Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.

Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2000 - 2001 Skaber Serien

Skaber Serien
Lektion 7: Skab med brede strøg
Præsenteret i Crimson Circle
10. februar 2001


TOBIAS: Og sådan er det, kære venner, kære Shaumbra, at vi samles igen her i denne cirkel. Det føles som var den kun et øjeblik siden vi forlod jer, men vi ved, at i den tid har I haft mange vidunderlige og udfordrende oplevelser. Det er godt at føle energien af dem som er her på denne dag – og som læser dette. Det er godt at høre jeres musik, at høre historien om jeres liv, udtrykt i disse musikalske vibrationer (musik af Aryed David) Jeg, Tobias sætter pris på disse øjeblikke. Jeg ser frem til disse timer, hvor familie mødes som her.
I de næste få minutter vil vi arbejde med jer, for at justere energierne. De som er fra vores side af sløret, vil nu komme ind for at arbejde med jer, individuelt og som gruppe, for at forene energierne fra jeres menneskelighed – disse energier fra jeres guddommelighed, med vores energier fra den anden side af sløret.
Kære venner, kære Shaumbra, jeg kender jer alle godt! Jeg kender hver enkelt på jeres energi. Jeg kender jer alle gennem det arbejde vi har udført sammen i fortiden, som familie. Dette skulle blive en familiær tid for jer alle. Det skulle være en familiær energi for jer.
Brug et øjeblik, mens vi udvider denne cirkel, til at åbne jeres hjerter, for I er på et sikkert sted her. Åben jeres hjerter og tillad den kærlighed og energi og Kristus bevidstheden, som befinder sig i jeres indre, at strømme frem, ind i denne cirkel som vi bygger sammen. Træk vejret dybt. Træk vejret dybt og tillad det at gennemtrænge hele jeres væsen, hele jeres biologi og jeres spirit. Træk vejret dybt og vid, at I er med familie.
Nu kommer der nogle ind og regulerer energien i dette rum. De hjælper med at væve vibrationerne i dette rum. I den tid vi er sammen her, i den næste time, måske lidt længere, måske kortere (smålatter) er vi hos jer i en Ny Energi, i en ny dimension som vi skaber sammen. Det er energien af den Nye Jord. Det er en ny spirituel energi. Det er ikke noget som bare forsvinder når I forlader dette sted. Det er noget som bliver en del af jeres person. Det bliver indkapslet i jer. Det vil skabe en slags skabelon, som den gamle energi I stadig bærer vil begynde at kopiere og efterligne.
De gamle energier i jer vil se på de nye energier som I har været med til at skabe i dag. De vil se på dem og sige, "Dette er sandelig lyset. Det er bestemt noget vi på vort sub-DNA niveau vil begynde at kopiere og efterligne. "Der er en meget interessant proces her, hvordan disse partikler af energier, som er på det dybeste plan af jer, reagerer. De, ligesom I, ser efter at den rigtige vibration, den passende balance skal opstå. Det sker i jeres indre lige nu.
Den energi der er i denne cirkel er gået ind i jeres væsen. Den bliver der. Den forsvinder ikke. Denne tid og dimension og rum som vi er i sammen, er til stor healing for jer. Det er tiden til at genfinde balancen, for hver af jer som sidder her og også for alle jer som læser eller hører denne energi gennem tid og rum.
Selv hvis I læser dette uger eller måneder senere, er det den samme energi. Selv om I ikke sidder her i dette rum, er det den samme energi. For dem som læser eller lytter på et senere tidspunkt – på en interessant og usædvanlig måde – er de også med os her i dette rum, lige så meget som dem, der er her med deres fysiske tilstedeværelse.
Nuvel, vi har meget at diskutere på denne dag og vi fortsætter med Lektion 7 i Skaber Serien. Vi ved I har gjort meget hjemmearbejde. Det er meget interessante erfaringer I bringer ind i jeres liv nu! Jeres hjemmearbejde er ikke kun hvad der sker i jeres sind. Jeres hjemmearbejde er ikke kun hvad der sker, når I står bag den Lave Mur. Jeres hjemmearbejde er ikke kun, at I kommer jeres problemer ind i Ovnen af Nåde. Hjemmearbejdet er alle de ting der sker i jeres liv lige nu.
Prøv at tænke på de oplevelser som I havde for tre dage siden og for to uger siden, og for nogle af jer, i går aftes og for i det mindste nogle af jer her på køreturen op til bjergene denne morgen. Det er hjemmearbejde. Det er hvad I skaber. Det er hvad I arrangerer, disse udfordringer og omstændigheder og oplevelser, for at hjælpe jer til at blive guddommelige mennesker.
Når vi samles som nu, er der tider hvor vi kunne bruge andre ord. Vi kunne simpelthen sidde her med jer. Vi kunne simpelthen lade vore følelser komme frem. De ville komme frem som tårer, tårer af glæde og lykke, men mere end noget andet, tårer at ubeskrivelig respekt. Dette har I hørt fra os og fra andre før. I ser stadig ikke jer selv som vi gør! I ser stadig ikke hvem I er og hvad I gør. Nogle af jer vågner op om morgenen og føler jer små og ubetydelige og alene. I er slet ikke begyndt at forstå, hvad I gør og hvem I er! I tænker, at vi overdriver vores meddelelser om jeres mission på dette sted, kaldet Jorden. Åh, kære venner, der er en stor overraskelse på vej til jer. Forhåbentlig vil den overraskelse komme, mens I stadig går i biologi, overraskelsen at forstå hvor kraftfulde I er.
Vi har fortalt historien om prinsen med navnet Jack, som er historien om jer alle. Vi er ikke retfærdige mod den historie med den måde vi fortæller den, med al den ære og storhed, kærlighed og ofre. Det er ikke en overdreven historie I hører fra mig, Tobias eller de andre. Den ridser knap nok i overfladen. Her er I, som var prinser og prinsesser i kongeriget af Alt Der Er. I valgte at forlade kongeriget for noget af utrolig ære. Her er I, på dette lille bitte sted kaldet Jorden, og tror, at I bare er mennesker, mener at I lever i måske 80 eller 90 år og kæmper for at overleve, kæmper for at gøre de rigtige ting. I ser ikke hvem I virkelig er!
Det er en del af formålet for Crimson Council at vække denne forståelse i jeres indre. Som vi sagde tidligere i dag, I vil ikke komme til denne forståelse gennem jeres sind. I vil komme dertil gennem jeres hjerte og mere specifikt, gennem hvad der er kaldt det Ene chakra – Kristus frøet - som er i jeres indre. Vær "ude af jeres sind” et øjeblik. Det er en vidunderlig ting! (smålatter). Der er stoffer som kan hjælpe jer med at komme der, men kære venner, I kan bedre gøre det selv!
Hver gang denne cirkel formes, hver gang vi kommer ind, er der en specielt "inviteret gæst" for dagen. Brug et øjeblik, kære venner – føl energien fra dem vi samler i den anden cirkel i dag. Ja, I menneskene sidder i den første cirkel. Omkring jer, i energi og kærlighed, befinder sig dem fra den anden side, som kommer for at observere. Åh, de er fascinerede. Hver gang vi samles som nu, er der en ny gruppe af "inviterede gæster." De må sandelig have forudbestilt plads, for at være her! (smålatter)
De som kommer i aften bringer teknisk energi med sig. Selv på vores side er der særlige energigrupper eller familier. Der er en gruppe af englelige væsner hvis arbejde det er at overvåge og måle vibrationerne fra Jorden og menneskene på Jorden. De som sidder i den anden cirkel i aften, er teknikkerne. De er, og Cauldre ler af dette, men ja, de er "himmelske ingeniører." De er her af en særlig grund. For det første kommer de for at nyde jeres selskab, for at smile til jer. Det er også dem som ser på "måleapparaterne" – de "måler" jeres arbejde, og ser på hvordan det påvirker alle ting. De samles her i aften, for de har været aktive i den sidste tid med at måle vibrationerne i Gaia og vibrationerne i menneskene. De kommer her i aften som en del af deres undersøgelser.
De kommer her fordi de ser en gruppe som går gennem en intens transformations proces, med den intension at integrere deres guddommelighed. De kommer her i aften fordi jeres vibration er anderledes end de fleste andre menneskers. I er dem der har valgt at tjene. I har studeret det spirituelle aspekt af Selv og af mennesker i mange, mange livstider. I har brugt megen tid i både jeres menneskelige skoler, i skolerne på vores side af sløret, imellem livstiderne og studeret ascension processen.. I er dem, som ikke kun studerer, men som lever den – på dag-til-dag basis!
De som er her i aften – måler og registrerer jeres erfaringer. De er ved jeres side med deres målere og notater, metaforisk talt. De er meget nysgerrige omkring jer. Til den som netop spurgte i sit sind – nej, de blander sig ikke. De undersøger eller tilskynder ikke. De bliver på afstand hele tiden. De har haft travlt i den sidste tid, ikke kun med jer. De har haft travlt med alle mennesker på Jorden. Der er, hvordan kan vi sige, der er stor iver efter at måle.
Målingerne skifter hurtigere end nogensinde. Vibrationerne går op og ned. De følger slet ikke det gamle mønster. Og ja, til den som spørger i sit sind, vi holder også øje med jeres aktiemarkedet, for det er en interessant indikator af visse aspekter af menneskelig vibration. Forandringerne i vibrationen sker hurtigere end nogensinde før. Der er en tiltagende kraft. Det er som kraften af et hjul, som begynder at dreje langsomt og derefter går hurtigere og hurtigere. Ligesom hvis man ser på et snurrende hjul, mønstret i cirklen begynder at forandre sig og gå den modsatte vej. Kraften skifter og opfattelsen af mønstret er ikke altid hvad det ser ud til.
De som måler disse ting og sporer dem og optegner dem, er særlig interesseret i hvad der kommer fra hvad I kalder Lysarbejdere på denne planet. Her ser de en variation. De ser et nyt spor lavet af jeres energi. Det betragter de intenst.
Som et resultat af kraften og jeres skiftende vibration, vil I virkelig se Jorden forandre sig, justeringen af Gaia. I vil se forandringer i jeres indre. I vil se forskellige kvantespring i jeres egen teknologi på Jorden, men mere end alt andet, I vil se kvantespring i jeres egen oplysning på Jorden. Det er en tid med store forandringer I lever i. Hold fast, for turen vil fortsætte en tid endnu! (klukker)
Nu kære venner, før vi fortsætter, lad os lave den endelige forening af denne energi. Lad os komme tættere ind til jer. Lad os røre jer og omfavne jer. Lad os bede jer om at huske hvem I er. Lad os sende jer energi af erindring, så I måske kan huske hvem I virkelig er!
Vi vil bede Cauldre om at være stille et øjeblik og vi vil beder jer alle om at tilslutte jer den energi vi bringer ind nu.
(pause)
Det er virkelig dejligt at være her med jer. Hvad vi ser skinnende intenst, intenst for at være til at tjene. For otte dage siden i jeres tid, sad vi med en lille gruppe Shaumbra. Vi talte og før de stillede deres spørgsmål, fortalte vi dem, at vi følte respekt når vi gik ved deres side om dagen og når vi arbejdede med jer om natten. Vi respekterer at det største spørgsmål der bliver stillet af Shaumbra, ikke var om at skaffe flere penge, ikke om helbred og bestemt ikke om at blive mere magtfuld overfor andre mennesker. Hvad I oftest spørger om er ” Kære Spirit, hvordan kan jeg tjene? Kære Spirit, hvordan kan jeg hjælpe menneskeheden? Kære Spirit, hvordan kan jeg opfylde mit løfte til dig?"
Forstår I hvad vi siger her? Det som findes i jeres hjerte, er ikke selvisk! I beder ikke om noget for jer selv. I spørger om, hvordan I kan tjene Spirit. Det forbløffer os! Det forbavser mig, Tobias, for jeg tror, at hvis jeg gik i jeres sko, ville jeg sikkert bede om flere penge! (tilhører latter) Jeg ville bestemt bede om et uovervindeligt helbred! Jeg ville bede om noget der ikke havde så høj en vibration og så kærligt, som det I beder om. I siger, "Kære Spirit, hvad kan jeg tjene med i dag? Kære Spirit, hvad er det du ønsker at jeg skal gøre?" Når mennesker kommer til dette punkt, ved vi at de virkelig er oplyste. Vi ved at de er på den rette vej!
Kære venner, Vi siger dette til jer, fordi, på dette punkt af jeres vej, behøver I ikke være bekymrede om at falde tilbage. I behøver ikke at bekymre jer om at miste fodfæste eller blive trukket tilbage. Vær ikke bekymrede for at falde tilbage i de gamle måder. Jeres vibration af kærlighed og service er stærk.
Nu i aften vil vi fortsætte historien om prinsen med navnet Jack og om hans rejse, som endelig bragte ham til Jorden. Vi bruger historien om Jack til at beskrive hvad der skete for jer, for I er prinser og prinsesser fra kongeriget i den Første Skabelse. Vi giver det til jer, lidt af gangen, for at hjælpe jer til at absorbere og at forstå, hvem I virkelig er. Der er endda mere at sige om den historie, end vi vil fortælle i aften. Vi vil fortsat tale om det i nogen tid.
Vi må advare om at nogle mennesker ikke er så glade for det. De vil hæve øjenbrynene, måske endda hos dem der kaldes lysarbejdere. Vi beder Cauldre gå lidt til side, mens vi bringer denne information frem. Han ved hvad der kommer og han er ikke særlig tilfreds med, at vi åbner denne dåse orm! (smålatter)
Jack var prins af kongeriger sIAM. Han var en ivrig rejsende, en stor opdager og en stor skaber. Han kedede sig let. Han rejste til enden af kongeriget, hvor han sejlede ud på vandet. Jack kom til Muren af Ild, som kendetegnede yderkanten af al skabelse, som det var kendt. Det skræmte ham. Han prøvede at komme tilbage til kongeriget, men "denne ingen-energi," vakuumet – og sugningen fra Muren af Ild trak ham ind.
Den periode han var i Muren af Ild føltes som en evighed. Hans væsen var rystet, splintret i mange, mange, mange stykker. Nogle af disse stykker gik ind i en slags kokon, til en lang søvn, til en lang indre oplevelse. Jack havde altid været en fremsynet skaber og væsen. Andre dele af energien af Jack gik ikke ind i denne indre kokon. Dele af ham fortsatte med at rejse.
Jack tog ikke direkte til Jorden. Der var en overgangs periode. Det er på en måde svært at beskrive, men vi vil forsøge at bringe det frem, ved at arbejde tæt med Cauldre. På den anden side af Muren af Ild var der intet, et tomrum, total mørke. Det var det tomrum som senere blev jeres fysiske univers. Da Jack krydsede ind i tomrummet var der ingen stjerner. Der var ingen galakser. Der var ingen energi tilstede. Der var simpelthen ingenting.
Energimæssigt var Jack ikke i den lyskrop som han kendte fra kongeriget og han var ikke i en tæt fysisk form. Hans energi kørte hurtigere end menneskenes på Jorden som I kender det, men tydeligt langsommere end da han var i den Første Skabelse. Her taler vi ikke om vibrationen eller kvotienten af kærlighed. Jack var ikke i fast form. Jack var ikke "lys." Han var midt imellem (klukker), i hvad I ville tænke på som et gasagtigt væsen."
Da Jack (I) kom ind gennem Muren af Ild, så han sin modsætning. Han så sig selv genspejlet. Han begyndte at få oplevelser, først med sig selv og så med andre væsner. Disse tidlige oplevelser skabte en energi som strømmede ud fra ham (jer) som derefter satte strukturer og energimønstre i det univers, der tidligere havde været et tomrum. Jack (I) gennemgik oplevelser som derefter skabte energi-vævninger, tapeter, fundamenter – som senere skulle blive jeres stjerner og jeres galakser og solsystemer. Det var en meget interessant tid for Jack (jer).
Gennem disse erfaringer, tog Jack en ny Selv identitet. Han begyndte at danne gruppe med andre lignende energivæsner, som også havde krydset Muren af Ild. Han begyndte at knytte sig til andre og formede "energigrupper." Disse energi-familie grupper rejste til - residerede på en måde i bestemte dele af universet. Og som I vil vide fra jeres nuværende erfaringer med familier, opstod der indre kampe. Jack og de andre begyndte at kæmpe. Der kom krige. De grupper som var blevet formet, blev brudt og splittede.
Det var en meget kaotisk tid. Jack forsøgte stadig at lære at tilpasse sig efter overgangen fra Muren af Ild. Han havde aldrig følt noget som dette før. Han forsøgte at huske og finde ud af hvem han var, men der kom nye egenskaber til ham, som han ikke engang kunne forholde sig til. Han begyndte at få sære følelser og vibrationer om sin egen energi. Hvor Jack før kun havde været lys, begyndte han nu at få en tæthed, en tyngde i sit væsen, som senere skulle blive en krop.
Jack brød sig ikke om det. Han kunne ikke lide følelsen af en langsommere energi. Han kunne slet ikke lide det. Han søgte at komme ud af det, men vidste ikke hvordan. Han blev mere og mere fast. Mens han gjorde det, blev jeres Univers også mere og mere fast. Planeter begyndte at blive skabt, tage form, påtog sig masse.
Åh, kære venner, Jack,( I) kunne ikke lide noget af dette. I følte det som om I faldt og faldt og faldt. Jeres energi og vibration blev langsommere. I kæmpede imod det. I følte, at på et tidspunkt ville I aldrig igen huske, hvem I var eller hvor I kom fra. I prøvede desperat at holde fast ved vibrationen af kongeriget. I forbandede at I gik igennem Muren af Ild!
I var i kaos. Der var frygtelige krige i jeres Univers. Det var i denne tid at konceptet om at dræbe og dø først begyndte at vise sig. Der var en vrede imod andre og imod jer selv. Der var grupper der strejfede om i Universet, som bestandigt blev fastere, som forsøgte at tage magten fra andre. De tænkte, at hvis de tog kraft og energi fra andre væsner, ville det øge deres vibration og sende dem tilbage til kongeriget.
I begyndte at rejse i grupper, nogle i store grupper, nogle i små. Da I gjorde det… da I på en måde tog hinandens hænder og forstærkede jeres energi, opstod der omkring jer et "energi skib." I levede inde i dette "skib" og rejste overalt og havde mange, mange oplevelser. Det var interessant, for I kunne rejse ret godt, i de energi-korridorer som var udviklet i jeres univers. I vidste hvordan I kunne komme fra et sted til et andet, som kunne være millioner eller endda milliarder af lysår væk, ved at bruge jeres daværende målings system. Det ville kun tage jer et øjeblik. I var eksperter på det felt.
Men i al den tid havde I alle modvilje mod denne langsommelighed, havde modvilje mod den voksende tæthed i jer, i jeres univers. I begyndte at få underlige oplevelser. I begyndte at støde ind i ting! I kunne ikke gå gennem objekter mere. Energi kunne ikke passere gennem energi. Tingene var blevet så tætte, så langsomme. I oplevede faktisk at I ramlede ind i stjerner, planeter og asteroider. Det forbavsede jer og det gjorde jer nedtrykte. Krigene fortsatte. Slagene intensiverede. Det var ikke en god tid. Der var bunker af dem der forsøgte at finde vejen tilbage til Home, som prøvede at finde en passende vibration, at opdage tingene omkring kærlighed og lys energierne. Men for størstedelen, drejede tingene nedad.
På et tidspunkt kom der, som vi har talt om, et dødt punkt. Tingene kunne ikke komme videre. Konflikterne, slagene mellem hvad I ville kalde det lyse og det mørke var kommet til et dødt punkt. Universet, som I kendte det stoppede endda med at vokse. På det tidspunkt blev der taget en beslutning, opnået en enighed, en aftale om at tage til dette sted, Jorden, og én gang for alle krydse gennem sløret. I enedes om at krydse den endelige barriere, at – bogstavelig - tage den meget tætte menneskelige form, at lade jeres væsen gå ind i den form som I i dag kender som jeres krop. I accepterede at leve i total uvidenhed om hvem I var, at gå gennem en cyklus af liv og død og hvad I kalder karma, for at komme hele cirklen rundt og igen huske hvem I var, før I krydsede gennem Muren af Ild.
Det er grunden til at I er her! Det er grunden til, at I har været her i hundrede og hundrede og hundredvis af livstider. I har gennemgået cyklusen af liv på Jorden, for at holde aftalen om at komme hele cirklen rundt. Det er en aftale om at heale alt i fortiden, at heale tiden hvor I gik gennem Muren af Ild, at heale tiden hvor I byggede i tomrummet, skabelsen af jeres univers, som I kender det. I har gennemgået alle disse livstider for at heale og for at genopdage.
Der er nogle som kommer ind i jeres anden cirkel i aften. De måler og registrerer hvad I gør. De er her fordi cirklen er ved at lukke sig. I er i den endelige fase af rejsen, som har udfoldet sig i en tidsramme, vi end ikke kan begynde at forklare. Men cirklen er ved at lukke sig, gennem det arbejde I har lavet.
Det skulle ikke være nogen overraskelse for jer, at tingene i jeres daglige liv er vanskeligt nu. Det handler ikke kun om jer! Det er ikke kun i denne livstid, at I healer. I har allerede healet hundrede og hundrede og hundrede tidligere liv. De fleste er blevet healet og er forsvundet, og Gaia frigiver energien som er blevet lagret i Jorden. Det I virkelig healer lige nu, er tiden hvor I byggede i det tomme rum, tiden mellem Muren af Ild og jeres ankomst til Jorden. I healer den tid hvor I hvirvlede rundt i jeres univers, oplevede begyndelsen af masse og indhold.. Det var en tid, hvor I frit kunne rejse gennem tid og rum, men I kunne ikke lide hvad der skete. Det var en tid med megen kaos.
Vid, at dem I kalder Aliens eller "fremmede væsner" kære venner, simpelthen er aspekter af jer fra fortiden, fra den tid hvor I byggede i tomrummet. Vi har før sagt til jer, at hvis I kigger op på jeres stjerner og ser ud i jeres univers - der er ikke meget derude. Det er netop hvad vi mener. I ser på et begrænset dimensionalt billede af jeres fysiske univers. Og der er virkelig ikke meget der! Hvad der er – er energierne af jer fra jeres fortid som krydsede rundt i rummet, og som nogle gange krydser ind i jeres nuværende liv på Jorden.
Lad os bruge denne analogi. Vi vil bruge analogien om huset, for den er god. (klukker). Forestil jer, at I står i dagligstuen og ser jer omkring. Alt I ser, er dagligstuen, men der er andre rum i huset, som I ikke kan se, fordi I står på ét sted i det øjeblik. Der er aktiviteter i de andre rum, men det ved I ikke, for I kan ikke se eller høre dem. Sådan er jeres univers. Der er mange rum, der er mange dimensioner. Når I ser op i jeres himmel og ser stjernerne – i det rum er der ikke meget. Der er virkelig ikke meget liv der. Der er megen energi, men livsformer – ikke meget. Der er andre rum, som eksisterer side-om-side, dimension-ved-dimension i jeres univers, som I ikke kan se eller høre. Nogle af jer er begyndt at sanse disse andre rum. De er alle under samme tag, men de er adskilte rum.
Ind imellem, i en usædvanlig energisituation, opstår der en gennemblødning eller gennemkrydsning. Så vil I se ind i de andre rum eller se et væsen fra et andet rum som tilfældigvis vandre gennem døren og komme ind i jeres rum. Når det sker - er det jer selv fra fortiden. Åh, det vil se ud som en Alien (rumvæsen), men kære venner, det er jer selv fra fortiden. Med det intense healings arbejde der sker lige nu, med healing af denne tid, laver I på en måde en parallel. I er her nu, men I healer også det andet rum samtidig, så der er øjeblikke af overkrydsninger, af gennemskæringer. Er der Aliens i jeres univers der er klogere og større og dygtigere? Bestemt nej, mine venner! De er aspekter af jer fra fortiden. Hvordan kunne de være klogere og dygtigere og stærkere? Disse aspekter – som er en del af jeres fortid – forekommer i dette øjeblik. Selv mens I sidder her – vil den del af jer som er bygherre af strukturerne af rummet i fortiden - eksistere her på samme tid.
Nu vel, vi vil ikke komme for langt af sporet her, med koncepter om alternative realiteter eller mangfoldige dimensioner. Vi vil simpelthen fortælle den kendsgerning, at de er jer fra fortiden, og at de af og til krydser over. Det vigtige at vide, kære venner, er – at I er nået hele cirklen rundt med jeres arbejde. I er gået gennem traumatiske tider, efter I krydsede Muren af Ild. Overgiv ikke jeres kraft til andre, til noget væsen, til hvad I kalder en Alien (rumvæsen).
Selv om de er et aspekt af jer fra fortiden, vil de prøve at præsentere sig selv til jer og til andre, som et stort og intelligent væsen. De vil forsøge at fortælle jer - og der er en anelse af sandhed i det - at de er jeres forældre, at de plejede ”frøstokken” for jer. Ja sandelig, de er jeres fortid! Men lad jer ikke narre til at tro, at de er store væsener, som forstår og har nøglen til alle ting. Kære venner, vibrationen af ordet "alien" er "a lie" (en løgn). Giv ikke jeres kraft til andre. I er så tæt på at have fuldført jeres cirkel. Det er en meget intensiv tid nu - hvor endog jer fra fortiden, vil komme tilbage og prøve at bedrage jer og fortælle jer, at de er de viise. På en måde - selv om I prøver på at heale denne fortid, vil den prøve at bedrage jer.
Jeg, Tobias, ønsker at I skal huske den energi der er her lige nu, energien der fortæller jer, at I har Kristus frøet i jeres indre – altid. Følg ikke andre end den Gud I har i jeres indre! I vil blive udfordret i dagene som kommer, når I i laver det endelige led i jeres cirkel. Udfordringerne vil blive vanskelige og det er grunden til at vi bringer dette emne op i aften. Siger vi, at I vil møde en alien? På en måde - ja, det gør vi. Det vil måske ikke ske mens I kører ned af gaden og kommer til en jernbaneoverskæring. (tilhører latter). Det sker måske i jeres søvn. Det kunne ske, og vil sandsynligvis ske, som en gammel erindring, der kommer igennem som et godstog, en erindring der bringer frygt og som gør jer magtesløse og lammer jer. Når det sker, kære venner, beder vi jer om at vender tilbage til energien fra denne dag, da Spirit, da Yeshua og Crimson Council og Tobias sad foran jer og sagde "Kære venner, I er den Gud der er vågnet. Lad ingen andre komme før eller over jer."
(klukker)… Nå, det her vil bringe mange spørgsmål om aliens! Vi er forberedt på at diskutere dem alle. Og Cauldre, vi vil give dig værktøjet til at besvare dem.
Nu vil vi skifte energierne og gå ind i Lektion 7 af Skaber Serien. Vi beder jer om at sætte jer godt tilrette i jeres stole. Kære venner, vi vil fortælle jer en kort historie, for at hjælpe jer til bedre at forstå vores Lektion Syv. Lektion Syv er enkel – meget enkel. I kommer måske til at bakse med den, fordi den er så enkel. I forsøger måske at gøre den mere kompliceret.
Lektion 7, er den første af hvad vi ville kalde, de praktiske lektioner i ydre skabelse. Meget af hvad vi tidligere har talt om, har handlet om grundlag og forståelse og behandling af gamle energier som behøvede at blive afbalancerede. Nu, i den anden halvdel af denne serie, vil vi begynde at tage nogle skridt hen imod at skabe aktivt. Det vil måske føles underligt eller usædvanligt for nogle af jer. Der er en rodfæstet frygt i jer - i alle mennesker - for jeres skaber kraft. Der er en utilbøjelighed til at skabe igen, for det er længe siden, og der er stadig skam og skyld forbundet med, hvad I fornemmer, I har gjort i fortiden.
Der er en arvesynd, som I føler i jer selv, fordi I krydsede igennem denne Mur af Ild. I føler, at I gik for langt. I føler at I kæmpede i energien af kaos, i processen med at bygge i tomrummet. Åh, kære venner, de kampe der fandt sted dengang, ville få Star Wars til at ligne barneleg! Så når vi taler om brugen af jeres sande skaber evner, ville nogle af jer blive forbløffede. Nogle af jer vil spekulere på, om det er den rette ting – og tænker måske, at det ikke er tiden nu.
(pause)
Der var en lysarbejder med navnet Anna, en vidunderlig lysarbejder, meget som jer her, og alle jer som læser dette. Hun havde gået til mange spirituelle kurser i løbet af de sidste 30 år. Hun lærte om tankekontrol, hvilket er morsomt i sig selv. Hun lærte at meditere, at følge et meditationsritual, hvordan man renser sindet. Men vi ved, og I ved, at sindet aldrig blev renset. Hun brugte 20 minutter hver dag, to gange om dagen, siddende i en behagelig stilling, fordi hun troede, (tilhører latter) at det var hvad hun skulle gøre. Men på en måde var det godt for hendes sjæl og hendes væsen, for det hjalp hende på vejen. Det hjalp med at give struktur.
Vores kære lysarbejder Anna, tog mange kurser i forskellige teknikker, i forskellige emner – om hvordan man bliver fredfyldt, hvordan man bliver rolig, bliver venlig, hvordan man bliver Gud-lignende, hvordan man adlyder Gud og hvordan man gemmer sig for Gud! (tilhører latter) Disse kurser – var en slags springbræt på hendes vej og hjalp med at bringe hende til dette punkt.
Men inderst inde undrede Anna sig, "Hvis jeg lærer så meget og vokser så meget, hvorfor kan jeg så ikke påvirke mit væsen, mit rum? Hvordan kan det være, at jeg ikke kan fokusere mit sind og ændre vandstrømmen i vandhanen?" Det havde hun forsøgt. Og det virkede ikke. "Hvorfor kan jeg ikke ændre den vej en flamme bevæger sig, med min tanke? For - ja, jeg ved og Spirit ved, at det blot er brisen der forårsager bevægelsen?"
Anna var frustreret, for der var stadig udfordringer og oplevelser i hendes liv, som hun tilsyneladende ikke havde kontrol over. Hun var god til ganske enkelt at overleve og fortsætte med at vokse spirituelt i sit indre. Ser I, hvad hun ikke forstod, var at alt hendes arbejde og de anstrengelser hun gjorde sig – byggede noget op i hendes indre. Det vækkede noget i hende. Men hun var stadigvæk frustreret over, at det ikke ændrede hendes ydre virkelighed. Tingene ændrede sig ikke i det ydre. Det var der mange grunde til. En årsag var, at tiden ikke var rigtig. Det ville ikke have været passende. Det ville have været – hvordan skal vi sige det – floppe totalt. Tiden var ikke rigtig.
Der har været megen ventetid for jer alle, og vi forstår det. Annas egen energi balance, som vi har talt om med kuglerne, den klare, den hvide og den sorte, spillede hende stadig mange puds. Det var endnu ikke tiden til at afslutte dette spil. Hun ville tage et kursus eller læse en bog – og hun ville blive en der følger. Og en skaber er ikke en der følger! De er præcis det modsatte.
Men nu, kære venner, nu er tiden passende. Som vi har sagt, De som er samlet i den anden cirkel i dag, er dem der måler og overvåger. De er meget spændte, for nu er tiden passende. De ved, at de første blandt menneskene, nu vil begynde at bruge deres skabende evner. Og det er jer.
Anna er meget frustreret over, at hun ikke kunne kontrollere hendes ydre omgivelser, hendes ydre væsen. På et tidspunkt, som så mange af jer, smed hun alle sine bøger, alt sit værktøj ud og sagde "Ikke flere kurser. De har intet udrettet, men kostet mig en masse penge!" (tilhører latter) Kære venner, det er ikke en præcis forståelse, for som vi har sagt, disse kurser og discipliner og teknikker, var virkelig stødpuder for hende og hjalp hende med at komme tilbage til familien. Det var på den måde hun mødte andre, gennem disse kurser. Energien i møderne var værdifulde, ved at bringe familien tilbage sammen igen.
Anna lærte hendes Nye Hus at kende. Hun forstod det ikke, men hun følte det godt i sit indre. Det føltes passende og om ikke andet, det føltes roligt, for en kort tid.! (smålatter) Så hun brugte tid i sit Nye Hus, som vi bad alle jer om at gøre. Sæt jer ind i energien af jeres Nye Hus. Føl sangen i jeres Nye Hus. Hvis I ikke hører så godt - simpelthen føl. Hvis I ikke føler så godt, vid ganske enkelt at der er en vibration der, en indre vibration i jeres Nye Hus.
Anna var på en måde frustreret over hendes mangel på evne til at skabe aktivt, at skabe med retning og kraft, kom til et punkt hvor hun havde frigivet mange af de gamle måder. Hun var kommet til et punkt, hvor hun virkelig var parat til at begynde at skabe.
I hendes Nye Hus så Anna en stor malerpensel i en spand med selvlysende maling, glødende vidunderlig maling, på gulvet i hendes dagligstue. Hun vidste at der var en grund til at det var der, for hun havde ikke sat det der. Det var der ikke sidst hun var i sit Nye Hus. Men det føltes rigtigt. Penslen var stor. Den var meget stor, større end nogen anden pensel hun før havde set. Hun så sig omkring i sit Nye Hus og undrede sig over, hvad hun mon skulle gøre med denne malerpensel og med malingen. Men i stedet for at blive irriteret, her i den vidunderlige energi i hendes Nye Hus, spurgte hun simpelthen sig selv Hvad er det jeg skal vide om den glødende, smukke maling og denne store malerpensel?" En stemme kom frem fra hendes indre – ikke fra en guide og ikke fra Tobias – den sagde – tag simpelthen penslen, dyp den i malingen og lav et bredt strøg på den væg du vælger, i dit Nye Hus. Da Anna tog penslen, fyldt med glødende maling, og lavede et bredt strøg på væggen i det Nye Hus, lærte hun Lektion 7.
Lektion 7: Skab i brede strøg. Skab i brede strøg. Det er en enkel lektion, men dybtgående. I de næste 30 dage, vil I gå ind i jeres første virkelige forståelse af at skabe. I er ikke længere ofrer og reagerer ikke bare på ting som sker i jeres liv. I vil faktisk skabe. Vi beder jer om at sidde i jeres hus – og når I er parate, så tag den store pensel, dyp den i malingen og skab en bredt strøg. Bare ét – ikke mere. Læg så malerpenslen fra jer, sid på gulvet og se hvad der sker med det brede strøg som I har skabt. Observer det. Det vil forandre sig. Det vil finde sin egen balance. Jeres første skabelse – jeres brede penselstrøg – vil finde sin egen balance.
Men hvad skaber I? På vores sidste møde, talte vi om fire områder af den menneskelige erfaring. Vi talte om resurser, også kendt som rigdom. Vi talte om jeres helbred og biologi. Vi talte om bekendtskaber. Og vi talte om selvværd. Vælg én af de fire. Hold det i jeres hjerte. Skab så med et bredt strøg - skab simpelthen balancen for dette område. I skaber balance. Der er ingen grund til at have en specifik plan eller mening for Spirit eller for jer selv. I skaber i den guddommelige balance. Men denne gang, skaber I med et bredt strøg. I bliver aktive.
Hvad betyder alt dette? Hvad vil der ske nu? Først vil I måske føle en anelse frygt her. I undrer jer måske over, hvad I virkelig skaber, og hvad der vil ske, som resultat af jeres nye skaben? Frygten relaterer tilbage til tiden før I kom til Jorden. Den relaterer til den skam I har følt over at krydse gennem Muren af Ild, over at have forladt kongeriget. Kontakt denne frygt. Sid med den i jeres Nye Hus. Forstå den og tal til den. Frygten kunne blive jeres bedste ven eller som skaber – kunne denne frygt blive jeres værste fjende. Frygten vil, hvis den er blevet ignoreret, komme tilbage til jer. Den vil komme tilbage – og se ud som en Alien. (tilhører latter) Vi mener det seriøst. Hvis I tillader frygten at gro og få magt, vil den tage jer tilbage til steder, hvor denne frygt blev født.
Lektion syv: Skab med brede strøg. Vær ikke bekymrede over det mekaniske eller detaljerne. I - som skabere, behøver ikke at gå ind i det nu. Skab med brede strøg. I vil have en tendens til at ønske at bruge fine pensler og fortælle Spirit og jeres guddommelige selv, hvordan det skal gøres. Modstå den fristelse. Sid foran dette smukke, brede strøg I har skabt. Tillad det simpelthen at finde dets guddommelige balance. Det er enkelt, kære venner, men stadig meget udfordrende.
Tag et problem, som forhold. I behøver ikke at forklare Spirit eller jer selv hvad problemet er. I behøver ikke at gå i detaljer. Tag et problem. Hold det i jeres hjerte. Skab med et bredt strøg og vid, kære venner, at guddommelig balance, jeres egen guddommelighed, vil tage sig af resten.
Ser I hvad der sker her? I lærer at stole på jeres egen guddommelighed og tillader at guddommeligheden går i gang. I fortiden prøvede I at behandle alle problemerne! I har været adskilt fra kongeriget så længe, at I føler at I er nødt til selv at ordne hver lille detalje. Det er på tide at vise tillid. Når I tillader jeres guddommelighed at tilvejebringe den passende balance, Åh, mine kære venner, så vil jeres liv blive så meget lettere! I vil male smukke strøg. Den tekniske manifestation vil blive udført på andre niveauer. Og livet vil blive meget mere glædesfuldt.
Hvorfor væggen? Hvorfor malingen? Gå udenfor jeres nye hus, når I har lavet jeres brede strøg. Tingene udenfor vil se anderledes ud. Det vil se anderledes ud, på grund af det arbejde I har gjort indenfor! Det vil simpelthen se anderledes ud. I vil begynde at se mere end i tidligere kunne opfatte. I vil begynde at se måden ting virkelig sker på. I vil blive i stand til at se ind i folk omkring jer, folk som I har haft ondt af eller ynket. I vil se glæden i deres liv. I vil have ændret noget i jeres indre, med jeres første brede, penselstrøg og det ydre vil begynde at se anderledes ud.
I vil ikke kunne forandre en andens liv. I kan kun forandre jeres eget. Vi har før sagt til jer, læg ikke andres problemer ind i Ovnen. Forsøg ikke at ændre andre. I vil ikke behøve at gøre det, for tingene vil se anderledes ud og I vil, på en måde, forstå hvad I ikke forstod før.
Lektion 7: Skab i brede strøg. Kære venner, modstå ønsket om at tage den fine pensel, for at fylde detaljer ind! Det vil blive gjort for jer. Efter at have skabt med et bredt strøg, så sæt jer på gulvet og beundre det stykke kunst I lige har lavet. Vi har før talt om Ovnen af Nåde – og vi har talt med jer, om at lægge gamle problemer derind. Ovnen af Nåde er vidunderlig til gamle problemer. Men Ovnen af Nåde tjener også som en processor og afbalancerer nye ting, som I skaber. Den er som et fuldstændigt energisystem i jeres nye hus. Når I skaber med et bredt strøg, vil jeres Ovn af Nåde balancere og arbejde med energierne. Med andre ord, ved at tillade nåden at bearbejde det nye I skaber, sikrer I en guddommelig balance. I tillader, at den manifesterer og balanceres på den mest passende og kærlige måde. I behøver ikke at bekymre jer, om I skaber på den mest passende eller oplyste måde. Jeres Ovn vil tage sig af balancen.
Der er en instinktiv frygt i jeres indre for at skabe noget som ikke er passende. Det har låst mange af jer fast indtil i dag. I har været utilbøjelige til at skabe, fordi I ikke vidste om det ville være den rette ting. I har ventet på at Spirit skulle fortælle jer hvordan I skulle skabe, og hvad I skulle skabe, fordi I ikke ville gøre det upassende endnu engang. Ovnen af Nåde, jeres egen guddommelighed og Spirits kærlighed, vil sørge for at I ikke skaber noget upassende. Med de fire kugler og jeres indre balance, vil I ikke skabe noget dårligt eller mørkt. Med den kærlighed som er i jeres indre, vil I ikke skabe noget forkert.
Hvad er det I skal skabe nu? Det er enkelt. Med jeres brede strøg skaber I en ny balance af forhold, en balance af rigdom, en balance af helbred og af selvværd. Når I tager det brede penselstrøg, skaber I en ny balance. Tænk ikke på hvor mange penge den balance betyder eller hvordan den nye kærlighed i jeres liv ser ud. Guddommeligheden vil tage sig af balancen og bringe alle de ting til jer der er passende. Når I ændrer tingene indvendigt, ændrer I jeres vibrationsniveau. I ændrer jeres energimønster, således at når I går ud af døren i jeres nye hus, så har I ændret jeres erkendelse af, hvad tingene viser sig at være. I ændrer virkeligheden, uden at gribe ind i andre menneskers væsen. Det er meget interessant. Det er grunden til at vi har sagt "Bed ikke for at ændre verden. Bed kun for din egen opvågning." Når I gør det, vil I forandre den måde jeres virkelighed ser ud. Vi vil tale mere om det i kommende lektioner.
Lektion – meget enkel, men jeres første lektion i aktiv skabelse.: Skab i brede strøg. Vælg fra ét af de fire områder vi har talt om. Der vil sandelig komme mere forfinede og mere intense lektioner senere, men arbejd med dette i en periode. Skab i brede strøg.
Nu kære venner, de som sidder her i aften, i den anden cirkel, som noterer og måler energien, de smiler. De føler og de ser et vibrations niveau, som de har sporet i meget få andre. Denne vibration handler om kærlighed, kærlighed som skinner i jeres indre. De smiler over jeres integritet, jeres kærlighed og jeres engagement. Det er lyset der skinner.
De vil tage mange flere målinger her, af Shaumbra og af Jorden. De siger, at de forventer at se en ændring på jeres Jord. I vil se ændringer i kraft. I vil se ændringer i Gaia. Og det vil forsætte med at forstærkes. De Jordskælv der for nylig i Syd Amerika og i Indien er begyndelsen. Der vil komme flere – og det er passende. Vi vil tale om hvordan I skal klare den form for situationer senere.
Det er virkelig en tid med kærlighed og en tid med genforening, når vi mødes som nu. Vi nyder denne tid med jer. Vi nyder vores møder. Tag denne energi – tag disse følelser, som opstår når vi mødes som nu. Hold den i jeres indre. Lad det være en guide for alle andre energier i jeres væsen. Kære venner, der er en mangfoldighed af væsner på den anden side af sløret, som arbejder for jer, som arbejder med jer, som har omsorg for jer.
Virkelig – I er aldrig nogensinde alene.
Og sådan er det.

 

 

 

 

Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com  Alle rettigheder reserveret.

 

 

Tilbage

 


Copyright © 2004 - 2009 www.crystalflame.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Er der indhold på dette websted som andre har copyright på, bedes de kontakte webmaster