
Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.
Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2004 - 2005 Legemeligørelse Serien
Serien om Legemliggørelse - Shoud 8
Sjælens Frihed – med Saint-Germain og Tobias - Spørgsmål og Svar
Præsenteret i Crimson Circle 5. marts 2005.
Jeg, Adamas, er tilbage for at give nogle enkelte korte beskeder, før vi begynder på spørgsmål og svar-delen. Både Tobias og jeg vil svare på spørgsmål i dag.
Der er en del pointer, jeg godt vil fremhæve omkring diskussionen i dag. Først og fremmest så husk på, at under hypnose vil dit jeg-aspekt gøre hvad som helst - hvad som helst - for at retfærdiggøre sig selv. Under hypnose vil jeg-aspektet, som er den historie I er i gang med at skabe lige nu, gøre hvad som helst for at retfærdiggøre sin eksistens. Det vil lyve for jer, det vil stjæle for jer. Det vil gøre hvad som helst for at retfærdiggøre sin eksistens. Husk det.
I er et jeg-aspekt lige nu. I er ikke fuldt udtrykt. I er ikke fuldstændigt vågne, ligegyldigt hvad I måske tror. Og hvis I tror, I er, og hvis jeres hjerne fortæller jer, at I er, så er I virkelig hypnotiserede lige nu (slatter fra tilhørerne). Jeg-aspektet vil gøre hvad som helst for at bevare historien, fordi den elsker jer. Fordi I har bedt den om at tjene jer. Problemet er: Hvordan kommer I ud? Det er grunden til at vi er her nu.
I de kommende dage indtil vores næste møde vil jeg gerne have at I ser på de trossystemer I har godtaget omkring jer selv. Trossystemet omkring alt i jeres fysiske væsen… tror du, at noget inden i dig er sygt? Tror du, du skal dø? Ja det gør du virkelig, gør du ikke? Men det behøver du ikke. Ikke på den måde du tror. Du kommer til at afslutte din historie. Du vil udvikle dig. Men du behøver ikke at dø på den samme måde, som du har gjort liv efter liv.
Jeg vil gerne have jer til at se på de trossystemer, som former jer lige nu. Hvad tror I på, når I ser jer selv i spejlet? Jeg ser intet, når jeg ser i spejlet (latter). Jeg vil fortælle jer hvorfor om et øjeblik. Hvilke trossystemer har I for eksempel omkring jeres vægt? Og hvor hypnotiserede er I? Hvor hypnotiserede er I omkring jeres vægt, jeres intelligens og jeres økonomi. Det er alt sammen en fortryllelse, der er blevet kastet på jer af jer selv… og bevaret… og virkelig intensiveret af disse andre elementer, såsom kirken, staten, familien, forretningsliv og alle disse ting, der altid forstærker jeres hypnotiske trancetilstand.
Under hypnose vil jeg-aspektet gøre hvad som helst, for at retfærdiggøre sin eksistens, inklusiv at løbe for livet i næste måned, hvor vi viser jer, hvordan I træder ud af det. Husk det. I vil få nogle meget interessante oplevelser i den næste måneds tid. Men det er tiden til at give slip på hypnosen, på disse begrænsende trossystemer. Det er det eneste hypnose er.
Nogle af jer har praktiseret det. I får jeres klienter til at fokusere på deres energi. I får dem tilsyneladende til at slappe af, men der er intet afslappet omkring den tilstand, de er i. Og så indfører I trossystemer på forskellige energetiske niveauer. I får dem til at godtage dem. Det I gør, er at hjælpe dem med at forme energi. Husk hvad vi talte om i sidste måned - energi er udtrykt potentiale. I hjælper dem med at trække energi ud af den tomme luft og forme det til noget, til et trossystem omkring dem selv.
I bliver angrebet af hypnotiske beskeder - eller beskeder fra trossystemerne - hver eneste dag, hundreder, tusinder af gange hver dag. Nogle af dem tjener jer ret godt. I vil gerne have et trossystem f. eks. til at køre efter et bestemt mønster. I vil gerne være hypnotiserede, når I kører på motorvejen. I vil gerne følge nogle af de trossystemer, som andre også følger.
Men andre gange hjælper den jer slet ikke. Andre gange fortæller den jer, at I er utilstrækkelige. De fortæller jer at I er vanvittige. Det er en af de mest stensikre måder, vi har her på vores side, til at vide hvor dybt hypnotiserede I er. ”Måske er jeg skør”, siger I. ”Måske vil naboerne ikke kunne lide, det jeg laver. Måske skal jeg klæde mig og agere på en bestemt måde for at folk vil acceptere mig”. Det er dyb hypnose. Meget dyb. Så I behøver ikke at acceptere det mere… med mindre i vælger at gøre det.
Jeg vil gerne besvare nogle få spørgsmål omkring min egen baggrund og mit omdømme. Jeg er blevet sat i forbindelse med den energi I vil kalde Grev Dracula (latter). Og det er jeg ikke, det er jeg ikke, selvom mine energier er blevet taget og forbundet med dette. Jeg skabte ret meget røre i mit liv som Saint Germain. Jeg var i stand til at leve uden mad, fordi jeg bogstaveligt talt kunne trække energi ud fra luften.
Nogle gange nød jeg at spise vilde frø. Andre gange kunne jeg sidde til et måltid og simpelthen bare absorbere energien. Jeg brød mig ikke så meget om at spise kød, fordi jeres… det går vi ikke nærmere ind på lige nu. Det er en helt anden diskussion. Men jeg fandt ud af, at jeg ikke behøvede at spise den faste føde, med mindre jeg ganske enkelt bare valgte det.
I min livstid døde jeg ikke, som jeg har forklaret jer. I min livstid kunne jeg gå ind og ud af kroppe. Det kan jeg stadig.
Som jeg sagde, ser jeg aldrig mig selv i et spejl, fordi det er en illusion. Det er hypnose, når I ser jer selv i et spejl. Det er ikke virkelighed. Så jeg ser ikke mig selv som en spejling på noget tidspunkt.
Jeg skabte en hel del røre i min livstid og det har fortsat ind i 1800-tallet. Der var en genoptagelse af interessen for min person, i slutningen af 1800-tallet. Og det brød kirken sig ikke om, i et sådant omfang, at de ville skabe en historie, en historie, der bandt min energi til den. Men som også bragte energien ind af et andet menneske, som levede temmelig lang tid før min tid, et menneske ved navn Grev Dracula (udtaler navnet som ”dra-kuul”), som var et rigtigt menneske og som var grufuld, elskede at spidde sine undersåtter.
Det er interessant at notere sig, at Grev Dracula var vred på kirken. Han var opvokset i en religiøs familie. Han var opdraget til at være from. Han var opdraget til at ære og adlyde sine forældre og Gud. Men det var kirken der myrdede hans far og til sidst også myrdede hans mor. Dette indgød et had i ham, som var så stærkt, så intenst og rettet imod Gud - eller i det mindste kirkerne. Og denne enormt stærke energi blev vendt og brugt til at udtrykke hans vrede og had. Han dræbte i tusindvis på de grusomste måder.
Hans eftermæle lever stadig, og er blevet brugt af nogle, som har kontrol over kirkens hypnotiske energi, og har kædet den sammen med mit, således at enhver person, der ikke behøvede at spise, enhver person, der ikke havde et spejlbillede, enhver person, der ikke kunne dø, blev betragtet som djævelsk. Det er en del af den effekt, kirkens hypnotiske energi har.
Det er i orden ikke at dø på den måde mennesker indtil nu er døde på. Den lidelse de gennemgår, er skyld i at de bliver ved med at skulle vende tilbage til jorden. Den trækker dem tilbage, hvad enten de vil det eller ej. Den suger dem tilbage, fordi døde i lidelse. Kirken siger i de bøger som de hjælper med til at skrive, at der er væsner der lever af andres blod; de behøver ikke at spise. Jeg må spørge mig selv om - hvem det egentlig er der lever af andres blod, af andres energi.
Jeg har fået meget af min lærdom, mange af mine studier, i området omkring Transsylvanien. Jeg har stadig mit energetiske hovedsæde i det område. Jeg elsker virkelig det område og det er et af de mest problematiske og undertrykte områder på sin vis, men det har et af de største potentialer til at rejse ind i de multidimensionale verdener.
Man kan sige, at der en form for ufattelig portal der, som er blevet forvrænget og er blevet misbrugt, men den er parat til at blive åbnet igen. Jeg har opholdt mig der, for at hjælpe med at undervise Cauldre omkring dette at kanalisere og om de multidimensionale verdener. Vi vil invitere nogle af jer til at komme og være sammen med os der, i en ikke så fjern fremtid. Ja, vi vil tage tilbage til Transsylvanien. Og sikken en rejse det vil blive!
I vil komme til at forstå, hvordan I kan overskride døden.. Og det er der intet uhelligt ved. Så, det er udelukkende en forvrængning af kirkernes energier og en af grundene til at jeg kan lide at diskutere dette (nogen latter).
Med dette, så lad os tage fat på spørgsmålene. Vi vil indbygge Tobias´ energi nu.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 1 (fra Internettet, læst af Linda): Tobias, hvad sker der, hvis det går op for os, at vi overtræder nogle få regler vedrørende investeringsfonde? Hvad sker der, hvis sådanne fonde overtræder 3D-regler? En betænksom forvalter af 3D bøjer sig for Spirit. Hvad pokker skal vi stille op med det? Jeg har så mange virkelig gode måder at investere på, men de bliver mødt med modstand fra det etablerede 3D samfund. Ikke for at nedvurdere en storartet Tobias-kanal i San Diego, men hvad kan der tilrådes?
TOBIAS: Dette er et vidunderligt eksempel på at træde ud af systemet, på at overskride reglerne og trossystemerne. Man må være klar over, hvad reglerne er, for (som du ville udtrykke det) at kunne bryde dem. Men så længe hjertet er på rette sted, med det som du forsøger at gøre, som basalt set er at lade energi udvide sig, så vil den også gøre det. Og måske vil det løfte øjenbrynene på nogle af dem, som regulerer reglerne og som kender dem. Men du lærer også lige nu, hvordan du skal overskride dem og hvordan du skal bryde denne hypnotiske barriere som Saint Germain talte om. Hvordan man lader energien flytte sig selv. Det er det eneste du gør. Så, vi har en lille diskussion i gang med Cauldre, men det handler om at bryde reglerne nu, og du bliver nødt til at være villig til at gøre det, for at slippe ud af systemet. Tak. Vi vil sige, at du vil komme til at kende svarene - og hold op med at bekymre dig om reglerne. Det er det sande svar.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 2 (kvinde ved mikrofonen): Velsignelser til dig. Jeg tænkte på, om du kunne fortælle mig, hvad der er i vejen med min 13-årige søn? Han tager forkerte beslutninger, og hvordan kan jeg støtte ham?
TOBIAS: Det er så vigtigt, at du kigger på det, du betragter som en forkert beslutning. Vi må gå tilbage til en af de mest basale forståelser af, at der ikke er noget, der er rigtigt eller forkert. Du gør dig til dommer over det og ærer ikke den sjæl, der har valgt dig som sin forælder. Du respekterer ikke denne sjæls egne beslutninger. Men ved vi godt, at det er svært for dig nogle gange at se på det. Du kan ikke forestille dig hvordan eller hvorfor, han tager disse beslutninger.
Men din egen dom over dem forårsager faktisk, at han gør endnu mere oprør og går endnu mere imod systemet. Det er så vigtigt, at du har total medfølelse - hvilket betyder total accept, frygtløs accept - og lad denne sjæl være. Når du ændrer det energetiske forhold, som du har til din kære, vil det også ændre den måde, de kommer til dig for råd og vejledning. Men du bliver nødt til at have total medfølelse, og vi ved at det er svært for forældre at have, når de tror, at deres barn er i gang med at tage de forkerte beslutninger. Men det er de måske slet ikke.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 3 (fra Internettet, læst af Linda): Saint Germain, Jeg har tænkt på, hvorfor du ikke indtager scenen foran os som et nyt manifesteret menneske eller måske som et tidligere manifesteret menneske, som f.eks. Mark Twain eller Shakespeare? Hvorfor vælger du ”kun” at lade dig manifestere gennem Cauldre? (latter fra tilhørerne)
SAINT GERMAIN: Jeg vil besvare dette spørgsmål på en række forskellige måder. Vi må sige først, at det ville gøre et alt for stort indtryk på jer, hvis jeg pludselig manifesterede mig foran jer som essens af lyset. Vi ved nøjagtigt hvad der ville ske, for det er sket for andre. Det er derfor, at denne entitet af Saint-Germain holdt en relativ lav profil. Han var ikke ude på at udføre tryllekunster til sammenkomster og forsøge at skabe sig et navn. Han var nødt til at holde en lavere profil, selv for at kunne starte disse hemmelige selskaber og hjælpe de energier, der var i tiden. Så hvis der var en manifestation direkte foran jer, ville det fuldstændigt slå jer ud af kurs. Og vi prøver på at få jer selv til at gøre det. Det andet svar til det er, at vi har manifesteret os foran jer og I vælger ikke at tro på det. Tak. (Latter og klapsalver)
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 4 (kvinde ved mikrofonen): Jeg ved ikke rigtig. Hvad tror du? Ville vi flippe ud og ikke være i stand til at håndtere det, hvis vi så dig som lys eller noget andet? Jeg tror vi alle længes forfærdeligt efter et glimt af dig. Dette var ikke mit oprindelige spørgsmål (mere latter), men det her er bedre. Jeg tror det vil bekræfte os. Vi er så stærke. Vi har gennemgået så mange forskellige ting. Vær nu sød - vi siger det ikke til nogen (meget mere latter og klapsalver).
SAINT GERMAIN: Vi vil dele nogle få ting med jer. Noget af det skyldes, at den hypnotiske styring har forhindret jer i at se mig, når jeg virkelig viser mig for jer. Ligesom jeg ikke har et spejlbillede, så er det også svært for et sovende menneske at se mig som den jeg virkelig er. Så jeg er nødt til at manifestere mig på nogle lidt besynderlige og usædvanlige måder. Som jeg fortalte tidligere, så manifesterede jeg mig for Norma, Garret, Linda and Cauldre som taxichauffør i Paris, men selv deres hypnotiske styring, forhindrede dem i at se mig, som den jeg virkelig var.
Jeg manifesterede mig til vores møde for en måned siden gennem Linda og I så direkte på hende og jeg kom ind i hendes krop. Og alligevel så I mig ikke, som den jeg var. Og da jeg nævnte at jeg var i lokalet, og sagde ”vend jer ikke om”… og hun havde givet lov på andre planer… hun var ret utilpas og ude af balance før mødet. Det var det eneste tidspunkt, hvor hun har måttet føres om bagved og blive hjulpet gennem vejrtrækningsøvelser. Men på en mærkelig - ja, undskyld min ven - men på en mærkelig måde, så var de vejrtrækningsøvelser, som du blev nødt til at udføre før vores sidste møde, faktisk bare en hjælp til at bringe mig dybere ind i dit væsen. (latter fra tilhørerne)
Så jeg vil give dig et sandt svar på dit spørgsmål. Når I først er befriet fra jeres hypnotiske tilstand, vil I se mig meget klart. Så behøver jeg ikke at komme igennem en kanal. Jeg behøver ikke at komme tilstede igennem Linda eller nogen anden. Jeg behøver ikke at skabe illusioner i illusionerne. I vil være i stand til at se mig, selv når jeg står 1 tomme fra jeres ansigter lige nu og I kan ikke se mig. I kan kun høre mig gennem Cauldre. Hvis I giver slip på den hypnotiske effekt der omgiver jer, vil I føle min ånde på jeres ansigter.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 5 (kvinde ved mikrofonen): Meget kort, mit spørgsmål vil fortsætte derfra. Jeg har en følelse af, at jeg gerne vil give slip på… forlade min historie, bevæge mig væk fra den hypnotiske tilstand og forblive i min fysiske krop og så på et eller andet tidspunkt sige: ”lad mig forlade min fysiske krop nu”. Er det noget vi kan se frem til eller mener du, at når vi ser dig, er vi ikke længere i vores fysiske kroppe?
SAINT GERMAIN: Så absolut. I vil ønske at være i jeres fysiske kroppe. Det er en stor gave i at være her på Jorden og det er en stor gave i at være i jeres fysiske tilstand. Så det er noget Tobias og jeg vil opfordre alle til - at have valgmuligheden til at træde ind og ud af jeres fysiske krop. Nogle få af jer vil forlade jeres fysiske kroppe og se tilbage på den og… (latter fra tilhørerne) og beslutte jer for at starte forfra. Men det vigtige her er, at I ikke vil behøve at gå igennem den traditionelle fødselsproces for at gøre det. I behøver ikke blive født gennem livmoderen. Det biologiske stof.… en helt anden diskussion… vil være der og vente på, at I tager bolig i det. Men for at svare på spørgsmålet, nej, I behøver ikke at opgive jeres fysiske krop, medmindre I selv ønsker det.
Det er hele formålet med bevægelsen ind i den Nye Energi - det er at forblive legemliggjorte, forblive legemliggjorte og alligevel være frie. Tak.
SHAUMBRA 5:Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 6 (fra Internettet, læst af Linda): Tobias, min mor, Mary, er tilsyneladende meget syg i øjeblikket. Jeg vil beskrive hende som et særdeles begejstret, ærligt og kærligt menneske, så hendes sygdom giver ingen mening. Jeg famler i mørke og beder til at den større sammenhæng, ved hvad den gør. Det er meget frustrerende ikke at vide noget og hvis hun udfører planetarisk arbejde, så vil jeg bede om hurtig bedring eller i det mindste en eller anden form for lindring for hende. Hun har ofret en masse i sandhedens navn og jeg beder at om hun kunne få lidt tilbage. Hun er alt for forvirret og syg til at kunne bede om det selv, så jeg gør det på hendes vegne. Det er alt sammen udmærket at have tillid til den større sammenhæng, men nogle gange er vi bare mennesker og det kan være en temmelig hård omgang.
SAINT GERMAIN: Ja, det kan det sandelig, så længe du godtager denne tro på døden. Jeg vil gerne bede dig først om at være meget modig og frygtløs og acceptere den proces hun gennemgår. Acceptere, at hun på et eller andet plan har valgt dette. Det kræver ultimativ medfølelse fra din side. Jeg vil også bede dig om at give slip på forbindelsen. Du er så forbundet med denne person, at du bogstaveligt talt gør det svært for dem, at bevæge sig ind i deres næste planer. Du har mange fordomme om hvad der er rigtigt og forkert, mange fordomme om hvordan tingene bør være. Med dem vil det blive meget svært for dig at bevæge dig ind i den Nye Energi. Du holder stadig fast i den Gamle.
Det vil kræve en total given slip og en total accept, selv en løsrivelse fra kærlighedens bånd, så mærkeligt det end lyder. Kærlighed har ingen bånd. Den tillader frihed for hvert væsen, hver en ting, hver en smule energi og hvert potentiale. Kan du betragte dette som en hellig og velsignet proces, som din kære gennemgår? Kan du holde op med at se på døden som en afsluttende ting? Kan du forstå, at der er sådan noget som sjælens udvikling, overgang ud af kroppen, især for de som stadig er i den Gamle Energi? Vi vil bede dig om at tage et kraftigt blik på dine trossystemer, fordi dette spørgsmål i virkeligheden ikke handler om din mor. Det handler om dig.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 7 (kvinde ved mikrofonen): Hej. Jeg har bemærket at der er en del musik i Crimson Circle og det virker som om, det er en meget vigtig ting og jeg tror, at der er mange blandt publikum, der vil være enige i, at musik er vigtigt for dem. Og jeg kan huske at Saint Germain har nævnt noget om musik og energi, så jeg ville høre om du kan gå lidt mere i detaljer omkring musik og energi?
SAINT GERMAIN: Det vil vi gerne i en vis udstrækning, men vi vil have en særskilt diskussion udelukkende om musik. Musikken opererer på mange forskellige niveauer, selv udover antallet af den menneskelige stemmes niveauer. Åh, vi er ved at begive os ind i en smule overjordisk videnskab her, men typisk opererer den menneskelige stemme på omkring 20 forskellige niveauer… vi prøver at skubbe information igennem Cauldre - men 20 forskellige niveauer. Man kan ikke altid høre det med sine ører, men der er mange andre energiplaner som den opererer på. Det er faktisk ret begrænset.
Musik udvider dette eksponentielt. Og afhængig af hvilken type instrumenter der er brugt og hvordan musikken er skabt, opført og optaget, så kan den bogstavelig operere på tusindvis og atter titusindvis af forskellige energetiske niveauer. Så man hører ikke blot ordene, men man begynder at sanse på forskellige niveauer.
Når musikken bliver tilført i forskellige sekvenser og med forskellige typer af mønstre, kan den være særdeles effektiv i at få forskudte energier i krop, sjæl og ånd til at komme tilbage i balance. Musikken kan bruges til at skabe en hellig energi og som I ved, kan musikken også bruges til at sprede energien og gøre den endda mere uberegnelig og udenfor sig selv.
Så for de af jer, der laver musik, optræder med musik for tiden eller bare nyder den - I modtager multidimensionel energi. Det er en udmærket måde at formulere det på, for musikeren, Skaberen kan begynde at trække energi fra andre dimensioner, englesfærerne, selv fra vores sfærer, ind i musikken, der bliver afspillet. Igen, den måde den er… de instrumenter der er brugt og indspilningsmetoden, selv afspilningsmåden, betyder noget. Der er f.eks. tidspunkter, hvor vi ikke ønsker vores beskeder optaget af forskellige årsager og vi ønsker ikke, at de blive afspillet igennem bestemte medier, fordi disse bogstaveligt talt kan forvrænge rytmen og musikkens mangfoldighed, Selv energierne, der kommer igennem os.
Så du berører et spændende emne og der er nogle der lytter lige nu, og nogle der er til stede her, som bliver motiveret og opmuntret til at skabe ny musik. Slip tanken om hvordan musik blev skabt tidligere og begynd at arbejde med den nye musik. Vi vil lave en af disse lektioner om musik meget snart. Tak.
LINDA: Har noget af alt dette mon noget at gøre med, hvorfor vi har haft så store problemer med vores udsendelser?
SAINT GERMAIN: Der er forskellige grunde, og vi vil helst ikke have I bliver for ophidsede over dette, men der er energier, der direkte arbejder på at sikre at udsendelsen ikke går igennem. Og som bliver brugt til at forvrænge og bryde disse energier, der bliver sendt ud over Internettet. Og der er en bevidst indsats til at det ikke skal lykkes. Og man kan søge efter alle mulige mekaniske eller fysiske årsager til forstyrrelsen i systemet, men det kommer energetisk fra andre planer. Det bedste der kan gøres er, at ignorere det og blive ved med at gøre hvad I gør, for selv om man ikke kan lytte med direkte, så kan man selvfølgelig tilbyde det her på mange andre måder. Så bliv ikke forskrækkede over dette. Tak.
LINDA: Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 8 (fra Internettet, læst af Linda): Jeg føler at Isis´ sår, også er et sår mænd har. Jeg har talt med min mandlige partner om det, og vi følte begge smerten, kvinders vrede, samt mænds skamfuldhed og kom til at græde. Kan du sige noget om dette?
TOBIAS/SAINT GERMAIN: Ja gerne. Vi talte om dette for nylig ved et af vores møder. Og vi bliver nødt til først og fremmest at sige, at hele opfattelsen af feminine og maskuline energier er fordrejet. Den feminine energi har fået et mærkat af at være en blidere og svagere energi, en mere sårbar energi. Dette er overhovedet ikke sandt. Det er en hypnotisk opfattelse, der er blevet udbredt i forsøg på at fordreje den feminine energi. Det feminine er faktisk den stærke af de to energier. Det maskuline indtager rollen som beskytter. De arbejder sammen og de er en del af ethvert menneske. Fordi du har en kvindekrop, betyder det ikke at du er ren feminin energi. Du er begge dele. Enhver mand er også bærer af en feminin energi i kroppen. De fleste undertrykker den og det er derfor I ikke ser flere mænd til de her møder, for de forsøger at undertrykke noget i sig selv, som de ved, er stærkere end det de ellers troede, var deres styrke. Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 9 (kvinde ved mikrofonen): Hej Tobias og Saint Germain. Som en der elskede at være stille og rolig og arbejde i kulissen, vælger jeg nu at være modig, frygtløs og lysende. Da jeg er ved at give liv til et internationalt filmselskab, vil jeg være glad for jeres assistance og velsignelse og enhver information I kan dele ud af.
TOBIAS/SAINT GERMAIN: Vi vil sige, at vores velsignelse og vores assistance er i alt, hvad du end vælger at gøre, lige meget hvad. Så dette koncept du arbejder med… vi vil tilbyde nogle enkelte forslag. Du skal ikke begrænse dig selv i det, for der er mere potentiale i det, end du selv er klar over lige nu. Forstå også, at der allerede lige nu, hvor du taler, bliver udviklet og dannet forbindelser. Forstå også, at der kommer en hel ny kommunikationsform… en slags ”alternativ virkelighed”… vi siger ”alternativ virkelighed”, fordi det er ligesom jeres film. Det er en virkelighed. Den er bare anderledes, end den I kender til.
Og disse alternative virkeligheds-produktioner - eller det vi gerne vil kalde dem: ”ny virkelighed”s-produktioner, som du bliver involveret i, vil også blive meget mere end bare film, meget mere end bare det visuelle på lærredet, musikken og lydeffekterne. Så vi vil gerne at du forestiller dig det, bagom hvad det har været. Det er et medie, der stadig er under udvikling, som igen har at gøre med at udsende vibrationer, beskeder, kommunikationer eller energier indeholdt i alle aspekter af denne kunstigt fremstillede virkelighed. Så det er en vidunderlig ting du er i gang med og du har forberedt dig selv på det gennem mange livstider og mange søvnløse nætter.
SHAUMBRA 9: Og mange vidunderlige drømmestadier. Tak fordi du dukkede op. Farvel.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 10 (fra Internettet, læst af Linda): Kæreste Saint Germain. Vær sød at forklare mig hvad der sker med min opholdstilladelse og hvad er løsningen? Din bror Moshe fra Rumænien.
SAINT GERMAIN: Javel … du bliver udfordret omkring hvem du er, og det manifesterer sig direkte i din identitetsfølelse. Du taler om den opholdstilladelse, som du har og det tvinger dig til, at se på hvem du er, Moshe. Du er ikke den, du tror du er. Du har hørt i diskussionen i dag om hele begrebet med hypnose. Du har gjort et fantastisk flot arbejde i at hjælpe med at holde energi fast på et sted som er meget helligt, energien i Rumænien og Transsylvanien og hele den region. Men du har også godtaget forestillingen om dit eget selv og det selv ønsker at gøre sig fri af dette nu. Så du bliver udfordret. Og vi vil hjælpe med til at udfordre dig, for at holde op med… til ikke at begrænse dig selv til den historie du har. Bliv ikke offer for din egen hypnose, som du ellers altid gør, for denne region bliver ved med at kalde dig tilbage igen og igen. Vi vil bruge lidt ekstra tid med dig udenfor protokollen her, men det er i sin essens, det der sker med dig og det bringer en masse problematikker og energier op i dig. Og det er en god ting.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 11 (kvinde ved mikrofonen): Adamas, tak fordi du er her i dag - og i den sidste måned har jeg følt din tilstedeværelse mange gange og hørt dig tale til mig. I de sidste seks uger er jeg begyndt at stille spørgsmålstegn ved dette, at glemme hvem vi er, glemme vores JEG ER-tilstand. I dag har du så bragt emnet om at være hypnotiseret på bane. Når du siger ”giv slip og accepter”, mener du så giv slip og accepter din essens eller din JEG ER-tilstand?
SAINT GERMAIN: Det handler om at give slip på dine begrænsninger og acceptere din JEG ER- tilstand. Dine begrænsninger er på en måde alle de historier du har skabt, aspekterne fra dine tidligere liv. De er kun historier, men der er en tendens til at tro, at de besidder kraften, at de besidder energierne. De er kun historier. Det handler om at give slip på dem.
De vil gerne forløses. De vil gerne sættes fri. De er i denne… denne form for krystallinsk struktur, som vi talte om før, fastfrosset i tid og rum, hvor de venter på at du skal lade dem få deres frihed. Når du gør det, slipper du dine begrænsninger og din accept af den hypnotiske tilstand du har været i.
Når du accepterer alting… alting… selv det du opfatter som vanvittige tanker i dit sind, når du accepterer det andre personer gør, når du accepterer dine børn, når du accepterer verden som den er, når du accepterer alt hvad der sker, så sætter det dig også fri på en hel ny måde. Det gør det muligt for dig at træde ud over hypnosens begrænsninger.
Hypnose kræver begrænsning. Accept lader dig slippe forbi disse. Så at acceptere, som er den medfølelse som vi taler om så tit, er så essentiel for din fuldstændige frihed. Det er meget enkelt og lad være med at lade det fylde så meget oppe i dit hoved. Tak.
SHAUMBRA 11: Okay, tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 12 (fra Internettet, læst af Linda): Har jeg bestemt at jeg ville tilbringe denne livstid alene? Er der en mand på hele denne jord, jeg kunne blive lykkelig sammen med? (latter fra tilhørerne) Forhold har enten været ikke-eksisterende, ugengældte eller håbløse. Jeg har arbejdet på at nyde at være alene og nu i årtiet før jeg skal på pension, har jeg stadig ikke fundet mig en karriere. Hvem pokker er jeg? (mere latter)
SAINT GERMAIN: Vi kunne tale meget længe om at være alene, for som jeg nævnte tidligere, efter Shaumbra indefrøs mig i denne krystallinske ubevægelighed, brugte jeg faktisk hundrede og tusinder af år alene med mig selv. Så du kender ikke til at være alene, sådan som jeg gør.
Du prøver… og vi ved du allerede vil være uenige i dette. Du er allerede i gang med at råbe af os. Du prøver at bygge videre på din gamle historie. Du prøver at bringe en partner ind i din Gamle historie og du prøver kun på at gøre din historie lidt mere behagelig. Hvornår vil du forstå, at det kun er en historie… det er bare en illusion… og det er på tide at slippe den? Alligevel, naturligt nok, prøver du at holde fast.
Som vi sagde før, under indflydelse af hypnose vil Jeg-aspektet gøre hvad som helst for at bevare sig selv, for at retfærdiggøre sig selv. Det vil endda prøve at bringe en partner ind, fordi det fortæller sig selv det er ufuldstændig uden. Det vil prøve at skabe karrierer for sig selv, og lidenskab.
Hvor mange af jer har mistet jeres lidenskab i løbet af de sidste år, fordi tiden er kommet til at lade den forsvinde? Den lidenskab tjente udelukkende som en historie-opbygger. Det er på tide at slippe alt det. Vi ved det er svært og alligevel er det så enkelt. Og alligevel bliver vi nødt til at vende tilbage til det om og om igen, for at lade jer vide, at det er tid til at give slip, for at fortælle jer, at I ikke behøver at klynge jer til de Gamle historier. I vil blive virkelig vrede på os, hvis vi hjalp jer med at bygge den Gamle historie endnu større. Det er på tide, at I skiller jer af med de gamle historier, så I kan se, hvem I virkelig er.
LINDA: Du kalder dig faktisk et slags offer for Shaumbra. Kan du hjælpe os med at forstå det lidt bedre? (latter fra tilhørerne)
SAINT GERMAIN: Ja gerne, og tidligere i shouden i dag gjorde jeg det meget klart, at jeg havde valgt at gå gennem denne dør. Der er ingen offerrolle omkring det, men jeg elsker at fortælle historier om det. (latter)
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 13 (kvinde ved mikrofonen): Hej. Det er faktisk meget svært for mig at stå her. Men jeg var nødt til at gøre det. Men jeg kan ikke rigtig forstå, hvorfor det er så svært. Men jeg gjorde det alligevel…
TOBIAS/SAINT GERMAIN:… Vi vil gerne bede dig om, at være helt stille et øjeblik her, og mærke den transformering du tillader dig selv at udføre, selvom det føles en smule ubehageligt heroppe på denne måde. Jeg vil bede dig om at mærke Shaumbras kærlighed omgive dig lige nu, elske dig. Vi vil bede dig om at mærke, at du virkelig i sandhed ikke sidder fast i dette her… at det ikke… at det bare føles svært, det er det faktisk ikke. Det føles bare som om der er sket fejltagelser, men det er der ikke.
Jeg vil bede dig om et øjeblik at mærke, at det alt sammen er en illusion. Og alting vil fortælle dig, at det ikke er det. Alting vil forsøge at fortælle dig, at det er virkeligt. Men det er det ikke! Det er en illusion.
Der er energier indeni dig, der vil flyttes. De vil skylles ud, de vil sættes fri. Men der en del af dig selv, der følte at de burde blive, hvor de var. En del af dig følte, at du skulle gennemgå en lidelse og mere end noget andet, hvis du kigger virkelig dybt ind i dig selv, vil du se, at en del af dig var bange for den du virkelig er. Så du skabte denne vidunderlige kunstige verden (matrix, støbeform) omkring dig. Denne vidunderlige kunstige verden, der blev skyld i, at du ikke trådte ud - ikke er den du er - er forblevet under din egen fortryllelse. Det forekommer kun, som om det er hårdt. Det fremstår kun, som om det er svært.
SHAUMBRA 13: Jeg har det fint, men dette, at stille sig op foran folk og stå her.
SAINT GERMAIN: Ja… men det handler ikke kun om at stå her eller om at stå op foran folk, men det drejer sig i virkeligheden om - at være den du er - ikke at gemme sig, ikke at holde sig selv undertrykt og gemt væk, som man siger. Det er meget mere end bare frygten for, at stå foran andre. Det går ind i hele aspektet omkring frygten for at være den du er, frygten for at lukke dig selv ud af den kasse nu.
SHAUMBRA 13: Tak.
TOBIAS/SAINT GERMAIN: Ja sandelig… og alene ved at stå her i dette øjeblik, har du tilladt energierne indeni dig at forandre sig, at blive flyttet og du vil komme til at føle en vis effekt af dette i de næste par dage, en slags forløsning, rengøring og udrensning. Og dette er godt for dig lige nu.
SHAUMBRA 13: Det har været sådan cirka indenfor de sidste to år, hvor jeg har haft denne indvending, ”Nej, jeg vil ikke stille mig op foran folk”, så jeg var meget modig i dag.
TOBIAS/SAINT GERMAIN: Sandelig, sandelig. (klapsalver)
SHAUMBRA 13: Så kan jeg gå ned nu? (latter)
TOBIAS/SAINT GERMAIN: Eller du kan blive ved med at stå der. (mere latter)
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 14 (kvinde ved mikrofonen): Hej. Jeg ville høre, om du kunne hjælpe mig med at få belyst nogle af de seneste hændelser, der har været i mit liv og de mennesker, der er blevet en del af det… og også specielt det der hændte for et par dage siden og hvordan kommer jeg videre med det?
SAINT GERMAIN: Ja, vi vil gerne bede dig om ikke at være helt så kryptisk og dele flere detaljer med os, for de som kan få gavn, af det du siger.
SHAUMBRA 14: Det handler, om det her sorte hul, jeg har følt at jeg har befundet mig i, i de sidste to måneder. Om hvordan jeg kan forløse denne energi, så jeg kan komme videre, for jeg kan slet ikke genkende mig selv mere. Og den følelse af det der skete med mig for nogle nætter siden, hvor jeg var faldet halvt i søvn. Jeg ved ikke hvad det var, men det var en eller anden energi, der pressede mig ned i sengen, og jeg kunne ikke bevæge mig. Det skræmte mig og jeg ved ikke hvad det er.
TOBIAS: Vi vil bede dig om lige nu, at gå ud over noget af denne undertrykkelse og tillade dit eget selv at komme igennem. Hvad var det der skete? Hvad var det der skete? Det ved du allerede godt.
SHAUMBRA 14: Det tror jeg ikke, at jeg gør. Jeg føler, jeg er i et tomrum. Jeg føler at alting forandrer sig omkring mig, men jeg ved ikke, hvordan jeg selv skal komme videre.
TOBIAS: Men du siger, at du ikke ved, hvordan du skal komme videre, men det gør du. Så hvorfor gør du modstand? Hvorfor holder du dig selv i denne betingede tilstand af tro og forventer, at vi vil få dig ud af den?
SHAUMBRA 14: Ja det ville have været rart! (latter fra spørger og tilhørerne) Jeg ønsker ikke at holde mig fast… men jeg er forvirret.
TOBIAS: Så hvad var det, der pressede dig ned, hvad var det?
SHAUMBRA 14: Frygt?
SAINT GERMAIN: Det ved du bedst selv. (latter) Føler du, at det var udefra eller indefra?
SHAUMBRA 14: Det føltes, som om det kom udefra.
TOBIAS: Jeg vil gå tilbage til det Adamas sagde før. Under tilstanden af hypnose vil Jeg-aspektet gøre hvad som helst, for at retfærdiggøre sin eksistens, også få dig til at føle, at du befinder dig i et hul, og få dig til at føle, at du bliver presset ned, og at du ikke bliver tildelt din frihed, at du er magtesløs, at du ikke er en Skaber. Så hvad er det, der foregår her i dit liv?
SHAUMBRA 14: Jeg tror jeg prøver at lave nogle forandringer, der er skræmmende, der fører mig nye steder hen og jeg ved ikke, hvordan jeg skal bære mig ad.
TOBIAS: Ja sandelig… eller måske er en del af det igen hele denne frygt for at finde ud af hvem du er i virkeligheden, frygt for at lade dig selv bevæge dig ud af den Gamle Energi og de Gamle begrænsninger og virkelig blive den du er. Vi vil takke dig for at stå foran denne forsamling og udholde de her anstrengelser på denne måde, for du hjælper andre lige nu med at forstå, at det der forårsager mest frygt - og vi har været igennem dette med jer alle i jeres drømmestadie - at det der forårsager mest frygt, er at huske hvem I er. Dette skaber denne voldsomme reaktion i din krop - især når du træder tilbage ind i den tredimensionelle tilstand – stivner du. Du tillader dig selv at tro, at du er mindre, end du er. Der er denne intense frygt for at forløse dig selv, denne intense frygt for at være den du er. Så du bliver nødt til at tænke over, hvorfor denne frygt er der. Hvordan kan du overhovedet frygte den du er? Hvordan? Hvordan kan du også frygte at være Gud?
SHAUMBRA 14: Fordi det er ret overvældende?
TOBIAS: Ja, sandelig. (latter)… sandelig. Måske er den frygt det bringer op i jer alle først og fremmest, at det er en rimelig stor rolle at skulle udfylde - at være Gud. Men det er det kun i den nuværende hypnotiske tilstand I er i, den måde hvorpå I tror på Gud, at Gud er stor og magtfuld og styrer alting. Så der er denne intense frygt for, at det ikke er muligt for jer, at udfylde den rolle.
På den anden side, er der frygten for, at der måske slet ikke er en Gud. Måske er I bare resultatet af et kosmisk uheld, som skabte livet her på Jorden og at I lever et enkelt liv og så dør I og der sker ikke mere. Der er ingen Gud - det er den anden frygt.
Så der er disse to former for frygt, der får dig, ja faktisk jer alle, til at fryse fast i sporet og skaber imaginære forestillinger om sorte huller og væsner, der presser jer ned og får folk til at tro på konspirationsteorier og alle de andre ting, der bare holder jer fast.
Så hvis du kunne slippe alle trossystemerne og alle de hypnotiske følgevirkninger, som du bærer rundt på, om hvad Gud er og ikke er, og bare lade dig selv mærke hvad Spirit er og altid vil være, så er der ingen rolle at udfylde. Der er intet fodspor at følge i. Det handler alt sammen om, at lade dig selv opleve dit Gud-selv indeni - endnu en gang.
Ja det virker rigtigt nok som om al mørket, al vreden, al hadet og al angsten træder i forgrunden ved dette vendepunkt og det gør det. Men du er ikke den eneste, der oplever dette. Så nu er det på tide at overskride dette og Adamas vender faktisk tilbage ved vores næste møde, for at vise alle hvordan de faktisk kan bevæger sig ud af dette. Men du har bragt et rigtig dejligt problem på bane, tak.
SHAUMBRA 14: Selv tak.
LINDA: Sidste spørgsmål, hvis det er din beslutning.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 15 (kvinde ved mikrofonen): Kære Saint Germain, Adamas, mit spørgsmål er - er det generelle fald i menneskelig intelligens samt alle former for fødsels defekter… retardering… DAMP, alle den slags ting vi ser nu i vores civilisation… er de resultaterne af eksperimenter, som vi arbejdede med i Atlantis, ligesom det du talte om før? Og er det derfor, at så mange af os tjener menneskeheden og hjælpende professioner? Og er vores karma/ansvar for den lidelse, som det ser ud til at vi skabte… er den… kan vi gå ud af den nu? Kan vi forlade det nu? Er det slut, etc.? Tak.
SAINT GERMAIN: Sandelig ja… rigtig gode spørgsmål. Den vigtigste grund lige nu til forstyrrelserne og sygdommene i biologien – og hvordan siger vi det – ændringen af den menneskelige hjerne, er sådan set ikke direkte relateret til Atlantis, selvom der er nogle marginale elementer derfra. Men lige nu, er det mere en kombination af menneskenes individuelle karma. Og når der ikke er en accept af eller vrede imod, hvem de er og de bringer det ind i materien, så viser det sig som sygdomme og ubalancer.
Der er også nogle mere overordnede gruppe-bevidstheds grunde for nogle af de ting der sker. Der er grupper af mennesker, der direkte arbejder på, at ændre DNA strukturer. Og dette har nogle gange en tendens til at forårsage nogle forstyrrelser i biologien. Der er ligeledes andre, der udlever gruppe og familiekarma og det vil igen forårsage forstyrrelser.
Der er f.eks. denne sygdom der kaldes AIDS… det er en manifestation af menneskehedens seksuelle skylds-bevidsthed, som de som er 13-strengede – det I kalder bøsser og lesbiske - har påtaget sig, på vegne af menneskeheden, for at hjælpe til med bedre at kunne forstå den seksuelle skyld. Men som vi har sagt før, så er det ikke nødvendigt for dem at gøre dette mere. Der er andre måder at håndtere energiforandringer og problemer på.
De mentale ubalancer, som du nævner, er for tiden ofte forårsaget af forandringerne i energierne, der går fra at være mental, hjernemæssig intelligens, til guddommelig intelligens. Hjernen gør faktisk oprør og lukker næsten helt ned i mange tilfælde, fordi den vil lettes for den byrde den har fået og det forårsager en nedbrydning af de Gamle hjernebaserede evner. Men for de mennesker som er parate, vil de guddommelige evner hurtigt tage over, hvor hjernen står af og strække sig langt udover dette.
Så, kroppen er en interessant ting. Det er et meget skrøbeligt stof, det er en meget skrøbelig form for organisme. Den har været modtageligt for sygdom og en masse andre typer udsving. Men som vi har talt om for nylig, er vi ved at nå det punkt, hvor kroppen ikke behøver at lide og hvor den ikke behøver at tage størstedelen af det, der foregår i det indre af personens sjæl.
Vi er ved at nå det punkt, hvor kroppen kan forblive i balance, ligesom med Saint Germain energierne. Han vedligeholdt sit udseende, så han blev ved med at se ud, som om han var et sted i midten af trediverne til midten af fyrrene… han mente, det var den mest passende alder at være i. Han bibeholdt det udseende, selvom hans krop var en del mere end hundrede år gammel. Og dette er noget som I alle kan gøre. Tak for spørgsmålet.
Vi kan tage et mere.
LINDA: Tobias, vil det være lidt af det som Brian havde om transformationen i England måske eller er det…?
TOBIAS/SAINT GERMAIN: Jeg vil gerne have et spørgsmål mere, og så kan vi tale om det andet.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 16 (fra Internettet, læst af Linda): Tobias, det foredrag om ”overflod” du holdt i San Diego november 2004, får mig til at tænke over de mennesker, der hele tiden har overtræk på deres kreditkort. Troede de, at de havde indstrømning, men havde det ikke alligevel? Vær venlig at uddybe dette.
TOBIAS: Ja, vi kunne tage en lang diskussion om kreditkort. Vi kalder dem for ”karmakort” på vores side (latter fra tilhørerne). Den grundlæggende udfordring eller vanskelighed her, er at tro på at det at gå ud at anskaffe sig ting, vil bringe overflod ind i dit liv. Men du bærer stadig et problem med ”mangel på overflod”. Du bærer stadig på den hypnotiske opfattelse, at der er begrænsninger på overfloden i det økonomiske system. Så hvad enten du tillægger det et kreditkort eller ej, så har du stadig dette grundlæggende problem. Faktisk - vil det bare fortætte problemet og kaste det lige tilbage i hovedet på dig. Så vi må have en lektion mere, om hvordan vi klarer disse problemer med overflod.
Ja disse kreditkort er… ja de er simpelthen en anden form for hypnose, som siger: ”Her, brug det her kort, så vil alt ordne sig… i et par dage”. (latter) Men så kommer uhyret tilbage endnu større end før. Så det er ikke en god måde at løse problemerne på. ”Overflod” vil manifestere sig øjeblikkeligt i Nu´et. Man behøver ikke at friste det med den ting, der hedder ”kreditkort”. Tak.
Med dette, Shaumbra, vil vi lukke ned for vores energier. Der bliver en kortere diskussion nu, som vi gerne vil have I retter jeres opmærksomhed mod og giver energi til, men fra vores side vil vi fjerne os fra Cauldre nu, for hans krop er ved at blive træt. Vi ser frem til en meget spændende næste måned med jer alle.
Og således er det!
Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com Alle rettigheder reserveret.
Tilbage
|