
Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.
Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2000 - 2001 Skaber Serien
Skaber Serien - Lektion 3
Lev i det Guddommelige Øjeblik
Præsenteret i Crimson Circle
14. oktober 2000
TOBIAS: Og sådan er det, kære lærere som samles her på denne dag – at vi byder jer velkommen tilbage til klasseværelset at den nye spirituelle energi på Jorden. Vi byder jer velkommen til Crimson Circle i dag, en dag hvor der festes, en dag hvor der er dans i gangene. Energien i dette rum, på dette sted med alle disse Lysarbejdere, er hellig og guddommelig! Og i dag vil vi diskutere Lektion tre af Skaber Serien med jer. Men før vi gør det, er der nogle andre ting, vi gerne vil tale om.
Vi beder jer om at trække vejret dybt nu. Ånd dybt ind i jeres væsen, fra toppen af jeres hoved, hele vejen gennem jeres krop, helt ned til jeres tæer. Ånd dybt ind og tillad den guddommelige energi som bor i jeres indre komme frem. Tillad den i alle jeres celler. Tillad den at være i hvert eneste molekyle, hver eneste del af jeres væsen. Den ting I kalder jeres guddommelighed, det I kalder for den Indre Gud… har altid været der, kære venner. Har altid været i jeres indre, men har ventet på den passende tid, til at komme frem. Og som I ved – nu er tiden passende! Derfor har vi dette klasseværelse. Derfor er vi samlede her. Det er grunden til at titusinder læser dette materiale, for at forstå hvad det er der sker inde i dem, for at forstå den transformation, den omdannelse de går gennem lige nu.
Åh, kære lærere, det giver os, som er på den anden side af sløret en stor glæde at være her, at være inviteret ind i jeres rum på denne dag. Det er mange væsner som er samlede nu. Der er mange som kommer ind i den anden cirkel her. I, de menneskelige engle, former den første cirkel. Os fra den anden side af sløret, former den anden cirkel. Vi kommer ind nu og vi forener vore energier med hver af jer. Vi blandes med jer. Vi deler det nye rum, som I hjælper med at skabe her. Vi forenes med jer i glæde. Vi forenes med smil på vore ansigter!
Det er ikke så let for os at komme tæt på menneskene, for når sløret er tungt, når dørene er lukkede kan vi ikke så let være på jeres side. Men når I mødes som her, med intention om at lære og vokse og bringe energien fra jeres indre frem, for at fortsætte jeres vej, jeres rejse, så kan vi komme flydende ind. Vi kan komme ind og stå ved siden af jer. Vi kan være sammen med jer, for et kort øjeblik. Det er præcist hvad vi gør nu.
Tillad jer selv at føle dette øjeblik. Tillad jer selv at føle dem, som er en del af jeres følge. Tillad jeres guddommelige væsen at komme tættere ind end de normalt kan, for at være ved jeres side. Vi takker jer for det arbejde I udfører. Vi erkender de vanskeligheder og den smerte og vi kender jeres kampe langs vejen, men vi forsikrer jer, at der er et meget vigtigt formål. Vi forsikrer jer, at der er mening med det I gør. Der er et formål og der er resultater.
Der er et væsen, som kommer her i dag, som sidder ved siden af jer, som sidder tæt ved jeres side. Denne ene kender I rigtigt godt, måske så godt, at forskellen i energi er lidt svær at føle. Denne ene kommer her, noget træt, noget hærget, men fyldt med glæde, fyldt med taknemmelighed og bestemt fyldt med kærlighed.
Vi har før talt om alle jeres tidligere liv, alle de væsner som I har været i fortiden. De har været i cirklen før. Vi har set dem, når de gik forbi. Vi har set dem vende hjem til Home. Vi har set dem, da I frigav dem fra Jordens energi. Vi har set på, mens de takkede jer for det arbejde I gør nu. Der er én her i dag, som sidder ved siden af jer, som også har haft en rejse og en tid på Jorden. Føl denne energi ved siden af jer. Føl den forbindelse af kærlighed I har. Kære venner, denne ene som kom ind i dag, i den første cirkel, som sidder ved jeres side nu, venter på at blive frigivet, parat til at vende tilbage til Home, det er den person som I har været i denne livstid, indtil nu! Det har været jer, den person som blev født for 30 – 40 – 50 – 70+ år siden i jeres tid. Det er den person, som I altid har identificeret som MIG, den person som bærer det navn der står på jeres kørekort (latter). Dette væsen er kommet i dag - og I troede at det var jer der sad på denne stol! (publikum latter). Kære venner, I er sandelig i den afsluttende fase. I har lavet så mange forandringer i jeres liv! Nu er den person som I har været alle disse år af jeres livstid – parat til at gå Home.
Og derfra opstår, et nyt væsen, en ny personlighed, en ny spirit. Det er den I er nu. I er frigjort fra den gamle kontrakt og frigjort fra den gamle karma. I ser på en ny "livets bog" nu, hver eneste af jer… en "livets bog" som kun har tomme sider, ventende på at blive fyldt med jeres nye skabelser!
Åh, kære venner, I som er her og I som læser dette, omfavn den som sidder ved siden af jer! Deres rejse har været lang og vanskelig og trættende. De er parate til at gå Home. Omfavn den som sidder ved siden af jer, for det er det ansigt, I har set i spejlet hver morgen i hele jeres liv. Omfavn den som sidder ved siden af jer, for de har tålt så meget. Det er dem – dem som sidder ved siden af jer – som har båret det endelige kapitel af jeres livs bog, som gik gennem vanskeligheder og genvordigheder i de tidlige år, som valgte den hårdeste af de hårde veje. De er nu parate til at gå Home. Kære venner, tak dem for at have udholdt, gennemgået så meget, til det bedste for hele jeres sjæl!
Og erindringen vil være hos jer en tid. Men deres energi forlader jer, for at give plads for det nye guddommelige Selv, som nu begynder at komme frem. Som I ved, har de ventet en tid på at tage af sted. I kunne føle den indre trang, men de kunne ikke gå, før jeres guddommelighed var vågen nok til at den nye menneskelige engel kunne komme frem. De valgte netop denne dag, med den energi som er her, til at begynde deres afgang. De beder kun om én ting, når de begynder af gå. De beder jer om at ære dem, at anerkende dem og at takke dem. De beder jer forstå, at alt som blev givet og alt som blev oplevet - blev gjort i kærlighed, for at afslutte den gamle cyklus af liv. Ær jeres Selv og elsk jeres Selv!
Omfavn dem for alt hvad de har gjort og alt hvad de har givet. I er nu parate til at bevæge jer fremad og I er nu parate til, i sandhed at forstå jeres nye hus. I jeres nye hus, kære venner, var det ikke muligt at tage fortiden med. De er kun minder. De er kun tanker og erfaringer. Men i jeres nye hus er det nu tid til at frigive, endog det gamle Selv – som I betragtede værende jer selv!
I tænker nu på de forandringer I har været igennem i jeres biologi. I tænker på de følelser I har haft i den sidste tid, måske – at I var ved at miste forstanden. (klukker) I undrer jer over at I føler jer desorienteret. I undrer jer over, hvorfor andre mennesker slet ikke ser jer! Det undrer jer, hvorfor I nogle gange, tilsyneladende er usynlige. Det er fordi I er ved at fjerne jer. Det gamle Dig begynder at tone ud – for i stedet at blive erstattet af det nye guddommelige selv.
I undrer jer over, at I nogle gange, når f.eks. I står i en kø – bliver ignoreret, som om I slet ikke eksisterer. I undrer jer over, hvorfor jeres ordre i restauranten bliver glemt (tilhører latter). Kære venner, det er fordi det gamle Selv som I så i spejlet, er ved at forsvinde, det sker gennem nogen tid, for at gøre parat til den nyeste inkarnation af Selvet. Dette nye Selv er ikke bundet af karma eller kontrakt. Det er ikke bundet af de tidligere liv, men lever kun i Nuet. Kære venner, Det er en hellig og velsignet dag. Vi vil holde en pause et øjeblik. Og vi beder Cauldre om at være stille, mens I mærker hvad sand kærlighed er, fra den som sidder ved siden af jer. Tillad jer selv at føle det, før vi fortsætter.
(pause)
Der er en gave, som de vil give til hver af jer nu, til alle som sidder her, til alle som læser dette. Du undrede dig Cauldre, hvorfor vi stoppede dig før vi gik ud af døren (af dit hus) i dag? Du undrede dig over hvorfor vi bad dig medbringe Sandhedens Sværd – Excaliber – den eneste gang det har været bragt frem for denne gruppe? (Sværdet var anbragt på en kappe før mødet). For den som sidder ved siden af jer nu, rækker jer Sandhedens Sværd, Sværdet af jer egen Kraft, det Sværd der har været kilden til sandhed og kraft i jeres inderste væsen, i alle disse dage. Det er blevet givet til jer, som den eneste ting i virkelig bærer ind i jeres nye hus. Det er virkelig en ting, som vil klæde væggen i gangen til jeres nye hus, det vil minde jer om alt hvad I har været og alt hvad I har gjort. Det er der, for at ære alle jeres oplevelser, som har bragt jer, som har bragt denne Jord, og som har bragt al skabelse til dette punkt.
Det er enkelt. Det er symbolsk. Nu er det tid til at acceptere det, at bringe faklen fra ét væsen til det andet. Almindeligvis sker dette mellem livstiderne, når I forlader den fysiske krop. Det nye Sværd bliver givet til jer, før I returnerer til Jorden til den næste inkarnation. Men nu er det videregivet til jer mens I sidder her, mens I forbliver i samme krop - men en krop som snart vil gennemgå mange ændringer! Accepter sandheden om alt hvad I er - og alt hvad I har været.
(pause)
Nu til Lektion tre i dag.
Vi har gennemgået disse lektioner med jer, langsomt. Vi har præsenteret jer for Lektion Et og Lektion To og nu Lektion Tre, de grundlæggende energier for Skaber Serien. Intuitivt, venner, disse er ting I allerede ved. Intuitivt er dette ting I har været klar over, men konceptet har brug for at blive bragt frem som grundlag. Måske er de ikke frygteligt spændende (klukler), men de er grundlæggende for hvor vi vil gå. Crimson Circle vil præsentere fire forskellige sæt lektioner, hver sektion indeholder tre individuelle lektioner. I dag vil vi præsentere Lektion Tre, som vil afslutte den første fjerdedel.
For at hjælpe jer til at forstå mere af jeres kreative natur, af hvordan tingene er skabt, vil vi gå tilbage til den tid, hvor I var i den første cirkel, da I var i den første skabelse. Der havde I nogle kreative kræfter og evner. Vi siger "nogle", for de var på en måde begrænsede - vanskeligt at beskrive – men der var underliggende parametre for den form for skabelse som var mulig i den første cirkel. Da I kom til randen af den første cirkel, til kanten af skabelse, og da I krydsede over, kom I til dette sted, kaldet Jorden – som var udenfor den første cirkel. I begyndte at leve på Jorden. I begyndte at gå på Jorden.
Jeres sande kreative evner, jeres sande Skaberevner, var skjult for jer, fordi I kom til at leve i dualitet. Det var der en grund til. En del af grunden var, som vi har nævnt, at den anden cirkel, cirklen af Jordens energier og af jeres fysiske Univers – eksisterede udenfor Alt Der Er. I havde at gøre med en energi kaldet "dualitet" – som har to forskellige sider, det I kalder "lyset" og "mørket" og det "gode" og det "onde" – det modsatte ansigt, refleksionen i spejlet.
Fordi I levede udenfor Alt Der Er, levede I på en måde i et tomrum, og I vendte tomrummet om til virkelighed. For at kunne skabe i jeres Jordiske miljø, var det nødvendigt for jer at gå ind i fremtiden. Det var nødvendigt for jer at gå ind i tomrummet og skabe, baseret på tanker om, hvad der ville komme til at ske.
Med andre ord, I projicerede altid jer selv ind i fremtiden. Disse vibrationer skabte vejen ind i jeres imorgen! Det er på den måde I har arbejdet lige siden I første gang kom her til Jorden. I var begrænsede af jeres erindringer fra fortiden (karma) og I skabte fremtiden ved at projicere jer selv ind i jeres "imorgen". Det er sådan de fleste mennesker på Jorden skaber. Det er sådan fremtiden er skabt. Fremtidens virkelighed, er resultatet af en vibration frekvens - fra alle mennesker på Jorden.
Vi har før sagt at Spirit ikke kender resultatet af ting. Det er fordi de ikke eksisterer! Det er ikke en forudbestemt labyrint eller et forhindrings løb I må igennem i håb om at finde mållinien. Nej, virkelig, alle jer her, alle jer i den anden skabelse, tager tomrummet og intetheden og transformerer, omdanner det til en ny virkelighed, baseret på de viberationelle frekvenser af jeres tanker som går ind i fremtiden.
For at hjælpe jer med at forstå lidt mere, vil vi fortælle historien om Aaron, sømanden. Godt – der var en sømand der hed Aaron, som var hyret af sin regering til at sejle ud for at opdage nye steder og lande for kongeriget. Han fik en besætning og et skib. Han fik proviant til sin rejse. Han fik besked på at komme tilbage ét år efter han havde opdaget disse nye steder.
Så Aaron stak til søs. Han talte til sin besætning og gav dem ordrer og detaljer om hvad han forventede. Han fortalte dem hvordan han ville have masten rigget og hvor han ønskede at sejle hen. Han forklarede dem, hvordan han ville have skibet sejlet. Da de først kom ud på havet, kom de forbi kendte territorier. Efterhånden som de kom længere og længere ud på havet - sejlede de i ind nye ikke kortlagte områder.
Aaron og hans besætning arbejdede med naturens kræfter og nogle gange imod dem. De arbejdede med vinden og strømmen og bølgerne. Af og til kom der storme – og de kæmpede med dem.
Aaron arbejdede med sit kompas hver aften, for at bestemme hvilken retning de skulle sejle, om de skulle sejle øst eller vest eller nord eller syd. Der var mange prøvelser og modgange de måtte igennem på rejsen ind i disse nye områder. Aaron ville kortlægge deres rejse. Han ville lægge planer for den næste dag. Han ville hele tiden se på horisonten gennem teleskopet for at få hjælp med kursen. De ville stoppe ved en ny ø og observere omgivelserne og energierne. De ville samle nyt forråd og nyt mad, og møde nye slags mennesker.
Hele tiden rejste de. Aaron havde en usikker følelse at, at han ikke virkelig opdagede nyt land. Han følte, at hans skib i virkeligheden ikke risikerede noget i fjerne og eksotiske lande. Han følte, at de steder de udforskede bare var forskellige nuancer af hvor de før havde været. Men han fortsatte sin rejse. Han fortsatte med at bruge vinden til at drive sit skib. Han fortsatte med at presse sin besætning til at arbejde hårdere. Dagene og nætterne var lange og vanskelige, fulde af udfordringer. Mange af besætningen blev syge. Nogle af dem døde på rejsen. Der var kampe med stammerne på øerne, som ikke var så venlige. Rejsen var vanskelig og det krævede sine ofre.
Da de sejlede hjem ved slutningen af det ene år, kiggede Aaron på de skatte han bragte tilbage. Han så på den nye slags mad, den nye slags goder og tænkte ved sig selv, "Jeg har nået mit mål, men det er ikke særligt tilfredsstillende, for prisen har været høj". Mange af hans mænd, kom ikke hjem med ham. Mange var stadig syge. Mange var bitre og bange. Og sådan endte Aarons rejse. Og sådan endte hans liv på Jorden.
Nu vendte han tilbage til sit næste liv, endnu engang som sømand. Han vendte tilbage og gennemgik ting i sin barndom, som ville gøre ham til en ny type sømand – i en ny form for energi.
Da Aaron kom op i årene, var han parat til at sejle igen. Men denne gang, havde Aaron ikke en stor besætning. Denne gang valgte han at tage af sted alene. Han valgte at rejse alene. Han valgte - ikke at arbejde for kongeriget, og ikke at arbejde for nogen styrelse - men i stedet rejse på hans egne vilkår. Han byggede sig at skib, som var netop rigtigt for den rejse han ville gå i lag med.
I hans indre væsen var der mange skjulte erindringer af hvad han havde lært i hans tidligere livstider som sømand og opdager. Da Aaron stod ud på havet i hans nye skib, efterlod han sit kompas hjemme. Han forlod hjemmet uden forsyninger. Han forlod hjemmet uden kort og papirer. Og da han kom til søs – i stedet for at kæmpe mod strømmen, satte han simpelthen sejlet op, og tillod sig selv, at blive ført ud på en ny kurs.
I de første dage af hans rejse var Aaron nervøs og bange, for han tænkte, at ved simpelthen at "tillade" sin rejse, kunne det ende med en katastrofe. At "tillade" ville måske tage hans skib og knuse det mod klipperne. Men han lod det ske. Han havde tillid. Og vindene og strømmen begyndte at guide ham ad forskellige veje og forskellige retninger. Aaron levede hver dag, uden at kortlægge sine fremskridt fra fortiden, uden at bekymre sig om at bruge sit kompas til at vise ham retningen i fremtiden.
Hver dag tillod han skibet at blive guidet derhen hvor det skulle. I Aarons sind var der tider, hvor vejen ikke synes at være den rigtige vej at gå, men Aaron vidste at han skulle lade det være…
Aaron lærte at være i Nuet. Og netop i den rette tid, kom Aaron til store nye lande der var vidunderlige, lande som var fyldt med ting han aldrig ville have forestillet sig før. Åh, de var ikke som de små øer, som han havde oplevet i hans tidligere livstider! Disse var store nye lande med nye energier, nye muligheder – og ny kraft. Han tillod sit skib at blive guidet til områder, til lande, til opdagelser der gik over hans opfattelsesevne!
Ved at lægge det gamle energi-værktøj til side, blev han taget af strømmen og vindene og bragt til disse nye steder. I de nye lande modtog han mange gaver – gaver som forståelse og visdom, gaver som selvstændiggørelse og medskabelse og gaver af fred og glæde. Han bragte disse gaver med sig, da han vendte tilbage til sit hjemland. Når de mennesker han mødte, spurgte ham om gaverne og hvor han havde fået dem, forklarede han simpelthen, at han havde været nye vidunderlige steder. Han forklarede, at han var blevet guidet af en guddommelig hånd og han vidste, at det var hans egen guddommelige hånd! Han bragte disse gaver med tilbage, for at dele med dem som var i hans hjemland. Og det var så historien om Aaron.
Det er enkelt, kære venner, Det er enkelt. Forsøg ikke at gøre det så svært.
Lektion Tre – hvad Aaron lærte på hans rejse - er at "LEVE I DET GUDDOMMELIGE ØJEBLIK".
Åh, det er enkelt. Det er så enkelt, og det indeholder megen kraft! I har brugt mange livstider med at skabe ind i fremtiden, skabe en fremtid i tomrummet. Brug et øjeblik på at tænke over hvad vi siger.
I har levet i jeres tanker om, hvordan morgendagen ville blive. Det har været passende. Og det er stadig passende for mange som er på Jorden. Men når I bliver skabere i den Nye Energi, vil I lære at det er vigtigt at leve i det guddommelige øjeblik, det øjeblik som er nu! I vil stadig blive fristet til at leve i fremtiden, at ville arrangere hvordan jeres dag i morgen vil blive. I vil blive fristet til at føle frygt for i morgen, at skabe et scenario i jeres sind. Men som de nye skabere i den Nye Energi, vil I finde megen styrke i at "leve i det guddommelige øjeblik" – som er nu!
Det kan synes vanskeligt at forstå, hvordan I kan være en Skaber uden at skubbe tanker og vibrationer ind i fremtiden! Men, kære venner, når I lærer at acceptere alle ting som de er (Lektion et) og når I lærer at acceptere det menneskelige selv (Lektion to) og I lærer at "leve i det guddommelige øjeblik" (Lektion tre), vil I blive i stand til at gå til steder som Aaron – og som I aldrig har kunnet forestille jer før. Disse var steder I aldrig kunne have kortlagt, indtegnet eller ledt jer selv til "i jeres sind". Når I går til disse nye steder vil I begynde at forstå en ny styrke i jeres indre. I vil begynde at forstå at skabe på en ny måde. Åh, vi ved at dette vil blive endnu mere udfordrende for jer, end de to tidligere Lektioner. (klukker)
I ligger vågne om natten og planlægger jeres fremtid. I ligger vågne om natten og bekymrer jer for hvad der sker. I ligger vågne om natten og lægger planer for hvordan I ville ønske at imorgen skal blive. At "leve i det guddommelige øjeblik" vil så afgjort blive noget af en udfordring for jer!
Brug et øjeblik lige nu og oplev hvordan det guddommelige øjeblik føles, for I er i ét lige nu. (pause) Det guddommelige øjeblik er nu. Det guddommelige øjeblik har ingen bedømmelse Det guddommelige øjeblik er fuldendt i sig selv. Det behøver ingen anden fuldbyrdelse end bare at være. Det er et stille sted. Det guddommelige øjeblik, er et sted hvor I kan føle kærlighed, hvor I kan føle kærligheden skylle gennem hele jeres væsen. Det guddommelige øjeblik bliver ikke holdt tilbage af fortiden. Det er ikke koblet til fremtiden. Det er simpelthen i Nuet. Og det er perfekt i alle ting. Det guddommelige øjeblik, kan vare i brøkdelen at et sekund. Det kan vare i timer. I dette tilfælde, kære venner, vil vort guddommelige øjeblik, strække sig, mindst, gennem hele perioden for vores møde her i cirklen i dag. Det er her, omgiver hver eneste af jer. Dette er i sandhed et guddommeligt øjeblik, hvor der ikke er nogen behov eller ønsker. I er alle det I er.
Nu Lektion tre: "Lev i det guddommelige øjeblik". Som Lektion et og to, der vil være en tendens til at blive puffet i forskellige retninger. Der vil måske være en tendens til at være urolig for fremtiden, måske at tænke på vanskelighederne i fortiden. Kom, stå bag den lave mur i jeres nye hus, accepter alle ting som de er, accepter det perfekte menneskelige selv og lev i det guddommelige øjeblik. Åh, men i siger "Tobias, hvad med det ene? Og hvad med det andet? Hvad hvis dette sker? Hvad hvis det andet sker?". Kære venner, brug nogen tid i det guddommelige øjeblik og I vil se hvad der sker!
Vi vil hjælpe jer med at forstå mere af det fysiske i dette. Når I er i det guddommelige øjeblik, er der en ny slags vibration som strømmer fra jer. Det tiltrækker alle de passende ting til jer. I fortiden måtte I søge disse ting, for at få dem til at komme til jer, selv jeres lykke måtte I søge, og en partner. I var nødt til at gå ud i fremtidens tomrum, som ikke eksisterer og skabe en virkelighed i det. Sådan var virkeligheden på Jorden, men I – som de nye skabere, vil opdage en ny vej.
Vi vil bruge en metafor, for at hjælpe jer til at forstå os. Forestil jer, at der i jeres indre er en stemmegaffel, med håndtaget pegende op og de to tænder pegende ned. Det er en stemmegaffel. I den gamle energi, ville de to tænder som er i jeres virkelighed begge have en vibration. De repræsenterer den ene eller den anden side af dualitet. Derfor er der to. De har vibreret ude af takt. De har vibreret med forskellige frekvenser. Det var med vilje og det var for at I kunne opleve dualitet, så I kunne opleve effekten af lys og mørke.
Målingen af energistrømmen kommende fra hver af disse, var fra omkring 1/3 til omkring 2/3. Et af benene ville vibrere med en energi og resonans, der var én tredjedel af det hele. Det andet ville vibrere med to tredjedele. Vibrationer og frekvenser ville af og til skifte, men det generelle forhold i energien af dualitet, var 1/3 og 2/3.
Der var livstider, der var baserede på 2/3 i mørke og 1/3 i lys. Vi beder jer være opmærksom på disse vilkår, for de er ikke som I tror de er. De to tænder ville med vilje "synge ud"… ville med vilje, have en anderledes vibration – som med vilje, ville skabe en friktion mellem hinanden. Åh, og I undrer jer over hvorfor jeres liv var vanskeligt ind imellem. Denne vibrations friktion, disse – ud af fase vibrationer - var arrangeret specielt for at få erfaring, for at få forståelse og for at spille dette spil, dualitet, som I har oplevet, et spil som ikke længere er nødvendigt for jer.
Når I lever i det guddommelige øjeblik, er der ikke længere brug for de to forskellige parter i dualitet eller for, at de to forskellige tænder skal være ude af fase. Når I lever i det guddommelige øjeblik, kan energierne fra disse to, vende tilbage i fase. De kan begynde at virke sammen, i et frekvensniveau – som er passende. Der er ikke længere brug for en balance af 1/3 og 2/3. Balancen er bragt tilbage til én og én.
Forestil jer, at inde i jer er der denne stemmegaffel. Og forestil jer, at den er en del af jeres væsen. Den har bevidst været ude af fase. Der har været en vibrationel friktion indtil nu. Forestil dette nu inden i jeres væsen, syngende harmoniske toner med sig selv. I dette øjeblik, kære venner, tillad denne vibrerende dualitet i jeres indre at komme tilbage til harmoni, komme tilbage og synge smukke toner, hellere end toner som indeholder friktion og dualitet. Når I lever i det guddommelige øjeblik og tillader dualiteten at genlyde i harmoni, i skønhed og glæde sammen, vil de komme tilbage i balance.
Tænderne på jeres stemmegaffel vil stadig have dualitet, men de vil synge sammen. Når de gør det, når der er harmoni mellem dem – når I lever i det guddommelige øjeblik – vil alle ting I behøver og alle ting der er passende – komme til jer. De vil komme til jer! I vil ikke behøve at søge efter dem. I vil ikke behøve at tvinge dem ind i jeres virkelighed. I vil skabe på en ny måde. I vil forvandle tomheden til realitet, men I vil skabe på en ny måde, på en meget kraftfuld måde.
De to tænder på jeres stemmegaffel repræsenterer jeres DNA, de to kendte DNA strenge, som former spiralen. Der er en lys og en mørk, eller, en positiv og en negativ. De synger bevidst ude af fase med hinanden. De har arbejdet på frekvenser der giver friktion. Det var for at hjælpe jer med at forstå dualitet. Nu, kære venner, når I lever i det guddommelige øjeblik, når I tillader stemmegaflen at komme tilbage i frekvens, er det på jeres cellulære niveau. Det er i det inderste af jeres DNA at disse to strenge vil begynde at arbejde sammen igen. Når de gør det, vil det trække alle de ting til jer, som er passende i jeres liv. Når de gør det, vil det også hjælpe med at heale alle de gamle sår inde i jeres krop. Det vil forandre den proces af smerte som sker i jeres indre. Det vil hele sårene, både fysisk og emotionelt, men det vil kræve, at I lever i det guddommelige øjeblik.
Sammen med de to kendte primære strenge i jeres DNA, er der mindst ti sekundære strenge. Omkring hver primære streng, er der to sekundære strenge som omslutter den. Og derefter – omkring disse bundter af strenge, er der andre magnetiske DNA strenge som omslutter dem.
Efterhånden som I begynder at tillade de to primære strenge komme tilbage sammen, i en passende harmonisk vibration, vil det ændre den måde de andre magnetiske strenge virker og omslutter hinanden. Det vil ændre hele måden alle strengene er sammensat. Når I lever i det guddommelige øjeblik, når I ændrer frekvensen i jeres indre, forstå at alle passende ting vil blive bragt til jer. I vil være som en magnet med et nyt indhold, som vil tiltrække tingene til jer. I vil tiltrække ting så hurtigt, med så meget energi, at der vil komme en tid hvor I vil sige "Tobias, alle disse ting er kommet ind i mit liv. Jeg kan ikke klare dem alle på én gang." Og så vil vi fortælle jer hvordan I regulerer processen.
Men I går nu igennem mange forandringer, med mange frigivelser af ting fra dette liv. Det tillader den guddommelighed, som altid har været i jer, virkelig at komme frem. Når I lever i det guddommelige øjeblik, tillader det jeres guddommelighed at træde frem. Når I tillader jer selv at leve i det guddommelige øjeblik, ændrer det selve naturen af den dualitet, som altid har været en del af jer. Det forandrer vibrationen af de to sider af hvem I altid har været. Det forandrer den måde I skaber på Jorden.
Efter at have arbejdet med dette koncept, at leve i det guddommelige øjeblik, så prøv at gå hen til én som læser energier, til en som er psykisk, én som ser auraer. Gå til dem. I vil forskrække dem! klukker). De vil fortælle jer, at I ikke eksisterer længere. De vil ikke være i stand til at se en aura rundt om jer, for den vil være ændret. De vil ikke være i stand til at se jeres chakra, for der vil kun være ét chakra. De bliver måske bange for jer. (latter) De vil undre sig over hvad der foregår. Sid i jeres guddommelige øjeblik med dem. Sid på et sted med kærlighed med dem. Pral ikke over hvad I har gjort eller hvem I er blevet. Men lad dem vide, med energien, at de også kan vælge disse nye niveauer.
Kære venner, lev i det guddommelige øjeblik. På jeres indre kerneniveau, ændr frekvensen af hvem I er. Bemærk, når I ikke længere genkender jer selv i spejlet. Bemærk, når andre ikke længere genkender jer. Bemærk, når de tror at I er forsvundne.
Så, alt dette, kære venner, er arbejde. Vi beder jer, bevidst at arbejde med det, bevidst arbejde med at acceptere alle ting som de er. Stå bag den lave mur, selv i midten af kaoset omkring jer. Accepter jer selv i al jeres menneskelighed. Prøv ikke at løbe fra det. Vær stolt over at I er menneske. Vær stolte over, at I nu er et guddommeligt menneske. Og lev i det guddommelige øjeblik. Vær ikke bekymret for fremtiden.
Aaron lærte på sin rejse i hans anden livstid, ikke at bekymre sig over vinden og regnen, ikke at være bekymret over strømmen, ikke være bekymret over hvilket land han måtte komme til. Han levede i det guddommelige øjeblik. Han satte pris på hver dag, og hver dag blev en ny gave, bragt til ham. Hver dag forstod han at han tiltrak den, fordi han stolede på sin egen guddommelighed.
I vil også bemærke, kære lærere, mens I omhyggeligt og ærligt arbejder med disse grundlæggende Lektioner, lidt kedelige måske, men vigtige Lektioner om, hvor vi går hen herfra – I vil begynde at blive opmærksomme på specielt tallet "4". I har været i dualitet indtil nu. I har været i "to". I vil begynde at bemærke "4". Det vil vi forklare mere om i fremtiden. Men for at forstå det, for at bruge jeres matematik, 2 i kvadrat er 4 (22 = 4). Forstå, at I bevæger jer forbi dualitet, men I har ikke overvundet dualiteten. Den er ikke blevet elimineret. I går til en ny type dimension nu. Tallet "4" vil blive vigtigt. Det vil I begynde at se. Det vil springe i øjnene på jer. Det er en påmindelse. Det er en påmindelse om at leve i det guddommelige øjeblik. Det er en påmindelse om, at I forvandles i det indre.
Jeres matematikere arbejder på en ny kvante teori. Den har ikke været omtalt endnu. Den er ikke kendt, og det kan vare flere år endnu. Der er nye opdagelser i dette. Den vil sandsynligvis blive refereret til, som ”kvante” matematik, hvor der er en ny forståelse af balancen af "4" – af kvadranter eller fire sektorer.
Det er et vidnesbyrd der viser, at der er en ny energi her på Jorden. I er i dualitet. Det vil blive vanskeligt at overvinde dualitet, som I kender den her. Det er ikke engang passende, venner, at vende tilbage til singularitet. I er i dualitet, men det er en ny type af dualitet, som I vil komme til at kende snart. Tallet 4 vil repræsentere dette. Tallet 4 vil minde jer om det.
Alt dette kræver arbejde. Vi værdsætter det arbejde I gør her. Vi forstår hvad I har ofret og hvad i har frigivet, tiden og energien og opofrelse. I hjælper med at bane vejen for disse nye forståelser, hjælper med at lave det passende for at den nye energi kan komme frem. Vi anerkender jer på det arbejde I gør. Vi beder jer også - ikke at tage det for let. Vi beder jer forstå, at med bare lidt intension og umage, vil I se meget gode resultater, meget dynamiske resultater i jeres liv. Vi har givet jer de tre grundlæggende lektioner, at acceptere alle ting som de er, at acceptere jeres menneskelige selv, og nu, at leve i det guddommelige øjeblik - arbejd med det indtil vi mødes igen.
Kære venner, vi ser ind i energien af lærerne her og de som læser dette materiale. Vi ser forvandling ske foran os. Vi ser frigivelse af det gamle. Vi ser beslutsomhed og engagement. Det er nogen gange vanskeligt for os at fatte, fordi der er så mange elementer af dualitet, som gør det udfordrende og vanskeligt, men alligevel, har I på en eller anden måde klaret at komme så langt. På en eller anden måde har I klaret at komme til dette punkt.
Da I tog af sted på jeres rejse i denne livstid… da I forlod hvad I ville kalde planlægningen… da I forlod den cirkel, som vi var i med jer og tog til Jorden for at begynde denne livstid… åh, hvor vi græd, hvor vi græd, vi vidste at det ville blive den største udfordring af alle livstider. Det ville ikke kun blive udfordrende på grund af lektionerne og oplevelserne, det ville gå så hurtigt. Det ville ændre sig så hurtigt i jeres liv. Tingene ville ændre sig meget, meget hurtigt. Det ville til tider være vanskeligt at følge med.
Vi vidste, at der var en mulighed at mødes som her, men der var tider, hvor selv vi ikke var sikre på det. Vi ser ud over denne gruppe nu. I er parate til at tillade det guddommelige at flyde fra det inderste af hvem I er… vi fortæller jer igen, kære lærere, det er ikke os. Det er ikke guider. Det er ikke englene som giver det til jer eller lader det ske. Det er en guddommelig gnist. Der er Kristus frøet i hver af jer, som kommer frem.
Vi bringer jer disse enkle lektioner, for at hjælpe jer til at integrere jeres guddommelighed. Vi bringer disse enkle lektioner for, at I skal begynde at forstå hvordan I bliver skabere i den nye energi, hvordan I skal skabe vejen, hvordan I skal skabe energiskabeloner, som andre vil bruge når de kommer. Det er grunden til vi kalder jer lærere. Vi ved, I vil komme til at arbejde med andre. Vi ved, at I vil have indfølingsevne for dem – for I har også været igennem det.
Den energi der har været jer i dette liv, er parat til at gå. Åh den ved, at I vil huske. Den ved, at der vil være tider hvor I ler og tider, hvor I græder over minderne, men den forlader jer nu i kærlighed. Den omfavner jer og takker jer endnu engang. Den ved, at I aldrig behøver at tåle de vanskeligheder, de kampe og den smerte, som det gamle Selv måtte. Det er der glæde i det. Og kære venner, dette, jeres tidligere liv minder jer om - i alt hvad I gør og i alle guddommelige øjeblikke I står i – er I aldrig alene.
Og således er det.
Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com Alle rettigheder reserveret.
Tilbage
|