Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.

Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2006 - 2007 Lærer Serien

Lærer Serien - Shoud 5
Filosofien er død – med Kuthumi
Præsenteret i Crimson Circle
16. december 2006

 

Kuthumi Lal Singh:
”Curry roasting on a cow dung fire, Kuthumi shouting in your ear”! noder  (sunget af Kuthumi – masser af latter fra tilhørerne!) Namaste! (tilhørerne responderer ”Namaste”).

Namaste! Det er mig, Kuthumi, som kommer i kærlighed til jer på denne dag, kommer ind her for at fejre årstiden, årets afslutning. For at fejre mine nye bøger som snart udkommer. Kommer her for at sidde med Shaumbra på denne smukke dag – ved afslutningen af et år og begyndelsen til sidste år – den afsluttende tid – inden den Nye Energi. Jeg er blevet bedt om at komme her af Tobias og den anden ”skrappe” som I kalder Saint-Germain. Men… han er nu ikke så slem.

Jeg bliver nødt til at få jer til at le, Shaumbra, få jer til at le. Der foregår så meget i jeres verden lige nu og inde i jeres tossede små hoveder. Jeg bliver nødt til at få jer til at le og det er det Tobias har bedt mig om at gøre i dag. Men jeg ønsker at komme ind for bare at elske jer. Ren, ubetinget, sund kærlighed fra mit Punjabi hjerte overfor jer. Og blot være her et øjeblik i denne smukke NU energi – og bare slappe af et øjeblik.

Disse menneskelige anstrengelser som I har haft så længe, har været belastende. Det tager livet og humoren fuldstændig ud af jer. Måske skal vi blot sidde sammen her det næste lille øjeblik. Lad mig elske jer betingelsesløst. Lad mig blot synke ind i jer her for et øjeblik. i denne smukke energi. Ingen bekymringer. Ingen former for sorg. Ingen Tobias! Tobias tager sig lidt ferie. Han er ved at dekorere sit Hanukkah træ (jødisk navn for juletræ) hjemme i sin hytte. Saint-Germain – min kære ven, som jeg har arbejdet sammen med i mange, mange år, elsker denne tid på året. Han kan iklæde sig en af sine favoritroller og kanalisere igennem flere mennesker over hele Jorden. Han elsker denne rolle som Santa Claus (Julemanden). Han erklærer faktisk, gennem mange, mange, mange, mange, mange påstande, at han har (nogen latter)…at han hjalp med at skabe dette væsen kaldet Santa Claus, fordi denne årstid af glæde var blevet en anelse for seriøs, var blevet låst for meget fast i gamle ritualer. Så han kiggede på energien omkring Jul og han kiggede på hvordan det skulle være. Det skulle være legende, barnligt. Det skulle være glædeligt. Det skulle være lykkeligt. Så han hjalp med at skabe dette væsen kaldet Santa Claus og han hjalp med at bringe ham til dem som var mest åbne – børnene. En måde, hvorpå børn kan bringe deres imagination tilbage, deres fantasi. Bringe kærlighedens element tilbage – elementet magi – bringe det tilbage til juledagene.

Så Saint-Germain befinder sig overalt i hele verden, lige nu, hvor man har disse Santa Claus’er og hjælper disse som sidder med børnene. Børn som til tider er bange, børn som til tider bliver gjort fortræd og han hjælper med at kanalisere sin energi gennem de forskellige Santa’er overalt på Jorden og hjælper med at bringe lidt glæde ind i deres liv.

Det er vanskeligt for mig, Kuthumi, at spille rollen som Santa Claus. Min baggrund er ikke der, og jeg har det med at få alt for mange børn til at græde, så jeg komme ind til mødet hos Shaumbra. Og, naturligvis, den kære Quan Yin er ude, hun er med Norma – Andra – og Garret i Kiwiernes land lige nu. De arbejder med noget meget, meget specielt i dette land, og under hele deres rejse har de hjulpet med til at bringe en ny forståelse ind – ikke kun omkring Quan Yin, men omkring energien af Sophia. Vi vil gå ind i den energi sammen med jer, og Tobias og Quan Yin vil tale mere om det. Men I véd nu, at energien af det maskuline/feminine vender tilbage. Så, kig på mig for eksempel. Integreret med den maskuline og feminine – er jeg ikke en mand. Jeg er ikke en kvinde. Jeg er det jeg jer. Jeg er begge dele og jeg er ingen af delene. Jeg har smidt dette kostume for længe siden, så at jeg kunne være alt det jeg er. Men Norma, Garret arbejder med Quan Yin og Sophia energien i denne overgangstid, tiden hvor vi sammensmelter alle energierne. De vil bringe dette til Shaumbra som et hele.

Lige nu, lad mig lige blive her med jer et øjeblik. Der er gået et stykke tid siden sidst. Men I véd at jeg har været omkring jer. Jeg har stået i kulissen, for at sige det på den måde. Jeg har arbejdet med Crimson Circle og Shaumbra energierne på jeres nye sted ved den store sø. Jeg har hjulpet med at flytte energier, ikke blot for dem som arbejder der, men energierne hos alle Shaumbra der blev indbudt, som er blevet bedt om, af Tobias og Saint-Germain, at gøre dette. Så det har en virkning, ikke blot for dem som arbejder på jeres kontor, på jeres sted ved søen, men også hver eneste af jer. Det har været en intention fra jer - at udrense de gamle energier. Som Saint-Germain siger, energier som ønsker at holde fast. I véd, hver eneste lille bitte bevidsthed, hver eneste energi, har sin egen livsform, har sin egen unikke identitet. Hver eneste lille bitte bevidsthed har en form for forståelse af sig selv, og den ønsker at klæbe sig fast til dette selv. Den har ikke lyst til at give slip. Den betragter det som død, snarere end en forvandling og en evolution. Hver eneste lille bitte energi prøver på at hold fast, ligesom et ungt menneske som véd, at det er tiden til at udvikle sig, at det er tiden til forandring, at det er tiden til at vokse til noget større, men alligevel holder det fast.

Véd I hvad denne lille bitte energi ønsker? Den ønsker at forældreenergien – skaberenergien – skal komme ind for at forsikre den om at alting vil være i orden. Denne del af jer, som på en måde er bange, som ikke er sikker på hvad i morgen vil bringe, ikke er sikker på hvad der sker, når I lader jeres job forsvinde, dette arbejde som I ikke længere bryder jer om, samt slippe et parforhold som var gammel karma. Alle disse energier ønsker blot at forældre-selvet, skaber-selvet, skal komme ind og forsikre det. Akkurat som et lille barn, at tage det i hånden og sige - nu er det tid. Det er på tide at komme videre. Det er på tide vi udvikler os. Fortiden vil aldrig blive glemt. Fortiden vil aldrig blive begravet. Fortiden kan blive forvandlet til det Nye, potentialet af den du er.

Hver eneste lille tanke du har, har sin egen identitet. Enhver lille frygt du har, er faktisk blot et lille barn. Enhver fastlåst energi-del ønsker faktisk at blive åbnet op for. Og du, min kære, du kan vejlede denne del af dig selv ind til din egen nye energi. Gå ind og tal til den – denne lille frygt. Lad os sige, at du har en frygt for at der er noget galt med din krop – at den måske er ved at udvikle en form for sygdom. Det er blot en energi-del som sidder fast. Det er alt hvad det er. En energi-del som holder fast ved ungdom, til konceptet af ungdom. Du kan gå ind og tale til denne lille energidel. Fortæl den, at det er tid til at slippe, til at frigive. Den behøver ikke længere holde fast ved ungdom. Den kan udvikle sig til en ny energi. Fortæl den, at der er en stråle, en sund, vibrerende biologisk energi et sted i din krop og dette er en standard. At den usunde energi kan heale sig selv, lige nu, uden en masse pressen på, uden en masse mental disciplin, uden endog behøve at fokusere på det. Giv blot tilladelse. Så, kom ind i dag og elsk dig selv, brug dette øjeblik, her i denne smukke gruppe, til dig selv - til at elske dig selv.

Der er mange energier der finder sted lige nu. Den som jeg ser, som den mest fremherskende i den menneskelige bevidsthed er ”de” energien, ”de” siger, at vejret vil ændre sig, ”de” siger, at der er en ny moderetning på trapperne, ”de” siger, at økonomien vil blive værre, ”de” siger, at verden er ved sin afslutning. Det er underholdende fra vores side af sløret, at lytte til dette store onde ”de” som bliver omtalt om og om igen af mennesker over hele jorden. Hvad enten det er i Indien eller i Australien. Overalt handler det om at ”de” siger, ”de” siger ditten… og ”de” vil gøre datten… Hvem er ”de”?  Jeg har ledt overalt. Jeg har søgt i mange lande over hele Jorden i forsøg på at finde ”dem”. Jeg har slået op i mange telefonbøger.  Jeg finder ikke nogen Hr og Fru ”De” nogen steder. Jeg har kigget efter Selskaber. Jeg finder ingen Selskaber der hedder ”de”-selskabet. Jeg finder ikke dette ”de” nogen steder.

Så hvad er dette store ”de”, siger jeg til sidst til mig selv. Hvor kommer det fra? Hvem ejer det? Og jeg opdagede, at det blot er bevidsthed - blot er en massebevidsthed. ”De” er intet andet end den menneskelige bevidsthed, dette store reservoir eller bassin af tanker og ideer, problemer og bekymringer. Alligevel taler alle om ”de”. Jeg beder jer om at kigge på det i jeres eget liv. Hvor ofte I bruger det. Hvor ofte I tænker det ved jer selv. ”De” ønsker at jeg skal gøre dette og dette… ”De” ønsker at jeg skal tage derhen. Det andet som jeg hører fra så mange af jer – ”de”, refererer til nogle spirituelle grupper, nogle organisationer på vores side – ”de” fortalte mig jeg skulle flytte. Men der er ingen ”de”, så hvordan kan de fortælle jer at I skal flytte. ”De” fortalte mig at jeg skulle drage ud og lave forskellige former for missionsarbejde. Der er ingen ”de”, så hvad er det egentlig I tapper ind på? I tapper blot ind på alle de andre ”de”’er, som kommer fra alle de andre mennesker – som kommer fra deres problemer og deres bekymringer.

Og dette ”de”, denne ting ”de”, har I nogensinde tænkt over det? Det har overhovedet ikke nogen form for humor. Det har heller ikke nogen særlig form for logik. Det er et stort ingenting. Men alligevel har det en kontrollerende og vejledende kraft for så mange liv. Det når til det punkt, hvor det menneskelige ”de” faktisk tror på dette ”de”, til et punkt, hvor ”de” faktisk påtager en form for identiet. ”De” bliver den vejledende kraft for så mange mennesker. Selv når de kommer over til vores side fortsætter de med at tale om ”de”. ”De” ønsker jeg skal gøre dette. Hvor er ”de”? Der har været mennesker og engle som har søgt overalt efter ”de”, og det eksisterer faktisk ikke nogen steder.

De – de, er et ”jeg”, et noget, som ikke har påtaget sig ansvarlighed. Sandelig. Hm! Hm! Hm! (Latter) Åh denne vise kommer og taler til jer. Det er et ganske enkelt princip. Se på hvordan det virker på jer i jeres eget liv. På en måde har I… det er i retning af et massebevidstheds vejledningssystems, som vejleder jer gennem jeres liv, som vejleder jer gennem jeres tanker, men det er faktisk en energi som ikke har nogen substans, ingen dybde, ikke noget som helst. Så i al den tid har I og alle andre mennesker fulgt dette store ingenting og glemt at følge det storslåede noget som er inden i jer.

Jeg kommer her i dag for at dele et par ting med jer. Lidt om mig selv – om min historie – om hvorfor jeg kommer her. Julen har også en speciel betydning for mig. Jeg har været inkarneret på Jorden mange, mange gange tidligere, påtaget en mængde forskellige forklædninger og identiteter, og jeg må gøre et notat her, for at stille nogle af spørgsmålene som kommer op. Så her er jeg, Kuthumi lal Singh, lydende, handlende som en mand, selvom jeg sagde at jeg ikke længere er en mand. Jeg er mand og kvinde sammensmeltet, men i mange, mange livstider kom jeg som mand. I en livstid – i særdeleshed som Balthazar, en af de tre viise mænd, sandedelig. Sandelig. Det var mig, som hjalp med at aflevere gaverne – lidt røgelser og lidt myrra her og der. I ved, for at komme i nærheden af Yeshua. Han vil blive berømt… (nogen latter)

Jeg har tilbragt mange, mange livstider inkarneret som mand. For det meste – når I vælger at blive legemliggjort i menneskelig form, bliver I kropsliggjort gennem jeres energi forudindtagethed. Med andre ord, hvis I havde en kvindelig domineret energi i de himmelske riger, vil I for det meste komme til Jorden og inkarnere som kvinde og generelt forblive i den feminine form. Engang imellem skifter I over, men finder det meget ubehageligt - naturligvis véd I kvinder dette… at være i en mands krop, at have en mands holdninger, at have mandens mentalitet og temperament, naturligvis… Jeg, på den anden side, kom i begyndelsen ind, ikke nødvendigvis ved et bevidst valg, men snarere af en trang til den maskuline energi, endskønt I knapt ville bemærke det nu.

Så jeg tilbragte mange, mange livstider i den maskuline form. Til dels som en lektie for mig selv. Til dels for at hjælpe mig selv til at forstå skønheden af den anden side af mig, at påtage mig denne rolle i en maskulin krop. Hvis det var nødvendig for mig at komme tilbage til Jorden nu, ville det være meget vanskeligt at træffe denne bevidste beslutning, hvordan jeg ville vælge at komme tilbage. Jeg inkarnerede faktisk i tiden for ca. 2,000 år siden - som Balthazar, som hjælp til at bringe Kristus-frøets energi ind. Jeg var en Babylonsk konge på den tid, men jeg vidste, ligesom I véd, at der skete et eller andet på Jorden. Jeg kunne ikke sætte en finger på hvad det var, kunne ikke helt finde ud af hvad det var, endskønt profeterne talte om denne nye Messias som ville komme. Men hvem ville have troet at Messias kom ind på den måde han gjorde. Hvad jeg mener med dette er, det var blot en baby Yeshua. Det handlede ikke om Mary og Joseph. Det handlede om fødslen af Kristus-frøet på Jorden på den tid. Det handlede ikke kun om at Yeshua kom til Jorden, men om at I kom til Jorden. Om jeres inkarnation.

Der er noget meget fælles for alle os, for resten. Ikke blot vores atlantiske baggrund, men også dette, at de fleste af os inkarnerede for cirka 500-600 f. Kr. Vi var der på den tid, i de dage og vi hjalp med at forberede energierne for Kristus-frøets komme. Vi var midt i en energiændring og en ændring af en æra på Jorden. Vi befandt os midt i dette, og iagttog vores eget Selvs begyndende udfoldelse, hvor vi begyndte at komme ud af den tunge dualitet, tyngden af at være i en menneskelig fysisk krop. Vi begyndte at komme ud af cyklus delen, kaldet at leve på Jorden, kaldet inkarnationer. Vi begyndte at flytte vores energi – komme ud, så vi endelig kunne komme helt ud af denne cirkel, dette hjul af inkarnationer.

I var der. Jeg var der. Vi såede frøene. Og nu, ca. 2000 år senere, er vi her for at høste. Det er det I er her for, for at høste denne Kristus-frø energi. Dette Kristus-frø som er vokset til en smuk ny bevidsthed. Denne smukke nye bevidsthed som I og jeg har hjulpet med at sætte i gang er vokset og har klaret sig godt. Den er blevet stærk og sund. Selv på trods af alle bevidsthed frøene som er vokset op rundt omkring den.  På trods af tørke – bevidstheds tørke. På trods af bevidstheds storme, er denne nye Kristus bevidsthed vokset, har udviklet sig. Og nu med indtoget af den Nye Energi, som er parat til at blive høstet, vil vi foretage en lille høst i dag, hvis I har lyst. Vi vil gøre det sammen. Vi vil lave en Ny Energi indsprøjtning lige her på dette smukke hellige sted. Men tilbage til mig…

Jeg har haft mange, mange inkarnationer på Jorden og en af de mest mindeværdige jeg har haft var for cirka 500-600 f. Kr. Jeg var dengang kendt som filosoffen kaldet Pythagoras, en græsk filosof. Det var en meget interessant livstid, fordi dengang, i landet Grækenland, var der så megen ændring i dette lands bevidsthed. En ny civilisation kom til live, forberedende menneskehedens Kristus æra. I Grækenland var der tænkere. I Grækenland var der skabere. Grækenland udviklede en ny civilisation og en ny kultur, og jeg – jeg befandt mig lige midt i alt dette. Jeg var filosof. Jeg var matematiker. Og jeg fandt det meget fascinerende, fordi jeg forsøgte at forstå verden – forstå naturen, forstå ånden – gennem matematik og gennem filosofi. Jeg havde en kærlighed og en passion for denne filosofi. Jeg havde en stor kærlig til at forsøge at forstå hvordan tallene arbejdede, hvordan tallene havde en form for logik og betydning overfor universet, overfor stjernerne. Jeg kunne tilbringe dage og år, hvor jeg legede med tallenes energi.

Denne energi omkring tallene er her stadig. I kan stadig lege med det og I kan stadig bruge det. I kan sammenligne tallene. I kan lege med matematik, som vil hjælpe jer til at forstå og hjælper jer til at skabe alle de ting I ønsker. Men jeg kom til en forståelse – ikke i den livstid, men meget senere… kom jeg til forståelsen af at tallene ikke skaber virkeligheden. Matematikken former ikke Universet. Det er ganske enkelt et svar på en meget personlig og meget intim energi, kaldet sjæle selvet – kaldet dig – skaberen. Når du skaber, når du tage ren, rå energi og begynder at skabe med det, forvandler det derefter sig selv til matematiske ligninger, sætter denne rene rå energi ind i en form for logik. Men det logiske i sig selv, indeholder ikke svaret. Selve det logiske – det logiske ved matematik – er ikke kernen af energi. Det logiske, matematikken skabte ikke Universet. Det gjorde I. Det gjorde I, skaberne. I, imaginære og drømmere. I englevæsener, som kom til Jorden og som lavede dette storslåede arbejde med at sænke jeres energi. I er dem der skabte potentialerne og til sidst - virkeligheden.  Og derefter kan I forstå det, eller I kan tolke det, gennem tallene og matematikken.

Livstiden som Pythagoras blev efterfulgt at livstiden som Balthazar. I denne livstid var jeg adelig, men jeg fortsatte mine filosofiske studier. Jeg fortsatte mine matematiske studier. Men noget nyt kom ind nu. Hele dette område af spiritualitet. Det var den første livstid, hvor der var et fornyet fokus på det spirituelle aspekt. Det er derfor jeg var så ivrig og interesseret i alt dette omkring fødslen af Yeshua, denne Kristus-energi som kom til Jorden. Jeg studerede stjernerne og forstod hvordan og hvornår denne Messias’ energi ville komme tilstede på Jorden. Jeg studerede bøgerne. Jeg studerede andre filosoffer og religioner for at forstå, hvordan vi kunne begynde at skabe noget nyt og anderledes på denne fantastiske planet Jorden. Men alligevel må jeg fortælle, endog i denne livstid blev jeg låst fast i mit eget selv. Ser I, jeg var en søger. Jeg havde været en søger så længe jeg kan huske. Denne energi af at være en søger bar jeg på indeni og det blev ført over på endnu en livstid, en livstid hvor jeg fortsatte mit arbejde som filosof, som matematiker.

I en af mine sidste livstider på Jorden var jeg kendt som Kuthumi lal Singh. Jeg fortsatte denne passion. Passionerne – ser I – det som I studere, det som får jeres hjerte til at synge, det som får jeres hjerne til at klikke – har en tendens til at følge jer livstid efter livstid. Så jeg kom tilbage til Jorden som Kuthumi, født i landet Kashmir i Indien. Der er interessant, for på det tidspunkt hvor jeg var Pythagoras, filosoffen, var også den tid på Jorden hvor Buddha blev legemliggjort, hvor Buddha begyndte sin energi. Og det var også omkring den tid hvor Tobias var på Jorden. Ser I, vi som mennesker og som grupper udvikler mønstre og derefter følger vi disse mønstre. Vi fortsætter med at arbejde med dem, indtil disse selvsamme mønstre er parate til at blive udviklet og transformeret. Og derefter går vi gennem den Gamle Energi og ind til den Nye.

Så jeg kom ind som Kuthumi lal Singh og jeg studerede fra mine allertidligste år. Mine forældre var lærde mennesker. Min fader i særdeleshed opmuntrede mig til at læse og til at studere. Men alt hvad han gjorde, var på en måde at opmuntre mig til at følge det mønster som jeg allerede havde valgt. Mine studier bragte mig til London.  Jeg blev født, for resten, i 1829 og mine studier førte mig til det område i London hvor jeg tilbragte meget tid med at studere på Cambridge, brugte megen tid på at lære så meget som overhovedet muligt.  Jeg forestiller mig selv igen som filosof, som en studerende og som en søger efter sandhed. Jeg studerede meget, meget hårdt, dag og nat. Havde ikke noget socialt liv overhovedet. Jeg holdt mig for mig selv på mit værelse og deltog i undervisningen. Jeg studerede meget, meget hårdt i fire år. Ved slutningen af denne fire års periode, hvor jeg studerede på Universitetet, blev jeg en dag… mens jeg endelig iagttog tingene som altid havde været der – træerne, himlen, fuglene, indså jeg pludselig at jeg Intet vidste. Jeg havde studeret. Jeg havde arbejdet hårdt, men havde ikke lært en eneste ting om livet. Jeg havde lært alt om filosofi. Jeg havde læst alle de ”store” bøger og lært så meget om videnskab og matematik. Men denne dag var der med ét en åbning, ligesom en dør der åbnede op for min sjæl og jeg kiggede ind og indså at jeg ikke havde lært en eneste ting. Åh, jeg havde et godt hoved. Jeg var lærenem. Jeg kunne lære ting udenad. Jeg kunne recitere ting, men alligevel havde jeg ikke oplevet noget.

Dette medførte en skælven som gik gennem hele min krop. Jeg følte at hver eneste del af mig blev flænset op. Til sidst fik det mig til at få, hvad man nu om stunder ville kalde et mentalt sammenbrud, lige der på stedet, lige der på universitets grønsvær, jeg faldt om på græsset. Naturligvis kom der nogen løbende. De bragte mig væk. På en måde kan man sige, at de nærmest fik mig spærret inde. Det var ikke en institution, men det holdt mig meget afsondret, de anbragte mig i et af husene hos en af professorerne, hvor jeg opholdt mig i adskillige år. Kunne næsten ikke forsørge mig selv, kunne knapt skrive et brev. Havde overhovedet ikke lyst til at tænke eller gøre noget som helst. Nogle af jer ved nøjagtig hvordan det var – en form for depression, en form for tomhed, ingen passion overhovedet. Slet ingen følelser. Jeg var ligesom inde i en skal. Jeg befandt mig i denne tilstand i lang tid. Allerførst bekymrede de sig om mig, men efterhånden begyndte de at glemme mig. Gav mig dog mad og prøvede at tale til mig engang imellem, men jeg befandt mig på et temmelig usammenhængende stadie.

Jeg forblev i denne tilstand af væren eller faktisk – ikke væren, i adskillige år. Men en dag, en dag lige så pludselig som jeg havde fået mit ”mentale sammenbrud”, en dag rejste jeg mig pludselig, pakkede nogle få ejendele sammen som jeg havde og tog af sted. Jeg forlod verden på det tidspunkt. Jeg rejste væk fra universitetet, væk fra alle mine udmærkelser. Jeg rejste væk fra mine venner og familie og drog ud efter noget nyt og anderledes. Jeg havde ikke lyst til at tænke længere. Jeg havde ikke lyst til at være filosof længere. Jeg ønskede ikke prøve på at regne universet ud, fordi jeg endelig fandt ud af, at man aldrig kan regne universet ud. Jeg fortalte mig selv at jeg kun ønskede at opleve livet og menneskene – alt det der. Jeg ønskede at nedsvælge oplevelser, som jeg aldrig havde tilladt mig selv at gøre tidligere. Jeg havde altid tænkt på oplevelser. Jeg havde altid analyseret alting i mit liv. Jeg havde altid kigget på det logiske i alting – inde i mig og udenfor mig. Jeg prøvede endog at overføre logik og filosofi til ånden. Jeg fandt ud af at det ikke kunne gøres. Det er ligesom med olie og vand. Det kan ikke blandes.

Så jeg drog ud, efterlod end ikke et brev og startede på min næste del af rejsen. Denne næste del af rejsen varede cirka i 40 år og jeg rejste rundt i hele Europa. Så rejste jeg tilbage til mit hjemland Indien og til sidst endte jeg i Tibet, hvor jeg tilbragte resten af mit liv – studerede ikke længere, men nedskrev og delte mine oplevelser. Jeg tilbragte en tid med den kvinde som grundlagde det Teosofiske Samfund. Tilbragte megen tid med dette kære menneske, én som kunne tænke og føle, på samme tid. Hun var en stor inspiration for mig – Madame Blavatsky – en kvinde som var fyldt med så megen passion for livet. I det øjeblik jeg mødte hende, vidste jeg, hvad det var jeg havde brug for at føle inde i mig selv. Hun var en intelligent – ekstrem intelligent – kvinde. En af de fineste jeg nogensinde har kendt, og hvor kunne hun føle… Hun kunne føle energi. Hun kunne føle passion. Hun kunne føle ethvert menneskes energi og kunne hjælpe dem med at reafbalancere dem selv.  Ikke fordi hun nødvendigvis var en healer - men hun var en føler.

Jeg tilbragte meget tid med at lære og forstå hvordan jeg kunne åbne mig selv endnu mere op til at opleve. For at opleve! Ikke for at tænke. Jeg var så træt af at tænke. Og på vejen mødte jeg mange, mange kære almindelige mennesker. Jeg havde ikke behov for at tale til de store konger, de store kongelige og adelige, endskønt jeg faktisk mødte nogle stykker. Jeg var mere interesseret i at arbejde med almindelige mennesker og opleve livet sammen med dem - dele skønheden ved livet sammen med dem. Somme tider blot én dag, og til andre tider i en hel uge eller to eller mere. Men det handlede altid om at opleve.

Jeg lære også noget meget, meget interessant på mine rejser i denne livstid. Jeg lærte at le. Som barn lo jeg aldrig. Latter blev betragtet om ikke-intellektuelt. Og i vores hjem var både min fader og min moder meget, meget lærde, meget intelligente. Men også - jeg må dele dette med jer – men de var også meget ulykkelige. Meget ikke lykkelige. Jeg lærte fra mennesker rundt omkring i landet hvordan jeg kunne smile, hvordan jeg kunne le, hvordan jeg kunne lave sjov. Humor har sin egen særlige energi. Det forvandler energi som sidder fast. Det tillader os at fjerne noget af tyngden af dualitet. Mennesker – de kan le. De kan skabe så meget sjov, meget bedre end englene. Selv på vores side af sløret – i de ikke-fysiske riger, blandt dem som aldrig har været i en menneskelig krop - de har ingen ide om hvad humor er. Det er ikke sådan at de er meget alvorlige, men de har ikke gået igennem det vi har. Man bliver nødt til at have gennemgået det, for at kunne lave lys/sjov (lysshow!) ud af det, at le af det, at forstå at det faktisk ikke er så alvorligt. Være i stand til at lege lidt - at være i stand til at sætte et smil på en andens ansigt.

Så i livstiden som Kuthumi lal Singh lærte jeg at opleve, lærte jeg at le og jeg lærte at dele. Jeg lærte at dele. Nuvel, dette med at dele er en interessant energi. Det betyder ikke at give dig selv til andre og fodre dem. Det betyder gensidigt at nyde øjeblikket med dem. Det betyder ikke at prøve på at løse deres problemer for dem. Det betyder ikke at give alt hvad I har til dem. Det betyder at nyde øjeblikket. At være sammen, at dele en oplevelse. I véd, at når I deler en oplevelse med et andet mennesker, uanset hvad det er, kører det på skinner. I har dette tilfælles herfra og til evighed. I har et vidunderligt, smukt bånd mellem jer som aldrig kan blive taget væk, aldrig kan blive brændt eller udslettet. Det er måden hvorpå I kommer til forståelse af jer selv - at dele med andre.

Den største ting jeg lærte i den livstid og grunden til at jeg kommer her for at tale med jer i dag er, jeg lærte at filosofi faktisk var, som vi har talt om tidligere i dag, filosofi er faktisk en gavn ævl! Og jeg kommer her i dag for at fremkomme med den meddelelse, denne markante meddelelse, at filosofi er død. Filosofi er afgået ved døden fra dette tidspunkt. Godt, siger I, godt. (tilhørerne ler) Men, mange af jer - I klapper i hænderne - men I har været filosoffer. I har været studerende. I har været dem som kigger efter det logiske i tingene og prøvede på at forstå hvordan det virkede, men I véd, som jeg véd, I studerede filosofi i meget lang tid. Og hvor førte det jer hen? Det bragte mig til et mentalt sammenbrud. Det bragte jer ind i fælder. Det fik jer til at gå ned med flaget, styrede jer ind i en blindgyde. Det var en meget brugbar ting at gøre. Forstå mig ret. Jeg siger ikke at det alt sammen var dårligt, men i den Nye Energi æra, som I bevæger jer ind i, er filosofien død. Filosofi forsvinder. Det er blevet erstattet af kreativitet. Filosofi er blevet erstattet af oplevelse, er blevet erstattet af visdom, men en visdom som ikke har rødder i al denne tænkning… Filosofiforsvinder - mens kreativitet vender tilbage.

Men, dette vil muligvis virke alarmerende for mange mennesker, som siger… men filosofi er nødvendig for kulturens fremskridt. Filosofi er nødvendig, fordi det får os til at studere os selv. Godt, dette er sandt til en vis grad – op til et vist omfang. Men når I når frem til et bestemt punkt på jeres rejse, i jeres egen søgning, indser I for det første, at der intet er at søge efter. I er blot en søger. Det var jeres arbejde, jeres profession, men hvor fører det jer hen i sidste ende. Filosofi overskrider nu… overskrider nu grænserne. Det går hinsides, bagom logikken og sindet og mange mennesker bliver bekymret, fordi for dem betyder det alting. Det er alt hvad de véd i deres sind. Men I véd, at det kræver en hel del af jeres sind – en gang mentalt sammenbrud – at indse, at forstå, at der er noget udover sindet. Det tager denne ødelæggende illusion ud af sindets, den totale nedsmeltning af den grundlæggende Gamle Energis forståelse af livet. Når I går ud af sindet, indser I, at der er noget meget mere værdifuldt. Noget meget større. Noget som ikke får jer til at sidde fast, sådan som sindet gør. Det er jeres ånd. Det er jeres selv. Det er jeres gnost. Men det involverer også jeres sind, men I lærer at der er noget meget større – og det er dig. Det er dig. Det er ikke ”dem”. Det er dig. Du er din egen guru. Som de kan lide at sige - du er dig. Du har ikke behov for dem.

Så, filosofi, Shaumbra, i den Nye Energi dør. Den forsvinder. Ingen grund til at gruble over alting. Ingen grund til at analysere alting. Ingen grund til at filosofere over alting. Nu handler det om at nyde oplevelsen og tillade skaberkraften at være den vejledende energi i jeres liv. At gå ud af sindet, ud af filosofien – igen, er der alarmklokker der ringer. Det fremkalder bekymringer, fordi dette er den energi I har været fastlåst i. Det er hvad I kender. Det er noget som er velkendt.  I kender ikke til noget andet betjeningssystem, styresystem. Men stol på mig fra mine egne oplevelser - og de som også har gennemgået det - når I går ud af sindet og lægger filosofien bag jer, er der helt nye muligheder for jer. Bag det ligger svarene til spørgsmålene som I har grundet over i lang tid i den gamle filosofiske forstand, men blot aldrig fundet svarene på. Bag det ligger nye muligheder af bevidsthed som sindet umuligt har kunnet forstå. Bag det er der en ny mening med livet, som filosofien i sig selv aldrig har kunnet hjælpe jer med at forklare eller forstå.  Bag det ligger dette, ikke at være i stand til at kæmpe, dette ikke at have konflikter med jer selv. Det er en guddommelig tilstand af væren og det er her lige nu. Det er ikke i nogen fjern fremtid. Det er blot en koncept, ikke blot en filosofi - men det er her lige nu.

Dette er en gave som I har givet jer selv. Det er høsten af frugterne fra Kristus-frø energien. Det er tid til at bringe dette ind i jeres virkelighed. Lige nu, hvis I vælger det. Jeg fortalte Tobias og Saint-Germain at jeg ville tage jer gennem en slags Ny Energi indføring. Ser I, denne Nye Energi, denne høst, er her og venter på jer lige nu. Den finder langsomt sin vej til jer, uanset hvad. Det er en naturlig grundregel. Den Nye Energi forvandler jer langsomt. Det kunne tage mange, mange livstider, men det er blot den naturlige energis udvikling. Med denne gruppe som sidder her i dag, på dette meget specielle sted, kan vi faktisk tillade mere af denne Nye Energi, så den kan strømme ind i jeres liv. I kan lade denne, jeres Nye Energi, strømme igennem jer lige nu.

Så nu vil vi lave nogle vejrtrækninger sammen. Det er et vidunderligt tidspunkt til at slippe. Give slip på alt der holder jer tilbage. Det bringer frygten op, fordi I undrer jer over hvad der vil ske når I slipper. Godt, nyd oplevelsen af det. Nyd følelsen af det. Tænk ikke på det. Giv slip og oplev det. Lad os begynde med vores vejrtrækning… fordi vejrtrækning er alt hvad det handler om.

Tag en dyb, langsom indånding… prøv ikke på at forcere noget… prøv ikke på at kræve noget…

Denne gave – den Nye Energi, som ligger hinsides ord eller beskrivelser i dette øjeblik. Denne gave er jeres høst. Gå tilbage i jeres livstid, der hvor I hjalp med at plante disse frø.

Den Nye Energi arbejder sig langsom ind i jeres bevidsthed, men den arbejder anderledes end de andre energier I har været vant til at bruge. Nogle af jer vil måske dykke ind i jer selv, for at søge efter denne Nye Energi. Hvor er den? Hvordan ser den ud, hvordan fungerer den? Men I går ind og søger efter den med jeres Gamle energi forståelse, jeres Gamle bevidstheds forståelse. Men den fungerer fuldstændig anderledes. Meget, meget anderledes. Hvor anderledes? Hvordan arbejder den, siger I. Jeg kan kun fortælle jer, at det er jer som oplever, jer som spiller med i den og at I ikke skal prøve at tænke alt for meget over det. Kan I ikke blot lade jer selv opleve nu? Lad den Gamle måde at klare og anvende energi på… langsomt begynde at ændre retning og gøre plads for den Nye Energi.

Den Nye Energi handler ikke om dualitet. Den Nye Energi er ikke lineær. Den Nye Energi er faktisk udvidelse, ekspansion på alle måder. Så, når den kommer og besøger jer, kommer for at være med jer i jeres liv, arbejder den fuldstændig anderledes. Det er derfor Saint-Germain sagde til jer ved den foregående samling, ”Er I parate til en ændring?” Ændringen er den Nye Energi. Ændringen er sådan som den arbejder. I har været vant til en bestemt måde at fungere på i jeres dagligdag – bestemte mønstre, måder at tænke tingene på, måder at behandle problemer på, måder at besvare spørgsmål på. I er så vant til disse gamle mønstre. I den Nye Energi fungerer det fuldstændig anderledes, totalt anderledes. For det første – det er meget mere virkningsfuldt – meget mere effektivt end den Gamle Energi. Den Nye Energi har ikke brug for dualitet. Den har ikke brug for konflikter og den behøver ikke en spejling af sit billede for at forstå sig selv. Den Nye Energi som er jer, kender I allerede. Den Nye Energi kan ikke kontrolleres som I plejede at gøre med Gammel Energi. Den kan ikke manipuleres, for det var blot jer der manipulerede eller kontrollerede jer selv. Den Nye Energi har sin egen renhed. Den Nye Energi er meget anderledes end alle de ting som I har været vant til at måle energi eller bevidsthed på tidligere.

Tag en dyb indånding… og tillad den Nye Energi tilførsel at komme ind her ved slutningen af kalenderåret, ved afslutning på en cyklus lige nu. Jeres kalender fortæller jer, at der kun er nogle få dage tilbage, men det som faktisk er vigtigt at kigge på her, er at I er ved enden af en cyklus. En cyklus som har foregået i tusinder af år, men endog en større cyklus som har foregået i over 100,000 år. I er nået til selve halen af den lige nu. Mens den gamle cyklus langsomt, langsom forsvinder væk, gør den ny cyklus – den Nye Energi – sig sin plads kendt. Det er derfor vi vil tilbringer nogle øjeblikke her i dag med denne tilførsel. Jeg gør det ikke. Jeg tvinger den ikke. Det er heller ikke de himmelske væsener som befinder sig i dette rum, der gør det. Det er jer som tillader den at komme ind i jeres liv, ind i jeres virkelighed. Det er ændringen som Saint-Germain talte om. En transformation af energi - og faktisk energi der går til et helt nyt plan.

Den begynder at gøre sig selv kendt i jeres liv, i jeres bevidsthed, men hele tiden, husk det er dig. Det er blot en anderledes dig. En ny oplevelse af dig. Den begynder at bane sig vej ind i dit liv og i begyndelsen vil den måske dukke op og være en lille smule klodset at arbejde med. Den responderer ikke ligesom de Gamle Energier responderede, så det vil måske være en lille smule frustrerende i begyndelsen. Men når I fortsætter med at tillade den Nye Energi at komme ind, vil I begynde at bemærke bittesmå ting i jeres liv. Synkroniciter begynder at forekomme meget oftere. Alting synes at ske en lille smule lettere. Gamle ting synes at forsvinde meget hurtigere. Selv ned til de enkle ting, såsom behovet for mindre søvn, have behov for mindre føde i jeres krop. Dette er alt sammen en del af måden den Nye Energi arbejder på.

I den Nye Energi er der virkelig ingen grund til at filosofere som I har kendt til det tidligere, og der er faktisk ikke plads for det, fordi filosofi var søgningen. Filosofi var jagten. Filosofi var måde at prøve at regne tingene ud på, for det meste gennem logik, en meget logisk og meget kaotisk verden. Mens filosofi gjorde mange fremskridt, løste den aldrig problemerne i verden, og endnu mindre for de individuelle som deltog i det. Så i den Nye Energi er der i sandhed ikke plads til at filosofere, men der er plads til stor kreativitet. Og den Nye Energi som I tillader at strømme igennem jer lige nu - hvis I vælger det - denne kreativitet er ligesom et nyt brændstof for jer, en ny passion. Kreativitet behøver faktisk at blive stimuleret af jer. Af jer. Hvad vælger I at gøre med den? Hvad vælger I – ikke, hvad vælger de. Hvad vælger I, at gøre med denne kreativitet? Hvordan ønsker I, at opleve den i jeres liv? Prøv ikke på at regne det ud. Tillad jer selv at opleve det.

Dette er en af de ting som Madame Blavatsky og jeg for godt over 100 år siden tilbragte time efter time med at diskutere. Men til sidst vidste vi, at vi blev nødt til at stoppe diskussionen. Det var på tide blot at gå ud og opleve. Men vi kunne ikke opleve det nær så godt som I kan lige nu, fordi bevidstheden og energien var anderledes.

Tag endnu en dyb indånding…  (PAUSE)

… og tillad jer selv at høste denne Nye Energi. Åh, den er her. Den er ikke derude. Den er ikke hinsides. Den er lige her – lige nu. I skabte den. I plantede den. Og nu kan I bringe den til live.

Når vi siger, at I bringer det ind i jeres liv, minder vi jer igen om, at den vil se anderledes ud end den Gamle Energi. Så en af de ting som jeg har lært i min tid, der hvor jeg havde mit sammenbrud, var at slippe forventningerne. Forventninger en er af de største årsager til sammenbrud og depression. Giv slip på hvordan I forventer at tingene skal være og tillad dem at udvide sig. Jeres egne skabelser skal være frie. I ønsker ikke at sætte alt for meget struktur på dem. I ønsker ikke at låse strukturen fast. Skabelse var ment til at ekspandere og have sin egen form for liv. Have sin egen form for identitet og mening, endskønt I skabte det. I giver det frihed. I lader den forsætte med at udvikle sig. Da er det I kommer til fuld forståelse af - hvad skaberenergi er.

Så Shaumbra, jeg kommer til jer på denne dejlige dag, på dette smukke sted, for at tale til jer om filosofien som er død. For at tale til jer om den Nye Energi som kommer ind. Jeg vil fortsætte med at være tæt på Shaumbra, fortsætte med at arbejde tæt med Tobias og Saint-Germain og Quan Yin. Jeg kommer i dag, ikke for at prøve på at få jer til at le, men jeg prøver på at få jer til at leve, prøver på at få jer til at opleve livet, og nu for at opleve hvordan det er at have denne Nye Energi strømmende ind, flydende ind i jeres liv.

Namaste

 

 

 

 

 

 

Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com  Alle rettigheder reserveret.

 

 

Tilbage

 


Copyright © 2004 - 2009 www.crystalflame.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Er der indhold på dette websted som andre har copyright på, bedes de kontakte webmaster