
Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.
Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2004 - 2005 Legemeligørelse Serien
Serien om Legemliggørelse - Shoud 10
Slip Kontrollen - Spørgsmål og Svar
præsenteret ved Crimson Circle den 7. maj 2005
Tobias: Og således er det, kære Shaumbra, at vi fortsætter i dette klasseværelse af Ny Energi. Vi fortsætter med at give slip på kontrollerne. Vi fortsætter med musikkens smukke energi, med skiftet fra den Gamle mentale energi - der med vilje var skabt til at kontrollere – til en Ny Energi fra det guddommelige hjerte, det velsignede hjerte, der ikke har behov for at blive kontrolleret.
Ser I, når en skuespiller træder ind på scenen, for at skabe sin rolle, har denne person brug for at definere sig selv. Han/hun har brug for at skabe sig selv, ser I. Så personen anbringer visse kontrollerende begrænsninger, som han/hun har brug for, for at kunne definere de roller de spiller, som hjælp til at skabe identiteten. Men på et tidspunkt modarbejder kontrollerne og begrænsningerne faktisk dette væsens behov for at fortsætte med at vokse på egen hånd. Så man bliver nødt til at fjerne kontrollen. Skuespillerne må forløse kontrollerne, begrænsningerne, alle definitionerne omkring sig selv, så de virkelig kan udvikle rollen, så de virkelig kan udvikle deres identitet.
Spirit fungerer meget på den måde. Den giver jer total frihed til at gå ud og definere jer selv. Nu er tidspunktet kommet, hvor I også skal give jer selv denne frihed. Det er derfor vi siger, her ved denne skillevej vi står ved - denne tid for fuldendelse og fuldbyrdelse, som nogle har misforstået som værende verdens ende - det er bare verdens forandring.
Men i denne prægtige tid for fuldbyrdelse, Shaumbra, er det tid til at fjerne denne kontrol. Lad jeres egen identitet sprede sine vinger og have frihed til at opleve ting den aldrig har oplevet før nu. Det er derfor vi siger, ”Hold op med at kontrollere jeres sind. Hold op med selv dette, at tro at visse ting ikke kan gøres eller siges. Tillad at det kommer ud.” I vil blive overrasket over hvad der virkelig kommer frem. Jeres frygt for at være komplet upassende, fuldstændigt på vej i den forkerte retning, vil snart blive fjernet, fordi I kommer til at føle og høre visdommen og kærligheden der stråler fra jeres væsen.
Vi vil gerne stille jer et spørgsmål i forlængelse af jeres hjemmearbejde. Det hjemmearbejde som var, at begynde at nedskrive alle jeres kontroller. Vær meget opmærksomme på de kontroller I har pålagt jer selv. Kontrollerne på krop, sind og ånd. Før en notesbog bare til at hjælpe jer med at være opmærksomme på hvordan I kontrollerer ting. Og det er ikke en dårlig ting. Det er bare noget der er blevet gjort.
Men ud over det med kontrollen, så stil også jer selv dette spørgsmål: Hvorfor er jeg her lige nu? Spørg jer selv: ”Hvorfor er jeg her på Jorden i denne virkelighed?” Skriv spørgsmålet ned - og se hvordan svarene begynder at vise sig på måder I end ikke kan forestille jer lige nu. Variationer af svar, forskellige dimensioner eller niveauer af svar, vil begynde at dukke op. Lige så snart i fjerner kontrollen, lige så snart I begynder at se, hvem I virkelig er, så vil I blive overraskede over nogle af de ting der kommer tilbage til jer - jeres egen indre stemme, jeres indre Ånd/Spirit taler til jer.
”Hvorfor er jeg her lige nu?” Det er ikke på grund af nogle af de Gamle Energi-tanker I muligvis har haft omkring det - at I er her helt tilfældigt… eller I er her på grund af karma… at I er her fordi I kom til at dreje den forkerte vej (latter fra publikum)… I er her, fordi I er blevet tildelt en eller anden gudsforladt udpost i universet (mere latter). Skriv ned: ”Hvorfor er jeg her” – spørgsmålstegn – og lad så svarene komme fra jeres indre. Og I kommer til at høre, I kommer til at vide, I kommer til at sanse visse ting, der vil være meget interessante. Vi kunne godt tænke os at I fortæller noget om dette ved vores næste møde. ”Hvorfor er jeg her lige nu?” Men føl det selv.
Så… med dette bliver vi bedt om selv at slippe vores kontrol over platformen her og komme i gang med de spørgsmål der venter.
LINDA: Tobias, det har været en glæde at have dig her igen, og vi er dig meget taknemmelige. Hvor var vores gode ven Saint Germain i dag?
TOBIAS: Han blev nødt til at tage en lille ferie, et lille hvil, på grund af al den energi han brugte for at arbejde med jer i løbet af de seneste måneder. Så han blev nødt til at trække sig tilbage for en tid.
Selv på vores side er det virkelig meget vigtigt for os at tage hen et sted og fylde energien op, og genoplade batterierne. Det er meget svært for dem i de englelige sfærer at komme helt tæt på Jorden. Der er et ufatteligt – hvordan kan vi sige det - stort træk, en ufattelig stor energetisk sugende lyd af energi, (latter fra publikum) når vi krydser over grænsen og kommer ind på jeres side.
På en måde bliver vi faktisk nødt til at etablere en slags livline, der strækker sig tilbage til vores side, for en gang imellem sker det at et væsen falder ind i Jordens energi og ikke er i stand til at komme ud. Og vi bliver nødt til at sende redningshold ind og det bliver noget rod. Og folk misforstår og tror, at vi er små rumvæsner - og kampflyene jagter os overalt. Vi prøver bare at redde vores egne der er blevet fanget her. (latter)
Så Adamas tager en mindre pause. Han havde bestemt brug for et hvil og han kommer tilbage. Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 1 (fra Internettet, læst af Linda): Tobias, jeg deltog i ”Wall of Fire” (Muren af Ild) -workshoppen i sidste måned, og tusind tak for at skabe denne livs ændrende mulighed. Da jeg kom tilbage til Tyskland følte jeg en meget tung og Gammel Energi i mig og i nogle af mine Shaumbra venner. I den livstid er jeg sammen med nogle pragtfulde venner. For to år siden startede jeg en Shaumbra gruppe sammen med dem. Jeg bemærkede en meget Gammel og tung energi i nogle af os. Den føltes meget viis og stærk, men stadigvæk sidder den der og lader sig ikke rokker. Den vil gerne vækkes til live igen. Vi hænger på den energi, og nu beder vi om hjælp. Kan du give os lidt viden om denne dybe, tunge og urgamle energi, og hjælpe os til at kunne begynde at bevæge den?
TOBIAS: Ja gerne. Når som helst man gennemgår sådan en energetisk forandring, som du gjorde i oplevelsen med Ildmuren… og forandringerne var der faktisk, fordi du havde givet tilladelse, og du var sammen med en meget intens og stærk gruppe af Shaumbra. Så nu tager du tilbage til dit gamle miljø. Du tager tilbage til et land, der er fyldt med historie og fyldt med oplevelser fra fortiden. Du tager tilbage til familie og venner, der også repræsenterer så mange af de gamle egenskaber ved dig selv. Og det føles rigtig nok meget tungt.
Og det er formodentlig den største udfordring ved at være Shaumbra - I kan have en ufattelig mængde af indsigt, men I opererer stadig i en 3D-verden, men den er stadig meget tæt og meget tung. Alene det at du anerkender det her, og alene det at stille spørgsmålet, det i sig selv begynder at bevæge energierne. Det i sig selv hjælper med at forløse dig fra den tunge energi du befinder dig i.
Men det er på en måde meget lig det forrige spørgsmål vedrørende Adamas. Når han kommer meget tæt på Jorden med hans energi, så bliver det meget trættende for ham. Når du som Shaumbra tager tilbage til gamle steder, er det ligeså trættende. Det er trættende for kroppen og sandelig trættende for ånden. I har brug for jeres egen form for tid for jer selv. I har brug for jeres egen form for energirum som er trygt og som ikke bliver invaderet af andre.
Og du har brug for din egen form for livline. Den livline kunne f. eks. være de af os på vores side, der vil arbejde med dig når som helst. Enhver af jer kan prøve dette, når I lægger jer til at sove om aftenen, og I befinder jer i denne behagelige afslappede tilstand, så kald, helt bogstaveligt, på vores energier, så vil vi helt konkret samle en livline for jer, en sikkerhedsline, der vil gennemtrænge jer med energi fra vores side, såvel som I rodfæster dem fra jeres side.
Energierne fra Shaumbra i din gruppe… det ville være godt, hvis I først og fremmest kunne lave åndedrætsøvelser sammen noget oftere. Det er så vigtigt for at flytte energierne. Og det ville måske være godt for jer at tage væk sammen, som gruppe, væk fra de meget fortættede energier fra byerne og massebevidstheden. Tag væk og lav små mini-Shaumbra-ferier på 2-3 dage. Det vil vi stærkt opfordre jer til. Der behøver ikke at være noget særligt på skemaet, der behøver ikke at være nogen leder og der behøver i hvert fald slet ikke at være nogen kontrol. I behøver ikke at lave kanalisering, I tager simpelthen af sted for at være i en tryg og foryngende energi. Tak for dette dejlige spørgsmål.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 2 (kvinde ved mikrofonen): Hej Tobias. Der er en jordejer i Black Hawk, Colorado, der har kildevand på sin jord. Der er 6 kilder, men en af kilderne springer ud af jorden som tredobbelt destilleret vand. Og måleinstrumenterne kan kun opfange fire elementer, men alligevel har folk oplevet mirakuløse helbredelser ved at drikke det og bade i det. Kan du fortælle os, hvad magien i vandet er, hvis der er magi i vandet?
TOBIAS: Sandelig… der er flere ting her, men først vil vi sige, at for jer alle sammen gælder det at magien er i jer selv. Det er ikke indeholdt i noget som helst vand. For det andet så er vand et af de elementer der er tættest på jer, og som er allermest bidragende, når I healer jer selv. For det tredje så er myten… myten er magien, myten befinder sig i selve vandet.
Så det er en kombination af elementer der arbejder sammen her, hvor I har en bestemt form for meget rent vand, som det du taler om fra kilden, som også har en myte eller energi tilknyttet, som faktisk gør det mere bidragende for de mennesker der virkelig beder om healing eller rebalancering. Så vi beder jer om ikke at lægge for stor vægt på vandets natur, fordi det kan gøres… denne form for healing kan gøres uden det. De fleste mennesker har dog brug for en ekstern motivation, en ekstern form for indvirkning. Så de vil sige, at det er vandet. De vil sige at det er noget i luften eller noget i jorden. Disse ting har en indvirkning, men som Shaumbra er vi på vej væk fra dette. Rebelanceringen, magien, er i det øjeblik I befinder jer i… intet andet. Vand kan så sandelig hjælpe til med at lette processen.
Så tilbage til dit spørgsmål. Det er noget meget rent vand på grund af den type geologi den gennemtrænger for at komme frem, men det er – hvordan kan det siges – det er støttet af Gaias energier og hvad I ville kalde Deva-elementerne. Men gør ikke mere ud af det end det faktum, at det bare er meget rent vand. Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 3: (fra Internettet, læst af Linda): Hej. Jeg er Shaumbra fra Rumænien, der glæder sig til at skulle møde dig meget snart. Jeg tror jeg besidder en familieforbandelse. Det er blevet bekræftet af mange clairvoyante, meget snigende, min kone føler det meget stærkt af og til, men jeg er ret uigennemskuelig. Det skaber uro i vores familieliv, hvilket blokerer mig på alle områder af mit liv fra de mondæne til de spirituelle. Hvad kan jeg gøre for at slippe af med det? Jeg ville være taknemmelig, hvis du ville læse det op til Shouden.
TOBIAS: Sandelig… enhver af jer som kommer fra en familie har en forbandelse (tilhørerlatter). Der er faktisk det element som vi har talt om for nylig, at I ikke kun har jeres egen karma fra tidligere liv – og karma betyder simpelthen bare en slags energetisk påvirkning eller balance - men I har bestemt en slags slægtskarma. Specielt i dit tilfælde er der nogle meget – hvad I ville kalde - dramatiske, ondskabsfulde og voldelige energier der er forbundet her. Og der er – som I siger – nogle dybe, dunkle hemmeligheder. Og de har indflydelse på dig, fordi de jager igennem dit DNA.
Som vi for nyligt talte om på vores møde i midt-vestens ”Mekka”, Minneapolis, er der specielt nogle bestemte egenskaber, der flyder meget let gennem slægtsblodet. Sukkersyge er en af dem. Alkoholisme er en anden. Mange fysiske egenskaber, der er nedarvet gennem jeres DNA. Nogle nedarves ikke så let som andre, men når der er – som I ville sige - et sort ritual kombineret med tortur, kombineret med død, som i det tilfælde du taler om i dit slægtstræ, så har det en påvirkning. Og det flyder igennem.
Det er… når du først forstår den påvirkning det har, kan du nu forløse den. Hver eneste af de fortidige energier og som vi siger, nogle af de mest ondskabsfulde og mørke energier, søger også i sidste ende at blive forløst. De vil forstille sig. De vil prøve at skræmme jer. De vil prøve at øve indflydelse på jer. De vil forsøge at fortælle jer at de er magtfulde. De vil prøve at fortælle jer, at I er besatte… hvilken som helst af disse ting. Men i sidste ende ønsker de også at blive forløst. De er trætte af den rolle de spiller. Det er derfor, at de dukker op igen lige nu.
De ser en energiflytter og energiudfrier i dig. De ser dine evner - eller alle Shaumbra evnerne - til at give slip på den energi. De ser det faktum, at I kan velsigne dem og befri dem fra det helvede de befinder sig i. Men de vil udfordre jer, fordi de vil vide, hvor rolig og stabil og kærlig du er i din energi. De vil teste din sammensætning, for at se om du virkelig tror på det eller om du bare tænker det. De vil teste dig for at se hvor dit balanceniveau er. Siger du bare ordene, taler du bare om healing, og lever ikke i den balancerede energi?
Så disse energier vil træde frem. Du vil føle dem. Du kan føle dem i dit liv. De er på en måde som en dårlig taxichauffør, der tager dig med til alle de steder du ikke ønsker dig hen. Det er på tide at bortvise dette igen. Du sender det væk ved at elske det, ved at lade det vide, at det kan blive forløst. Give det dets løsladelsespapirer. Faktisk, hvis du ønsker at skabe et sådant scenario, giv det dets løsladelsespapirer. Du er ikke bundet af din slægtskarma længere.
Når Saint Germain siger ordene: ”JEG ER; JA JEG ER”, så betyder det at jeg er fri, af alle disse andre ting, ”JEG ER min egen hellige og højeste identitet. JEG ER, JA JEG ER”. Så tak for det dejlige spørgsmål og det var også en god anledning til at lancere vores Slægtskarma CD (latter).
LINDA: Skamløst!
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 4 (kvinde ved mikrofonen): Tak Tobias. Jeg er temmelig rystet over nogle af de ting du har sagt i dag.
TOBIAS Virkelig! Vi har udført vores arbejde; så nu kan vi tage hjem.
SHAUMBRA 4: Okay… især vedrørende dine kommentarer om at tænke dårlige ting omkring penge, verden og livet. Jeg har brugt, hvad der føles som årtier, på at lære at tænke positivt og positiv bekræftelse…
TOBIAS: Ja, og se hvor det har ført dig hen nu!
SHAUMBRA 4: Jeg kom da hertil.
TOBIAS: Til et vidunderligt sted, hvor du nu er klar til at lære - at du ikke kan kontrollere dit sind. Dit sind vil ikke have at du kontrollerer det længere. Og for at kunne forstå, hvad det vil sige at give slip på kontrollen, bliver du bogstaveligt talt nødt til at tvinge dig selv til at have dårlige tanker. Du bruger kun en brøkdel af din energi, din intelligens og næsten intet af din guddommelighed, men fortsæt bare med dit spørgsmål. (latter)
SHAUMBRA 4: Så jeg har jo så nok været under hypnose ved at tænke de her tanker om, hvordan man skaber. At hvor dine tanker er, der vil din energi flyde hen. Hvis jeg tillader de tanker at komme frem og tænker de her dårlige ting, hvor trækker man så grænsen for bevidstheden til at skabe det i dit liv?
TOBIAS: Der er virkelig ingen grænse. Det vil du opdage, når du slipper kontrollerne - kontrollen om at du ikke må have dårlige tanker - når du virkelig prøver at tænke en dårlig tanke, vil den ikke fremtræde så dårlig endda. Så vil den fremtræde som energi, som potentiale. Den vil fremtræde som Ny Energi, der søger et udtryk.
Ser du, hvis du stadig lever i den Gamle Energis dualistiske verden, vil du have det indtryk, at der er enten gode eller dårlige tanker. Men det du vil opdage er, at der ikke er andet end guddommelig væren. Du behøver ikke at bekymre dig om det længere.
Men for at opnå det flow, for at få denne ventil åbnet igen, er det vi foreslår, at du forsøger med en dårlig tanke. Du har så meget der er blokeret derinde, så meget potentiale til dig selv. Nogle af de drømme, du har haft - og som vi har talt om på det seneste - bliver ikke manifesteret, fordi du har begrænset adgangen til at det kan komme ind i din virkelighed. Du har lukket alle ruterne, vejene, fordi du har sagt: ”Det må ikke komme ind den vej. Det vil være dårligt. Jeg må ikke tænke dårlige ting.” Selv når du forsøger at realisere de drømme, vi har talt om, siger du: ”Jeg må kun drømme drømme der er lyse og blide og være et rigtigt dydsmønster.”
Du bliver bedt om nu at give slip på al den fordømmelse, og tænke en dårlig tanke. Føl, hvad der sker, når du gør det. Føl, hvordan det åbner den dør, der var lukket. Det er så vigtigt. Og vi har forståelse for din træning, din begejstring for din træning, men du har fortalt os nu, at du er klar til at bevæge dig til det næste niveau.
Vi tager et stort spring her. Det kan skræmme nogle, fordi de har svoret, at de aldrig ville tænke dårligt, eller opføre sig dårligt eller noget af den slags. Så de har en form for energetisk blokering. Vi opmuntrer jer ikke til at gå ud og blive øksemordere (nogen latter), men vi siger at I skal holde op med at tænke på de Gamle begrænsede måder. Og de begrænsede måder sagde - jeg må kun have én slags tanke.
Hver gang du tænker, at du kun må have gode tanker, hvad tror du så der sker med potentialet på den anden side, det modsatte, spejlingen af denne gode tanke? Det forårsager en meget ubalanceret, kvælende energi. Det er lige så meget en del af dig og ønsker din kærlighed i lige så høj grad. Kunne du forestille dig udelukkende at elske ét barn og ikke det andet? Kunne du forestille dig, at du kun kunne elske nogen der tilhørte en bestemt race eller et bestemt køn?
Du lukker ned for potentialerne. Og nu gør du det indeni dig selv. Det er derfor vi siger: ”Leg med. Vær en skuespiller der står på scenen. Hav nogle dårlige tanker. Sig nogle slemme ting. Sig ordet ”lort” højt (latter fra tilhørerne).
SHAUMBRA 4: Lort. Lort.
TOBIAS: Vi kunne ikke høre dig.
SHAUMBRA 4: Lort, lort, lort.
TOBIAS: Nu kan vi høre en mangfoldighed af ”lort”. (meget latter fra tilhørerne) Det handler om at lade denne undertrykte energi komme ud igen. Det er ikke fordi du behøver at sige ”lort” for at være spirituel. Men det handler om at lade de undertrykte energier komme ud.
Der er så mange af jer der også har kontroller og begrænsninger, når det drejer sig om seksualitet, alt for meget til overhovedet at starte en diskussion om det her. I har uendelige mængder af kontroller. De fleste er blevet anbragt der, Shaumbra, alle de seksuelle kontroller I har, fordi I beskyttede jer selv. Så I lukker ned. Nu er det på tide at åbne op. Prøv at gøre det på en lidt anden måde og nu taler vi ikke til dig, vi taler til alle Shaumbra (mere latter).
SHAUMBRA 4: Tak.
TOBIAS: Selv tak.
LINDA: For resten så tilbyder jeg et kursus i næste måned, for alle dem der sidder fast i deres ubehjælpsomme dårlige sprog. (latter).
TOBIAS: Vi ser ikke det her som en af dine energetiske blokeringer (meget latter fra tilhørerne).
LINDA: Det er derfor jeg tilbyder mig som underviser i det.
Dette her (spørgsmål) er faktisk stilet til Saint Germain, men jeg er sikker på, at du kan hjælpe.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 5 (fra Internettet, læst af Linda): Jeg anerkender, at kirkerne her på Jorden holder en stor portion perverteret energi. Men er det ikke meningen, at vi ikke skal have nogen bestemt dagsorden og forløse og acceptere alting? Hvorfor har du lov til at give en religiøs røvfuld (latter), når vi skal acceptere og tillade? Hvordan kan jeg deltage i løjerne, uden at såre min svigermor dybt?
TOBIAS: Sandelig… du vil nå til det punkt, hvor du virkelig kan være en observatør, uden at blive viklet ind i al dramaet. Med andre ord så kan du se på tingene, for hvad de er. Og Adamas lægger ret stor eftertryk på dette med kirkerne, men han ser det som en gigantisk overlejring, en gigantisk hypnotisk tilstand, der tjener dem, der kommer til deres dør.
Men for mange andre mennesker, såsom Shaumbra, er det nu en barriere. Det er en tung byrde. Det holder jer faktisk tilbage. For de som stadig kommer der, er der fuld respekt. Men for jer, som kommer her for at få os til at hjælpe jer med at forstå, hvad det er der sker - hvorfor I føler jer låst fast, hvorfor I er frustrerede, hvorfor I føler jer tomme indeni - bliver vi nødt til at være meget direkte.
Og vi siger ikke, at det er godt eller skidt. Vi siger bare at kirkerne - der bare er en menneskelig bevidsthed - kirkeenergien holder mange af jer tilbage. Gå tilbage og se på hvilke kontroller I selv har, især gennem forældre-selvet, der er baseret på de tidlige kirkelærdomme. Gå så tilbage og se på de kontroller, de massive kontroller fra tidligere liv, hvor I var i kirkerne. I blev taget i ed. I lå i timevis nede på jeres knæ, i timevis i meget disciplinære procedurer eller formaliteter. Og det er en gigantisk overlejring.
Vi siger ikke at kirker er dårlige. Vi siger ikke de er gode. De har simpelthen en overlejring eller hypnose. Men tak for det dejlige spørgsmål.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 6 (kvinde ved mikrofonen): Hej Tobias. Jeg har lyttet til dig længe nok til at vide, at jeg kan gøre alt hvad jeg vil. Og deri ligger dilemmaet. Jeg har et had/kærligheds-forhold til mit arbejde, som jeg snart kan forlade og jeg ved ikke om jeg skal blive, fordi jeg elsker det, eller forlade det, fordi jeg hader det. Og jeg har i 8 år gerne villet bo i Colorado, men jeg er i stedet flyttet til Tulsa. Og nu føler jeg mig fastlåst der. Kunne du fortælle mig, hvorfor jeg er så fastlåst, frustreret og tom?
TOBIAS: Sandelig… det er virkelig en del af hele denne proces med at gå igennem opvågningen og være blandt de første. Det – hvad skal man sige- flår alle trossystemerne ned, de gamle tanker du har om dig selv. Det er en meget svær ting at gå igennem. Og vi vil aldrig nogensinde – hvordan skal man sige det - nedvurdere det. I mennesker, der gør dette som de første, I er nogle utrolige væsner. Ikke bare gør I det først, men I gør det i løbet af én livstid. Det bliver aldrig helt begrebet, her på vores side af sløret.
Så du står faktisk mellem to verdener lige nu. Du er inde i din Gamle Energi, du er inde i en Gammel selvidentitet af dig selv og en Ny identitet, som dukker frem og siger: ”Jeg kan gøre hvad som helst.” Men du ser så mange ting hver eneste dag i dit liv overalt omkring dig, som vil forsøge at fortælle dig noget andet, som vil forsøge at fortælle dig at du ikke er Gud. At du ikke er i stand til at forlade din arbejdsplads og få et liv i overflod.
Så, ja du føler dig virkelig fanget. Du føler dig fastlåst. Du kan fornemme hvor tæt du er på denne frihed, men du føler alligevel stadig at alle dørene er lukkede. Du føler stadig at det ikke helt er der… en meget frustrerende tid. Og det er lettere at arbejde sig igennem det, end hvad du har bygget op i dit sind og dine trossystemer. Det er så let som at give slip på kontrollerne, lade dem forsvinde.
De ønsker faktisk ikke rigtigt at være der mere. De blev ikke placeret der til noget som helst negativt formål. De blev ikke placeret der af rumvæsner, og de blev faktisk heller ikke placeret der af jeres sande biologiske forældre. Det var en række af energetiske manøvrer, som var nødvendige for jer at udføre, nødvendige for menneskeheden, for at skabe denne fantastiske oplevelse.
Så nu kan du, Gud, begynde at slippe al kontrollen. Du behøver ikke at vide, hvad hver eneste kontrol er. Vi siger dog, at du bør skrive det ned på et stykke papir, så du kan begynde at forstå, så du virkelig kan se det i din virkelighed, de ting du kontrollerer. Sæt dem fri. Sig bare eller skriv ned, at du er klar til at slippe enhver kontrol du har vedrørende dit arbejde, faktisk enhver kontrol du har omkring din spirituelle tjeneste.
Og det er sandsynligvis et af de største problemer der er i dit liv lige nu. Du har en dybt rodfæstet overbevisning og tro der siger, at du er her for at tjene. Du er her for at tjene Spirit. Du bliver nødt til at blive sat i situationer, hvor der er brug for din energi. Og det er en kontrol. Det er en smuk kontrol. Det er en du er æret for. Men nu er det tid til at give slip på det.
En del af konflikten bunder i, at du kan komme til at føle dig egoistisk, at du ikke udfører det arbejde som du er så god til. Men for at kunne udføre arbejde på et nyt plan - hjælpe andre mennesker med at finde ud af at flytte energi - er det tid til at give slip på disse kontroller. Giv især slip på den kontrol der siger: ”Jeg vil være her i ren spirituel tjeneste. Jeg vil være her i de allersværeste situationer. Jeg vil tillade mig selv at få overdraget de allersværeste energier.”
Giv slip på det nu. Giv dig selv frihed til at være en lærer af den Nye Energi på en Ny måde. Og du vil se, at dit liv forandrer sig. Og så bliver nødt til at tale om det igen - alle de forandringer der finder sted. Men du kommer til at se nogle vidunderlige forandringer i dit eget liv.
SHAUMBRA 6: Tak.
TOBIAS: Selv tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 7 (Fra Internettet, læst af Linda): Kære Tobias, jeg er ikke sikker på om jeg er et Indigo-barn, men hvis jeg er, bidrager jeg ikke særlig succesfuldt til verdenen. Jeg ser folk omkring mig der har mistet evnen til at se skønheden i ting, som burde være skønne, men de ser grimhed i stedet. Det piner mig at vide, at de måske ikke vil være i stand til at komme over det. Jeg har prøvet at sætte mig selv i deres sted og blive påvirket på samme måde, og jeg er stadig ikke kommet over det, på trods af stor ihærdighed. Så mit spørgsmål er: Hvorfor? Hvorfor kan dette ske for mennesker?
TOBIAS: Sandelig… fordi de kan (nogen latter)… fordi de vælger det… fordi de er i den illusion, de gerne vil være i. Og når de løfter hånden eller kalder og siger: ”Kære Spirit, jeg er klar til at komme ud af det. Kære Spirit, jeg er klar til min opvågning, jeg er klar til at opdage rosens frugt,” så kommer vi myldrende ind. Så kommer vi strømmende ind i jeres virkelighed, for at begynde at arbejde med jer, for at begynde hele opvågningsprocessen.
Men indtil da, så prøv at ære de mennesker, som befinder sig i de situationer de er i. Åh, de råber op engang imellem. De råber op og siger: ”Kære Gud, giv mig lidt flere penge, så jeg kan gøre mit liv endnu mere elendigt. Kære gud, gør mig lidt sundere, så jeg kan være lidt mere ulykkelig i lidt flere år af mit liv”. Vi svarer ikke på den slags råb.
Vi svarer på det ægte råb fra hjertet, det råb der siger: ”Kære Gud, jeg er parat til at huske. Kære Gud, jeg er klar til, at min guddommelighed skal komme ind i min virkelighed”. Det er de råb vi svarer på, de bønner vi svarer på.
Så venligst, hav ikke fordømmelse overfor disse mennesker. Venligst, lad ikke dig selv blive trukket ind i deres dramaer. Venligst, giv slip på den kontrol der siger, hvordan du bør være der for at hjælpe andre. Et stort problem for mange Shaumbra. Du har bestemte definitioner på hvad du tror spirituelt arbejde er. Du vil opdage, at det er temmelig anderledes, end det du troede det var.
LINDA: Sidste spørgsmål, om du vil.
TOBIAS: Vi tager et par stykker mere.
LINDA: O.K.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 8 (kvinde ved mikrofonen): Hej Tobias. Jeg har lavet sjæleportrætter i nogle år nu.
TOBIAS: Ja
SHAUMBRA 8: Og jeg har nydt det meget, men ikke i de sidste par år. Hver gang jeg på nogen måde maler, får jeg enten et slagtilfælde, kommer ud for en ulykke eller bliver syg bagefter, ligesom det jeg lige lavede for en måned siden, hvor jeg øjeblikkeligt fik influenza i en hel måned. Og jeg erkender… Okay… dette her sker med min malerier, men jeg forstår ikke hvad det er for en proces, selvom jeg har en følelse af at det jeg maler er det du kalder ”fastlåst energi”.
TOBIAS: Sandelig.
SHAUMBRA 8: Og jeg ville gerne vide om… jeg ved ikke om jeg bare skulle droppe helt at male lige nu, eller om der er en måde, hvorpå jeg kan begynde at arbejde med at flytte energierne i mit arbejde?
TOBIAS: Interessant. Interessant… og du har allerede svaret, men lad os klarlægge det for dig. Det at male åbner interdimensionale veje op for dig. Det er derfor du har evnerne til at lave sjæleportrætter, fordi du trækker på alle aspekter, ikke kun fra det fysiske væsen som sidder der. Du trækker på alle deres forskellige multidimensionale personligheder.
Men du har også den stærke empatiske energi, hvor du føler alting på et meget dybt plan. Og nu tager du det faktisk på dig, som værende dit eget. Du behandler det ikke bare ved at lade det flyde igennem dig på en kreativ måde, du føler du bliver nødt til at leve det ud for at kunne male det. Men, det kan du sige nej tak til. Du behøver ikke at tage det ind i dit system. Igen, så handler det om at være observatør af de energier der flyder ind.
Men vi vil udfordre dig, og bede dig om at gøre noget. Når du maler nu… du har tænkt på et billede som værende et slags fotografi af øjeblikket, af en given energi. Men vi vil nu bede dig om at male, som om maleriet altid skulle være i bevægelse, udvikle sig og i forandring. For det menneskelige øje ser det måske ud, som om at farverne, mediet, på dit lærred altid er det samme, men du vil finde ud af og mange andre vil finde ud af, at alting altid skifter og ændrer sig.
Nogen vil måske se et af dine billeder engang og igen et år derefter, og de vil sige: Men det billede er jo helt forandret. Hvad er det der er anderledes ved det?” Det er fordi du nu bliver bedt om – hvordan kan man sige det – du får hjælp fra vores side til at lave de malerier der er i bevægelse, de dynamiske malerier, de malerier i den Nye Energi, der ikke er statiske, men konstant i udvikling og forandring. Det er tid for dette nu. Og du er meget følende og sansende. Lad det flyde helt igennem til lærredet, hold op med at forsøge at holde det indeni dig.
Og en anden god ting for andre Shaumbra at vide - I optager faktisk ting fra andre mennesker. Vi har sagt det før, kun en lille del af alt hvad I føler og oplever, handler om jer. Og nogle har beklaget sig og sagt: ”Men Tobias, mener du virkelig at den her influenza egentlig ikke er min? Den her influenza jeg oplever? Jeg er så syg. Det er tydeligvis min”. Men vi siger; hvor fik du den fra? Du har samlet den op fra en anden. Du har ikke skabt den. Det gjorde en fugl i Hong Kong. (latter fra tilhørerne) Du har bare samlet den op og taget den til dig som din egen. Så… vi opfordrer dig til at bevæge dig fremad nu med dine malerier, og så vil du ikke føle alle disse fysiske tildragelser komme.
SHAUMBRA 8: Tusind tak skal du have.
TOBIAS: Velbekomme.
LINDA: Sidste spørgsmål.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 9 (kvinde ved mikrofonen): Hej Tobias. Dette spørgsmål er på vegne af en del Shaumbra. Det handler om at være forældre i den nye Energi.
TOBIAS: Ja, sandelig.
SHAUMBRA 9: Vi lærer at elske os selv, og tage os af os selv. Når vi står overfor de smås behov og forskellige dagsordener, bliver dine egne behov ret ofte nødt til at stå på vågeblus. Vi lærer at følge vores passion og lade overfloden komme til os. Dog, dette er betragteligt hårdere… det virker hårdere med børn. For mange af os får ikke engang vores børn at se, på grund af de forandringer der har været i vores liv. De begrænsninger som forældreskabet indebærer, især for mødre, virker meget virkelige og er ikke så lette at feje væk, som bare værende historie eller hypnose eller illusion. Så vil du være sød at tale om dette? Tak.
TOBIAS: Ja sandelig… vi vil gøre det meget enkelt. Indeni disse børn, denne bold af energi som I har - som mange Shaumbra har lige nu - er ikke en begrænsning eller restriktion. Det er en fantastisk gave af sundhed, overflod, liv og Ny Energi. Det er lige der i denne lille pakke, der nogle dage vil irritere jer, andre dage distrahere jer og nogle dage få jer til at føle, at I har fået mindre end hvad der tilkommer jer.
Men I har faktisk fået mere end jeres del. I har fået en komplet vidunderlig pakke af Ny Energi, som kræver en del omsorg, som kræver en del kærlighed, mens den folder sig ud. De gaver de bringer ind, bringer de også ind til jer. Så I modtager ikke noget mindre. Vi vil bede jer om at ændre jeres fokus omkring dette.
Vi vil også bede jer om at se på mange Gammel Energi-familier der har børn og hvor begge forældre bliver nødt til at arbejde dag ud og dag ind. De ser aldrig deres børn… Der er ikke en sand – hvordan kan det siges - familie-forbindelse… ingen sand kammeratskab i familien… hvor behovene, de sande sjælebehov, hos de små, bliver ignoreret til fordel for de sociale behov… hvordan man skal se ud, skal fremstå, gå i de rigtige skoler.
Det I gør er helligt. Og alt hvad I behøver, er allerede indeholdt i denne ting. Så ja, det er udfordrende. Nogle dage ville det sandelig være lettere at være helt fri for disse forpligtelser. Men, hvis I er væk i kortere perioder fra disse kære små, så vil det gå op for jer, hvor meget de virkelig betyder og hvad de bringer til jer og til verden på det her tidspunkt. Så vær virkelig taknemmelig for hvad I her har skabt.
SHAUMBRA 9: Tak skal du have.
TOBIAS: Selv Tak. Og der ingen begrænsninger på jeres overflod. Vi beder jer om at give slip på det.
Sandelig… og med dette Shaumbra, afslutter vi energien i denne Shoud, den energi I har placeret her, for alle de andre som følger efter, for de som måske kommer til at læse dette materiale, måske det der bliver afledt af dette her, som I har hjulpet til med at skabe. I plantede energien her i dag. I plantede det næste skridt, den næste brosten i vejen. I plantede det, hvor ingen anden vej eksisterede før. I har hjulpet med at skabe Vejen ind i den Ny Energi.
I er ikke alene om dette. Vi er her hos jer igennem hele processen.
Og således er det!
Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com Alle rettigheder reserveret.
Tilbage
|