre.
Han satte sejl, tog ud på vandet, på denne nye form for energi, som han aldrig før havde oplevet, denne energi som vi med en metafor kalder vand. Og han sejlede og sejlede, indtil han kom til Muren af Ild, en metafor for grænsen til den Første Cirkel. Det var enden for al den skabelse, som var kendt. Han prøvede at padle baglæns. Han forsøgte ikke at blive trukket ind i Muren af Ild, men det blev han sandelig – det blev han sandelig.
Da Jack gik igennem Muren af Ild, splintrede det ham i milliarder og milliarder af stykker. Det var meget traumatisk for ham. Da han kom ud på den anden side af Muren af Ild, var han forandret. Den største del af hans energi og hans bevidsthed, var gået ind i en "kokon". Det var indsvøbt i en "energi kokon" - til en lang, lang søvn. Formålet med det var, at opleve en indre rejse. Indtil da havde Jack aldrig kigget indad. Han havde altid været en udadvendt person, men efter at være gået igennem Muren af Ild, var det et nyt indre syn som fandt sted inde i denne kokon.
Dele af Jack gik dog ikke ind i kokonen. En del af ham passerede Muren af Ild, hvor han gik ind i et tomrum. Han kom ind i intethed, total mørke. Da han åbnede sine øjne på den anden side af Muren af Ild, så Jack et spejlbillede af sig selv. Han så sin modsætning. Han så dualitet. For første gang nogensinde var Jack ikke længere en enhed. Han var nu "to". Og det var starten på dualitet som I kender det.
Efterhånden som dualiteten tog form i tomrummet, brød store krige ud. Der var mange slag mellem de mange væsner, som havde krydset Muren af Ild – ind i det tomme rum. Der var jer og Jack og mange, mange flere. Der opstod en kamp efter at returnere til Home. I en desperat kamp for at vende tilbage til Home, til kongeriget, prøvede I at tage energi fra hinanden. Der var krige, når én prøvede at tage energi fra den anden - tænkte – at det var vejen tilbage til Home, tænkte at det var en slags brændstof.
Kampene styrkede det, I nu kalder dualitet. Kampene blev stærkere og lavede dualitet, energien af to – større og stærkere. I tiden med de store kampe i tomrummet, blev tomrummet transformeret til en ny virkelighed. Jeres fysiske univers med alle stjerner og galakser blev skabt.
Kampene blev overvældende. Ingen af siderne kunne dominere eller vinde, for at bruge jeres benævnelse. Så på et tidspunkt, kære venner, kom der et dødt punkt, en fastlåst stilling. Det var kendt, at kampene ikke længere kunne fortsætte. Noget måtte ændres for at Jack og I og de andre kunne fortsætte frem.
Der var mange, mange væsner i jeres nye og voksende univers på den tid og den fastlåste situation, var nået til et punkt, hvor ingen af siderne, ingen dualitet kunne fungere eller rykke. Der var ingen udvikling af energi, for i det inderste af alt, er der altid ønsket om udvidelse. Det gjaldt alle ting, som havde været kendt af Spirit og alle ting som Jack nogensinde havde kendt. Vi taler med mange metaforer her i aften.
Kære venner, der var diskussioner mellem de mange grupper som eksisterede i jeres univers. De var ikke væsner med fysisk form, som I ville kender. De var væsner som defineredes af energi og vibrationer, men de var ikke af fysisk stof. Der var mange som mødtes og diskuterede nødvendigheden af virkelig at forstå dualitetens natur. Da de mødtes og diskuterede, indså de, at kampene mellem de to sider, ikke havde haft nogen værdi. Det var på tide at stoppe dem. Det var på tide at komme videre og udfolde sig til den næste del af rejsen.
Det var mange væsner der samledes. De formede, hvad I ville kalde råd eller energi familier, himmelske familier. De mødtes, og på det højeste plan af disse familier, var der enighed om at gå over til en lavere vibration hos visse væsner, visse engle, der repræsenterede begge sider af dualitet. I denne lavere vibration ville disse væsner påtage sig, hvad I kender som biologi. De ville påtage på sig masse. En del af grunden til dette var, at der så ikke kunne skabes så hurtigt som man kunne før. Det ville gå langsommere. Det ville give mulighed for at leve gennem oplevelser/erfaringer. Der ville blive mulighed for at vurdere og evaluere for at hjælpe på balancen. Da I var engle i jeres nyformede Univers, skabte I næsten lige så hurtigt, som I tænkte. Til tider mistede I kontrollen. Til tider, kære venner, vidste I ikke hvilken side I var på! I vidste ikke, hvordan I egentlig skulle kontrollere jeres egen energi - tingene synes ude af kontrol.
Der blev besluttet, at tempoet i energien skulle sænkes, ved at bringe jeres spirit/ånd ind i biologi. Det blev også besluttet, at I ikke ville huske rejsen som bragte jer til dette punkt. I ville ikke huske kampene. I ville ikke huske, at I gik igennem Muren af Ild. Og I ville ikke huske kongeriget, hvorfra I kom. Det ville blive en ny start. Det ville tillade jer og det ville tillade Spirit, virkelig at forstå naturen af dualitet og naturen af "to". Indtil tidspunktet hvor I krydsede gennem Muren af Ild, havde Spirit altid været et udtryk for "én". At komme til Jorden uden erindringer i den fysiske form - ville tillade en sand forståelse af dualitet.
Der var mange, mange englevæsner i jeres nye univers på den tid og selvfølgelig, de fleste af dem ønskede at blive en del af det nye sted, Jorden. Da man søgte frivillige, kære venner, var I blandt de første. I var blandt de første. Til at begynde med kom I til Jorden i ikke-fysisk form. I ændrede jeres energi, med assistance fra mange, mange væsner på den anden side. I ændrede jeres energi på en sådan måde, at I kunne træde ind i Jordens energi dimensionen. I besøgte Jorden i jeres englelige form i lang tid, før I endelig kom her i biologisk form. I og de andre kom her, for at opbygge energiskabeloner og netværk. I kom her, for at opbygge vævninger og fundamenter. I besøgte dette sted, for at blive akklimatiserede og for at hjælpe med at opbygge energierne. Der var megen assistance fra de engle, der ikke var med på jeres rejse. Det vil vi tale mere om i fremtidige lektioner.
På et tidspunkt, kære venner, kom I alle til Jorden og påtog jer til sidst den menneskelige krop. I begyndte jeres cyklus af inkarnationer. I begyndte at gå på Jorden, i mange forskellige former, fysiske former. I gik på Jorden nogle livstider som mand og andre som kvinde. I levede på mange forskellige måder, for at opleve det vi kender som dualitet.
Vel, I som er her, og I som forbinder jer til Crimson Circle over dimensioner, I er dem der fuldender jeres cyklus på Jorden. I er dem, der er kommet den lange vej. I er dem, der nu forbereder jer til at genforenes med Alt Der I Er. I er dem, som derefter vil være på denne Jord, for at blive lærere for de andre, som kommer efter.
Vi vil tale lidt om jeres drømme, for de er begyndt at blive intense. De er begyndt at blive mere virkelige om natten. Lad os hjælpe jer til at forstå hvad der sker. Drømme er et af de energi mønstre I hjalp med at skabe da Jordens strukturer blev formede. Man vidste, at I ville have brug for nogen tid hver dag til at forbinde tingene. I havde brug for at "afkoble" jeres menneskelige dualitet og samle jer. Det er en meget interessant energi dynamik I lavede. I vidste, at I havde brug for denne tid. I jeres drømme, kan I rejse til mange steder og I kan få forbindelse med mange andre.
I mange af jeres drømme lige nu, går I tilbage til tiden før I kom til Jorden. I går tilbage til dengang I hjalp med at omdanne tomrummet til virkelighed - da I befandt jer i tiden med krige og kampe. Der rejser I tilbage til om natten, for at forsøge at opløse meget af hvad der skete.
Det er ret vanskeligt at beskrive, kære venner, men selv mens I sidder her i dag og I lever jeres menneskeliv og er ved at fuldende cirklen af jeres lange rejse, er I også tilbage på disse andre steder. I er tilbage i tiden før I overhovedet var kommet til Jorden. I er tilbage i den tid da universet blev skabt. Når I lukker jeres øjne om aftenen og går ind i jeres drømmetilstand, rejser en del af jer tilbage. I rejser gennem tid og rum til jeres fortid, i et forsøg på at frigive fortiden. I fortæller jeres sjæl fra fortiden, at der nu vil komme en forening – en enhed. Det er en bevægelse fremad. Der er ikke brug for kampene, stædigt at holde fast i dem, for I har fundet vejen gennem den næste døråbning. I tager tilbage for at fortælle jeres eget Selv, at det er på tide at afslutte disse konflikter, at stoppe kaos. I er i Nuet - bringer løsninger til fortiden.
Det er noget interessant som sker her, kære venner, kære Shaumbra. Meget interessant. Jeres rejser om natten i jeres drømme. Rejser I tilbage til tiden efter I gik gennem Muren af Ild og før I kom til Jorden, tiden hvor I byggede i tomrummet, tiden med de store krige. I rejser tilbage dertil, på samme tid som jeres bevidsthed fra fortiden prøver at rejse hertil, til jer! Og nogle gange møder i hinanden midtvejs!
På vores sidste møde fortalte vi, at dem I kalder Aliens (rumvæsner) i virkeligheden er aspekter af jer selv fra fortiden. Det er dem I kolliderer med om natten, for I rejser tilbage for at frigive noget gammelt. De rejser fremad, for at ordre kaoset, deres "nu" tid. Er det så mærkeligt at jeres drømme er så intense?
Når I vågner efter en drøm, giver jeres sind en symbolsk fortolkning af drømmen. I bringer ikke et klart billede tilbage, af hvad der skete. Det er en række af symboler og generelt relaterer de til folk og begivenheder i jeres nuværende liv. Generelt optræder mennesker som findes omkring jer nu, i jeres drømme – jeres familie og dem I arbejder med. Hvorfor sker det, kære venner? Det er fordi - dem som er i jeres liv nu, som sidder i den anden cirkel i aften, er dem I kæmpede med i fortiden! Derfor er det vigtigt for dem at være her i aften. Der er så megen fuldendthed i hvad der sker her! Selv mens I bekæmper dem i fortiden, er der konflikter i Nuet. Selv mens I forsøger at løse situationer med dem i fortiden - forsøger I at løse Nuet.
Det er kompliceret vævet sammen. De som er samlet her i den anden cirkel, vil se meget mærkeligt på jer, næste gang I ses, for de vil være klar over, at I ved, men de vil ikke være klar over hvordan de ved! Der er, i den dybeste del af jer, et ønske om at løse disse ting, at bringe tingene tilbage i enhed og derefter gå fremad til en større udvidelse, gå ind i energien af den Nye Jord. Det er store mængder af energi der bruges på det lige nu. Der er utallige væsner som ikke er i menneskelig form, som hjælper med at lette disse processer.
Her sidder I, uden at forstå hvem I i virkeligheden er eller forstår hvad der egentlig sker! Nogle af jer tror at jeres liv ikke har megen værdi. I tænker, at I ikke har præsteret meget i denne livstid. I frygter at være en fiasko. Kære venner, vi græder over disse tanker! Vi græder over denne opfattelse. Vi ved, at I er de første der tager den nye energi på sig og på samme tid healer I fortiden. I løser konflikter som skete i jeres univers og jeres galakse. De skete på dimensionale niveauer I ikke ville forvente. I arbejder på at løse dem, at bringe dem sammen, at gå fra dualitet og ind i den nye kvadrat energi. Kvadrat energien er balanceret. Det er energien af skabelse i jeres materielle verden. Det er grunden til at vi ærer jer så dybt. Det er grunden til at vi ved, at I vil blive kloge og medfølende lærere.
(pause)
Nu vil vi gå til Lektion Otte, men vi beder jer alle sætte jer behageligt tilrette først.
Kære Shaumbra, Lektion 8 af Skaber Serien er en vigtig lektion, som I vil lære andre en dag, snart. Lektion 8 er en smuk lektion, og der er ikke meget hjemmearbejde knyttet til den! (tilhører latter) Vi beder jer alle om at gå ind i det nye hus. Sid i energien af jeres guddommelige Selv, i den guddommelige tilstand – at være. Vi vil fortælle jer en kort historie, før vi åbenbarer lektionen.
Siddende i det Inderste Rum af hendes Nye Hus, er en af familien, en vi kalder Shaumbra. Hendes navn er Catherine. Catherine græder da vi besøger hende her i aften. Catherine er meget ked af det. Hun er ikke sikker på hvem hun er. I sine private øjeblikke, har Catherine sagt til sig selv og Spirit, at det nu er tid at gå Home. Hun føler ikke længere formål og mening med sit liv. Catherine græder mange tårer, for hun forstår ikke. Hun har bedt Spirit, igen og igen om at svar, men hun hører meget lidt. De svar der kommer, er simpelthen brudstykker. Det er ikke et rigtigt svar. Den vi kender som familie, som Shaumbra, som vi kalder Catherine, har kæmpet med hvad hun har kaldt en depression. Hun har været hos sin læge og hun har fået piller, for at komme over sin depression. Men kære venner, hun fandt ud af, at selv pillerne ikke kunne gøre noget ved den dybe følelse i hendes indre, følelsen af melankoli.
Catherine græder og hulker denne aften, for hun har prøvet mange forskellige ting. Hun har prøvet mange forskellige måder at være på, at reagere på - og at være god og gøre de rigtige ting. Det synes ikke at have virket særlig godt i hendes liv. Hun forstår det ikke og hun føler sig på en måde opgivet af Spirit. Åh, hun ved i sit indre, at hendes guide forlod hende for flere år siden. Hun mistede sit arbejde, som havde betydet så meget for hende. Hun havde erstattet det med et andet, der ikke var nær så meningsfyldt. Hun mistede det, hun troede var vigtigt i hendes daglige arbejde. På grund af hendes tanker og overbevisninger havde nogle af hendes egen familie undgået hende. Når de taler til hende, er det umotiveret. Det er ikke meningsfyldt og kærligt som det plejer at være – og hun forstår det ikke.
I den sidste tid, har Catherine været legemligt udtømt. Hendes energi er lav og hun forstår det ikke, for hun går til en som hjælper hende. Hun går til en som hjælper med at genopbygge energien i mennesker. Det virker i en kort tid, men det holder sig ikke gennem uger og måneder. Hun forstår ikke, derfor falder tårerne fra hendes øjne. Den som kaldes Catherine, den som er familie, som er os alle, føler intet formål med fortsat at gå fremad - eller nogen stærke ønsker. Der er tider, hvor hun tænker, at hun simpelthen skulle gøre – ingenting - ikke engang læse en bog eller bare se TV. Catherine tænker, at alle interesser og følelser har forladt hende. Hun har ikke den energi af håb, som hun plejede.
Lad os holde en pause her et øjeblik med Catherine og tale om hvad der sker. Lad os tale om, hvad der sker for mange af jer i denne tid. Når I forlader den gamle energi og går ind i den nye, giver I slip på mange ting der var dybt integrerede i jeres indre. I gav slip på så mange ting som var nære og kære for jer. Ved at gøre det, bliver der skabt et tomrum. Det skaber en tomhed. Når Catherine eller I går tilbage og prøver at genfinde hvad I kendte før, at bygge på det, at tage hvad I lærer her i denne klasse, at tage hvad I lærer som et kommende guddommeligt menneske og lægger dette til det gamle, så vil det ikke fungere. Det gamle og det nye, er som olie og vand. Det skaber et rum af stor tomhed.
Som vi nævnte før, I bliver mere sensitive, fysisk, emotionelt og spirituelt. Men det er ikke kommet til jer endnu. Det er vanskeligt for disse nye energier at komme ind, mens I stadig holder fast ved det gamle. Åh ja, bestemt, mange af jer har fundet jer selv vågen klokken tre om morgenen, nogle klokken fire (tilhører latter) - spekulerer på hvem I er nu, tænker på, hvad det er I gør. I vågner på dette tidspunkt af flere grunde. Først – I har netop afsluttet, hvad I ville kalde en række drømme, hvad vi ville kalde virkeligheder, med at gå tilbage til tiden før I kom til Jorden, for at hjælpe med at frigive energierne af dualitet. I kommer tilbage fra disse rejser, med en følelse af mareridt, nogle gange med følelsen af stor stress. Det vækker jer. Der er også tider, hvor vi tager jer ud af disse oplevelser, især fordi vi ved, at I behøver i hvert fald nogle få timers søvn, før I skal på arbejde! (tilhører latter).
Kære venner, I vågner op omkring 3 – 4 om morgenen, tænker på jeres liv som menneske, undrer jer over hvem I er, undres over hvilken vej I skal slå ind på. For de fleste af jer, er den eneste løsning I kan finde, at lade stå til, give slip. Vi har hørt jer sige "Jeg ved ikke hvilken vej jeg skal gå. Jeg ved ikke, hvad det næste er jeg skal gøre.? Jeg ved ikke længere hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, derfor jeg frigiver og giver jeg slip." Kære venner, det er bestemt en passende ting. Når I giver slip, når I frigiver, kommer I i de kærlige hænder af hvem I virkelig er, af Spirit, af den Gud som I er. Når I frigiver, falder I ikke i en skakt af flammer. I falder ikke ned i en afgrund, selv om I frygter det. I falder i de kærlige hænder, af den Gud som I er.
At tage beslutninger i jeres liv, vil blive anderledes. I er vant til at tage beslutninger og valg hver dag. Generelt havde i ét ud af tre valg. I kunne bevæge jer til venstre eller til højre – eller slet ikke bevæge jer overhovedet. Jeres beslutning ville være at gå mod lyset, at gå mod mørket – eller at blive hvor I var. Jeres beslutning ville blive at gå frem eller tilbage eller slet ikke gå. Indtil nu, har jeres dage været fyldt med valg som disse. Nu kommer der noget nyt ind i jeres liv. Når I giver slip, vil I se det klart – og I vil undre jer over, hvorfor I ikke så det før.
I den nye energi er valgene ikke begrænsede til lys og mørke, positive og negativ, til højre, venstre eller midten. Der er et nyt valg. Lad os kalde det, ALT – A-L-T. I vil blive præsenteret for endnu at valg og det vil komme fra at sted af viden. Det vil blive en ny form for valg, et nyt svar der overgår de andre. Det vil komme som en viden. I vil ikke have brug for det mentale arbejde, om I skal vælge venstre, højre eller det i midten. Det vil komme ind fra oven. Det vil blive ALT. Det vil blive Alt Der Er. Det vil ikke føles som et valg for jer. Det vil simpelthen være en viden, en guddommelig viden. I vil så gå i den retning. I vil se tilbage på jeres tidligere kampe med at træffe valg, som menneske i den Gamle Energi. ALT vil føles opfyldt og fuldstændigt. ALT vil føles fyldt med kærlighed, hvorimod de andre valg I tidligere havde, kun synes at være delvise løsninger.
Der vil komme en ny måde at træffe beslutninger på, men før det kan ske, vil der ske noget andet. Der vil komme noget andet ind i jeres liv. Vi vender nu tilbage til Catherine, som sidder stille grædende, undrer sig over hvad hun nu skal gøre, og hvor hun skal tage hen. Hun sidder der lige nu, spekulerer på om hun skal dreje til venstre eller højre eller blive hvor hun er. Hun tror at disse er hendes eneste valgmuligheder. Hun har ikke set ALT endnu. Hun har ikke set denne lysende viden, der står over alle de andre muligheder. Hun har ikke set opad. Så hendes liv synes faktisk tomt. Det virker som et slid og med vanskeligheder, for hun har ikke set ALT.
Caroline rejser sig fra sin plads i det inderste rum, lige så frustreret eller endda mere, end da hun kom ind, for der var ingen svar. Hun ventede og håbede, ja hun bad til at Spirit ville manifestere sig foran hende. Hun tænkte, at måske hvis Spirit ikke var tilgængelig, så måske jeg, Tobias, ville komme og give hende svarene. (tilhører latter) Men som I ved, kære venner, det er ikke passende.
Catherine rejser sig og forlader det inderste rum. Hun vandrer omkring i sit Nye Hus. Hun er forbavset over hvor tomt hendes Nye Hus er, i betragtning af hvor længe hun har boet i det. Åh ja, der er da en ovn. Der står stadig bakker med problemer på bordet i køkkenet. Men i de andre rum er der ikke mange møbler. Der er faktisk et klart skær, men det har hun ikke interesseret sig for endnu. Faktisk havde hun hørt en vibration, især når hun virkelig havde "givet slip". Hun havde hørt denne summen, denne stille musik, denne vibration som jeg, Tobias har talt om, men hun havde endnu ikke haft forbindelse med det.
Catherine går rundt i sit Nye Hus, tilfældigt fra rum til rum, mens hun beder Spirit komme med svar. Hun spørger sine guider om de venligst vil komme tilbage, selvom hun ved, at de er væk. Hun købslår med dem. Hun lover at være venligere overfor dem og holde op med at bede om så mange tjenester fra dem, hvis de bare vil komme tilbage, ind i hendes energi. Hun går tilfældigt rundt i sit Nye Hus, føler sig meget ked af det og meget alene. Hun beslutter at gå udenfor, gå en lang tur. Måske er der noget udenfor det Nye Hus som hun ikke har fundet, noget i dualiteten, i hverdagslivet, ude på gaderne. Måske overså hun en vigtig besked. Måske er der et menneske, der har en meddelelse til hende!
Som hun går hen imod hoveddøren, fanger et glimt hendes øje. Noget fanger Catherines opmærksomhed og stopper hende på vejen. Hun ser ikke til venstre eller til højre eller hvor hendes blik før fokuserede. I stedet ser hun forbi og igennem disse ting. Hun ser ind i et sted, der kaldes ALT. I denne nye dimension, som følger hendes menneskelige dimension, ser hun noget som hun ikke kan forstå hun har overset. Det var der faktisk da hun første gang kom ind i sit Nye Hus. På et bord, i en vase – er en KRYSTAL ROSE.
Vi har talt med jer om den i en kanalisering for elleve måneder siden. Da I første gang kom ind i jeres Nye Hus var der kun én ting derinde, og det var en krystal rose. Vi fortalte jer at krystal rosen bar en frugt, hvilket ingen anden rose I har kendt, har gjort.
Catherine tilpassede sit syn fra det almindelige til ALT. Så gik hun frem til rosen og en viden kom til hende. Hun anstrengte sig ikke på dette tidspunkt med sit spørgsmål, "Hvad skal jeg gøre med denne rose?" for hun kiggede på ALT. Hun så bagom det indlysende valg af: rør rosen, rør ikke rosen, gør ingenting. Hun kiggede på ALT, og med denne viden, vidste hun hvad hun skulle gøre. Hun tillod ikke sit menneskelige intellekt at gå gennem dualitetsprocessen, kampen med valgene. Hun vidste intuitivt at det var tid til at tage rosens frugt og at modtage den, at komme den i munden, spise den og at bringe den ind i sit væsen.
Kære venner, frugten af den rose som er i jeres Nye Hus, er den passion der eksisterer i den nye energi!
LEKTION 8 - MODTAG ROSENS FRUGT. Modtag rosens frugt. Det er den passion I lod blive tilbage. Det er den passion I lod blive tilbage, da I kom til dette sted kaldet Jorden. Det var passionen I havde i kongeriget, i den Første Cirkel. Det var den passion I bar på, selv gennem Muren af Ild. Men da I kom til Jorden efterlod I denne passion. Den blev efterladt. Jeres passion, jeres guddommelige passion, var udskiftet med noget I vil kalde menneskets ego. Det byggede I jeres liv på. Jeres passion blev ting af menneskelig natur. Jeres passion omkring andre mennesker. Jeres passion omkring mad. Jeres passion for bestemte typer arbejde og kreative udtryk, som I lavede på Jorden. Men jeres passioner var baserede på jeres menneskelige forhold, ikke på jeres fødselsret som et spirituelt væsen!
Når I modtager rosens frugt, bringer i jeres guddommelige passion tilbage. Hvad var det Catherine manglede i rummet, da hun sad der og græd? Hvad var grunden til at hun følte denne tomhed? Det var fordi hun havde givet slip på sine gamle menneskelige passioner, de ufuldendte passioner. Der var intet tilbage inde i hende. Der kom intet fra hendes hjerte. Der var tomhed.
Kære venner, da I kom til Jorden og gik ind i biologi, delte I jer selv op i endnu flere dele, dele som I kalder chakraer. I havde disse chakra i jeres menneskelige biologi, syv stykker og I havde dem, som I bar i jeres æteriske område, fire stykker. Som vi har nævnt, disse kommer nu tilbage i ét enkelt chakra. De bliver samlet igen. De som er æteriske og de som er fysiske, kommer nu sammen til "ét chakra."
Når I modtager krystal rosens frugt, bringer I den passion tilbage, som I havde efterladt. Når I gør det, vil I føle fornyet energi i jeres krop. I vil føle fornyelse af jeres formål. I vil bringe dette vigtige element af guddommelig passion tilbage i jeres væsen. De gamle ufuldstændige menneskelige passioner, der var baseret på menneskets ego er væk Det er grunden til at Catherine følte sig ufuldkommen.
Når I modtager rosens frugt i jeres væsen, vil den tænde en passion, som vi slet ikke kan beskrive nu, for det er ikke forklarligt i menneskets ord. Det kommer fra en energi, som I ikke er vant til lige nu. Det vil blive en oplevelse som I vil have for jer selv, men den vil fylde jer. I vil føle en ny glød fra det indre og det vil strømme ud fra jer. Det vil ikke være som noget andet I har oplevet før. Det kan ikke skabes i det menneskelige sind. Det kan ikke komme fra jeres ego. Til dem der siger, at de kan prøve at kontrollere det på det menneskelige niveau – det kan ikke lade sig gøre. Det befinder sig på dette sted kaldet ALT. Det er tilgængeligt for jer alle.
Vi bruger ordene meget omhyggeligt her i Lektion 8. Vi beder jer modtage denne energi. Vi kender jer Lysarbejdere, I er ikke så gode til at modtage! I føler, at I må starte fra grunden og skabe alt, kæmpe jer gennem alting. Her er nu en gave som er jeres. Den befinder sig i jeres hus. Det er noget vi talte om for elleve måneder siden. Den kan I nu modtage. Det er jeres spirituelle passion. Den er jeres nu, til at bringe ind i jeres indre. Den vil bringe jer fornyelse. Men fornyelsen vil være et andet sted, end I har været vant til.
Kære venner, I forandrer jer. I kan ikke bygge på det gamle fundament med den gamle energi. I træder ind i den Nye Energi. Bring den passion tilbage I bar med jer fra kongeriget gennem Muren af Ild, fra tiden før I kom her.
Passion, kære venner, er udtrykt kærlighed. PASSION ER UDTRYKT KÆRLIGHED. Passion var noget I havde hele tiden før, for I havde altid et ydre udtryk. Jack havde også et ydre udtryk, indtil en del af jer gik ind i kokonen. Det var én af de skabeloner I skabte. I skabte dualitet. I skabte en slags hukommelsestab. I lod også jeres sande passion tilbage, jeres guddommelige passion. I byggede jeres liv på de ønsker og behov og menneskelig passion der er små, sammenlignet med jeres guddommelige passion.
Som I ved, rosen som udtrykte kærlighed, har også torne. Kære venner, hvis I forsøger at kontrollere passionen med jeres Gamle Energi, på jeres gamle menneskelige måder, vil det gøre ondt. Derfor er tornene der. Hvis I forsøger at bruge denne Nye Energi, til simpelthen at genskabe jeres gamle energi måder, vil det gøre ondt. Denne passion, og den kærlighed den udtrykker, er designet til den Nye Energi.
Hvis I er i tvivl om en passende anvendelse af jeres nye passion, så søg svaret fra ALT. Søg svaret fra et sted der er hævet over - som er mere omfattende, end hvor I har søgt før. Hvis I ikke føler jer sikre, kære venner, sid simpelthen stille et øjeblik. Det vil komme til jer. I vil modtage et svar med viden.. Det vil hjælpe med at tænde jeres nye passion og bringe jer til nye måder at skabe på.
Lektion 8 – Modtag Rosens Frugt. Tag nu denne passion ind, som altid har været jeres, passionen der vil forny jeres liv i den Nye Energi, ikke i den Gamle. Hvis det er jeres forventning, simpelthen at gøre jeres gamle energi Selv større og stærkere og mere magtfuld, vil tornene på rosen minde jer om, at det ikke er passende. Passionen vil være brændstof til ny energi for jer. Det vil blive en fornyelse for jer og for Catherine. Det vil bringe fylde og mening ind i hendes liv, men på en måde, som hun ikke har oplevet tidligere i noget liv.
Det er en enkel lektion. Der er kun lidt hjemmearbejde, kære venner, foruden at finde den passende stille tid at komme til fordøren af jeres nye hus, at føle vibrationen fra vasen med krystal rosen. Derefter, når I er parate, når ALT vejleder jer - tag simpelthen af denne frugt og modtag den i jeres indre. Det vil starte en ny runde af fysiske forandringer i jeres væsen, nogle vil ikke være så behagelige, men det vil kun blive for en kort periode. Det vil øge følsomheden i jeres krop og i jeres energi følelser og I vil også opdage, at I begynder at se ud over det tilsyneladende. Når vi bruger betegnelsen "se" – Cauldre beder os forklare - "se" skal forstås som - erkende. Nogle vil se mere, end hvad de ser med deres øjne. Og andre vil se mere - fra deres Ene chakra. Men I vil begynde at "se" mere end I har "set" tidligere. Dette vil ske mere og mere for jer. Og igen, bliv ikke overraskede, hvis jeres følsomhed i jeres krop øges for en tid, for jeres krop prøver simpelthen at blive vant til den nye energi. Dette er alt sammen processer og forandringer som I går gennem.
Lektion 8 – Modtag Rosens Frugt er en enkel lektion. Der vil komme en dag, hvor I alle sidder foran mennesker som kommer til jeres dør. Der vil komme en dag, hvor I vil forklare denne lektion for dem. Det vil se så enkelt ud for dem. Og de vil ikke forstå den. De vil undre sig over, hvad I taler om. De vil undre sig over alle disse metaforer – krystal roser og frugter og torne og passioner, som de ikke forstår. I vil have et stort smil på, fordi I også har siddet der og "ikke forstået" – og I vil også til den tid have oplevet, at den nye passion kom ind i jeres væsen.
Kære venner, det er en ære, at dele denne tid og rum med jer. Vi har givet jer en meget enkel, men kraftfuld lektion i aften. Den vil blive én af Nøgle-lektionerne til at hjælpe jer med at blive skabere. Hvordan kan I skabe i den Nye Energi, uden jeres guddommelige passion - jeres guddommelige passion kombineret med det brede strøg, kombineret med de andre lektioner, som vi vil gennemgå med jer. Lektionen vil hjælpe jer til virkelig at forstå at skabe i den Nye Energi. Det vil i sidste instans hjælpe jer til at blive lærere for andre der vil gå ind i den Nye Energi.
Vi ved, at I går gennem mange forandringer, mange, mange forandringer i denne tid. Forstå, at det simpelthen er en del af processen og gennem hele denne proces er der mange, mange væsner på vores side, der arbejder med jer. Men til syvende og sidst – det er op til jer.
Vi elsker jer inderligt for hvad I gør. De, som vi har været sammen med i den anden cirkel i aften - de, som er i jeres liv nu og har været i jeres liv i fortiden – takker jer for hvad I gør. De vil være nogle af de første der kommer til jer, lærerne. De elsker jer inderligt. Kære venner, I er aldrig alene.
Og således er det.
Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com Alle rettigheder reserveret.
Tilbage
|