
Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.
Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2006 - 2007 Lærer Serien
Lærer Serien - Shoud 12
"J'Encore" - med Tobias, kanaliseret af Geoffrey Hoppe - Spørgsmål og Svar
Præsenteret ved Crimson Circle
den 7. juli 2007
Og således er det, kære Shaumbra, at vi fortsætter med energien af denne samling, af denne Shoud, som vi alle deltager i, denne J’Encore, denne ”mig igen”.
Det er somom I stod ved et vejkryds, men der var ikke kun to veje, der krydsede, men mange, mange, mange veje. Og I sendte en tanke ned ad den ene vej, en drøm ned ad en anden, en følelse ned ad en tredje, en kreativ vision ned ad en fjerde. Hver idé, tanke og følelse, som er en del af jer, sendte I ned ad forskellige veje for at kunne udforske forskellige dele af jer selv. Og med jeres jeg, det menneskelige aspekt, holdt I fokus på kun én enkelt vej.
I fortsatte på denne rejse, en smule ensomme og overladt til jer selv, men alligevel var I inderst inde altid klar over, at hver af jeres idéer og tanker drog ud på sin egen rejse, opdagede sine egne ting, fandt sit eget udtryk. Og en skønne dag, som er i Nuet i dette øjeblik, kommer alle tanker og alle drømme og al jeres stræben og alle potentialer sammen igen. J’Encore. Mig igen. “Det er bare mig, det er blot en af mine følelser, som har været ude for at udforske noget. Det var en af mine idéer, som jeg troede, jeg aldrig gjorde noget ved, men nu er jeg klar over, det gjorde jeg alligevel. Den var ude på opdagelse.” Måske manifesterede den sig ikke lige her på Jorden i denne tredje dimension, men den gjorde noget ét eller andet sted. Hver drøm, hver en forestilling, fantasi og hver en idé.
Der er ikke mange mennesker, hvis veje løber sammen igen i dette liv. Måske mange liv senere, i en fjern fremtid, men I har potentialet til at denne samling sker nu, at disse dele af jer, som syntes tågede og endog ikke-eksisterende, nu kommer ind i jeres bevidsthed. Det er disse ”aha”-oplevelser. Det er følelsen af, at I integrerer jer selv igen. Det er samlingen af jer selv, jeres J’Encore.
Jeg vil ikke gå i detaljer med, hvordan det vil påvirke jeres liv, vi vil gerne have, at I opdager det selv. Men vi vil blive ved med at tale om det i mange, mange Shoud’er i fremtiden – samlingen af jer selv. At møde jer selv igen. I stedet for, at den drøm, I havde om natten, forekommer jer som et forvirrende fragment, som I ikke forstår, bringer J’Encore den tilbage. Nu vil I forstå denne drøm, og for mange af jer vil den faktisk udspille sig i denne virkelighed. Nogle af de drømme, som I havde om natten, udlever I på et andet sted. Men nu, i jeres nye bevidsthed, bringer i dem ind, så de virkelig kan udspille sig lige her på Jorden. J’Encore.
Og med dette vil vi gå over til spørgsmålene.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 1 (fra Internettet, læst af Linda): Andre entiteter siger, at der på tidspunktet for kvantespringet vil strømme foton-energi ind gennem portaler, og at den stærkeste energi vil komme ind gennem portalen over den gamle by i Jerusalem. Den vil forårsage et jordskælv, som vil ødelægge det hellige bjerg. Der vil være en slags mørke, som vil omslutte hele planeten i ca. halvanden til tre dage. Mange sjæle vil forlade deres krop, og vi vil befinde os i en slags søvntilstand imens, hvorimod du altid siger, at vi ikke vil føle noget. Vil du være venlig at uddybe dette?
LINDA: Og dette spørgsmål stilles af en kvinde fra Israel.
TOBIAS: Sandelig. Lyder lige som bare endnu en dag på Jorden! En ordentlig omgang Rock’n’Roll! Ha! (Tobias klukker og lidt latter blandt publikum).
LINDA: Skønt...
TOBIAS: Jeg pjatter bare. I dette, som vi kalder Kvantespringet, ligger der potentialer for alting. Der er potentialer for, at alle mulige ting kan ske. Der er potentialet for naturkatastrofer, og de forbindes ofte med nogle af de arketypiske symboler ligesom Jerusalem og det Hellige Land. Men det er kun et potentiale, og vi ser en meget, meget lille chance for, at der vil ske noget sådant, fordi… jo, det er ikke lige det, menneskene vælger i øjeblikket. De vælger ikke nødvendigvis denne form for drama, at denne slags energi skal udfolde sig. Når Kvantespringet finder sted, vil det foregå meget subtilt, underfundigt indeni hvert individ. Det har ikke brug for dette store drama omkring sig. Så det, de andre gruppe ser, er et potentiale, som kan blive udspillet i andre riger, men sandsynligheden for, at det udspiller sig her i det jordiske rige i den tredje dimension, er meget, meget lille.
Det er vigtigt for alle jer, for alle Shaumbra, at I ikke lader jer indfange af dette drama. I har ikke brug for drama for at skabe spænding i livet. I har ikke brug for drama for at komme gennem dagen. Der er tale om Gammel Energi. Når I bringer alle elementer sammen, vil I begynde at se, at der kommer en ny dybde og endog en ny dimension i livet på Jorden lige nu. Der er ikke brug for drama, og det er derfor, vi siger, at det er meget usandsynligt, at det vil ske.
Det der sker på dagen for KvanteSpringet, som kommer meget snart, er, at I på et meget personligt plan bogstaveligt giver jer selv lov til at tage en – lad os sige – en slags nøgle og åbne et nyt sæt potentialer, som er meget anderledes, har meget mere dybde end de gamle potentialer I har arbejdet med. I bringer fantastiske nye muligheder ind i jeres liv. Og så er det op til den enkelte at vælge at bruge dem eller ej. De vil aldrig blive påtvunget jer. I vil aldrig blive kommanderet til at bruge dem. Det hele handler om valg. Tak.
LINDA: Har du noget mere, du vil tilføje for disse damer i Israel?
TOBIAS: Ja, sandelig. Kvantespringets energi – energien af Kvantespringet og den Nye Energi – vil have en indvirkning på landet Israel, som er af stor betydning. I kan kalde det en portal eller en portåbning, men det er et energetisk center på Jorden lige nu for den gamle religion og det gamle syn på Gud. Der findes nogle, som helt bogstaveligt holder fast på energien af en Gud – og har gjort det i firetusinde år eller mere – som ikke længere tjener menneskeheden. Og de prøver at holde denne Gud ved magten, fordi det var en styrende Gud, det var en maskulin Gud, ofte en vred Gud og en Gud, som måske brugte ordet kærlighed, men aldrig virkeligt udtrykte det. Det er blot et menneskeligt aspekt. Det er ikke i sandhed en Gud, som I ville kunne genkende, fordi Gud er inden i jer og Gud er slet ingenting... jeg kan ikke en gang udtrykke det i ord, men Gud er slet ikke sådan som man forestiller sig ”ham”, og hvordan ”han” regerer jeres samfund og jeres kulturer lige nu.
Så ja, der vil komme et tidspunkt, og om det er om nogle måneder eller om nogle år eller årtier, hvor forestillingen om den gamle Gud, som man har i dette hellige land, nødvendigvis må blive rystet. Nu er spørgsmålet, hvor stærkt menneskene vil klamre sig til den? Man kan jo se det ske hele tiden – de holder virkelig meget godt fast. Måske vil de bevidsthedsmæssige rystelser hjælpe med til at befri noget af denne energi, så menneskene kan opdage en ny Ånd, og denne Ånd eller Spirit begynder med ”JEG ER” og ekspanderer så derfra.
Så hvis der er tilstrækkeligt megen bevidsthed, som tillader uviklingen af den nye Gud, og på den anden side tilstrækkeligt megen bevidsthed, som holder fast, vil dette skabe nogle rystelser. Måske vil det komme i form af et jordskælv, måske vil det komme som krig, men generelt er det en måde at frisætte Gammel Energi på og gøre det muligt for den at bevæge sig op på et nyt niveau.
Hvis menneskene, og specielt Shaumbra, bidrager til denne dramatiske energiudvikling, så er det ganske rigtigt meget sandsynligt, at der kunne opstå nogle meget dramatiske begivenheder. Men har I virkelig brug for det? Har I brug for at åbne avisen og se, at hele byer er blevet udslettet? Har I brug for at åbne avisen og se, at der har fundet et stort terroristangreb sted? Er det nødvendigvis at I begynder dagen over morgenkaffen og føler dette drama? For at føle, at I stadig lever?
Der findes en anden vej, en udramatisk vej og en meget holistisk vej, som gør det muligt for jer at være, at arbejde med og indbringe energi og i sandhed påskønne alt, hvad I er, og forstå, at Gud er inden i jer. Så det er et valg mennesker har. Det står ikke skrevet i Skæbnens Bog, som iøvrigt ikke findes.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 2 (en kvinde ved mikrofonen): Hej Tobias. Det er virkelig fantastisk at være her med dig. Jeg har fødselsdag. (Hun begynder at synge) “Jeg er 60, jeg er smuk, og Jeg er det Jeg er!” Jeg har ventet i tre uger på at gøre det her. (tilhørerne klapper)
TOBIAS: Så sandelig. Og hvis du og Kuthumi kom sammen...
SHAUMBRA 2: Jeg ved! Jeg ved!
TOBIAS: ...så kunne man kun gisne om, hvad der ville ske!
SHAUMBRA 2: Jo, men han sagde, at rap ikke var musik, og jeg er ikke så sikker. En gang var jeg advokat, og naturligvis underviser jeg nu fuldtids i musik. Jeg underviser i guitar, klaver og sang, og jeg har over 50 elever på ventelisten nu. Det har jeg gjort siden 9. juni 2002, hvor jeg skiftede karriere. Jeg vil gerne vide, og jeg har ønsket at vide det i lang tid, hvad din mening er om musikkens rolle med hensyn til at inspirere bevidsthed og erkendelse, som man siger i dag. Og jeg elskede også den tur tilbage i minderne i sidste Shoud, hvor vi talte om Jimi Hendrix og mange andre kunstnere. Hvad var musikkens rolle førhen og hvilken rolle vil musik, som måske endnu ikke har nået vore ører, spille i fremtiden? Og kan jeg blive ved med at undervise mine elever i alle disse gamle, klassiske rocksange, som jeg elsker, og stadig hjælpe dem frem bevidsthedsmæssigt?
TOBIAS: Sandelig. Du bringer et meget interessant emne på banen her. Musik er måske en af de nemmeste måder at fremme potentialet for et bevidsthedsskifte på, på grund af dens melodier, vibration og resonans, ikke kun på grund af ordene eller hvad du ville kalde noderne. Men det er nemmere at lægge bevidstheden ind i musik end i noget som helst andet. Når ens øjne læser noget i en bog eller et tidsskrift, er man tilbøjelig til at bruge hjernen og frafiltrerer faktisk ofte bevidsthedspotentialet. Og selv under en tale eller et foredrag er der en tendens til at bruge hovedet en smule. Men musik, ah, den appellerer til hjertet, så det er meget lettere at lade en bevidsthedsstrøm komme ind.
Du besvarede dit eget spørgsmål, da du nævnte nogle af de store musikere tilbage i 60’er, 70’ern og endog mange i dag, selvom vi er nødt til at give udtryk for en personlig mening. Infusionen af bevidsthed og energi-resonans i musikken er ikke så kraftig nu, som det var tilfælde for 20, 30 år siden. Der findes meget mindre af det næsten bevidste forsøg på at levere bevidsthed gennem musikkens vibration.
Tiderne er imidlertid ved at skifte, og på nuværende tidspunkt er det blevet lettere at lægge ren bevidsthed ind i en musikform, især når komponisten forstår, at musik ikke længere er en vibration – eller kun en vibration. Musik bevæger sig nu hinsides dette i den Nye Energi, så man kan have en symfoni, som kombinerer vibrerende toner med ekspanderende Ny Energi resonans, det hele kombineret i ét. Så instrumenterne vil spille, sangerne vil synges, men vævet lige ind i dette er Ny Energi bevidsthed og potentiale. Det er måden at servere bevidsthed for mennesker, som måske ikke lytter til Shouds eller læser boger eller nogen af disse andre ting. Det er måden at levere Ny Energi på.
Når det er sagt, så har vi ventet på – ikke altid tålmodigt – men ventet på at lave vor “Spørg Tobias” samling om musik. (applaus) Sandelig. Vi har ventet på, at forskellige situationer skulle opstå, og en af dem vil være... et meget højt potentiale for, at den vil – hvordan skal man sige – dukke op til overfladen eller blive aktuel ved Kvantespring-konferencen i Taos om ganske kort tid, hvor I vil se og føle og høre og opleve virkningen af forskellige typer musik. Jeg må fortælle en hemmelighed, som vi ikke en gang har afsløret for Cauldre endnu... det elsker han altid! (latter) En af de ting, vi planlægger på vor side, mens menneskene planlægger deres detaljer, er faktisk at bruge denne Kvantespring-festlighed som springbræt for Nye Energi musik. Så kom...
LINDA: Cauldre ved det!
TOBIAS: ...så kom og se, hvordan dette udfolder sig. Tak.
SHAUMBRA 2: Selv tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 3 (fra Internettet, læst af Linda): I ganske lang tid har jeg nu næsten konstant bekymret mig om mit fysiske helbred, og det har været meget vanskeligt for mig ikke at blive angst. Jeg er også bange for, at jeg faktisk skaber problemer for min krop ved at være så bekymret. Med alle de ændringer, som min krop går igennem, hvordan ved jeg, om det blot er disse ændringer eller om der er noget at bekymre sig om, og om jeg skal gå til læge? Da jeg snart skal have foretaget en test, som jeg egentlig ikke har lyst til, men jeg er på det seneste blevet så forvirret, så jeg er bare ikke sikker på, hvad jeg skal gøre - og jeg er bange. Tak.
TOBIAS: Sandelig. Bekymringerne er en form for drama, og selvom du sandsynligvis vil sige, at det er ulideligt og at du hader det og at du ikke selv bragte det ind, så gjorde du det faktisk. Bekymringerne dramatiserer faktisk begivenheder, som er ved at finde sted, ikke kun i din krop, men i den mentale og den kreative del af dit liv. Så faktisk bringer det dig en mængde – hvad du ville kalde – energi, men dramatisk energi, energi, som du i virkeligheden ikke har brug for.
Der kan siges et par ting her. For det første, arbejd med Standardteknologien. Det vil sige, giv din krop lov til at regenerere sig. Det er ikke særligt dramatisk, ikke særligt ophidsende. Der er ikke en masse fløjter og klokker. Standardteknologi er faktisk meget, meget kedsommelig. Du tillader blot, at de naturlige funktioner af din krop gør det, de ved skal gøres. Lav dine åndedrætsøvelser. Det er så vigtigt! Og, så mærkeligt det end må lyde, prøv ikke at opnå resultater, fordi det faktisk bringer energien ind i en skæv eller polariseret tilstand. Selvom du ønsker nok så meget, at din fysiske krop skal hele, bliver det faktisk mere vanskeligt, jo mere du forsøger at få den til at hele. Så det handler faktisk om accept. Det handler om ikke at bekymre sig om det. Hvad er det værste, som kan ske? Det værste.
Så nu, med denne fornyede bevidsthed, nu kan din krop virkelig begynde at arbejde, fordi den... den ønsker at være rask. Den er programmeret til at være rask og til at hele og regenerere sig. Det er dybt forankret i DNA’et og de dele af DNA’et, som nu er ved at komme ind i denne virkelighed. Det er en af de dele af dig selv, som har været ude at se sig omkring. Dette helende aspekt af dig er ved at komme tilbage.
I mellemtiden, gå til lægen blot for at blive bekræftet og beroliget, fordi ellers... jeg kender dit sind, det vil blive ved og ved med at bekymre og bekymre og bekymre sig om tingene. Lægen kan så hjælpe dig med at få en sand forståelse fra en kilde udefra. Men uanset hvad lægen siger til dig, om han siger, at du har en eller anden sygdom eller en eller anden ubalance i kroppen, må du forstå, at din krop ønsker at regenerere sig og at den er i stand til at gøre det. Den ved, hvordan man gør. Lægen vil give dig noget tryghed og måske nogle råd.
Og én ting, som mange læger er rigtig gode til: de flytter også energi, selvom de arbejder med lægemidler og instrumenter og den slags. En af de største fordele ved læger, især læger inden for den Nye Energi, er, at de også hjælper med at støtte selve det helbredelsesarbejde, som din bevidsthed ønsker at udføre. Så på et dybere plan udfører du et bevidsthedsarbejde sammen med lægen. Imidlertid skal du altid tage ansvar for din egen krop. Alt andet skal ses som støtte – lægen, familie og venner, andre ting – som støtte for din egen evne til at regenerere dig. Tak.
SHAUMBRA 3: Selv tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 4 (en kvinde ved mikrofonen): Hej Tobias. Jeg vil gerne spørge noget om min yngste datter. Hun har type 1 diabetes, og for nylig anskaffede vi en insulinpumpe til hende, og jeg vil bare gerne vide, hvad jeres mening er om det, eller om I kunne tale om insulinkrævende diabetes.
TOBIAS: Sandelig. I dette specielle tilfælde, som du taler om med din datter, så... vi er ved at se på hendes energiniveau, og vi har fået lov til at se dybt her. På dette tidspunkt føler vi, at... og nej, Linda, vi er ikke læger eller autoriteter...
LINDA: Tak.
TOBIAS: ...vi giver et energetisk overblik. Der er ikke tale om fysisk eller psykiatrisk rådgivning, men mere om en højere form for bevidsthed, som vi stiller ind på. (spredt latter)
LINDA: I er go’e!
TOBIAS: Tak. (latter) Nu hvor dette dementi er på plads, så ville din datter lige nu gå ind i et fysisk trauma uden denne insulinpumpe og uden denne type medicin. Den påvirker ikke sindet, den arbejder i kroppen. Så den er en god ting. Den ændrer ikke de mentale og slet ikke de åndelige processer. Den påvirker isoleret den fysiske situation.
Men når det er sagt, så er der her, mens det fysiske til en vis grad holdes i balance med insulinen, tale om nogle meget dybe energetiske sår. I alle tilfælde, hvor der er tale om diabetes, er det en stærk indikator for, at denne person lider på mangel af kærlighed, først og fremmest til sig selv. En fuldstændig mangel på evne til at føle kærlighed til sig selv, som manifesterer sig i alle mennesker omkring personen – familiemedlemmer, kærester, ægtefæller, alt andet. Der er en manglende evne til at acceptere kærlighed også fra en anden person. At acceptere støtte eller acceptere de basale fysiske behov for at holde sig gående, jo, det kan de. Men de tilbageviser kærlighed, og det kommer indefra.
Når det er sagt, så findes der ingen magisk kur her. Hvordan opmuntrer man en person til at elske sig selv ubetinget og absolut? Hvad går de igennem for at lære, hvordan man elsker? Jo, et af de første skridt er - at trække vejret. Man kan ikke trække vejret dybt, hvis man ikke elsker sig selv. At trække vejret vil bringe en masse meget dybtliggende problemer og vrede og hele resten med op til overfladen og åbne op for det, og det er det første skridt mod kærlighed til sig selv.
Det er en af de ting, som vi vil bede jer alle om at se på, og i særdeleshed dig, fordi det ikke kun drejer sig om din datter. Det drejer sig om mange, mange andre, som har sukkersyge. Forstår du, diabetes er en ubalance i nogle af energierne i kroppen, en ubalance i sukkeret og i blodet, en ubalance i selvets sødme og livets sødme.
Så jeg vil spille spørgsmålet tilbage til dig, og jeg vil bede dig om at komme tilbage om tre til fire måneder og fortælle os, hvordan man får et menneske til atter at elske sig selv. Din datter, som energetisk er til stede her, er indforstået med at være en del af denne opdagelsesproces. Så det vil ikke nødvendigvis... hun er indforstået, men det vil ikke gøre det nemmere, bare fordi hun er indforstået med det. Det vil bringe problemer i dig selv, og i hende, op til overfladen og dine egne problemer med selvværd, som også til en vis grad er forbundet med dette. Så det er det perfekte tidspunkt til at se på, hvad det kræver at elske sig selv og genskabe balancen i den fysiske krop. Tak. Du ved, hvad dine lektier er.
SHAUMBRA 4: Jeg takker. (Publikum klapper)
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 5 (fra Internettet, læst af Linda): I mere end et år har jeg nu været på nippet til at skabe betydningsfulde gennembrud i mit liv. Forskellige muligheder og potentialer har banket på min dør, som har fået mig til at tro, at jeg endelig er ved at manifestere de ting i mit liv, som jeg altid har ønsket mig. Men når disse ting lige er ved at blive manifesteret, falder det hele fra hinanden i sidste minut. Det forsvinder altsammen lige foran mine øjne som en fata morgana. Jeg prøver at se det fra den lyse side, at overbevise mig selv om, at disse ting måske alligevel ikke var, hvad jeg i sidste ende virkelig ønskede. Men for at være ærlig, så føler jeg mig inderst inde meget frustreret og forvirret. Kunne du forklare mig, hvad der sker?
TOBIAS: Sandelig. En succes-fobi. (Tobias klukker, publikum ler) Angsten er virkelig. Succes-fobi – angsten for at få succes. Du siger, at du næsten kan smage det, næsten kan føle det, men så forsvinder det. Hvad sker der? Du er bange for det. Hvad sker der, hvis du får dette gennembrud? Hvilket ansvar lægger det på dine skuldre? Hvordan ændrer det dit liv? Hvordan holder du op med at tage energi ind på den måde, du plejer? Hvordan ændrer du nogle af disse mønstre og afhængigheder, du har i dit liv?
Du har altså en succes-fobi. Du bliver nødt til at se på, hvorfor du har denne angst for et gennembrud. Hvilken betydning får det for dit liv? Hvad vil du blive nødt til at opgive, for at blive alt det, som du er? Tak. Der er en hel ny videnskab her, måske vil Andra tage sig af den slags. (latter)
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 6 (en kvinde ved mikrofonen): Hallo Tobias. Du har sikkert allerede berørt mit spørgsmål, men jeg vil stille det alligevel. Ved slutningen af denne vidunderlige weekend, denne ”Ascension School” i Breckenridge, sagde Saint-Germain nogle utrolige, fantastiske ting, som bevægede alle som var der. En af de ting der virkelig sagde mig noget, var, da han sagde at vore kampe og de byrder, som vi har båret på gennem så mange liv, snart vil være fortid og at vi kan forvente et liv i lykke og glæde. Jeg vil gerne vide, om dette at give slip på den smerte i kroppen, som jeg oplever – ligesom mange andre Shaumbra – er en del af det?
TOBIAS: Det er det faktisk - og da Saint-Germain henvendte sig til denne gruppe, var det beregnet til denne specifikke gruppe, men havde også betydning for alle andre Shaumbra. Det han sagde, var, at Shaumbra generelt gennem mange, mange liv i tjeneste har tjent menneskeheden, har tjent bevidstheden. De har taget andre menneskers smerte, andre menneskers følelser og emotioner på sig, på en måde taget menneskehedens og bevidsthedens byrder på sig – det kan lyde grandios, men det er virkelig sandt.
Der blev taget et bevidst valg et eller andet sted langs linien, at “Jeg vil tjene menneskeheden”. Og ved at opleve menneskelivets smerte og udfordring og livets vanskeligheder, har I alle fået en utrolig dyb indsigt i, hvad mennesker og endog hvad engle oplever. Det har givet jer en slags meget dyb erfaring, således at I kunne forstå mere af, hvordan man bliver til en inspiration for bevidstheden i denne Nye Energi. I ønskede at sikre jer, at I ikke blot gjorde det på grundlag af analyse eller teori, men at I blev dybt involveret i det. Nu er I ved at vågne. I er ved at blive klar over, at det ikke er jeres ting, at det ikke handler om jer. Selvom I gik så dybt ind i disse erfaringer, selv tog dem på jer, så drejede det sig i virkeligheden ikke om jer.
Ligesom dukkemageren Klaus, som beholdt alle disse skønne dukker på sin hylde i stedet for at sælge dem, bliver I nu klar over, at I på et tidspunkt er nødt til at give slip. Og det spørgsmål, som vi vil stille jer og vil blive ved med at stille Shaumbra, er: Kan I give slip på de mange kampe og udfordringer og vanskeligheder, som I har bildt jer selv ind, er jeres? Men i virkeligheden tilhører de ikke jer. Det eneste, som tilhører jer, er det, I vælger i dette øjeblik, lige nu, og det er det hele. Det er det eneste, som tilhører jer.
Så når Saint-Germain siger “I er ved at nærme jer en tid nu, hvor I virkelig kan opleve glæde i jeres liv”, må jeg stille dig dette spørgsmål: Giver du dig selv lov til at opleve det? Eller bliver du ved med at bilde dig alle disse ting ind, som forårsager smerten i din krop og andre steder eller er du villig til at slippe dem? Og er du villige til at leve dit eget liv – og kun dit eget liv – i glæde og frihed og suverænitet? Kun for dig selv. Måske lyder det selvisk, men er det det? Hvis du lever i absolut glæde og frihed, og i frihed for fysisk smerte, mentalt trauma og alle disse andre ting, hvis du er selvberoende, tror du så ikke, at det påvirker bevidstheden? I stedet for at bære menneskehedens byrder og bære gammel bevidsthed, er det ikke på tide, at du inspirerer bevidsthed? Tak.
SHAUMBRA 6: Selv tak. (tilhørerne klapper)
LINDA: Der er nogle gode spørgsmål her.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 7 (fra Internettet, læst af Linda): Hej Tobias. Jeg er ekstremt følsom over for energierne rundt omkring. At have forhold til andre mennesker har altid skræmt mig, og jeg er frygtelig bange for at tale offentligt. Dette problem forhindrer mig virkelig i at være den lærer jeg er og at ekspandere min energi. Mit spørgsmål er, at jeg ikke ved, om det er min angst, der får mig til at være så følsom - eller at det at være alt for følsom af natur resulterer i angst. Samtidig er der noget i mig, som får mig til at føle mig ligesom ophøjet, og jeg tror, det er den energi, som pumper min Shaumbra-energi, så at sige. Jeg fornemmer også, at der er noget stort fra tidligere liv. Har du noget at tilføje? Tak.
TOBIAS: Sandelig. Rigtig mange af jer har tidligere ført stille, usle liv, som Saint-Germain påpegede i Ascension Skolen. Selv i dette liv har I ikke valgt et – hvad vi kalder – fremragende liv, et stort, dramatisk liv, et liv med høj profil. I har en tendens til at leve et mere stille liv. I de liv, der førte op til det nuværende, har I faktisk levet meget ensomt. Så I er nu på nippet til at komme ud af jeres skal, komme ud, for at være alt det, I er, for at være en inspiration for andre mennesker. Så det er klart, at I gik ind i en form for succes-fobi, som har at gøre med at være alt det I er.
Mange af jer ønsker ikke det ansvar og I er bange for, at I kan vildlede andre, så I er tilbøjelige til at trække jer væk. Mange af jer er meget, meget følsomme lige nu. Selv når I kun står foran en lille gruppe, kan I føle deres energier, og måske er I bange for, at I ikke vil kunne lide de følelser, som strømmer imod jer. Måske er der tanker i deres hoveder, og I hører dem i jeres... ”Denne her er ikke en særlig god taler, meget kedsommelig, fortæller lange historier”. (latter) Men i så fald ser du kun på ét aspekt af det, de måske tænker. En anden del af dem kan være stærkt inspireret, elsker måske hvert af dine ord. Husk at se på alle aspekter i enhver situation, som optræder i dit liv.
Jeg kender i grund og bund kun én eneste kur: Træd frem og gør det. Vær ikke bange for fiasko. Ja, det kan være, at du bliver meget pinligt berørt. Folk udvandrer måske. Men hvis det sker, må du forstå, at det gør noget ved dig. Dine egne indre energier, som du talte om her, melder sig på banen og siger: ”Jeg er ligeglad med, hvad de siger. Jeg udtrykker mig selv og min sandhed og det er alt, der tæller”. Modsat kan det være, at du måske tiltrækker store grupper og et stort publikum, som ikke kun kommer for at lytte til dine ord, men for at føle din energi. Så du bliver virkelig nødt til at træffe en beslutning om bare at gøre det, uanset hvad der sker. Tak.
LINDA: To spørgsmål mere?
TOBIAS: Tre ... fire. Ikke syv! (latter)
LINDA: Føl, føl, føl stemmen.. Hvor mange spørgsmål? (Tobias holder tre fingre op.) Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 8 (en kvinde ved mikrofonen): Hallo. Dette er mit første møde, så... det er fantastisk at være her. (publikum klapper) Så jeg er Shaum ... Shaumbra? Er det sådan, man siger det?
TOBIAS: Ja! “Jeg hedder Bob. Jeg er Shaumbra.” Det er sådan, vi gør det her, ja. (latter, Tobias klukker)
SHAUMBRA 8: Ja. Altså, det havde jeg en formodning om, fordi jeg er så meget på bølgelængde med det, jeg har læst på Internettet. Så det er meget godt stof. Jeg har et spørgsmål om musik, og musik har været en del af mit liv, mere eller mindre. Og på det seneste, inden for de seneste år, har jeg besluttet mig for at beskæftige mig mere seriøst med musikken, og jeg skriver sange og har udgivet en CD. Den del, der er vanskelig for mig, er promoveringen, og jeg vil gerne gøre noget ved det. Jeg har optrådt en del rundt omkring, men på mindre spillesteder, og jeg ønsker at komme videre. Og jeg vil bare gerne høre, hvad du kan sige om det.
TOBIAS: Sandelig. Det... der kommer mange forskellige tanker igennem på samme tid... først og fremmest findes der et netværk, som Shaumbra er ved at skabe lige nu, for at distribuere Shaumbra-musik. Nogle vil få succes med at distribuere verden over gennem denne Shaumbra-Internet portal, som er ved at blive opbygget lige nu, andre vil gøre det i mindre målestok. Det skulle nu ikke betyde noget. Musik er en slags melodisk vejledning og det er lige meget, om man når ud til en million mennesker eller bare til nogle få. Det handler mere om den slags ting, vi talte om før – infusion af bevidsthed, faktisk evnen til at vejlede folk energetisk eller følelsesmæssigt gennem musik.
Så det gælder om at afprøve forskellige distributionskanaler, det er i virkeligheden det, det drejer sig om her. Det har ikke så meget at gøre med promovering. Det handler om at finde frem til, du ved nok, energi-distributions kanaler. Jeg vil give mit besyv med og sige, at du har adgang til så mange teknologier i dag. Utroligt... når vi ser på energien i Internettet, står bag vor egen lave mur, ser på en måde ned på Jorden og ser på Internet-teknologien, så er der så megen energi, for det meste af den gamle slags, men også lidt af den nye, i Internettet. Måske er du ikke klar over det, fordi du blot tænder for denne tingest – processoren – og du er på. Du deltager. Men fra vort stade kan vi se energipotentialet i denne ting kaldet Internettet.
Internettet er grundlæggende en refleksion af eller parallel til den menneskelige bevidsthed. Og som I ved, har hovedparten af menneskeheden lige nu lagt deres energi i Internettet. Det er en slags fælles ikke-fællesskab. I har en PC derhjemme, som sætter jer i stand til at ordne jeres personlige ting, men den gør det også muligt at knytte den menneskelige bevidsthed tættere sammen. Så her ligger der et enormt potentiale.
Ret din opmærksomhed mod distribution, ikke kun gennem de konventionelle og fysiske metoder, men også på Internet-distribution. Den energi, som du har lagt i din musik, vil svinge med bestemte grupper, med bestemte dele af verden endda, bestemte – om det så er maskulint eller feminint – men den vil finde frem til sit eget niveau. Faktisk er det i virkeligheden slet ikke længere nødvendigt med promovering nu til dags, du behøver kun at åbne distributions portalerne, og det gælder omtrent for alt, hvad Shaumbra foretager sig.
SHAUMBRA 8: Okay, jeg takker.
LINDA: Ganske forbløffende, tak.
TOBIAS: Absolut! (publikum klapper)
LINDA: Du er i topform. På toppen.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 9 (fra Internettet, læst af Linda): Jeg står ved en skillevej og trænger desperat til et godt råd. For et par måneder siden sagde Saint-Germain, at hvis nogen stadig havde problemer med overflod, skulle de overveje at trække sig tilbage og gå ud. Jeg tog hans ord til mig og har camperet ude i naturen i de sidste par måneder og genlæst alle Shoud’er siden 2003 blot for at se, hvad jeg havde overset og hvorfor mit liv ikke fungerer ligesom hos andre Shaumbra. Jeg fik megen ny indsigt og gav slip på ting, som jeg blev klar over, holdt mig tilbage. Jeg tilbragte mange dage i tårer, vrede og forvirring, men også dage fyldt med glæde, håb og lykke. Alligevel blev det endelige resultat, at der ikke kommer noget svar, når jeg spørger mig selv, hvad jeg virkelig ønsker. Jeg må finde ud af, hvad der er grunden til denne blokering. Vær venlig at vise mig retningen, fordi jeg ikke har lyst til at dø i apati. Tak.
TOBIAS: Du har altså truffet et valg om ikke at dø i apati, så først og fremmest må du forstå, at sådan vil det blive. Du har valgt at gennemgå et enormt opklarings- og selvopdagelsesarbejde, som de fleste mennesker ikke går igennem. Derfor skal du ære og værdsætte dig selv for at gå gennem denne proces. Du gør det meget, meget hurtigt, du fordeler det ikke bare over mange liv, men udforsker bogstaveligt hver del af dig selv.
Nu er du kommet til det punkt i analysen, hvor du ikke kan analysere længere, hvilket er en god ting. Du er nået dertil, hvor du umuligt kan komme videre ved prøve at regne den ud, og du ved nu, at det ikke fungerer. På en måde er du nu blevet til et tomt kar. Din frustration og desperation er åbenlys, men gå tilbage til det, vi talte om ved Shoud’ens begyndelse. Bag hver dårlig dag er der en god dag. Når du lægger den dårlige og den gode dag sammen, har du en helt anden virkelighed. Det er ikke længere blot en dag, men en erfaring, en oplevelse. Så du føler denne enorme desperation, men i den anden del, i genparten, ligger denne enorme tilfredshed og fuldendelse. Det er nøjagtigt det punkt, du er nået til lige nu. Du er på en måde et tomt kar på grund af udmattelsen, frustrationen og desperationen. Du vil give hvad som helst lov til at komme ind, dybest set for at blive reddet lige nu. Den eneste, der kan gøre det - er dig selv - men i det mindste er du åben over for det.
Se nu på det igen og lyt - ikke læs - men lyt til denne Shoud endnu et par gange. Dette J’Encore, denne samling af dig selv igen, dette møde med dig selv. Mens du har haft travlt med denne desperate søgen efter at regne tingene ud og reparere dig selv som menneske og ånd, har du faktisk udsendt alle slags energi-aspekter af dig selv, dele af dig selv, for at udforske andre riger. Du husker, at du gjorde det, ikke? Du husker, at du sagde: ”Jeg må gå ud og udforske denne dimension. Jeg må afprøve dette potentiale”. Du har gjort det i din stilhed, din ensomhed, og nu begynder disse dele og brudstykker at finde sammen igen. Prøv ikke at forcere dem. Prøv ikke at tvinge dem eller manipulere dem. Bare lad dem gøre det. I samme øjeblik du føler, at du gå til hjernen og prøver at tænke dem tilbage, må du give slip. Glem det. Gå en tur og tag en dyb indånding. De vil komme tilbage, du vil komme tilbage, J’Encore, naturligt og let.
Når du gør det, vil du have en af disse fantastiske “aha”-oplevelser, hvordan du faktisk planlagde dette, hvordan du arrangerede alt dette for at hjælpe dig selv med at forstå dybderne i dig selv. Overflod og helbred vil ikke længere være i fokus eller være problemer. De vil være det naturlige resultat, når du giver dig selv lov til blot at være dig selv. Ordene, som vi bruger, er vanskelige, fordi der er en tendens til at prøve at regne ordene ud. Så vi vil blot bede dig om at gå tilbage til selve følelsen af dette budskab lige nu. Vi tilføjer en bevidsthed. Vi tilføjer en energitype, et potentiale for dig. Lad det nu bare komme ind. Se på, hvordan alle delene kommer sammen igen, men på en helt ny måde. ”Jeg’et” – det gamle jeg – er på en måde død, er gået bort. Det nye ”jeg” begynder nu at komme ind i denne virkelighed. Tak.
LINDA: Ét spørgsmål mere eller to?
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 10 (en kvinde ved mikrofonen): Hej Tobias. Jeg tror, du har besvaret mit spørgsmål, men jeg ... En af de ting, som jeg har gjort i dette liv, og som du ikke har talt særlig optimistisk om, er at tage psykofarmaka. Og jeg spekulerer på, hvad du ser i energien omkring dette og hvordan jeg kan bringe denne del af mig hjem igen.
TOBIAS: Sandelig. Alene din bevidsthed omkring det gør en kæmpe forskel. At du forstår, hvad du har gjort før i tiden, at du har haft brug for at stabilisere dig selv, og at du har brugt disse psykofarmaka, åbner faktisk op for, som du siger, at bringe det hele sammen igen.
Vi har en lille spøg, du og jeg, som du godt kender. Der er så meget storhed i dig, som du ikke har lyst til at se på, så du leger at du mangler storhed – og det er i sig selv meget, meget stort! (spredt latter) Der er et så stort potentiale i dig, og jeg har irettesat dig mange gange. Jeg sagde, at du har givet dig selv lov til at opleve den i tidligere liv – den menneskelige storhed, den del, som hersker over lande, den del af dig, som havde indflydelse på mange, mange mennesker – og på en måde leger du nu, at det i virkeligheden ikke var dig. Så du leger, at du mangler storhed. Det er ret stort!
Så nu er tiden kommet. Du er begyndt at kede dig med denne gamle leg, som jeg har sagt, at du ville. Du er nu ved at komme til det punkt, hvor du ønsker at leve på en ny måde. Lad vær med at bekymre dig om de psykofarmaka, du har brugt. Jeg vil dog anbefale dig et par ting her. Det er ikke et medicinsk råd. Det er ikke et psykiatrisk råd. Det er et storartet spirituelt råd, og det er bedre end alle de andre tilsammen... føl Saint-Germain! (latter)
Til alle jer, som har været på psykofarmaka, på nerve-, depressions- og lykkepiller, hvis I har været fri for denne medicin i ca. 1 år og føler trang til enten at gå tilbage til den eller generelt ofte føler jer meget ufuldstændig... de efterlader et hul, en slags psykologisk hul i jer, en ufuldstændighed, som ofte er til stede længe efter I er holdt op med at tage denne medicin. Ved at udforske denne energi her på vores side er vi kommet frem til, at det er godt at spise en masse fisk, fisk fra havet, ikke fisk fra sø eller flod. Fisk som tun, laks, rejer, muslinger, alt hvad der kommer fra havet, har ofte en homøopatisk eller naturligt helbredende virkning. Det gælder for resten ikke, hvis I lige nu tager denne medicin eller prøver at trappe jer ud af den. Da vil I næsten få den omvendte virkning. Men hvis I har været fri for den i ca. 1 år, så spis masser af fisk.
I vil opdage, at det først og fremmest vil... jeres system vil kunne lide det meget bedre end de tungere ting såsom kød. Og I vil opdage, at I efter at have spist fisk nogenlunde regelmæssigt vil få en forkærlighed for... ikke kun for at spise fisk, men spise fisk med få dages mellemrum... efter flere måneder med dette vil I opdage, at dette hul, denne fornemmelse, at der stadig er et hul i jer og en ufuldstændighed, forsvinder. Det vil faktisk hjælpe med til at udvaske nogle af de psykologiske og muligvis fysiske rester i jer. Tak. Hold op med at bekymre dig.
SHAUMBRA 10: Tak.
LINDA: Tak. Sidste spørgsmål.
TOBIAS: Ja.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 11 (en kvinde ved mikrofonen): Hej Tobias, jeg takker dig. Dette er ren nydelse for mig...
TOBIAS: Godt!
SHAUMBRA 11: Det er længe siden, at jeg har været heroppe for at tale med dig, og da vore dage er talte, kan det være sidste gang. Jeg ønsker at takke dig for at inspirere mig al denne tid og vil bare høre, om der er noget, som du vil sige til mig.
TOBIAS: (pause) Vi er ved at se på din energi her. Ja, det er der. Det er der, men det vil resultere i et par bølger og rystelser og den slags. Det vil resultere i nogle telefonsamtaler og diskussioner sent på natten, men ja, det er meget vigtigt lige nu, at du begynder at undervise. At du begynder at undervise. Så det er det. Det er din passion, det er dit ønske. Der har været ting, som har holdt dig tilbage – blandt andet dig selv, manifesteret på mange forskellige måder – men undervis. Undervis. Og hvis det ikke spænder af som du ønsker, kom tilbage, og vi vil tage en snak med nogle andre mennesker.
SHAUMBRA 11: Tak.
TOBIAS: Selv tak. Lad jer aldrig standse af nogen, Shaumbra. Udtryk fuldt ud det I er.
Og hermed har det været mig en glæde på denne dag - J’Encore, mig igen.
Og således er det.
Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com Alle rettigheder reserveret.
Tilbage
|