Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.

Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2004 - 2005 Legemeligørelse Serien

Serien om Legemliggørelse - Shoud 5
Drag omsorg for jer selv - Spørgsmål og Svar
Præsenteret for Crimson Circle
11. december 2004


TOBIAS: Og således er det, Shaumbra, at vi vender tilbage til dette møde. Jeg er henrykt over at høre jeres musik og høre jeres sang. Som I vil bemærke, med hele denne nye tid med at bevæge energi, at når I anvender jeres kreative (skabende) energier og jeres livsudtryks energier til hvad som helst I ønsker, så vil energien have en meget større påvirkning. Når I hjælper med at flytte energier fra de andre virkeligheder i jer og gennem jer, så vil det vække jeres egen kreativitet (skaberevne) og jeres eget skabelses/guddommelige center. Og det vil hjælpe jer til at udtrykke jer på måder, som I aldrig havde forestillet jer.
Selv sådan noget som at synge en sang indeholder så meget dybde og energi i jeres stemme, så det ikke længere er at synge en sang, men at hjælpe med til at energier strømmer og projiceres. Og det er meget lig det vi gør med Cauldre, når vi taler. Det handler ikke om ordene eller blot stemmen. Det handler om bevægelse af energi i mange forskellige lag og på mange forskellige planer, som sker, når vores kommunikation til og igennem jer sker. Så I vil finde ud af, at en af de dejlige fordele ved dette ny job med at flytte energi, er en ny måde at udtrykke jeres egen kreativitet og at flytte jeres egne energier.

Og Cauldre har bedt os om to ting på denne dag. Det første er, at når han laver forbindelsen med os og han går ind i kanaliseringstilstanden, at vi ikke lader hans mund stå vidåben (latter fra publikum). Han er meget forlegen over det. Og han fortalte bogstaveligt, at han synes det får ham til at ligne en idiot, (mere latter) når hans mund hænger.  Vi laver sjov med ham i dag. Og så har han bedt os om at holde denne diskussion kort, så vi kan komme direkte til spørgsmålene, fordi der er mange på denne dag. Så lad os begynde:

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 1 (fra Internettet læst af Linda): Tobias, mine nerver hænger i laser. Mit sind ligger i en tåge. Mit hjerte er blevet koldt, endda overfor mine venner. Så jeg er ikke nogen god ambassadør for Shaumbra. Jeg føler mig som om jeg er en tom fryseboks på Pluto. Jeg troede, jeg endelig havde givet intention om at bringe glæden ind. Hvorfor kan jeg ikke det?

TOBIAS: Virkelig … vi har talt meget herom i ”Shouden”, hele denne tilstand, som I kalder depression. Men, det er anderledes end det – hvordan udtrykkes det – de fleste andre mennesker gennemgår. Nogle af jer har søgt hjælp eller assistance fra den traditionelle mentale sundhedsarbejder (psykologen) til denne ting, som bliver kaldt depression. Og som du har fundet ud af, så er det kun lidt lindring, de kan give jer. For de forstår den ikke, selv om de måske foregiver at gøre det. Men det er ikke den klassiske form for depression eller – i dit tilfælde – følelse af, at du er blevet kold og fraværende. Det er simpelthen en del af den proces, som du gennemgår ved at bevæge dig fra det ”Gamle Selv” til det Nye.  Og igen, som vi sagde tidligere, så er der mange fra vores side af slørene, som arbejder meget tæt med dig. Det handler om at tillade dig selv at legemliggøre denne ganske udfordrende og svære periode.

Hold op med at se til de Gamle måder at bringe en Ny passion ud. Og det er i sandhed det, der sker her.  En fuldstændig Ny form for passion, som du ikke engang kan favne i et traditionelt menneskesind, begynder at komme igennem. Men alligevel ser du stadig efter Gamle steder at prøve, endnu engang, at bringe Gamle passioner eller Gamle følelser tilbage. Du prøver at tænde noget igen, som ikke kan tændes igen.

Du må bruge åndedrættet for at finde din vej igennem dette. Og, Cauldre standser os her og siger, at nogle gange synes det så enkelt. Og, han siger at Shaumbra kunne tænke sig nogle mere definitive svar. Men vi må sige, at åndedrættet - at være i Nuet, og at tillade jer selv at føle - det er de allerbedste metoder eller hjælpemidler, I kan give jer selv. Der er intet – hvordan udtrykkes det – lykkelig lille ord og slet ingen lykkelig lille pille, som kan lette dette.

Du må forstå, at dette er en del af en meget væsentlig ændringsproces. Det skulle ikke være noget mysterium, at dit system og dine følelse går gennem et fuldstændigt eftersyn, en fuldstændig gennemgang. Du kommer ud i den anden ende af dette med forbløffende Nye passioner og Nye indsigter. Det handler om at tillade denne ændringsproces at finde sted. Jeg takker dig for dette spørgsmål på vegne af så mange Shaumbra.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 2(en kvinde ved mikrofonen): Hej kære Tobias. En speciel mand kom tilbage ind i mit liv. Og jeg gav mig selv et rygklap for at have skabt et så storslået potentiale. Og det var ligeså knusende smertefuldt, da jeg erkendte at det ikke var et mægtigt potentiale. Og jeg vil gerne skabe bedre. Jeg ved egentlig ikke hvordan. Jeg har behov for at skabe bedre. Rigtig mange af os ønsker dette. Kan du hjælpe mig?

TOBIAS: Virkelig … Det, du skaber, må være for dig selv først … for dig selv først. Også mange Shaumbra prøver stadig på at skabe og derpå bringe andre ind i denne skabelse. Du må ære og respektere det faktum, at disse kan have en anden agenda for dem selv. De kan have en anden skabelses Vej for dem selv.

Og ser du, nogle gange er det ikke passende – faktisk er det for meste ikke passende – at skabe på en anden Skabers bekostning. Men her tillod du dig selv at bringe en Gammel relation tilbage. Du inviterede, på en måde, denne energi tilbage. Men da denne energi erkendte, at han var på et andet sted end du var, så gik det ikke. Og så kom du i tvivl om dine egne Skaberevner.

Skab for dig selv først. Nogle gange betyder at skabe for dig selv, at der ikke er noget forhold. Ser du i et forhold er det ikke længere til dig selv. I et forhold trækker du en andens energi ind.
Og, der – hvordan udtrykkes det – der findes meget få med forenelig Shaumbra energi på dette tidspunkt. Skab forholdet til dig selv først. Det er så vigtigt. Og vi ved, at hjerterne længes efter en anden at dele denne velsignede og hellige del af dit liv med, men det er vigtigt at skabe dette forhold inde i dig selv først. Derefter vil hele din ide om, hele din forståelse af forhold med andre ændres.

Men dette var et Gammelt forhold, som i det væsentlige var passende for en kort periode. Og det ville ikke have fungeret i det lange løb. Så du kan næsten sige, at du skabte den, så den kunne afsluttes, før den blev for meget viklet ind i sig selv.

SHAUMBRA 2: Tak for det.

TOBIAS: Selv tak.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 3(fra Internettet læst af Linda): Hvordan kan jeg vide om jeg i sandhed er på min spirituelle vej, når jeg i øjeblikket ikke tiltrækkes af min nuværende stilling. Og jeg føler mig ikke tiltrukket til noget som helst i øjeblikket. Og hvorledes passer det ind i, at jeg i øjeblikket ikke holder nogen energier længere? Jeg vil blive glad for nogen opklarende kommentarer?

TOBIAS: Ja, virkelig… som vi for nylig har sagt til Shaumbra, så vil der komme et tidspunkt, hvor du/I føler jer koblet fra og uden passion for nogetsomhelst som var Gammelt og det Nye har ikke flyttet sig endnu. Så mange af jer tillader bogstaveligt talt jer selv at være – hvordan udtrykkes det – genforbundet med den ting, vi kalder ”Feltet”, kilden til alle energier. I denne genforbindingsproces vil du føle en oplevelse – tab af lidenskab, tab af entusiasme eller ophidselse – fordi du virkelig, fuldstændigt, genstarter hele dit system. Du bevæger dig ind i en hel Ny måde at leve og handle på. Derfor vil du opleve ting som depression og bekymring, som vi talte om tidligere. Og det er blot et naturligt resultat af at være blevet genforbundet til ”Feltet”.  Og du vil føle et tab af passion … passion til dit arbejde … passion overfor din familie … og måske endda passion overfor dig selv.

Men, gav du ikke dig selv lov… bad du i virkeligheden ikke om at hele denne ændringsproces skulle ske? Bad du ikke denne gang om at blive genforbundet med ”Feltet” og endog genforbundet til din egen guddommelighed? Legemliggør processen i stedet for at bekæmpe den. Spørg processen, som du gennemgår, hvad den er der for. Det handler ikke om en lektion, men det handler om en energidynamik, en ændrende energidynamik.

Vi kan sige, fra at arbejde tæt med Shaumbra, at det blot er en del af processen som sker gennem en relativ kort periode. Ånd gennem den. Legemliggør den. Prøv ikke på at løbe væk fra den. Forstå, hvorfor den er der. Tak for spørgsmålet.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 4 (en mand ved mikrofonen): Jeg vil tage mig af mig selv her. Taknemmelighed, kære Tobias, taknemmelighed. Jeg er en smule nervøs her og det er kun fordi det er så svært at tillade mig selv at være den jeg virkelig er. Jeg vil gerne have jer til at vide, at jeg har en masse glæde og taknemmelighed over jeres månedlige besøg. Jeg vil gå videre til mit spørgsmål før jeg taber tråden (nogen latter fra publikum). Det er min forståelse, som du ved, at jeg vandrede sammen med Yeshua for 2000 år siden. Og nu er det også min forståelse, at jeg i en tidligere inkarnation også vandrede sammen med dig Tobias, eller hængte ud med dig, hvis man kan sige det sådan. Og hvad slags menneske var jeg … hvad med vores forbindelse? Drak vi vin sammen (mere latter)? Var jeg skør?  (mere latter) Gjorde jeg … var jeg... var du dig?  Og, hvis du har et navn for mig – for jeg kan ikke huske det – så vil det være rigtig ”cool”.

TOBIAS: Sandelig … Vi har ”hængt meget ud” sammen. Og de vigtigere tider er ikke dem fra Jorden, men dem imellem, tiderne mellem livstiderne, når du er tilbage her og arbejder sammen med andre og mig, Tobias. Selvom jeg ikke bliver refereret til så meget under det navn, her på vores side.

Men arbejdet er meget intenst, når du vender tilbage hertil. Der er så meget diskussion om, hvad du lærer på Jorden og den måde Jorden ændrer sig og vokser. Og vi lytter meget omhyggeligt. Og – hvordan udtrykkes det – du laver meget arbejde med – hvordan udtrykkes det – de ikke-fysiske, ikke-menneskelige slags energiformer, som – det her vil tage et stykke tid at forklare – men, som lige nu bliver født ind i virkeligheder. Du laver meget arbejde dermed. Og det er virkelig, hvad jeg er mest imponeret over med dig.

I det faktiske menneskeliv kendte jeg dig ikke personligt i min livstid som Tobias. Men i min efterfølgende livstid, hvor jeg blev fængslet, så var du indespærret i en kort periode (mere latter) i et af disse celler ganske nær ved mit. Og det er virkelig interessant at sige, at jeg aldrig så dit ansigt, men at vi talte ganske meget frem og tilbage. Vi talte om at drikke vin (mere latter), men det kunne vi aldrig rigtigt. Vi talte om mange livsfilosofier.

Og vi talte i høj grad om den hebræiske religion. Vi talte meget om jøderne. Og, du havde nogle meget – hvordan udtrykkes det – interessante synspunkter på det tidspunkt. Du følte, at den jødiske religion var – hvordan udtrykkes det - meget fastlåst og meget gammel. Og det gik imod min egen tankegang og meninger dengang. Og vi havde nogle meget ophidsende og livlige diskussioner omkring dette. Og – hvordan udtrykkes det – det kaldenavn, jeg gav dig i den inkarnations tid var Saul. Og at der lå noget af en privat spøg bag, det kan du finde ud af ved at læse om Saul i Skrifterne. Og, med dette - det er godt at se dig. (mere latter)

SHAUMBRA 4: Det er også godt at se dig. Tak.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 5( fra Internettet, læst af Linda): Hallo, jeg har en ganske vigtig bøn, om vejledning fra Tobias. For nogle få dage siden modtog jeg en telefonopringning fra en anden Shaumbra, som ville fortælle mig om nogle kanaliserede budskaber, modtaget af andre Shaumbra i dette område. Vi blev advaret om et stort jordskælv, der ville foregå på vores East Bay område i denne måned, i december, hvor rystelserne ville være sådan, at vi skulle sikre os jordskælvsforsikring af vore hjem. Det er for øvrigt yderst kostbart her – at lagre føde og vand i to uger pr. person osv... osv… Den Shaumbra, som ringede til mig, informerede mig om, at hun, som et resultat af den modtagne information, havde besluttet at sætte sin lejlighed til salg straks. Hun søgte efter at leje et værelse i den mellemliggende tid og planlagde at bosætte sig i en anden del af landet. Det er så nemt at gå i panik. Er der nogen anden måde at lægge nogen bekræftelse ind, en bedre ide fra Tobias, måske omkring den sandsynlige dato for jordskælvet? Og hvilken forskydning vil lave dansen (rystelserne)? Og tak..

TOBIAS: Ih, altså! (latter fra publikum) Lad os nu se på al energien bag dette, for hvad vi ser - for der er mange, mange lag her – er et potentiale for et jordskælv af den type, du omtaler. Og det bliver, dette potentiale, dette individuelle lag, bliver tappet ind i af dem der føler og læser energier. Og de har fuldstændig ret i, at der er et potentiale, men det er blot et lag.

Men her er der en vigtig lektion for alle Shaumbra. Det er et lag, og det er et lag, som tiltrækker interesse og drama, fordi det på en måde skiller sig ud fra de andre lag. Men det er blot et lag, og der er flere andre lag.

Lad os tale om et andet lag, der ikke er så interessant, ikke er så sjovt og ikke så dynamisk. Det får ikke folk til at flytte, sælge og gøre alle disse andre ting. Dette lag er, at der er en gruppe Shaumbra, som sidder sammen, samles rundt omkring i verden på den 11. december. De laver åndedrætsøvelser sammen, laver noget bevægelse af energi på vegne af Alt som Er og hele Jorden og hele den menneskelige bevidsthed. Og på grund af denne bevægelse af energi så behøver vi ikke at få dette store jordskælv og denne enorme ødelæggelse af East Bay området… Måske, Shaumbra, er det en anden årsag til, at vi sammen med Cauldre og Linda tager til det centrale Californien om en måned fra nu (latter fra publikum) for at flytte noget energi.

Ja, der vil komme rystelser og der vil blive en rumlen nede i jorden. Men det behøver ikke at være sådan. Og det er ikke det eneste potentiale. At fokusere ind på denne store – hvordan udtrykkes det – denne store katastrofe er delvist forårsaget af det faktum, at der er en forbindelse med Atlantistiden. Der er en følelse af energien fra dengang. Der er en læsning af blot et lag. Men det behøver ikke at være på den måde.

Når nogle af jer er ude i verdenerne, når I åbner jeres bevidsthed op og når I - hvad enten I kanaliserer, laver readings – giv da jer selv og giv lytterne fordelen af at undersøge alle lag og planer, for derefter at se på, hvad de repræsenterer og potentialerne for disse. Ja, der vil komme rystelser i Californien, mest syd for det her nævnte område. Men der vil komme rystelser. Men de behøver ikke koste menneskeliv. De behøver ikke at være katastrofale.

Og mere end noget andet, Shaumbra, I behøver ikke at være fanget i dramaet. I ethvert øjeblik, når som helst, kan I skabe det sikre rum, sikker energi for jer selv og være der. Når som helst og til alle tider er I i den sikre energi. Så tak, fordi du har bragt dette spørgsmål frem, fordi det giver så meget til alle Shaumbra. Og vi minder jer om, at det ikke gør nogen rigtig eller forkert. Vi siger blot – kig på alle lagene og planer, som er involveret i dette. Og nej, vi vil ikke give en præcis dato.

LINDA: Tak fordi du på en måde lader Geoff og mig flirte med dramaet på vore rejser. Det er jeg glad for (latter fra publikum).

TOBIAS: Og I bemærkede, da I for nylig rejste til Japan, at ved slutningen af jeres workshop var der et stort jordskælv ved den nordlige ende af øen. Og omkostningerne i menneskeliv var meget, meget små. Det havde potentiale til at ødelægge de større byer. Det havde potentialet til at forårsage store tab. Men der var en gruppe Shaumbra, der samledes, og som hjalp med at flytte noget energi, og det havde en vis indflydelse på udfaldet.

LINDA: Tak, Tobias. Det var et jordskælv med en styrke på 7.1 eller .2 eller .3 på Richter skalaen, et alvorligt jordskælv. Mange tak. Den var god (mere latter).

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 6 (en kvinde ved mikrofonen): Kære Tobias og alle dine venner deroppe, omkring eller endog indeni os. Jeg har skrevet dette ned, fordi jeg føler jer alle. Jeg er kommet et langt stykke vej mod at have energien i min krop og jeg var tidligere ikke i stand til at rumme energien. Og nu er jeg i stand til at være nærværende i min krop og nærværende med jer, mens jeg gør det. Så det var det første… tak for det. Og jeg føler også, at du gør det… jeg går måske i den modsatte retning, men min mangeårige depression begynder virkelig at forløses. Og jeg er begyndt at være mere i nuet. Men spørgsmålet er… om vores offentlige skolesystem – som befinder sig i Gammel Energi og særligt der hvor jeg arbejder, det er en offentlig Montessori skole. Vi befinder os i dette finansielle drama omkring at overleve. Staben befinder sig alle sammen i konspirations energier. Og det er så let at være en del af dette drama. Så, som ”en, der bevæger energi”, hvorledes kan jeg, bortset fra at lave vejrtrækninger og bemærke at udgangspunktet er ændret, være her og holde den fremtidige uddannelse for vore børn?

TOBIAS: Virkelig… som ”en, der bevæger energi” er det tiden for dig at flytte din energi fra den skole, du befinder sig på lige nu. Den er meget – hvordan udtrykkes det – baseret på en dynamik, der til sidst ikke er passende for dig. Og der sker en række ting omkring dig, som kan opmuntre dig til at arbejde med andre Shaumbra og skabe jeres egen Ny skole. Montessori energien er – hvordan udtrykkes det – vidunderlig og passende, men der er en Ny hensigtsmæssighed som kommer ind. Så det er tiden at begynde, Shaumbra, for de unge.

SHAUMBRA 6: Vil det være i Argentina eller i Amerika?

TOBIAS: Og alle andre steder.

SHAUMBRA 6: Tak.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 7 (fra Internettet, læst af Linda): Tobias, jeg har oplevet mere og mere fysisk smerte. Og ligegyldig hvad jeg gør, så kan jeg ikke slippe den. Jeg har modtaget almindelig massage, kiropraktiker behandling. Jeg laver åndedrætsøvelser, jeg drikker en masse rent vand, tager kosttilskud, laver forløsning, arbejder med kreativ arbejde, etc… etc. Alligevel bliver smerten ved at være der.  Jeg oplever depressionen, bekymringen. Jeg er meget empatisk og… Jeg tror du har forstået det.

TOBIAS: Virkelig… du er en meget, meget sensitiv og empatisk (indfølende) person. Og det, der sker her, er, at du virkelig holder af dit job som ”en, der holder energi”. Og det påvirker din fysiske krop. Din fysiske krop skriger bogstaveligt talt til dig, at den ønsker at komme videre. Den ønsker, at du holder op med at holde energier.
Vi ønsker, at du tager og skriver en liste over, vi ser – vi pjatter lidt med os selv her – men vi ser mindst et dusin eller lignende større ting, du holder energi for. Og det er ting i dit liv omkring dig lige nu. Det er mennesker og det er situationer, som endog ikke tæller med i tidligere livs hændelser.  Du holder snesevis af energier. Skriv dem ned på et stykke papir. Og så, hvis det er passende, så giv dig selv lov til at slippe dem fri. Riv papiret i stykker. Kast det ind i et bål. Giv slip på det. Men, du holder energi og det er voldsomt for din krop lige nu. Tak.

SHAUMBRA 7: Tak.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 8 (en kvinde ved mikrofonen): Hallo, Tobias. Jeg vil gerne sige, at jeg er ked af alle de gange, hvor jeg har kaldt dig ”grimme ting”, når jeg var vred. (latter fra publikum) For jeg har gjort det mange gange.

TOBIAS: Jeg er nødt til at sige, at jeg også havde nogle få til dig. (meget mere latter)

SHAUMBRA 8: Jeg er ked af dette. Og jeg ville ønske at jeg havde fået det memo om drama, før jeg åbnede en restaurant, for der er ingen måde at komme ud af dramaet. Men jeg kunne tænke mig, om du kunne give mig nogle råd om, hvorfor situationen er som den er med min partner og at… når du fortæller om at drømme om ny ting, så bliver jeg ved med at tænke på en anden forretning, jeg måske kunne have lyst til at starte. Og den bruger alternative energikilder, men ikke ligesom de alternative energikilder, du taler om. Og så tænkte jeg, om du kunne give mig lidt rådgivning herom?

TOBIAS: Virkelig … vi har allerede checket med din partner inden dit spørgsmål blev stillet. Vi har checket om det passende i en fuld og åben afsløring, fordi vi så mange gange ikke kan besvare spørgsmål, hvis den anden ikke er villig til at deltage. Men det vil han virkelig. Og det er en interessant dynamik
 
I to har, som du ved, tilbragt mange, mange, mange vidunderlige livstider sammen i situationer, hvor I var dybt forelskede, hvor I var tætte, tætte partnere på så mange måder. I gav begge hinanden et interessant løfte, som du ikke i denne livstid kunne fortsætte. Du følte, at det holdt jer begge tilbage, begge jeres energier. Så I havde i det væsentlige en forståelse jer imellem, om at i denne livstid ville I, ligegyldigt hvad der skete – hvordan udtrykkes det – komme til at hade hinanden. (nogen latter fra publikum)

SHAUMBRA 8: Det er for sent. Jeg mener … vi er der allerede. (mere latter)

TOBIAS: Virkelig… virkelig… en vidunderlig ting. (mere latter)

SHAUMBRA 8: Ja, kom du og gå i mine sko en dag.

TOBIAS: Du gennemfører din egen skabelse og hans skabelse, fordi du vidste, det ville være for let at komme tilbage sammen. Men, der var så meget arbejde I begge måtte udføre alene i denne livstid. Så – hvordan siger man – mens….

SHAUMBRA 8: Så, hvem leder den anden?

TOBIAS: …mens I var i denne menneskelige tilstand, så fandt I jeres vej tilbage til hinanden, selvom I havde sagt, I ikke ville. Og i denne menneskelige tilstand fik I en romantisk situation, selvom I havde sagt, I ikke ville. Og så, da denne romantiske situation – hvordan siger man – blev opløst, så prøvede I alligevel at starte en forretning sammen og blive partnere. Og du vidste, at det ikke ville fungere. (mere latter)

SHAUMBRA 8: Ja, drama…

TOBIAS: Så, nej, det er slet ikke drama. Det handler om dyb og indre kærlighed. Og det handler om et løfte, som blev givet i den allerstørste kærlighed for hinanden - om at lade hinanden gå, i det mindste i en livstid. Så du indføjede alle disse dynamikker, som ville, så at sige, blande sig, hvis I prøvede at komme tilbage sammen.

Nu må du beslutte – vil du gå væk derfra. Og er det stadig det, du ønsker? Er det løfte I gav hinanden, stadig vigtigt?  Kan I være sammen på en Ny måde, som ikke nødvendigvis involverer en Gammel Energi romance? Kan du bevæge dit til det næste plan af potentialer, som I satte op, der grundlæggende sagde, ”Okay, hvis vi finder tilbage sammen, så må vi genskabe dette på en ny måde. Vi vil genskabe, hvordan to mennesker, der har givet dette løfte, om ikke at være her og gør alting for at prøve ikke at være her, kan være sammen på en helt ny måde. Og her mener vi ikke nødvendigvis romantisk. Kan du – hvordan udtrykkes det – tage denne forretning, som du har, sammen med alle de personlige ting knyttet dertil og de involverede ting mellem jer to. Kan du tillade dette at udvikle sig? Det er et kæmpeskridt. Og han vil vide, hvad vi siger. Du kan endda tale med ham om dette vanvid, som du er involveret i.

SHAUMBRA 8: Det ved han allerede.

TOBIAS: Det ved vi. Det er derfor, han har bedt os om at være åbne omkring dette. Men kan du bevæge dig forbi nogle af faldgruberne for forhold i den Gamle Energi og ind i et Nyt, som ikke nødvendigvis behøver at involvere romance, fysisk sex eller noget af den slags? Men kan du finde en måde I kan udtrykke jer på gennem denne forretning?

SHAUMBRA 8: Måske gennem en mægler. Tror du at med en mægler…

TOBIAS: Ingen mægler. En mægler ville ikke være passende her. Det, at du er villig til at ændre energierne og ved at træde frem på begges vegne, så har det potentialet til at gøre det. Eller, måske… måske er det bedst for jer begge, hvis dette partnerskab blev opløst og I begge gik hver til sit. Og – hvordan udtrykkes det – måske vil det også åbne nye døre for dig. Men det vi her ser, som højeste niveau af potentialer, I begge har udarbejdet… det er at komme forbi alt dette her og udvikle et nyt og sundt forhold. Ja, der er juridiske, finansielle og følelsesmæssige ting. Og de er dybe og fylder meget. Og, jeg vil… her er noget, som vi ikke bliver tilladt at sige offentlig. Vi vil tale med dig bagefter om det, noget som kan hjælpe med at tilvejebringe hele processen deri.

SHAUMBRA 8: Ok. Tak.

TOBIAS: Forstå, at du er skaberen af dette. Det er en utrolig historie, der er mellem jer to.

SHAUMBRA 8: Det føles som en skaber af vanvid… at forestille sig det… wauw.

TOBIAS: Nej, forstå, vanviddet var fra begyndelsen, at give hinanden løfterne om ikke at komme tilbage samme i denne livstid. Det var vanviddet.

SHAUMBRA 8: Hvordan skete det? Ok, godt, mange tak, Tobias.

TOBIAS: Virkelig.

LINDA: Vi er ved at være tæt på, hvad du foreslog ville være slutningen på dette møde, men et spørgsmål mere?

TOBIAS: En del flere.

LINDA: Åh, altså!

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 9 (en mand ved mikrofonen): Hilsner, Tobias, jeg har bare lyst til at fortælle dig, hvor store ændringerne har været i de sidste fire år, mens jeg har arbejdet med Crimson rådet og cirklen. Og i dag vil jeg spille nogle få sange, som jeg har skrevet i de sidste tyve/femogtyve år og fortælle noget om rejsen før Crimson rådet og i det. Og så har jeg et spørgsmål. Jeg havde en lærer for over tyve år siden, og han havde dyb indflydelse på mit liv. Han endte i Thailand, syg, og så tabte jeg sporet af ham. Han blev meget ensom og isoleret. Hans navn er Lewis (Louis?) Gitner. Og, jeg kunne godt lide at vide, om han stadig er på denne side af sløret, eller om han er på jeres side?

TOBIAS: Han er sammen med os lige nu eller lige nu med dig. Og – hvordan udtrykkes det – han blev nødt til at gå ind i dette – vi taler med ham – en periode i ensomhed her. Og der var så meget, han ønskede at ændre ved sit eget liv. Men – hvordan udtrykkes det – han fortæller os, at hans energier er meget tæt på dig, hvis du skulle beslutte at have samarbejde omkring noget af din ny musik.

SHAUMBRA 9: Tak.

TOBIAS: Virkelig… og det var ingen svær eller traumatisk død. Det var en let overgang.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 10 (en kvinde ved mikrofonen): Tobias, jeg er fuldstændig klar til vild overflod i mit liv, men imidlertid synes jeg at sidde fast i Gammel Energi, når det drejer sig om overflod. Hvad er det, der blokerer for overfloden, strømmen af overflod i mit liv lige nu?

TOBIAS: I dette tilfælde er der flere ting. Det er en tro på et begrænset – hmmm – et begrænset trossystem der fortæller, at overfloden er begrænset. Det er også – hvordan siger man – vi vil være en smule personlig over for dig her. Men det handler også om en vaklen fra din side, om du virkelig ønsker at være her, om du virkelig ønsker at nyde livet. Der er tider, hvor du har tanker om at komme tilbage hertil. Det er svært for overfloden at komme ind, hvis du ikke er sikker på, at du ønsker at leve.

Denne ting omkring overflod, det ved vi, er meget svær. Vi talte om det i lang tid i San Diego. Og det vil være en god ting at lytte dertil. Men det er en meget, meget simpel energi. Mennesker skaber blokeringer omkring den. Din blokering er noget af et dybtliggende trossystem om, at det ER begrænset for DIG… at du ikke har ressourcerne eller viden til at få den til at komme ind. Så for dig vil vi sige – tillad simpelthen dig selv at give slip herpå. Forstå, at det sandsynligvis vil involvere nogle ændringer i dit liv, når du gør det. Det er specielt ændringer i din jobsituation, at du bliver sat i nogle andre arbejdsomgivelser, som tillader det. Du placerer bogstaveligt talt dig selv på et indskrænket eller begrænset arbejdsområde lige nu, for du tror, det er der du skal være.

Så, denne ændring vil sandsynligvis involvere noget omkring dit arbejde og måske endda en anden form for flytning. Vi beder dig om ikke at forbande os, når disse ændringer opstår. De er en del af en overordnet proces.

Og vi vil bruge denne lejlighed med dit spørgsmål til også at opmuntre Shaumbra til at forene deres ressourcer. Det er meget svært, til tider – hmmm – at arbejde i en Gammel Energi situation og få denne strøm af overflod til at komme ind, fordi I arbejder imod – eller med – så mange Gammel Energi trossystemer. Når Shaumbra arbejder sammen med Shaumbra, så udforsker I sammen Nye potentialer og muligheder. I vil finde først finde ud af, at I har så mange flere talenter, end I troede, I havde. Så I behøver ikke at arbejde for nogen andre. Det er et meget vigtigt nøglepunkt – at I kan skabe jeres eget storslåede potentiale. Så længe I arbejder for andre, er det svært i sandhed at modtage den mængde overflod, I er berettiget til. Tak.

SHAUMBRA 10: Kommer dette arbejde til mig… er det noget, jeg kan gøre selv og ikke arbejde for andre… fordi det er mit ønske?

TOBIAS: Det vil udfordre dig på den måde, at du tror, at du måske ikke har redskaberne til at gøre dette. Men denne ændring, vi taler om, ja, den involverer at lave dit eget. Og det vil udfordre dig i begyndelsen på mange planer, hvor du tænker på, om du kan gøre det.

Og det er et strålende tidspunkt at flytte energierne og tillade den energi som pludselig kommer ind til alle, at den også arbejder for dig.

SHAUMBRA 10: Tak.

TOBIAS: Selv tak… men den vil få dig til at komme ud af din behagelighedszone i en periode. (nogen latter)

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 11 (en kvinde ved mikrofonen): Hej, Tobias, tak fordi du er her. Jeg vil gerne stille to spørgsmål. Det første er – jeg tror, jeg har brug for lidt bekræftelse. Jeg føler mig selv i en meget speciel situation på det finansielle område. Og jeg ville gerne, om du kunne tale en lille smule derom for mig, og om hvad der er vigtigt for mig. Og, det andet spørgsmål er, om at blive i Nuet. Hvad er det der gør det så vanskeligt at føle sig der? Åndedrættet… det er vanskeligt… og hvorfor er det det, at desto mere jeg ønsker at forblive der… desto mere skubber jeg mig selv udenfor det.

TOBIAS: Virkelig … lad os se på, hvad ”Nuet” er. Lad os se på, hvordan vi definerer det og hvordan vi tester det. I Crimson Rådet taler vi om ”nuet” og ”det ekspanderede nu”. Det ekspanderede nu tillader dig at være fuldstændig nærværende lige her og lige nu, at vide at du er i dette lokal, at vide du er i denne krop. Men det tillader dig at ekspandere ind i de andre virkeligheder og at føle og være opmærksom på mange andre ting omkring dig. Så det er en lille smule rystende, når du begynder at ekspandere, som du jo har gjort. Du har gjort det vidunderligt og flittigt. Men så får det dig til at tænke, at du kommer ud af det ”almindelige” nu. Det hele kan være sammen. Det kan være i din krop og dit rum og i det ekspanderede rum. Og det betyder du kan have en sansemæssig oplevelse som indeholder alt, alting.

Men, nu gør du det lidt vanskelig over for dig selv. Og vi kan forstå dynamikkerne for hvorfor, men vil gerne sige, at det er vigtigere for dig at lade dig selv ekspandere ind i disse andre områder. Og du prøver så ihærdigt på at holde et fokus her. Du har gjort dette godt. Nu må du åbne til disse andre virkeligheder.

Der sker enorme mængder af ændringer i dit liv, som du ved, ændringer som du har givet dig selv lov til at udføre. Og alting synes at være i en opløftende tilstand. Alting synes at være i en tilstand hvor Gammel Energi forsyninger er blevet skåret væk og det har gjort dig usikker på, hvad du skal gøre derefter og hvor du skal gøre det. Det er alt sammen en meget passende proces. Du har givet dig selv alle midlerne dertil.

Vi må være – hvordan udtrykkes det – en smule ærbødige omkring hvordan vi taler her. Vi ønsker ikke at lave nogen forudsigelser. Vi vil bede dig om – vi har en lille diskussion imellem os – vi vil bede dig om at gøre noget her. Du bliver nødt til at stole noget mere på dig selv, for der er visse ting, vi ikke får tilladelse til at fortælle om. Så det handler om at give dig selv tilladelse til at gennemgå disse forandringer, du er involveret i. Stol noget mere på dig selv. Forstå, at du allerede har givet dig selv løsningen. Og det er alt, vi kan sige lige nu. Vi vil tale med dig lidt senere.

SHAUMBRA 11: Tak.

TOBIAS: Et mere.

LINDA: Er Cauldre også enig deri?

TOBIAS: Virkelig.

LINDA: Okay.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 12 (en kvinde ved mikrofonen): Hej, Tobias. Mit spørgsmål angår min sytten år gamle datter, der synes at have valgt en meget vanskelig vej i dette liv. Hun havde en tumorvækst i sin hjerne i mange år. Den er nu væk, er nu fjernet. Men den har påvirket hende på en masse forskellige aspekter i hendes liv… fysisk… personlighedsmæssigt og sådanne ting. Og jeg ville gerne, om du kunne give mig nogle indsigter om, hvorfor hun har valgt dette, om hvem hun i virkeligheden er og er hun Shaumbra.

TOBIAS: Virkelig… rigtig mange mennesker påtager sig at gennemgå meget vanskelige oplevelser i deres livstid, som en måde til at lære at ekspandere og vokse, som en måde til at give dem selv oplevelsen af at håndtere en bred vifte af forskellige ting. Nogle gange er det baseret i karma. Og nogle gange er de baseret kun på oplevelsen, ønsket om at have oplevelsen af noget som en tumor, eller at have noget, som man vil opfatte som et handicap. Det er glædeligt – specielt i hendes tilfælde – glædeligt og glad accepteret og bragt ind.

Så for dig handler det om at forstå og at ære dette også, fuldstændig at ære det. Og mens de menneskelige dele nogle gange har vanskeligheder – og moderdelen, der elsker dette væsen så højt, har vanskeligheder – så tillad dig selv at bringe medfølelsen ind og være i den. Tillad dig selv at legemliggøre energierne fra Quan Yin i fuldstændig medfølelse, og du vil se hele historien for dig. Du vil se, at det er en velsignelse og ikke en forbandelse. Du vil se, hvordan det er en smuk ting og ikke noget væmmeligt. Og du vil se, hvordan mennesker virkelig er Skaberne. Nogle gange tænker du, at disse ting sker ude for din kontrol, men fakta er, at du er Skaberen af alt dette.

Hun er Shaumbra udfra synspunktet af at tillade sig selv at gå gennem opstigelsesprocessen, der tillader hende selv at integrere det guddommelige, mens hun er her på Jorden. Så på den måde, ja. Vi ønske at påpege, at Shaumbra ikke er en titel, vi uddeler. Du behøver ikke at have et kort. Og du behøver helt sikkert ikke at give betaling. Men Shaumbra er nu en gruppe af mennesker, der går gennem denne integrationsproces, mens de lever på Jorden. Og hun er virkelig en af disse. Så med dette takker vi dig for dit spørgsmål.

SHAUMBRA 12: Tak.

TOBIAS: Og med dette bringer vi nu energierne for denne dag sammen. Vi lugter festen (nogen latter). Vi er ved at være sultne, og vi ved I er ved at være sultne. Så, kære Shaumbra, lad os tage endnu en dyb indånding sammen. Lad os tillade energierne at bevæge sig og flyde igennem os. Og vi ser frem til denne særlig højtid, I har. Denne kærlighedens højtid, denne højtid med fællesskab og nærvær. Vi ser frem til at have jer tilbage om blot nogle få korte uger til mere arbejde med Shaumbra.

Og således er det!

 

 

 

 

 

 

 

Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com  Alle rettigheder reserveret.

 

 

Tilbage

 


Copyright © 2004 - 2009 www.crystalflame.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Er der indhold på dette websted som andre har copyright på, bedes de kontakte webmaster