Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.

Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2000 - 2001 Skaber Serien

Skaber Serien
Lektion 4: Skab i Nåde
Præsenteret i Crimson Circle
11. november 2000


TOBIAS: Og sådan er det, kære venner og lærere som mødes med her, og vi samles igen i vores cirkel med jer. Vi bringer hilsener til jer på denne dag, og vi sender jer tak og respekt. Kære venner, brug et øjeblik her nu, tag en dyb indånding i den energi som er til stede i vores cirkel. Tag en dyb indånding, gennem jeres biologi, gennem jeres spirit. Tag en dyb indånding og tillad denne energi i jeres væsen.
I de næste minutter af jeres tid, vil jeg, Tobias, tale gennem vor ven, ham vi kalder Cauldre (Geoffrey Hoppe), den Jeg kalder "søn" (klukker). I de næste minutter vil vi arbejde med hver af jer og alle de væsner som kommer ind i cirklen nu, for at balancere og justere energien, for at væve en ny energi ind her. Mens dette sker, kære venner og lærere, så åben simpelthen jeres hjerte og åben jeres væsen for alt det som vil blive givet i dag. Åben jeres hjerte og jeres væsen for dem som kommer ind i dette rum nu, de som kommer fra den anden side af sløret for at være hos jer på denne dag.
Når I samles på denne måde som familie, samles i med intensionen om at heale, og for at lære og for at bevæge jer ind i jeres nye energi. Og det vil åbne vejen for os på den anden side af sløret. Sammen med jer, vil vi skabe en ny dimension. Sammen vil vi skabe energi skabelonen og vævningerne til jeres nye Jord
Føl energien i rummet nu. Den er til stede i og omkring jer. Føl den fred og kærlighed og glæde der er her, det gyldne som flyder ind. Dette, kære lærere, er energien af den nye Jord. Det er energien af jeres guddommelige øjeblik. Tillad jer selv at føle det nu.
Det giver os stor glæde at være her, for det er ofte vanskeligt at komme så tæt ind. Det er ofte vanskeligt at tale til jer som nu. For os er denne energi en fest, at være her på denne måde, så tæt til mennesket, så tæt til Shaumbra, så tæt til dem vi elsker. Vi, de væsner som kommer ind i dag, danser her i glæde, fordi vi ved at afstanden som plejede at adskille os og jer, bliver mindre og mindre og mindre. Gennem det arbejde I har gjort i jeres liv, jeres mange liv på Jorden og især denne livstid… det åbner sløret for os, så vi kan komme meget nærmere.
I al den tid hvor I troede at I havde sløret, prøvede I at nå igennem til os, men var ikke i stand til det, tænkte, at I måske manglede noget! Kære venner, det er lige modsat. Sløret var tykt. Det var vanskeligt for os at komme til jer, selv når I kaldte og selv når I bad. Det var vanskeligt for os at komme over dette punkt, og vi vil forklare mere om dette her i aften. Den kærlighed I har udviklet, de ting I har gjort, har gjort det muligt for os at komme meget nærmere til jer. Og i dag kommer vi meget, meget tæt på.
Tag et øjeblik, og føl vores kærlighed. Hør og føl og fornem de meddelelser vi har til hver af jer og til hver af jer som læser dette - brug et øjeblik og føl os! Brug et øjeblik til at høre ordene og de tanker vi har om jer.
Vel, vi har betragtet jer. Vi har arbejdet med jer her, familien af Crimson Circle, mens I gik igennem de tre første lektioner. Vi ved, at lektionerne ikke altid er lige lette. Men der er megen beslutsomhed fra jeres side, til at acceptere alle ting som de er, at stå bag den lave mur, at iagttage og observere dualitet i aktion. For nylig, i løbet af de sidste få dage, har I haft en perfekt mulighed for at se dette (USA´s præsidentvalg) Kære venner, er der et ønske om at gå tilbage til denne dualitet? Men, ser I hvad I kan lære om menneskelig energi, hvad I kan lære om jeres Selv, ved simpelthen at observere?
Og så var der lektionen om at acceptere jeres menneskelige selv. Vi ved, at I ret nemt kan acceptere jeres spirituelle selv. At acceptere det menneskelige selv er svært. Og igen, det vil vi tale mere om i aften.
Og så, kære venner, en endnu vanskeligere lektion – at stå i jeres guddommelige øjeblik, være jeres guddommelige Selv. Åh, vi så dem som udtalte deres intention, som valgte at stå i deres guddommelige øjeblik. Og det fungerede i et kort øjeblik! (tilhører latter). Og så blev I omgående forstyrret af familien eller kollegaer. Det som var vigtigt var, at I bare et kort øjeblik følte, hvordan det var at være i det guddommelige øjeblik, uden at bekymre jer om dagene før dette øjeblik. For som I ved – jeres "i går" er forsvundet. Alle disse personligheder, alle disse aspekter, I kendte som jeres tidligere liv er væk. Livets bog, som I kendte den - er afsluttet. Det sidste kapitel blev skrevet og signeret med jeres egen hånd. Og alle siderne i den nye bog er blanke og parate til at fyldes med jeres skabelser.
Og det er derfor vi er her! Det er derfor vi er i klasseværelset af den nye energi. Vi er her for at tale, for at diskutere, og for at arbejde med jer, om hvordan man bliver skaber, en sand skaber i den Nye Energi. Ikke som de skabere I var i den oprindelige cirkel. Nej, I er de nye skabere. Det handler ikke kun om jeres liv. Det handler om alle dem som følger efter jer. At lære at stå i det guddommelige øjeblik er måske en af de vanskeligste lektioner indtil nu. Og som Cauldre fortæller os, det er nogen gange sjovt at spille med i dualitetsspillet. Det er nogle gange sjovt at være ude af det guddommelige øjeblik. Det er morsomt at spille mellem de to.
Ved I hvad denne dag repræsenterer (11-11-2000), denne dag med Crimson Circle mødet, som var valgt af mennesker, uden forståelse for betydningen? Men, naturligvis – vi som hjælper at guide disse ting forstod! Dette er faktisk dagen der i Mayakalender bliver kaldt "dagen for dualitet" – et 1 og et 1 – igen et 1 og et 1 – og et 2 tal. Dette ville have været en meget besværlig dag, hvis I ikke havde omskrevet Jordens historie, Universets historie og historien om den anden cirkel. Den ville have været fyldt med dualitet, på en meget vanskelig og udfordrende måde og den ville være kommet 11 måneder efter jeres årtusindskifte - da I skiftede fra et 1 til et 2. Det var dagen, som var forudset til at være et sammenstød mellem de to, et sammenstød mellem lys og mørke.
Men se på det nu, venner. Se på det nu. Vi ler. Vi ler indvendigt. Se, hvad der er sket, selv i de seneste hændelser. Der er dualitet, en dualitet der er så stærk, at fra præsidentens kontor i et af de mest magtfulde lande i verden, kommer det an på få stemmer. Husk da vi fortalte jer på vores sidste samling, at indtil nu, indtil denne allerseneste tid, er balancen af lys og mørke – plus/minus – 1 og 0 - har været 2/3 til 1/3. Denne balance har været passende til lektionerne og for forståelsen.
Husk da vi talte til jer om jeres stemmegaffel der var ude af balance, ude af frekvens. De to tænder på gaflen, havde en vibrationel balance på 1/3 og 2/3 i jeres indre - indtil nu. Og da vi sidst talte om det, bad vi jer forstå, at de to tænder var tilbage i harmonisk balance med hinanden igen. Der var stadig to, men de var i harmoni. De var ikke ude af fase, som de før havde været.
Kære venner, se på jeres valg. (i USA) Det er ikke 2/3 og 1/3. Det er ikke en forskudt balance. Den er så omhyggeligt balanceret, at man er nede på ganske få stemmer. Dette er den nye dualitet. Det er ikke to sider, der bekæmper hinanden som før. Mange af jer kan ikke se forskellen mellem jeres kandidater. Deres vibration er meget ens.
Kære venner, der er, og der vil fortsat være dualitet, men fra denne dag og fremover, vil det ikke blive det samme, det gælder især for dem der er gået ind i energien af den Nye Jord. Der er måske to sider af spejlet, men der er ingen kampe. De vil iagttage hinanden med stor nysgerrighed. De vil se på hinanden og undre sig over hvorfor de før har bekæmpet hinanden.
I vil se dette i jeres eget liv nu. Ja, der vil være to sider. I det liv I lever nu, vil der måske være fire sider, men det er en hel anden diskussion. Men de to sider, begynder at harmonisere med hinanden. Det er en hændelse uden fortilfælde. Den bryder gennem en barriere, større end hvad I har forventet ved jeres årtusindskifte, eller ved jeres harmoniske konvergens.
Dette er " dualitets dagen". Se jer omkring. Se jer omkring i jeres liv. Se på jeres skabelse. Det er fyldt med megen kærlighed og megen rigdom og meget glæde. Javist, vi ved at der stadig er nogle vanskeligheder som I må gennemgå, men se på hvor I er. Se på, hvor I er som gruppe. Se på hvor jeres Jord er som helhed netop nu. Dualitet ifører sig en ny energi. I ser det lige foran jeres øjne – og nogen gange opdager I det slet ikke! (klukker)
Vi vil lige stoppe et øjeblik. Vi beder Cauldre om at være stille. Vi vil bruge dette øjeblik til at komme ind og omfavne jer, for at ære jer og lave den endelige forening af energien i denne cirkel. Derefter vil vi fortsætte med dagens lektion, det andet afsnit af Skaber Serien, det andet af fire afsnit, som vi vil have med jer. Er det ikke interessant at lektionen i dag også er lektion 4? Vi vil tage dette øjeblik, kære venner og simpelthen tillade denne kærlighed og respekt at komme igennem. Der er mange, mange, mange samlet her i dag, som ønsker at anerkende jer. Vi vil bede Cauldre at være stille et øjeblik.
(pause)
Åh, kunne man bare komme denne energi på flaske. Så ville vi tage den med os tilbage og vise alle de andre hvad denne gruppe mennesker har udrettet. Kærlighedens essens, er hvad I har skabt – og vi vil fortælle de andre om det. De vil måske komme og besøge jer ved jeres næste sammenkomst.
Kære venner, for længe siden – men ikke nær så længe som I måske tror - var I i den første cirkel, den oprindelige cirkel. I var engle der skabte. Det er på en måde svært at forklare her, men denne ting dualitet eksisterede ikke i den oprindelige skabelse. I skabte i en enhed. I skabte helt nye dimensioner. I skabte dybde og vidde og alle ting der imellem. I var pionerer med den højeste forståelse for, hvordan man skaber - med energien af den Evige Ene. Det havde I i det sjovt med – I legede med det og eksperimenterede med det, meget omfattende. Og Gud elskede at se jer lege i Guds skabelse. Gud lo, når I legede i den oprindelige cirkel. I bragte megen glæde til Spirit. I var i høj grad kreative. I fortsatte med at skabe og skabe og gik til nye niveauer.
Ja, det er vanskeligt for jer at forstå, kære venner - I skabte med så stort udtryk og stor passion, passionen som stadig er i jer, og behændigheden, så I faktisk gik til grænsen af skabelsen. Vi ved at det er vanskeligt at opfatte og måske endda udfordringer som I er blevet lært op til nu.
Men I gik til kanten af skabelsen. Da I kom til kanten, var der en rumlen (registrerings-bordet i mødesalen kollapsede næsten som et stikord). Da I kom til grænsen at skabelsen, mine venner, sket der noget som I og Spirit aldrig havde oplevet før. Det var overgangen fra enhed og ind til dualitet. I var på kanten af den. I var ikke i menneskelig form på den tid. I var i hvad vi ville kalde, jeres lyskrop. Men I begyndte at føle forandring. I begyndte at føle noget usædvanligt og meget ubehageligt.
Og dette var dualitet. I fortsatte med at skabe og eksperimentere på kanten af den første cirkel. Og, kære venner, det var en meget udfordrende og vanskelig tid. Det var her, I første gang følte jer uden kontakt til Spirit. Det var her I første gang følte, at der ikke længere var en enkel harmoni, men snarere en modsat dualitet. Dette var alt sammen en del af den erfaring I valgte. Der var ikke noget forkert i dette. Det var ikke nogen fejltagelse i hvad I lavede her.
I begyndte at opleve ting som mistillid. I begyndte at opleve ting som vrede og had. Intet af dette føltes rigtigt eller passende, for I havde aldrig kendt disse ting før. I forandrede jer. I blev forvandlede. I var den legendariske larve, som går vejen først som en kokon, for derefter at blive en sommerfugl. I forlod den første cirkel og oplevede to (dualitet) i stedet for én.
I dette område, på kanten af den første cirkel, oplevede I nogle af de mest traumatiske og vanskeligste ting jeres sjæl nogensinde er gået igennem. Hvis der nogensinde har været en forståelse af hvad helvede er, var det her. Hvis der nogensinde har været en sand krig, var det her og det sårede jer dybt. Det er noget I og de andre der var der, aldrig har følt eller oplevet før. Der var disharmoni og der var, til en vis grad, en energi destruktion.
Men mine venner, forstå, at intet af dette var en fejltagelse. Der var en enighed med Spirit om at I ville være opdagelsesrejsende, at I ville gå ud i områder af skabelsen som aldrig før var blevet udforsket. I ville lære noget nyt og ingen af jer, hverken I eller Spirit eller nogen af os, vidste hvad det ville blive. Der var så megen energi bag dette, så megen fokus, så megen intensitet i dette eksperiment, på kanten af Alt Der Er, at det bogstavelig talt - som en katapult - sendte jer ind til et sted, kaldet den anden cirkel, den anden skabelse. I måtte igennem larvestadiet i kokonen, for at komme her til Jorden.
Der er megen fysik i dette, som I vil komme til at undre jer over i fremtidige møder som denne. Men kære venner, I gik gennem meget vanskelige oplevelser før I kom til Jorden, før skabelsen af den anden cirkel. I kom her til Jorden, og I begyndte at komme her livstid efter livstid.
Vi har før sagt til jer, at ideen omkring karma bryder vi os ikke så godt om. Vi kan ikke lide at bruge dette ord. For det var ikke karma. Det er ikke karma. Hvad er det, kære venner? For alle de oplevelser og hændelser som I har oplevet på kanten af den første cirkel, prøver I nu på at forstå, prøver på at definere og fastslå og få et forhold til, ved at have en parallel oplevelse på jorden. . Adskillelse: I har oplevelser af adskillelse for at hjælpe jer med at forstå hvad der skete på kanten af skabelse før I kom her til Jorden. Smerte: I finder oplevelser med smerte her på Jorden for at hjælpe jer til at forstå og definere hvad der skete i denne zone før I forlod den første skabelse. Ubalance: i finder oplevelser som menneske med andre mennesker, oplevelser af ubalance i jeres følelser for eksempel, for at hjælpe jer til at forstå, hvad der skete på randen af skabelse.
Forstår I, hvad vi siger til jer? I har ikke gjort noget forkert her på Jorden. I har valgt nogle oplevelser, for at hjælpe jer selv til at forstå noget og for at hjælpe Spirit med at forstå noget som skete for lang tid siden… men dog ikke så længe siden. I bruger Jorden og dualitetens elementer, dualitetens fysik. I bruger masse og indhold til at hjælpe jer og Spirit til at forstå. I bruger fysiske kroppe for at hjælpe jer til at forstå – til at genopleve de hændelser, som I havde på kanten af den første cirkel. Jeres oplevelser på Jorden, relaterer til jeres oplevelser i den oprindelige cirkel. I spiller dem nu ud i dualitet og masse for at få en dybere forståelse og definition. Det handler ikke om karma, snarere om en gentagelse af noget som skete i en anden tid, på et andet sted.
Der var en engel med navnet Taylor. Hun havde levet på Jorden i mange, mange livstider. I en af disse livstider var der krig. Taylor var kriger, kriger for at grådigt land, for et grådigt kongerige. Hun bekymrede sig ikke om dagsordenen, hun ønskede simpelthen at være en kriger. Hun ønskede at opleve blod og kampe. Hun ønskede at opleve dualitet og vrede. Hun bragte disse oplevelser til sin sjæl og de blev der i lang, lang tid.
I den næste livstid var Taylor en moder, som ikke var så god mod sine børn eller sin mand. Hun nød selskab af andre mænd. Hun nød at være væk fra sin familie. Hun følte skyld for dette og det lå tungt over hende. Men alligevel fortsatte hun med at gøre det og ved at gøre sådan, gav hun sine børn megen smerte og vanskeligheder og det fik hendes mand til at begå selvmord, at give op. Dette blev husket af hendes sjæl og båret frem ind i hendes livs bog.
I en anden livstid var Taylor en forretningsmand, som havde en forretning hvor hans ansatte havde det dårligt. Taylor udnyttede unge mennesker og fattige mennesker som billig arbejdskraft. Og Taylor tænkte ikke meget på dem, tænkte kun på sine penge og på sin rigdom. Taylor delte ikke denne rigdom med andre. Hun gav intet til velgørende formål - men gav kun til sig selv – hun ønskede at bygge et monument over sin egen udødelighed ved at blive velhavende. Og dette vejede tungt på hendes sjæl og på hendes væsen, men det bekymrede hende ikke og hun fortsatte.
I denne livstid var Taylor barn af voldelige forældre. I hendes tidlige ungdom blev hun alkoholiker. Dette fortsatte hun med – drak hver dag, satte sin vibration ned på så lavt et niveau, at det er vanskeligt for os at fatte. Hun drak og hun gik ind i mørke. Hendes vibration var dalet og hun havde glemt hvad kærlighed var. Hun havde ikke et glad liv. Hun gav sine forældre skylden. Hun gav andre, som hun arbejde med, skylden. Hendes drikkeri gav problemer for hendes helbred. Og dette skabte megen bitterhed i hende.
Taylor er nu i Crimson Circle og drikker ikke længere, for på vejen læste hun en inspirerende bog. Hun deltog i møder, lidt som dette. Andre gav hende en hjælpende hånd. Hun fik omfavnelser af folk, som sagde at de elskede hende. Hun havde andre, der brugte tid på at hjælpe hende til at forstå, at alle disse følelser af skyld i hendes væsen, havde brug for at blive frigivet, havde brug for at blive sluppet fri.
Ser I, vi fortæller denne historie, for at hjælpe jer med at forstå - hver og en af jer. Det er en virkelig en sand historie. Vi fortæller jer den, for at hjælpe jer til at forstå noget, der er meget vigtigt at se på i jeres eget liv og i alle andre som I passerer, at se det i jeres egne øjne og i alle andres øjne. Forstår I, Taylor valgte alle disse vanskelige liv. Hun valgte dem for lang tid siden. Hun vidste at Spirit havde brug for nogen til at gå ned i de laveste dybder.
Nogen måtte springe ned i dette store bassin af dualitet, for at udforske de laveste og de dybeste dele af den. Åh, det er let at være en, der simpelthen stikker tåen i og siger: "Jeg er fyldt med lys, for jeg synker ikke. Og jeg møder og opsamler sollyset og derfor er jeg speciel". Det er vanskeligt, kære venner, når I har taget den krævende, udfordrende vej. Du er sprunget dybt ned, da du accepterede at blive alkoholikeren, at have de værste mareridt af alle mareridt, at få de største udfordringer.
Og I troede at det kun var karma. I troede, at I betalte en gæld af til jer selv. Kære venner, det lyder ikke engang logisk at betale en gæld af til sig selv. I og andre Taylors, som er familie, som er Shaumbra og som er dybt elskede af os alle… I har valgt vanskelige erfaringer i jeres livstid, for at hjælpe med at udforske dybden af lys og mørke. I har ydet en stor tjeneste ved at gøre disse ting. I har hjulpet med at lade oplevelserne fra kanten af den første cirkel udspille sig og ved at gøre dette, hjulpet Spirit til virkelig at forstå noget nyt.
Vi ved at dette vil bringe mange spørgsmål frem, teoretiske spørgsmål, som "Er det rigtigt at dræbe andre - for hjælper jeg virkelig Spirit?" Kære venner, I – jer som er i denne gruppe og jer som læser dette, ville aldrig være tilbøjelige til at gøre det, på dette tidspunkt. Det har I gjort nok af i fortiden. Respekter jer selv, for hvad I har gjort. Ær jer selv for den vanskelige vej I har valgt.. Og især, når I ser ind i andres øjne og måske ikke ser det lys I ser i jeres egne nu, så husk, at de stadig hjælper med at udforske denne store ting, kaldt dualitet. Det er to sider af den, en lys og en mørk – en positiv og en negativ. Nogen er nødt til at udforske dybden af dem begge.
I som tænker på jeres barn lige nu og de vanskeligheder de går igennem, forstå hvad det er de virkelig gør. Det er medfølelse - når I har forståelse! Kære venner, hvad I oplever her på Jorden, hjælper jer til at forstå og hjælper med at definere de oplevelser I havde på kanten af skabelsen. Og det har I gjort godt.
Som vi tidligere har nævnt, mange af de drømme I har nu, meget af den terror og mareridt I har i jeres liv relaterer ikke til denne livstid. De relaterer heller ikke til tidligere liv. I undrer jer over hvor disse drømme kommer fra? Kære venner, meget af det der kommer til jer nu, har at gøre med de oplevelser som I havde før I forlod den første cirkel. I oplever dem på en anden måde – i jeres drømme – for at hjælpe med at lave strukturen af hvad vi har kaldt den anden cirkel. Det er jeres univers, jeres Jord, en udvidelse af Alt Der Er.
I løbet af nogen tid opgav Taylor at drikke og Taylor lærte at der var guddommelighed i hendes indre, men meget af dette var psykologisk. Hun forstod det ikke rigtigt i sit hjerte, for hun havde stadig skyldfølelse. Forstår I, hun havde stadig skyldfølelse over at have forladt den første skabelse? Og så havde hun skyldfølelse over at have valgt alle disse erfaringer og vanskeligheder i de mange livstider. Hun begyndte at få en ny visdom, da sommerfuglen begyndte at komme ud af sin kokon.
Taylor havde stadig problemer i sit liv. Hun havde stadig udfordringer. Og hun læser meget af materialet fra Crimson Circle. Hun var begyndt at forstå og at acceptere alle ting. Hun begyndte at acceptere sit menneskelige selv, selv om det for hende var meget udfordrende. Hun følte, at den menneskelige del af hende var noget at være flov over. Hun forstod endnu ikke at hendes menneskelighed var guddommelig, at hendes menneskelighed gav så meget til universet. Taylor begyndte at stå i det guddommelige øjeblik, selv om de var vanskelige og de var få, og der var langt imellem. Hun begyndte, at bruge et øjeblik hver dag til at stå i guddommelighed. Og hun elskede det inderligt og det føltes så varm og gyldent. Men så kom hendes skyld tilbage til hende. Hun følte at hun ikke fortjente dette guddommelige øjeblik og at det ville forsvinde.
Men det var Taylors intention, at lære og at vokse. Hun havde fortsat udfordringer i sit liv, om penge og forhold og helbred – og troen på sig selv. Det var meget vanskeligt og til tider forbandede hun Spirit. Der var tider hvor hun sagde, at hun ville forlade tanken om denne Nye Energi Jord, fordi hun ikke kunne se at det gjorde nogen større forskel i hendes liv. Der var tider hvor hun sagde, "Det er alt sammen kun ord. Det er ligesom alle de andre ord, fra andre trosretninger, hos andre mennesker på Jorden. Det er alt sammen kun ord. Det hele er kun en narresut. "Der var tider, hvor hun var meget frustreret.
Hun var på et punkt i hendes liv, hvor hun havde et dybt ønske om at tro. Hun ønskede at gå til det næste plan, men hun vidste ikke hvordan. Og hun følte sig så forvirret, så fortabt og ked af det, men mere end noget andet – så svigtet, at hun en nat simpelthen kollapsede på gulvet og begyndte at hulke og sagde "Jeg kan ikke fortsætte længere. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, Spirit. Jeg har kaldt på dig efter hjælp. Jeg har kaldt på mine engle. Jeg har kaldt på mine guider og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. "Taylor læste ikke ordene rigtigt, der sagde, at Spirit kan ikke gøre det for dig og dine guider rejst væk. (Tobias klukker)
Der var noget i hendes indre der prøvede at komme frem, prøvede at tale til hende, men det kunne ikke når hun var ude af sit guddommelige øjeblik. Det kunne ikke, når hun var bekymret om alle disse ting. Men da hun brød sammen, skete der noget. Noget kom frem. Det var som en stemme, ikke fra det ydre, men fra det indre. Den kom frem og talte til hende og sagde "Jeg er nåde. Jeg er den guddommelige nåde, som eksisterer i dit indre. Jeg vil tage mig af alle ting. Jeg vil balancere alle ting. Jeg vil klare alle ting, men jeg kommer fra dit indre og mit navn er nåde."
Hun lå der i lang tid, og følte denne energi af guddommelig nåde fra sit indre. Og det føltes rigtigt. Hun havde ikke overgivet sig selv eller sine problemer til et væsen - til et billede af en slags Gud, som hun ikke kendte eller forstod. Hun vendte sig til den nåde, der kom fra det indre af hendes væsen. Fra den dag begyndte hun at forstå. Hun begyndte at forstå nådens kraft.
Og det er, hvad vi vil tale til jer om i aften, nåden i jeres indre. Men før vi gør det, vil vi pointere noget. Det var ingen tilfældighed eller fejltagelse tidligere i aften, at den som går med vinden (Wind Hughes - en gæstetaler ved Crimson Circle mødet) diskuterede nåde med jer, diskuterede den manglende respekt for andre og følgerne af dette. Det er ingen fejltagelse, at vi for en uge siden vækkede Cauldre i hans værelse og sagde "Vi kommer til dig i aften for at tale om nåde". Og han sagde "Hvad? Det forstår jeg ikke". Vi havde en lang samtale, og vi fortalte ham at vi ville bringe dette op her i aften.
Vi gav ham en øvelse, som vi også vil give jer i aften. Kære venner, forstå, at det er helt anderledes end jeres bøger fortæller jer og hvad andre lærere fortæller jer - der har aldrig været nogen der faldt i unåde. Der var ikke en Lucifer, som blev kastet ud af himlen. Det er alt sammen metaforer. I oplevede kanten af skabelsen. I mødte noget, som I aldrig havde oplevet før, og det blev kaldt dualitet. Den sendte jer ind i den anden skabelse. Der var der en energi der var nødvendig for at sende jer forbi skabelsens grænser. Denne dualitet, denne friktion, skabte en energi, som sendte jer ind i den anden skabelse, kaldet Jorden, ind hvor I er netop nu. I følte det ligesom kraften fra en rakets eksplosion, med så megen kraft, at den fik jer til at glemme hvor I kom fra. Men det var ikke fordi I faldt i unåde. Vi ser således på det, at det var et skridt fra én til to, et skridt som blev taget i kærlighed til Spirit og alle os som vil følge efter jer.
Nu om denne nåde. Vi vil tage jer med på en øvelse, med jeres tilladelse selvfølgelig. Vi beder jer om at sætte jer lidt behageligt til rette..
Så med tilladelse fra jer som er til stede her i aften, vil vi gå - side-om-side - med jer gennem jeres nye hus. I har ikke været der så meget i den sidste tid! (klukker) Det er på tide at bruge mere tid i jeres nye hus. Det er et godt sted. I har travlt med at løbe rundt i byen og til naboerne. I bruger ikke megen tid i jeres nye hus!
Så lad os gå tilbage dertil nu. Lad os gå tilbage dertil med englene ved jeres side, for de elsker også at udforske jeres nye sted. Lad os gå indenfor og som vi har sagt, kære venner, der befinder sig meget lidt derinde. For I skabte væggene. I skabte rummet. I skabte energien. Lad os nu gå gennem jeres nye hus.
Lad os gå til køkkenet. Lad os gå til køkkenet i jeres nye hus. Vi kan se, at mange af jer vidste ikke, at der var et køkken! (Tobias klukker) I har ikke brugt tid her. Men det er sådan et storartet sted i har bygget. I vil bruge mere tid her nu. Her, i køkkenet i jeres nye hus, i midten af det er der en meget stor, meget smuk, gulv-til-loft (hvilket kan være meget højt i nogle tilfælde)… der er en meget stor ovn – med et stort vindue og dør. Der er en inskription over døren, skrevet med en slags glitrende guld bogstaver – der står "Ovnen af Nåde".
Ovnen af Nåde. Kære venner, det er et symbol og det er også en virkelighed for jeres egen energi af nåde. Vi beder jer alle tænke på en udfordrende situation I har i jeres personlige liv, som ikke involverer andre mennesker. Det er jeres egen situation… enten om rigdom… eller om generel frygt… eller det drejer sig om helbred… eller om ensomhed. Vi beder jer om at bruge et øjeblik nu og tænke på en situation som har været en udfordring for jer for nylig - og tænk på noget der symboliserer situationen. Hvis det er et spørgsmål om rigdom, kunne symbolet være jeres pung eller tegnebog. Hvis det er sygdom, kan symbolet være et fotografi af jer. Tænk på et symbol der repræsenterer den udfordrende situation.
Og ja – mange af jer ved allerede hvad vi vil gøre her. Vi vil bede jer om at gå hen til Nådens Ovn med den store smukke dør, en gulv-til-loft mekanisme. Vi vil bede jer om at lægge symbolet på jeres udfordring ind i ovnen. Put den derind – ja, på stativet.
Når I har anbragt jeres symbol der, beder vi jer lukke døren til Nådens Ovn. I skal ikke sige noget, hav ingen intentioner, brug ingen ord, hav ingen energi bag dette og fremsig ingen bønner. Vi beder jer nu – se op til venstre, der vil I se en enkelt knap, den eneste knap på jeres Nådes Ovn. Der står "START". Vi beder jer trykke på knappen nu.
Så, mens de bliver behandlet i jeres Ovn – disse udfordrende situationer som I har - fortæller vi jer et par ting om dette værktøj. Først når I begynder at arbejde med dette værktøj af Nåde i jeres liv, så brug det kun for jer selv. Brug det kun til jeres egne personlige situationer. Senere hen, men ikke for tidligt, vil I lære at bruge det på en god måde for andre mennesker i deres situationer. Men nu, brug det kun for jer selv. Det er til ethvert problem I har i jeres liv. Hvis I er bekymrede for et barn, for en ægtefælle, er det ikke passende at komme deres energi ind her. Det er kun for jer selv.
Vi beder jer også om kun at komme ét problem, én udfordring, ét koncept ind af gangen. Vi så nogle af jer prøve at putte det hele derind! (tilhører latter). Mens I lærer at bruge Nådens ovn - brug kun ét problem af gangen. Vi beder jer også lade det blive i ovnen i en periode på 24 timer af jeres tid, i 24 timer. Vi beder jer også huske at tage det ud efter den tid! Når problemet er behandlet færdigt… når dette er blevet præsenteret for energien af jeres guddommelige nåde, så kan I putte et andet ind. Men én ting af gangen og vent i 24 timer – og tag det så ud.
Selvom dette koncept måske synes enkelt – måske endda banalt – vil vi fortælle jer, at der er en stor kraft i det, for Lektion 4 i Klasseværelset af den Nye Spirituelle Energi på Jorden er, at "Skabe i Nåde". Lektion 4 – Skab i Nåde. Symbolet med ovnen, giver vi til jer i dag, for at hjælpe jer med at forstå hvordan man arbejder med den guddommelige nåde, som kommer fra jeres indre. I vil opleve hvad der sker, når I lægger et problem ind i Nådens Ovn.
Lad os vende tilbage til Taylor. Hun lagde sin pung i Nådens Ovn, for den repræsenterede de økonomiske problemer, hun til tider døjede med. Og hun puttede den ind i ovnen, uden nogen dagsorden. Uden dagsorden – forstår I det, kære venner? Åh, vi ved, at I er vant til at bede og I har været vant til besværgelser og intension og dagsorden. Disse ting har været gode, og de har været fyldt med kærlighed, og det har bragt jer til dette punkt. Men kære venner, vi bevæger os til at nyt sted nu. I Nådens Ovn er der ikke brug for intention. Det tager den sig af, af sig selv.
Da Taylor lagde sin pung ind, uden dagsorden og uden at bede om nogen ting, ved I så hvad der skete? Hendes Ovn af Nåde, tillod – i dyb harmoni med dualitet, at skabe en ny og velsignet energi. Nådens Ovn bragte balance til hendes finansielle situation. Hendes Nådes Ovn bragte energien af rigdom ind i hendes liv, på en passende og balanceret måde.
Det ville have været vanskeligt for Taylor, at forsøge at skabe alt dette i sit sind, det ville være som at spise mad og forsøge, mentalt, at kontrollere hvordan det ville blive behandlet i hendes krop. I spiser simpelthen maden og tillader det at være. Det er "fordøjelses-nåde" (klukker). Og på samme måde, kære venner, når I anbringer noget i Nådens Ovn, så klarer den det selv. Der er en naturlig balance. Det er en naturlig fuldendelse der finder sted i den ny energi.
Omkring en uge efter af Taylor lagde sin pung ind i Nådens Ovn og tillod den at blive behandlet natten over, mistede hun sit arbejde. Hvad siger I så? Og hun tænkte, som I måske tænker – hvad sker der, men hun stolede også på sin nåde. Hun vidste, at arbejdet var en hindring for hendes rigdom. Det holdt hende bundet og begrænset. Det gav hende nogle oplevelser der ikke længere var passende, og en af disse var, at det begrænsede hendes indkomst. Så da hun anbragte sin tegnebog i Nådens Ovn, så ændrede det virkelig hendes arbejdssituation.
Da hun mistede sit arbejde var hun i begyndelsen bange. Taylor lagde sin frygt ind i Nådens Ovn. Hun tillod nåden at behandle hendes frygt for det hun gik igennem. Når hun gjorde dette - i situation efter situation - tillod hun den guddommelige nåde at finde den passende balance og beslutning.
Kære venner, Taylor lærte at stole på sig selv. Hun gav ikke sine problemer videre til en engel eller en guide eller til Spirit. Hun tillod opfyldelsen i sit eget væsen. Og virkelig – i denne lektion 4 "Skab i Nåde", vil I også lære skønheden, balancen og den kærlighed af nåden som eksisterer i jeres indre nu. Indtil nu, har I ikke haft tillid til jeres guddommelige nåde. Og Jordens energi, har indtil nu ikke været passende til at udnytte denne energi. Men nu er den jeres.
Vi har sagt det før – arbejd med disse nye redskaber. Vi kan kun bringe jer vores indsigt, vores visdom. Vi kan kun genspejle jeres egen gruppebevidsthed, men I må gøre arbejdet. Tag jeres udfordrende situationer og læg dem i Ovnen af Nåde. Og ja - til det spørgsmål som lige kom –I kan lægge et problem ind i ovnen flere gange, hvis I ikke finder løsningen på det, og er I stadig bekymrede, kan I lægge det ind igen og igen. Hvis Taylor stadig var bekymret over sin økonomiske situation, kunne hun lægge sin pung ind igen en anden dag. Men som vi har sagt – ét problem, én dag.
Lektion 4 som vil blive en grundlæggende lektion for anvendt skabelse i den Nye Energi - er at "Skabe i Nåde". I må først forstå og lære at skabe i nåde, før vi kan gå videre til de mere dynamiske trin. Vi minder jer igen om at bruge denne Nådens Ovn – kun for jer selv lige nu. Ved senere samlinger, såsom denne, vil vi tale om påvirkning af gruppe situationer eller familie problemer, men lige nu, anvend den til jer selv. Det er - og det vil I opdage er sandt, hvis I vælger at bruge det – et meget, meget kraftfuldt redskab. Vi har her præsenteret det i en historie – i en metafor som en ovn, men det er en praktisk måde at bringe balance og beslutsomhed ind i jeres liv.
Lektion 4: Skab i Nåde. Vel, kære venner, der er ikke meget mere vi behøver at sige i dag om denne lektion. Det er ganske enkelt. I har alle redskaberne, og kan begynde at bruge det øjeblikkelig. Med det samme. Det er meget kraftfuldt.
Hvor vil vi hen med alt dette, spørger I - i vore kommende lektioner? Vi arbejder med jer, for at I kan blive sande skabere i den Nye Energi, skabere af jeres egne liv, skabere af den nye energi-skabelon for den nye Jord. Det handler ikke kun om jer! Det handler om at skabe vævningen til vægtæppet i den Nye Energi. Det arbejde I gør, de lektioner I vil opleve i tiden der kommer, relaterer alle til skabelsen af dette nye vægtæppe.
Når der kommer en udfordring ind i jeres liv, så sig ikke "Åh Spirit, hvorfor kommer du nu med dette?" Husk, det er jer selv der bringer det ind og I bragte det ind af kærlighed til Spirit, for at skabe vævningen af den Nye Energi på Jorden.
Kære venner, vi elsker jer over alt. Gennem disse møder bringer vi jer en forståelse af, hvorfor I kom her til Jorden overhovedet. Vi fortæller jer årsagen til, hvorfor I valgte Jorden, hvorfor I valgte anstrengelserne. Og vi bringer jer den besked, at det hele er sket i godhed og i tjeneste for Spirit. Ikke én eneste ting I har gjort, har været upassende eller forkert. I vil begynde at forstå visdommen.
I har givet så meget af jer selv og nu har I givet af jer selv endnu engang. I valgte ikke at vende tilbage til Home. I stedet valgte I at være pionerer af denne Nye Energi. Derfor elsker vi jer så meget og det er grunden til at I aldrig er alene.
Og sådan er det.

 

 

 

 

Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com  Alle rettigheder reserveret.

 

 

Tilbage

 


Copyright © 2004 - 2009 www.crystalflame.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Er der indhold på dette websted som andre har copyright på, bedes de kontakte webmaster