
Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.
Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2000 - 2001 Skaber Serien
Skaber Serien - Lektion 10
Træd ind i din Guddommelige Vilje
Præsenteret i Crimson Circle
12. Maj 2001
TOBIAS: Og sådan er det kære venner, kære Shaumbra, at vi mødes igen i vores cirkel. Det er sådan en dyrebar tid, en tid med kærlighed, en tid med respekt og en tid med tak. Vi beder jer føle at alt dette kommer ind i jeres rum og ind i denne cirkel, for der er kommet mange væsner ind nu, som bringer megen energi. Vi beder jer åbne jeres hjerter og mødes i cirklen med os i dag for der er meget at tale om.
Energien her er liflig! Det er vanskeligt at tale til jer i ord, energien er tyk. Det er lettere for os at oversætte og overføre vore følelser og tanker til jer i denne form for vibration og kærlighed. Vi ved også at I kan lide at høre disse ord, så vi vil fortsætte. (Tobis klukker)
Energien her er dejlig og den er tyk og fyldt med kærlighed. Vi takker jer alle for at være her, for at komme ind i dette rum og for at være her i kærlighed. Og vi takker også alle jer der læser disse ord, for det arbejde I gør for at oprette den Nye Energi på Jorden.
Vi fortalte Cauldre (Geoffrey Hoppe), den som bringer disse meddelelser frem i menneskelige ord – mens musikken blev spillet under foreningen af energierne (før kanaliseringen) - at vi i dag ville løfte energien og foreningen til et højere plan. Det vil føles anderledes end før for mange af jer. Hvis I leder efter foreningen på det sted, som I oplevede den sidste gang eller gangene før, vil det blive lidt anderledes i dag, for vi er parate til at bringe energien til det næste plan. Det er et resultat af det arbejde I har gjort i jeres mange liv. Det er et resultat af den tænkning der foregået i jeres hjerne, jeres studier af Lektionerne, alle overvejelserne om hvem I er og hvad I gør her og alle de dybe ændringer I har foretaget – åh, vi véd de har været store! Vi ved, at det har været udfordrende. Og vi ved, at det ikke har været lige så udfordrende i det ydre, som det har været i det indre. Det ved vi.
Det arbejde I har gjort i de sidste få måneder især, krydset ind i den Nye Energi, dette arbejde, kære venner, gør en forskel. Det tillader os, og de som kommer på besøg og jeres løbere, at bringe energien til at helt nyt niveau. I vil blive i stand til at føle energien i jeres biologiske krop. I vil blive i stand til at føle den i jeres hjerte og I vil være i stand til at mærke forskellen, i jeres dagligdag.
Vi vil giver jer en antydning her, lidt af en hemmelighed. Efterhånden som den Nye Energi integreres hos jer, når I begynder at trække den ind, så vil I opdage at tingene bliver lettere. Den vil være anderledes, den vil nogle gange overraske jer – med, hvordan den kommer til jer. Men kære venner, i den Nye Energi som I nu bevæger jer ind i, specielt den som bliver bragt frem her i dag, er det vigtigt at vide, at I ikke behøver at kæmpe så hårdt. Den vil være her - den er her.
Det er ord med en kraft, som I snart vil lære at forstå. I har tænkt disse ord i jeres sind, men I har ikke i særlig høj grad bragt dem ind i jeres liv.
Det er simpelthen energien i ordene: I AM (JEG ER). Det er essensen af vores undervisning, kære venner.
JEG ER
Det er grunden til at vi siger dette til jer, det er ikke længere er passende at have hensigt. Hensigt adskiller jer fra virkeligheden. Hensigt fortæller jer, at I ikke helt er der. JEG ER planter jer i øjeblikket, i NUET. Det er ikke adskilt eller anderledes. DET ER – og det strømmer fra jeres indre.
(klukker) Vi har hørt at der er en del latterliggørelse, måske endda kritik, af vor indstilling til bønner, mine venner. Vi siger ikke, at bønner er upassende, men vi siger til jer som går ind i den Nye Energi, at bønner er ikke længere nødvendige. Bønner antyder at tingene ikke har en passende balance.
Selv Cauldre irettesætter os! Han fortæller os, at der stadig er tider, hvor han har brug for at bede og det respekterer vi. Vi forstår det. Men efterhånden som I går ind i den Nye Energi vil I begynde at forstå kraften af JEG ER og af det Guddommelige Øjeblik. I vil ikke længere have behov for at bede til et ydre væsen eller til en spirit som I ikke kender så godt. I vil ikke behøve at beder til en guide, som I aldrig har mødt og end ikke kender navnet på! Det vil I ikke behøve at gøre i den Nye Energi. I vil ganske enkelt være i JEG ER, uden hensigt, hvor I simpelthen ER.
Vi ved, at I alle er kendt med JEG ER konceptet, men det har været svært at integrere det med jeres intellekt, ind i jeres hjerte og bringe det frem i jeres virkelighed. Man kan sige, at der har været en lukket dør som ikke har tilladt den virkelige forståelse og den sande medfølelse, således at JEG ER kunne komme frem. Men kære venner, her i dag, baseret på det arbejde I har gjort, går vi til et nyt vibrations niveau. Som vi har nævnt - det vil blive anderledes. Det vil komme fra et andet sted, end hvor I ellers har forbundet jer med Tobias, med Crimson Council og de andre som I arbejder med. Det vil ikke komme fra det samme sted som før, så, se jer ikke tilbage. Det kommer fra et nyt sted, og hvis I undrer jer over hvor det kommer fra – vi vil lige holde en pause her et øjeblik – vent og det vil gøre sin tilstedeværelse kendt for jer.
JEG ER i det GUDDOMMELIGE ØJEBLIK. (pause)
Vi fortæller jer at en Ny Energi er til stede nu. Denne Guddommelige Energi som strømmer fra jeres indre, er her i dette øjeblik. Søg ikke længere efter den. Kæmp ikke længere med det i jeres sind, men åben jeres væsen og tillad den at komme frem.
(smålatter) Vi må le nu. Vi ler og græder på samme tid! I morer os lidt. (tilhørerne ler) Når vi samles her, når store skarer af engle flyder ind i jeres rum, ser vi noget, som I ikke rigtigt kan se endnu. Vi ser dem som vil blive lærerne, de som laver skabelonerne af den Nye Energi. Vi ser dem, der i deres indre har et lys som begynder at skinne klart - begynder at gløde roligt og sandt. Jeres lys blafrer ikke, det er ikke svagt, som det var for ét år siden. Det lyser stærkt og klart. Vi ser dette lys blive bygget op, vi ser dette lys vokse, men kære venner, mange af jer ser det endnu ikke. Det er grunden til at vi ler. I kæmper for hårdt med det!
I har søgt og søgt i alle jeres livstider her på Jorden. Det er I trænede til at gøre. I har fået en undervisning der lærte jer at gøre det. I har søgt uden for jer selv, for at finde det som findes inde i jer. Det har været passende, men nu er tingene i forandring. Dette er, hvad Crimson Council handler om. Det er, hvad jeres menneskeengle gruppe fra Crimson Circle, handler om. Alt det arbejde I har gjort, alle de udfordringer I har været igennem, har drejet sig om at omdanne energien. Det har været en del af en proces som har antændt en flamme i jer, Kristus Flammen, som vi har talt om. Den kommer ind i jeres væsen. Vi fortæller jer, at herfra hvor vi sidder, kan vi se den i jer alle. Uanset hvor meget i tvivler på jer selv – vi tvivler ikke – for vi ser den i jeres indre.
Åh, det er et velsignet øjeblik for os. I er familie. I har været på mange eventyr og haft mange oplevelser. I er nu gået ind i en klasse hvor ingen før har gået. Og det giver os en speciel følelse af kærlighed og tak, for som vi har fortalt jer, der er mange som vil følge efter jer. Alle englene i Universet venter, venter på deres tid – til at krydse svælget. Men vi vil vide at andre menneskelige engle har krydset det først. Åh ja, vi må gøre det selv, præcis som I må gøre det selv. Men vi vil vide, at der var nogle som var udholdende, som har givet deres liv og hele deres væsen, som har givet tusinder af livstider, for at komme til dette punkt, der hvor I er. Hvorfor tror I at vi ærer jer så meget for det arbejde I gør.?
Ja, vi kan lide termen "Ændringsarbejdere" skabt af en anden. Sandelig I ER Ændringsarbejderne og det ærer vi jer for. Af og til har vi lyst til at stoppe op lige her og blot sidde med jer, græde med jer og le med jer. Vi ønsker vi kunne vise jer det store billede af, hvad I har gjort. Det er ærefuldt. Energien her er sandelig liflig!
Vel, efterhånden som energien skifter kære venner, vil I opleve mange forvandlinger, i og rundt om jer. Én af de ting I måske vil føle i dag, som vi har nævnt før, er at VI kanaliserer JER. Vi forbinder os med hver af jer i dette rum og med hver af jer som læser dette, også selv om det måske bliver engang i fremtiden. Vi forbinder os og vi kanaliserer, bogstaveligt talt, jeres egne tanker, jeres egne erfaringer, tilbage til jer. Vi beder jer føle jer selv i vores ord i dag. Føl jer selv i vores ord. I har præget den energi som kommer igennem i ordene udtalt af Cauldre. JERES prægning befinder sig i energien som kommer igennem. Jeres energi prægning kommer gennem tankerne og følelserne og Tobias ånd og den bliver sendt tilbage til jer. Føl jer selv i vores ord i dag. Der findes en del af jer heri. Det er nemt og enkelt at forbinde sig med dette. Det er JER.
I har spurgt os hvordan jeres ånd føles. I dag har I mulighed for at opleve det. Jeres ånd, spirit kommer tilbage til jer, for VI kanaliserer faktisk JER. Det er alt sammen meget morsomt, er det ikke?
Der er jer, som er I Crimson Cirklen, der er andre mennesker som er Shaumbra, der er dem der er i ikke-fysisk form som er samlet her i dag. Rummet er ved at blive meget fyldt nu. Men med al den energi og al den kærlighed som kommer ind – der er I. Det er ikke længere fjernt og anderledes. I lytter ikke kun til et eksalteret væsen som tilfældigt blev kastet ud af Biblen og landede i fængslet. (tilhører latter) Føl jer selv i energien. Den er her og den er tilgængelig for hver eneste af jer. Den vil være her igennem resten af vores tid sammen. I har bedt om at se spejlingen af spirit i jer. I har bedt om at føle Kristus Lyset i jeres indre. Det er tilgængeligt nu i den næste energiudvikling – og er her for jer.
Nogle af jer vil måske, som I kalder det, "blive ladt tilbage" i dag. I kan måske ikke genkende Tobias´ ord, men – virkelig, det er jeres Guddommelige Selv der kommer tilbage til jer. Føl jer selv i vores ord, vores energi i dag.
Det er interessant, for der kommer besøg i klasseværelse i dag. Der er altid nogle som i forvejen beder om at være her. Det er ikke kun mennesker som bliver afvist, fordi der ikke er plads nok i denne sal. (tilhørerne ler) Der er engle, der er væsner som bliver afvist. På en måde ønsker vi ikke at overfylde rummet, så ved hver situation som denne er der nogle som bliver inviterede ind i rummet. De kommer for at give deres energi, de kommer for at observere, de kommer for at elske jer. De kommer for at se fremskridtet hos de mennesker som foretager et dybt indre arbejde.
Kære venner, er det aldrig faldet jer ind, når I er ude i verden mellem andre mennesker, at de ikke laver det store indre arbejde, som I gør? Det betyder ikke så meget for dem, for de ser stadig på det ydre. Respekter dem for dette, det er passende. Har I ikke tænkt på hvilken enorm mængde indre arbejde I gør og hvor meget tid og energi det optager? Det er fordi I går gennem en forvandling. I går gennem en guddommelig proces. Og I går gennem forandringer.
Der er nogle tanker I har tidligt på morgenen – tanker som "Hvem er jeg?" og "Hvad skal jeg gøre?" og "Hvor er jeg på vej hen?" Disse indre tanker skaber vigtige energier som bevæger jer fremad, ind til større forståelse. De bevæger Alt Der Er fremad. I løbet af dagen har I tanker omkring jer selv, hvad I kalder den anden side af jer selv, hvad I kaldet tvivlen på jer selv, som I tumler med. Er det ikke faldet jer ind, at andre mennesker ikke har nær den mængde snak og indre diskussioner, som I har?
(smålatter) Det er ikke fordi I har dette store ønske eller behov for processen. Det er ikke sådan, at I altid behøver at – hvordan skal vi sige det – løse jeres problemer. Det er fordi det er en egenskab hos Lysarbejdere fortsat at grave i det indre, tænke og så grave mere og overveje og fundere og grave mere. Hver gang I gør det, laver I en sti gennem en tunnel af bevidsthed. I graver tunnelen længere og længere. Den tunnel føre til oplysning og forståelse. Den tunnel skaber en korridor for jeres guddommelige vibration så jeres guddommelige energi kan passere igennem.
I må ikke revse jer selv for det indre arbejde I gør. Det GØR en forskel, ikke kun i jer, men i energien på denne planet og i Universet og i Kongeriget hvorfra I kom. Kære venner, fortsæt jeres indre arbejde og gør det med kærlighed og ære i denne tid.
De som kommer ind i rummet i dag, er hvad I ville kalde lederne, samlerne, galionsfigurerne af de andre forsamlinger der arbejder med mennesker. Åh, der er virkelig mange forsamlinger. Crimson Rådet er bare én. Crimson Rådet, hvorfra jeg Tobias kommer og som I alle er forbundet med, det er dem der arbejder for at rense energierne og vibrationen af undervisningen. I er en del af det. Jeres energi udgør Crimson Circle på Jorden. I er dem der er lærerne. Ikke dem der "vil blive lærerne" - men I ER lærerne af den Nye Energi.
De som er forsamlet på denne dag, er nogle som repræsenterer andre forsamlinger eller Råd. Der er mange, mange Råd på vores side af sløret. Der er Råd der tager sig af healing. Der er Råd der tager sig af fysisk medicin. Der er Råd der arbejder med teknikere. Der er Råd der tager sig af menneskenes hverdags problemer i livet, for de er nødvendige, ikke kun for mennesker, men for englelige væsner. Der er Råd, der arbejder med forsyning af den rigtige næring til jeres planet. Ja, faktisk arbejder de med jeres bønder, som arbejder med dem der forarbejder og behandler og udvikler føde, for det er nødvendigt at støtte det biologiske liv på jeres Jord.
Så mens der er menneskelige engle som går på Jorden i biologi, i fysiske kroppe, er der en tilsvarende gruppe, en meget stor gruppe engle, som arbejder med disse specielle energiegenskaber på den anden side. Når landmanden tilplanter sine marker og plejer dem, er der engle som kunne kaldes ”Dyrknings Rådet” - måske ikke de rigtige ord – som arbejder med landmanden og dem der skaber balancen. Igen, de gør det ikke for ham, i sidste ende må mennesket selv gøre det. Mennesker må i sidste ende være dem der handler og forarbejder. Men der er skarer af engle som befinder sig der, af en meget speciel årsag – for at afbalancere energien, for at holde rummet og for at give den form for kærlighed, som kun kan komme ind, når der bliver bedt om den. Den kan kun komme ind, når den bliver spurgt efter, når I åbner dørene for den.
Der er nogle tilstede her i dag, som kommer fra Rådet der hjælper i fødselsprocessen. Når en ånd, når en engel fra den ikke-fysiske form kommer til jeres Jord, er der et Engle Råd som letter processen. Men igen, som vi har fortalt tidligere - det er mennesket som må klare processen. Mennesket må give fødsel, mennesket må gøre arbejdet.
Der er også nogle her i dag, der er fra Rådet på vores side, som hjælper de mennesker der arbejder med pengebalancen, med jeres finanser. Det er et vigtigt aspekt af livet på Jorden nu. Det vil ændre sig, men lige nu er det vigtigt. Så der er mennesker der arbejder med finanser og der er lignende Råd på vor side, der også arbejder med dem. For hvert menneskeligt træk eller egenskab, ja bestemt, til den som netop spurgte, selv for krige, selv for jeres militær er der et Råd på vores side, lavet af engle. Der er altid en én-til-én forbindelse. Til den som også spurgte, nej, I hører ikke kun til i én gruppe eller et Råd. Den almindelige egenskab ved Crimson Circle gruppen er, at I alle er lærere. Men I er måske også en del af andre vibrationelle råd eller grupper. I er måske også involverede i en energigruppe der arbejder med at bringe computerteknologi videre frem, en ”dørholder”, som vi kalder dem. I kunne være dem der er involveret i at hjælpe med balancering af jeres miljø. Det kan I være dette og I kan være lærer. I kan være én fra Crimson Rådet.
De som står i spidsen for disse Råd - og vi bruger den simple menneskelige terminologi her – de som holder det høje energiniveau for andre Råd kommer ind her i dag. De kommer ind i dette rum og de sidder i den anden cirkel for at observere. De føjer deres energi og deres kærlighed til menneskene som er her. Hvorfor vi har inviteret dem på denne dag? Hvorfor har de valgt at være her med jer? Fordi, kære venner, de er overraskede over de fremskridt I gør. De kommer her i respekt for menneskene der kalder sig for Shaumbra, som er ved at vågne i deres indre over hele Jorden. De føler respekt for de fremskridt I gør.
Vidste I at det er forudsagt, at hvis I kommer forbi det potentielle kaos omkring jeres årtusindeskifte, at hvis I kommer forbi den potentielle destruktion og det potentielle sammenbrud af systemer som var forudsagt - at den næste store forvandling skulle ske i året 2012, hvad I kalder enden på jeres Maya Kalender? Dette var hvad mange havde forudsagt, ville være tiden for et kvantespring, fra energien af "to" til energien af "fire." Et skift fra dualitet til guddommelig balance. Og vidste I, at dette år 2012 ikke er et fast årstal? Gennem jeres arbejde, Shaumbras arbejde og arbejdet gjort af alle mennesker på Jorden, flytter denne dato sig hurtigere og hurtigere. Se ikke frem til året 2012 som kvantespringet for jer selv og for menneskeheden. Det kunne ske tidligere!
De som er samlet her i dag, føler jeres energi og de vurderer jeres energi. De vil bringe det tilbage til deres englelige råd, deres familie på vor side af sløret. De vil videregive hvad de har set her, hvad de følte her i dette rum. De vil meddele de andre i deres råd, at tingene bevæger sig hurtigere. De vil fortælle deres råd om en gruppe mennesker som har gjort et omfattende indre arbejde. Shaumbra, arbejdet har nu nået et punkt, hvor der kan undervises, gennem bøger og gennem klasser, for at hjælpe andre mennesker som er begyndt at gå vejen. De vil fortælle deres råd om en gruppe mennesker som hjælper med at lave forandringer på Jorden: Shaumbra – Ændringsarbejderne!
I tror ikke rigtigt på hvad vi fortæller jer! I finder det svært at forstå, når I hele tiden troede, at det handlede om jeres følelsesmæssige problemer! (latter) Hvad I virkelig gjorde, kære venner, var at bygge en tunnel mellem den Gamle Energi og den Nye Energi. Så de som kom ind her i dag, de ler nu, og de har en dejlig tid med jer. De er her for at ære det arbejde I gør. Men mere vigtigt, de er her for at viderebringe en melding tilbage til andre himmelske Råd om at der sker noget her. Der var en ændring i energien i dette rum i dag som tillod en forening der ikke var mulig før.
Åh ja, til den der netop spurgte, der vil fortsat være udfordringer i jeres liv. Der vil fortsat komme situationer med dualitet, som findes alle steder omkring jer. Dette vil ikke ændre sig i nogen tid endnu. Men I, som lærere, som Shaumbra, vil have en anden reaktion omkring det. I vil have større forståelse og visdom. Vi vil tale meget mere om det, men ikke i dag.
Vi beder jer huske disse ord, for meget af hvad vi vil behandle, drejer sig om det: Kære venner, det handler ikke om jer mere. Det handler ikke om jer! Det troede I at det gjorde, men det gør det ikke. Vi vil bruge meget af vores tredje Serie på at tale om det.
Men nu - de som kom fra Rådene, de som er her for at forenes med jer og for at lære af jer i dag, beder nu om at komme frem i gangene og gå mellem jer, for at lægge deres hånd på jeres skulder, for at kysse jer på panden og for at takke jer for tilladelsen til at være her. Vi vil bede Cauldre om at være stille et øjeblik. Kære venner, simpelthen anerkend dem, som nu går i gangen, som kom for at være hos jer. Accept de energigaver de bringer. Vi vil vende tilbage om et øjeblik.
(pause)
I vil gå ind i en ny viden og forståelse af hvem I er og hvorfor I er her. I vil føle det på det dybeste niveau i jer, det vil næsten blive et chok, næsten som et koldt brusebad, når I en dag indser at det ikke har drejet sig om jer og at det ikke drejer sig om jer længere. I vil indse, at hvad I har gjort, blev gjort ud af kærlighed til spirit, af kærlighed til Alt der Er. Det vil blive en dejlig dag. Vi vil være her med jer, når det sker.
Lad os nu fortsætte dagens samtale med jer. Vi beder jer alle om at sætte jer komfortabelt tilrette og ånde dybt ind. Nogle trækker vejret meget overfladisk nu. Træk vejret dybt, kære venner.
Godt. Vi kom i dag til Lektion 10 af Skaber Serien. Vi ved, at de tidligere lektioner ikke altid har været, hvad I ventede de skulle være! (klukker) Nogle af jer troede måske at vi ville give jer en magisk messe, som ville tillade jer at gøre alting på ingen tid. Nogle troede måske, at vi ville give jer en ceremoniel dans, men den dans vi gav jer, var næppe ceremoniel! I dag kom vi til Lektion 10, som er den første af den sidste kvadrant af Skaber Serien. I disse sidste diskussioner vil vi atter udfordre jer til at frigive noget som I har haft nært og kært. Vi vil give jer redskaber, vi vil give jer nye metoder og nye tænkemåder, men vi advarer jer – det er ikke, hvad I tror det er. Men det skulle I vide på nuværende tidspunkt! (klukker).
I de sidste 9 lektioner har vi arbejdet på at forandre jeres opfattelse af, hvem I var. Vi har arbejdet med at hjælpe jer til at forstå den Nye Energi og hvad den er. Vi har arbejdet for at hjælpe jer at forstå, hvor I kommer fra - og hvorfor I er her.
De første 3 lektioner handlede om at "tillade". Tillade og acceptere. Acceptere alle ting som de er. At stå bag den Lave Mur og derefter lære at acceptere jer selv - måske det mest udfordrende af hele lektionen. Lære at acceptere jer selv. Det er grunden til at vi har talt i så lang tid om hvad I går igennem, hvad I har gjort og det indre arbejde I har lavet. I har givet jer selv sorger, fordi I troede at I brugte for megen tid på jer selv. Vi er her for at fortælle jer, at den opfattelse ikke er korrekt! Det handler om at ændre noget meget større!
Lektion 3 handlede også om at acceptere, om at være i det Guddommelige Øjeblik, om ikke længere at være i fortiden. For fortiden, kære venner, fortiden er, på mange måder, fremtiden for jer. Vi har talt med jer om at være i det Guddommelige Øjeblik, det Guddommelige Rum, om ikke at bekymre jer over hvad der er sket eller hvad der vil ske. Om at være i Nuet, Nu Øjeblikket.
Den anden fjerdedel af lektionerne (lektion 4-6) handlede om frigivelse. De handlede om at give slip. Vi har talt om at lægge ting ind i Ovnen af Nåde (lektion 4). Det handlede om frigivelse, om at overgive det til jeres Guddommelige Energi. Tage det ud af jeres hænder og jeres sind og lægge det ind i en Guddommelig Processor, som findes i jeres indre. Disse lektioner handlede om at overgive dette. Derefter, at forstå, at når I gør det, vil I naturligvis få forandringer i jeres liv. (lektion 5) Disse forandringer er passende, så velsign dem.
Derefter, kære venner, når ændringerne indfinder sig og I lærer at velsigne dem, så vær i den Guddommelige Balance (lektion 6). Tillad jer selv en ny balance, ikke i dualitet, ikke af to, men vær i en Guddommelig Balance af fire. Vi har talt om de fire kugler. I fortiden var der et mørkt element, et lyst element og et tredje element som ændrede sig som en kamæleon og som ville tage egenskaber til sig, fra enten den lyse eller den mørke. Men vi sagde også, at det fjerde element af energi, en fjerde kugle, ville komme ind og skaffe en nødvendig balance, for at bringe jer forbi dualitet og ind i den Nye Energi. Disse lektioner handlede om at frigive, forstå og handle således at ændringerne kunne finde sted.
Derefter, i de næste tre lektioner, (lektion 7-9) talte vi om hvordan skabelsesprocessen skulle begynde. Vi talte med jer om det brede strøg af skabelse, (lektion 7) at male med et bredt penselstrøg. Vi bad jer ved den lejlighed om at opgive hensigt – specifik hensigt. Simpelthen at starte skabelsesprocessen ved at lave det brede penselstrøg. Dette starter en proces som tager tingene ud af det neutrale og begynder at bevæge dem. Ikke til venstre, ikke til højre, men det begynder at ekspandere, udvide potentialet udad i alle retninger.
Når I indleder denne proces, at blive en Skaber på Jorden, er der en energi som er nødvendig, som skal åbenbares for at få dette til at manifestere sig. Det er her vi siger til jer – modtag Rosens Frugt. (lektion 8) Det handler om at tage den passion tilbage, der altid har været jeres, men som har ligget i dvale i meget lang tid. Ja, måske en simple, en enkel øvelse, men en øvelse som er meget stærk. Den bringer den Guddommelige Energi tilbage som ikke blev bragt frem med jer, da I kom til denne Jord og påtog jer egenskaberne som menneske, egenskaberne af biologi. Men nu er det tid til at integrere denne passion igen. Det er nu tiden til at modtage den i jeres inderste væsen. Det koster ikke meget arbejde, I behøver ikke at lave nogen ceremonier, I behøver ikke at kæmpe med det, I behøver ikke at bede i 21 nætter i rad! I modtager simpelthen hvad der er jeres.
Og så kære venner, efter at have indledt processen med et bredt strøg, efter at have taget jeres passion til jer, som er brændstoffet, går vibrationerne ud af jeres Nye Hus og ud i verden omkring jer. Det er vibrationer af kærlighed og medfølelse og visdom I udstråler til andre. Det er som et lys der skinner ud til dem, men der er også en vibration som kommer tilbage til jer. Med assistance fra jeres løbere, vil vibrationerne bringe alle passende ting tilbage til jer, til jeres hoveddør i jeres nye hus (lektion 9). Dette er en del af skabelsesprocessen. Den bliver i jeres Nye Hus, den siger JEG ER (I AM), den starter en proces som så får brændstof fra jeres passion og går derefter ud i den fysiske verden omkring jer, og hvad der kommer tilbage, er alle passende ting for jer. I vil måske ikke straks genkende dem som passende, som vi fortæller Cauldre - men det er de. Hvad I skaber nu, hvad I skaber ved alt jeres arbejde - vil nu alt sammen blive bragt tilbage til jer på en passende måde.
Så nu starter vi den sidste serie af disse lektioner. (lektion 10-12) At blive Skaber på Jorden. Der er stadig tre lektioner i serien. Vi vil, endnu engang, tale lidt om Jacks rejser. Det vil hjælpe jer til at forstå, hvorfor tingene er som de er og hvorfor I oplever visse ting i denne tid.
Og så er der noget dyrebart som vi vil bede jer frigive i dag, der vil blive en udfordring for jer. Det vil måske blive vanskeligt, men når I giver slip på det Gamle, vil det åbne vejen for det Nye. Og som I alle vil opdage – I vil ikke finde de svar I søger i den Gamle Energi.
Hvad I oplever nu, er, at svarene ikke findes i det "gamle." Svarene findes ikke hvor I fandt dem i fortiden. I får oplevelser i jeres liv lige nu, som er eksempler på dette. Nogle personer I kendte for mange år siden, dukker pludselig op i jeres liv igen. Eller måske en gammel sygdom I troede, var væk, vender tilbage, en følelsesmæssig situation I troede, var frigivet, kommer tilbage til jer og sammen med den - smerten. Og så bliver I forvirrede. I spekulerer på hvorfor I ikke kan håndtere situationen som før og I undrer jer over hvorfor det kommer tilbage igen. Kære venner, svaret findes et andet sted. Det er i den Nye Energi. Svarene på alle de ting der kommer ind i jeres liv nu, er i den Nye Energi.
Vi vil forlade dette emne et øjeblik. De indre udfordringer I går igennem relaterer ikke til tidligere liv, for de fleste af dem, undtagen en lille rest, er væk. De fleste af de udfordringer I går igennem, har endda ikke forbindelse til dette liv, for som I ved – I føler jer så adskilt fra hvem I var for fem år siden og for tyve år siden og for tredive år siden. Det er endda vanskeligt at relatere til hvem I var dengang. Hvorfor? Fordi I er forandrede. Fordi I er gået ind i jeres næste livstid, selv mens I er her. De udfordringer I går igennem nu, går tilbage til da I krydsede Muren af Ild. Der var et trauma i dette. Der var store omrystelser af alting, som I nogensinde havde troet I var.
De Jack krydsede gennem Muren af Ild, som vi så ofte har talt om, var det en meget traumatisk oplevelse for ham. Da Jack krydsede denne mur fra den Første Skabelse og ind i tomrummet, ændrede det alting, det ændrede alting. Da Jack befandt sig i kongeriget var alle ting ét – alle ting var ét. Der var særlige formål, der var særlige retninger og der var en særlig vilje. Alle ting strømmede ud fra centret af kongeriget. Det var vidunderligt, det var fredsfyldt og kærligt og det var måden tingene var på i den første cirkel, i den første skabelse. De var som én, som én vilje. Da Jack krydsede over, gennem Muren af Ild ind i tomrummet, havde han pludselig en ny egenskab og den blev kaldt Fri Vilje.
Det er på en måde svært at forklare i menneskelige ord, men vi vil fortsætte med at arbejde med det. Da Jack krydsede igennem havde han nu egenskaben, den Frie Vilje. Det var ikke længere en enkelt udvidelse af Alt Der Er. Han kom ind i en ny dimension. Jack havde altid været prins, søn af kongen og dronningen, den som en dag skulle arve tronen. Men nu oplevede han noget fuldstændig anderledes, den Fri Vilje. Han vidste ikke rigtigt hvordan han skulle håndtere den. Han havde altid troet at han forstod sin mission, sit formål og sin kontrakt i det særlige testamente i Kongeriget. Men nu var alle ting tilgængelige og alle ting var mulige. Der var ingen forudbestemt vej eller mønster.
Jacks rejse er jeres rejse. I har alle følt, hvordan det var at gå fra Én Vilje til den Frie Vilje.. Det har været årsag til mange interessante oplevelser for jer. Det har på mange måder gjort jer til frie skabere og dette har været passende. Det er alt sammen velsignet af Spirit. For ved at blive givet Fri Vilje - I og Jack og alle andre engle og alle menneskene - ved at få den Frie Vilje, har I været i stand til at udvide skabelse på måder som aldrig før er blevet gjort. Forstår I virkningen af dette? I havde en særlig vilje, kærlig og velsignet, ja, men den var særlig i den oprindelige skabelse. Da I gik gennem Muren blev I givet den Frie Vilje.
Da Jack kom til Jorden og påtog sig biologi, havde han stadig den Frie Vilje, men nu havde han også noget - kaldet Sløret. Sløret forhindrede Jack i at vide hvad der skete fra livstid til livstid. Sløret forhindrede Jack i at forstå den rejse som havde taget ham fra Kongeriget, og ind i tomrummet for at hjælpe med at skabe den energi og skabelonerne til jeres Univers. Kombiner disse to kraftfulde elementer – Sløret og den Fri Vilje – og der opstår en meget stærk energi her. Det er noget I alle har levet med.
I har den Frie Vilje til at gøre hvad I vælger. Men I har også Sløret, så I ikke rigtigt kan huske ret meget om jeres beslutninger og jeres oplevelser. Men nu er I her, Shaumbra, og nærmer jer fuldendelsen af jeres egen cirkel af livstider på Jorden. I fuldender jeres rejse, kommer til den endelige afslutning, som vil tillade jer at komme til nye forståelser. Som vi har sagt før, I kommer ikke tilbage til Home herfra. I vil fortsætte med at bevæge jer fremad. I fortsætter med at udvide jer, ekspandere, men der vil komme et tidspunkt hvor Sløret bliver frigivet, hvor I vil forstå jeres rejse og hvor I får en mere komplet forståelse af, hvem I er og hvorfor I er her.
I mellemtiden, ja, der sker mange forandringer i jeres liv lige nu. I går gennem mange udfordringer. I ventede at denne ascension (opstigen) ville blive på én måde – men der er en anden! Det er ikke, hvad I havde ventet det skulle være! Når I er kommet cirklen rundt, kære venner, sker der noget interessant. Der er et skridt som I vil tage. Der er et skridt som vi vil bringe til jer i dag. Det er noget, et skridt, som I, i jeres indre vidste, ville komme, men det må blive overført fra det ydre til bekræftelse. Skridtet er meget enkelt. For at gå ind i den Nye Energi, for at være skaber, hvad I virkelig er, har I brug for at gå forbi Fri vilje og ind i jeres Guddommelige Vilje.
Lektion Nummer 10 af Skaber Serien: Træd ind i Jeres Guddommelige Vilje. Det er et enkelt, men et virkningsfuldt skridt. Det ser indlysende ud først, men når I begynder at tænke på det, i jeres menneskelige sind, skræmmer det jer måske, for som I allerede har forstået, I bliver bedt om – Cauldre er virkelig i tvivl her – I bliver bedt om at give slip på jeres Frie Vilje og gå ind i den Guddommelige Vilje. Så, lad os tale et øjeblik om, hvad forskellen er.
Cauldre siger "Åh, Tobias, hvad er det du har bragt frem i dag!?" Hmmm (latter fra tilhørerne)
Lektion Nummer 10: Træd ind i Jeres Guddommelige Vilje. Da I kom til Jorden med jeres Frie Vilje og I gik ind i dualitet, tillod den Frie Vilje jer at se spejlbilledet af, hvem I var. Den Frie Vilje tillod jer at se lys og se mørke. Den tillod jer, at se op og se ned, men på en måde er den Frie Vilje meget begrænset af Sløret, som I har opdaget. Mange af jer har endda sat spørgsmålstegn ved, om I virkelig havde en Fri Vilje eller om I simpelthen var marionetdukker for englene eller for Spirit. Men nej – I havde virkelig den Frie Vilje hele tiden.
Når I går ind i den Guddommelige Vilje overskrider i den dualitet og den adskillelse I har båret med jer siden Muren af Ild. I overskrider den adskillelse fra Spirit I oplevede da I forlod Kongeriget. Når I går ind i den Guddommelige Vilje handler det om den Guddommelige Vilje i jeres indre. Den er forbundet og integreret med Spirit på det dybeste niveau af hvem I er. Når I bevæger jer ind i den Guddommelige Vilje overskrider i den menneskelighed som I har båret med jer. I overskrider den dualitet som har været en del af jer helt siden I kom til Jorden. I bevæger jer forbi "to" og ind i hvad vi kalder Altet. I den Guddommelige Vilje vil der være løsninger som aldrig har været til rådighed før. De har ikke været i stand til at komme igennem den Frie Vilje og dualiteten. I den Guddommelige Vilje vil der ikke være så megen hensyn - kun for jer selv, men der vil være en større medfølelse og forståelse for Alt Der Er.
Den Guddommelige Vilje er ikke udenfor jer selv. Den Guddommelig Vilje befinder sig i det indre. Når I går ind i den Guddommelig Vilje, når I frigiver den gamle Frie Vilje, skaber I igen en slags forbindelse til Spirit. Det bliver en bevidst forbindelse og en bevidst forståelse, som I ikke har følt i æoner af tid.
Den Guddommelige Vilje sidder ikke og venter på Gud, på Spirit, for at fortælle jer hvad I skal gøre. Det er en forståelse som allerede er en del af jer. Det er en indre forståelse af at Spirit er der, at der ikke er nogen stemmer udenfor at lytte til, at Spirit og Gud og Guddommelighed og Kristus bevidstheden allerede findes i jeres indre. Den Guddommelige Vilje lytter til den dybt lidenskabelige indre stemme.
Når I begynder at arbejde med denne lektion, vil I undre jer over, "Hvad er denne Guddommelige Vilje?" eller "Er det min skøre hjerne der taler til mig igen?" Og I bliver måske lidt paralyserede, når I skal tage den beslutning. Men vi vil sige til jer, når dette sker - vær simpelthen på et sted med fred og sig "JEG ER i den Guddommelige Vilje." Forstå, at hvad der kommer frem ER den Guddommelige Vilje.
I er vant til de gamle egenskaber af den Frie Vilje og af Dualitet Viljen, som det var. Der var en konstant udfordring og kamp, frem og tilbage i jeres sind. Når I går ind i den Guddommelige Vilje vil der komme løsninger til jer, som langt overgår hvad I har oplevet før. I vil ikke føle at det er de to gamle stemmer, fra jeres gamle menneskelige selv, som argumenterer frem og tilbage, som det ofte skete. (klukker) Når I går ind i den Guddommelige Vilje vil I føle og sanse, og måske høre, et anderledes svar som kommer fra Altet. Men forstå og vi understreger dette, at det stadigvæk kommer fra jeres indre! Hvis I søger udenfor jer selv efter disse svar, hvis I tænker at der er et væsen som eksisterer udenfor jer, og som nu vil fortælle jer hvad I skal gøre, leder I det forkerte sted! Så kigger I på det gamle energisted. Guddommelig Vilje strømmer fra det indre. Guddommelig Vilje er inde i jer i dette øjeblik. Som vi har fortalt jer før og vi ler lidt af dette - vi ser dette lys i jer, men I ser det endnu ikke.
Lektion Nummer 10: Træd in i Jeres Guddommelige Vilje. I vil måske føle det lidt kejtet i starten. I tænker, at I må høre det fra Spirit først, "Er det i orden at gøre dette eller dette? Hvad siger du Spirit, hvad siger guiderne? Jeg har brug for et svar udefra." Men det vil ikke komme. I vil intet høre, hvis I søger det der.
Når I træder ind i den Guddommelig Vilje, hvilket er let, meget enkelt, vil svaret komme til jer. Viden og forståelse vil komme fra et sted i jeres indre, hvad I ikke har oplevet før. Det vil være fuldendt og det vil være frugtbart og I vil ikke have nogen tvivl om, hvor det kommer fra. Det vil komme fra et sted med kærlighed. Det vil komme fra den inderste del af jer, som virkelig er Spirit. Det vil ikke blive en mental handling. Det vil blive en følelse, dynamisk og udvidende, som sker i jeres indre.
Som engle der har taget den lange rejse, siden I forlod Home, er det nu tid til at frigive den ting I først mødte da I krydsede gennem Muren af Ild. Det er tid til at frigive egenskaben kaldet – den Frie Vilje. Åh, da I først opnåede den, var den et utroligt stykke legetøj. Det var et utroligt legetøj for en engel som netop var gået gennem en utrolig oplevelse, Muren af Ild. I var også lidt bange for I havde aldrig før haft den Frie Vilje. I havde haft Én Vilje.
Men nu havde I fået magt, I kunne vælge, hvad I aldrig før har kunnet. I tog den Frie Vilje og begyndte at lege med den i tomrummet. Jeres Frie Vilje, det var som at have en utrolig, ærefrygtindgydende Skabers værktøj. I kunne gøre ting som I aldrig før kunne gøre. I kunne lege i tomrummet, I kunne lave stjernerne, I kunne skabe nye energier. I kunne endda kæmpe mod andre væsner! Det kunne I ikke gøre i kongeriget. Der var der ingen kampe. I kunne skabe nye steder. I kunne have tanker og følelser som gik i mange forskellige retninger.
Denne Frie Vilje var et utroligt nyt legetøj. Men det kostede jer også mange sorger i tidens løb. Mange prøvelser og megen smerte.. I tog den Frie Vilje og gik til de laveste af lave steder, til bunden af bunden, til de mest pinefulde steder som Skabelsen kunne forestille sig. Men I legede simpelthen med den nye energi. Åh, I tog den også til vidunderlige steder med kærlighed og medfølelse, skabt af lys.
I har haft denne gave, dette værktøj, den Frie Vilje, helt siden den blev skænket jer som en gave fra Spirit, da I krydsede Muren af Ild. I har haft denne gave med jer i æoner af tid nu. Den har tjent jer godt, til at skabe noget i tomrummet, skabe universer, galakser og stjerner. Den Frie Vilje har tjent jer godt, mens I har inkarneret på Jorden. Den har tilladt jer at vælge mellem lys og mørke, den hvide og den sorte kugle. Den har tilladt jer at opleve dualitet på en meget begrænset måde, med Sløret omkring jer. Den har tilladt jer at opleve dualitet på en meget afgrænset måde.
Men nu, kære venner, beder vi jer gå forbi dette og ind i den Guddommelige Vilje. Det vil blive udfordrende. I vil undre jer over hvad dette kaldet den Guddommelige Vilje er, hvis er den? Er det Spirit der kommer tilbage nu, for igen at fortælle jer hvad I skal gøre? Er det jeres guider eller engle som nu vil diktere jer? Nej, Guddommelig Vilje kommer indefra. Det er jeres Vilje, men den er på et Guddommelig grundlag der overskrider dualitet. Den overskrider den menneskelige dynamik, som I har været vant til at bruge. Den er direkte forbundet til Alt Der Er og til Spirit, men forstå, kære venner, at I er Spirit. Den Guddommelige Vilje kommer fra det indre. Den giver svar og løsninger, erfaringer og ny kraft, som I aldrig har oplevet før.
Det vil blive udfordrende. I vil ønske at have BÅDE jeres Frie Vilje og jeres Guddommelige Vilje. (smålatter) I vil ønske de vidunderlige egenskaber fra den Frie Vilje, medens I påtager jer den nye Guddommelige Vilje. Vi er her for at fortælle jer, at sådan virker det ikke. Den ene må frigives, før den anden kan opleves!
Når nogen banker på jeres dør nu og I danser med det, så spørger mange af jer Spirit, "OK, jeg danser, men hvad gør jeg så? Hvornår ender dansen? Hvem skal lede mig? Hvilke trin skal jeg tage?" Mens I danser, så tag trinet ind i den Guddommelige Vilje. Lad os sige, at I er i en hverdags situation, måske en udfordrende situation med en medarbejder. Medarbejderen er kommet og har banket på jeres dør og I har accepteret at det er tid til at danse. Nu danser I og jeres medarbejder ser forundret på jer - og I tænker "Spirit, hvad skal jeg nu gøre, nu hvor jeg danser, hvad gør jeg så herfra?" Træd ind i den Guddommelige Vilje.
Hvad der derefter sker, kan vi ikke rigtigt beskrive for jer. I vil komme ind til et nyt sted. I vil bevæge jer udover dualitet. I vil komme til erkendelser, som end ikke vi kan definere. I vil komme til nye forståelser og nye vibrations- og energiniveauer, som vil få den Gamle Energi til at blegne – den Frie Vilje vil synes mat. Den gamle måde vil synes uspændende, udynamisk og mangle passion. Når I træder ind i den Guddommelig Vilje – ekspanderer tingene hurtigt!
Med Guddommelig Vilje kommer svarene, løsningerne og et bredere billede. Og i det øjeblik vil I vide præcis, hvad I skal gøre. I vil vide, hvad I skal gøre med den energi der kommer til jer i den nye Guddommelige Vilje. Vi vil tale mere om det i de næste to lektioner. Men i dag vil vi udfordre jer med lektion 10 - Træd ind i den Guddommelige Vilje. Det forekommer måske enkelt for nogle af jer. Nogle vil måske sige "Jeg er mere end glad for at gøre det", men I vil opdage at den Frie Viljes egenskaber har været med jer lige siden I kom ind i denne skabelse. Energien af den Frie Vilje har været med jer i æoner af tid og I vil, et sted i jeres indre, ønske at holde fast ved den. Det vil blive udfordrende at træde ind i den Guddommelige Vilje.
I vil ønske at vide præcis hvad det er, før I tager dette skridt. Kære venner, I har ikke mulighed for at definere egenskaberne af den Guddommelig Vilje med jeres nuværende bevidsthed. I må først træde ind i den. Endnu engang beder vi jer krydse en afgrund alene - uden os til at bringe jer over. Vi ved, at I alle vil bruge nogen tid med at tænke over betydningen af at træde ind i Guddommelig Vilje, fordi det betyder frigivelse af den Frie Vilje. Fri Vilje kan være vidunderlig og morsom. Det ved jeg, for jeg har selv oplevet den! Det er en forbløffende energi. Den Guddommelige Vilje… den Guddommelige Vilje er større, mere komplet og mere tilfredsstillende. Til dig som spørger, "Spirit, hvad er det jeg skal gøre, hvad med mit arbejde, hvad med mine forbindelser, hvad vil du have mig til at gøre nu?" Til dig, siger vi, at det er tid for dig nu - når du er parat - det er tid for dig at træde ind i den Guddommelig Vilje. En viden vil komme til dig.
Ja, vi ved at der vil blive mange diskussioner omkring denne lektion. Der vil komme mange udfordringer. Der vil være nogle der anklager os, og anklager Cauldre, fordi vi beder jer opgive noget som er en gave fra Gud, jeres Frie Vilje. Vi vil blive anklaget, fordi vi beder jer opgive noget som har været en hjørnesten i alle jeres oplevelser og alle jeres dage her på Jorden og alle jeres dage, da I befandt jer i det tomme rum og skabte. Der vil være nogle der faktisk vil forlade denne gruppe, på grund af denne opfordring! For de forstår det ikke rigtigt. De forstår ikke, hvad den Guddommelige Vilje indebærer. Den Guddommelige Vilje hjælper med at fuldende cirklen af alle jeres oplevelser efter at have krydset Muren af Ild. Den løfter jer til et nyt forståelses niveau.
Vi elsker jer inderligt for det arbejde I gør. Vi elsker jer, fordi I fortsat finder jer i os (tilhører latter) fordi I går gennem disse lektioner – og for at studere dem omhyggeligt. Vi elsker, fordi I tager disse lektioner og arbejder med dem. Tænker på dem og tager dem ind i jeres liv. Men dette gør I alene, I gør det på hver jeres måde, I jeres egen tid. Det elsker vi jer for.
Hvor bevæger I jer hen med det – hvor bevæger vi os hen – bare i de næste lektioner? Vi hjælper jer til at forstå hvordan I virkelig flytter energi når I sidder i positionen JEG ER – JEG ER er fundamentet, er NUET. Vi vil arbejde med jer, for at hjælpe jer til at forstå, hvordan man flytter energi, hvordan man påvirker energi, og hvordan man bliver en sand Skaber.
De som er samlede i den anden cirkel i dag, hylder jer nu. De er blevet kaldt hertil for at se og føle jeres reaktion på denne lektion. Lektionen vil være én som vil skabe mentale blokeringer for mange, mange mennesker. Denne lektion vil være som en stor forhindring for nogle af jer at komme over. Den kræver ikke at I gør meget, den kræver ikke mange timers øvelse og studier. Den kræver simpelthen, at I frigiver noget som har været meget tæt på jer, og vover at gå ind i en ny form for energi. Det er jer der skal tage skridtet, kære venner, I skal tage det skridt selv, i jeres egen tid, i jeres eget tidsrum. Hvis I ikke rigtigt forstår det nu, hvis det skaber konflikt i jer, så brug noget tid med det. Brug nogen tid med det. I løbet af hele denne proces og når I tager det første skridt ind i den Guddommelige Vilje – er I aldrig alene. Der er snesevis, der er legioner af væsner, som dem der er her i dag, der er med jer. Vi elsker jer inderligt.
Og således er det.
Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com Alle rettigheder reserveret.
Tilbage
|