
Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.
Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2006 - 2007 Lærer Serien
Lærer Serien - Shoud 1
"Undervisningen begynder " - med Tobias, kanaliseret af Geoffrey Hoppe
Spørgsmål og Svar
Præsenteret ved Crimson Circle
den 5. august 2006
Og således er det, kære lærer, Shaumbra, at vi fortsætter energien i vores samling. Før vi går over til spørgsmål og svar, vil vi gerne simplificere den snak vi lige havde.
I må forstå, at når vi kommer ind fra vores side for at tale med jer, så vil vi nogle gange blive ved og blive ved, (latter, Tobias klukler) fordi vi simpelthen nyder at være i jeres energi. Til andre tider tager det en vis del, af hvad I ville måle i tid, at levere og arbejde med energierne, som vi har til hensigt at arbejde med den dag.
Hvis I ønsker at opsummere, hvad vi lige har talt om i denne shoud sammen, er sagen den at undervisningen faktisk er meget mere omfattende end I måske ville have forestillet jer. Mange af jer ser på det fra en meget overfladisk synsvinkel og tror at det handler om at stille jer op foran andre mennesker. Det er kun en lille, lille del af det.
I underviser også ved at arbejde med jeres oprindelige engle-familier, dem I forlod for æoner at tid siden. I tog af sted på jeres egen rejse, I tog af sted for at lære og til sidst for at undervise. I kom her til Jorden for at lære meget værdifulde lektioner, som har med energi og hele Kosmos at gøre. I satte jer selv i en slags suspenderet tilstand ved at være her, fanget i en fysisk krop og i en meget langsom energi, så I kunne gå tilbage og forstå mange af de ting der skete da I var i engle-verdenerne.
I anbragte jer selv her, så I kunne udvikle forståelsen og have empati og medfølelse til at håndtere de problemer jeres engle-familier har eller ville få, specielt på det tidspunkt, hvor de begyndte at vågne op igen. Og det sker nu. Det er der Kuthumi har været. Han har arbejdet forud for det arbejde, som I også vil udføre med jeres engle-familier.
Så der ligger meget mere i dette arbejde med at være lærer, end blot de andre mennesker, som I arbejder med her på Jorden. I kommer også til at arbejde med at undervise jeres engle-familier.
Da Saint-Germain gennemgik indvielsen af Crimson Circle Ordenen på Jorden, påvirkede det så mange af jer på forskellige måder. Og nogle af grundene til at det påvirkede jer – og nogle gange endda bragte en form for frygt frem – var, fordi I indså, at det her er grunden til, at I kom hertil. Det er kulminationen af hundredvis eller nogle gange tusindvis af livstider her på Jorden, for at lære disse ting om energi og om at forstå jer selv som et suverænt (selvstændigt) Væsen, som Gud også, så I kunne arbejde som undervisere for dem fra jeres engle-familier. Og det bragte mange problemer frem, fordi mange af jer undrer jer over, om I virkelig er parate.
Nogle af jer har glemt hvem I er og hvorfor I kom her. I har svært ved at acceptere det, når vi fortæller jer, at I er hvad der svarer til den kongelige del af jeres engle-familie. Nogle gange kommer I ud af balance på grund af dette. I ved ikke, hvordan I skal håndtere det. Det er derfor vi i dag brugte tid på at opklare… at udrede den energi, igen for skånsomt at minde jer om hele årsagen til at I forlod jeres himmelske hjem og hvad I laver her på Jorden nu.
Så, med dette vil vi med glæde besvare jeres spørgsmål.
LINDA: Tobias, vi har haft direkte kontakt med Shaumbra i Israel og, som du kan forestille dig, foregår der en masse forvirrende ting og de vil gerne have noget input om hvad Shaumbra kan gøre lige nu i Israel?
TOBIAS: Det vigtigste for Shaumbra i Israel, det land som jeg kender så godt, er, at forstå at konflikten som foregår der, har mange variable sider, men i kernen er det en gang familie skænderi. Det kommer fra Hapiru engle-familien. I er en del af hele dette familie-mundhuggeri og familie-skænderi, der foregår. Det går æoner af tider tilbage, som vi har talt om i vores sessioner i Israel for nogle år siden.
Der er en energi eller en undertrykt spænding, som må ud nu. Al energi søger forløsning og specielt når vi gradvist går ind i en ny æra, ind i en ny energi. Disse gamle energier må op. Den bedste ting for Shaumbra i Israel, at gøre lige nu, er at fortsætte det arbejde I gør, jeres ydelse er at stå frem og være lærerne lige nu. Ikke holde jer sky tilbage, ikke at gemme sig. Hvis I vælger at blive i Israel, så handler det om at være lærer.
Det er vigtigt lige nu, endog i dette land Israel… som vi ikke tager til igen på dette tidspunkt… det er vigtigt at samle jeres energier. I har tilladt jer selv at blive meget spredt. I har mange opdelinger i Shaumbra energien i Israel. I afspejler energien i Hapiru familien. Hvis I ønsker at gå fremad, saml jeres energier. Slip jeres individuelle dagsordener. Forstå, at hvis I samles som Shaumbra; åbner et service center; åbner et Shaumbra universitet i Israel, så gør I mere for bevidstheden end næsten alt andet I kan gøre.
Det er en vanskelig situation der er der og vi er ikke fremtidssynske. Der er ingen der kan forudsige hvad der kommer til at ske, end ikke fra den ene dag til den næste. Hvis der bliver påført en midlertidig fred af det omgivende samfund, vil den være midlertidig. Hapiru må finder deres egne løsninger. Det er meget lig den korte historie vi fortalte før, om dronningen som gik ud og forsøgte at løse familie problemer og det virkede ikke. Familien ønskede ikke at deres problemer blev løst, de ønskede ikke indblanding udefra. Det er det, der sker i det internationale samfund lige nu. De går ind uden en sand forståelse af Hapiru energiens natur – og Hapiru inkluderer både hvad I kalder jøder og palæstinensere. Det inkluderer jøderne og meget af den arabiske verden. Det er en familie situation. Familien må finde ud af det.
Men til Shaumbra, vær klare i hvad I gør. Bring jeres energier sammen. Og lad så Hapiru energierne afspejle jeres forenede energi. Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 1 (en mand ved mikrofonen): Hej Tobias, jeg svinger virkelig med dette at være lærer og jeg føler spændingen og passionen i det – du ved, næsten som under overfladen. Men valget med at være lærer bringer et par menneskelige spørgsmål og problemer op.
TOBIAS: Sandelig, og du taler ikke bare for dig selv, men på vegne af størstedelen af Shaumbra!
SHAUMBRA 1: Ja. Så jeg regner med, forstår du, at jeg bare undrer mig over, hvor jeg starter? Hvor går jeg hen herfra?
TOBIAS: Udmærket spørgsmål! (latter) Det er et spørgsmål så mange Shaumbra har stillet på det seneste - ”Hvor begynder jeg? Hvad skal jeg gøre?” Faktisk så starter I fra den basis, som I allerede har. Med andre ord, I har samlet en utrolig mængde visdom og viden i alle jeres livstider. I ønsker ikke at smide det væk, I ønsker ikke at starte forfra. I tager denne nuværende basis af erfaring, og når I beslutter jer for at være lærer, når I træffer det valg og specielt når I tillader jer selv at initiere Crimson Circle, så begynder alt at forandre sig. Alle energier omkring jer begynder at forandre sig. I behøver ikke at regne den ud her mere (peger på hovedet). Det begynder bare at ske. Mennesker kommer til jer. Ressourcerne kommer til jer.
Hvis I ønsker at gøre noget lige nu, som en del af processen, så er der mange vidunderlige skoler som – igennem Crimson Circle – er blevet kanaliseret af Saint-Germain og af mig, Tobias, som I kan tage til jer og begynde at undervise i. Men andre ting vil også udvikle sig. Når I accepterer denne rolle og denne titel som lærer, vil alt begynde at komme til jer, inklusiv komponenten af Ny Energi og komponenten af Gnost.
Så I sidder her lige nu og undrer jer over, hvad I skal gøre – er den eneste ting at gøre - at træffe et valg og så vil alt begynde at falde på plads. Og så, når det begynder at falde på plads og mennesker og muligheder begynder at komme til jer, så er den eneste ting I virkelig behøver gøre, at beholder jeres sunde fornuft og jeres balance omkring jer selv.
SHAUMBRA 1: Allright. Tak.
TOBIAS: Tak til dig. Hvad jeg virkelig prøver at sige her, er at det er meget svært at forsøge at planlægge dette og sige ”Her er præcis hvad jeg gør og her er hvordan jeg gør det” fordi, igen; I har med en Ny Energi situation at gøre. Forstå, at når I har truffet valget, så begynder tingene bare at ske. Tak.
SHAUMBRA 1: Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 2 (fra Internettet, læst af Linda): Mit spørgsmål er, at jeg har en ensomhedsfølelse, som er speciel stærk nu. Jeg har meget at være taknemmelig for. Jeg har to dejlige børn og en mand, som også er Shaumbra, men selvom han er Shaumbra, har vi stadig vores problemer selvfølgelig. Selv sammen med ham føler jeg mig ensom. I dybe samtaler jeg har med andre mennesker, føler jeg mig ensom. Jo mere jeg føler, at jeg er lærer og jo mere jeg frakobler, hvilket føles meget ensomt, jo mere kommer jeg i forbindelse med denne ensomhedsfølelse. Jeg ved også, at denne følelse er meget gammel, den har været der siden jeg blev født. Hvordan kan jeg ændre dette?
TOBIAS: Denne følelse af ensomhed er meget, meget almindelig blandt Shaumbra, fordi I er draget ud for jer selv; I har forladt gamle ordener og organisationer; I har forladt jeres engle-familier; I har forladt alt I var forbundet med; I har koblet jer selv fra ting som Feltet. Så I er med jer selv.
Gaven i dette er, at I lærer at være et helt uafhængigt Væsen. I lærer at finde lykken inden i jer. I finder ud af, at jeres egen Gud-selv er inden i. I lærer at bringe alle de forskellige aspekter af jer selv frem, som har været spredt overalt. Men alligevel er denne ensomhed der stadig, fordi I stadig kan føle energier af familie og venner og ting I har koblet jer fra – igen, en meget, meget almindelig følelse.
Dette vil til sidst erstattes af følelsen af helhed og komplethed inden i jer selv. Det, at I ikke er afhængige af familie eller venner, I er ikke afhængig af nogen orden eller nogen organisation. Og fordi I ikke er afhængige af dem, næres I ikke af dem. Så I kan vælge hvad I faktisk ønsker at deltage i. Når I træffer det valg, at tage del i noget igen, vil I opdage, at energierne ikke kan næres af jer og I næres ikke af dem.
Som lærer, hvilket gælder for jer alle, så forstå, at når I arbejder med elever, så vil de gennemgå mange af de ting I har gået igennem. Husker I, da I gik igennem følelsen af ”sjælens sorte nat”, da I befandt jer i mørket og afgrunden, da I gik igennem kaos og forvirring i jeres eget liv, mistede job og forhold og ting, som var vigtige for jer? Og husker I så, da I gik igennem perioden af ensomhed? Da var det I slap alt hvad I blev næret af - og som blev næret af jer. Men så forstå også, at I kommer til et punkt med komplethed som formilder denne følelse af at være alene. Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 3 (en kvinde ved mikrofonen): Tak, Tobias. Mit spørgsmål har at gøre med den som var her ved mikrofonen tidligere. Jeg traf for nylig en beslutning, som jeg føler, er helt ude af rammerne for alt det, jeg nogensinde har gjort i dette liv og jeg blev på en måde overrumplet, da du kaldte den, som jeg troede var min personlige ånd, en ”korrespondent”. Fordi jeg tænkte ”Åh, dette vil bane vejen!”. Så jeg tror mit spørgsmål er… hvor meget i denne 3-D skal jeg egentlig gøre, eller skal jeg simpelthen bare tillade og tillade mennesker, uanset hvad, at komme til mig?
TOBIAS: Det er en kombination af begge dele. Det der først skal gøres, er at træffe valget og Saint-Germain sagde det til alle meget direkte, på en meget tydelig måde, ved at sige, at vi ville foretage en indvielse - og med vilje prøvede på at trykke på nogle knapper, for at få jer til at overveje og tænke over jeres valg, for at få jer til at forstå, at dette ikke skulle tages useriøst.
Når I først har truffet et valg, ændrer det jeres energetiske karaktertræk. Det ændrer jeres energetiske sammensætning og ved at ændrer sammensætningen, ændrer det også hvad der tiltrækkes af jer. Hvis I ikke havde truffet et valg, for eksempel omkring at være lærer, så ville jeres energetiske sammensætning... jeg vil ikke kalde det en vibration, det er en sammensætning.. ville den have forblevet den samme og ingenting ville være sket. Når først I træffer et valg, genaktiverer I jer selv, næsten lige som eksempelvis at være en magnet - og nu polariserer I jer selv anderledes. Det i sig selv begynder nu at bringe nye og anderledes muligheder frem.
Nogle gange vil disse muligheder komme til jer øjeblikkeligt. Nogle gange vil det tage uger eller måneder, fordi andre elementer af energi i verdenen omkring jer og i de himmelske verdener skal omstille sig for at passe til jer. Men så begynder mulighederne at komme ind. Mulighederne er som gaver og det er op til jer, om I vil pakke dem ud eller ej. Det er muligheder som vil være til stede for hver eneste af jer.
Så er det op til den del af jeres bevidsthed, som I kalder menneskelig, om den vil acceptere det, for der vil være arbejde involveret i meget af det. Muligheden eller gaven er der, men så må I gøre ting, såsom at møde op til aftaler, betaler jeres regninger, rejse for at udføre jeres undervisning, være i stand til at lytte til andre menneskers problemer, når I egentlig bare har lyst til at skrige i frustration og sige til dem, at de også er Gud – tage væk! (latter)
Og så er der, hvad vi vil kalde, manualer eller menneskelige ting, som bliver nødt til at blive gjort, og igen, hvis I beder os, hvis I beder spirit eller disse andre entiteter om at gøre det for jer - det kan de ikke. Det er derfor I er her på Jorden. Jeres korrespondent, dette englevæsen, tager sig ikke af den slags ting. Det menneskelige væsen, inden i jer tager sig af den slags ting.
Vi har hørt nogle få kommentarer og klager hen ad vejen fra Shaumbra, som er begyndt deres dristige vovestykke som lærer, som siger ”Men jeg forestillede mig ikke, at jeg måtte arbejde så mange timer. Jeg forestillede mig ikke, at jeg ville have alle disse andre ansvar, som følger med.” Men, forstår I, det er dér menneskeligheden kommer ind. Så det er en kombination: Bring gnost og menneskelighed sammen; Tillad energierne og mulighederne at komme til jer.
SHAUMBRA 3: Så, hvad du siger, er, at jeg skal gå ud og sondere terrænet?
TOBIAS: Det er et interessant spørgsmål og det ender med en meget, meget personlig ting. På hvilket niveau er dette blevet skabt? Hvornår har du brug for at gøre ting selv? Og dette bliver noget du er nødt til at føle dig tilpas med.
For eksempel… vi vil dele nogle få historier her… men vi går hele tiden frem og tilbage mellem Cauldre og Linda (latter): Skal man sige ja til forpligtelsen først eller tillader man energien, ressourcerne og pengene at være der først? Det er et meget interessant spørgsmål og det er et personligt valg. Det afhænger i bund og grund af, hvor jeres bekvemmelighedsniveau er. Deres bekvemmelighedsniveau, er, for at sige det rent ud... (Linda siger i baggrunden ”Pas på nu!”)(latter)… hvad vi vil definere som i den højere risiko kategori. De véd i deres hjerter, at dette er hvad de ønsker at gøre og de véd i deres hjerter, at de også repræsenterer Shaumbras interesser, så de er villige til at gøre ting som – som de gjorde for nylig – sætte deres egne personlige navne på en stor finansiel forpligtelse, uden at størstedelen af Shaumbra vidste noget om det.
Så det er helt op til dig. Det er dit valg. Det er der energien af gnost virkelig kommer ind, fordi du har dette dilemma: ”Hvad kommer først?” Skal jeg træffe beslutningen? Springer jeg ud og siger ja til den store forpligtelse?” Gnost vil komme ind og faktisk præsentere løsningen, måske ikke på den måde du forestiller dig det, fordi hjernen er begrænset, men på en meget smuk måde. Så mit forslag til dig, er gnost…
SHAUMBRA 3: Tak.
TOBIAS: … en gang om morgenen og en gang om aftenen! (latter og klapsalver)
SHAUMBRA 3: Tak.
LINDA: Meget godt. Meget godt. For resten, for sjovs skyld vil jeg fra nu af gå rundt med små skilte med, ”Du er også Gud – forsvind!” Og jeg vil sætte dem op på kirker. (latter) Lyder det ikke som en god drengestreg?
TOBIAS: Ingen kommentarer.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 4 (en kvinde ved mikrofonen): Hej Tobias. Jeg har fået en ny information – jeg vidste ikke jeg var en del af 144.000 eller 100.. Nå men, kan du fortælle mig navnet på min familie?
TOBIAS: Nej. (nogen latter)
SHAUMBRA 4: Hvorfor?
TOBIAS: Af to grunde: Cauldre kan ikke udtale det, der er ikke noget menneskeligt navn eller endda noget på engelsk, som kommer i nærheden af det. Og for det andet, vi har en politik her på denne side: Vi fortæller aldrig et spirituelt navn – ofte bliver vi spurgt af mennesker hvad deres spirituelle navn er – og vi delagtiggør aldrig et familienavn.
Dette er to meget, meget unikke og værdifulde ting, elementer. Der kommer et tidspunkt en skønne dag, hvor I bare véd hvad jeres eget spirituelle – eller hvad I vil kalde jeres sjæls navn – er, og vi ville aldrig ønske at tage denne gave fra jer. Det ville svare til at pakke jeres julegaver ud for jer. Vi ønsker, at I skal gøre det og når I når til den erkendelse, så er det ubeskriveligt i ord.
Det samme gælder for den spirituelle familie. Det spirituelle familienavn har også ændret sig, fra hvad I oprindeligt kendte det som, specielt i disse næste 18 måneder vil det spirituelle familienavn ændrer sig. Fordi I har ændret jer og dermed har jeres engle-families energier ændret sig, og således har navnet også ændret sig.
Ikke som med mennesker – de vælger et navn og så har de det hele deres liv, de fleste af dem. Englenavne og spirituelle familienavne udvikler sig hele tiden og det er endda ikke et navn, som kan udtales. Det... nogle gange må jeg le… det er så vanskeligt, det er en kombination af lyd, musik, et navn, farve, vibration og nogle gange en lille smule skrigen, alt mikset sammen. (latter) Så det er meget vanskeligt bare at udtale ordene. Men det, der sker på et tidspunkt… og det kan ske midt om natten, det kan ske imens I kører i bilen… I véd det bare. Og det er så dybdegående og det vil give genlyd igennem hver eneste del af jer og jeg ville aldrig ønske at tage den gave fra jer.
SHAUMBRA 4: Tak.
TOBIAS: Selv tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 5 (en kvinde ved mikrofonen): Tobias, jeg har arbejdet med sessionerne fra Oslo med at give slip på kontrol og jeg har valgt helt og aldeles at slippe kontrol – krop, sind og ånd – så hvorfor føler jeg mig fastlåst i det?
TOBIAS: På grund af kontrol. (nogen latter) Der er… og jeg mener det meget alvorligt… der er nogle underliggende kontroller af kontrollerne. Du er sådan en klog skaber – det er I alle – så når I udvikler kontrolsystemer, så laver I altid backup systemer og backup systemer til disse backup systemer! (mere latter) En god kontrollant har altid det, og det der sker, er at du er nu i det andet – og i nogle tilfælde i det tredje – niveau af dine kontrol systemer og de sætter ind nu. De er faktisk meget mere subtile. De er meget mere skjulte end de tydelige kontrolsystemer som er på overfladen, men de er ikke nær så stærke. De er ikke… du kan sammenligne det med et sikkerhedssystem, en backup for en computer for eksempel, hvor man har forskellige niveauer, men de lavere niveauer har en tendens til ikke at være så stærke. Så det du gør, er bare at arbejde dig igennem niveauerne.
Så, den bedste ting du kan gøre her, er at tillade dig selv at opgive kontrol, at lade være med at kontrollere processen. Forstår du, en del af dig siger, ”Jeg slipper kontrollen, så hvorfor sker det ikke?” Det er en smule selvmodsigende og det handler kun om, vil jeg sige, en smule daglig vejrtrækning. Du har allerede sluppet kodeordet til kontrollen. Med andre ord, du har allerede givet tilladelse til, at kontrollen går sin vej og det er den begyndt på. Så bare lad den gå. Du vil opdage, at den bare begynder at forsvinde.
SHAUMBRA 5: Tak.
TOBIAS: Og du er for meget i sindet her… kom lige tilbage et øjeblik..
SHAUMBRA 5: Det ved jeg. Det ved jeg.
TOBIAS: Ja. Sindet er en smuk ting, og sindet er en vidunderlig ting. Vi brugte faktisk enorme mængder af tid, energi og ressourcer i Atlantis med at udvikle sindet, for at gøre det til den mest perfekte ting. Men vi overdrev det. Vi satte for meget fokus på det og jeres sind er fint tunet, særdeles trænet…
SHAUMBRA 5: Overanstrengt.
TOBIAS: …og overanstrengt, sandelig. Og på en måde har overanstrengelsen af sindet fået jer til at aktivere kontrolsystemer som aldrig skulle have været aktiveret. Nu slipper I alt dette. I frigiver det hele. Kan I acceptere, at det er en naturlig proces og at I ikke behøver kontrollere det for at få det til at ske? ”Accept” betyder ”neutral”.
SHAUMBRA 5: Ja, tak.
TOBIAS: Så - en smule vejrtrækning og gå så ud og hav det endnu sjovere. Gosh, sidste gang..
SHAUMBRA 5: Tak.
TOBIAS: Ja. Undskyld jeg gør dig flov, men jeg gør mig selv flov.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 6 (en kvinde ved mikrofonen): Ja, Tobias, jeg har truffet et stærkt valg omkring at gå videre i undervisningen på en modig måde, uanset hvordan det udvikler sig. Nogle af de ting vi har lavet, har fået os til at rejse i en del år og nu synes der at komme en mulighed frem, til at slå os ned et sted, i det mindste for en tid, i et område som er stærkt militært, stærkt fundamentalt og har en masse energier og vi vil måske endda komme i forbindelse med en meget traditionel læge i den samme bygning. Jeg spekulerer bare på… Vil vi have det bedre med at fortsætte med at flytte eller blive på et sted, hvor vi kan flytte energi?
TOBIAS: Du vælger selv din opgave. Det er ikke op til os. (latter) Du vælger din egen service. Det du gør, er at du basalt set mærker en stærk tiltrækning til at kunne gøre en stor forskel. Du er ikke en der er sky, du og den kære som arbejder med dig, I er forrygende energi flyttere.
Jeg vil fortælle dig om en bekymring, jeg ser her. Jeg ser dig være tiltrukket af et område som helt klart kan trænge til undervisning – ikke prædiken - det har det nok af. Selv om du har været på vejene i nogen tid, vil du finde det meget, meget foruroligende at slå dig ned. Du vil synes det er meget svært ikke at flytte rundt. Du, som jeg sagde, er en forrygende energiflytter og derfor vil du synes, det er svært at blive på et sted.
Hvis du vælger at gøre det, så forstå, at det ikke vil være en permanent situation, det vil være for en kort periode. Der er en mængde undervisning du kan give der, men der er også, på grund af de overvældende energier i området, en tendens til, at de vil påvirke dig og det som begyndte som en længsel efter at undervise, kan ende som en forvrængning af prædiken. Det vil snige sig ind meget stille og snart vil du ikke længere være en lærer eller en lytter, så er du en prædikant og en taler. Så vær opmærksom på, at disse energier kan lege med dig på den måde.
SHAUMBRA 6: Okay, tak.
LINDA: To spørgsmål mere.
TOBIAS: En del mere.
LINDA: Nej, to. (meget publikumslatter)
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 7 (en mand ved mikrofonen): God eftermiddag, Tobias min bror. Jeg vil gerne have indført - i de Akasiske optegnelser, (Akashic Records) at jeg har accepteret ansvaret som lærer og healer, og jeg vil gerne have din velsignelse.
(”Akashic Records” er optegnelsen af englesjæle som kommer og går – i menneskelige kroppe. Optegnelserne er indeholdt i krystaller i Skabelseshulen. Hver gang en engel kom ind til biologisk form i Lemurien ville essensen af deres energi blive anbragt i Skabelseshulen, implanteret med energien af 350 millioner sjæle.)
TOBISA: Sandelig, den har du. Du har min ære og du har min kærlighed, mere end noget. Og du indser, at du ikke har brug for min velsignelse, det handler kun om din egen, men jeg elsker at uddele velsignelser til alle! (latter)
SHAUMBRA 7: Tak.
TOBIAS: Og tak til dig. Og ja, til dig og alle de andre som… specielt som tog imod indvielsen… og indvielsen – for resten, vi vil forklare dette meget udtrykkeligt og jeg vil lade Saint-Germain forklare det på sin egen måde på et tidspunkt – indvielsen er ikke nogen form for kontrol. Indvielsen er ikke nogen form for restriktion. Indvielsen er simpelthen, at acceptere inden I jer selv, at dette er hvad I vælger. Det er en selv-indvielse. Det blev ikke påført eller noget i den retning af os.
Vi var for nylig vidne til at Shaumbra over hele verdenen indviede energien inde i dem selv, energien af gnost og energien af passion og energien af undervisning. Så vi ønsker at gøre det meget tydeligt, at det her er ikke noget som lægges på jer som en kontrol. Personligt, i Crimson Rådet, tror vi ikke på noget af denne uddeling af implantater eller kontroller eller noget af den slags ting. Vores job er at tjene jer og vores job er, at minde jer om hvem I er og at minde jer om, at I også er Gud. Og I har det allerede indeni. Så tak fordi du gav mig mulighed for at komme frem med mine synspunkter.
SHAUMBRA 7: Har vi arbejdet sammen før?
TOBIAS: Ja, sandelig – det er derfor du er her og jeg er her.
SHAUMBRA 7: Tak.
TOBIAS: Essensen af Shaumbra går tilbage, først og fremmest til Templerne i Tien, men vi har også alle kendt hinanden i de himmelske verdener og vi kender alle hinanden fra ”Ærkeenglenes Orden”. Men i menneskelige termer samledes vi i Tiens Templer. Vi bragte vores hjerter, vore sjæle og vores erfaringer sammen. Det var utrolige tider, og jeg får en klump i halsen, når jeg taler om templerne, fordi det for mig var min sande familie på Jorden.
Energierne fra Tien kommer tilbage igennem Shaumbra lige nu, energierne fra den episode af Atlantis kommer tilbage. I ser de ændringer, der for tiden foregår på Cuba og I ser, at der er energier, der forsøger at myldre derind som kryb og kravl lige nu, for at drage fordel af en situation, som faktisk er utrolig smuk. Der er energier, som ønsker at drage fordel af den fremkommende energi fra Tien, som for en tid har været beskyttet af den person, som er ansvarlig for områderne omkring Cuba, den som I vil kalde præsident Castro. Og der foregå en stor energikonflikt her lige nu på mange, mange forskellige niveauer. Det menneskeligt niveau selvfølgelig, men på æterisk niveau.
Så Templerne i Tien var et smukt sted og jeg føler mig meget beskyttet, som mange af jer også gør, omkring det, men det var der, vi begyndte at arbejde sammen. Og så arbejdede mange af os sammen i livstider efter det og selvfølgelig, jeg har ikke været på Jorden de sidste 2000 år, men sandelig, vi har kendt hinanden og arbejder stadig sammen.
SHAUMBRA 7: Tak.
TOBIAS: Tak til dig.
LINDA: Sidste spørgsmål.
TOBIAS: Hmm... (megen latter)
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 8 (en kvinde ved mikrofonen): Jeg er her for at få en smule vejledning omkring mit daglige arbejde. Der foregår mange, mange skift i energierne der, jeg er ikke sikker på jeg hører til der mere, har et koncept for en ny forretning. Selvfølgelig er det altid en smule skræmmende. Ønsker en smule indsigt.
TOBIAS: Sandelig, og tak for det spørgsmål. Igen, det er et personligt spørgsmål men det er et spørgsmål fra titusinde af Shaumbra lige nu. I har store ideer, Shaumbra. I har holdt dem nede, eller på en måde har I tilladt dem at blive holdt nede, specielt de sidste få måneder, men på en måde også i en del år, ventende på det rigtige tidspunkt.
Hvis I har en ide, et koncept, en opfindelse, en bog – noget i den retning – og hvis I føler i jeres hjerte, ikke bare som en ting i hovedet… og der er forskel, I skulle være i stand til at se forskellen nu, hvornår det kommer fra hovedet og hvornår det kommer fra hjertet… men hvis denne ide findes i hjertet, så er det her et smukt tidspunkt at gå i gang med det. Hovedet vil starte på at fortælle jer ”Men hvad med min løncheck? Hvordan med min stabilitet? Hvad vil andre mennesker tænke? Vil det lykkes for mig? Er det skørt at gøre det her?” Men hjertet siger, ”Det er tid”.
Hvis I nu kombinerer den ide… for resten, den flyder ud i de æteriske verdener lige nu. Det er ikke en død ide…, den svæver der ud og der er mange, mange af dem derude. Men ved at bruge gnost nu, kan I bringe den ind og faktisk manifestere den eller bringe den til live her på Jorden. Og det er ikke så svært. Vi var i stand til – I var i stand til – at tage ren energi, himmelsk energi og på en eller anden måde bringe det til Jorden og manifestere det i biologi og her står I nu. Det i sig selv er bevis på at miraklet kan udføres igen. I kan bringe jeres ide ind nu fra de ydre verdener - og materialisere den.
Den eneste ting jeg vil sige til jer, er, at I har allerede begrænset jeres ide i jeres menneskelige sind. I har allerede lagt restriktioner på den, derfor når den kommer eller I inviterer den til at komme ind til jer i denne virkelighed, så vil den lide lidt, fordi den er større end I kan tænke jer til at den kan være. I tillader ikke jer selv at indse, at I har trukket i bremserne og I er ved at give liv til noget her.
I er ved at give liv til en skabelse. I forvalter den og I tillader den at komme til Jorden. Lad den nu komme ind med et brag. Lad den komme ind i al sin pragt. Hold op med at bekymre jer om ”Er mine tanker for store eller vildleder jeg mig selv eller spiller jeg bare et spil med mig selv?” Det er, som kære Janice ville sige - smålig menneskelig tankegang (nogen latter) og vi ønsker ikke smålige mennesker mere. Vi ønsker et stærkt og afbalanceret menneske kombineret med guddommelighed og gnost - så bring disse ideer ind og iagttag så, hvordan de vokser.
Så… gå efter det, min pige!
SHAUMBRA 8: Tænke stort, hva? (latter og klapsalver) Mange tak.
TOBIAS: Så med dette, Shaumbra, gætter jeg på det er tid… (publikum ler). Vi ærer og respekterer det faktum, at den menneskelige krop stadig bliver en smule træt, dagen er ved at været lang og det har været en vidunderlig dag.
Jeg ønsker, I skal huske, når I igen går ud i verdenen, at rigtig mange af jer har give jeres tilsagn til at undervise, iagttag hvordan energierne ruller ind for at tjene det. Arbejd med jeres korresponderende engel, tænk ikke på navne lige nu, det vil komme til jer senere. Giv dem et kælenavn, hvis I ønsker det, men de hjælper med energierne på vores side. Og indse, at undervisningen er meget mere omfattende, end bare det at undervise på Jorden. I vil også komme til at undervise på mange andre niveauer, først og fremmest med jeres engle-familier. De har ventet på jer.
Og således er det.
Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com Alle rettigheder reserveret.
Tilbage
|