Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.

Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2004 - 2005 Legemeligørelse Serien

Serien om Legemliggørelse - Shoud 4
Energi Flyttere - Spørgsmål og Svar
Præsenteret i Crimson
Circel

6.november 2004


Tobias: Og sådan er det, kære Shaumbra, at vi vender tilbage til energien for dette møde, energien for denne forandringens tid. Vi ved, at nogle af jer allerede, hvordan udtrykkes det, forhandler (nogen latter) om hele dette emne om at holde energi og flytte energi. I er blevet dygtige og I er kærlige i jeres arbejde med at holde energi. Den er nær og kær for jer. Den er i jeres celler. Den er i jeres bevidsthed. Den er i sandhed en del af jer.
Det er ligesom at slippe en del af selvet, det som at slippe, miste et job man har udført længe og været så god til. Så derfor ved vi at en del af jeres energi siger, ”Måske kan jeg slippe noget af det mest vanskelige ved at holde energi. (mere latter) Men beholder noget jeg har investeret meget i. Og, så vil jeg flytte noget energi.”

Men Shaumbra, vi må dele med jer - at det er svært at gøre begge dele. Energiegenskaberne ved at holde og at flytte energi er fuldstændig forskellige. Det er ligesom én som holden en sten i sin hånd, putter den i sin lomme og bærer den med sig – sammenlignet med en Energi Flytter som ville kaste stenen og være årsag til at nye handlinger finder sted, forårsage at stenen bliver kastet på passende måde til den rette tid og på det rette sted, for at gøre en forskel for andre. Så det er svært at holde stenen og kaste den på det samme tidspunkt. (mere latter)

Så, hvis det er det, som går gennem dit sind og dit hjerte lige nu, så beder vi dig om at ånde med det et stykke tid. Du behøver ikke at opgive dit gamle job lige nu. Vi beder dig ånde med det for en tid og se på, hvorfor du ønsker at gå over til at være én der flytter energi lige nu.

Vi må fortælle jer, at der på planeten er stort behov for Energi Flyttere, nogen som flytter energi lige nu. Det er en ny form for holdning. Det vil forårsage forsatte ændringer i dit liv. Det vil involvere en fuldstændig ny måde at opfatte hvad energi er, hvordan energi fungerer og hvordan den kan fungere for dig i disse nye tider. Vi ved, der er mange spørgsmål på denne dag, så jeg, Tobias og måske nogle af de andre gæster, vil være glade for at begynde besvarelsen af dem.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 1 (fra Internettet, læst af Linda): Tobias, mit spørgsmål omhandler min far. Er drug-medicin, brugt for erindringstab over hele verden til mennesker, dårligt for mennesker? Og, som Shaumbra, hvad er det bedste jeg kan gøre i denne situation?

TOBIAS: Ja, vi taler faktisk her om stoffer (drugs) for at hjælpe dem, der befinder sig i en proces, hvor de husker mere og vedligeholder deres mentale åndsevner. Det er for at hjælpe dem til at forblive vågne og skarpe. Det er, hvordan udtrykkes det, det er et svært spørgsmål, fordi der er dem, som er ældre eller gennemgår tiden til at gå over, og som ønsker at forblive så klare og nærværende som muligt indtil det senest mulige tidspunkt. Men de må forstå, at der er et aspekt af dem selv som slipper kontrollen af deres mentale åndsevner. De tager, så at sige, ud for at opleve hvordan det er at gå over til vores side.

Nu rejser det nogle interessante spørgsmål. Når du forlader det menneskelige legeme og går over på vor side af sløret, så er der ikke nogen retningslinier omkring hvad der sker. Der er mange variationer. Det afhænger alt sammen af en kombination af dit trossystem og hvad du vælger at legemliggøre.

Du kan komme tilbage til vores side og vælge at bringe stor festivitas og/eller fejring af dig selv. Du kan vælge at være en æret gæst ved den fest, du selv skaber. Du kan vælge at komme tilbage til vores side og holde fast ved nogle religiøse overbevisninger. Du har måske ventet på frelseren og ventet på at blive bedømt. Og vi er glade for at vente sammen med dig. Men du vil vente i lang, lang tid. (latter fra publikum)

Mange af jer, Shaumbra, vil, når I kommer tilbage til vores side, vælge at, hvordan udtrykkes det, komme tilbage hertil og tilbringe et stykke tid her. I vælger at kigge lidt på de mange oplevelser fra jeres liv, udspille dem eller genspille dem på mange forskellige dimensionale planer. I vælger at komme tilbage hertil, som nogle Shaumbra allerede har gjort og I tager forskellige potentialer og ser på dem for at se, hvad der ville være sket, hvis I havde valgt andre potentialer.  Men når I kommer tilbage hertil, så er der intet fast mønster.

Så det, der sker når, hvordan udtrykkes det, når et ikke-vækket menneske begynder sin overgangsproces og erkendelsen af at det er ved at dø, er, at det tager af sted og undersøger alle de forskellige muligheder. Det begynder at undersøge sin religiøse og spirituelle natur. Det begynder at undersøge døden. På en måde, så undersøger de på vores side, hvor de ønsker at lande, når engang de forlader deres krop.

Så at tage disse medikamenter, som du taler om her, fratager sindet og ånden muligheden for at lave disse ”prøveture”.  Det holder dem endnu mere vågne og funktionelle i jeres verden. Så de må træffe deres valg.

Og vi må her minde dig om, at det ikke er familierne, som skal træffe valget for dem. Mange gange ønsker familierne at de tager disse tabletter, de kræver endda at disse tabletter bliver taget, således at de i denne overgangsfase kan være, hvordan udtrykkes det, mere i stand til at tage sig af sig selv, konversere og sådanne ting. Men du må forstå, at der også er et vigtigt aspekt i at lade sindet tage af sted, at lade sindet tage af sted før døden faktisk indtræffer. Vi er ikke dem, som specielt anbefaler nogen af disse medikamenter der bruges til at ændre menneskets psykologiske og psyko-spirituelle natur - for før eller siden må prisen betales. Tak for spørgsmålet.

LINDA: Som en tilføjelse, har du nogen anbefalinger for vores gruppes arbejde i Israel i denne tid?

TOBIAS: Ja, virkelig, virkelig … mere end nogen anden gruppe, som vi kan tale til lige nu, er det tiden for jer, som er så rodfæstet og indlejret i at holde energi - at give slip. Vi fortalte jer dette, da vi befandt os i Israel. Det er tiden at være Energi Flyttere. I kan gøre mere for jer selv og for hele Mellemøsten. I kan gøre mere for Jordens spiritualitet, hvis I tillader jer selv at være Energi Flyttere. Vi kommer og besøger jer alle sammen snart, først i Ånden, dernæst i fysisk form. Og vi vil se, hvor godt et stykke arbejde I har udført i at slippe energierne som I holder. I kan næsten ikke hjælpe jer selv. Så jeg, Tobias - og Ohamah - vil komme for at hjælpe jer. (latter fra publikum)

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 2 (en kvinde ved mikrofonen): Namaskar … jeg kommer ikke med et spørgsmål. Jeg kommer i virkeligheden med en invitation. Der er otte af os, der frygtløst vil bestige Mount Kilimanjaro til februar. Og jeg er her for at invitere jer, og i særdeleshed resten af mit team - jeg har brug for hjælpen - til fuldstændigt at deltage og komme med os til toppen af bjerget. Vi vil være der i slutningen af februar næste år. Vi har planlagt denne tur i næsten et helt år.  Og der synes at være et meget kraftfuldt aspekt i at bestige Kilimanjaro.  Ligeledes synes der at være et kraftfuldt aspekt for de personer, som har valgt at være med på denne lille tur, som vi har sammensat. Så kom endelig. Jeg ville virkelig gerne have jer der sammen med mig.

TOBIAS: Virkelig og invitationen skulle være for alle Shaumbra. Som du ved, så vil jeg, Tobias og de andre flyde ved siden af jer, mens I foretager jeres opstigning. Men det er, hvordan siges det, mere end en bjergbestigning. Det er en spirituel metafor, og hvordan udtrykkes det, som du siger, en ting man må deltage i. Kilimanjaro holder mange af de - vi kunne kalde det potentialer for Jorden, for menneskeheden, inden i dets struktur, inde i dets klippesten. Og de potentialer er parat til at begynde at komme frem. Og her må vi, hvordan udtrykkes det, med et glimt i øjet tilføje, at det behøver Energi Flyttere til at føle Gaia’s energi, som omringer det, for at det kan begynde at lade energien blive frigivet til Jorden. I åbner ikke portaler der - og I gør ikke noget, der ligner dette. Men, det I gør, hjælper til at en energispiral bevægelse bliver sat i gang. Og, ja, du skulle invitere alle Shaumbra til at være med dig.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 3 (fra Internettet, læst af Linda): Kære Tobias, jeg arbejder på et hospital for psykosomatiske lidelser. Der bemærker jeg mere og mere at unge kvindelige patienter, mange med spiseforstyrrelser, påfører sig selv smerte ved at skære sig i arme og ben. Vil du godt fortælle mig om dine ideer omkring årsagerne til disse fænomener og hvordan kan vi forbedre behandlingen af disse mennesker. Tak og de bedste ønsker til dig.

TOBIAS: Der er virkelig meget vanskelige energier associeret til dette. Og det, hvordan udtrykkes det, handler om at fratage kroppen al form for glæde. Det har at gøre med at fratage sjælen den feminine energis skønhed. Og nogle vil skyde skylden på de sociale påvirkninger ved at være, hvordan udtrykkes det, i et tyndt legeme. Men det underliggende emne handler mere om at fratage Selvet livsglæden. Endda til det punkt, hvor det udtrykkes ved at lave sår i den fysiske krop for at skamfere den. Det er nogle, som – hvordan udtrykkes det – bærer dybe og gamle sår.

Og, det er meget vanskeligt på denne korte tid at give dig et helt præcist svar på, hvordan det håndteres. Men, det har at gøre med, som alle I Shaumbra ved, det har at gøre med at komme til at elske enhver del af sig selv. Og det er en meget lang og vanskelig vej for mange af disse mennesker. Det er meget vigtigt for dem at se et menneske som dig og andre Shaumbra, der virkelig har gennemgået de vanskeligste tider og er kommet til det sted, hvor de kan sige: ”Jeg elsker enhver del af mig selv. Jeg legemliggør virkelig alting. Og jeg vælger dette lige nu. Jeg vælger hvad som helst, der sker i mit liv. Og hvis jeg kan vælge det, så kan jeg også ændre det.

Og vi føler, at vi blot berører overfladen at emnet. Vi kunne tale om dette i store detalje. Men du har også oplevelsen fra, hvad du selv har gået igennem i dit liv, til at forstå, hvad der kan få et andet menneske til at elske sig selv. Så begynd med det. Og så vil vi komme ind for at arbejde med dig.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 4 (en kvinde ved mikrofonen): Efter denne sang… så er jeg næsten bange for at stille mit spørgsmål. Men jeg har oplevet noget i de seneste dage, som jeg føler, er ligesom et aspekt af mig selv. Men, det er ligesom en flydende, gylden dråbe. Og jeg vil blot gerne have en lille smule forståelse af dette.

TOBIAS: Og hvad tror du, det er? (latter fra publikum)

SHAUMBRA 4: Et aspekt af mig selv, som prøver at smelte sammen med hele mig.

TOBIAS: Virkelig, virkelig. Der sker en interessant ting lige nu med dig og andre Shaumbra. I begynder at opleve noget, de fleste mennesker ikke gør. Og det er, at en sammensmeltning finder sted. At der er en åbning så alle dele af jer selv kan komme ind.
Der er den ting, som kaldes ”oversjælen”, som I mennesker taler om. Oversjælen er en samling af energi, som indeholder alle energierne for alt hvad I har været. Det er ikke den store engel, der styrer alting. Du må forstå, at DU er den store engel, som styrer alting. Oversjælen er en samling af jeres energi. Og den søger at komme tilbage, for at tjene dig/jer via alle dens forskellige oplevelser. Men I kan ikke søge svar hos den - blot nærvær.

Der er også, hvordan udtrykkes det, din guddommelighed. Din guddommelighed er det vi kalder den rene essens. Det er den uskyldigste … og den mest storslåede … og den prægtigste af alle energierne. Og den blev, hvordan udtrykkes det, forseglet i så lang tid af alle mennesker, af de fleste engle… faktisk af de fleste engle. De fleste engle må en tur til Jorden for at reintegrere deres guddommelighed.

Så, du ser og føler aspekter af dig selv. Og det er et storslået og prægtigt tidspunkt at de kommer ind. Som regel gælder det for dig - og for jer alle - hvis I ser, føler eller drømmer om ting, så forstå, at det er en del af jer selv, forstå at det er jer. Brug det som jeres regel, når I drømmer mærkelige og usædvanlige ting. I drømmer i virkeligheden om jer selv. Når I fornemmer et nærvær omkring jer – som vi tidligere talte om, de Atlantiske energier, så er dette et aspekt af jer selv. Det kommer til jer. Det strømmer alt sammen mod jer lige nu.

Så du er meget klart opfattende, meget viis i opfattelsen af, at det er en del af dig selv. Det vil ændres. Det vil være vanskeligt at gå tilbage og prøve at genskabe det, fordi det vil fortsætte med at ændres og udvikles og være hos dig på nye måder. Og vi vil fortælle dig - dig personligt – du vil opleve, finde ud af og opfatte en hel ny definition af at være forelsket, fordi det vil dreje sig om at være forelsket i dig selv. Tak for dette dejlige spørgsmål.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 5 (fra Internettet, læst af Linda): Altså, jeg er ret deprimeret og skuffet over mentaliteten hos mere end halvdelen af Amerikas vælgere. (meget latter fra publikum)

TOBIAS: Cauldre vil gerne vide, om det er Linda - eller om hun læser et spørgsmål (mere latter og klappen).

LINDA: Jeg læste et spørgsmål, men hvis du kunne føle min sjæl komme gennem det, så ville det være i orden som Energi Flytter (fortsætter med spørgsmålet)… halvdelen af Amerikas vælgere… De kan tilsyneladende lide at blive bedraget, tror jeg. Sidste gang, jeg boede i D.C. område - …der kan du se, det var ikke mig (kommentar fra Linda) – det var i de tidlige halvfjerdsere, hvor Nixon trak sig tilbage. Ih, hvor var jeg parat til at søge om statsborgerskab i et andet land. Jeg følte det som om vi gentog ”det romerske riges forfald” (mere latter). Ønskede jeg at være i Italien når barbarerne/terroristerne kom strømmende ind, tiltrukket af vores idiotiske og antagonistiske kejser? Måske kan I give Tobias dette spørgsmål i denne weekend. Gentager USA ”rigets forfald”? Tak og pas på dig selv. Pete.

TOBIAS: Virkelig, virkelig… som du ved, så var du, hvordan udtrykkes det, rigtig meget en del af dette Romerske Imperium. Og du har altid haft en stærk samhørighed med Italien og det område.  Og du så dette imperium falde fra hinanden gennem en kombination af lyst og grådighed og måske nydelsen af livet på nogle meget interessante måder. Det har vejet tungt indeni dig siden. Nu dukker denne Gamle Frygt op til overfladen igen.

Det handler virkelig ikke om dette Amerika, hvor du lever nu. Det drejer sig slet ikke om det. Det er en gammel frygt omkring misbrug af magt. Du har fundet tilbage til dette område, dette magtcenter i Washington gang på gang. Du kan næsten ikke gøre for det, på grund af dine tidligere oplevelser med Romerne. Det har at gøre med magt og ønsket om at hjælpe med at holde en energi. (nogen latter)

Så vi foreslår dig, at for det første, at det er tiden at slippe denne holden energi. Det er trættende for dig og din familie at du føler, at du må være i centret af alt dette - for at holde en energi. Det berøver virkelig dig selv andre muligheder og glæder i dit liv - at sætte dig selv der.

Der må også siges - vi beder dig - vi beder jer alle – om at tage et overblik over det som sker. Som du ved, så er regeringer og politik blot en spejling af bevidsthed. Det er blot bevidstheden af hele menneskeheden, som kommer frem gennem jeres ledere, hvad enten de er diktatorer eller folkevalgte. Så vi beder jer - se på amerikanernes bevidsthed lige nu. Måske er der en frygt for at bevæge sig fremad. Måske er der også en bekymring om, at der må være et særligt niveau for de, som holder den Gamle Energi, således at andre kan bevæge sig ind i den Ny og have en form for balance eller en form for forankring.

Så vi beder jer om at se ud over det åbenbare. Det handler ikke om at lyve, for alle politikere er kendt for at gøre dette, ligegyldig hvilket parti de kommer fra. De vil gerne fortælle folk, hvad folket ønsker at høre. Det er derfor de går ind i politik. (latter fra publikum) Så her beder vi dig om at tage et kig på dynamikken af, hvad der i virkeligheden sker. Se også på det faktum, at dette sidste valg var så ekstremt tæt og på en måde så balanceret.

Og ja, de som holder den Gamle Energi, synes at holde fast ved deres position lige nu. Men som man kan forvente, så svinger pendulet - og du vil se store ændringer i de næste to til fire års tid. Tak for spørgsmålet.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 6 (en kvinde ved mikrofonen): Hej, Tobias. Da jeg flyttede hertil for adskillige måneder siden åbnede jeg mit hjem for Shaumbra. Jeg inviterede dem blot til at bo hos mig, hvis de var på gennemrejse. Jeg vil gerne forstå energien deri. Mange er kommet og er blevet fra nogle få timer til et par måneder. Jeg vil gerne vide, hvad der foregår. De oplever en masse ting og specielt den gruppe som er her denne weekend sammen med mig.

TOBIAS: Du stiller et spørgsmål, som du allerede kender svaret på, (nogen latter) så derfor beder vi dig om at dele noget med os. Hvad er det, som trækker Shaumbra til? Hvad er det, der får dem til at komme til dette sted?

SHAUMBRA 6: Jeg føler, jeg holder et rum, hvor energi kan bevæges.

TOBIAS: Og, hvad ellers?

SHAUMBRA 6: Det er et trygt sted at komme. Folk accepteres.

TOBIAS: Ellers andet?

SHAUMBRA 6: Sikkert, men det kan jeg ikke komme i tanke om lige nu.

TOBIAS: Du – hvordan udtrykkes det – vi behøver ikke at få Ohamah til at komme ind for dette (meget latter). Vi har nogle engle, som holder ham tilbage i armene (mere latter).

SHAUMBRA 6: Tak dem fra mig.

TOBIAS: Hvordan – hvordan udtrykkes det – hvad føler du, når disse mennesker ankommer? Hvad føler du, der sker, når de kommer til dette sted?

SHAUMBRA 6: Vi forenes igen.

TOBIAS: Nej, hvordan føler DU?

SHAUMBRA 6: Glæde … det er ligesom jeg møder familien igen.

TOBIAS: Familien … hvorfra.

SHAUMBRA 6: Forskellige tider.

TOBIAS: Og hvordan er din relation til dem? Hvad er din – hvordan udtrykkes det – vi prøver på ikke at give dig svaret. Men hvad er din relation til dem?

SHAUMBRA 6: Jeg vil sige, en der, diplomat er ikke lige ordet, men en der holder, en der hjælper med at lave forbindelser.

TOBIAS: Måske kunne vi hjælpe dig med ordene her (mere latter).

SHAUMBRA 6: Tak.

TOBIAS: De, som føler sig tiltrukket her, har været sammen før, som du ved. Og det kan du føle. Og det kan de føle. Det er en genoplivning af Gamle Energier og en kommen tilbage sammen. I har delt mange, mange livstider sammen. Jeres livstider synes at gå ind over hinanden på kryds og tværs. I nogle af dem, specielt de seneste, har du været en lærer, en leder og guide for dem. Men, du har også sagt ”en, som holder energi” for dem.

Og nu – hvordan udtrykkes det – samles I alle igen, undrende og klar over at der sker noget, men I er ikke sikre på hvad. Så der er mange spørgsmål – hvorfor er vi her? – hvorfor drages vi hertil? Hvor tager vi hen herefter?  Hvad vil vores planer være? Og der er mange af jer, som siger at vi ikke skal have nogen plan, men så er der alligevel en generel frustration over, at der ikke er nogen plan (latter).

I føler, at I må gøre et eller andet. En del af det for dig, er at hjælpe med at slippe noget af denne holden Gammel Energi, som du har udført for dem. En del af det er, at slippe den Gammel Energi rolle, som du havde for dem som lærer, således I alle arbejder med hinanden på et ligeværdigt plan. Det vil hjælpe med at styrke dem og hjælpe dig med at slippe nogle af de ting, som du har båret. Terminologien hvilken plan? Så behøver der ikke at være nogen. . Blot ved at lave denne forbindelse med hinanden igen kommer mange af de Gamle Energier tilbage i balance. Nogle vil blive tiltrukket for en meget kort tidsperiode. Og nogle vil komme og gå, ind og ud af døren, så at sige.

Men, vigtigere, fordi du stiller spørgsmålet, så er det tiden for dig til at slippe den Gamle rolle og træde ind i en Ny form for rolle. Og det har du gjort. Du har været – hvordan kan det udtrykkes – meget hurtig til at lære, hvordan du forløser ting og at bevæge dig ind i det Nye dig. Vi ved, at det er udfordrende og vanskeligt. Men på samme tid, de som kommer og bor hos dig, vil støtte dig deri.. Så der er mange årsager dertil. Og alt dette vil udvikle sig.

SHAUMBRA 6: Tak for det.

TOBIAS: Tak selv.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 7 (fra Internettet, læst af Linda): Tobias, jeg gennemlever meget vanskelige tider med mig selv uden et arbejde. Selv når jeg ved, at jeg har en meget stærk passion omkring videnskab, så synes alting at være modsat det. I nogle øjeblikke ønsker jeg at gå til den anden side af sløret, men jeg erkender at jeg har levet så meget. Det er som om, at jeg i nogle øjeblikke elsker at leve og til andre tider er min menneskelighed så træt. Kan jeg få noget input omkring disse meget vanskelige øjeblikke. Jeg takker dig og alle lysvæsnerne på den anden side af slørene.

TOBIAS. Ja, og du taler for Shaumbra, for for rigtig mange Shaumbra har det været vanskelige tider. Vanskelige tider, hvad enten det er med et job, deres helbred eller mange andre ting, ikke at vide hvad enten de ønsker at blive eller tage af sted. Du – hvordan udtrykkes det – har fået dine forventninger slået i stykker på mange måder og har fået dit håb trukket bort under dig. Og, igen er det altsammen… det er virkelig altsammen en del af ændringen, hele forandringsprocessen. De menneskelige forventninger… som du har tilladt at blive slået i stykker og mange af de – hvordan siges det – planer eller forhåbninger eller håb, som du har tilladt bliver trukket bort under dig. Du er energisk søgende, og du søger energisk efter svar.

Men vi må meget specifikt fortælle dig – vi fokuserer på dig – at alt dette er indenfor din virkelighed. Og du ved, når du og jeg taler sammen og jeg siger dette til dig og du siger: ”Ja, jeg ved det, men Tobias det er blot ord; jeg kan ikke se svarene der allerede er indeni mig”. Det er fordi du stadig kæmper i dit sind. Du holder stadig fast i de Gamle Energier fra tidligere.

De behøver ikke at blive manipuleret, påtvunget eller noget andet. Alle svarene er lige der. Det er meget svært at forklare det, men hvis du blot tillader dem at komme ind i dit liv, denne uden frygt accept af legemliggørelse, af at bringe alting ind, at tillade det at komme ind i dit liv. Men du gennemgår den mest udfordrende og vanskeligste del som en menneskelig engel nogensinde gennemgår. Vi har kaldt dette ”sjælens mørke nat” og ”sværdenes bro”. Det er tidspunktet, hvor du føler dig mest alene, selv om du ikke er det. Det er en vanskelig, ret vanskelig tid. Det behøver ikke at være på den måde.

Du kan se på andre Shaumbras eksempler, de som er kommet gennem denne vanskelige periode. Du kan se på dem… og de vil fortælle dig, at da de holdt op med at søge og de standsede, hvordan udtrykkes det, ophidselsen, og da de holdt op med at prøve på at finde svarene uden for dem selv - så var de der blot. Og ja, vi ved at det blot lyder som ord og floskler.  Det lyder som floskler, indtil du oplever, hvordan det er. Og da vil du forstå. Vi takker dig for dit spørgsmål. Og vi ved, at du vil finde din vej til at acceptere, hvem du virkelig er.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 8(en kvinde ved mikrofonen): Hej, derovre. Min ven, Betty, har en usædvanlig lille dreng, som hedder Mattie. Og der er en masse bekymring omkring ham, fordi han ikke er begyndt at tale endnu. Vil du godt tale en smule om Mattie og måske give Betty nogle råd?

TOBIAS: Virkelig… vi må lige undersøge energierne her. Vi bliver fortalt, at den du taler om her, bringer – hvordan udtrykkes det – noget af den – vi kan ikke lide at kategorisere, men bring noget af den nyere energi ind, noget af den mere krystallinske energi ind. Og denne du taler om her, har valgt at være en der absorberer energi og ikke, hvordan udtrykkes det, være en der udtrykker energien på dette tidspunkt. Vi bliver også fortalt, at de endnu ikke har besluttet om de vil forblive på denne måde, eller om de vil blive mere meddelsomme. Men drejer sig om ikke at blive alt for opsat på det og ikke prøve på at… det er meget vigtigt, blive vi fortalt, ikke at prøve på forcere denne kære til at tale. De ved udmærket godt hvordan. Det drejer sig om at vælge at gøre det eller ikke. Tak for spørgsmålet.

SHAUMBRA 8: Tak for det.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 9 (en mand ved mikrofonen): Hallo, Tobias, mit spørgsmål, og jeg har faktisk to – de er: For nogle få år siden udviklede jeg en kemisk depression i min hjerne. Og jeg tror, at det vigtigste spørgsmål jeg har her, er… en masse mennesker i verden synes at lide heraf med alle de medikamenter på markedet og al annonceringen om dem. Og det er ikke kun i USA. Det er over hele verden.  Og har du noget, du kan fortælle mig derom og noget som vil kunne hjælpe mig i min personlige situation?

TOBIAS: Virkelig… depressionen er ikke forårsaget af kemikalierne, men kemikalierne er et resultat af en dybere, hvordan siges det, spirituel ubalance. Eller en dybere form for sjælelig depression. Medikamenterne er blot midler til at give lindring eller at reducere symptomerne som kommer igennem. Depressionen har så ofte at gøre med mange af byrderne som bæres i det indre… byrder af skyld… byrder af fordømmelse overfor ting de mener de har gjort forkert. Andre gange er denne depression forårsaget af det som vi taler om i dag - at holde for meget energi for andre.

I dit tilfælde, specielt, er det sådan. Du har været ”en, der holder energi” for mange andre, som du jo véd. Du har en tendens til at optage deres problematikker. Du har også en tendens til at optage deres smerter og følelser. Og du har, på en måde, frataget dig selv dette nødvendige energiniveau inde i dit eget væsen, inde i din egen virkelighed. Du har, på en måde, lukket hanen for energien, som kommer fra ”Feltet” eller ”Kilden til alt”. Du har brugt den energi på andre, men ikke givet dig selv nok.

Så det er den indre del af dit væsen som råber på kærlighed fra dig, råber på accept fra dig og viser det som en depression. En depression som, og det ved du, overtager hele dit væsen. Den optager dit sind og dit legeme. Den tager fuldstændig din opmærksomhed. Den vil... depressionen… en del af dig selv… det er næsten ligesom en person der drukner. Den har så stort behov for kærlighed og opmærksomhed, at den vil kvæle dig eller endda få dig til at begå selvmord, fordi den har så hårdt brug for dig.

Det er tiden for dig, lige nu, som vi sagde på vort møde i dag, at forløse alle de energier som du har holdt for andre. Selv om du ikke er bevidst klar over det, så tillad dig selv at slippe al denne holden energi. Og vi ser på dig lige nu, vi ved der er nogle energiarbejdere her i rummet, som også kan hjælpe dig dermed, men du har behov for at slippe nogle af de energier. Og disse er ældgamle, livstids-gamle holden energi. Og du har berøvet dig selv opmærksomhed og kærlighed. Og nu skriger dit selv til dig, om at give dig selv disse ting.

Vi anbefaler at du får intensiv kropsterapi og massage arbejde udført, specielt fra Shaumbra, hvis det er muligt. Hvis ikke, så fra dem som forstår hvad der virkelig sker i kroppens væv. Få det gjort straks og få det gjort intenst. Få det gjort ofte. Og måske siger du til dig selv, at der ikke er ressourcer dertil, men du vil indse, at så snart du begynder at give dig selv kærlighedens gave, så giver dit selv dig også overflodens gave. Så det her er meget vigtigt og vi takker dig for at stille spørgsmålet. Men det er ikke blot vigtigt for dig, men også for de mange Shaumbra, der oplever dette, den forkrøblende effekt af depressionen. Og vi beder dig om at se på, hvad der virkelig sker her. Du har givet så meget af dig selv - at du har glemt at elske dig selv. Tak.

SHAUMBRA 9: Tak.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 10 (fra Internettet, læst af Linda): Jeg ville sætte pris på at høre dine meninger omkring Mayan og hans ældgamle Vaastu videnskab og om hvordan de passer ind i den Ny Energi. Vil han tale ved en senere Shoud.

TOBIAS: Han er ikke på programmet ved en senere Shoud, men vi kan tale med ham og få ham til at se på. Og, mange af de… her må vi også se ind i denne energi. Den som du taler om er - hvordan udtrykkes det - i øjeblikket ved at forandre sine aktiviteter eller justerer nogle af de ting, som er sagt eller skrevet tidligere. Der vil være en genopsætning af dette materiale efter 2007. Og – hvordan udtrykkes det – men indtil da, vil der ikke være megen information kommende fra denne kilde. Tak.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 11(en mand ved mikrofonen): Hallo, Tobias, hvordan går det med jer derovre? (latter fra publikum)

TOBIAS: Vi skåler med jer. (mere latter)

SHAUMBRA 11: Der er to ting, jeg gerne vil have kastet lidt lys over. Gennem de sidste par år er et projekt, som jeg på en måde brænder for, blevet opbygget. Og det er et båd projekt, og antagelig formodes jeg at være den første som sejler rundt om kloden i en elektrisk båd. Kan du kaste lidt lys på det… og også på energiformen, fordi det er noget nyt som kommer op. Og jeg har en rejse til New York at lægge ud med.

TOBIAS: Interessant… vi ser her på energien for dette. Og – hvordan udtrykkes det - det er vanskeligt at prøve at fortælle hvad der sker, fordi vi ikke ønsker at tage den oplevelse fra dig. Men vi siger her, at fordi der måske vil være lidt forsinkelse omkring dette så forudsæt ikke at projektet ikke kan blive udført. Forsinkelserne er blot en måde for at energierne og ressourcerne til dette projekt kan finde sammen… en forsinkelse som måske vil være på år eller lignende.  En forsinkelse i dette projekt som i virkeligheden vil vende tilbage og tjene dig på en meget bedre måde. Så forbliv meget åben over for dette. 

Og her ser vi det potentiale, du har valgt og dem som arbejder samme med dig. Vi ser, at det vil blive gennemført. Men der vil være, her ser vi igen blot på potentialerne, der vil være nogen af dem, som du arbejder sammen med, som vil forlade projektet af forskellige årsager. Men det er godt, fordi det så åbner vejen for at andre kan komme ind. Så vort råd til dig er at fortsætte med at arbejde hermed og at lade lyset komme ind på en mængde forskellige måder.

SHAUMBRA 11: Tak for det.

TOBIAS: Virkelig.

LINDA: Sidste spørgsmål, hvis du vælger det.

TOBIAS: Vi tager nogen få stykker mere, fra dem som står og venter.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 12: (en kvinde ved mikrofonen): Hej, Tobias. Jeg kunne tænke mig, om du kunne tale med mig om en økonomisk beslutning, jeg lavede for nylig og tale lidt om hensigten med processen og udfaldet.

TOBIAS: Hvordan kan det siges, vi må sende denne tilbage til dig. Og vi vil spørge dig om, hvorfor du først valgte denne energi og hvad din hensigt var og hvilke potentialer, du vil bringe ind i denne proces.

SHAUMBRA 12: Min hensigt var… det føltes som et redskab til at træde ud af dette områdes massebevidsthed. Og mit ønske for udfaldet er frihed.

TOBIAS: Virkelig … og sådan er det. Du har valgt dette. Og nu er det om at tillade den at manifestere sig selv. Den vil selvfølgelig tage noget af din tid og din opmærksomhed, men det vil på en måde, du kunne sige, du har givet fødselshjælp for den, og vi ser den nu begynder at blomstre. Det er noget, som du lige nu holder for dig selv. Sagt på anden måde, så er det ikke tidspunktet at gå ud og prøve at dele dette eller lære det fra dig. Blot iagttag hvordan det vokser.  Iagttag de forskellige drejninger og retninger, det tager. Det er et godt tidspunkt for dig til at stå bag den Lave Mur og se, hvorledes det virkelig virker. Og så vil du ønske at lave nogle justeringer, når du fortsætter med dette. Men vi ser, at det har strålende og fænomenal potentiale.

SHAUMBRA 12: Tak.

TOBIAS: Du er velkommen.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 13 (en kvinde ved mikrofonen): Hej Tobias. Jeg kan bare ikke få en god nats søvn. Det kommer meget i perioder. Jeg er træt! Så, hvad kan jeg gøre ved det?

TOBIAS: Det er noget, igen, som så mange Shaumbra gennemgår. Og der er mange årsager dertil. Der er nogle af de – hvordan udtrykkes det – nogle af de grundlæggende årsager er, at din biologiske krop, dens rytme og bevægelse er meget vævet sammen med Gaia’s bevægelser. Og så længe kroppen vil være i sovende tilstand og være i vågen tilstand, så har det med Gaia at gøre. Og selvfølgelig også solen, månen og alle disse ting.

Nu er du kommet til et punkt, hvor du ændrer dit indre væsen. Og når du gør det, så forbinder du dig ikke biologisk til Gaia, som du engang gjorde. Så det kaster alle søvnmønstrene væk og det gør det meget frustrerende.

Shaumbra oplever at nogle gange sover de bedre midt på dagen. Det er meget svært, hvis du har et job i dagtimerne. Men nogle af jer finder ud af at sove på jobbet. (latter fra publikum) Mange af jer oplever at I vågner midt om natten. Og som vi sagt i flere år, så er det bedst ikke at vende og dreje sig, men virkelig stå op. Det kunne være en af de mest kreative dele af din dag, selv om det er svært at komme ud af sengen midt på natten.  Men du vil finde dig selv yderst kreativ. Og du vil opleve, at du udvikler ny ideer og projekter på det tidspunkt.

Der er også andre elementer som kommer ind. Der er… søvnmønstrene bliver forstyrret af drømmetilstandene som du går ind i, fordi du trækker så mange forskellige energier ind lige nu.  Som vi nævnte tidligere, så har Atlantidernes energi været meget, meget nærværende i drømmene. Det forårsager nogen frygt til tider og nogen tristhed til andre tider. Men disse energier kommer tilbage. Og nogen af de før-jordiske energier kommer tilbage på besøg. Og du prøver også at udrede nogle ting, som skete for så lang tid siden. Så alt dette ødelægger i virkeligheden det, som engang var den fredeligste tid på dagen, gennem søvnen.

Vi oplever at Shaumbra til sidst vil komme til det punkt, hvor der er brug for meget mindre søvn, hvor I kan have det, I kalder jeres – hvordan udtrykkes det – jeres ”power nap”. Og du kan gøre… sammenpresse det hele til en meget kort tidsperiode. Og selv om din krop er træt lige nu, så vil den ikke behøve nær den samme mængde ”foryngelsestid” eller søvntid, som var nødvendig tidligere. Og det kan igen gøres meget, meget hurtigt.

Så hele denne træthed vil forsvinde. Du må forstå din krop og al din energi. Den kender fuldstændig den rette mængde af søvn. Og det kan være vanskelig for dig at følge med den, men du vil aldrig… du vil ikke dø af søvnmangel. Du vil blot have det ubehageligt i en periode. Tak.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 14 (en mand ved mikrofonen): Jeg har to spørgsmål. Det ene er hvorfor… jeg har søgt efter et arbejde i et stykke tid. Og jeg vil gerne have et, som du ved, med penge og ikke det som jeg har oplevet. Og så kunne jeg tænke mig at se efter det.  Desuden har jeg lavet et kanaliseringsprojekt om en bedre måde mellem israelerne og palæstinenserne.  Og så vil jeg gerne vide, om jeg flytter eller holder energi. Så det er dette.

TOBIAS: Virkeligt. Svaret på det andet spørgsmål… processen du gennemgår, er en del af dit arbejde som ”en, der holder energi” og ikke som ”en, der flytter energi”. Vi foreslår dig, at du slipper det nu, selv om det måske kan være vanskeligt. For at tillade overfloden i dit liv, så beder vi dig selv om at tage et overblik. Der er en direkte sammenhæng mellem dine to spørgsmål, selv om de kan synes at være adskilte. Men de er direkte relaterede. Så når du engang slipper dette ”at holde energien”, så kan en ny strøm af overflod komme ind. Og det arbejde, som cirkulerer omkring dig – det er ikke så meget et job - det arbejde, denne form for overflod har cirkuleret omkring dig på det seneste, men har ikke været i stand til at lande.  Det vil nu være i stand til at lande. Ser du… de arbejder sammen. Tak.

LINDA: Jeg tror det vil være det sidste spørgsmål. Men jeg inviterer dig til at være høflig.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 15 (en mand ved mikrofonen): Hej, venner. Jeg er ikke sikker på, hvad mit spørgsmål er længere. Jeg tror måske ikke det så meget er et spørgsmål, givet hvor jeg bor, givet situationen jeg har valgt og det faktum at jeg har opnået dette - Jeg er også Gud.  Jeg har opnået det. Jeg tror, jeg blot søger bekræftelse af det – eller måske kan du hjælpe mig med at stille det rigtige spørgsmål til mig selv? Hvorfor jeg vælger at være der, hvor jeg er.

TOBIAS: Vil du gerne, at jeg, Tobias, svarer… eller Ohamah? (latter fra publikum)

SHAUMBRA 15: Jeg er åben.

TOBIAS: Vi har holdt Ohamah beskæftiget – hvordan udtrykkes det – blandt publikum i dag. Jeg overlod mit sæde nok sidste måned. Så det er et spørgsmål, som – hvordan udtrykkes det – det er bedst, du stiller dig selv. Og det ved vi du har. Men, det er bedst at fortsætte med at spørge dig selv, hvorfor alle omstændighederne er her.

Når du spørger dig selv, så se på alting. Se på alle de forskellige aspekter i hvad der kommer ind. Og se på, hvad dine forventninger er. Og se på hvad dit virkelige sjæleønske er lige nu. De går, hele dette emne, som du arbejder dig igennem, meget ud over det menneskelige spørgsmål du stiller. Endda hele sjæleønsket. Og igen, så giver vi ikke - i virkeligheden bliver vi ikke givet tilladelse til at give dig svaret, selv om vi ønskede det. DU tillader os ikke at give dig svaret, mærkeligt nok, fordi du ønsker at finde ud af det indefra. Det du virkelig beder os om, er at hjælpe dig med at erkende, at der er noget på det dybere plan. Dybere end det menneskelige plan.  Dit sjæleønske, din passion, har opsat situationerne og stedet, alle begivenhederne, som sker i dit liv. Men den ønsker at blive identificeret af dig. Den ønsker det menneskelige aspekt af dig identificerer sjælsaspektet.

Så vi ved, at vi slet ikke besvarer dit spørgsmål. Men på en måde har du bedt os om at lade være. Du har bedt os om at hjælpe dig med at forstå, hvordan spørgsmålet skal stilles. Spørgsmålet
bliver simpelthen, ”Hvad er min passion?” ”Hvad er mit sjæleønske?” ”Hvad betyder det alt sammen?”

Når du engang opdager det, så vil det ændre hele den kurs, du er på lige nu. Det vil involvere et mere dybt og indre syn, men indre syn, som gøres uden kraft eller uden krav. Det gøres med ynde og med lethed. Så vi takker dig for, at tillade os, ikke at besvare dit spørgsmål. (nogen latter)

SHAUMBRA 15: Tak fordi du ikke svarede. (meget mere latter)

TOBIAS: Så, med det, Shaumbra, afslutter vi vores møde. Men vi vil fortsætte med at være tæt på jer, specielt mellem dette og vores næste møde. Som I ser på hele dette emne om at bevæge sig fra at være ”en, der holder energi” til at være ”en, som flytter energi”… dette at slippe det arbejde, som I har haft i så lang, lang tid. I slipper det ansvar og den byrde, så I kan begynde på en anderledes form for arbejde. Vi beder jer ganske enkelt om at holde de næste uger fri, og hvor I blot tager det stille og roligt for jer selv og ikke prøver at finde ud af - hvordan man er ”en, der flytter energi”. Vi vil dække dette i vores næste diskussion, men bruger denne tid til blidt at slippe rollen som ”en, der holder energi”, i forståelse for at der er mange andre nu, som er parate til at overtage denne dirigentstok fra jer.

Og således er det.

 

 

 

 

 

 

 

Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com  Alle rettigheder reserveret.

 

 

Tilbage

 


Copyright © 2004 - 2009 www.crystalflame.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Er der indhold på dette websted som andre har copyright på, bedes de kontakte webmaster