
Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.
Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2004 - 2005 Legemeligørelse Serien
Serien om Legemliggørelse - Shoud 7 – Sjælens Frihed -del II
Spørgsmål og Svar - med Saint Germain
Præsenteret for Crimson Circle
5. februar 2005
Vi er tilbage i klasseværelset. Jeg er professor Adamas også kendt som Saint Germain. Det var vidunderlig musik der blev spillet. Musik gør noget ved energi. Det vil vi komme ind på ved en anden lejlighed.
Men, vi må sige, Ralph, at du må gå ud over dine begrænsninger her. Du har en overflod af musisk talent, du ikke lader komme til udtryk. Og du vil fortsætte med at have den smerte, indtil du slipper dig selv løs. Vi besvarer dit spørgsmål, inden du stiller det. (bifald og mumlen)
Med Ralphs tilladelse bruger vi ham som eksempel her, Shaumbra, fordi energi kan være fastlåst. Det er derfor, vi har ændret rækkefølgen i dag. I er så vant til at høre Cauldre og Linda have deres snak. Og så er I vant til en kanalisering. I bliver lullet i søvn. Det gør I også i jeres egne liv. I kommer ind i rutiner. I vågner sædvanligvis op på det samme tidspunkt. I spiser det samme. I har den samme arbejdsmåde. Kør en anden vej til arbejde en dag. Kom ud af de energimønstre, I befinder jer i. I bygger disse mønstre op, så de er faste som bjerge. Det er tiden at begynde på ændringer. Gør noget anderledes.
Det kan I ikke lide at gøre, fordi det ”sædvanlige” er behageligt for jer. I forstår hvordan energi responder til jer, når I gør tingene i et mønster. Den svarer almindeligvis på den samme måde. Den har ikke svaret på den sædvanlige måde på det seneste, for der er noget indeni jer, som prøver at tvinge jer til at komme ud af jeres mønstre og rutiner. Jobs vil blive mistet. Ægtefæller vil gå. Der vil ske ting i jeres liv, fordi I på et meget dybt plan, prøver at komme ud af jeres rutiner.
Vi har ændret rækkefølgen af Shoud’en i dag, for at hjælpe jer med at komme ud af rutinerne. Det er tiden at bevæge energierne. Det betyder at komme ud af de mønstre, I har haft tidligere. Prøv forskellige andre ting fra nu af og til vores næste møde. Prøv forskellige måder at gøre tingene på. Det kan være lidt besværligt i begyndelsen, men det vil fjerne en så begrænset struktur for energien. Hvis du har en speciel måde at synge… en speciel måde at udføre dit job på… en speciel måde at meditere på… eller en speciel måde at trække vejret på. Gør det anderledes. Kom ud af rutinerne.
Jeg kom til Ballard familien, da jeg kanaliserede gennem dem i 1930’erne. Der kom jeg til Guy Ballard på et bjerg, for at prøve at demonstrere et punkt for ham og ikke fordi jeg kan lide at bo på et bjerg eller være der. Men han var blevet så fastlåst i sig selv. Vi havde aftaler fra tider langt tilbage, at vi skulle arbejde sammen. Men jeg ønskede at vise ham, hvordan man kan skabe et fast bjerg af energi som var næsten uundgåeligt. Men ser man illusionen deri og ser man hvordan energierne er sammensat, så kan man til sidst komme væk fra det. Kanaliseringerne, jeg lavede gennem Guy og senere gennem Edna Ballard var forskellige fra det, jeg gør nu, fordi bevidstheden er anderledes og fordi denne gruppe absolut er anderledes, meget anderledes.
I dag har vi talt om, hvad energi er. Vi har talt om det faktum, at der i virkeligheden ikke er noget, der kaldes energi. Det er ingenting. Energi findes ikke på dette sted I kalder himmelen eller i Home. Der findes ikke energi der.
Energi er blot et potentiale, der kommer til udtryk. Potentialer ligger i en neutral værenstilstand, indtil de aktiveres eller udtrykkes. Et godt eksempel I jeres egen kultur lige nu, er benzin. Benzin er neutralt, indtil det bliver aktiveret. Indtil det sendes gennem noget som skaber et momentum som fremkalder et potentiale. Det bliver f.eks. sendt gennem jeres bil. Og benzin bevæger bilen. Benzin var et potentiale, som fandtes mens den befandt sig i tanken og derefter blev aktiveret. Vi siger, den blev aktiveret, da I trådte på speederen, da I startede bilen og alle disse andre ting.
Det er alt sammen fantasi. I bruger jeres fantasi. Men fantasien synes så virkelig og så håndgribelig, at I definerer den som dette sæt af begivenheder, der sker. Det er blot jeres fantasi. I udtrykker et potentiale. Det er alt, hvad energi er. Når I forstår dette… når I forstår, at I ikke kan styre det… når I forstår, at det i sandhed, i dets kerne, ikke har nogen dualistiske elementer… når I forstår, at det i dets kerne almindeligvis er noget intet, som venter på at blive udtrykt. Så kan vi begynde at arbejde. Derefter kan I lave ting som omskabelse.
Begynd ikke på det nu. Løb ikke hjem og tag jeres diamanter og prøv at klare fejlene. Vi vil starter på et grundlæggende niveau. Vi begynder med de enkle ting. Og som jeg sagde tidligere i vores Shoud, så vil I komme til at forstå, hvor enkelt alt dette er. I vil komme til at føle jer dumme, når I lærer, hvor enkelt det er. Og det kan jeg fortælle jer, fordi jeg har følt mig dum, efter at jeg i mange livstider havde stræbt og prøvet, og anbragte mig selv i den dybeste afgrund, jeg nogensinde kunne forestille. Jeg følte mig dum. Jeg følte mig nærmest som en idiot, fordi jeg overså nogle af de reneste enkle fakta… men det er noget som I er nødt til at gøre… det er noget, vi alle må gøre, for at nå til dette punkt.
Før vi begynder vores diskussion, vores spørgsmål og svar, så vil jeg gerne takke alle Shaumbra, for denne lejlighed til at komme ind i denne virkelighed her og dele dette rum med jer. Det er en stor ære, og jeg ved godt, at jeg måske er en smule direkte i dag. Men I må igen huske på, at I er dem, der har bedt om det. I er dem, som siger, ”Lad os få mere fart på. Lad os komme til noget af kernematerialet her. Lad os forberede os på dette kvantespring for bevidstheden, som vil ske”. I har bedt energierne fra Crimson Rådet, inklusive Tobias, Kuthumi, Ohamah, Quan Yin og alle resten af os, om at føre jer meget hurtigt frem nu. I har bedt os om at føre jer ind på niveauet af at være sande lærere. I har bedt os om at føre jer ud over nogle af disse Gamle Energi måder. I vil blive forberedt på denne kommende begivenhed i 2007.
Og med dette, lad os diskutere.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 1(fra Internettet, læst af Linda): Tobias, jeg har haft en tumor i min højre hånd i ca. 12 år. Kan du fortælle mig årsagen og en kur derfor?
SAINT GERMAIN: Fastlåst energi… Jeg er ikke Tobias… men det er fastlåst energi. Alle sygdomme i din krop er energi, som er fanget og fastlåst. Og man kan sige en ting om energi og det er, at den ønsker at bevæge/flytte sig. Den ønsker at flyde. Den har ingen dagsorden. Den har virkelig intet selvstændigt mål.
Men der er en medfødt egenskab om, at den ønsker at fortsætte med at flyde. Når rå, ren energi fra ”feltet” aktiveres, ønsker den at fortsætte med at flyde. Den kan aldrig vende tilbage til ”feltet”. Så inden i sig selv finder den ud af, at den ønsker at fortsætte med at flyde.
Denne tumor i din hånd er fastlåst energi. Vi vil i næste måneds diskussion tale om, hvordan man bogstaveligt talt får den til at bevæge sig igen. Vi ønsker ikke, at du går ind i alt dette om tidligere liv… om ting, du har gjort forkert… og om alt det andet. Vi behøver end ikke at se på kerneårsagen til, hvorfor den er der. Den er der. Der var en årsag dertil. Du spærrede energi inde og den manifesterede sig i din hånd. Der er måske nogle enkle antydninger heri. Healing arbejde, som gav bagslag. Vi vil ikke gå ind i disse detaljer, hverken de følelsesmæssige eller de mentale detaljer. Men vi vil tale om, hvordan man kan lade den bevæge sig. I er Energi flyttere. Tak.
LINDA: Saint Germain, jeg vil være sikker på, at jeg ikke var for hurtig. Det var tremor, en rysten, ikke en tumor. (amr.: Tremor ikke Tumor)
SAINT GERMAIN: Det samme. Det er den samme energi, som er i dem begge. Og igen, vi kommer ind på dette i diskussionen næste måned.
LINDA: Ok. Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 2 (en kvinde ved mikrofonen): Hilsner Saint Germain. Jeg har et spørgsmål om hukommelse. Jeg har problemer med at huske. Hvis jeg efter fem eller ti minutter har gjort noget, så kan jeg ikke huske, jeg har gjort det. Og også fornemmelserne jeg får i hjernen og ned gennem den ene side af halsen. Har du noget om det?
SAINT GERMAIN: Hver gang du går fra et koncept, en illusion eller historie ind i et større væsen, så vil du miste din fornemmelse af forbindelsen eller kontakten, du havde med den. Du vil bogstaveligt talt komme ud af dine Gamle måder at tænke på. Din hukommelse vil blive påvirket. Du er ikke den eneste, som gennemgår dette. Der er Shaumbra over hele verden, som oplever dette. Det tvinger dig til at bevæge dig. Fra at være et mentalt væsen eller et intellektuelt væsen til at være et Guddommeligt intelligensvæsen. Når du prøver at gå tilbage til dine Gamle måder at huske, og det prøver du på… så bliver du lidt skræmt og du prøver at holde fast. Det tillægger energi. Det fastholder denne energi. Og det bliver endnu mere frustrerende.
For alle jer, som oplever dette som kaldes hukommelsestab - slip det. Det er en naturlig proces. Slip jeres Gamle måder at bevare informationer. Der er en anden mere effektiv og virkningsfuld måde.
Så, I går blot gennem en proces. I føler nogle af virkningerne komme tilbage i jeres kroppe. I gennemgår en del smerte på grund af dette. Så slip det. Og ja, der vil være nogle kortsigtede konsekvenser deraf i din menneskelige virkelighed. Men i det lange løb - vil det tjene dig godt.
SHAUMBRA 2: Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 3 (fra Internettet, læst af Linda): Utilsigtet, der er et lignende spørgsmål, men jeg vil godt fortsætte. Det er et lignende spørgsmål, blot handler det om et barn. Min nevø har en tumor i sin fod. Han har fået kemoterapi. Nu er der kommet en ny tumor. Mulighederne er, kemoterapi eller amputering. Hvad er det, vi skulle føle her eller lære?
SAINT GERMAIN: Det er et lignende spørgsmål. Og endnu engang har det at gøre med fastlåst energi. I kan så bruge noget af jeres moderne medicin, som kemo eller lignende ting til at slå nogle af disse sygdomscentre ihjel. Eller for at fjerne den fastlåste energi. Men almindeligvis vil den vise sig igen… på et andet tidspunkt og et andet sted i kroppen, fordi det blot er fastlåst energi, som er blevet fordrevet og den bevæger sig nu til et andet sted.
Det er derfor cancer er sådan en vanskelig ting at håndtere, med mindre du er kommet til kernen af frigivelse af fastlåst energi. På en måde, når I… her taler vi om cancer… når I tager energier, som kommer ind igennem jer… ind i jeres jordiske virkelighed… og I låser dem inde… og på den måde har dem fastlåst… som jeg nævnede - så har energien en tilbøjelighed til at ville fortsætte med at bevæge sig eller udvikle sig. Det er meget det som sker, når I befinder jer i en cancer-tilstand. Den vil prøve at forevige sig selv og det gør den på en måde, som til sidst vil ødelægge kroppen.
Der er en nemmere måde at håndtere det på. Og det er, virkelig at gå ind i, og gøre den fastlåste energi fri. Det vil vi komme ind på i vores næste diskussion. Vi vil tale om, hvordan man meget nemt og glat kan gøre de fastlåste energier fri. Der er nogle af dem, der lytter lige nu… Cauldre havde brug for at tage et dybt åndedrag… der er nogle, som lytter lige nu, som lærer, hvordan man gør dette og kommer til forståelsen af, at man ikke skal bekæmpe en cancer… Man kan ikke få den ud af sin krop ved hjælp af viljen. Man må tillade energiernes naturlige strøm at vender tilbage.
I finder at denne samme ting også sker i jeres land. Det, som sker i jeres kroppe, sker også i jeres land. Der er fastlåste energier. Og før eller siden, så vil de bryde ud. De har behov for at komme videre. I så det her for kort tid siden i hændelserne omkring bølgerne, jordskælvene og resten af alt dette. Der er en direkte sammenhæng. Når vi går i gang med at hjælpe jer til at forstå, hvordan energier og fantasien arbejder sammen i kroppen, så vil vi også bevæge os ind i nogle større områder af Jorden. Vi vil bevæge os derind, for at hjælpe med at lindre noget af trykket og den fastlåste energi i Jorden. Men endnu engang, prøv ikke på det endnu.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 4 (en kvinde ved mikrofonen): Saint Germain, mange tak for dit budskab i dag. Jeg følte mig meget tiltrukket af arbejdet du nævnede omkring den Ny energi hypnose. Jeg vil gerne vide noget om undervisningen, sådan som du underviser. Vil du komme til os individuelt? Eller vil det være en klasse, hvor vi samles fysisk? Og, er det en del af det Nye Energi arbejde, jeg har ventet på?
SAINT GERMAIN: Jeg kommer til nogle af jer individuelt først. Så vil vi på det rigtige tidspunkt mødes fysisk. Jeg ønsker ikke at komme ind på præcise datoer. Du vil … de, som jeg kommer til, vil vide, at jeg er der og at vi vil arbejde med dette. Der er… det vil blive en eksperimenterende form for gruppe.
Der er enorme muligheder forbundet med det, I normalt kalder hypnose. Og her vil vi kalde det ”energicentrering”. Jeg kan med det samme fortælle dig, at en stor majoritet af dem, som er her og de som lytter med, er ”energicentrerede” lige nu. I er under en form for hypnotisk trance, men en form, som I har indvilliget i. I gør ikke dette her blot på grund af min vilje eller mit ønske. Men jeg har en dejlig tid med det. (nogen latter)
Vi vil se på nogle af disse energier, som jeg også gjorde sammen med Mesmer. Og vi vil se på, hvordan de kan bruges ved healing. Der er nogle interessante og ganske vanskelige ting her. Der er nogle vidunderlige måder at arbejde med energi på, men modtageren, den du behandler, må være villig til det i sit inderste.
Som du ved, kan der være en overflade healing som bliver brugt. Mange af jer behandlere, har gjort det. I laver en overflade healing, men problematikken genopstår. Så føler både I og klienten sig dårlig tilpas. Så vi må gå ind på nogle af de dybe, dybe indre planer og have en meget ren forståelse af, hvordan energier virker. Men vi takker dig for dit spørgsmål. Og vi må sige til jer alle, at der er forskelligt arbejde til hver enkelt af jer. Og måske, måske ikke, bliver I kaldet til denne specielle ”klasse”, hvor vi taler om ”energicentrering”. Men der er masser af arbejde til jer alle. Det her er ikke en elitegruppe. Det er blot en anden gruppe. Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 5 (spørgsmål fra Linda): Saint Germain, er der noget bemærkelsesværdigt omkring det faktum, at der er et utroligt antal nye ansigter blandt tilhørerne i dag - og timingen for alt dette. Og jeg formoder, at det er det samme for den direkte udsendelse?
SAINT GERMAIN: Det er der virkelig. Vi bevæger os til et nyt plan. Tobias har været på hele tiden indtil nu. Men vi vil komme ind på noget af det mere specifikke, noget med ”mere kød på” omkring alt dette arbejde. Og vi vil vise jer, hvordan man arbejder med energier lige nu.
Vi har lavet meget arbejde i løbet af de seneste år, med at give jer en forståelse af, hvem I er og hvorfor I er her. Du kan også udtrykkes ved at sige, at vi har lavet et arbejde med at luge dem ud, der ikke er parate til at gå til det næste niveau. Nogle af dem er gået videre, og… Cauldre ryster på hovedet af mig lige nu.
Men der er mennesker, som simpelthen ikke er parate til at gå videre til de næste planer lige nu. De er ikke parate til at udforske dybderne af, hvem de er. De er så tvundet ind i deres historier. Og de vil gerne fortsætte med at udleve dem.
Og det er i orden. Men det er det ikke for det arbejde, som vi gør i Crimson Rådet. Det er ikke en egoistisk ting. Som Tobias for nylig udtrykte, så er ego en vidunderlig ting. Det betyder ”jeg går”. Det skal forstås på den måde, at egoet er en måde at udtrykke dig selv i forskellige dimensioner. Så lad os ikke forbinde dette med nogen form for negativ ego-ting. Men ja, der er… din observation er meget præcis. Der er en årsag til de ny ansigter her.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 6 (en mand ved mikrofonen): Professor Adamas, jeg er meget glad for at du er her. Og jeg ønsker at give dig min personlige tilladelse til at komme og arbejde med mig, på en hvilken som helst måde, du måtte ønske. Jeg er så parat til at bevæge mig ud over at være fastlåst. Og det er i sidste ende spørgsmålet, jeg har i dag. Jeg havde mange spørgsmål. Jeg ville gerne sætte mig ned og bruge en hel dag sammen med dig og bruge dine indsigter, til at få alle svarene. Men alle spørgsmålene jeg havde, samledes i emnet omkring at være fastlåst. Så hvis der er noget, du kan sende mig af sted med, noget som kan hjælpe mig til at forstå, hvad jeg kan gøre i mit ”her og nu”, for at flytte mine energier - i stedet for at være fastlåst i dem - så vil jeg påskønne det?
SAINT GERMAIN: Selvfølgelig, og det, jeg vil dele med dig, gælder for jer alle sammen her. I har været – som du kalder det – kørt fast i jeres historie. Du har været så følelsesmæssigt forbundet med din historie, som har varet i tusinder af år. Og det påvirker dig. Skyld er forbundet hermed.
Der er en byrde, som du har påtaget dig. Og så er du simpelthen kørt fast i din historie. Prøv forskellige måder at gøre tingene på nu. Forstå, at det blot var en historie. Det var et aspekt af dig.
Jeg har aspekter af mig, som er… nogle er vidunderlige og nogle er bedrøvelige. Men jeg måtte erkende, at det var mine skabelser… jeg gav dem liv… jeg gav dem et udtryk. Men de var blot ”en historie om mig”.
Du fortsætter med at ønske at gå tilbage til din historie. Du ønsker at gå tilbage til en æra for 2003 år siden. Og det kan du ikke. Så du opdager, at du går i cirkler. Og det er tiden at erkende dette, at der er mange andre ting for dig at gøre her. Der er potentialet til at undervise, som du ved og allerede har gjort. Der er potentialet for visse typer af direkte energiarbejde. Og som jeg sagde tidligere, så er det simpelthen blot tid til at komme i gang med det. Og vi påskønner det arbejde du har gjort. Men det er tid til at bevæge sig videre. Tak.
SHAUMBRA 6: Tak.
SAINT GERMAIN: Du bruger for meget tid på at tænke over det.
SHAUMBRA 6: Tak … jeg ved det egentlig godt. (nogen latter)
SAINT GERMAIN: Ja, og vi taler faktisk, det gør vi alle. Enhver af jer kan tale med mig på ethvert tidspunkt. I behøver ikke være kanaler, som I ser, Cauldre er, lige nu. Vi kan tilbringe mange dage sammen med at snakke. I må blot stole på jer selv. Tillad jer selv at være en smule tossede. (mere latter)
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 7: (fra Internettet, læst af Linda): Efter jeg er begyndt på flytning af energi er jeg blevet angrebet af tre forskellige mennesker, som jeg ikke kender, men blot passerede på gaden eller i bussen. De har råbt af mig, bandet af mig og en enkelt hviskede endog at han ikke kunne udstå mig. Jeg har prøvet at lade disse energier flyde igennem. Uheldigvis er jeg blevet skræmt af det. Hvorfor tiltrækker jeg disse møder? Og handler det om mine eller andre folks energier, som må gives fri?
SAINT GERMAIN: Der er fastlåste energier, aspekter af dig selv, som manifesterer sig i det, du tror, er fysisk form. Men det er blot en del af dig selv. Der er dele af dig selv, som terroriserer dig selv, dele af dig selv, som er bange for at du vil give dem fri til deres egen ødelæggelse. Det er et udtryk for din egen skyld. Det ”hele dig” kan skabe et inter-dimensionelt aspekt af dig selv, som synes at manifestere sig i den menneskelige virkelighed. Og hvis du rører eller tester det, så vil du forsikre dig om, at det er virkelig. Men i dette tilfælde er det blot aspekter af dig selv, som viser sig igen.
Jeg kan vise mig samtidigt mange steder, i mange forskellige karakteristiske mål aspekter (former) på samme tid. Og det kan I alle sammen. I tror blot, det er noget uden for jer. Jeg må endda… vi bevæger os ind i en lang diskussion her… men lad os fortsætte. Det er blot aspekter af jer selv.
Du må forstå, at du på ethvert tidspunkt har kommandoen, hvad enten det er et aspekt som dette der ikke har et sjæle væsen, eller hvis det er et andet menneske, eller en alien, eller hvad som helst, så har du kommandoen hele tiden. Du kan bede ethvert energetisk væsen om at de forlader din nærhed eller forsvinde hele ud af dit liv. Du kan sige dette til dem. Du kan forlange det af dem. Ofte vil disse aspekter komme tilbage og fortælle dig, at det kan du ikke, og de siger, at de ikke vil forsvinde. De afprøver dig, for at se om du ved, at du er Gud også. Men du kan kommandere dem til at forsvinde. Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 8 (en kvinde ved mikrofonen): Jeg er meget taknemmelig over at være her i dag. Og tak for at du er her. Hele tiden, siden jeg stod af flyet onsdag fra Californien, har jeg ikke været i stand til at sove særlig godt. Mine øjenlåg bliver ved med at falder i. Så forhåbentlig er der nogen, som hjælper mig et eller andet sted. Jeg arbejder med mennesker som er blevet forgiftet af tungmetaller. Og jeg har brug for min sunde sans. Og så har jeg lavet denne ”hukommelsesting”. Og det lille gamle par, jeg arbejder med, begynder at kunne huske tingene bedre end jeg gør. Det får mig til at tænke på at flytte. Jeg har to spørgsmål. Jeg tænker meget på at flytte fra Californien. Jeg arbejder på et lån til mit hus eller en refinansiering. Det har været meget stressfyldt. Og jeg er ikke sikker på, hvilken vej jeg skal gå… jeg er meget alene og har ikke tilknytning til nogen andre steder end i Canada. Og der tager jeg ikke tilbage til. Så jeg tænkte, om du kunne give mig et hint, måske nordpå. Jeg ved det ikke…
SAINT GERMAIN: Hvis du tillader dig selv for et øjeblik at fornemme potentialerne, som findes omkring dig. Der er potentialerne for nord, syd, øst og vest. Der er potentialer for nye jobs, nyt hus. Der er potentialet for at forblive fastlåst. Der er potentialer for alt hvad du på nogen måde kan tænke på.
Og det er DINE potentialer. De kommer ikke fra mig. De kommer ikke fra Tobias. Det er dine potentialer. De er næsten som små – lad os kalde dem – kapsler i kærlighed og respekt for dem vi arbejder med. Vi vil kalde dem små potentielle kapsler, som venter på at blive udtrykt og aktiveret.
En del af problematikken er, at du skal aktivere dem. Vi kan ikke gøre det for dig. Intet er forudbestemt. INTET ER FORUDBESTEMT. Der er mønstre, som kan lede dig til at tro, at visse ting kan ske i fremtiden. Men det er op til dig at vælge dem. Hvad ønsker du at gøre? Hvor ønsker du at tage hen? Hvordan ønsker du at leve dit liv? Det eneste hint vi vil give dig her, er, at du må komme ud af din Gamle tænkemåde. Noget af den synes at være frygtbaseret. Om at tingene vil være der for dig. Ja, de vil være der… hvis du vælger dem… hvis du aktiverer energien.
Vi vil komme ind på dette i nogle af de kommende diskussioner. Men jeg vil gerne have dig til at bruge noget tid på at se på dine potentialer. Lad være med bare at springe ud i det og vælge et lige med det samme. Dine potentialer er ligesom et af jeres supermarkeder, hvor du kan gå rundt og vælge det, du ønsker… ligegyldigt hvad.
Bekymr dig ikke om pengene til at betale for potentialet. Det kommer ind. Det er der altid. Og jeg ved, at nogle af jer har svært ved at tro på dette. Men det er der altid. Ligegyldigt hvilket potentiale du vælger, så vil det du kalder penge eller den finansielle energi automatisk komme ind og falde sammen med det. Det behøver ikke at være der på forhånd. Det er en del af den fejlagtige antagelse fra hele bankverdenen. Det behøver ikke være der på forhånd, men det vil ske i det øjeblik, du vælger et potentiale.
Brug noget tid med at fornemme alle potentialerne omkring dig. De er som små bobler. Jeg kan se dem. De er kapsler med potentialer. Fornem dem… betragt dem… og beslut så, hvad du ønsker for dig selv.
Men brug ikke frygten som målestok. Brug lyksalig skabelse og fantasi. Og begynd så at udvælge hvilke potentialer du ønsker dig. Tillad… når du vælger potentialet… så tillad det at fortsætte i sin egen energiudvikling og livskraftsenergi. Du ønsker ikke at begynde på at strukturere det igen. Du ønsker ikke at begynde at begrænse energien. Du ønsker at vælge den og flyde med den. Du ønsker, at du selv og energien laver denne smukke dans sammen. Så tak for dit spørgsmål. Brug en månedstid på at betragte og fornemme dine potentialer. Og du er Skaberen. Forstå dette… du er Skaberen.
SHAUMBRA 8: Yellowstone, dette var et sted hvor jeg lavede trommedans med indianerne i 24 timer, fordi der var et potentiale for at Yellowstone skulle gå i vulkanudbrud. Og kan du fortælle mig om det er kraftlinierne… som begyndte at genforbinde kraftlinierne. Er det noget som har nogen berigtigelse?
SAINT GERMAIN: Det er begrundet, fordi det er et potentiale. Det er noget, som kan udtrykkes som en virkelighed. Vi ønsker ikke, at du – eller nogen er jer – bliver låst fast med hensyn til kraftlinier. (leylines). Vi fortæller dig lige nu – at alle kraftlinier, som du troede var der, har ændret sig. De, der fortsætter med at gå tilbage til de gamle kraftlinier og de gamle gitterlinier, arbejder i meget Gammel Energi.
Der er indeholdes en dyrebar ædelsten, en energetisk ædelsten, omkring forståelsen af at kraftlinierne har flyttet sig. De opfører sig endda anderledes. De har ikke den samme form for energistruktur længere. De er faktisk… man kan faktisk ikke kalde dem linier længere. De er simpelthen blot et referencepunkt, som forbinder Jorden og den Ny Jord… og det fortsætter… Det er meget interessant matematik. Men for jer her, lad være med at binde jer selv op om kraftlinier.
Du vælger potentialet. Hvis du vil finde potentialet gennem trommedans… og hvis du vil finde det på en anden måde… så er det fint, men DU vælger potentialet. Du vælger potentialet. Den anden ting, som jeg vil påpege her, mens vi diskuterer dette… og Cauldre lader os fortsætte. Mange af jer siger ”Jeg ønsker at gøre det, der er for det højeste gode”. I bruger det som jeres referencepunkt. ”Jeg ønsker at gøre det, der er for det højeste gode”. Så vi sender den tilbage til jer, ”Så vælg noget” (nogen latter). Vi ved det ikke. Det er ALT SAMMEN i sidste ende for det højeste gode! Vi ved det ikke. I må stadig vælge. I påtager jer ikke jeres egen ansvarlighed! ALTING ER TIL DET BEDSTE FOR ALTING! Ligegyldigt, hvad du vælger, er til dit højeste gode og i sluttelig - til alles bedste. Vælg noget. Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 9 (fra Internettet, læst af Linda): Der er en bestemt mand, som jeg har en meget dyb spirituel forbindelse med. Vi kommunikerer med hinanden i drømme. Jeg har prøvet at regne det ud i ni år. Vil vi nogensinde være sammen i denne livstid? Og, hvis det er tilfældet, ved du så hvornår? Jeg håber du kan hjælpe mig.
SAINT GERMAIN: En fysisk forbindelse er meget overvurderet (latter fra publikum).
SAINT GERMAIN: Næste.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 10 (en kvinde ved mikrofonen): Hvilket spørgsmål at komme efter! Saint Germain, jeg er henrykt over at du er her. Jeg har altid holdt af dine skrifter, hvad enten det var sonetter om kærlighed, noveller om hoppende frøer eller rejser i Europa. Jeg fornemmede dig i Paris, da jeg var der. Jeg var ør og svimmel på vejen hertil. Så min kære, med risiko for at lyde som Saint Germain groupie, vil du erindre mig om, hvordan jeg kender dig… og hvorfor vi har et kært forhold?
SAINT GERMAIN: Som jeg nævnede tidligere, så studerer vi sammen i Crimson Rådet, som er en ligeså gyldig virkelighed, som denne er. Dette møde i dag er blot en udvidelse af Crimson Rådet. Og vi tilbringer alle mange timer med at dele, snakke og være sammen. Og jeg er nødt til at sige, at jeg har vist mig for næsten... jeg scanner alle, som lytter og er her, jeg har vist mig for næsten jer alle sammen i menneskelig form på et eller andet tidspunkt i jeres liv. Jeg har det faktisk sjovt med at gøre dette. Og de fleste af jer genkender mig ikke, men I føler en særlig energi. Så ja, jeg har vist mig for dig ved en del forskellige lejligheder. Og vi vil fortsætte med at arbejde sammen i Crimson Rådet.
SHAUMBRA 10: Tak.
SAINT GERMAIN: Selv tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 11 (fra Internettet, læst af Linda): Kære Tobias, når folk deler deres smertefulde historier, så ser jeg ikke tragedier. Jeg ser transformationer. Men det er som om, mange mennesker blot ønsker en eller anden til at sympatisere og bekræfte deres historie. Og det kan jeg ikke mere. Jeg er bekymret for om det vil forårsage en afbrydelse af forbindelser og at folk vil føle, jeg ikke har medfølelse med dem.
LINDA: Jeg beklager… disse folk (refererende til dem, som sender spørgsmål online), vidste selvfølgelig ikke at Saint Germain ville besvare spørgsmålene.
SAINT GERMAIN: Når du giver slip på din egen historie og erkender, hvad den er, så begynder du at se på andre mennesker og erkende, hvor fastlåste de er i deres historie. Tro det eller lad være, du er stadig… faktisk kommer du fra et sted med større medfølelse, fordi du nu kan lytte til dem, når de snakker igen og igen om, hvordan de blev gjort uret, om deres offerrolle eller noget andet. Og jeg gør ikke nar af dette, jeg er blot direkte.
I skaber historier og så lever I i dem. Og I ønsker at… folk fortæller jer om tingene, som er sket, fordi det store flertal af dem blot ønsker at udvide historien. De er så henrykte og betaget af deres egen historie og deres egen smerte, at de blot må blive ved med at fortælle om den.
Der kommer et tidspunkt, Shaumbra… som I, Shaumbra ved, at I bliver så trætte af det. I bliver så træt af det. Det er på tide at gå videre til større, mere effektive og glædesfulde former for skabelse, til at bevæge energier, til at lege med energier. Jeg har en stor glæde ved at hoppe ind og ud af energier. Som jeg sagde før, så udlevede jeg nogle af de elendigste af alle liv. Så jeg kan fortælle jer, hvor vidunderligt og glædeligt det er at bevæge sig ind og ud, og ikke at blive låst fast i nogen historie.
Mange af jer, som er professionelle hjælpere og rådgivere, føler stor stolthed over, at I kan have denne dybe empati for folks historier. Og I kan lytte i timevis. Og I ved, at I bare ønskede at dunke jer selv i hovedet på tidspunkter, hvor folk snakkede og snakkede. Men I tvang jer selv til at lytte. Og I absorberede også mange af deres energier. Så I blev en del af deres historier.
I lærer nu, at det er tiden at bevæge sig videre. Spørgsmålet som må stilles til enhver som bevæger sig videre – ”Er du parat til forandring? Er du parat til forandring?” Og hvis ikke vedkommende kan besvare spørgsmålet, så behandl dem ikke længere og lyt ikke længere til deres historier. De bliver nødt til at finde en anden. Og de vil endda ikke huske dig og alle de lange timer du tilbragte sammen med dem. (latter fra publikum)
Det er et spørgsmål, som Tobias stillede hver enkel af jer, inden I blev involveret i Shaumbra. Og man kunne sige, at hvis der var en form for medlemskab som Shaumbra, så er der en enkel ting – ”Er du parat til forandring?” Og du svarede, ”Ja!”. Og det er derfor du er her. Spørg de personer, du behandler – ”Er du parat til forandringer?”
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 12 (en mand ved mikrofonen): Jeg erkender, at jeg i nogen tid faktisk har følt en angst for at komme herop og stille spørgsmål. Så jeg ønskede at gennemgå det. Og også…
SAINT GERMAIN: Jeg har to punkter her – da du sagde det fra dit hjerte, så skete der en øjeblikkelig omskabelse af energi eller en øjeblikkelig gennemgang, som ikke blot vi bemærkede fra vor side, men også blev bemærket af publikum og lytterne. Så enkelt er det. Det er så enkelt. Du lod en energi blive omdannet. Så lad os fortsætte.
SHAUMBRA 12: Tak. Og jeg føler mig fastlåst. Og jeg ville gerne have et stort dask (latter fra publikum), og …
SAINT GERMAIN: Det er meget fristende (mere latter)
SHAUMBRA 12: Og det område, hvor jeg tror jeg er mest låst fast, er sand selvaccept og kærlighed til mig selv, og karrusellen bliver ved med at køre rundt og rundt og rundt, og jeg bliver ved med at være i proces og frigive. Men det føles ligesom det er et kerne problem. Så jeg ville… jeg er parat til forandring.
SAINT GERMAIN: Tak. Og hele dette koncept omkring kærlighed til sig selv er måske kerne problemet for alle engle og mennesker. Det du henviser til, er noget der er så grundlæggende og så vigtigt - og det er en udfordring, som du har sammen med alle Shaumbra. Når du kan acceptere dig selv, som du virkelig er og gå til dette niveau, så udtrykker du dig i sandhed også som Gud. Lad være med at give dig selv en besværlig tid med dette, at acceptere og elske dig selv. Det er den allerstørste udfordring.
I det øjeblik, da du – og alle os andre – gik gennem Muren af Ild, handlede det altsammen om at komme til dette sted med kærlighed og accept. Det her er en forenkling. Men det er i virkeligheden hvad det har handlet om. Når du kommer til denne nære forbindelse med dig selv og din guddommelighed, så vil alle elementerne, alt det du nogensinde har gjort eller været, komme tilbage sammen i Nuet. Og det er næsten ligesom en eksplosion af denne lyksalighedsenergi, der finder sted. Og så erkender du, at du er en Skaber. Du erkender, hvor let det er, at skabe alting omkring dig.
Så du er på det perfekte og rette spor. Du kommer frem til kerne emnerne. Du bekymrer dig ikke om småtingene længere. Du når frem til det grundlæggende.
Og vi ved, at du er gået gennem mange cyklusser af forløsninger. Det kræver mange omgange. Det tager en enorm mængde af energiflytning at arbejde sig igennem alle disse lag. Og gennem alle historierne du har skabt og alle de ting du har oplevet. Men jeg vil sige til dig – og til alle Shaumbra – i nærmer jeg! I er så tæt på. Tak.
SHAUMBRA 12: Tusind tak Saint Germain.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 13 (fra Internettet, læst af Linda): Hej, det kan synes arrogant, men jeg synes, jeg ved det meste af det, du sagde. Jeg keder mig, fordi alt dette er så klart for mig. De fleste personer går mig på nerverne med al den dumme smalltalk (nogen latter). Jeg er ved at sprænges af energi. Sig blot noget… jeg vil lytte. Og vil du ikke godt sige hej til min døde far (mere latter).
SAINT GERMAIN: Intet af det som er blevet sagt i dag skulle være chokerende eller ”ny” information for nogen Shaumbra. Vi havde vores klasse sidste gang du sov. Og vi manifesterer det blot i denne virkelighed nu. Det skete i en anden dimension, lige så virkeligt, måske endda mere virkeligt end det, der sker her lige nu. Så, ja, en del af dig keder sig. En del af dig ønsker at gå videre. Og det er et vidunderligt tegn. Så tak fordi du deler det.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 14 (en kvinde ved mikrofonen): Hej, Saint Germain. Vil du fortælle mere om de aspekter af os selv, som vi møder, dvs. vore skabelser? Er der virkelig mennesker, som går gennem et fuldt menneskeliv, som er ikke-besjælede væsner, skabt af os? Vil du tale noget mere om dette?
SAINT GERMAIN: Sandelig… det kunne blive en meget lang og udstrakt diskussion. Vi ønsker ikke at bevæge os bort fra vores primære diskussion om energi. Men jeg vil dele nogle få indsigter om dette.
I skaber hele tiden aspekter på så mange forskellige planer og dimensioner. Som du sidder her lige nu, skaber du historier og aspekter i andre dimensioner. Det er ikke nødvendigvis fysiske dimensioner, selvom nogle af dem har fysiske egenskaber. Du er bogstaveligt talt… der er udtryk af dig selv, som forlader dig nu og flyder ud i disse andre dimensioner.
Du tager energi potentialer og sætter dem i gang. Du aktiverer energi. Nogle af disse vil du bringe tilbage ind i denne virkelighed. Nogle, som du skaber her, fra dette nu, i denne virkelighed, aspekter, jeg taler om senere, eller tidligere. Det er en fortsat igangværende proces.
Tobias talte til gruppen på Hawaii for nylig om dette, han talte om egoet. Han talte om det faktum, at egoet konstant genererer, konstant laver alle disse skabninger, alle disse historier. Du er ikke låst fast i disse historier, men du opererer fler-dimensionalt.
Du opererer også her på Jorden. Du skaber aspekter af dig selv. For de flestes vedkommende, så forbliver de ikke i denne virkelighed. De fortsætter ikke med at leve på biologisk form. Det er temmelig indviklet at gøre dette. De vil komme ind og ud af virkeligheden.
Du har hørt jeres videnskab tale om hvordan partikler kommer ind og ud af virkeligheden. De synes at komme fra ”intet sted” ind til virkeligheden og så gå ud igen. Det er på den samme måde med dine aspekter – de går ud og ind af virkeligheden. Meget sjældent påtager de sig deres eget længerevarende biologiske udtryk. Der er mange komplikationer forbundet lige nu omkring at gøre dette.
For de af jer, som undrer jer over, om der er en anden del af jer selv – jeres andet selv, jeres anden halvdel – som lever et eller andet sted i verden - så findes det almindeligvist ikke. Der er ingen speciel årsag til at gøre det. I er fuldstændigt integreret i jer selv i dette Nu øjeblik. Så tro ikke, der er en eller anden tvillingeflamme. Og jeg er for øvrigt ikke nogens tvillingeflamme (latter fra publikum). For Shaumbra er alt… alting er integreret i jer selv nu.
Der er nogle interessante ting, som udføres lige nu med inkarnation og biologi. Der er nogen mennesker, som er… de ønsker at gå uden om denne ret vanskelige og byrdefulde tid, hvor de er en baby eller endda en teenager. Så… åh, det er svært at forklare. De skaber en midlertidig beholder, en biologisk krop, som har en midlertidig personlighed knyttet til sig. Denne personlighed vil de komme ind i senere, når de kommer forbi den vanskelige del af at vokse op som menneske, almindeligvis i 16-17 års alderen. Det er ikke de såkaldte ”walk-ins”. Lad os ikke lave denne misforståelse, at det er et sjælevæsen, der bytter plads med et andet sjælevæsen. De skaber grundlæggende en tom ”skal”, som har en – hvad i ville kalde – en falsk historie.
Jeg vil gerne fortælle jer noget, som jeg må dobbeltchecke om tilladelse til. Tobias har talt om at komme tilbage til Jorden. Tja, han er tilbage. Han er allerede tilbage på Jorden. Han har skabt en af disse tomme beholdere til sig selv. Han ønsker ikke at gå gennem dette, at være en baby og teenager (nogen latter) og resten af det. Så han skabte denne ”beholder”.
Den ved ikke, den er Tobias. Og vi vil ikke identificere, hvem det er. Den ved ikke, den er Tobias. Den vokser blot op i en typisk livsstil, familie lige nu. Og han vil, på det passende tidspunkt – ingen gætterier her – på det passende tidspunkt, vil han manifestere sin energi ind i dette biologiske væsen. Han vil integrere sig med det.
Når det sker, så vil der måske være en traumatisk hændelse, som sker for dette biologiske væsen. Det er ligesom en biologisk robot. Der vil være en traumatisk hændelse. Tobias vil føre sin energi ind i dette væsen. Der vil være en periode med sygdom, hvor han – dette biologiske væsen – kommer på hospitalet for at Tobias fuldstændig kan integrere sin energi ind i dette væsen. Og så, voila, vil han fremtræde som Tobias. Men han vil sandsynligvis ikke bruge det navn.
Sådan kunne vi fortsætte, Shaumbra. Pointen her er, at I er storartede Skabere. I skaber lige nu, mens vi taler. Det er derfor, det nogen gange både fascinerer og frustrerer mig, at I fokuserer på småting som… i jeres liv… når I ved, hvad de er. Vi ønsker ikke at gøre nogen forlegne, men I fokuserer på disse småting. Og I glemmer, hvem I i virkeligheden er. Men det vil vi ændre nu. Tak.
Med dette, vil vi vælge at tage et spørgsmål mere her… at få et spørgsmål mere stillet og så er vi færdige for i dag.
LINDA: Jeg har et lille spørgsmål. Har han Cauldre’s telefonnummer med sig? (nogen latter)
SAINT GERMAIN: Vi ønsker ikke at gå ind i en gætteleg derom. Og vi vil… vi og Tobias vil ikke besvare det spørgsmål. Det er der en årsag til. Vi ønsker at bibeholde integriteten for denne biologiske beholder og dens relation til Tobias. Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 15 (en kvinde ved mikrofonen): Hej, jeg føler det som om jeg har lavet en mængde forløsningsarbejde i denne måned. Og jeg havde en meget mærkelig begivenhed i denne uge. Jeg vågnede op og følte mig meget uden jordforbindelse og ikke rigtig i min krop. Jeg skulle have mine børn i skole. Det gjorde jeg, jeg satte dem af. Og på vejen hjem, var jeg ude for et biluheld. Jeg vidste, jeg ikke var fuldstændig til stede i min krop. Jeg skulle ikke have kørt bil. Men det var næsten som om jeg selv skabte dette uheld fordi jeg så… og jeg så ingenting… dog, da jeg trak ud foran denne bil, lukkede jeg mine øjne, som om jeg forudså at noget ville ske. Og det gjorde det. Jeg ramte en teenager dreng i hans bil. Det var ikke et alvorligt uheld. Men jeg følte det, som om jeg måske skabte dette, for at hjælpe mig med at forløse en masse ting, for jeg græd meget og følte mig meget skyldig den dag. Men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad hans del af dette møde gik ud på… og hvorfor vi mødtes?
SAINT GERMAIN: Du har på mange måder besvaret dit eget spørgsmål. Ja, du skabte en begivenhed, som rystede noget af den fastlåste energi og noget af traumet inde i dig. Og du ryddede det selv væk, meget hurtigt, som vi før har talt om. - Vi vil handle hurtigt med alle nu, på forskellige måder og forskellige modaliteter.
Men du må forstå, der er ikke nogen uheld. Alting er med vilje og ved skabelse. Og det væsen som deltog i din hændelse eller din oplevelse her… man kan ikke sige, at de på forhånd vidste, at denne bestemte ting ville ske. Dette er noget af en misforståelse. Imidlertid har de frivilligt – på en måde, som er svær at beskrive - stillet deres energi til rådighed til at være på dette sted. Og desuden, vide at de ville være i en eller anden form for tjeneste og der ville være en energi, som bagefter ville komme ind for dem også. Der ville være en form for lærdom eller energi gengældelse for dem.
Så det er ikke sådan, at I to har siddet sammen på forhånd og planlagt det hele. Men de tillod deres energi at være til rådighed for dig i det øjeblik. Du gennemgik ganske megen forløsning. Du skabte en anden interessant energi ved at gøre det, en form for skyld energi. Og som du udtrykte gennem dine ord, så er du ikke sikker på, at du gjorde det rigtige, ikke sikker på, du er på det rette spor. Du forløste noget energi, men du skabte en anden boks til dig selv. Men ved at du står her og ved at du lader mig lave mit lille stykke arbejde på dig her, så er vi sluppet af med den boks også.
SHAUMBRA 15: Tak.
SAINT GERMAIN: Klassen er afsluttet. Jeg er Saint Germain.
Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com Alle rettigheder reserveret.
Tilbage
|