Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.

Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2006 - 2007 Lærer Serien

Lærer Serien - Shoud 1

”J’Encore”  (mig selv igen) - med TOBIAS kanaliseret af Geoffrey Hoppe

Præsenteret ved Crimson Circle
7. juli 2007

TOBIAS: Og således er det, kære Shaumbra, det er mig, Tobias, som kommer tilbage efter en pause på et par måneder, og for at afslutte denne Lærer Serie med Shoud 12 – efter et utroligt år med møder her, vores ottende år i rækken… ikke syv eller otte - disse serier som vi har lavet sammen. Til at begynde med kaldte vi disse Lektioner, fordi det var der vores bevidsthed var på det tidspunkt; trinvis er vi gået videre til hvad vi kalder Shouds, hvor vi forener alle vores energier sammen, for alle dem som vil lytte til disse materialer i løbet af årene og generationerne som kommer. Så det er en ære for mig, Tobias, at være her med hver eneste af jer for at afslutte denne smukke serie.

Tyngdekraft

Og sandelig… mens sangen, som blev spillet inden vi gik over til Shouden, (”Gravity” af og med John Mayer) gik jeg rundt iblandt jer, rundt i gangene, blidt rørte jeg jeres skuldre, trådte måske et par over tæerne, gav en par af jer en knus mens denne musik spillede. Ja sandelig, jeg kan føle tyngdekraften ligesom jer. Jeg har denne ting, kaldet skal-kroppen, som befinder sig på Jorden lige nu, den er i sit ottende år. Hm.. Interessant. Og jeg kan føle tyngdekraften. Jeg kan føle tyngden af Jordens energi. I ved, Jorden har mere end blot den fysiske tyngdekraft. Den har også ligeledes en form for spirituel tyngdekraft. Det er en æterisk tyngdekraft, som bogstaveligt holder et væsen fast på sin plads på Jorden. Dette, som I kalder den tredje dimension… trækker jer til sig. Den er forførende. Den er, hvad I ville kalde kraftfuld. Den trækker jer til sig for oplevelsen – oplevelsen, potentialerne af mange, mange livstider.

I ved, disse andre væsener som I kalder ET eller Aliens, de som ikke nødvendigvis har en fysisk krop og går omkring på Jorden og bliver født ind til denne Jord, de har en tilbøjelighed til at holde sig væk fra Jorden. De føler energien af tyngdekraften, trækket af Jordens energi. Ikke blot fysisk, men en slags spirituel tyngdekraft, som trækker jer ind og holder jer her – holder jer her, så I virkelig kan gennemgå hele denne proces og oplevelse ved at være her på Jorden.  I modsat fald ville I komme her for et kort besøg og derefter ønske at tage af sted igen, tage et andet sted hen. Og det holder jer her, indtil I har gennemgået alle jeres egne energier og jeres egen bevidsthed, indtil I frigiver jer selv fra det. 

Oh, så sandelig, jeg kan føle… jeg kan føle energierne som kommer ind til mig, til min skal-krop kaldet Sam. Og ved I, at selv når de himmelske væsner kommer tæt ind til Jorden og vi kommer ind for vores kanaliseringer og Shouder med jer, hvis vi ikke planlægger at komme ind til en fysisk krop, opsætter vi en form for livline. Når Saint-Germain kommer ind eller Kuthumi eller nogen af de andre, er der en hel række eller sværme af himmelske væsener som hjælper med at holde dette specielle himmelske væsen fra at blive trukket helt ind i Jordens energi, således at de kan fortsætte med at være i de ikke-fysiske riger, for at gøre hvad de har valgt at gøre - guide mennesker gennem processen Ny Energi.

Tallenes opstillinger/justeringer

Tallene skaber ikke jeres virkelighed. Se på det på en anden måde. I skaber jeres virkelighed og derefter vil synkroniciteten eller opstillingen, justeringen af energier blot være der.

Så her i dag har vi en tredobbelt syv’er dag. Den tredobbelte syver har en betydning – energi og numerolgisk betydning – for jer alle. Det er, somom I har plantet dette redskab eller denne gave på jeres vej - før I nogensinde kom hertil, vidende at I havde potentiale for justering og ændring i jeres eget liv på den tid.  Og da… da I kom til dette punkt, som I har på denne dato med 7-7-7, så åbnedes det sig op eller udløste en vidunderlig ny, virkningsfuld form for bevidsthed for jer. På en måde kunne man sige, at I vidste, I ville komme til dette punkt. Så nu, hvor I er ankommet, kan I få jeres egen gave som I har givet.

I véd, at når tal står på lige linje som 9-9-9 eller 33, 11 – alle disse opstillinger er også en form for vink eller nik, anerkendelse fra jeres spirit/ånd til jer, for at lade jer vide at I genkender opstillingen og synkroniciteten i jeres liv. Når I ser denne form for numerolgisk opstilling, kan I blot smile for jer selv - vidende at I virkelig er på linje med jer selv. I fuldfører jeres egen passion her på Jorden. I følger Vejen af de højeste potentialer som I har valgt. Andre mennesker vil måske end ikke genkende ting, såsom opstillingen af disse tal eller det ser ud for dem, som ren tilfældighed uden nogen underliggende energetisk mening. Men I véd, at der er en særlig mening med det. Så vær opmærksom omkring disse kontinuerlige opstillinger.

Opstillinger, for resten, jeg ønsker her at nævne det tal der er indskrevet i Bibelen - tallet 6-6-6. Dette tal bliver betragtet af nogle, som værende djævelens tal, men 6-6-6 er den perfekte opstilling af fuldendelse, hvert 6-tal repræsenterer et vigtigt aspekt af jer – kroppen, sindet og ånden. Når disse står på linje betyder det fuldendelse, en afslutning på en gammel cyklus og begyndelsen til en ny. Det er ikke et ondt eller dårligt tal overhovedet, medmindre naturligvis I prøver på at kontrollere mennesker; medmindre naturligvis, at I frygter jer selv og jeres egen udvikling og I frygter jeres egen bevidsthed. Ja, så bliver det set som dette ”Dyrets Mærke”, som det bliver kaldt, I vil gå ind i frygt, fordi I frygter dyret som er inden i jer.

Men hvis I ser opstillingen af disse tre tal og I er på et sted i jeres egen balance, hvor I er sande overfor jer selv, vil I se det som den perfekte opstilling til at bevæge jer til den næste niveau. Noget i retning af, når I ser det tredobbelte syv eller nogle af disse meget interessante forskellige numerologiske opstillinger.

Så lige nu, kære Shaumbra, er der en utrolig mængde energi tilgængeligt her i dag. Det er ligesom I begravede det der for jer selv. I fortalte jer selv, at hvis I kom til dette punkt – ikke blot i tid og rum, men i bevidsthed, ville der ringe en lille klokke. Det ville betyde, at I er her. På en eller anden måde – gennem al forvirringen, gennem tågen, gennem vanskelighederne, gennem hele denne tro på at være fortabt – så klarede I på en eller anden måde at nå hertil.

Så vi vil bede David, vores Tal-Mester, (Tobias ler) hvis det var muligt… at ringe… han kender slet ikke til dette!… hvis han vil ringe med klokken syv gange. Og mens han gør – tag en dybt indånding ved hver ring med klokken. Det er jeres påmindelse til jer selv.

Tal-Mester, begynd

(lang pause - mens klokkerne langsom ringer syv gange)

Lad os tage en dyb indånding sammen og anerkende dette øjeblik. Anerkendelse af denne tid med vores egen opstilling. Anerkendelse af denne tid med fuldendelse af en cyklus og begyndelsen til en ny.

Nuværende energier

I har en tilbøjelighed til at arbejde i en spiral, kontinuerlig udvikling og ekspansion. Ikke blot en cirkel, men en spiral som fortsætter med at vokse og vokse og vokse. Indtil et punkt hvor den ikke kan ”spiralisere” længere inden i sin egen bevidsthed og I går udenfor mønstret af selve spiralen. Det er hvad der sker lige nu, i særdeleshed når vi nærmer os tiden med KvanteSpringet.

I har gået igennem disse ting, som vi ved I til tider har en tendens til ikke at respektere. I kalder det clearing, oprydning og nogle få af jer, kalder det ved nogle andre mærkelige navne! (latter) I ser storme rulle gennem jeres liv og de fleste af jer føler, at disse storme kommer udefra – fra andre mennesker, fra begivenhederne i verden, måske blot fra jeres modgang – og der er storme som bevæger sig gennem jeres liv og forårsager en masse drama og skaber en masse kaos. Disse storme er faktisk ikke storme overhovedet. Disse storme er en måde… hvad I ville kalde storme, er en måde at rydde op i energien på; energien, som er jeres – som er jer – jeres bevidsthed, men bevidsthed som ikke længere tjener jer på en Nye Energi måde. 

Så tingene kommer igennem jeres liv, ændringer, tilpasning, kvanteændringer – for at bruge et udtryk fra vor kære Linda. Disse ting er naturlige. De er ikke tegn fra Spirit, fra Ånden på at I laver noget forkert. De bringer ikke kun modgang, dårlige ting ind. Er I klar over, at som et bevidst væsen på dette punkt, er I magnetiske, som I ville sige? I tiltrækker ikke dårlige ting, uheld fra det ydre. Den eneste ting I tiltrækker lige nu, er ændringer inden i jer selv. Undertiden er disse ændringer vanskelige. Af og til har disse ændringer en måde at skabe forstyrrelser i mønstrene som I har skabt for jer selv. Men energien af ændring i sig selv er den kontinuerlige udvikling af jeres bevidsthed. Jeres bevidsthed… er den største grund til at I er her på Jorden lige nu – udvikling og udvidelse af jeres bevidsthed.

Kvantebevidstheds ændring

Somme tider kan ændringer komme ind på vidunderlige måder. For nogle få dage siden, på datoen 7-2, 2-7, på den anden dag i ugen fandt der en utrolig begivenhed sted. Mange af jer her var en del af denne Ascension Skole, højt oppe i bjergene i Breckenridge, Colorado.

Efter at have gået igennem tre meget intense dag med undervisning, tog Saint-Germain en pause og talte derefter direkte – meget, meget direkte – til hver eneste af jer, mens jeg bevægede mig rundt i lokalet og følte nøjagtig hvad der foregik. Mange af jer undrede jer, ”Hvad skete der dog i disse øjeblikke i dette rum”? Og de fleste af jer har ikke været i stand til at definere, hvad der skete. Men I ved, at noget skete. Vel, I fik blot en forsmag på kvantebevidstheds ændring. Det er grunden til at jeres sind prøver at regnet det ud - hvad der nøjagtig skete der - men det kan det ikke, fordi jeres sind ikke rigtig kan fatte en kvantebevidstheds ændring lige nu. Det går hinsides dets egen sfære af selv eller viden.

Gennem disse få værdifulde øjeblikke, medens Saint-Germain talte, skete der faktisk mere end blot hvad der blev reflekteret ved hjælp af ord. På et punkt, tillod I alle denne ændring at finde sted. I følte jer så trygge i det rum. I havde et så kærligt fokus på jer selv og endog en ny forståelse omkring hele denne ascensionproces. Så da Saint-Germain direkte henvendte sig til hver enkelt af jer, talte han også direkte om et valg I havde taget – et potentiale som lammede, som paralyserede jer et øjeblik. Jeres krop kunne ikke respondere. Det var vanskeligt at forstå, hvor I befandt jer eller hvad der foregik i det rum på det givne tidspunkt.

I tillod bevidsthedsændringen at flyve ret igennem jer. Og ser I, det gjorde ikke ondt. Det var ikke smertefuldt. I behøvede ikke at gå gennem en masse besværligheder i jeres liv. I behøvede ikke at gå gennem besværligheder, som mange af jer har gjort i jeres egen oprydnings processer - og den bedste ting er - gennem disse dyrebare øjeblikke forblev de fleste af jer ude af de mentale begrænsninger. De fleste af jer tillod det blot at komme flyvende igennem og I opnåede en kvantebevidstheds ændring.

I det øjeblik I opnåede det eller faktisk forstod det i jeres eget liv, blev energien i dette rum udspredt – ikke blot lineært men multidimensionelt – og blev øjeblikkeligt spredt ud til Shaumbra i hele verden. Nogle som sov, nogle som var på arbejde, nogle som var ude og gå en tur på dette tidspunkt. Men kort efter klokken 3, den 2. juli i Breckenridge, skete der noget og det havde virkning på alle Shaumbra i hele verden, på grund af bevidsthedens forbindelse - som vi alle har. Det skabte et potentiale for alle jer, hvad enten I lyttede personligt på det tidspunkt eller foretog jer noget helt andet. Nogle oplevede det i det øjeblik og sagde, ”Lige nu skete der noget. Jeg ved ikke hvad, men det skete noget.” Nogle oplevede det en dag eller to senere og andre oplever det lige nu mens vi taler.

Men det var en ændring af bevidsthed eller opmærksomhed. Og mens det smøg sig ud igennem dem som kalder sig Shaumbra, flød denne ændring i bevidsthed nu ud til resten af menneskeheden og til alle væsener i de himmelske riger. Det bliver ikke påtvunget dem. De behøver ikke at acceptere det, de kan ignorere det. De kan endog tage denne energi og dreje den til deres egen fordel, hvad I ville kalde selvisk eller meget lav energi hensigt. Men det er tilgængeligt. Det er et potentiale, som nu går ud blandt hele menneskeheden.

Denne oplevelse af kvantebevidstheds ændring vil have mange effekter og betydninger på jeres liv. Først og fremmest giver det jer en forsmag på og lader jer forstå, at for at gå gennem oprydning og ændring, vil det ikke sige, at I må gennemgå en masse lidelse, mental forstyrrelse og alle disse spændinger og ængstelser som er typisk associeret ved ændring. Det kan ske på et øjeblik. Da denne energi er en del af jeres nye redskabsopsætning i jeres liv, begynder den at udfolde sig. Den begynder at dukke op på underfundige måder og derefter begynder den at dukke op en større skala. Den begynder at integrere med jer i jeres daglige liv, så nogle af jeres drømme, jeres mål og jeres stræben nu begynder at komme ind til justering, på linje og ind i jeres virkelighed.

Den begynder at gøre ting, såsom at besvare spørgsmål som har plaget jer eller forstyrret jer i lang tid og pludselig vil svaret bare være der. Hver gang I får en af disse synkrone ”aha” oplevelser, hver gang I får en følelse af en fuldendelse eller viden, så husk, at det komme fra jer selv, ikke fra nogen af os andre. I har tilladt jer selv at gå gennem en kvantebevidstheds ændring. I har tilladt jer selv at gå forbi den gamle og vanskelige måde og gå direkte til ændring. Gå direkte til udvikling af jer selv.

Stemninger

Så denne form for kvanteændring bringer også problemer op – problemer som mange af jer har haft i lang tid. En af de ting I ville kalde en stemning eller et følelsesomsving. Hver gang I går gennem denne form for hurtig ændring, vil resten af jer prøve at indhente jer, at være del af denne ændring, og en del af jer kan vågne op en morgen og føle jer lidt trist til mode. I vil måske føle jer vrede over noget og kan blot ikke få det ud af jeres sind. Det er blot en stemning. Det er blot en indvendig reaktion på de forskellige ændringer der foregår i jeres liv. Det er meget naturligt at I vil få reaktioner, fordi det er en del af jeres reaktion eller iagttagelse af en situation som finder sted.

Men meget ofte ser vi jer gå ind i en af disse stemninger og derefter, faktisk gøre den mere intens og også gøre den mere vanskelig, ved at begynde at bedømme stemningen I befinder jer i. I siger til jer selv, ”Jeg er i dårligt humør (stemning), men det skulle jeg ikke være, fordi jeg er Shaumbra. Jeg er en lysarbejder og jeg skulle ikke være i en dårlig stemning. Hvornår vil jeg komme over det? Hvornår vil jeg nogensinde indhente alt dette og føle mig fredfyldt og lykkelig, være i en tilstand af lyksalighed?”  Vel - glem lyksalighed! Det er en kunstig værens tilstand.

Så, I føler, at I er i en af jeres stemninger. I er måske endog deprimeret eller nervøs over noget og derefter prøver I på at ændre stemningen. Stop op her med det samme! Når I opdager, at I prøver på at korrigere jeres stemninger og jeres tanker og følelser, så stop op med det samme. I vil kun komme til at sende jer selv ind til mere kaos og forvirring og I vil faktisk kun komme til at dramatisere stemningen som I befandt jer i.

I har den gamle tankegang, ”god stemning, dårlig stemning.” Det fungerer ikke på den måde i den Nye Energi. Ja, det fungerer faktisk for nogle på den måde – hvad vi ville kalde – Gammel Energi mennesker som er i jeres liv. I vil komme til at observere det i dem, men for jer, er det en smule anderledes. På dette punkt, hvor I prøver på at korrigere eller ændre jeres tanker, jeres stemninger eller jeres følelser - stands op. Tag en dyb indånding, og dyk så ned bag den Lave Mur! (latter) Den Lave Mur er det sted, hvor I kan observere alting, inklusive jer selv. Den Lave Mur er det neutrale sikkerheds sted, hvor der ikke er noget rigtigt eller forkert; der er intet godt eller ondt; der er intet positivt eller negativt. Det ER ganske enkelt.

Som Kuthumi sagde ved vores sidste samling - det er blot en oplevelse, en erfaring og den behøver ikke at blive polariseret til at være ”god” eller ”dårlig”. I den Gamle Energi er det en almindelig praksis at polarisere, fordi det er sådan alting forekom. I polariserer en energi – lad os sige I polariserer den til at være ”god” …men i den Nye Energi er der intet behov for at gøre sådan.

I er i en stemning, I har ”en af disse dage”, siger I. Men I har ikke virkelig en dårlig dag, I føler jer og tillader jer selv at udtrykke den dårlige del af denne dag. Det som I ikke ser eller føler eller tillader at komme frem, er dets forenede stadie (ikke landet, de Forenede Staters væsen) - den gode del af dagen. Og når engang I anerkender, at jeres dårlige dag blot er det samme som en god dag; og I anerkender at der faktisk ikke er noget dårligt eller godt, det er blot et udtryk som finder sted i øjeblikket - vil I pludselig finde ud af, at der faktisk ikke er noget godt eller dårligt.

Jeres følelsesstadie eller jeres stemning er ikke neutraliseret… med andre ord, I afbalancerer det ikke så der ikke er nogen følelse eller emotion… faktisk sammenfletter I dem til deres højeste udtrykstilstand. I tillader hvad som helst der er i det øjeblik, uden bedømmelse af, om det er en dårlig dag, uden at bedømme det som en følelse af træthed eller depression, for hver gang der er en følelse af træthed, vil det I lægger mærke til, være der lige med det samme, i et forenet stadie, det er en følelse af påvirkning/aktivering. Hver gang I føler jer nedtrykte – nedtrykte over at slippe nogle af tingene i jeres liv – er der også denne forenede energi af lykke og glæde og frihed. Hver gang I bedømmer jer selv som værende vrede, vil der lige ved siden af dette, faktisk integreret og vævet perfekt ind i dette, være energien af at være lykkelig, ubekymret, sorgløs og accepterende.

Når I står bag den Lave Mur, når I kommer ind i en af disse stemnings svingninger som mennesker har en tendens til at gøre temmelig ofte – så vær klar over, at I ikke behøver at fylde denne stemning med drama. Dramaet som kommer fra bedømmelsen af hvad det er; dramaet som kommer fra dette, ”Oh, hvad er det, der er dig”. I sætter bare fokus på et udtryk eller aspekt af dette særlige øjeblik. Men forenet lige ind i dette, findes alle de andre udtryk.

Gå hen og sæt dig bag den Lave Mur. Observer dig selv i denne følelse, i dette øjeblik. Observer nedtryktheden. Prøv ikke at dræbe den. Prøv ikke at benægte det. Observer den blot. Og mens du sidder og observerer dette triste dig på denne særlige dag, mens du slapper af, så giv slip på denne tristhed, du vil også blive i stand til at begynde at se den lykkelige dig! Den fuldendte dig; den uskyldsrene dig; den dumme dig – alle disse forskellige aspekter – og i det øjeblik vil du indse, at ingen af dem guider eller kontrollerer dit liv. Du vil indse at du kan vælge at udtrykke alle aspekter, ingen aspekter, eller blot nogle få aspekter af dig selv i dette øjeblik.

Vi bringer dette punkt op, i særdeleshed denne dag, fordi det er en almindelig praksis for metafysikere at prøve at fokusere på – hvad I ville kalde – gode tanker, lykkelige tanker. Det er hele denne bevægelse af sind og tankekontrol, som kun vil komme til at give jer vanskeligheder. For når I fastsætter denne form for kontrol i jeres sind, denne form for vejledning kun for jeres sind, og tillader jeres sind at bedømme godt eller dårligt og prøve at undertrykke eller tilskriver de andre følelser - benægter I dele af jer selv. Hver gang I benægter dele af jer selv, går det ud til en anden dimension. Det eksisterer, det er virkeligt og det vil komme tilbage senere for at få din opmærksomhed.

Så det vigtigste er, gennem disse stemnings svingninger – at bruge et øjeblik. Tillad dig selv at gå ud af dette… ”Hvorfor mig?” Hvad har jeg gjort forkert? Hvad behøver jeg at gøre, for at blive perfekt?” I det øjeblik, hvor I slipper ængstelsen, vil I sandsynligvis få et befriende latteranfald over jer selv, af at blive så fanget ind i noget, som faktisk slet ikke er jer, virkelig ikke jeres fulde væsen. Det er en meget befriende oplevelse og, som jeg sagde, nogle af jer vil muligvis kunne opleve en vanskelig tid med det, fordi I er så vant til at blive fodret af jeres eget drama. I er så vant til at have disse drama situationer og følelser og stemnings svingninger og det er derfor I – med nød og næppe - har holdt jer selv i live. Jeres frygt for, at hvis I står bag den Lave Mur, vil alting blive så kedeligt. Alting vil blive neutraliseret. Alting vil blive meget, meget – hvordan siger vi det – så kedeligt. Men sådan vil det overhovedet ikke blive.

Når I gør det, når I tillader jer selv at iagttage jer selv, vil I komme til at indse at der er så meget mere dybde og dimension. I har ikke brug for at tilføre drama for at gøre jeres liv betydningsfuldt og spændende. I vil opdage en ny dybde, som er meget vanskelig at beskrive, fordi det ikke er mentalt, det er ikke emotionelt. Det er det fuldkomne udtryk af jer selv. Og så vil I komme til at forstå, hvad sand personlig kreativitet er. Med andre ord, hvordan I skaber jer selv i hvert øjeblik. Det vil give jer en total fornyelse og interesse i jeres eget liv.

Som I ved, I har – mange af jer – I har mistet interessen for jeres eget liv. I tillader blot dette liv, på en måde… lader det blot fortsætte og fortsætter… men I har faktisk mistet interesse for det. For nylig foretog jeg min første af mange Passions Workshops i det mægtige land, som I kalder Finland. Vi talte om at nå til den virkelige passion, at blive begejstret over jer selv og livet igen. Vi vil fortsætte med at gøre mere af dette… en del af hele oplevelsen er - at gå ud af dramaet, stå bag den Lave Mur.

Historien om Klaus

Og med dette, og en tår vand, har jeg lyst til at fortælle en kort historie (tilhørerne siger, ”Ahh” og ”yay!” og Tobias klukker). Tag en dyb indånding og lad os gå ind til den korte dimension! (latter)

Jeg har lyst til at fortælle en historie om en kær legetøjsmager ved navn Klaus, som boede i landet Østrig for længe siden, men faktisk ikke så længe siden. Lad os tage en dyb indånding og føle energien, for det er mere end blot en historie med ord. Det er en historie med følelser, det er en historie med energi og det er en historie om hver eneste af jer.

I en alder af tolv, gik Klaus i lære som praktikant hos den lokale legetøjsmager. Klaus havde altid elsket at arbejde med sine hænder og legede med træ, skabte ting ud af det. Som en ganske lille kunne han tage sin kniv i hånden og lave udskæringer i træ, time efter time, faktisk skabte han ikke noget, men havde blot denne dejlige følelse af træet, af kniven og af hvad der skete, uanset hvad der skete, mens han snittede. Så i en alder af tolv sagde hans forældre, ”Klaus det er tid for dig at begynde at gøre noget med dit liv,” og de sendte ham ud for at arbejde hos den lokale legetøjsmager.

Men denne mester, denne legetøjsmester var meget kyndig, dygtig i sin profession og var kendt vidt omkring for kvaliteten, for holdbarheden af sit legetøj og han specialiserede sig i at lave små legetøjs soldater – små væsener omkring 30 centimeter høje. Og han lavede legetøjs soldater i forskellige former for rang og positioner i militæret. Og fordi han var så kendt i alle landene i Europa, skabte han uniformer fra mange forskellige lande til sine legetøjs soldater, og sendte dem ud til landene.

Så Klaus… Klaus var et naturligt begavet talent og han opfangede hurtigt disse metoder og produktioner som hans mester lærte ham at lave. Men endskønt han var dygtig med kniven og med slibepapiret og med alle de andre redskaber til at lave legetøjs soldater, blev Klaus temmelig let distraheret. Og hvis han fokuserede al sin energi på at lave disse særlige former og legetøjs træ soldater, opdagede han at han også kunne forme træet til mange andre forskellige ting.

Nogle dage, når han arbejde med knivene og savene og alle de andre redskaber, opdagede han at i stedet for at lave legetøjs soldater, kom han til at lave små legetøjs træ bjørne. Nogle dag lavede han små træ dukker. Og naturligvis, irriterede dette hans mester. Hans mester påskønnede at Klaus var begavet og talentfuld, men han syntes ikke det var så morsom at Klaus spildte værdifuld arbejdstid med at lave alle disse andre kreationer. Han revsede ofte Klaus og sagde, ”Ingen er interesseret i at købe små legetøjs bjørne. Ingen overhovedet er interesseret i at købe små træ skulpturer forestillende en baby. Vi er kendte som skabere af soldater og det er hvad du skal lave”. Lige så meget som Klaus elskede sit arbejde, hadede han denne konformitet., denne ensartethed. Og efter ti år som lærling, fandt han det vanskeligt at fokusere, at fortsætte med at lave disse små legetøjs soldater.

Så, efter ti år gik han til sin mester en dag – på tiårs-dagen – gik han til mesteren og sagde, ”kære Sir. Jeg står i gæld til dem for deres undervisning, for hvad jeg har lært om træ og maling, om silke og klæder, for alt hvad jeg nu har kendskab til. Men nu er det på tide for mig at forlade dette, at gå ud for mig selv, at få min egen butik, hvor jeg kan skabe alt det jeg ønsker.”

Mesteren grinede af Klaus og sagde, ”Unge mand, du har en gave og et talent, men du er en fejltagelse med hensyn til dit arbejde. Du forstår ikke hvad folk vil have. Du har ikke fokus eller retning. Du er en dagdrømmer. Du laver sidespring i forhold til dit emne. Jeg værdsætter din tjeneste som en elev, men på samme tid er jeg lettet over at lade dig gå, for du har skabt så megen kval og ængstelse i mit liv”.

Så, med den magre opsparing som Klaus havde samlet sammen som legetøjsmager lærling, og med hjælp fra nogle få venner, åbnede Klaus sin ”Klaus’ Legetøjsmager og Dukke forretning”. Klaus var i sin passion, fordi nu kunne han sende bud efter enhver form for træ han selv valgte, og naturligvis, valgte han ikke andet en det fineste. Han kunne sende bud efter det fineste farvestof fra Italien, som blev brugt til billederne for at skabe virkningsfuldhed for dukkerne og legetøjet som han ville skabe. Og naturligvis bestilte han den fineste silke og klæde fra Frankrig og fra lande langt borte, så langt borte som Indien.

Klaus havde en entusiasme for perfektion – hans perfektion – og det gjorde ikke nogen forskel på ham hvilken form for legetøjsdukke han skabte. Han ønskede ikke at fokusere på én ting. Han ønskede ikke at fokusere på soldater eller kongelige eller lignende. Og hans største glæde var at åbne sin butik hver morgen, indsnuse duften af træet og malingen og materialerne som indgik i hans skabelser, og derefter atter gå ind i baglokalet og begynde sit arbejde.

Klaus indså lige med det samme at han elskede sit arbejde så meget og ikke ønskede at blive forstyrret i dagens løb og at han ikke ønskede at hyre nogen andet til at hjælpe ham i butikken. Der var kun ham. Han elskede at gå ind i baglokalet, begynde udskæringen og savningen og slibningen, end ikke vidende hvad det var han skabte i det øjeblik. Det manifesterede sig blot for ham. Han elskede sit arbejde så meget, at han kunne ignorere den lille klokke på døren som indebar at en kunde var kommet der for at købe. Oh ja, og de kom. De kom ikke blot fra landsbyen, de kom fra alle egne af landet, fordi Klaus’ legetøjsdukker var så spændende. Der var en virkelighed over dem som ikke lignede noget andet. Nogle sagde, at disse legetøjsdukker faktisk synes at blive levende. Men Klaus solgte ikke mange, for han var så optaget af arbejde med at lave dem. Han lagde ikke så meget i det forretningsmæssige i kundebetjening.

Klaus kunne sidde der med træklodsen i sin hånd og han kunne blot føle den. Han kunne føle træets beskaffenhed. Han kunne føle dets struktur og hårdhed og dets kvalitet. Han kunne holde det tæt ind til sig og indånde det – så mærkeligt det end lyder for nogle mennesker. Han forsøgte ikke at fokusere på, hvordan denne træklods ville komme til at se ud, når han var færdig. Han lod blot sine hænder begynde arbejdet med den, og blev nu så totalt optaget af at skære, slibe og forme denne ene træklods til et udtryk af ham selv.

En dag lavede han et barn, en baby, og mens han formede og udskar - lavede han endog små sko af det fineste læder og brugte den bedste tråd – han forestillede sig, da han var baby, når han blev holdt i sin moders arme og blev vugget frem og tilbage. Og denne følelse og hans passion ville flyve ud fra ham og ind i træklodsen, og blev nu forvandlet til den smukkeste baby. Og når han tog malingen for at skabe de fine, fine detaljer, syntes det faktisk somom det bragte babyen til live. Han syede selv alt tøjet. Han satte håret på plads og var så optaget af det han lavede, som mange af jer så ofte har været, om skønheden ved arbejdet, af øjeblikkets udtryk. Og han elskede hver eneste dukke han skabte.

Han elskede da han skabte en lille dukke som så ud som en fe i træ, sådan som han huskede at have set den, da han var meget, meget ung. Han huskede da han så denne vidunderlige familie… ikke nødvendigvis hans, men en familie som gik på gaden… forestillede sig hvordan det ville have været, at være i denne familie – det lille barn, de lykkelige forældre, alle klædt i deres fineste søndagsstøj, på vej til kirke – og han kunne begynde at udskære og skabe denne familie, give dem tøj på og velsignede dem. Han kunne skabe hele familien.

Han var også kendt vidt og bred for disse mærkelige typer af dukker som han skabte. Han kaldte dem helgener, men de lignede ikke nogle typiske helgener fra kirken. Det var englevæsener, som ikke havde den hårde egenskab som menneskelige væsener. Og når nogen spurgte ham om navnet på en speciel helgen, som han havde bragt til livet i denne form som trædukke, kunne han fremmumle nogle navne – ”Sankt rrmm” (Tobias mumler) – og folk ville derefter skabe deres egne navne og sige, ”Ja, dette er Sankt Demetius. Dette er Sankt Christopher. Dette er Sankt… hvad nu det var.” Det havde ikke nogen betydning for dem, for kunderne elskede disse dukker som var blevet skåret ud som disse smukke helgener.

Klaus lavede dukker ud af næsten alting. Han lavede dukker, som så ud som konger og dronninger. Ikke kongen og dronningen som faktisk sad på tronen på den tid, men en konge og en dronning som han følte inde i sig selv. Når han snittede… ”Hvordan ville det være, at være en konge - min egen konge?” og han ville skære dette ud af træ, sy noget tøj og slutte af med malingen.

Så, har I forstået det… Klaus elskede sit arbejde. Fordi han elskede det så meget, blev der tilført en energi ind i hver eneste dukke han skabte. Det blev bragt til live i dukken. Den indeholdt hans kærligheds energi, forskellige dele af ham, af hans ønsker og af hans forestilling.

Og som årene gik, indså Klaus, at han solgte meget, meget få af disse trædukker, som faktisk skabte noget af en slags krav. Mennesker som kom for at købe af ham var meget frustrerede og kritiske af hans mangel på service og opmærksomhed. Temmelig ofte så det ud somom hans butik var lukket, men de kunne se ham i baglokalet, sidde og arbejde på livet løs. Hans venner og de lokale bysbørn sagde, ”Jamen Klaus, hvorfor hyrer du ikke lidt hjælp? Du kunne sælge mange, mange flere dukker. Du kunne blive en meget velstående mand, for dine dukker bliver omtalt for deres perfektion og for en form for energi, en form for vitalitet, som ikke kan findes i nogen andre dukker i noget land.”  Klaus ønskede faktisk ikke at arbejde med nogen andre, men den virkelige motivation var, at Klaus ikke rigtig ønskede at sælge sine dukker. Han var så forbundet med dem. Hans baglokale var fyldt op nu, med tusinder og tusinder af de fineste små træ legetøjsdukker man overhovedet kunne forestille sig. Også enkelte dyr, en masse engle væsener, feer fra skoven og en masse forskellige former for mennesker og blev nu præsenteret på hans hylder.

Som årene gik, blev Klaus efterhånden en lidt ældre mand. Han var lykkelig med sit liv. Han giftede sig aldrig. Han fik ikke nogen børn. Han lavede meget, meget få ting med andre mennesker, fordi han elskede sit arbejde. Det var hans familie. Som årene svandt, begyndte Klaus at bemærke at hans øjne blev mere og mere svage. Det var vanskeligt, selv med briller, at fokusere på noget, på de fineste detaljer – pupillerne i øjnene, når der skulle males, udskæringerne af rober og caperne til hans kreationer. Han opdagede at hans hænder også var begyndt at gøre ondt, det var vanskeligt at bevæge ledene og hvor han tidligere kunne skabe en dukke på to eller tre dage, tog det ham nu to eller tre gange så lang tid.
 
Han drog et dybt suk en dag og indså at hans dage som dukkemager var kommet til sin afslutning. Endskønt det var med et gran af bedrøvelse over det, kiggede han op på alle sine rækker af dukker på væggene i hans værksted og indså, at han faktisk ikke var alene.

Så en dag besluttede Klaus at det var på tide at trække sig tilbage og han vidste at for at trække sig tilbage og få det behageligt, at kunne ernære sig selv og skaffe sig tøj på kroppen og også måske drage ud på små rejser, blev han nødt til at sælge alle sine dukker. Dette gav ham en stor tristhed, men også en følelse af frihed. Han havde glædet sig over dem i så mange år, nogle af dukkerne på hylderne havde været der i 40 år. Han indså at det var på tide at slippe dem. Så han satte et skilt op foran sin butik som sagde, ”Alle genstandene til salg”. Han hyrede nogle unge venner til at komme og hjælpe ham med at sælge hele inventaret og åbnede det op for offentligheden. Og i løbet af få dage var hver eneste dukke i forretningen solgt – oh… og for en høj pris naturligvis – som gav Klaus al den komfort han havde brug for i sin økonomi, ved sin fratrædelse.

Nu var butikken tom. Kunderne var forsvundet, dukkerne var væk, og ja, Klaus havde følelser, havde humørsvingninger, følte sig en form for tristhed og tom indeni – og vidste ikke nøjagtig hvad han skulle gøre med resten af sit liv. Kort historie… (nogen latter)

Klaus besluttede at gå en tur rundt i byen. Han havde set så lidt af den i løbet af årene, og nu var det tid til at begynde at gøre disse ting. Mens han gik langs stien ved floden som lå langs byen traf han på et ungt par som gik med deres barn og deres hund, og han genkendte med det samme denne hund. Han sagde, ”Jeg udskar en hund ligesom denne – de samme øjne, den samme pels. Vel, måske har hunde en tendens til at ligne hinanden – måske det blot er et tilfælde.”

Og da han nærmede sig byen, løb Klaus ind i en meget usædvanligt udseende mand. Han så temmelig excentrisk ud, anderledes, og Klaus genkendte ham øjeblikkelig som en af sine dukker, han standsede ham og sagde, ” Kære Sir, hvad er det du laver?”  Og denne mand, sagde noget overrasket, ”Jeg er poet og historiefortæller og vandringsmand. Og han spurgte, ”Hvem er du?” – ”Jeg er Klaus, en tidligere dukkemager, men synes at jeg har mødt dig før.” Og poeten rystede på hovedet og sagde, ”Nej”, og forsatte sin vandring.

Klaus fortsatte sin tur, og mødte en teenager dreng og igen – med det samme, genkendte han ham som en af sine dukker og begyndte nu at tænke over, at det vist var noget meget mærkeligt der skete her. Han standsede den unge dreng og spurgte til hans familie, og hans baggrund, hvor han kom fra. Den unge dreng syntes forskrækket, forskrækket over denne gamle mand som udspurgte ham og løb sin vej. Resten af dagen mødte Klaus mennesker og dyr og endog nogle få englevæsner, som så ud og fornemmedes nøjagtig som hans dukker.

Det forvirrede indlysende nok Klaus – ikke sikker på, hvad det var der foregik. Så han gik tilbage til sit værksted, satte sig ned og gav sig til at tænke. Hvordan kunne det være at han stødte på sine dukker nu i levende animeret form – i en biologisk form? Da han tænkte over det, sagde han, ”Jeg bliver nødt til at finde ud af, hvad det er der sker her.” Så han planlagde en stor festmiddag, og gik ud i gaderne og endnu engang mødte han mange af disse som han havde set tidligere – og også nogle nye – som alle så ud ligesom hans dukker. Han gav den en invitation til en stor festmiddag på den fineste restaurant i byen. Klaus var fast besluttet på at finde ud af hvad der foregik her og ved at samle alle disse… vel, måske mennesker, måske dukker… tænkte han, at han måske kunne finde ud af, hvad det virkelig var der skete.

Så kom aftenen med den store festmiddag og den fornemste føde og fine vine blev bragt ind. Og før spisningen begyndte – stillede Klaus stadig spørgsmålet om hvad det foregik, stadig overvældet over at møde alle disse dukker nu, som syntes at være kommet til live. Klaus fik tjenerne til at skænke vin op – den fineste hvidvin – til alle ved bordet og løftede sit glas og sagde, ”Til jer”. Og i det øjeblik hvor de begyndte at drikke, forsvandt hver eneste som befandt sig i restauranten. Og Klaus, indså – i det øjeblik – at de faktisk alle var en del af ham. Han havde bragt dem tilbage til sig selv.

I dette øjeblik af integration, sagde Klaus til sig selv, idet han tog en stor slurk af sin vin, ”J’encore. Jeg møder mig igen”.  ”J’encore”, sagde han på gebrokken fransk, som Cauldre’s her. (Tobias klukker) ”Mig igen. Jeg møder mig selv igen.”

Og i det øjeblik med integrationen af hver del af ham selv, indså Klaus, hvad han ville gøre resten af sit liv. Han ville være en Mesterlærer. Han vil samle alle de unge drenge og unge mænd som ønskede at være dukkemagere, og i stedet for at fortælle dem at de skulle lave legetøjs soldater eller kongelige eller andre ting, ville han lære dem at bruge deres imagination, deres fantasi, at bruge dele af dem selv til at skabe det fineste af hvad som helst de ønskede at skabe. Han åbnede ”Klaus’s Skole for Dukke og Legetøjsprodukter” og fortsatte med at være en af de mest succesfulde lærer nogensinde.

J’encore

Så, hvorfor fortæller vi denne lange historie om Klaus? Fordi det også er jeres historie. Det er en måde at sige – kære Shaumbra, I har så mange dele af jer. I drømmer om natten. Hver nat går I nu ud til de multi-dimensionelle riger, skaber dele af jer selv, forestiller ting, har jeres ambitioner og drømme. Men de har været derude, eksisteret på jeres egne multi-dimensionale legetøjshylde, jeres egen butik, hvor I har fremstillet dele af jer selv. Den kongelige del af jer – den kongelige smerte i bagenden af jer! (latter) Den unge del af jer, den… hvis I var en ung pige, har en del af jer har skabt den unge dreng, som hjælp til at forstå, hvordan det ville have været, at være i det aspekt. I skabte denne del af jer, som kunne have været en soldat, som kunne have været, ja hvad som helst. I har dele af jer, overalt - som I har skabt ud af jeres passion og kærlighed. I tænker og forestiller jer forskellige potentialer. I kunne ønske jer at være en stor forfatter, en videnskabsmand, en kok, en forretningsmand, en engel, en fugl.

Ved I, at hver gang I har en tanke eller en forestilling – skaber I det. Måske ikke med jeres hænder, måske ikke ud af træ eller maleri, men I skaber det og det eksisterer et eller andet sted, blot ikke her. I tester forskellige potentialer ved at handle dem ud på forskellige måder. Nogle af jer undrer jer over, hvordan det ville have været at være ugift i denne livstid og at rejse rundt i verden og dette skaber I faktisk. Og der er denne dukke af jer - som har været ude og gøre det. I genkender ikke alle disse dele af jer selv, jeres skabelser, men de er der, ligesom Klaus’ legetøjsdukker virkelig befandt sig der på hylden – i det mindste indtil han frigav dem.

I har den del af jer som I forestiller jer… ”Hvordan ville det have været at være velhavende, at være kraftfuld? Hvordan ville det have været, at komme ud med en opfindelse, som kunne have kureret kræft? Hvordan ville det have været, at rådgive en gruppe af mennesker hvis liv blev ændret for altid?” Det er jeres dukker, det er jeres legetøj, som I har skabt og de er virkelige. De er virkelige. I denne tid med ny bevidsthed, vil I møde jer selv igen. J’encore. Mig selv igen.

En meget interessant ting sker lige nu. Du er i øjeblikket. Du har alle disse skabelser af dig selv, som har været der ude, og nu synes alle dine veje at krydse ind over den samme tid. Synkronicitet? Måske. Justering af tallene, tallenes opstilling? En del af planen. Din udviklende bevidsthed? Absolut - ja.

Du vil komme til at møde dig selv og somme tider vil du komme til at se dig selv, repræsenteret gennem en anden person, gennem et dyr, en fugl eller en hund, gennem en tilstedeværelse som synes at være i rummet sammen med dig som en skygge, men som forsvinder igen. Endog i et træ, måske endog i en dråbe regn. Du vil komme til at møde dig selv igen. Potentialer af dig selv, som har været derude i meget lang tid og nu kommer ind til denne virkelighed lige nu.

J’encore. Det ligesom et personligt déjá vu. Déjá vu, er en gendannelse af en oplevelse som du har drømt om eller skabt i et andet rige, en anden verden og du får en erindring af at det sker i denne virkelighed. J’encore er dig igen.  Et møde med dig selv.

Det vil blive et meget interessant fænomen, fordi, først vil der være en tendens til at lægge det udenfor dig selv. Hvorfor udløser denne specielle person noget i dig, ligesom den person som Klaus så komme gående på gaden og som mindede ham om hans legetøjs dukke? J’encore, det er dig igen, men denne dig som har været derude, som har udforsket andre riger – som nu kommer ind til din virkelighed her.

Det vil allerførst være en mærkelig følelse, ligesom det var for Klaus – hvor han løb ind i mennesker som lignede hans dukker. Du vil komme til at klø dig i hovedet og undrer dig over hvad der sker. Men måske du, ligesom Klaus, kan samle dem alle, invitere dem tilbage, til en stor fest – du betaler gildet! En festligholdelse, hvor du befinder dig i din glæde over hver del af dig. Ja, måske den del, som du måske ikke så godt kunne lide. Den del, der blev vred eller irriteret på andre mennesker, og endskønt du prøvede at undertrykke det og holde det tilbage. Den del af dig, som var et lille barn der var såret, som gemte sig i skabet eller under sengen eller løb om bag en busk for at gemme sig for mennesker.

Den del af dig, som havde de største drømme og ambitioner som ungt menneske, da du gik på college eller universitet, hvor du var så idealistisk og ønskede at ændre verden, men aldrig gjorde det… eller måske gjorde du… men indså blot ikke, hvordan du ændrede den… eller den del af dig, som drog ud for at redde delfinerne, som gik ud for at redde edderkopperne, som gik ud for at redde alting. Den del af dig, som du følte du blev holdt væk fra. Den del af dig er en af dine legetøjsdukker, som ikke levede i træ eller skind, men levede i en anden dimension og varetog og følte hvordan det var at bistå og hjælpe andre. Det er tid til at bringe dem tilbage. Det er tid til at møde dig selv. J’encore. Mig igen. Det er blot mig igen.

Nu er dine Veje på linie og løbet sammen. Ser du, tidligere løb vejene ud i mange forskellige retninger og du var travlt beskæftiget med alle dine jeg’er i livet. Men nu vender Vejene tilbage – løber sammen. J’encore. Mig igen.

At komme hjem

Hvad enten du forestiller dig det eller gør det virkeligt, sæt dig ned, inviter dine imaginære ”dig er” – den dig af dig som kommer ind her, tilbage. Drik væsken ambrosia, eliksiren som tillader alle dine dig’er at komme tilbage sammen. Jeg vil foreslå vine – hvad så end du vælger – men lad det være en festligholdelse. Festen, hvor I mødes med hinanden igen. Når du gør dette, vil du blive betaget over alle de talenter og kreativiteter og store erfaringer, som ikke kun du har haft, men hele din skare af dig’er har haft. Bring dem tilbage hertil. Mød dig igen.

Kære Shaumbra, det sker ikke alt sammen på én gang, men det vil begynde at ske nu. J’encore – déjá vuet af dig. Du kom her til denne Jord, på denne tid for at inspirere bevidsthed. Vi bruger dette udtryk som allerede er blevet udviklet af Shaumbra, af Crimson Circle, af kære Linda. Og vi bruger dette udtryk ”Inspirerende Bevidsthed”. Det er det, I er her for at gøre nu.

Bevidstheds inspirator

Husker I, da I var energi holdere? Synes det ikke at være æoner af tid siden? Energi holdere og stolte af det, magtede ansvarligheden, uanset hvad slags energi det viste sig at være. For nogle få år siden steg I i graderne og blev til energi flyttere – bevægede energien for andre, bevægede energi for jer selv og for hele bevidstheden. Og nu - er I energi bevidsthedsinspiratorer. Ligesom Klaus fortsatte med at blive en lærer i træarbejder og legetøjs fremstilling, går I nu over til at blive lærere af bevidsthed, inspirerer andre til at ekspandere deres bevidsthed, deres horisonter.

Bevidsthed er opmærksomhed. Det er faktisk ikke en energi. Opmærksomhed er ikke energi. I bruger energi som et redskab for jeres bevidsthed, ligesom Klaus ville bruge malerpensler og save og sandpapir som redskaber i hans virke. I bruger energi som et redskab af jeres bevidsthed. Bevidsthed er opmærksomhed. I er inspiratorer af bevidsthed og opmærksomhed på Jorden lige nu. Det er derfor I stadig er her. Det er derfor I må kigge fremad for at fortsætte. I har stadig masser af vitalitet, masser af livskraft, som kommer igennem jer. I har stadig mange, mange, mange flere år på denne planet til at gøre arbejdet med at vække bevidsthed for hele menneskeheden. Der er masser af jer som gør det og masser som er villige til at lytte til alt, hvad I kommer til at gøre.

Fuldendelse

Vi er kommet til enden af en cyklus her, og som jeg udtalte tidligere, dette er mere end blot en dato med 7-7-7. Dagen i dag fuldender en aftale, som vi havde med hinanden, en aftale - at komme til Jorden – I i den fysiske form og jeg i min store åndelige form – for at gå gennem otte serier, som førte til Lærer Serien, hvilket vi nu afslutter i dette selvsamme øjeblik. En aftale om at jeg ville være her, sammen med dem fra Crimson Rådet, for at elske og vejlede jer, for at fremkalde humoren i jer, for undertiden at prikke lidt til jer under vejs, at gøre uanset hvad der krævedes.

For nylig sagde jeg, at jeg ville blive på Jorden i op til ti år i tid, afhængig af balancen, afhængig af hvor I var. Og nu ved jeg, at på dette punkt, kære venner, nu kender jeg min nøjagtige afgangs dato, for jeg har en skal-krop som venter på mig. Jeg har denne tyngde af Jorden som trækker mig ind. Så jeg har truffet et valg for mig selv, at d. 19. juli 2009 vil være min sidste kanalisering, mit sidste fremmøde for denne gruppe af Shaumbra. Til den tid vil jeg fuldt ud optage Sams krop, som til den tid vil være ti år. Jeg vil mødes… gennem Sam vil jeg mødes med mange af jer igen, men i kødet. I vil ikke kunne genkende mig som Tobias, og I vil ikke kende mig som Sam, men I vil kende mig i mine øjne, ligesom Klaus, legetøjsmageren, kendte sine egne skabelser, da han så dem. Vi vil kende hinanden.

I løbet af de næste to år vil jeg fortsætte med at arbejde med alle jer, med den Nye Energi, og for at inspirere, til at vække bevidstheden for hele menneskeheden. Og efter min afrejse… oh, det er bittersødt. Det er ligesom Klaus som havde alle sine dukker linet op på hylderne… bittersødt at slippe dem, og vide at det var tid til at rydde op på hylderne… bittersødt for mig, at vide, fordi jeg har haft sådan en glæde med hver eneste af jer. Ikke blot ved disse samlinger, men ligeledes ved vores andre tider sammen. Vi har kørt ud af landevejen sammen. Nogle af jer – jeres kørsel har skræmt mig – jeg ville aldrig lade Sam stige ind i en bil som nogle af jer kører! (latter) Vi har vandret sammen langs søerne. Vi har læst mange, mange gode bøger sammen. Vi har delt en masse måltider og haft masser af tid sammen, hvor I lå i jeres seng, lige før I faldt i søvn - hvor vi havde nogle gode samtaler.

Men tiden vil komme for mig, to år fra nu, efter ti af disse serier… og kig lige på numerologien af 19. juli 2009… hmm… tiden vil komme for mig til at afslutte min aftale med jer. Og til den tid vil Adamus Saint-Germain komme ind som steward for Crimson Rådet, som broen mellem Crimson Rådet og de andre riger og Crimson Circle på Jorden. Han vil være akkompagneret af Kuthumi, af Quan Yin og meget specielt af energien af Shaumbra.

Der vil være nogle Shouds efter denne dato i 2009, hvor det blot vil være Shaumbra – jer. Til andre tider vil det være Saint-Germain og hans aspekter. Oh ja, han vil bringe Mark Twain og Pythagoras ind og mange af hans andre aspekter - som direkte kanaler med jer. Han vil bringe Kuthumi ind og mange andre, men min tid med jer, min tid som Tobias – To-bi-wah – vil være afsluttet, komme til sin fuldendelse af en cyklus som vi har haft sammen.

Så ingen tårer nu, for vi har endnu to år med den grundlæggende træning sammen, endnu to år med disse Shouds, endnu to år med inspirerende bevidsthed for hele menneskeheden. Jeg elsker jer så inderligt. Og ser frem til de tider vi har sammen.

Og således er det.

 
Dansk oversættelse af Ninna Tune, Shaumbra

Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com  Alle rettigheder reserveret.

Tilbage