
Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.
Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2004 - 2005 Legemeligørelse Serien
Serien om Legemliggørelse - Shoud 12
Afsluttende kanalisering ved Midsommerfesten
Præsenteret i Santa Fe, New Mexico, den 17. juli 2005
Tobias: Og således er det kære, kære Shaumbra, at vi fortsætter denne energi i klasseværelset for det Nye. Vi sidder her med jer alle sammen lige nu i dette hellige rum, og lytter til harpens smukke musik. Lytter til jeres åndedrag. Jeg, Tobias, tror, at jeg er død og kommet i himlen (latter fra publikum). Så kommer jeg i tanke om, at det er jeg jo også… (mere latter)
Vi har siddet sammen på denne måde i en gruppe, nogle gange præcist denne her gruppe, nogle gange meget mindre, nogle gange med mange, mange flere. Vi har siddet sammen sådan her i fortiden. I templerne i Tien var det titusinder af os der sad sammen i et rum, præcis som nu, multidimensionelle, guddommelige, menneskelige. Men vi kunne sidde sammen som her i hele uger af gangen. Vi behøver ikke at gøre det så længe ad gangen mere.
Vi har siddet sammen på denne her måde før - i huler, tilbage på Yeshuas tid. Vi har siddet sammen som her i forsamlingssale i det, I kalder den mørke middelalder. Vi har siddet sammen i små grupper i livstider for ikke så længe siden… har bare siddet… bare drukket af øjeblikkets sødme… brugte bare tiden til at huske at vi alle er engle… at vi er lys… og vi er mørke… vi er mennesker ... og mere end noget andet, at vi også er Gud, på et utroligt erfaringstogt.
Så vi kan gribe dette øjeblik i denne forsamlingssal… blande alle de andre møder vi har haft sammen… disse andre hellige øjeblikke, hvor vi har taget en pause, bare en lille pause fra vores daglige aktiviteter… vores timeplaner… vores gøremål… og vores arbejde… og vores familier. Greb bare det øjeblik til at være sammen som Shaumbra.
I det sidste års tid har I gået igennem legemliggørelsen, den frygtløse accept af alt som er, især frygtløs accept af jer selv. Oh, den sværeste ting et menneske nogensinde kommer til at gå igennem. Hvorfor? Fordi, når I befinder jer i materiel form, er alting meget mere fortættet. Det sidder mere fast, det holder mere fast i jer. Jeres sår er mere virkelige. Og det skal de også være, det skal de også være. Smerten er mere smertefuld. I er mere opmærksomme på den og det er sådan denne tredje dimension fungerer. Den tillader jer at føle den, at mærke den, at sanse den meget stærkere, end da I var på de æteriske planer.
I lærer at legemliggøre jer selv, ALT hvad der er jer. Det er så svært, men alligevel en af de største gaver. .. at legemliggøre jer selv… være jer… bringe alle delene og stykkerne tilbage igen… i kærlighed… bringer dem ind til kernen… ind i jeres kærligheds cirkel… ikke længere være afvisende… ikke længere opsplittende… men bringer dem alle tilbage. Og som vi har sagt så mange gange nu, når I bringer det hele tilbage, kan I velsigne og forløse selve strukturen i hver eneste af disse større og mindre skabelser. Nu tager I på en utrolig tur eller rejse, et udtryk. Når I forløser dem kan alting gå videre til det passende næste niveau.
I har legemliggjort på enhver tænkelig måde, og lært at legemliggøre, rumme de mennesker der er tættest på jer i jeres liv. Og nogle gange har I opdaget, at dette at legemliggøre faktisk er det samme som at forløse. Accepten af dem, accepten af at de er jeres partnere eller jeres barn eller endog jeres forældre for nogens vedkommende. I har legemliggjort dem - så nu kan I forløse dem. Hvilken velsignelse at I ikke har disse forbindelser, de Gamle Energi-forbindelser til dem. Hvilken velsignelse at I kan give slip på dem, for når I giver slip på dem, giver I også slip på jer selv.
Dette er smukke, enkle energiprincipper… Ny Energi… smukke, enkle principper for Spirit… den fortsatte skabelse… en fortsat legemliggørelse… og den fortsatte forløsning. Det er flowet. Det er det der tilvejebringer det synkronistiske liv.
I løbet af det sidste år har I lært, hvordan I frigør jeres sjæle. Hvordan I befrier den fra enhver krystallinsk struktur eller fælde i har anbragt den i, hvert eneste hul i jorden. I har lært at hæve jer op over den virkelighed, som I tror I befinder jer I. Og faktisk - nu er tiden kommet. Tiden er kommet til at blive praktiske omkring det hele. I har lært om det. I har åndet det ind. I har legemliggjort det. Og nu… nu er tiden kommet til virkelig at udtrykke det I jeres liv.
Husk, Gud er ikke en magt eller kraft, Gud er et udtryk. Så Gud, nu er tiden kommet til at tage alt dette her og udtrykke det i jeres liv.
I går talte vi om klarhed, gaven… klarhedens smukke gave. Den svæver her stadig. Denne klarhedens ædelsten svæver stadig her i lokalet. Den overfører stadig til jer. Den fodrer jer stadig med dens gave. Nogle af jer har leget med den her i den sidste dags tid og har spekuleret over hvad denne klarhed er, hvad den betyder for jer.
I vil begynde at se og sanse på alle niveauer… når I for eksempel ser på noget gennem jeres fysiske øjne… I kan se på det røde i forhænget bag os. Det er en anderledes rød farve, en ny rød farve. Den har mere dybde og mere farve end den havde før. Det er klarhed. I ser dette røde klæde med en ny vibration og intensitet. Når I nu tager en dyb indånding og ser klart, ser I bagom, udover det der bare var et rødt klæde. I begynder at se dets andre egenskaber. I begynder at se fler-dimensionelt. Måske begynder farverne at ændres eller bliver endnu mere vibrerende. Måske ser I, at inde i dette røde klæde er der engle. Ja, de har siddet der hele weekenden.
Med den nye klarhed vil musikken, der spiller fra harpens strenge, besidde en ny intensitet og skønhed, måske en sødme I aldrig før har hørt. Ah… det er klarhed, ser I… en ny klarhed… og det I føler i huden lige nu… det behøver ikke at blive hevet frem eller forceret. Den har været der altid. Måske føler nogle af jer at I skulle projicere jer selv på en eller anden flerdimensionel måde, for at tvinge jer selv til at se noget. Det behøver I slet ikke.
Der kommer klarhed, selv med den mad I spiser. Den får en ny smag og en ny vibration. Den var der altid. Den var altid tilgængelig som et potentiale. I havde bare ikke været åbne overfor det.
Når vi taler om madens klarhed - alt hvad I spiser, clear det, før I putter det i munden. Rens det. Med andre ord, forløs alt det der er uafbalanceret eller urent, før det kommer ind I jeres krop. Det behøver ikke en kraft. Det behøver ikke at tage jer 10 minutter før I kan spise det. Se bare på tallerkenen, se på maden og clear den, rens den. Selv før I har indtaget den, vil det være bragt tilbage til en oprindelig energitilstand for jeres krop.
Så måske, hvis det er en stor fedtet burger I putter i munden og I er bange for alle disse uafbalancerede energier, rens den, ingen kraftanvendelse, bare clear den. Bring den tilbage til dens oprindelige energitilstand og nyd den så. Vi ved, at der er nogle af jer der kan være uenige i dette, og tror I bliver nødt til at foretage bestemte ritualer. Men kære venner, dette er den Nye Energis potentiale og det er der, for jer, lige nu.
Og hvis I virkelig kan huske det, så har vi foretaget masser af dette især i Lemuria, hvor vi blev nødt til at rense planterne og sommetider endda også de animalske produkter, som vi puttede i munden. Vores kroppe, fysiske kroppe, var ikke nær så egnet til at håndtere nogle af disse energier, som jeres fysiske kroppe er nu. Vi har finindstillet den fysiske krop. I kan rense mad og vand.
I kan rense energien i et rum. I går ind i et rum fyldt med mennesker og ja, som I ved, så kan energien være forstyrrende og ubalanceret, og kan give jer hovedpine, få jer til at føle jer trætte. I renser det bare. Bring det tilbage til dets oprindelige energitilstand… for jer selv. I prøver ikke at forandre noget som helst i rummet. I renser for jeres egen skyld.
I træder ud over maskeraden, masken, facaden, tilbage til de oprindelige energier. Rens rummet, selvfølgelig uden fordømmelse. Ah, så vil I begynde at se menneskene på en anderledes måde. Energierne vil ikke påvirke jer negativt, som de har gjort. Bare rens rummet.
Ja sandelig, I kan rense jeres bil. I kan rense luften omkring jer. Og for de af jer, som er generede af nogle af disse ikke-fysiske væsner, der altid følger jer, altid forstyrrer jer - I kan også rense dem. i kan bringe dem tilbage til deres oprindelige energitilstand, en ren og afbalanceret energitilstand.
Og igen handler det ikke om at ændre dem, med mindre de selv vælger at forandres. Det handler helt enkelt om at ændre den måde I opfatter og optager energien på… helt enkle principper, renselsen. I renser energien i det røde klæde bag os. Og I begynder at se det på en ny måde, vibrerende og dynamisk, med mere dybde.
Og efterhånden som I foretager rensningerne, når I tillader renselsen, vil I opdage, at alting begynder at forandre sig. Og vi må igen minde jer om, at I ikke skal forcere en rensning. I omdanner den simpelthen bare; I går ganske enkelt bare tilbage til de oprindelige energitilstande. I siger, til lige meget hvilket objekt det handler om, at I ønsker at se dets kerne. I vil ikke se den mudrede facade. I vil kende den virkelige energi bag den.
Så Shaumbra, dette er en gave I har givet jer selv, ikke noget I behøver at kæmpe med, bare brug det praktisk i jeres liv. Anvend det praktisk på de beslutninger I tager. Rensning. Brug det praktisk på overfloden i jeres liv - rens. Ah, nogle af jer har nogle temmelig grumsede problemer med overflod, rens det. Bring det tilbage til dets oprindelige energikilde. Rensning kan være så enkelt som at tage en dyb indånding og erkende, at I ønsker at rense objektet.
Når I går ud af dette fantastiske rum som vi har mødtes i og I går tilbage ud i dualitetens verden, vil der virkelig være ting der hiver og flår i jer. I ved hvordan det er, det er sket før. I går ud til den verden der omgiver jer, som I kalder en verden af Gammel Energi og med det samme føler I jer bombarderet af dens energier, dens ubalancer, dens kampe og I føler jer med det samme trukket tilbage ind i den.
Som vi før har sagt, I føler jer trætte, udtømte og nedslidte. Det er fordi bevidstheden i den Gamle Energi virkelig, virkelig ønsker det I har. Den ønsker sig en Ny Energi bevidsthed, en ny måde at være på. Den søger dette, det gør den virkelig. Men nogle gange glemmer denne gamle bevidsthed. Og den ønsker jeres kærlighed. Den ønsker jeres energi så meget, at den hiver jer tilbage, uden at vide, at ved at trække jer tilbage, kvæler den jer også.
Så, når I går ud i den omgivende verden, når I vender tilbage til jeres familier og jeres arbejde. Anvend den dybe indånding og rens. Forstå, at den ikke kan trække jer tilbage, når I er i jeres klarhed. Forstå, at den forsøger at elske jer, men den ved endnu ikke helt hvordan. Den prøver at elske jer, men den ved ikke hvordan.
På en måde, hvor mærkeligt det end lyder - stå på toppen af jeres eget bjerg. Det handler ikke om arrogance eller overlegenhed. Det handler bare om at blive I jeres rensede rum. Når I står på en bjergtop er luften ren, solen er mere intens, farverne er klarere. Stå på toppen er jeres eget bjerg. Bevar jeres rum. Forbliv klare.
I det næste års tid, vil vi bruge denne smukke klarhedens gave i mange af de Shouds vi har sammen. Vi vil bruge den meget til praktisk brug til jeres oplysning, jeres indsigt af jeres liv.
Det er en ære for os alle på vores side, også for Kuthumi, (latter fra publikum) at fortsætte arbejdet med jer. Så kære Shaumbra, vi vil bede jer om nu - at give hinanden et stort klart knus, mens vi afslutter energien ved dette møde, og ja, Cauldre, vi vil sandelig meget gerne gå ind mellem publikum igen for at give knus.
Og således er det,
Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com Alle rettigheder reserveret.
Tilbage
|