
Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.
Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2000 - 2001 Skaber Serien
Skaber Serien - Lektion 12
Jeres nye slægtskab med Spirit
Præsenteret på Kryon midsommer lyskonference – del II
Breckenridge, Colorado
13. juli 2001
Denne kanalisering er den anden af tre dele i serien som indeholdes i Lektion 12 af Skaber Serien. Det tredje segment er Tobias delen af de tre kanaler med Kryon og ærkeenglen Michael – søndag den 15. juli 2001.
TOBIAS: Og sådan er det kære venner – vi mødes her i dette rum, i denne hellige energi, med familien. Siden vort møde i aftes, har energien i dette rum, på hotellet i bor på og på denne bjergtop, været stigende. Den er blevet bygget op. Kære venner, I vil finde det vanskeligt at kontrollere temperaturen her i rummet, for der sker mange forandringer i jeres indre. I frigiver. I renser vejen for noget som har været planlagt i nogen tid. I laver plads i jer selv, til den nye guddommelighed der kommer i jeres liv. Og det vil vi specielt tale om i dag.
Kære venner, I frigiver den Gamle Energi fra jeres liv. I er i overgangen fra det Gamle - til det Nye. Dette er et helligt sted for jer at gøre det i og det er en hellig tid. Som vi sagde i går aftes, vi har arbejdet med jer, i dage, uger og endda i måneder, for at forberede dette. Det er energierne af Spirit, af Kryon, af Ærkeenglen Michael og af Crimson Council som derefter har bragt jer sammen her, for at arbejde intenst med jer. I er nu kommet til overgangstiden. Det er en overgang af stor betydning i jeres liv, en overgang af stor betydning for alle som er i jeres liv og for Alt Der Er. Dette er virkelig et helligt og velsignet øjeblik.
Vi har altid besøgende med os i klasseværelse af den Nye Energi. Den energi som kommer på besøg i dag kommer fra Home. Den kommer fra Home. De samles i den anden cirkel. I er i den første. De samles hele vejen rundt. Det er erindringen fra Home, fra Kongeriget, hvor I kom fra.. Det er æoner af tid siden I tog derfra, men i virkeligheden er det ikke så længe siden I tog på denne utrolige rejse.
Det er englenes rejse fra Kongeriget, gennem tomrummet til dette sted I kalder Jorden. Det har været en utrolig rejse, en utrolig rejse! Og i dag er energierne fra Home, energierne af kongen og dronningen kommet på besøg. Vi vil tale mere om dette under vores samling her i dag.
I den anden cirkel befinder sig også energierne af Kryon og Ærkeenglen Michael. De er også til stede. De har været til stede hele tiden, mens I har været her. De er her som en slags afgangs ceremoni, til en ny begyndelse og en ny tid for jer.
Lad os tage et øjebliks pause og tillad mig at fortælle jer hvem jeg, Tobias er og hvad jeg har været i jeres liv. Ja, jeg levede på Jorden. Jeg levede som menneske i mange, mange inkarnationer. Jeg brugte megen tid med mange af jer. Vi kendte hinanden i dagene i Ault (Atlantis). Vi arbejdede sammen. Vi var søgende. Vi søgte efter vor guddommelighed i vort indre. Vi brugte teknologi for at genopdage os selv, for at prøve at finde den skjulte guddommelighed i vores indre. Åh, vi opdagede mange ting! Vi lærte mange ting. Men, kære venner, kære engle, vi fandt ikke vores guddommelighed. Da vi erkendte at det ikke var muligt, valgte vi at forlade denne fase af Jorden. Vi valgte en slags fornyelse gennem destruktion, så vi kunne begynde forfra igen. Vi kunne igen begynde denne søgen efter de guddommelige frø i vores indre.
Jeg, Tobias kendte mange, mange af jer dengang. Vi arbejdede sammen, hånd-i-hånd. Vi bad sammen. Vi forskede sammen. Vi lo sammen. Det er grunden til, at I kender min energi.
Der var en anden tid hvor vi mødtes, men da var jeg ikke i en menneskelig krop. Vi samledes som familie, som Shaumbra. Det var for 2000 år siden på jeres planet. Jeg arbejdede tæt med mange af jer. Det var en vigtig tid, som vi vil tale om. I kender måske min energi fra dengang. Jeg har gået med jer, sammen med jeres guider, (klukker) - jeres tidligere guider. Jeg har gået med jer i mange livstider siden, tjente som en der elskede jer, en som holdt energien i familien for jer, en som beroligede jer. Sammen med englene og jeres personlige følge, arbejdede vi sammen. Vi havde en mission. Der var noget vigtigt som skulle gøres på denne Jord. Vi arbejdede sammen. Jeg har arbejdet tæt sammen med jer, sammen med andre i dette liv, siden I besluttede at gå ind i jeres opvågen, siden I besluttede at blive lysarbejdere, siden I tog den vanskelige og ensomme vej, siden I, på en måde, forlod bevidstheden i den Gamle Energi og begyndte at gå ind i den Nye.
Jeg, Tobias og alle fra Crimson Council har arbejdet nært med jer mens I sov om natten, og når I var vågne. Vi ved, at det er en vanskelig rejse for englene. Vi ved, at det er en udfordrende tid for hver af jer. I gør noget, som ikke er blevet gjort før. Jeg vil fortsat arbejde med jer, lige som energierne af Kryon, ærkeenglene og alle de andre vil. Vi vil fortsætte at arbejde med jer, så længe I vælger at fortsætte jeres vej, så længe I fortsætter denne – englenes rejse.
Hvem er I? Hvem er I? I er dem der forlod Home for meget, meget længe siden, for at tage på en lang rejse. I forlod Home. I forlod komforten i Kongeriget. I forlod jeres oprindelige familie, for meget længe siden. Da I forlod skabelsen og Alt Der Er, gik i gennem Muren af Ild. Som vi har sagt mange gange før, det rystede jer i millioner af stykker. Det rystede jeres gamle selv og bevidsthed i millioner af stykker. Da de fandt sammen igen, var I udenfor Alt Der Er. I var udenfor Home og Kongeriget og Alt Der Er. I var i et tomrum, i intethed. Det var så "intet", at end ikke sort eksisterede, ikke engang et vakuum eksisterede, ingenting, et tomrum vågnede I op i.
Der vågnede I, kære venner, I bragte intet med jer fra Home. I en metafor vil det betyde, at I ikke havde nogen bagage. I havde ingen ejendele. I havde ingen virkelig hukommelse. I vågnede op i intet. Det var en del af jeres nye rejse. Det var en del af jeres nye eventyr. Og herfra kom en enorm følelse af ensomhed, og adskillelse, skyld og anger. Da I vågnede op i tomrummet efter at have forladt Home, efter I havde forladt den oprindelige skabelse, var der ingenting. Følelser af ensomhed og adskillelse og skyld og vrede og melankoli, og et ønske om at vende tilbage til helhed og fuldkommenhed, har været hos jer hele tiden siden. Det er grunden til at I græder om natten, som I gør. Vi hører jer. Vi forstår hvordan det føles.
Men I var på en rejse - en mægtig rejse, som tog jer fra Home og Kongeriget og som til sidst førte jer her til denne Jord. I havde mange eventyr i mellemtiden, ude i hvad I kalder Universet. Vidste I, at det var jer der skabte stjernerne? Det er stadig jer der skaber i jeres univers. Det var der ikke da I vågnede. Der var ingenting. I gjorde det. I har skabt meget!
Til sidst kom I til Jorden. I kom til Jorden for at lære noget nyt. På jeres mange rejser, kære venner, havde I ingen erindring om Home. I kampene og krigene ude i jeres univers, som I var en del af, handlede det hele om at finde en vej tilbage til Home. Det handlede om at tage energi fra andre, andre væsner og andre engle. I kæmpede med dem, i håb om at tage nok af deres energi til at komme tilbage Home. Men som I ved, det virkede ikke. Det virkede ikke. Det var grunden til kampene. Det var årsagen til konflikterne. Det er grunden til, at I stadig har konflikter her på Jorden. Folk prøver stadig at tage energi fra hinanden, prøver at tage ting, information, kærlighed… prøver stadig at finde en vej tilbage Home, stadig i dyb sorg, stadig ventende på forbindelsen til Home. Det er grunden til, at I til tider føler så megen sorg og det store og dybe ønske om at komme Home.
Oh kære venner, med den bevidsthed I har skabt, er der nu mulighed for at en smule af Home kan komme her ind i dette meget hellige rum, kan komme her og besøge jer på denne dag, i dette øjeblik. Home er kommet til jer!
Vi beder jer alle - tag en dyb indånding. Indånd energien af Home – helt ind i jeres væsen, denne kærlighed, Spirits kærlighed, Kongens og Dronningens kærlighed, fra den oprindelige skabelse. Den er kommet for at elske jer, for at takke jer og for at ære jer for det arbejde I har gjort. Hvad I har gjort med jeres rejse, er at skabe noget nyt. Vi har sagt, at der kun har været én skabelse før I forlod Home. Hvor underligt det end kan lyde for jer, der har kun været én skabelse. I den skabelse, i det Kongerige, var alting ét. Alting var et enkelt udtryk.
Gennem det arbejde I har udført, at forlade Home og drage ud på jeres mange rejser, har I hjulpet Spirit med at skabe den anden skabelse. Ja jer - jer Shaumbra, jer Lysarbejder… I har gjort noget som Spirit ikke kunne have gjort alene. I har taget rejsen. Det er jer der har gjort dette. Det er grunden til at vi ærer jer. Det er grunden til at Kryon vasker jeres fødder. Det er grunden til at vi har så dyb respekt for hvem I er.
Kære venner, da I forlod Home bragte i intet med jer, bortset fra et lille bitte frø der havde noget beskyttende pakket omkring sig. Det var alt I bragte med jer. Det var guddommelighedens frø. I bar det i jeres bevidsthed, i jeres væsen hele tiden i al den tid I har rejst. Det har været omhyggeligt beskyttet i jeres indre, omhyggeligt forseglet i jer, så I ikke kunne se det og så andre heller ikke kunne se det. Det var gemt dybt i jeres bevidsthed.
Men på Vejen har I følt noget i jeres indre. I følte, at der var mere end hvad der var synligt på overfladen. I har følt tilstedeværelsen af det guddommelige frø i jeres indre. Det er hvad der har holdt jer i gang gennem de mange rejser. Det guddommelige frø er stadig i jer og som I ved nu, det er begyndt at vågne/spire. Vi bruger frøet som en metafor, kære venner, men den er en integreret del af hvem I er. Det er på det dybeste niveau af jeres væsen og kommer ikke frem før tiden er passende.
For omkring 2.500 år siden, var Jordens energi passende til at begynde at bringe dette frø med guddommelig bevidsthed – vi kalder det til tider Kristus bevidsthed – frem fra de ydre områder og dimensioner, hvor den eksisterer. For som I ved, jeres bevidsthed eksisterer ikke i virkeligheden i jeres indre biologi. Den eksisterer på niveauer og planer omkring jer. Det er meget i retning af jeres filmprojektor. Bevidstheden – filmen og projektor – er på en lokalitet og billedet bliver projekteret på en anden!
For 2.500 år siden, blev det passende at begynde at bringe mere af denne bevidsthed til Jorden, til jeres virkelighed, til jeres 3D. På den tid, var der familier af engle som valgte at komme og hjælpe med at lette denne proces. Der var personer som var kendte for dette. Der var den som blev kaldt Buddha – Siddhartha - som kom sammen med mange, mange andre. Det var ikke kun Buddha som bragte bevidstheden ind. Det var alle som kom ind på det tidspunkt og i tiden omkring.
Der også en anden gruppe, dem vi kalder Shaumbra, som kom for 2000 år siden. I kom ind, I vidste at det var tiden til at bringe Kristus bevidstheden ind, fra de ydre områder, til Jorden. Dette er I bærere af. I hjalp med at bringe den ind. Mange af jer her, gik med Yeshua ben Joseph. Mange af jer levede i de omkringliggende samfund på den tid.
Mange af jer kom ind lige efter Yeshua ben Joseph, da energien stadig var stærk og skarp. I hjalp med at bygge de nye kirker. Disse kirker var kuvøser for Kristus bevidsthed. I var dem der hjalp med at bringe den ind. I er dem der sagde, at I ville gøre hvad som helst der var nødvendigt, for at bringe Kristus bevidstheden til Jorden. I er dem der har taget den vanskelige rejse lige siden. I havde en indre viden. I vidste, at der var en vigtig mission, at der var vigtigt arbejde I skulle gøre. I var dem der accepterede at gøre det, selv om I måtte give afkald på ting der ville have været tiltalende for jer som menneske.
Kære venner, tag en dyb indånding. Træk vejret dybt. I har gjort meget arbejde i dette liv. Som I ved, kunne tingene have taget en anden, ikke så god drejning. Der ville have været ødelæggelser. Det kunne have været enden? Tiden omkring jeres anden verdenskrig og op til jeres millennium. Men det skete ikke. Her sidder I. Her sidder I, parate til det næste skridt, parate til det næste niveau.
Og hvad er dette, kære venner, dette næste niveau? Det næste niveau er, at bringe jeres nye slægtskab med Spirit frem. Indtil nu, har det ikke rigtigt været muligt eller så let at forstå, virkelig at kende Gud. Indtil nu, har det ikke været let at forstå, hvem I virkelig er, at se jer selv i spejlet som en engel. Det måtte I arbejde med, kæmpe med. Selv da, har I følt det vanskeligt og fjernt. I har på en måde følt Spirit som et intellektuelt koncept, langt fra jer. I har følt, at I ar her på Jorden, uden viden om hvad I præcis skulle gøre, uden kendskab til jeres forhold til Spirit, men I har ønsket det, længtes efter det.
Det var den Gamle Energi hvor sløret var tykt og stærkt. Det var ikke så let at forbinde jer med Spirit. I den Nye Energi er der en ny forbindelse til Spirit. Det er noget som er tæt på, og det er personligt. Det er noget som I er meget bevidst om. Der findes en dyb forståelse i jeres indre.
Kære venner, i den Gamle Energi var det vanskeligt at acceptere tingene som de var, for sløret var tykt og stærkt og dualiteten udspillede sig. Men i den Nye Energi vil det blive let at acceptere tingene, fordi I vil kunne se den større plan. I vil have forståelse for et større syn omkring disse ting, i jeres nye forbindelse til Spirit. I vil forstå hvorfor menneskene gør de ting de gør, hvorfor I går den vej I gør.
I den Gamle Energi var det vanskeligt at acceptere jeres menneskelige selv. På en måde betragtede I det en straf fordi I forlod Home. I endte med at få en fysisk krop, med dens smerte og dens lidelser og dens udfordringer. Før I kom til Jorden var I vant til at svæve og flyve! I var vant til lethed i Kongeriget. I den Nye Energi som I er på vej ind i, vil det blive let for jer at acceptere jeres menneskelighed, for I vil forstå, at I ikke er lukket inde der. I vil forstå at den også er i stand til at giver jer mange ting. Den giver jer mange glæder. Den giver jer mulighed for at udtrykke lyset i jeres indre.
Kære venner, I bevæger jer ind i jeres nye slægtskab med Spirit. I den gamle energi, var det vanskeligt at være i "nuet", at være i jeres Guddommelige Øjeblik. I tænkte på fremtiden og på fortiden. I jeres nye forbindelse med Spirit, i den Nye Energi, vil I altid være i "Nuet". Fortiden vil være sluppet, frigivet og fremtiden skal først skabes, men I vil ikke bekymre jer så meget om den. I den Nye Energi vil I altid være i "Nuet".
Træk vejret dybt, kære venner. Indånd energien af Home. Den er her.
I den Gamle Energi var det vanskeligt at være graciøs i jeres skabelser. De var klodsede og I var ikke altid helt klar over hvad I gjorde end kendte resultatet at jeres handlinger. Karma var involveret, karma, som I altid skulle håndtere. I den Nye Energi vil jeres skabelser altid være yndefulde og de vil blive flydende. Som vi talte om i aftes - det vil blive som at ride på en bølge og når én bølge er parat til at brække over, vil der være en ny til jer.
I den Gamle Energi var det vanskeligt at acceptere forandringer. I ønskede at holde fast ved det gamle, for I følte jer sikre på den måde. Selv hvis det var vanskeligt, følte I jer sikre i den. I den Nye Energi vil I forstå at forandringer er naturlige og velsignede. I vil komme til at sætte pris på og forvente forandringer eller I vil vide at det ikke er andet end det fortsatte udtryk af jeres kreativitet.
Kære venner, tag et dyb indånding. Ånd dybt ind, indånd energien fra Home som er hos jer nu.
I den Gamle Energi havde I ikke så megen guddommelig balance. I havde, som vi har talt om, energierne af lys og mørke og det tredje element, som skiftede frem og tilbage. I den Nye Energi er der guddommelig balance i jeres indre. Det er der energien af fire, som vil være stabil og den vil være sikker.
I den Gamle Energi fokuserede I på individuel skabelse, små skabelser, men i den Nye Energi vil I skabe med brede strøg. Det vil ikke bekymre jer meget, hvis der er få hundrede kroner på jeres check-konto. I vil ikke blive meget bekymrede, hvis jeres bil går i stykker. I behøver ikke at skabe småt. I vil skabe med brede strøg. Det er den Nye Energi. Det er jeres nye forbindelse til spirit.
Kære venner, endnu engang, tag en dyb indånding. Dyb indånding.
I den Gamle Energi var det vanskeligt at finde passion. Det var vanskeligt at have den dybe spirituelle passion i jeres indre. I den Nye Energi vil passionen være med jer hele tiden. Den vil søge at udtrykke sig selv. Den vil forsøge at komme frem. Den vil forsøge at skabe med jer.
I den Gamle Energi, kære venner, var det nødvendigt at gå udenfor jeres hus for at skabe hvad I behøvede. I den Nye Energi, i jeres nye forhold til Spirit, vil det komme til jer. Vi ved, at det vil blive svært for jer at forstå og acceptere, at det vil komme til jer. Det vil komme til jeres hoveddør. Alle de ting I behøver som lysarbejder og som menneske i den Nye Energi, vil komme til jer. Det vil være der, til den passende tid.
Endnu engang, kære venner – træk vejret dybt. Tag en dyb indånding. I går ind i en tid med en ny forbindelse til Spirit, et nyt bekendtskab.
I den Gamle Energi havde I den frie vilje, men på en måde var den meget begrænset. I den Nye Energi har I Guddommelig Vilje, som er uden grænser, som er alvidende. Det er en del af jeres nye forbindelse til Spirit.
I den Gamle energi takkede I Gud og takkede englene for tingene i jeres liv, når gode ting skete. Men kære venner, i den Nye Energi begynder I at forstå, at det i virkeligheden kommer fra jeres indre. Det kommer i sandhed fra det indre. Der kommer nu, for jer, en ny forbindelse til Spirit. Det kommer fra jeres indre. Det er det frø som I har båret, siden den tid hvor I forlod Home.
I går nu ind i jeres nye relation til Spirit. Det er lige så enkelt som det ser ud til, kære venner… så enkelt som det ser ud, det vil blive noget af en udfordring at acceptere og virkeliggøre i jeres liv.
Lektion 12 af Skaber Serien: Gå ind i jeres nye slægtskab med Spirit.
Så, specifikt, hvordan bringer I dette nye slægtskab med Spirit ind i jeres liv? Hvordan manifesterer I det i jeres væsen? Det er ret enkelt. Det er virkelig ret enkelt. Det gøres gennem åndedrættet. Det gøres gennem indåndingen. Når I trækker vejret ind kommer bevidstheden ind, vær opmærksom på jeres nye forbindelse med Spirit. Træk nu vejret dybt. Indånd jeres nye forbindelse med Spirit. Det vil fodre og nære det guddommelige i jeres indre.
Træk vejret dybt. Når det er rigdom I vælger i jeres liv, så gå ikke i detaljer med det, men snarere – indånd rigdom, og forstå at det ikke komme fra det ydre. Det kommer fra jeres indre. Når I trækker vejret dybt, tillader I den vågnede guddommelighed, denne Kristus bevidsthed i jeres indre at komme fra de ydre områder af den I er, ind i jeres væsen. I tillader den at manifestere sig i jeres liv. Når I betaler jeres regninger, så indånd rigdom. Indånd rigdom. Når jeres krop smerter og gør ondt og er syge, kære venner, ånd ind, træk vejret dybt, indånd biologisk balance.
Den guddommelighed I har i jeres indre, kommer frem netop nu, men den har brug for et redskab. Den behøver et ledningsnet for at komme ind i jeres virkelighed. Den kommer ind i jer nu gennem vejrtrækningen. Oh, der er nogle som har praktiseret det og vidst det i nogen tid og det har været effektivt, men nu mere end nogensinde, er det virkelig et redskab for jer alle. Indtil nu har det været vanskeligt, måske næsten umuligt at bringe jeres guddommelighed dybt ind, ind i jeres menneskelige virkelighed. Masse-bevidstheden på Jorden ville ikke tillade den at komme ind så let. Derfor har det været så vanskeligt og udfordrende. Det er grunden til at nogle har søgt i lang tid. Men nu, med den større bevidsthed og tiden vi lever i, er det muligt at bringe den ind i jeres liv.
Og husk hele tiden, det er jer. Når jeres krop smerter, indånd sundt helbred. Så vil den guddommelighed som er i det indre komme frem og manifestere sig i jeres krop. Ånd dybt ind, for det er redskabet til virkelig at vække guddommeligheden i jeres liv. Det er så enkelt. Det er så enkelt.
Når der er problemer i jeres forhold til andre, nævn ikke hvad I ønsker der skal ske, bring hellere jeres egen guddommelighed frem gennem jeres vejrtrækning. Indånd et balanceret forhold. Prøv ikke at forklare hvordan det skulle være, men indånd et balanceret forhold. Når I bringer det ind på denne måde, forbinder I deres guddommelige væsen til jeres guddommelighed. I ændrer forholdets niveau, til et helt nyt niveau. Dette gør I ved at indånde et balanceret forhold.
Det er som ilt til en brand. Det puster til den guddommelige flamme ind i jer. Det bringer den ind i jeres virkelighed, ind i jeres menneskelighed. Det er gennem vejrtrækningen, at I bringer det nye forhold til Spirit ind. Gennem vejrtrækningen, bringer i essensen af Home ind i jeres liv. Så enkelt er det.
Når I undrer jer over, hvad det er I skal gøre og I tænker på jeres eget selvværd, I tænker over jeres mission her i den nye energi, så indånd simpelthen jeres eget selvværd. Tag en dyb indånding. Kære venner, ved at trække vejret dybt, tillader i jeres guddommelighed at komme ind fra de ydre områder af jeres bevidsthed, ind i den virkelighed I eksisterer i nu. Når I indånder, kommer guddommeligheden naturligt og let. Den kommer ind i alt hvad I er. Den kommer ind i jeres celler. Den kommer ind i jeres menneskelige bevidsthed.
INDÅND jeres guddommelighed. Tænk den ikke ind! Det er det I har forsøgt indtil nu. Det var hvad vi gjorde sammen i Ault, i landet Atlantis. Vi prøvede at tænke den ind. Vi prøvede at tænke den ind gennem teknologi. Vi prøvede at opdage den med vores 3D redskaber. I fortiden var der nogle der søgte vejen til oplysning, de søgte at tænke deres vej til Gud, prøvede at tænke deres guddommelighed ind i deres eksistens. Den kan ikke komme ind gennem jeres sind, som I ved. Men I kan indånde jeres nye slægtskab med Spirit.
Bring nu jeres nye forbindelse med Spirit ind i jeres liv. Jeres redskab for dette er jeres åndedræt. Det er så enkelt, kære venner, men det har ikke været muligt indtil nu. Der er sket mange forandringer og skift på Jorden. Der er mange ting som I personligt har frigivet i jeres liv, også fra tidligere liv og fra jeres nedarvede karma. Dette har I frigivet nu. Det åbner vejen for det nye slægtskab med Spirit.
Da jeres essens planlagde rejsen hertil, vidste I, at dette kunne blev en tid og en mulighed for nu at begynde et nyt forhold med guddommeligheden, med Spirit, med jer selv. I vidste at det ville blive et vendepunkt for jer. I accepterede at gå igennem hvad end der ville komme, for at være her, selv de forandringer som ville ske i dagene og ugerne der kom, til at lave det skift som var nødvendigt. Når I trækker vejret bevidst, bringer det jeres guddommelighed ind. Det bringer jeres egen guddommelighed frem, jeres nye slægtskab med jeres guddommelighed. Åndedrættet bringer det ind i jeres liv.
Vi beder jer om at praktisere dette bevidst. Hav ingen plan med det. Intellektualiser det ikke. Forsøg ikke at tænke jer vejen til jeres guddommelighed, for det vil gøre ondt! (smålatter) Det vil ikke føles så godt. Simpelthen – indånd den. Dette guddommelighedens frø som I bragte med jer fra Home, har ventet på at tiden var passende, så det kunne komme frem. Og nu, hvor I skifter ind i den Nye Energi, er det virkelig den rette tid. Nu er det virkelig tiden for det nye slægtskab med Spirit. Den ensomhed, den adskillelse I har følt så længe, kære venner, er parat til at blive fyldt op og det kommer fra jeres indre. Det kommer fra det indre.
Jeres guider måtte forlade jer. Det var nødvendigt at de forlod det direkte energifelt omkring jer, så I kunne begynde at forstå jeres eget slægtskab med Spirit. Disse, som har været omkring jer i lange tider, livstid efter livstid, måtte trække sig tilbage for en tid i jeres liv, især i de sidste år. Derfor har det været så udfordrende og vanskeligt for jer, men de var nødt til at trække sig tilbage, for at give jer plads til at bringe jeres egen guddommelige frø frem. Det har I båret hele tiden, siden I forlod Home. Nu er det tid for det til at skinne fra jeres indre. Bring disse elementer og dette lys ind i jeres virkelighed, ind i jeres dagligdag - med det enkle åndedrag.
Bevidst – træk vejret dybt. Gør det nu. Indånd jeres guddommelighed. Den vågner. Vi kan se jeres egen energi og jeres eget lys komme frem, når I gør det.
Lektion 12 af Skaber Serien: Begynd nu jeres nye slægtskab med Spirit. Det er tiden. Det er tiden. Og det enkle redskab er jeres vejrtrækning. Vi har ventet i et år på at bringe dette frem. Vi har ventet. Vi har taget jer gennem en serie af trin og frigivelser og forklaringer, for at fortælle jer, at Kristus bevidsthed fødes i jeres indre. Det er grunden til, at I oplever de ting i jeres liv som I gør. Guddommelighed er ved at fødes i jeres indre. I har hjulpet med at bringe denne energi til dette sted – til Jorden. Nu hjælper I med at genføde den i jeres eget selv. I bringer den ind i jeres virkelighed, med et simpelt åndedrag. Hvis I opdager, at I tænker for meget på det, så stop op. Indånd den simpelthen. Åndedrættet puster til ilden i den guddommelighed, som findes i jeres indre.
Og når I sidder med dem som vil komme til jer, de som vil kalde jer "lærer", vil I fortælle dem om denne enkle teknik med indåndingen. Og hvis I fortæller dem det, uden først at tage dem gennem alle de andre lektioner, vil de ikke tro jer og de vil ikke forstå det. Det er vigtigt at gå gennem lektionerne, en-for-en, før I kommer til dette punkt, for at det kan blive forstået. Det er så enkelt og det er så rent, men alligevel, som I ved, englenes rejse har været lang og vanskelig.
Det er et dyrebart øjeblik for os og for energien af Home, at komme på besøg på denne dag. I forstår ikke helt betydningen af hvad vi deler med jer nu. Det vil komme til jer i dagene der kommer og så vil I sige til jer selv, "Åh ja, Tobias bad mig om at trække vejret dybt". Og så vil I begynde at føle effekten. I vil forstå, hvad der er bragt frem her i dag og hvad der er blevet talt om. Husk bevidst at trække vejret dybt - bevidst. Det vil vække jeres nye slægtskab med Spirit.
Vi vil holde vor samtale med jer i aften, kort og sød. Vi har været bekymrede og spændte på at give dette til jer. Det er, kære venner, virkeligt. Det er enkelt. Det er nu. Bring nu jeres nye slægtskab med Spirit ind.
Vi vil gå glade med jer. I vil komme til en ny forståelse når følelsen af ensomhed er udskiftet med kærlighed og fylde. I vil komme ind i jeres sande jeg når følelsen af adskillelse er udskiftet med helhed, en dyb følelse af helhed i det indre af hvem I er, en helhed med alle ting og med Alt Der Er, en helhed med Selvet og Spirit, med mennesker og med Gud. Vi vil være hos jer, mens I lærer den rigtige måde at skabe, mens I lærer at indånde rigdom ind i jeres liv, mens I lærer at indånde en ny balanceret biologi, mens I lærer at indånde passende bekendtskaber, mens I indånder den Gyldne Engel som I virkelig er. Bring - nu i dette øjeblik, på denne tid, jeres nye slægtskab med Spirit ind. I har fortjent det.
Og således er det.
Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com Alle rettigheder reserveret.
Tilbage
|