
Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.
Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2000 - 2001 Skaber Serien
Skaber Serien - Lektion 5
Forvent forandringer og velsign dem - Spørgsmål og Svar
Præsenteret i Crimson Circle
10. december 2000
TOBIAS: Og således er det, kære venner, at vi kommer tilbage ind i vores cirkel. Vi kommer tilbage ind i energien fra aftenen før. (ref. til kanaliseringen 9. december 2000) Vi samles her, for at diskutere jeres spørgsmål og sætte energi bag dem. Men fra det øjeblik vi forlod jer i går aftes og indtil vi samles her igen i dag, har energien været opretholdt. Cirklen har ikke været brudt, og vi har ikke været afbrudt og således fortsætter vi med lethed her i dag.
Nu som altid, vil vi tildele tilstrækkelig tid til at besvare jeres spørgsmål, men der er adskillige ting, som vi kunne tænke os at tale til jer om i denne gruppe. For jer som er samlet her i denne nærmeste cirkel i dag – vi beder hver eneste af jer om, helt enkelt at åbne jeres hjerter for at forøge energien i denne cirkel. Gennem de næste minutter vil vi fortsætte med at justere energierne til det mest effektive flow af information. Der er meget som hver eneste af jer bringer her i dag, for at hjælpe med at forstærke og forøge denne energi.
Vi vil komme med adskillige emner før vi går videre til jeres spørgsmål. Det første emne er et som vi vil introducere her - i en kort form, men derefter vil vi fortsætte med at behandle dem, på de kommende møder i Crimson Circle. Dette emne har noget at gøre med jeres indre kommunikation.
Mange af jer som er familie, som er Shaumbra, har kigget i det ydre efter kommunikationer fra Spirit, fra jeres guider, selv fra kanaliserende væsner som Tobias. Men nu er det på tide at I begynder at bringe jeres egen indre kommunikation frem, som er en del af jer.
Indtil nu, har det været temmelig vanskeligt for jer at kommunikerer med jer selv, at kommunikere med jeres guddommelige væren. I har haft brug for de ydre oversættere i form af engle eller andre ydre væsener, for at hjælpe jer med at skelne og tyde den information som faktisk kom gennem jer. Men som I ved, nu er det tid for jer til at tage ansvar for jeres eget væsen, for jeres egen kraft og jeres egen skabelse.
Der har været ændringer i den senere tid, som har haft indflydelse på jeres dybeste indre planer, lag dybere end selv jeres DNA, lag som går ind i jeres magnetiske strukturer og jeres vibrationelle strukturer. Det er nu blevet meget mere effektivt, og meget lettere og meget mere klart for jer, at begynde at oversætte disse indre kommunikationer. Det vil kræve øvelse. Det vil blive noget for jer at arbejde med, men når I engang begynder at indse og forstå hvordan dette gøres, vil det være et meget stort skridt ind i jeres egen styrke og kraft og jeres egen evne til at blive skaber.
Med ankomsten af det fjerde element (ref. til kanaliseringen tidligere) vil der blive en ny serie af kommunikationer som kommer inde fra jer selv. Det vil blive en ny og en anderledes slags kommunikation, som kommer gennem jer. Dette vil kræve adskillige ændringer. Først vil det kræve at I tillader plads i jeres dag, til en "tid til at lytte." Det vil kræve at I vedkender, at der er en guddommelig kommunikation som kommer fra jeres indre kerne. Den prøver at forbinde jer, at bygge bro over dualiteten.
Disse kommunikationer vil komme på mange måder. De vil hjælpe med at guide jer i jeres eget liv. De vil hjælpe jer med at varsko om situationer som opstår. Disse kommunikationer vil blive - siden vi har brugt så mange analogier med et skib - som et automatisk navigations system, ombord på et skib komplet med radar, til at kigge rundt omkring jer, for at se hvad der ikke er indlysende for det menneskelige øje. Kommunikationerne vil være noget i retning af en slags hastighedskontrol på jeres skib, som regulerer den fart I skaber og arbejder i. Det vil være noget i retning af en kommunikation som kommer fra et kompas, for at fortælle jer i hvilken retning I skal tage.
Og dog, denne analogi slår ikke til, for disse kommunikationer vil være meget mere multi-dimensionelle. De vil hjælpe jer til at vide ting. De vil hjælpe jer med at få kendskab til situationer, mens I står i jeres guddommelige øjeblik. De vil hjælpe jer med at se det der ligger på den anden side - og som ikke har været indlysende indtil nu. Vi vil henvise til dette på en meget mere detaljeret måde i fremtiden. Vi vælger at bringe dette frem i denne lille gruppe i dag og derefter udsende det til alle som hører og læser dette - for at begynde at arbejde med os. Der er særlige symptomer som I vil føle og kende. I vil vide at jeres guddommelige væsen gør forsøg på at bygge broen, for at skabe forbindelse til jeres bevidste menneskelige selv. Når I ikke klart lytter så godt til denne nye kommunikation, vil I føle en intens fornemmelse af irritation og aggressivitet. Når jeres fysiske krop behøver omsorg, råber den så ikke til jer om opmærksomhed? Føles det ikke pirrende indtil I giver energi til den fysiske situation og bringer den tilbage i den rigtige balance? Når I ikke lytter til jeres nye indre kommunikation vil I have en meget intens følelse af aggressivitet og uro. Dette kan forårsage at I bliver mere irriterede, men måske vil det give anledning til at I får lyst til at sidde i det guddommelige øjeblik i stilhed og lytte!
Men, for hver enkelt af jer, vil I komme til en forståelse af disse kommunikationer fra jeres guddommelige væsen på forskellige måder. Nogle vil bogstavelig talt høre det. Nogle vil have en viden. Andre vil have en meget stærk intuitiv fornemmelse. Der er mange måder dette vil manifestere sig for jer og igen - vi vil komme ind på flere detaljer senere i kommende sessioner. Men det er kendt for alle som er Shaumbra, alle som er forbundet med os nu, at det nu er starten på en ny form for guddommelig indre kommunikation.
Til dem som søger ydre kommunikationer og som er Shaumbra - vi vil fortælle jer her, at den ydre kommunikation vil, i sin essens blive afbrudt på et tidspunkt. Og Cauldre, (Geoffrey Hoppe) vi mener ikke så meget dig, under disse møder, for han bekymrer sig meget omkring dette! (klukker). Dette bliver gjort med jeres tilladelse og med jeres samarbejde, for at I ikke skal fokusere på hvad der er i jeres indre.
Så ingen panik, kære venner. Gå ikke i panik når dem som I har følt omkring jer og kommunikeret med ikke synes at være der længere. I sandhed, det er de. Sandelig, I er aldrig alene, men de vil trække sig tilbage for en tid for at tillade jer at høre den sande indre kommunikation.
Det vi arbejder med jer om her, er som I ved at I skal være jeres egne skabere, at være jeres eget guddommelige selv. Den serie af trin vi er gået igennem, er velovervejede og tilsigtede og på en måde lidt smertefulde for jer. Men der er også en proces i dette, en proces, som I en dag vil undervise i.
Vi tilføjer denne bemærkning, som en udvidelse af vores diskussion fra i går. Der sker mange ændringer lige nu og I vil se, at disse finder sted hurtigere. Selv om Cauldre ikke så godt kan lide, at vi giver disse forudsigelser, vil vi fortælle om mulighederne af nogle få ting, som snart kommer til at ske. De vil være som milestene for jer. De vil blive markeringer for jer, til at forstå hvad det er der sker med jer og alle omkring jer.
Inden for en kort tidsperiode vil en gammel institution blive rystet. Der er en gammel institution som vil blive rystet. Dette er, kære venner, passende, for mens kraften af den nye energi kommer, vil gamle begreber være nødt til at forsvinde. Vi taler her om en ydre begivenhed, men det er en antydning af hvad der vil ske inde i jeres væsen.
På samme tid - og selv om det ligner et paradoks - er det noget som har været begravet i meget, meget lang tid og som nu vil komme op til overfladen. Og her taler vi ikke om jeres tabte kontinent, men vi taler om noget mere specifikt. Der er noget som har været skjult og begravet i meget lang tid. Det var nødvendigt at det blev skjult på et hemmeligt sted. Det vil nu komme frem i jeres tid og når det kommer, vil det bringe en sandhed frem som vil blive bestridt - voldsomt bestridt - af dem, som holder på den gamle energi. Dette vil skabe megen meningsudveksling og polemik. I vil se disse ting ske indenfor en relativ kort tidsperiode.
Vi giver ikke dette som forudsigelser, for som vi har sagt, det er ikke vores at forudsige. Det er jeres, at skabe. Vi ser alle de mulige omskiftelser og bevægelser. Vi ser at det er passende for disse ting at finde sted, på dette tidspunkt.
Og nu, med dette, kære venner, vil vi med glæde besvare eller forsøge at besvare, jeres spørgsmål på denne dag.
SPØRGSMÅL: Tobias, jeg har lagt mærke til, at efter at have været med til en Tobias kanalisering, er det lettere at kommunikere med Spirit. Imidlertid, som tiden går og jeg bliver fordybet i hverdagslivet, bliver kommunikationen med Spirit mere fjern og vanskelig. Vil du forklare, hvad man kan gøre for at holde linien åben, for at sige det på den måde?
TOBIAS: Vi har omtalt dette spørgsmål i en indledende bemærkning tidligere i dag.
SPØRGSMÅL: Tobias, hvis jeg ikke kan bruge fremtidige intentioner til at skabe - eller simpelthen ikke behøver at gøre det og vi ikke skal forvente resultater til en given tid, hvordan ved vi så hvornår vi skaber?
TOBIAS: Dette er et udmærket spørgsmål. Og det er en del af serien som vi gennemgår med jer lige netop i denne tid (Skaber Serien). Vi har været velovervejede og vi har været langsomme i denne proces. Vi har bedt jer, Shaumbra, om at acceptere alle ting som de er. Vi har bedt jer om at acceptere jer selv som guddommelige væsener, at acceptere jeres menneskelige selv. Vi har bedt jer om at være i det guddommelige øjeblik. Vi har bedt jer om at skabe i Nåde. Vi har bedt jer om at være opmærksom på forandringerne som vil komme, og at velsigne dem. Dette er alt sammen del af processen. I jeres spørgsmål ser vi en utålmodighed. Vi vil tale om dette spørgsmål i Skaber Serien, som vi gør nu. Vi beder jer om at fokusere på denne specifikke lektion og når vi kommer til slutningen af denne serie vil I have en dyb og bred forståelse af jeres egen kraft, til at være sande skabere. I vil forstå hvordan skabelse virkelig arbejder. Så det er et godt tidspunkt at minde alle jer, som er forbundet til dette gennem tid og rum, om at være tålmodige med processen. Vær tålmodige med processen. Vi arbejder med jer for at frigive gamle koncepter af hvad I troede skabelse var, for at vi kan introducere de nye begreber. I mellemtiden, kære venner, vær tålmodige, vær tålmodige med denne proces.
SPØRGSMÅL: Tobias, du sagde at homoseksuelle mennesker har en "klar kugle" som aldrig nogensinde bliver lys eller mørk. Er det en slags maskulin eller feminin energi? Hvilken speciel funktionel fordel sørger denne "opsætning" for?
TOBIAS: Denne glasklare kugle, som vi taler om i vores metafor, påtager sig ikke den fulde energetiske karakteristik af den hvide eller den sorte. Den vil læne sig op ad den ene eller den anden, men vil blive mere i den grå skygge. Hos andre mennesker vil den glasklare kugle optage den fulde karakteristik og aspekt, af enten den hvide eller den sorte. Meningen er at have mere fleksibilitet og at have mindre specifik definition af energibalancen. Det er også for at tilvejebringe en ny balance af dualiteten af den maskuline og feminine energi. Den maskuline/feminine energi er et af de stærkeste eksempler på dualitet i den anden skabelse. Denne usædvanlige egenskab af den glasklare kugle var specielt valgt - af de menneskelige engle som I kalder "bøsser." ("gay", betyder munter på engelsk!) Vi synes det er sådan et interessant ord - for måske er der en særlig glæde i ikke at påtage sig sådan en kraftig polaritet! De hjælper med at forme de nye skabeloner, som vil ryste de gamle begreber af maskulin og feminin energier.
SPØRGSMÅL: Vær venlig at forklare lidt mere, i en enklere matador af kuglerne.
TOBIAS: Vi bruger metaforen om kuglerne for at hjælpe jer med at forså jeres energi sammensætning og balancen af dualitet. Da I krydsede over fra den første skabelse, blev jeres enhed delt op i to. De blev til lys og mørke, eller positiv og negativ, eller et hvilken som helst udtryk I vælger at definere polaritet på.
Det tredje element - hvad vi definerer som den glasklare kugle - er ligesom en kamæleon. Den glasklare kugle påtager sig egenskaben af den hvide - eller den sorte, for at skabe en fortsat energibalance. Denne fortsatte energibalance sørger så for den styrke, friktion og fremdrift der er nødvendig for jeres menneskelige erfaringer. Vi mener det ikke bogstaveligt, dette - at I har "kuglerne" inde i jer. De repræsenterer simpelthen energi-sammensætningen inde i jeres væsen. Vi bruger dette eksempel med kuglerne, for at hjælpe jer med at forstå, hvorfor I har følt bestemte ting i jeres fysiske og emotionelle væsen. Foruden den hvide, sorte og glasklare marmorkugle kommer der nu et fjerde element. Dette ændrer hele jeres energi-opsætning. I vil gå gennem mange ændringer i jeres væsen. Vi bringer disse nye informationer til jer for at hjælpe jer til helt at forstå hvad der sker.
Det fjerde element kommer ind i jeres menneskelige energi-sammensætning. Cauldre siger her: "Hvor kommer dette element fra? Kommer det fra den første cirkel?" Og svaret på dette er: "Nej." Det er vanskeligt at forklare her, men det fjerde element er "barnet" af det hvide og det sorte. Det er født i slægtskabet - mellem jeres hvide og sorte energibalance. Det kommer fra den store kærlighed og dynamik der er mellem disse to. Det er, hvad I ville kalde Kristus-barnet. Forstå, at alle disse ting som vi taler om, sker inden i jer lige nu. Dette er fødslen af Kristus bevidstheden inde i jeres energi-sammensætning. Det er grunden til, at I erfarer alle disse ting, som I gør nu i jeres liv.
Vi vil bruge mere tid med konceptet i vores fremtidige diskussioner. Vi beder alle jer her og dem som forbinder sig med os, om ikke at over-intellektualisere denne proces. Den er ganske enkel. Se på det fra det mest enkle aspekt. Det fjerde element er ganske enkelt - fødslen af Kristus barnet inde i jer.
SPØRGSMÅL: Tobias, er der noget forhold mellem de tre kugler og afskeden med selvets egenskaber, sådan som det har været i dette liv?
TOBIAS: I korthed, Ja. Med det nye element, som kommer ind er der et nyt slægtskab mellem det hvide og det sorte og det glasklare. Disse tre oprindelige elementer vil betragte det fjerde element som en outsider, en fremmed. De vil forsøge at afvise det. I vil føle dette i jeres krop og sind og følelser. Som vi også sagde i begyndelsen af vores session her - det er en gammel institution som vil blive knust. Det er en ydre manifestation af det som netop nu finder sted inde i jeres væsen.
SPØRGSMÅL: Tobias, er det passende at skrive et ord som "bekymring" og lægge det ind i Ovnen, i stedet for at finde noget synligt for denne følelse eller problem.?
TOBIAS: Absolut - og vi takker dig for dette spørgsmål. I kan skrive ord og komme det ind i Ovnen. I kan bruge symboler. I kan bruge alting som føles passende for jer, for i sandhed I er skabere. Dette her er et godt eksempel på en anden fremgangsmåde.
SPØRGSMÅL: Tobias, jeg er mere forvirret end nogensinde før. At fjerne gamle metafysiske måder at tænke på. Ikke at spørge nogen. Ikke at prøve på at skabe på det måder man er vant til. Mine guider er ikke længere tilgængelige. Bare acceptere og tillade. Hvordan får jeg fuldført dette arbejde, f.eks. skifte karriere?
TOBIAS: Du prøver alt for hårdt! Du ser efter svar alle andre steder - end inde i dig selv. For dig specielt, vil vi foreslå en uges ferie! Du har brug for tid - væk fra dit sind, væk fra dine bekymringer. Vi har arbejdet med dig - og med mange andre - på en meget velovervejet måde, for at hjælpe dig til at frigive det gamle. Det vil tillade en ny balance i dit liv. Vi beder dig om virkelig at være tålmodig, men du kæmper for meget med dette. Du vil blive træt hvis du fortsætter disse aktiviteter. Vi foreslår igen, en uges ferie, væk fra alle andre. Det er meget nødvendigt. Og i den tid, vil vi komme og arbejde med dig. Og i sandhed, til sidst vil det komme indefra, men der vil være energier som vi bringer til dig, men du må være på et roligt sted. Og vi siger dette til den som skrev dette spørgsmål. Vi beder ikke alle jer Shaumbra, om tage af sted! At tage på en uges ferie! (latter)
SPØRGSMÅL: Jeg har ikke oplevet natlige dramaer eller mareridt som du har nævnt i de sidste to cirkler. Er det noget som vi bliver nødt til at se frem til alligevel?
TOBIAS: Nej, i dit specielle tilfælde har denne renselse allerede fundet sted. Der er ingen grund til at disse gamle ting kommer ind i dine drømme. Du har tilbragt meget tid på de andre planer - med at arbejde på forståelsen af at krydse gennem Ildmuren. Nej, du har det fint.
SPØRGSMÅL: Tobias, jeg har været involveret med andre - også grupper, som har 444 i telefon numre og adresser. Hvad ligger der i det?
TOBIAS: Du vil fortsætte med at se dette element af "fire" - og mangfoldige situationer med "fire" som vi har nævnt i de sidste mange Crimson Circle sessioner. Vi har talt om vigtigheden af "fire." Når du ser dette nummer vil det simpelthen lade dig vide at du er på det rette spor. Det er små markeringer. Det er de små forsikringer, som du vil få, om at du er på vej i den rigtige retning.
SPØRGSMÅL: Tobias, det er interessant at du refererer til Ildmuren versus den menneskelige forståelse af helvede. Vil du hjælpe os med at forstå dette?
TOBIAS: Kære venner, det er helt det samme. Det er ikke overraskende at vi bruger dette koncept af Muren af Ild. I jeres religions bøger, er Muren af Ild beskrevet som helvede - at blive sendt til helvede for evigt. Har I ikke, af og til, følt det som helvede i jeres mange livstider på Jorden? Da I forlod Home, da I forlod den første cirkel og gik gennem denne Ildmur, vidste I - og vi vidste, at I aldrig kunne vende tilbage til Home. Det Home, som I forlod, ville aldrig blive det samme, på grund af det arbejde I udførte på Jorden. Vi mener ikke, kære venner, at I aldrig bevidst vil forenes med jeres guddommelige selv og med Spirit og Alt Der Er. Hvad det betyder i dette koncept er, at alle ting ændredes, da I gik gennem Muren af Ild. Det er interessant, at jeres egne religioner har brugt dette koncept, men har ændret det til at betyde noget dårligt, noget som ikke kommer fra sandhed. Men symbolerne og de energetiske elementer er stadig der. Sandelig, vi regnede med dette spørgsmål og der ligger megen betydning i det.
SPØRGSMÅL: Jeg har brug for at komme ud af Denver af helbreds årsager. Jeg ved ikke om jeg skal blive i Colorado, bo i bjergene eller ved foden af bjergene - eller flytte til Montana. Denne vinter i det sydvestlige Montana, har været meget interessant for mig.
TOBIAS: Vi vil gå tilbage, til vores begyndelses kommunikation. Det er tid til at lytte, men du ser på det ydre efter disse svar. Tilbring nogen tid i stilhed - og du vil vide. Desuden, for dig og for alle andre, som har en forbindelse her, det ville ikke være passende for os, at svare på spørgsmål som dette. Selv om vi har indikation til at give svarene, ville det ikke være passende at give et direkte svar. Det er tid til at gå indad og lytte. Husk, der er virkelig ingen forkerte valg. Der er nogle valg, som simpelthen bruger lidt længere tid til at manifestere sig.
SPØRGSMÅL: Vil jeg begynde at tabe i vægt nu?
TOBIAS: I dit specielle tilfælde, nej. Det er ikke passende lige nu. Din krop behøver denne ekstra energi og balance i en periode på - i det mindste et år mere, for at tillade forandringerne som du går igennem. Som du ved, har du ikke den styrke lige nu til at tåle de kraftige forandringer som din fysiske krop gennemgår. Du behøver denne vægt til ekstra styrke og energi. Vi beder dig om at velsigne din fysiske krop i stedet for at forbande den. Vægten tjener et formål for dig. Den er der for at beskytte dig, på en måde. Velsign den og velsign dig selv. Den rigtige biologiske balance vil komme til dig når det fjerde element integreres ind i dit væsen. Som vi diskuterede i vores kanalisering - forvent disse ændringer og velsign dem.
SPØRGSMÅL: Tobias, er det en del af ascension processen eller er det Alzheimers syge, når jeg føler at jeg har huller i min hukommelse?
TOBIAS: Det er en del af denne proces som du/I går igennem. Der er en fælles tråd her med Shaumbra - følelsen af midlertidige frakoblinger, følelser med tab af hukommelse. I ændrer jer meget hurtigt lige nu. Det er ikke altid muligt at holde jeres to fødder plantet på jorden. Mens balancen af kuglerne begynder at ændres, vil I finde disse hændelser mere intense og mere hyppige, i en periode. Le simpelthen af dem. Ganske enkelt - velsign disse ændringer.
SPØRGSMÅL: Tobias, i spørgsmål og svar sidste gang nævnte du at man kunne komme et billede af sig selv ind i Ovnen. Du brugte symbolet for helbred og for vægt. Behøver man at angive hvorfor billedet er i Ovnen - eller vil Nåden bare kende problemet?
TOBIAS: Det er bedst ikke at angive det. Det er bedst ikke at bede eller at fremsige intentioner. Der er allerede en erkendelse og en forståelse i det indre, om at du placerer din biologi og din fysiske balance ind i Nådens Ovn for at få balance. Kære venner, ganske enkelt, luk døren. Tryk på start knappen. Tillad Nåden at gøre arbejdet. I kæmper så meget i jeres sind, prøver tilmed at regne processen med Ovnen ud! Det er ganske enkelt. Nåde - er en naturlig tilstand af balance og strømning. Vi beder jer om ikke at stå i vejen. Tillad Nåden af jeres guddommelige væsen at behandle disse ting - uden forventninger om resultat og udkomme. Der er en naturlig balance og en naturlig strømning inde i jeres guddommelige væsen. Det bliver kaldt Nåde.
SPØRGSMÅL. Tobias, historien om Taylor sidste gang - føltes meget personligt, indtil du kom til Nådens Ovn. Var historien om Taylor, en metafor eller en lignelse eller var Taylor en virkelig person?
TOBIAS: Taylor er en sammensætning af mange mennesker. Den er baseret på aktuelle oplevelser blandt dem som er Shaumbra. Der har været nogle få tilfælde hvor vi har fortalt en historie om en speciel person, men i dette tilfælde med Taylor, var det en sammensætning. Historierne vi deler med jer skulle føles familiære. Vi genspejler simpelthen jeres egne oplevelser. Vi sætter det op foran jer, i form af en historie, for at hjælpe jer med at se det mere klart. Denne information og energien bagved den, skulle føles familiær. Det skulle føles som om den kom fra jer og den skulle føles balanceret. Det er sådan I vil vide - at dette er det rigtige sted for jer.
SPØRGSMÅL: Er der nogen som helst chance for, at der en speciel magisk pille eller en genvej som du kunne dele med os?
TOBIAS: (leende) Det er et fornøjeligt spørgsmål og vi vil give dig et fornøjeligt svar. Hvis du ser dig omkring efter en genvej eller efter en magisk pille, er vores råd til dig og til alle I andre, simpelthen - stå ikke i vejen for jer selv. Stå ikke i vejen for jer selv! Der er så meget i jeres intellekt, som bliver involveret. Men vi kan også se at I virkelig har morskab med det. I morer jeg virkeligt over at lege med dette! Hvis I kunne tænke jer en meget hurtig proces, træd ud af jeres gamle menneskelige måder - og tillad ændringerne at komme hurtigt igennem og velsign dem mens de gør det.
SPØRGSMÅL: Vi har lige oplevet en forfærdelig 3-bils-kollision. Hvad drejede det sig om?
TOBIAS: Du er på vej ad en Sti/vej som du føler meget stærkt for. Du er meget fokuseret på denne specielle sti/vej og ser ikke andre alternativer. Somme tider, behøver I et opvågnings-kald. Vi ser din entusiasme og spænding på rejsen, som du talte om. Vi ser dig fyldt med lys og glæde og kærlighed her. Denne ulykke kom som et opvågningskald og som du ved, ingen kom til skade her. Det var et slag for dit ego - mere end noget som helst andet. Du blev bedt om at holde dig tilbage for et øjeblik og omvurdere din rejse som menneske. Der var nogle ubalancer i forståelsen, som du havde tilbageholdt for en tid. Men du genkendte dem ikke. Du retfærdiggjorde dem ikke. Du brugte dem som et forsvar. Og på en måde, vidste dit eget væsen at du brugte dette for at manipulere med andre. Dette uheld, som du havde på din vej til noget som var kært for dig, var en påmindelse om at "ting ikke altid er som de ser ud", for at citere Kryon.
SPØRGSMÅL: Nogen visdom at dele, med hensyn til partnerskab og forhold i den nye energi?
TOBIAS: (kæmpende) Dette er - vi skifter vores energi her, ind til noget mere højtideligt - dette er et vanskeligt og udfordrende område for mange af jer. I laver hurtige ændringer i jeres væsen. I går gennem skaberprocessen. I går gennem processen af integrering af jeres guddommelighed, meget hurtigt. For mange af jer er forhold ikke så passende lige nu. Vi ved, at I længes efter at være sammen med én, for at dele den kærlighed I har inde i jeres hjerter, at dele - dag ind og dag ud, en del af at være menneske. Men for en tid ser det ud til at forhold vil være en hindring for den vej I er på. Forstå, at det ikke er Spirit som nægter jer at have et forhold. Det er en del af jeres væsen som forstår, at I virkelig er bestemt til at være lærere af selvstændiggørelse, jeres egen kraft. I løbet af denne tid med ændringer, ville tiltrækningen af et ydre forhold have tendens til at kaste jer ud af den energi balance, som I så flittigt og omhyggeligt har arbejder på. Dette er ikke nemme nyheder at overbringe til jer, og til dem som er forbundet med os. Men igen, det er grunden til at vi kommer her så ofte og takker og ærer jer for denne tjeneste. Vi ved, at I har ofret meget her. Vi ved, at I har ofret meget. Vi ved, at I længes efter at dele denne kærlighed som I har. Vi kan kun sige - der vil komme en passende tid til dette.
SPØRGSMÅL: Der er adskillige mennesker her som er utroligt interesseret i at bringe medicinske ting fremad. Har du noget mere specifikt at sige om dette - og de mennesker her?
TOBIAS. Vi beder dem som arbejder med disse teknikker - læs omhyggeligt den information som bliver bragt op nu, vedrørende det fjerde element. Dette vil frembringe mange af de savnede stykker (til puslespillet!). Det vil hjælpe jer med at se bagom, udover hvad I er blevet trænet til at se efter. Det hjælpe jer til at se om bag det øjensynlige. Det vil hjælpe til at besvare mange af jeres spørgsmål. Den viden om det fjerde element vil derefter bevirke at svarene kommer til jer. Der er lærde som er meget tæt på at komme frem til ny forståelse af hvad vi har kaldt kvante matematik. Denne information vil blive bragt frem snart. Det vil være en bekræftelse på, hvad det er der finder sted med de nye energier. Dette vil også tilvejebringe nye indsigter og forståelser for jer. Men lige for tiden - betragt denne information omkring det fjerde element, for I undergår denne proces lige nu inde i jer selv. Se efter inde i jer selv, hvad der finder sted og så vil I begynde at lægge to og to sammen - samle stykkerne i puslespillet - til det forskningsarbejde, som I er hernede for at lave. Dette vil blive åbenbaret, iøjnefaldende og klart for jer om kort tid.
SPØRGSMÅL: Det ser ud som om konceptet af de to verdener er mere indlysende og ubehageligt. Hvad kan vi gøre for at klare dette bedre og stadig leve i begge?
TOBIAS: Klar det gennem medfølelse og forståelse. Forstå, at I kommer til at leve mere og mere, hver dag i den Nye Energi Jord. Forstå, at der er stor respekt for dem som bliver i den Gamle Energi. Der er brug for dem, for at forankre og balancere den gamle energi. I kan ikke alle bevæge jer ind i det nye på én gang. Dette ville forårsage en kolossal energi ubalance. Ær dem I ser på jeres vej hver dag, som befinder sig i den Gamle Energi. Velsign dem og vid, at en dag vil I blive deres lærere. Det er tid for jer at statuere et eksempel. Skønt det vil se ud som om I forøger afgrunden mellem den Gamle Jord Energi og den Nye, vil der blive bygget en bro over afgrunden, som vil komme her i de næste år fremover. I vil blive dem, som hjælper med at guidede andre over broen.
SPØRGSMÅL: Tobias, du taler om parforhold og bruger metaforen om bjergbestigerne. Er der flere end to i den gruppe?
TOBIAS: Der er millioner. Der er mange, mange, mange som assisterer hinanden, én af gangen. Vi bruger denne historie med bjergbestigerne, for at hjælpe jer til at forstå hvordan én holder balancen og stabiliteten, medens den anden bevæger sig fremad, opad, ind i et nyt territorium. Men hvis I vælger at kigge nedefter, vil I ikke bare se én, I vil se millioner og millioner - som følger efter, som alle assisterer, som alle i en bestemt tid, har rollen som pladsholdere, energiholderne. Andre har roller som opdagere og eventyrere. I har skiftet roller gennem æoner af tid, men nu, Shaumbra, nu er I dem som er opdagerne og eventyrerne. Tak dem som holder energien for det arbejde som I udfører. Nu, før vi forlader jer på denne dag, vil vi henvende os til alle som læser og til alle som lytter til dette - gennem jeres dimensioner. Vi vil fortælle jer, at vi sandelig forstår hvad det er I går igennem. Vi ved, at der er tidspunkter hvor I føler at vi ikke er så indfølende med hvad I gennemgår. Men kære venner, vi lærer alle. I lærer, vi lærer gennem jer. Som vi har sagt tidligere, vi har ikke svarene. Disse sandheder skulle også være glædelige for jer, for I er dem som hjælper med at forme skabelonerne til energien af den Nye Jord. I er dem, som skaber måden på hvordan dette nye rum føles og ser ud. I er dem som bygger den nye landsby, den Nye Energi Jord. I skaber udseendet og fornemmelsen og charmen og energien. I er dem der vælger farverne på bygningerne. I er dem der er arkitekterne af al infrastrukturen. I er dem som skaber musikken og vibrationerne. Når dørene til landsbyen åbnes vil de andre have et smukt og vidunderligt og kærligt og sundt og komfortabelt sted at bo. Det er jer som designer og bygger den nye landsby!
Og med dette, kære venner, vil vi minde jer om at vi altid er til rådighed i kærlighedens energi, selv om vi vil trække os tilbage her, for en kort stund. Vi minder jer om, at I aldrig er alene i det arbejde I gør. Der er familie på Jorden. De er kendt som Shaumbra. Og der er mere familie, bare et lille stykke udenfor cirklen.
Og således er det...
Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com Alle rettigheder reserveret.
Tilbage
|