Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.

Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2000 - 2001 Skaber Serien

Skaber Serien - Lektion 11
Sig Tak til dig selv
Præsenteret i Crimson Circle
Fars Dag – 17. juni 2001


TOBIAS: Og sådan er det, kære venner, at vi samles i vores Shaumbra familie. Vi samles i vores cirkel. Det føles som om det kun er et øjeblik siden, vi sad her med jer og talte om jeres Guddommelige Vilje, der bevæger ind i den Nye Energi, ind i dette nye rum, som vil tillade sandheden og håbet og kærligheden af den I virkelig er – at komme frem. Og nu er vi tilbage med Lektion 11 af Skaber Serien. Vi er sammen med familien.
Det er nogle gange vanskeligt for os, når vi kommer ind i jeres rum, at udtrykke vores kærlighed. Energien her er så underskøn! Det er vanskeligt for os overhovedet at fortælle jer, at udtrykke den kærlighed der kommer ind, den kærlighed der findes her. Den er virkelig meget, meget dejlig. Her er vi i en cirkel, et rum fyldt med mennesker som har været på en utrolig rejse. Det føles som æoner af tid siden I forlod Home. I fortsætter med at gøre dette arbejde, bliver opfyldt af kærlighed på trods at mange udfordringer. Nogle gange mødes I med hinanden som her, for at være sammen, menneske til menneske og for at være sammen med englene som kommer ind nu. Hvilken dejlig genforening dette er! Vi har meget at diskutere med jer.
Lektion 11 er på overfladen meget enkel, men virkelig udfordrende! Vi kan ikke vente med at åbenbare det for jer. (latter fra tilhørerne) Men nu, kære venner, før vi begynder med lektionen, ville vi gerne tale i et minut eller to. De som kommer ind i den anden cirkel, kommer nu ind og slutter sig til jer i dag. Det er mange, mange som kommer og de bærer en speciel energi, som vi vil tale om senere.
De kommer nu ind i den anden cirkel. I, menneskene er i den første cirkel. I er i æres cirklen. De andre som kommer ind i den anden cirkel, er observatører. Det er de inviterede gæster. De har en særlig grund til at være her nu. De har en særlig grund til at være her, i forbindelse med den nye energi af denne lektion. De kommer ind i denne cirkel. De kommer ind i dette rum. De forenes med jer. Føl deres energi, for det er familie. Det er en kendt energi. Den bærer stærke spor af fortiden.
Vid, at mens I læser dette materiale bringer vi en energi gave til jer. Den er her og er tilgængelig for jer nu mens I læser dette. Vi bringer den til jer, for at minde jer om tiden hvor vi forenedes med jer, mens I absorberer denne lektion. Englene som bringer denne energi ind, de som arbejder på det dybeste plan af jeres DNA og jeres væsen og det dybeste plan af Alt hvad I er, de er englene som er samlede i den anden cirkel. Modtag denne energi af kærlighed og respekt, hvor vi er sammen, som nu. Vi giver jer betydningen af denne hellige og velsignede energi. Det er vores gave til jer i denne kanalisering, og blev oprindeligt givet på Faders Dag.
Jeg takker Cauldre personligt for at invitere mig, Tobias, her på denne specielle dag med faderens energi. Det er længe siden Cauldre og jeg gik sammen på Jorden som far og søn. Jeg har aldrig glemt disse tider! De har altid været specielle. For mig, Tobias, er denne dag den mest bevægende og rørende. Jeg takker dig, min søn – på trods af din forlegenhed. (klukker)
Men, lad os tale om hvem der kommer ind i den anden cirkel nu. Energien er den I har kendt som jeres far i dette liv. Måske lever jeres far stadig, måske har han sluttet sig til os på denne side af sløret. Måske er han inkarneret og er nu jeres eget barnebarn! Der er en vigtig årsag til at han er her nu. Hvis I ikke kan føle hans energi, hvis I søger energien af den fader i kendte i fortiden, ændre det en smule. Se i en lidt anden retning. Hans energi er ikke præcis som I husker ham da han gik på Jorden med jer. Hans energi er anderledes på denne side af sløret. Han har frigivet og renset mange af de energier som var knyttet til ham da han var på Jorden. Ændr opmærksomheden lidt og I vil blive i stand til at føle ham. Det er en "renere" energi, end den I kendte. Men der er en meget god grund til at han kommer ind.
Vi ved, at det sårer nogle af jer at få dette besøg. Vi ved at der var tider der ikke var så rare. Vi ved, at I har været igennem megen healing i jeres liv på grund af jeres far. (meget følelsesfuld)  Men han kommer ind i dag fordi det er vigtigt for ham også. Det er tid for ham til at komme videre. Det er nu tiden til at få en dybere forståelse af denne Faderenergi. Så han kommer ind i jeres rum og befinder sig ved siden af jer. Forvent kærlighed, den ubetingede kærlighed, han bringer med sig. I havde måske et vidunderligt forhold til jeres far. Måske beundrede I hans energi. Fra jeres far lærte I om styrke og stabilitet og visdom og kærlighed. Der er nogle som har valgt et meget kærligt og positivt forhold til deres fader.
Måske havde I et vidunderligt forhold til jeres fader. Måske beundrede I denne energi i jeres liv. Fra jeres fader lære i om styrke og stabilitet og visdom og kærlighed. Der er dem som har valgt et meget kærligt og meget positivt forhold til deres fader.
Måske går jeres far stadig på Jorden i menneskelig skikkelse. Bestemt, hans ånd er også med jer i dette øjeblik. Han sidder lige ved siden af jer. Den del af ham som er et bevidst menneske forstår så godt den sande forbindelse mellem jer, men den del som er guddommelig ved og forstår udfordringerne og i sidste ende kærligheden som har været en del af jeres bekendtskab. Byd denne, jeres fader, velkommen ind nu, selvom han stadig befinder sig på Jorden. Og forstå at bagom hvad der tilsyneladende er åbenbart for jer, er der et større gode og en større service der bliver udført.
Hvis I ikke kendte jeres biologiske far, hvis I ikke voksede op med energien af jeres biologiske far, forstå at det var der en grund til. Når vi er færdige med denne lektion, vil I have en større viden om hvorfor det er sådan. Men jeres biologiske far, som I måske aldrig har mødt, er stadig forbundet til jer i energien. Faderen er her med jer nu – sidder hos jer.
Rummet er nu fyldt med en meget stærk maskulin energi. Det er måske svært for jer at acceptere. Det bringer måske bitterhed og vrede og sindsbevægelser. Det er der en årsag til. Det er en del af grunden til, at vi kommer til jer nu.
Så, kære venner, brug dette øjeblik med os, til at acceptere den kærlighed og energi som kommer fra den I kaldte far. Brug tid til at tage imod denne energi. Accepter kærlighed og energi fra englene og jeres løbere som kommer ind nu, for at hjælpe med at balancere al denne kærlighedsenergi og følelserne. Denne energi har været hos jer og har været en vigtig balance for jer siden I forlod Home. Bring den ind i jeres væsen nu. Ånd den dybt ind i hele jeres væsen, mens I læser dette. Det er så megen kærlighed og godhed som kommer til jer nu. I er gået gennem mange udfordringer siden I forlod Home. Der er så megen respekt og kærlighed til jer.
Hold pause et øjeblik. Ånd dybt ind og accepter de gaver af kærlighed, som vi bringer jer nu.
(pause)
Lad os tale et øjeblik om jeres rejse. Lad os tale om, hvorfor vi har inviteret denne energi af "faderen" ind i dette rum og hvorfor det er en vigtig del af rejsen og hvorfor vi har knyttet den til Lektion Elleve i Skaber Serien.
Der er nogle der har bedt om at få en forklaring på metaforen ”Home”, som vi har brugt når vi taler om Kongeriget. Vi har talt specielt og med fuldt overlæg om Kongen og Dronningen. Vi har fortalt historien om Jack, Prinsen. Nogle har spurgt os hvorfor det var vigtigt at der var en konge og en dronning. Andre har spurgt hvorfor Jack var en mand og ikke en kvinde? I et sådan tilfælde ville det have været Jacqueline. (latter fra tilhørerne) Vi har ventet på denne dag, med energien af faderen, at hjælpe jer til at forstå hvorfor.
Forstå, at vi taler i mange lignelser, symboler og metaforer, fordi det ofte er vanskeligt at oversætte disse informationer til menneskets sprog.
I Kongeriget var alt Én. Alle var enestående. Kongeriget havde et særligt udtryk. Men på en måde, i denne Enhed, i kærligheden og lyksaligheden af Home, Spirit, Alt der Er, Den Evige Gud - vidste Gud, at det var nødvendigt at kigge indad. Det var tid, til at komme til en større forståelse af, hvorfor eksistensen eksisterede. Det var tid for Alt Der Er at redegøre for Selvet, for skabelsen, for alt hvad der er sket. Alt, indtil dette punkt, havde haft et enkelt udadvendt udtryk.
I samme øjeblik Spirit bare overvejede at se indad, bare overvejede at se ind i spejlet af Selvet, det der havde været én, blev til to. Gud fik nu muligheden for at se Selvet. Det som havde været en enkeltstående energi i Kongeriget, blev nu Kongen og Dronningen. Det blev til, hvad I ville kalde "maskulin" energi og "feminin" energi, blev der et "giftermål" mellem de to. Der var stadig forening, der var stadig enhed. Men nu, fordi Spirit bare tænkte på at se indad og betragte Selv, skabte det straks en slags dualitet, anderledes end hvad I har her på Jorden, men det skabte to energier som vi kalder Kongen og Dronningen, Moderen og Faderen.
De som er på Jorden i feminin biologi i dette liv, I vil sætte pris på det faktum at i Kongeriget – siddende på tronen, er overvejende den "feminine" energi. Der er ikke en balance på 50/50 mellem de to energier. Som I ville opfatte det, er Spirit og Alt Som Er, fortrinsvis feminin. Og igen, vi gør opmærksom på her, at vi bruger termer, der er lette at forstå.
Den feminine energi, som I kender den, er den der giver fødsel. Det er en som er kreativ. Det er en der er fyldt med kærlighed og næring. Kongeriget er fortrinsvis opfostring, fortrinsvis kreativ fortrinsvis fødsel. Så derfor siger vi, at energien af Home, fortrinsvis er feminin.
Er det ikke interessant, at i jeres samfund refererer I til Gud og Spirit som "Faderen." Det skulle være "Moderen." Det skulle være Moder. Og det er grunden til at vi taler om denne energi. Det er tid til at en healing finder sted. Det er tid til en ændring i energien. Den Nye Energi, kære venner, som i bevæger jer ind i har en dominerende ”feminin” energi. Den er balanceret, men den går tilbage til det som I kendte i Kongeriget.
I Kongeriger var der enhed, som blev til to. Det var Kongen og Dronningen. I det øjeblik de så hinanden i øjnene, så de den største kærlighed for hinanden og for alt hvad de havde skabt. I det øjeblik de så ind i hinandens hjerter, vidste de hvad kærlighed var, på en måde som Spirit aldrig ville have forstået før. Det var den oprindelige kærlighedshistorie. Kongen og Dronningen, nu i stand til at se hinanden – forelske sig. Og da de gjorde det, fødte Dronningen en søn, som vi har givet navnet Jack. Det er fader, moder og barn trilogien, som også I mennesker bruger på Jorden.
Den skabte kærlighed mellem Kongen og Dronningen var en maskulin energi, af mange årsager. Den maskuline energi er generelt, og igen bruger vi metaforer og symboler, den maskuline energi er en der tager på rejser. Den søger og rejser. Selv i kongeriget havde den maskuline energi styrke og stabilitet og var også den som rejste. Men bogstaveligt, var dette en maskulin i biologi? Nej. Vi bruger vendinger her for at hjælpe jer til at forstå. Vi bruger vendinger som I kan bruge, når I skal undervise andre og hjælpe dem til at forstå. Resultatet af kærligheden mellem Kongen og Dronningen var en søn, med maskuline energier, så han kunne rejse på deres vegne. Kongen og Dronningen vidste at Jack en dag ville forlade Kongeriget. Det var en del af kærlighedens plan. De vidste det endda før Jack vidste det.
De vidste, at en dag ville han krydse gennem det vi kalder "Muren af Ild." Han ville forlade Home. Han ville forlade den første cirkel og gå ind i tomrummet hvor intet eksisterede. Kongen og Dronningen havde intet koncept og ingen ide om hvad der eksisterede udenfor den Første Cirkel, den oprindelige skabelse af Spirit. Men deres eneste søn skulle rejse dertil. På en måde skræmte det dem, for de vidste ikke hvad der ville ske med deres enbårne søn. På den anden side, de forstod stiltiende kærligheden bag rejsen.
I er alle Jack. I alle er de rejsende som forlod Kongeriget, som tog til den anden side af… den anden side. I tog udenfor Alt Der Er. I forstår stadig ikke rigtigt betydningen, selv om vi har talt om det i nogen tid nu. Men kære venner, det var og er en utrolig rejse som I og som Jack tog på. I forlod Alt Der Er.
Nu kigger vi på jer. I forstår slet ikke betydningen af hvad I har gjort på Alt Der Er´s vegne. I forlod Kongeriget for at rejse videre, for at opdage noget for Spirit, for hele skabelsen, og som ikke kunne gøres uden jer. I, som tror at jeres liv er minimalt - I forstår ikke hvor stort det virkelig er. I forstår ikke hvorfor vi kommer til jer i så stor respekt. Måske vil I nu begynde at forstå hvad I gjorde på vegne af ALT.
Så, der var en Konge og en Dronning som undfangede en søn med navnet Jack. En dag skulle Jack arve tronen. Men før Jack kunne gøre det, var der ting det var nødvendigt at erfare. Der var ting der behøvede at blive udvidet og balanceret. Og ja, åh ja – jeres egne videnskabsmænd og fysikere er begyndt at se den energetiske Vej, som I fulgte for at komme her! De er begyndt at se begyndelsen af skabelsen af jeres Univers. De begynder at forstå de mest grundlæggende vibrationelle toner som blev sendt ud, da I kom flyvende gennem Muren af Ild. De vil fortsat se, og gruble over disse ting, men kære venner, før eller senere vil de forstå, at det ikke var en enkelt hændelse, et enkelt stort brag (big bang). Det var snarere en hændelse som vandt sted, da alle I som er Jack kom gennem Muren af Ild og dukkede frem i tomrummet. Det var ikke et enkelt stort brag, det var mangfoldige store brag der fandt sted – da I og alle de andre forlod Kongeriget.
Men lad os nu vende tilbage til Jacks rejse. Energierne fra Jack og fra jer alle, har været overvejende maskuline. Denne energi var nødvendig for at rejse udenfor den Første Cirkel, Kongeriget. I bar alle en stærk maskulin energi, selv om I måske var af feminin biologi. Det er nu tid til at heale dette. Det er tid til at heale. Det er tid til at finde balancen.. Når I bevæger jer ind i den Nye Energi vil I få meget mere "feminin" balance i jeres væsen.
De mænd som bliver fædre til børn i den Nye Energi i de nærmeste år, det som vi kalder "klare fædre" – for der vil ikke blive megen gammel energiegenskaber – de vil have en ny styrke og de vil have en ny balance. Disse nye klare fædre vil have en tættere og stærkere kærlighed til deres egne biologiske børn. De vil bruge mere tid til at lege med dem end tidligere fædre. De vil hjælpe med at opfostre dem og drage omsorg for dem, for de vil have en bedre indre balance. De vil have en bedre balance, af det maskuline og feminine.
Selv i dette øjeblik, har jeres fædre og deres fædre og deres fædre igen, sluttet sig til jer. De engle som kommer ind nu, vil lette energien, de vil arbejde med dem og arbejde med jer, for at heale noget som er blevet såret. Der har været et behov for at blive healet, balanceret og tilpasset, helt siden I forlod Home.
Lad os tale lidt om karma, medens vi taler om fædre. I har båret jeres egen sjæls karma, fra livstid til livstid. Som I ved, giver det jer udfordringer, baseret på oplevelser fra fortiden. Som I også ved, kan I vælge at stå af det karmiske hjul. I kan tage det bevidste valg - at stå af det karmiske hjul, når som helst. I behøver ikke at gå gennem et forudbestemt antal livstider eller en bestemt mængde lidelser for at komme ud af jeres karmiske cyklus. Alt hvad der behøves, er en bevidst erkendelse af, at I er parate til at lade denne karrusel stoppe. Det er det hele!! I behøver ikke at gå tilbage og rense hver eneste livstid på Jorden og tider I havde, før I kom til Jorden. Det behøver I ikke at gøre! Når som helst, I er parate til at stå at det karmiske hjul, kan I gøre det, ved simpelthen at sige – at nu er det tid til dette.
Og for dem som allerede har gjort det, sker der mange ting, som I ved. Noget er virkelig vidunderligt, men det forårsager en række forandringer i jeres liv som ikke altid er lette. I går gennem hurtige og intense forandringer. Det kan påvirke jeres krop, for karma er en energi som er lagret i jeres fysiske væsen. Nu hvor I ikke længere er villige til at bære karma, må det finde en vej ud af jeres krop. Det kan være en smertefuld overgang. Det kan genere jer for en tid, således at I må være sengeliggende. Det kan måske koste jer ømhed og andre gener, når denne gamle energi prøver at komme ud. Men I lærer hurtigt at klare disse ting og at frigive dem.
Lad os tale om en anden slags karma. Det er den ”fædrene karma” - den "nedarvet karma." Den er i jeres DNA, den er i jeres biologi. Det er en "familie" karma. Vi taler om dette, fordi jeres fædre og deres fædre og deres fædre og deres igen, er her. De er her nu for at heale denne karma. I har valgt at springe af jeres sjæls karmiske hjul. Men der er en anden karma, der stadig holder fast. Det er den nedarvede karma.
Rummet her fyldes med mange som simpelthen venter på at I siger, at det er tid til at frigive den nedarvede karma også. Ved I, at i jeres indre væsen og i opsætningen af jeres liv, er ikke kun jeres sjæls karma, men også jeres familie karma? Der er karma for ting der blev gjort fem generationer tilbage, ti generationer, hundrede generationer tilbage. Det er båret frem i biologien. I ser dette med sygdomme som er almindelige i bestemte blodlinier. Hvis der er en tendens til sukkersyge i jeres familie, bæres det karmisk i jeres DNA. Der er også følelser, arvelige karmiske følelser, som bæres i jeres indre. Der er hændelser, skabt af jeres fædres forfædre, for fem hundrede, tusinde og to tusinde år siden, som I prøver at heale i denne livstid. Og I undrer jer over hvorfor livet kan være så vanskeligt og udfordrende???  Som vi har sagt – det handler ikke længere om jer.
Der kommer tusindvis af væsner ind i rummet i dette øjeblik. Fædrene I kendte og mange fædre i ikke kendte, står og venter på at healingen skal finde sted.
I behøvede en maskulin styrke for at forlade Kongeriget. Det var nødvendigt. Men denne maskulint orienterede styrke, denne energi af rejser, var også en kriger energi. Da I forlod Kongeriget og kom ind i tomrummet, begyndte I virkelig at kæmpe mod hinanden. Den maskuline energi I har båret, har handlet om struktur og disciplin. Det har været en intellektuel energi og ikke så meget fra hjertet. Den handlede om forsvar og rejser. I har alle båret den med jer. I dag – på fars dag, er det tid til at heale den, balancere den og til at frigive den. Det er, hvad de besøgende som kommer ind nu, er her for.
De spørger jer nu, om I er parate til at frigive og heale den arvelige karma som her været en del af jeres blodlinie. De beder jer nu, i jeres hjerte og i jeres stilhed om at frigive den. Dette vil også frigive og heale dem. Vær stille et øjeblik og føl den maskuline energi, den fædrene energi som I har bragt med jer. I har båret den med jer helt siden I forlod Home. Den ønsker at blive balanceret og healet nu. Karmaen, faderenergien ønsker at blive healet. Og ved at gøre dette, kære venner, giver det tilladelse til at den kærlige, nærende, livgivende energi af Moderen kan komme mere i balance. Hvis I føler at det er passende for jer at frigive og heale dette, vil ikke kun energien af Faderen, men også energien af jeres Forfædre, gøre det samme nu.
(pause)
Der er en lang række af jeres forfædre, som står her nu. Vi har før sagt til jer, "det handler ikke længere om jer." Nu hvor I arbejder i den Nye Energi, vil I finde det mere og mere sandt. Det handler ikke længere om jer. I healer og har healet jeres egen fortid. Og nu healer i fortiden for andre.
Der er endda kirker der forstår dette koncept. De beder for deres forfædre. De beder om at deres forfædre vil møde dem i himlen, uanset hvilke synder der er begået. De forstår, til en vis grad, energien bag det. De forstår, at der er nedarvet karma.
Åh, mine kære, mange forvandlinger sker her. Mange, mange forvandlinger. (følelsesfuld pause)
Én af egenskaberne ved den maskulin-orienterede energi er det stærke ego. Man kan ikke sige at kvinder ikke også har det. Vi vil sige, at egoet er en maskulin-orienteret energi. EGO. Kære venner, det var vigtigt at Jack tog den maskuline energi på sig. Ved at gøre det, blev hans ego fremhævet. Det var vigtigt og nødvendigt, til den lange rejse Jack ville tage på.
I har lært meget af egoet! Det har tjent jer godt, mens I har været i menneskelig form og endog før I kom her. Men I har en fornemmelse af at dette ego er en dårlig ting. Der er nogle som har været involveret i spirituelt arbejde, som føler at det må tilintetgøres. De føler, at jeres ego må tilintetgøres, for at I kan bevæge jer fremad. Det er ikke sandt. Det der skal gøres er, at jeres ego har brug for at blive forenet, healet og balanceret. Denne maskulin-orienterede energi har tjent jer godt.
Ego… er udledt fra jeres latinske ord der betyder (”I”) "Jeg" – I Go - Jeg-går.  Det var hvad Jack gjorde. Han vinkede farvel til Kongen og Dronningen og sagde "jeg går nu." (I go now). Ja, egoet var udvikler da I, da Jack krydsede Muren af Ild. Det var nødvendigt for der havde aldrig før været adskillelse. Der havde aldrig før været tvivl om hvem I var. Egoet blev udviklet og det var vigtigt. Det skabte en slags identitet for jer. (Ego – I Go)
Jeres ego blev så forfinet gennem en periode. Jeres ego blev stærkere da I kom til Jorden og begyndte at tage en biologisk krop. Jeres ego, kære venner, var det eneste I kunne relatere til fra fortiden. Jeres ego var en ting der altid blev hos jer, fra tiden hvor I gik gennem Muren af Ild, gennem jeres rejser i tomrummet, indtil den tid hvor I kom til Jorden. I følte en enorm adskillelse og tab, da I forlod Kongeriget. Jeres ego var den eneste konstant der kom med jer. Ego. "Jeg går" sagde Jack. "Jeg går til tomrummet, Jeg tager (går) på eventyr". Ego.
Det er interessant, at I bruger så megen tid på at bekæmpe jeres ego. I kritiserer det skarpt. I prøver på at dræbe det, at tilintetgøre det. (Tobias klukker) Og I har opdaget, at det kan I ikke! Det er en integreret del af jer. Det er jeres eneste forbindelse tilbage til Home. Det er jeres eneste erindring fra Home som altid har været hos jer.
Når I bevæger jer ind i den Nye Energi, forvandler egoet sig. Det ændrer sig. I bliver forvandlet og i stedet for "Jeg går" – bliver I "Jeg Er." (I AM). Det er den Nye Energi. Det er den nye balance mellem maskulin og feminin, Kongen og Dronningen. Det er den nye balance. Kære venner, vær sød og venlig overfor jeres Ego. Det er faderen eller den maskuline energi i jeres indre. Elsk den og velsign den, lige så meget som I elsker og velsigner jeres egen biologiske far i denne livstid og fædrene som kom før dem og Faderen fra Kongeriget som hjalp med at føde jer.
Der er mange informationer at overveje og gennemgå. Vi vil fortælle en kort historie. Vi fortæller en historie om en mand, en lysarbejder, en Shaumbra. Det er historien om en vi kalder James.
James var lige som mange af jer. James kom ind i denne livstid for at rense ud, til den endelige rensning og afslutning. James valgte en familielinie som han havde været sammen med i fortiden. Tillad os at tage et sidespring et øjeblik.
Faktisk, når I kommer ind i et nyt legeme og en ny livstid på Jorden, så vælger i faktisk jeres familie. Men I ser ikke kun på de mange millioner af familier der er til rådighed og siger, "Jeg vil tage denne eller denne her." Så enkelt er det ikke. I har en beslægtethed med den blodlinie som I kom fra. Almindeligvis vil I vælge at vende tilbage til den familie, som I har levet med i fortiden.
Der er dem som tror, at de springer rundt fra ét land til det næste, fra én race til en anden. Kære venner, det er ikke helt rigtigt. I har tendens til at følge et mønster. I følger familier som I har været en del af før. Ved I, at I faktisk kunne være jeres egen oldefar? (latter fra tilhørerne) Det er ikke så usædvanligt, for I vælger at komme tilbage til bestemte linier, bestemte blodlinier. Det er der mange grunde til, men vi vil ikke gå ind i dette nu.
Der er i jeres hellige bøger, historier som fortæller om tolv stammer og familier på Jorden. Det er på en måde sandt. Fra disse tolv stammer er forskellige linier udviklet. I har en tilbøjelighed til at blive i dem indtil indenfor de seneste år. Indtil omkring de sidste 50 år har det været almindeligt at blive temmelig tæt indenfor disse blodlinier. Det forandrer sig nu og det er der mange grunde til. Vi ønsker ikke at bruge megen dyrebar tid nu for at diskutere det. Men forstå, I har tendens til at blive i det samme familiemønster. Det er grunden til at der er så stor en fascination for jeres afstamning. I vil dukke op i jeres eget familietræ adskillige gange! (tilhører latter)
Så, James valgte en ny livstid på Jorden. Han valgte en familie han havde været sammen med før. Han valgte en slægt som han kendte godt. (amr. bemærk den fælles energi i ordene "familie" og "kendt.") I denne livstid kom han til Jorden med en fader, der var meget striks og meget streng. Hans far var kold-hjertet.
James kom ind i dette liv med en moder som var kærlig, men svag. Igen, hvis I ser på den energi der er bag denne lektion, vil I se at der er meget mere end hvad øjet møder. En fader som var kontrollerende, krævende og streng. En fader som kun gav lidt kærlighed, men som gav mange rettesnore. En moder som var kærlig, men bange… bange for denne maskuline energi fra faderen. Bange for virkelig at åbne sit hjerte. Hun var svag.
Efterhånden som James voksede op indså han, at han ønskede hurtigt at komme væk fra den strenge fader energi. For det var også en energi der krævede at han gik i kirken, men som han ikke følte nogen forbindelse med. Han følte sig ikke forbundet til denne kirke. For i kirken blev han belært af en streng Fader, af en ondskabsfuld Fader, af en dømmende Fader og straffende Fader. Han lærte at sådan var Gud. Gud – Faderen. Hævngerrig, vred, hidsig, grusom og streng. Det var hvad han lærte. Han lærte dette mens han var i den biologiske familie han havde valgt, som var kontrolleret af en streng maskulin energi.
Da han blev ældre forlod han hurtigt familien. Han forlod dem hurtigt og begyndte at rejse for sig selv, for på sit sjælsniveau vidste han, at han måtte heale denne livstid. Han vidste, at han måtte heale sig selv, sin fortid, men i underbevidstheden vidste han også, at det var en hel slægts karma som også skulle heales.
Og, som I ved, prøvede James mange forskellige ting, mange forskellige skolers undervisning, som alle hjalp ham med at komme til et nyt niveau, som alle var gode for ham. Men han havde stadig mange udfordringer i sit eget liv. Han havde udfordrende bekendtskaber. Han vidste ikke rigtigt, hvordan han skulle åbne sit hjerte for kvinden i sit liv. Han vidste ikke, hvordan han skulle relatere til den feminine energi, for det han havde set, var svaghed. Den feminine energi han kendte fra sin moder, kunne knap nok vise sin kærlighed. Han forsøgte at finde kærlighed i andre kvinder, men han vidste ikke hvordan han skulle omgås dem. Der er meget mere i denne historie end øjet ser, kære venner.
James fandt til sidst en kvinde som kunne udtrykke kærlighed, men som alligevel var stærk. Hun havde en sund balance mellem mand og kvinde. Men James ville ikke have nogen børn. Han ønskede ikke at udsætte et andet menneske for den form for lidelse som han havde været igennem. Så han valgte, og hans kone var enig, om ikke at få nogen børn i dette liv.
De søgte sammen. De tog megen undervisning. De knyttede sig til mange grupper og de lærte mange ting undervejs. Men alligevel fortsatte mange af hans vanskeligheder. Han havde pengeproblemer i sit liv. Han havde problemer med at beholde sit arbejde. Og efterhånden som hans forhold til hans kone udviklede sig, havde han problemer med at forbinde sig med hende, til hendes feminine energi. Han brugte megen tid alene, ude for sig selv, overvejende, talte til Gud – Faderen, som han ikke rigtigt forstod, men det var alt hvad han kendte. Han brugte megen tid med at tale til Gud – Faderen – ham, han lærte var grusom og vred. For han kendte ikke til andre måder at have kontakt til Spirit. Det havde altid været Fader energien.
På et tidspunkt, efter mange strabadser og indlæring og udfordringer, begyndte James at læse Crimson Circle´s materiale. Han begyndte at forbinde sig til energien af familien. Han begyndte at forstå hvorfor han i det hele taget var på Jorden. James begyndte at få en ny mening med sit liv. Oh, det var vanskeligt at slippe mange af de gamle måder. Men han begyndte at have en ny forståelse af hvorfor han var her.
Nogle gode ting begyndte at ske i hans liv. James var altid taknemmelig og takkede og bad til Gud – Faderen og til Englene og til sine Guider. Og så føltes det, sådan som de fleste af jer har oplevet, at de vanskelige tider kom tilbage endnu engang.
James, som arbejdede flittigt med Crimson Circle, gik til sit arbejde en dag og fik en stor lønforhøjelse. Han fik en stor lønforhøjelse, tilsyneladende ud af den blå luft. Han var glad og han sagde til sig selv, "Nu fungerer det virkelig. Jeg bliver absolut en skaber, jeg lærer virkelig at manifestere, for se, hvad der sker i mit liv!"
Den aften gik James hjem, gik til sit meditations værelse, lukkede døren, tændte nogle lys og noget røgelse og pudsede krystalkuglen. (smålatter) Han havde stadig disse ting, på trods af hvad vi havde sagt. (latter fra tilhørerne) James bad og takkede og han sagde, "Kære Fader, tak for disse gaver og for udnævnelsen på mit arbejde, for nu vil jeg få rigdom så jeg kan betale mine regninger til tiden. Nu har jeg penge nok til at købe min kære og elskede kone et par ting, som jeg altid har ønsket at give hende." James fortsatte "Kære engle, kære engle, jeg takker jer for at have arrangeret dette. Og – åh ja, kære Løbere, jeg forstår jer ikke rigtigt endnu, men I forstår at lette min skabelse. Jer takker jeg også. Jeg er glad og jeg lærer. Jeg lærer at blive en skaber. Jeg skaber mere rigdom i mit liv."
Og Spirit, repræsenteret ved Kongen og Dronningen og guiderne og englene og løberne kunne alle høre dette. For de hører alle jeres ord. Og de lo og de kløede sig i hovedet. Og ja, Tobias var der også. Jeg var også forvirret og tænkte, "Hvorfor takker han Spirit, englene og guiderne og Gud – Fader, som han ikke rigtigt forstår og som han endda er bange for. Hvorfor giver han æren for hans resultater til de andre? Tror han, at vi uddeler gaver til vore favoritter, deler godter ud til Shaumbra, uden noget særligt mønster?"
Og vi lo og vi morede os og vi sagde, "Vi må tale med familien om dette, i en af vore lektioner. Det vil blive en af de vigtigste lektioner. Vi vil fortælle James og vi vil fortælle jer alle – tak jer selv."
Lektion Nummer 11: Tak jer selv for hvad I skaber. Det er en enkel lektion, men den vil udfordre jer. Når noget godt sker i jeres liv i morgen, får I lyst til at sige, "Oh kære Gud – Fader, tak." Tak i stedet jer selv!
Lektion 11: Tak jer selv. Der er en grund til at det er så vigtigt. Energien ved at takke jer selv er som gødning for jeres guddommelighed. Det er som mad og vand for Kristus Frøet som gror inde i jer. Når I takker jer selv er det en anerkendelse i jeres indre. Når I takker nogen som helst andre, fra Kongen og Dronningen til jeres guider og engle, til løberne, til Tobias eller andre der imellem, er det i virkeligheden jeres kraft I giver væk. I giver den væk til andre. Ja, vi hører det når I takker os. Jeres tak, jeres beskedenhed, tilfører glans til vore liv. Vi elsker når I taler til os, men kære venner, tak jer selv! Det er en guddommelighed, dette Kristus Frø som blomstrer i jeres væsen. Vi ser det i jer.
I er ved at vågne. Den energi som Kristus Frøet har brug for, som jeres Guddommelighed behøver, er jeres egen energi af kærlighed og anerkendelse. Giv det ikke til os. Vi har ikke brug for det. Vi elsker jer inderligt, men plej jer selv. Tak jer selv. I begynder nu at se eksempler i jeres egne liv på, hvordan tingene er begyndt at virke for første gang, virkelig fungerer. I begynder at have ny forståelse. I er begyndt at høre ikke-levende objekter tale til jer. Åh ja, her forleden aften talte kaffekanden til Cauldre! (latter fra tilhørerne)
Lige så underligt det må synes kære venner, alle objekter, så ikke-levende de end synes, har et vibrations niveau. De har deres egen identitet. Vi har sagt det til jer før i tidligere kanaler, at stenene vil begynde at tale til jer! Og det er sandt. De har deres eget vibrationsmønster og de kan kommunikere med jer. I vil opleve det mere og mere i jeres liv, når I virkelig begynder at forstå hvordan det er at være en skaber. I vil se det manifestere sig i jeres liv.
Giv tak jer selv, tak jer selv. Det vil hurtigt øge og også lette jeres egen opvågning. Vi har ikke behov for det, denne tak, denne kærlighed, denne anerkendelse. Giv det tilbage til jer selv.
Vi talte tidligere om ego, fordi det første der vil ske når I takker jer selv, er at den maskulin-orienterede energi fra egoet vil poppe op. I vil sige til jer selv "jeg kan ikke takke mig selv." Det er den maskuline energi der kommer frem. Den har kostet kampe i tomrummet da I krydsede Muren af Ild. Den har kostet kampe på Jorden. Den er årsag til misforståelsen om at Spirit er en streng og barsk og endog grusom Fader.
Når I takker jer selv vil der blive en umiddelbar frygt fra jeres eget ego. Derfor er denne lektion så enkel, men samtidig så relevant. Det er grunden til at vi valgte denne dag, Fars dag, til at bringe emnet op her i Lektion elleve. Det er alt sammen vævet sammen. Faderens energi, jeres nedarvede fortid, egoet og evnen til at ære jer selv som ånd/spirit.
Så enkel denne lektion synes, så let den end ser ud, så vil der være modvilje mod at gøre det, fra jeres side. Når I vil lære den til andre, vil de modsætte sig den. Der er en barriere, der er denne maskuline ego energi, som I har forsøgt at undertrykke, løbe fra og udslette. Det findes i jer alle, maskulin og feminin energi. Det findes i jer alle. Ær og anerkend jer selv. Tak jer selv. Når noget godt sker i jeres liv og det vi ske mere og mere nu, når noget godt sker – tak jer selv.
Åh ja, det vil føles lidt underligt i begyndelsen. Læg jeres hånd, den venstre eller højre, det betyder ikke noget, anbring den på jeres bryst og tak jer selv. Ær jer selv, føl jer selv. Det vil koste lidt arbejde og øvelse at gøre det, men kære venner, når I gør det, nærer og fodrer denne opvågnende Guddommelighed i jeres indre.
Hvis I ikke anerkender jeres skabelse, hvis I giver anerkendelsen til Spirit, til englene eller andre, vil jeres Guddommelighed, som er som et voksende frø i jer, begynde at visne, akkurat som en plante på en varm sommerdag. Det har brug for kærlighed. Jeres Guddommelighed er jeres sande selv. Den har været i en kokon i meget lang tid. Den er hvad I virkelig er, og den kommer tilbage som et lille barn. Den har brug for kærlighed. Den har brug for en balanceret kærlighed fra Kongen og Dronningen i jer.
Oh, der er så meget mere i denne lektion, så meget mere end hvad øjet møder, dynamikken af hvad der sker. Kære venner, Lektion Nummer Elleve i Skaber Serien, er en lektion som vil sende jer til nye planer som skaber – Giv Takken til JER SELV. Ær jer selv og elsk jer selv. Vi ønsker ikke længere at høre jer takke os! (tilhører latter)
Åh, vi har kasseret mange ting som I var glade for, men det er for at gå fremad. (følelsesfuld) Det er tiden. Hvis vi hører jer takke os… vil I få en påmindelse… (tilhører latter)… på en meget faderlig måde… (tilhører latter)… det er ikke så passende længere. Tak i stedet jer selv.
Det vil tage nogen tid at komme over de gamle bekymringer omkring egoet. I må arbejde jer gennem det. I må bruge jeres egen feminine og maskuline balance. Det vil koste lidt arbejde. Nogle af jer vil føle jer så udfordrede af det, at I måske vil give op og vende tilbage til de gamle måder. Vi udfordrer jer til at bevæge jer forbi de gamle følelser af egoet, som var fyldt med den maskuline energi vi har talt om. Gå ud over det, og forstå at egoet har tjent jer vel. Forstå, at I går fra den rejse som I kunne kalde "JEG GÅR" til den nye energi – som hedder "I AM" (JEG ER).
Der flyder mange tårer i dette rum nu. Det er jeres fædres tårer, det er tårerne fra jeres forfædre, på grund af forståelsen der omsider er ved at finde sted. Forståelsen af balancen af faderenergien! Nu begynder I at forstå, at der ikke er en Fader i Himlen, som I fik fortalt i jeres skole. Vi fortæller jer nu, at det er Kongen og Dronningen og energien er mest feminin eller Dronning. Energien af Alt Der Er, er overvejende energien af fødsel og næring og af kærlighed. Jeres energi som Jack, har været energien af rejsen. Det har handlet om styrke, det har handlet om at bevæge sig fremad. De som er samlet i dette rum græder ikke tårer af sorg, men af lettelse, vidende om at I nu frigiver dem, frigiver meget af den karma som har været så indgroet i jeres egne familier. Ja, der er familier her, som har karma med alkohol, karma med incest, karma med følelsesmæssig ubalance. I kære venner, kære Shaumbra, valgte det vanskeligste af alt, ved at komme ind i denne livstid, ikke bare for at heale jer selv, ikke bare for at heale jeres fortids sjæleliv, men for at heale jeres egen slægt. Der sker megen healing nu. Det sker i jeres indre; det sker inde i alle jer som er samlet her. Inde i alle jer der læser dette.
Kære venner, det er så enkelt nu. Gør det ikke indviklet. Når disse ændringer sker i jeres liv, når I begynder at se manifestationen af det arbejde I gør i denne Skaber Serie - tak jer selv. Ær jer selv. Fornægt ikke jeres ego. Integrer det.
Vi elsker jer inderligt. Vi ser jer som lærere. Vi ser jer som Shaumbra, som dem der går i denne verden og vil hjælpe andre ind i den nye energi, det er en anden måde at sige, at de vil gå ind i deres egen guddommelighed. De behøver mennesker som vejledere. De vil få brug for jer.
Vi profeterer ikke om, hvad der vil ske, vi ser ikke ind i fremtiden, for det er jer der skaber den. Men, som vi har fortalt jer, vi kanaliserer jer. Vi ser jer blive kloge og kærlige og stærke og medfølende lærere for andre. I har gået en vanskelig vej alene. Jeres elever vil på et tidspunkt komme til jer, og de vil sige, "Kære lærer, der begynder at ske nogle gode ting i mit liv. Jeg begynder at tjene flere penge. Jeg er begyndt at få det bedre med min biologiske familie, som jeg har været adskilt fra i så lang tid. Følelsesmæssigt og fysisk har vi været adskilt. Jeg har endda fået et nyt romantisk forhold." Jeres elev vil sige til jer, "Husker du – jeg fortalte dig, at jeg ønskede et nyt bekendtskab?" Og jeres elev vil sige til jer, "Jeg takker Gud for alt det som kommer ind i mit liv."
Og I vil få boblen til at briste! (tilhører latter) I vil sige, "Tak ikke Gud, tak ikke Faderen" og de vil ikke rigtigt forstå jer. De vil tro, at I nu tager dem igennem endnu en skør lektion. Men I har alle potentiale og styrke til at blive en god lærer. I vil sidde med dem, som vi sidder med jer her, og I vil forklare dem lektion Nummer Elleve – Tak jer Selv. Anerkend den vågnende Kristus i jeres indre. Anerkend, at det er jeres guddommelighed, det er jeres energi som nu skaber disse ting. Når I gør det, vil det være som at vande og nære en plante. Så vil jeres elever begynde at komme.
I vil begynde at se dette mere og mere. Det I skaber vil begynde at blive klarere og stærkere og mere præcist. Vi ved, at I vil være så fristede til at takke Gud, for det er hvad I har lært. I vil være fristede til at lukke døren, slukke lyset og knæle ned ved siden af jeres seng, for det er hvad I har lært. Men kære venner, altid – Tak Jer Selv. Og husk Shaumbra, I er aldrig alene.
Og således er det…

 

 

 

 

Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com  Alle rettigheder reserveret.

 

 

Tilbage

 


Copyright © 2004 - 2009 www.crystalflame.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Er der indhold på dette websted som andre har copyright på, bedes de kontakte webmaster