Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.

Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2006 - 2007 Lærer Serien

Lærer Serien - Shoud 10
Energi i bevægelse – med Saint Germain kanaliseret af Geoffrey Hoppe

Præsenteret i Crimson Circle
5. maj 2007

 

ADAMUS SAINT-GERMAIN: (syngende) “Nobody does it better”! (”Ingen gør det bedre”!) (latter fra tilhørerne).

Jeg er den jeg er Adamus Saint-Germain, og ingen gør det bedre! (masser af latter)

Velkommen Shaumbra, jeg er tilbage fra endnu en meget succesfuld undervisning – Ascension Skolen, hvor jeg viser mennesker hvordan de får det meste og bedste ud af deres sidste livstid på Jorden. Tobias befinder sig i Rumænien for at forberede den rumænske Shoud som vil finde sted der. Kuthumi… ah, hm… han har så travlt med så mange af jer som skriver bøger sammen med ham. Han tilbringer sin tid med at assistere ved denne proces, gør sig klar til et helt nyt vovestykke ved at publicere Shaumbra og Kuthumi bøger. Så jeg er blevet bedt om at komme her i dag for at tale om et meget enkelt - men meget vigtigt vendepunkt.

I perfekt orden

Før vi begynder vil jeg… er jeg nysgerrig efter at vide, hvorfor David ikke nævnede betydningen af begivenheden som finder sted i morgen kl. 2:34 på datoen 5/6/07? Alle tallene i rækkefølge! (latter) Vi har tidligere hørt ham tale om tal og rækkefølgen og betydningen af denne rækkefølge i kalenderen i morgen. Naturligvis har det ikke nogen betydning overhovedet, det er bare noget der sker!  (latter) Og her troede I at der var en eller anden skjult og dyb mening. Men faktisk er der en anelse af sandhed i det. Hver gang I får en tilsyneladende opstilling af ting, hjælper det med at vise jer, at alting i Universet er i dets perfekte orden. Det hjælper med… I kan faktisk tappe ind på denne opstillingsenergi af disse dage og måneder og timer, noget som ikke ret ofte finder sted, men det finder sted i morgen, fordi det hjælper jer med at genkende og forstå at der er orden i alle ting.

Det er noget jeg talte til Shaumbragruppen om for en uge siden i Kelowna, hvor jeg i denne Ascension skole talte om den kendsgerning, at omniverset er i perfekt orden. Alting befinder sig i en orden. Til tider kan det se ud som kaos – i særdeleshed ud fra jeres perspektiv her på planeten Jorden, hvor I er låst fast i denne menneskelige krop og mange gange fanget i den menneskelige hjerne – men alting er i perfekt orden.

Kan I forestille jer – at I véd, at det er i sin egen orden, det er som det skal være? At I bare kan slappe af? Omniverset vil ikke kollapse, fordi I slapper af. Det vil ikke kollapse, fordi I tager jeres finger ud af hullet i væggen, for I prøver ikke på at holder alting sammen. Jeg synes somme tider at I bliver så alvorlige omkring jeres tilknytning til universet! (latter) I bliver så seriøse om hvordan I holder det hele sammen, og I har en tendens til at glemme at holde sammen på jeres eget liv. Det er alt I er ansvarlige for. Det er den eneste orden, som I i sidste ende er ansvarlige for – jeres egen.

Der er alle disse debatter frem og tilbage omkring omniverset, universet og dets tilsyneladende kaos og alle forstyrrelserne. Alle bekymrer sig om hvor det er på vej hen. Vel, det har gået ganske godt lige siden begyndelsen. Stil jer bag den Lave Mur – men gå langt bag den lave mur – og I vil forstå, at det er i perfekt orden. Absolut i perfekt orden. Mennesker gør hvad de vælger at gøre. De gør det de vælger at skabe. Somme tider er det måske ikke lige den smarteste ting. Måske vælger de af og til den vanskelige vej, frem for den lette vej, eller de vælger at kæmpe og lide frem for glæde og opfyldelse, men det er alligevel i sin orden. Det er den måde de ønsker at opleve ting på.

Jorden – hele denne ting kaldet planeten Jorden – går den perfekte vej. Undertiden er der disse bekymringer – åh, I binder jeres energi op i bekymringer over ting I ikke behøver at være bekymrede over. Nogle af jer står op om morgenen og har en knude i maven, bekymrer jer om selve Jordens beståen, bekymrer jer om hvad enten kloden, planeten bliver opvarmet til 1/100 grad i løbet af 100 år!  Vel, det gør den, og endda mere end det, men I bekymrer jer. ”Vil der være en Jord om 20 – 30 år?” Og I bekymrer jer om ”Vil krigene overtage landene? Vil der være nok mad?”

Træd tilbage et øjeblik. Det er i perfekt orden. Det er det. Der er dem der vælger at opleve hvordan det vil være at leve på en opvarmet Jord. Men Jorden har, for resten, en medfødt evne til at rense sig selv. Jorden ved, hvordan den skal tage sig af sig selv endog hvis tåbelige mennesker har tilbøjelighed til at forurene den, har en tendens til at misbruge den – oh, Jorden er meget klogere end dette. Hun ved, hvordan hun skal heale og healer hurtigt – somme tider på bekostning af disse tåbelige mennesker. Men hun véd, hvordan hun skal tage vare på sig selv.

Der er dem af jer som bekymrer jer om regeringerne og om lovene. I bekymrer jer om kriminalitet, om volden og krigene.  Men I véd faktisk, at bekymring blot er en meget ineffektiv måde at bruger jeres egen energi på. Bekymring fører jer faktisk ikke nogen steder hen, undtagen en uafbrudt hvirvlen rundt i jeres egen vaskemaskine, som egentlig ikke gør jer rene. Bekymring fastbinder så meget af jeres egen energi.

Så træd lidt tilbage et øjeblik og forstå, at det er i en perfekt orden. Absolut perfekt orden. Slip ansvaret over at være nødt til at bekymre jer om menneskeheden på Jorden og alle disse andre ting. Men der er masser som vil gøre det for jer, hvis I ikke vælger at gøre det. Brug tid til jer selv.

Som vi har fortalt jer fra begyndelsen, I er ikke energiholderne længere. I er energi bevægerne, eller energi flyttere. Der er dem som er mere end villige til at tage jeres plads omkring bekymringer eller som energi holdere eller alle disse andre ting, som I har været optaget af i jeres energi. Bring det ind. Bring det til jeres indre for at rense jer selv, for at udvide jer selv, for at komme i berøring med jer selv. For når I gør det, eksemplet af jer selv som et integreret menneske, vil det komme til at gøre mere for denne planet end at gå ud og demonstrere og skrive breve til aviser og blade og sende ti dollars eller noget i den retning. Ikke for at sige, at der er noget i vejen med disse ting, men tidspunktet er inde hvor menneskeheden har brug for Standarderne, for eksemplerne. 

De Nye Ledere

Efter min mening… efter min ydmyge mening… må jeg sige at (Saint-Germain klukker og tilhørerne ler) Jeg fylder ud i dag, jer er jeres erstatnings lærer, så jeg lufter dette. Efter min ydmyge mening lige nu – så mangler verden ledere. Der er meget få dynamiske, karismatiske og virkelige politiske ledere i verden. Meget, meget få lige nu. Dem der havde gode intentioner om at gå ind i systemet, blev en del af systemet. Dem som havde gode intentioner om ændring, blev selv ændret. Verden har, efter min ydmyge mening, meget, meget få spirituelle ledere.

Dem der stiller sig op på prædikestolen, dem som stiller sig op til fjernsynet, dem som gemmer sig bag murene i Vatikanet… kære venner, de fastholder blot nogle af de gamle måder. De er ikke de sande ledere. De er de, ”har-været”, de er de ”udslidte”, de er Gamle Energi – efter min ydmyge mening. (latter)

Verden – menneskeheden – lige nu, kigger faktisk efter en helt ny form for ledere. Ledere, som ikke behøver at bekymre sig om magtkampe. Leder som ikke behøver bekymre sig om deres eget ego ved at stå foran hundrede eller tusinder eller millioner af mennesker. Ledere, som ikke har brug for at blive fodret af dem de leder. Ledere, som kan være på nøjagtig det samme trin som alle andre. De behøver ikke sætte sig selv op på en piedestal, men kan være på det samme niveau, og når de er på det samme niveau, kan de derfra udsende lyset som kun en Standard kan udstråle, lyset af selv-realisation, oplysthed, fuldendthed, lyset af indre fred, ingen konflikter og kampe, integration af maskuline og feminine, lys og mørke. Disse er de nyfødte ledere som verden kigger efter, ikke dem som har brug for at stille sig op foran tusinder eller millioner, ikke dem som behøver nogen form for piedestal, blot for lidt senere at blive taget ned, men de rigtige Nye Energi ledere. Det er derfor vi altid taler til jer, Shaumbra, altid opmuntrer jer til at være alt det I er, at være denne Standard, at gøre dette liv fuldendt.

Dagens gæster

Ved vores Shoud i dag har vi en velanskrevet liste, en gruppe af gæster. Vi har tolv – energien af tolv – videnskabsfolk som stadig lever på Jorden lige nu. De arbejder på hvad I ville kalde en form for kvanteenergi fysik. De arbejder på nogle af de mest interessante, forvirrende og også revolutionerende ideer. De kender ikke hinanden, indtil vi nu har bragt dem sammen som vores gæster. Endskønt de er mennesker, kan en del af deres energi, deres ekspanderede energi, blive præsenteret i denne Shoud lige nu.

Og de er også alle ledsaget her i dag af Nikola Tesla, som endnu engang kommer tilbage. Som fortalt i en Shoud adskillige måneder siden, er Teslas energi meget, meget tilstede her på Jorden lige nu, hjælper til med at arbejde med videnskabsfolkene, fysikerne, doktorerne i medicin og endog doktorerne i psykologi lige nu. For at hjælpe med nogle udviklinger, til at bringe Jorden nogle af de vigtigste energier som Jorden overhovedet har set i meget lang tid.

Hvis I går fremad i tiden 20, 30, 40 år fra nu - denne æra lige nu på Jorden - vil denne tid blive kendt som den Nye Renæssance. Ikke blot renæssancen af den sociale struktur eller den kunstneriske struktur, men den videnskabelige og fysiske renæssance. Og sammenflettet ind til dette vil det være renæssancen af en ny spiritualitet, fordi, som I véd, de er alle forbundet med hinanden. Spiritualitet eller forståelsen af ens eget selv i ånden, videnskab, fysik og endog matematik – de står alle i forbindelse med hinanden.

Så vi bringer denne gruppe ind i dag, Tesla og denne gruppe af disse tolv videnskabsfolk – for resten, seks mandlige og seks kvindelige – fra forskellige dele af verden. Det er en utrolig sammensætning af nogle af de største talenter på Jorden lige nu. De kommer ind til Shaumbra samlingen, fordi de er kørt fast; fordi de kigger efter svarene; fordi de har prøvet på at ekspandere deres energi så langt som de mentalt havde kendskab til, mens de prøvede at klare nogle af de største problemer i tiden. Problemer omkring energi, problemer om hvordan energi arbejder, hvad det i virkelig er. Problemer som går langt hinsides en af de største og seneste videnskabsmænd, Einstein. Problemer som går ind i et helt nyt forståelsesplan.

Men de fandt ud af… de kom til et bestemt punkt i deres efterforskning og i deres funderinger, og de ramte muren. De kørte fast. Intuitivt kunne de føle at de var inde på noget. De vidste, at der var noget derude, men mentalt blev de blokeret, fordi deres sind ikke kunne regne resten af denne formular ud. Så de blev desperate. Desperate mennesker gør desperate ting!

De kaldte ud i det ukendte. Selv disse videnskabsfolk som ikke nødvendigvis tror på Gud, nogle af dem kaldte ud i det ukendte, fordi de intuitivt vidste at noget andet findes der. Måske har de en fornemmelse af at det er en mental eller en sinds energi – det store universelle sind som nogle få af dem fejlagtigt kaldte det. De har kaldt ud efter svar - og det er der I kommer ind. Det er derfor de kommer ind i dag. Det er der Shouden fra sidste måned kommer ind. Hele dette koncept af Sans Definition – uden definition – noget hinsides.

Så vi samlede det op - oh, noget af deres – hvad ville I kalde det – deres ekspanderede energi.  Ser I, hver gang et væsen tillader sig selv at forestille sig eller undre sig over andre verdener… I har alle gjort det… I har alle haft et stort spørgsmål eller problem, som I ikke kunne regne svarene ud på, så I gjorde noget – I tog på en køretur i jeres bil eller I lå vågen i jeres seng til sent ud på natten – og faktisk lagde I jeres energi ud. I vidste ikke hvor, I forstod ikke hvorfor, men I lod det foretage disse ting vi kalder fantasering/omflakken. Og faktisk gik en del af jer ud på denne ”omflakken”. En del af jer gik ud til de nære verdener. En del af jer gik endog ud til hvad I kalder de krystallinske verdener. Og det er nøjagtig hvad vi opsamlede fra disse tolv fremragende videnskabsfolk og Tesla.

Men Tesla er klar over hvad der foregår. Han forstår dynamikken af det menneskelige liv, og efterlivet, den Nye Energi og hvad I vil kalde spiritualitet. Så han er til stede her med alle os i dag, og hjælper på en eller anden måde med at holde denne ”omflakken” energi fra disse tolv videnskabsfolk fokuseret her. Ser I, de befinder sig alle i en drømmetilstand lige nu. De sover enten trygt, nogle få af dem tager sig en lur et eller andet sted, en af dem faldt faktisk lige nu i søvn i sit laboratorium. Men deres ”omflakkende” bevidsthed er her i dag for at lytte med, for at de kan føle jeres energi og for at hjælpe med at forstå, hvordan de ikke blot går hinsides for virkelig at tillade sig selv at ekspandere – nøglen – hvordan de kan bringer det tilbage, ser I.  Hvordan de kan bringe denne energi tilbage.

De fleste af jer har haft oplevelsen. I har ladet jer åbne op og ”tage på tur”, drage ud til de andre verdener, men når I begynder at genfokusere hele jeres bevidsthed her på Jorden, mister I det. Så glemmer I det. Sindet tager over, kan ikke opfatte hvad det har bragt tilbage fra de andre verdener, så I mister det. Men dette skaber endog mere frustration og forvirring, fordi I på et plan véd – videnhedsplanet – der véd I, at denne energi er der. I ved at svaret er der, men alligevel kan I ikke finde ud af, hvordan I skal få det bragt tilbage hertil. Dette er nøjagtig hvor vores gruppe af fremragende videnskabsfolk befinder sig i dag – de prøver på at føle, kende svarene, de prøvet at få dem bragt tilbage.

KvanteSpringet

Lad os taget et hurtigt kik på KvanteSpringet. Lad os tage et hurtigt kig på hvad der foregår rundt omkring på kloden lige nu, mens vi nærmer os denne dato 18. september. Men som I alle her ved… så deler vi nu dette med vores videnskabsfolk her og nogle af dem skriver det hurtigt ned. ”datoen d. 18. september, hvad vil der ske på denne dag?” Vel, ingenting – og alting. Det er sådan den Nye Energi arbejder. Ingenting og alting på samme tid.

Hvis I kunne måle den menneskelige bevidsthed og I kunne måle den over millioner og millioner af år mens englene har været i kropslig form på Jorden, ville I se, at der er en form for… åh, jeg hader at bruge sådanne 3D benævnelser, men det er en form for skematisk fremstilling. Vi vil her kalde det er et diagram, men det er også en spiral, det har en cirkulær eller spiral bevægelse. Det er forbundet med en form for fart, og I kan næsten se, at i den ene ende af kurven, som I ville kalde jeres venstre hånds side af denne kurve, at der er en meget lille snæver spiral. Det er på grund af at den menneskelige bevidsthed i begyndelsen var meget lille.

Og I må forstå, at dette diagram, denne grafiske kurve faktisk er mange… den er multi-dimensional. Men for at I kan forstå det her, vil vi forklare det som en tre dimensionel grafisk kurve. Men forstå, at lige bagved den tre dimensionelle version af kurven er der et temmelig stort modstykke. Det er det vi vil kalde sjælen eller den spirituelle bevidsthed af de himmelske dele af jer - som ikke er legemliggjort eller bevidst i denne verden. Der befinder sig altid et lag lige bagved kurven som viser den 3 dimensionelle fortolkningen af menneskelig bevidsthed.

Så her har vi, ved Begyndelsen af Legemliggørelsen, her har vi denne meget lille snævre spiral som repræsenterer bevidsthed – menneskelig bevidsthed. Så, efterhånden som tiden fortsætter omkring en fem millioner år, begynder spiralen at ekspandere, men på en meget langsom og meget begrænsningsmæssig måde.

Derefter rammer I tiden som vi kalder Atlantis, og den taget et spring. Hen imod det midterste af Atlantistiden, I ser at den ikke følger den samme lineære vej som den gjorde tidligere. Farten af spiralen er blevet hurtigere. Spiralen synes pludselig at vokse sig større – den tager et spring – og dette er Atlantistiden. Ved slutningen af Atlantistiden – hvor vi kigger på denne kurven af menneskelig bevidsthed - vil I pludselig se at spiralen nu synes at formindske sin størrelse, men ikke i fart. Spiralen formindskes i størrelse, men ikke i fart. Dette repræsenterer de sidste dage af Atlantis, hvor bevidstheden syntes at folde sig tilbage i sig selv - men i virkeligheden gjorde den det ikke. Farten var der stadig. Graden af acceleration havde skabt et fastlagt mønster, som tillod den at blive ved med at flyde, så den ikke styrtede.

Så omkring – vi vil sige det var for omkring ti tusinde år siden – voksede denne spiral til en meget forudsigelig vej. Dens fart var stigende til en forudsigelig grad/frekvens, og lige pludselig syntes den at tage endnu et spring. Ikke et stort et, ikke hvad vi ville kalde et kvantespring, men den tog en retningsændring. Og her, endnu engang, åbnede spiralen op, tilbage til i hvert fald det niveau den befandt sig på på Atlantistiden, men dets fart blev endnu hurtigere nu, hurtigere end det nogensinde havde været oplevet på Atlantis. Dette er menneskelig bevidsthed.

I løbet af en periode, især den sidste del, fra omkring ti tusind år siden, til omkring otte tusinde år, blev spiralen af menneskelig bevidsthed ved med at udvide sig og fortsatte med at speede farten op til en temmelig jævn strøm. Men derefter – igen - for to tusind år siden, ændrede den sig igen. Farten blev endnu hurtigere, så meget, at I ud fra jeres menneskelige perspektiv, kunne I sige, at I næsten ikke kunne se farten på spiralen, det gik så hurtigt. Og nu åbnede den sig op, denne spiral, men afstanden mellem cirklerne af spiralen var ikke længere jævn.

Ser I, spiralen, i det tidligere, havde altid haft et mønstret eller en meget forudsigelig afstand mellem hver cyklus i spiralen. Det er ligesom et enormt spiralformet hjul som drejer rundt. For to tusind år siden ændredes afstanden mellem de individuelle cirkler inde i spiralen, således at de lag som var længst ude i spiralen havde meget længere afstand end rummet mellem de indre cirkler af spiralen for to tusind år siden. Og endnu engang, satte farten op.

I keder jer, gør jeg ikke? (Saint-Germain klukker) I det mindste Cauldre! (Saint-Germain og tilhørerne ler)

Så her er vi, her i de seneste år, i fortiden, åh, lad os kalde det for syv år siden. Endnu engang blev farten sat op, og hurtigere og hurtigere. Spiralerne vokser sig større og større. Det er menneskets bevidsthed. Måleligt, er tingene som menneskets aktivitet; hjernens kraft; hvad I ville kalde den spirituelle bevidsthed eller genkendelse; ens forbindelse med sig selv; og ens forbindelse med andre i deres ydre verden. Disse er alle dele af kvotienten af menneskets bevidsthed.

Og her er vi nu, mindre end fem måneder væk fra det næste store skift. Men denne spiral, kaldet menneskets bevidsthed, ikke blot udvider sig endnu længere, har ikke blot mere forskel mellem punkterne inde i spiralen, bliver ikke blot hurtigere – men den ændrer hele sin natur, hvor hastighed ikke er faktoren længere.

Ser I, fart har en tilbøjelig til at være lineær, har en tendens til at være tredimensionel. Fart vil ikke længere være en faktor i den Nye Energi. Og jeg taler ikke blot om farten i jeres biler eller hvor hurtig I kan arbejde på en given dag. Vi taler om muligheden for at ekspandere – ikke blot på denne næsten forudsigelige spiral facon, som finder sted i jeres tredimensionelle virkelighed – men nu kan I faktisk kalde det en eksplosion. En eksplosion. d. 18. september 2007 – og vi måler dette, holder meget nøje øje med det – på denne dato vil fart ikke længere have betydning og spiralen ikke længere havde betydning. De er taget ud af diagrammet eller skemaet.

Det vil – på en måde – hvis I er opmærksomme på dette skema som vi lige har talt om, det vil se ud somom alting forsvinder, at spiralen ikke længere eksisterer, at alting stopper. Og det er, for resten, hvad der skete da Mayaerne, for så længe siden, kiggede på udviklingen af menneskets bevidsthed. De så den forsvinde. Deres forudsigelse var året 2012. De var tæt på, men ikke præcise. Der er sket nogle ting. Det var ikke skæbnen, det er enkle mønstre, og mønstre er genstande udsat for ændring. 18. september 2007 forsvinder det ud af skemaet.

Ekspanderende Ny Energi

Men spiralen er her på en måde stadig - men den har omdannet sig til en energi, som I umuligt kan tegne i noget som helst genkendeligt symbol. Energien af den gamle bevidsthed var en spiral. Den nye bevidsthed er udvidende, ekspansiv. Hvordan kan I tegne ekspansivt? På grund af, at det ikke kun udvider sig udad, at det ikke kun udvider sig indad, at det udvider sig i alle mulige retninger og går ind i og komme tilbage fra enhver anden dimension.

Så bogstaveligt, bogstaveligt skaber tanker, skaber ideer, de bliver skudt ud af denne dimension og ind til en anden form for dimension, ind til den ikke-definerede, går ud af tilsyneladende genkendelse og finder derefter dets vej tilbage. Udvidende energi finder for resten altid vejen tilbage til jer, til zero-punktet, til Nuet.

Ekspanderende, udvidende energi har sit udgangspunkt i Nuet. Ny Energi har sin oprindelse i Nuet. Den bliver skudt ud, sprængt, eksploderede til det udefinerbare. Ind til alle former for andre dimensioner,(sub-zero) under-nul dimensioner, negative dimensioner – ja de eksisterer faktisk, for resten. Ikke kun positive dimensioner. Der er ikke kun positive tal, der er også negative tal. Ikke blot positive og negative dimensioner men… der er absolut ingen ord for det. Der er, hvad vi vil kalde uforudsigelige dimensioner.

Alting, ethvert ønske, enhver, hvad I ville kalde kreativ tanke, kan blive skudt ud af Nuet og ind i disse andre dimensioner, op til det punkt, hvor det viser sig, at ingen af disse eksisterer længere… I har mistet jeres ideer, I har mistet jeres tanker og som menneske vil I muligvis blive frustrerede. Men hvad der vil ske, er, at de befinder sig der ude. De ”flakker om”, men ikke kun flakker de om, de zoomer ud for at samle energier, for at samle information, for at samle support, for derefter at komme lukt tilbage ind til jeres Nu øjeblik. Det er form for boomerang effekt. I kaster det ud og det vil komme tilbage – og når det kommer tilbage, vil det se ud og føles anderledes. Det vil forbinde sig med energien af jeres Gnost, jeres løsning, og derefter er tricket, at I forstår det, at I opfatter det. Det kommer tilbage – alle energierne, alle svarene kommer tilbage ind til Nuet – men nu bliver I nødt til at genkende det. I bliver nødt til at aktivere det. Vi vil komme ind på dette om et øjeblik.

Gæste videnskabsfolkenes arbejde

Så, disse videnskabsfolk er med os i dag - sammen med arbejdet Tesla laver med dem, med det arbejde I laver med dem og det hjælper dem til at erkende nogle af de svar som er der ude, for at bringe dem tilbage til Jorden. Svar som specielt kan påføres energiressourcerne i verden – ikke-olie, altid fornyende energiressourcer for denne Jord – som vil blive en realitet indenfor omkring de næste ti år. Det vil meget hurtigt blive en realitet på en chokerende og alarmerende facon som vil kunne stresse nogle af de gamle finansielle systemer og forsynings systemerne som eksisterer her på Jorden. Gør jer parate til dette Shaumbra – I har bedt om det!

Det bliver nødt til at komme ind nu. Det komme ind. Enhver energi – brændstof energien som I bruger – vil nå til en afslutning. Der bliver nødt til at komme nye måder. Og det vil blive noget totalt anderledes – ikke vind, ikke sol – noget totalt anderledes. Så enkelt, at mennesker vil undre sig over hvorfor de har overset det i tusinder og tusinder af år. Men bevidstheden var ikke den rette. Den var ikke parat.

Videnskabsfolkene, disse forskere, kigger sig omkring efter nye måder at hjælpe med at lette foryngelsen af kroppen. Ikke nødvendigvis indenfor det I ville kalde for medicin, men en form for interessant terapi for kroppen, men de løber ind i problemer. Det er ikke forudsigeligt. De kan ikke forstå, hvorfor det nogen gange fungerer og hvorfor det til andre tider ikke fungerer og videnskaben og de legale samfundsgrupper er bundet op i det forudsigelige, de definerbare resultater. Hvis I gør en ting én gang, må det kunne gentages igen og igen og igen og igen…

Men Ny Energi medicin – jeg taler ikke her om hokus pokus med hænderne, vi taler om Ny Energi medicin – det er anderledes! Hvorfor er det anderledes? (en eller anden af tilhørerne råber ”Det er Ny Energi”!) Tak! Det er Ny Energi og (Saint-Germain klukker) – det har også noget at gøre med at ønske eller hvad I ville kalde patientens intention, af den som er syg. Det har noget at gøre med deres evner, deres formåen til at deltage i hele dette program.

Nogle af disse ting bliver testet lige nu, især omkring cancer patienter, men resultaterne er så uforudsigelige, fordi de ikke endnu har regnet ud hvad det grundlæggende element, som må være til stede ved enhver foryngelses proces er: ønsket og ansvarligheden fra patienten. Når patienten ikke tager ansvar for sit eget selv og sin egen krop, er det meget svært for denne form for ny medicin overhovedet at fungere. Så de bliver nødt til at komme op med denne… øh! – erkendelse af at det er vigtigt at have patientens energi. Og nogle af jer vil faktisk komme til at arbejde på dette område. Ikke nødvendigvis den medicinske del, men det enkle arbejde med at hjælpe en klient til at forstå, at de kan påvirke, skabe ændringer og foryngelse indeni dem selv. Tobias vil holde et workshop – (Saint-Germain klukker) så snart tiden tillader det, naturligvis! Det har at gøre med at hjælpe mennesker til at hjælpe andre mennesker til foryngelse gennem nogle af disse metoder. Hvordan de kan være der ved deres sengeleje med dem, hvordan de kan hjælpe dem til at tage ansvar.

Og det som disse videnskabsfolk arbejder på, har også at gøre med produktionen af føde. Af mad. Lige nu, faktisk, er produktionen af alting lige fra kød til korn til frugt relativ ufærdig. Der er ikke den sande intuitive forståelse af dynamikken mellem Jorden, Solen, Månen og hvordan planter vokser. Der findes en grundlæggende forståelse for jorden, men kun på en meget begrænset, kun på en Gammel Energi måde. Der er grundlæggende forståelse af, at hvis I planter noget i jorden og I vander det, giver det lidt sol, at det så, måske eller måske ikke, vil gro.

Men der vil blive en hel ny forståelse for den interne forbindelse mellem alle disse ting – den indre forbindelse mellem energi og planter, maden - på dette punkt - og i løbet af de næste par år vil enhver familie som har en lille have, kunne avle nok føde til dem selv og til alle deres naboer omkring dem. Føde som indeholder næring og vitaminer og ren energi, nok til at forsyne den fysiske krop, så I ikke behøver at spise disse enorme mængder. Jeg ser hvordan nogle – nogle, især i dette kontinent, fylder deres tallerkner så fulde - prøver på at se… hvor meget mad de kan lægge på deres tallerken?  Og en stor del af det indeholder ikke næring overhovedet, for de fleste af de fødevarer som findes lige nu indeholder meget lidt livskraftsenergi. Endog fødevarer som er friskplukket fra haverne lige nu, har en faktor på omkring to i form af næring og livskraft energi, hvorimod de med lethed kunne have en faktor på tredive eller fyrre. Føden som I indtager, har en så lille effekt på kroppen, virkelig, så I har brug for at spise fem eller seks gange om dagen.

Jeres krop og maden der bliver indtaget, forstår ikke alt dette. Maden som I blevet fortalt, bliver nødt til at have en særlig form for mængde og anvendelse. Maden kunne faktisk være en helt del mere intelligent. Det er, hvad vi går efter. Det er, hvad en af videnskabsfolkene her i særdeleshed arbejder på – intelligent mad som bærer et højt niveau af, hvad I ville kalde livskraftsenergi; og en intelligens af hvordan det nærer og fordeler sig selv i hele jeres krop; og hvordan det opmagasinerer den tilpasse mængde næring, og at der kan gå dage og endog uger uden I behøve at spise igen og uden at være nødt til at opmagasinere det som fedt. Dette kommer, Shaumbra. Det ligger lige om hjørnet.

Der er mange, mange andre udviklinger der finder sted indenfor denne gruppe af videnskabsfolk som er her i dag. Udviklinger, som I vil komme til at se efter den 18. september – ikke nødvendigvis den 19. september, men i løbet af de næste få år – hurtigt udviklende teknologiske opdagelser og fremskridt; hurtig ændring i energi; hurtig ændring i spiritualitet. Ja, de er alle knyttet sammen, alle lænket til hinanden. Disse vil begynde at komme frem efter 18. september. De er potentialer; de er på kuvøsestadiet lige nu. Denne gruppe af videnskabsfolk er igen kørt fast, kørt fast på grund af sindet, kørt fast på grund af, at de ikke forstår alt dette om at være i stand til at gå ind til det udefinerbare, og bringe det tilbage hertil.

Shaumbra, I hjælper med at gøre denne proces lettere. Ikke kun fordi I tillader dem at komme ind i dette rum i dag, lader dem føle jeres energi, lader dem tage turen med os, som vi går igennem lige nu, lader dem forstå dette, kaldet Kvantebevidsthed. Ikke blot på grund af det, når de gør deres arbejde, når de kommer ud med nye udviklinger - vil de få brug for nogle til at tage imod dette - og gøre noget ved det.

Hvem vil komme til at undervise mennesker i - hvordan de kan lade deres krop heale ved at anvende disse nye teknologier? Hvem vil komme til at hjælpe med at strukturere og definere - i en helt Ny Energi, på måder ved hjælp af anvendelsen af den Nye Energi – denne ikke brændstof-baserede kilde? Hvem vil være der til at hjælpe, i særdeleshed rådgive, mennesker i den nye spiritualitet, hvor det ikke handler om religion og det ikke handler om teknik, hvor det ikke handler om at lave nogle gamle former for ceremonier, ikke handler om nogle forskellige regelsæt – men en sand ny spiritualitet, som tillader en person at integrere essensen af deres menneskelighed med den absolutte rene essens af deres guddommelighed – uden at deres sind/hjerne ødelægges?

Og Shaumbra, I véd fra det I har gået igennem her i løbet af disse år - dette er udfordringen, dette er slagmarken. Dette er slagmarken. I har mennesket på den ene side, med al dets vidunderlige egenskaber – og dets begrænsninger – men det er smukt. Den menneskelige tilstand – er smuk. Det er smukt at være i stand til at føle ting på en måde ingen engle nogensinde har kunnet føle. Evnen til at opleve ting på en meget virkelig og fysisk måde, på en måde som ingen engel nogensinde har kunnet føle det. Ren skønhed. Men når du forsøger at blande disse ting, kaldet det guddommelige, essensen af dig, sandheden – din sandhed, din renhed og din absolutte tillid – når du prøver at lægge disse to sammen, skabers der en konflikt, en kollision og kollisionen finder sted i sindet. I sindet. Det er slagmarken.

I sidste ende kan det have indflydelse på kroppen, men det finder sted i sindet – usikkerheden, frygten, kontrollen, mørket og ensomheden. Mangelen på forståelse for hvordan det fungerer, rædslen i dit sind. Sindet føler at det sætter sig selv ind i en form for dybt helvede dyb, ind i et mareridt, på grund af denne kamp som finder sted.

Hvem skal undervise disse mennesker i hvordan de kan bruge noget af den nye spirituelle – vi vil her sige – teknologi? Hvem skal undervise disse mennesker I hvordan de skal inspirere deres bevidsthed, således at det ikke overbelaster deres hjerne, så de ikke behøver at ende op med at gå til nogle Gammel Energi psykologer og tage noget meget, meget – hvad I ville kalde det – ineffektiv medicin, som desuden udsletter deres indre vilje – menneskenes guddommelige vilje og dets guddommelighed. Hvem skal undervise disse mennesker, Shaumbra? Det er derfor vi er kommet her til jer. Det er derfor vi fremhæver - at ændringen er her. Det er nu!

Energi i bevægelse

Det, som vi har lige nu på Jorden, grunden til at I har følt så mange ting og oplevet så mange ting, er energi i bevægelse. Energi der flytter sig lige nu. Ikke den gamle bevægelse, ikke blot fart og udvidelse, men bevægelse ind til det hinsides. Bevægelse ind i områder som mennesket aldrig har gået tidligere medens de har været på dette menneskelige stadie. Energi er i bevægelse over hele verden, og undertiden tror I, at verden er gået amok – og hvis ikke verden er gået amok, så er I det i hvert fald! Forstå – det er blot energi i bevægelse. Energi der flytter sig. Det har indflydelse på alting - selv mennesker som ikke forstår nogen af disse koncepter, det har også indvirkning på dem. Det er sværest for dem, på en måde, for de har ikke han nogen anelse om hvad der foregår. De ved ikke hvorfor alting synes så turbulent, hvorfor alting synes at være så flerlaget lige nu.

Mennesker er så vant til at kigge på et specielt dimensionelt lag af energi. De bliver meget bekvemme, magelige. De bliver fede og tilfredse af det. Naturligvis beklager de sig og skriger hele tiden op og ønsker at komme ud, men når energi er i bevægelse, ligesom den gør nu og ligesom den har gjort det tidligere, bliver de meget ubehagelige til mode. Og hvad sker der, som resultat af dette? Når et menneske ikke forstår energi i bevægelse i en flerdimensional betydning, begynder de at bliver skøre. De går amok. Skyderier i skoler, bortførelser, flykapringer, terrorist aktiviteter, selvmord, depressioner, alle disse ting… Raseri, vold og værst, muligvis, en af disse ting - en meget forskruet og forvrænget forståelse af deres seksuelle energi. For når energi er i bevægelse, er sindet slagmarken, og gæt hvad der så kommer? Seksuel energivirus. Det vendes og drejes og det fodres. Det er, hvad der sker lige nu i verden. Energi er i bevægelse.

Det sker på alle mulige planer. Det sker på, hvad I ville kalde de religiøse planer. Og vi taler en del om religion, på grund af at religion prøver på at eje bevidstheden. Religion… vi taler ikke om nogen bestemt religion her, men vi taler om religion i almindelighed… Religioner er pure menneske-skabte.  De har intet at gøre med Gud. De forstå ikke Gud. De er aldrig gået ind i Sans Definition. De prøver på at definere Gud – de har prøvet på det i tusinder og tusinder af år – i deres billede, i deres begrænsninger og i deres sind.

Så lige nu har I religioner som kontrollerer omkring halvfjers til firs procent af menneskene – og næsten hele den menneskelige bevidsthed på Jorden lige nu. Og disse religioner – de menneske-skabte – har ventet på at Messias skulle vende tilbage. De har ventet på Jesus. De har ventet på En der skulle komme og redde dem, og de har ventet… og ventet… og ventet, generationer efter generationer efter generationer…

Nu ville I tro, at en eller anden i en af disse generationer ville blive klogere og sige: ”Men det skete ikke for dig, far. Messias kom ikke til dig, bedstefar. Messias kom ikke til dig tip-tip-tip-tip-oldefar. Måske… Måske, kommer Messias slet ikke… (Tilhører latter)… nogensinde”. Måske er Messias blevet rigtig smart, taget bort fra denne planet, gået til Blomster Broen og har sagt, ”Farvel familie.”  (mere latter) Måske har Messias, efter at have fuldendt hans eller hendes sidste livstid på Jorden sagt, ”Nu er det op til jer. Kald mig ikke tilbage. Jeg tager til min Tredje Cirkel. Farvel!”  Bye Bye!  (Saint-Germain ler, tilhørerne klapper og masser af latter)

Jeg må indrømme, jeg er stadig en smule høj efter vores Ascension Skole, hvor jeg fik en del opmærksomhed, da jeg gjorde nogle ret usædvanlige ting. Hvis I tror, at Tobias er den ”slemme dreng” i den nye tidsalder… (masser af latter og Saint-Germain klukker ved hans referering til et avis  interviewet med Geoffrey Hoppe, hvor Tobias bliver kaldt den nye tidsalders ”slemme dreng”) Så, Shaumbra,  (Saint-Germain klukker stadigvæk)  som jeg sagde, jeg er blot stedfortræder, en vikarlærer i dag!

Så, her har I religioner der holder bevidstheden, venter på Messias. Messias som ikke kommer! Det var et gammelt og billigt løfte som kirken har lagt over på jer - for at få jer til at vente, for at kunne kontrollere menneskene. Messias kommer ikke tilbage. Hvis I ønskede at kigge på det, måske på en mere optimistisk måde, kunne I have sagt, at I er jeres egen Messias. I er jeres eget Kristus frø. I er den Nye Energi. Hvis I ønskede at kigge på det, måske i et mere optimistisk lys, kunne I sige at denne Messias ikke var en person. Messias var en begivenhed. Messias er Kvantespringet i menneskehedens bevidsthed. Det er Messias. Men vent ikke på en eller anden skægget fyr som kommer ridende på et æsel for at redde verden! (masser af latter) - (æsel på amerikansk: jackass = hanæsel eller dum og uintelligent person) Vi bliver nødt til hele tiden at skubbe Cauldre ind i disse ydre verdener uden definition.

Så, hvad der sker lige nu, er at bevidstheden har befundet sig inde i en meget lang form for søvn. Ja, den har bevæget sig og ekspanderet, men den har også været slumrende. Den har været slumrende og den kommer ud af dette lige nu. Så over hele Jorden har I energi i bevægelse, i forandring og i overgang. Det er derfor I har følt mange af alle disse ting, som I har gjort, hver eneste ting som kan fortolkes som angst og spænding. I kunne tolke det som at alting bliver speedet op i fart. I har haft en svær tid med at udholde dette.

Mange af jer har haft den følelse på det seneste, såsom ”Det er lige her. Det er her, men jeg er ikke sikkert på hvad det er. Jeg er ikke sikker på, hvordan jeg skal tappe ind på det. Men jeg véd det er her.” Mange af jer har haft følelsen af at I parate til at give det gamle fra jer, at lade det gamle forsvinde, slippe det gamle, men I er ikke sikre på hvordan. Og nogle af jer har endog haft denne følelse at når I slipper det gamle - klæber det sig fast. Det har ikke et ønske om at forlade jer. Og det er sandt, fordi på en måde, er det investeret.

Jeres Gamle Energi, jeres gamle selv, er investeret i sig selv. Det har ikke lyst til at tage af sted. Det ønsker at klæbe sig fast, endskønt vi har denne utrolige ting, kaldet Ny Energi, som kommer her. Mange forskellige planer af energi, energi på alle planer er i bevægelse – ikke blot på Jorden, for resten. Energi er i bevægelse lige nu, endog i de himmelske verdener, i de nære riger/verdener. Nogle af jer tager derud, især i løbet af jeres drømmevandringer. I véd noget er anderledes derude. Energi er i bevægelse. Energi flytter sig.

I kan lide at tage ud til de nære verdener, nogle af jer, til jeres eget lille rum. Nogle af jer har bygget små Tobias lignende hytter. Nogle af jer har smukke enge. Nogle få af jer har jeres egen specielle bakketop i de nære riger, og kan lide at tage derud for at slappe af. Men på det seneste, når I er taget derud – er det ikke så afslappende. På jeres nuttede lille bakketop, jeres tilflugtssted, som I tager ud til, blæser vindene nu. Nu kommer skyerne ind, uanset om I prøver på at fjerne dem, I siger, ”Det er min forbaskede virkelighed!” - og det begynder at regne, (latter) fordi I føler effekten af energi i bevægelse lige nu.

Lige nu er det næsten som om, på trods af at det kan være en klar solrig Ny Energi-følelses-form for dag, så kan skyerne komme ind. De gamle Energi skyer kan sætte en skygge på en ellers smuk Ny Energi dag – i det mindste giver det jer opfattelse af, at det er på den måde. Men nu, husk, at hvis I ekspandere jeres energi - forbi skyerne - hvad er der så?  Sol!  Ny Energi!

Det er en del af den dynamik som vi har lige nu - i energi i bevægelse. Alting kan for jer synes vendt på hovedet, ind og ud. I prøver på at få tag i jer selv, men ingenting synes at fungere. Det er naturligt. Det er passende. Det har at gøre med jeres egen personlige energi der flytter sig lige nu. Det har at gøre med de indre ændringer, sindes ændring og kroppens ændringer, som I går igennem.

Jeres krop, Shaumbra, lige nu – jeres krop vågner op. Den har været i sin egen form for dødvande eller sin egen form for en bevidst bedøvelsestilstand, hvor den ikke vidste hvad den skulle gøre. Det er derfor den ikke er blevet forynget, selvom den i virkeligheden véd hvordan den skal gøre det. Den vågner op lige nu. Den vågner op og indser, at den har sin egen foryngelses energi. Den véd, hvordan den skal være energetisk effektiv.

Jeres krop – lige nu, i dette øjeblik hvor jeg taler til jer – jeres krop, skriger faktisk op. Den kender den Ny Energi biologi – som ikke er fysisk, det er en bevidstheds egenskab – jeres Ny Energi biologi, er næsten som en parallel, næsten som en modpart nu, til jeres svære fysiske biologi. Den er lige der og jeres fysiske krop véd det. Den skriger på den. Den ønsker at integrere med den. Den ønsker at være sammen med den. Den véd, den kan heale sig selv på en helt ny måde. Så, jeres krop skriger, ”Hallo, er der nogen derude?” (latter) ”Kom ind. Jeg véd du er der, kom ind. Vær med mig nu i dette.”   Her er det, at vi endnu engang rammer ind i vores stopklodser. De er der. Ny Energi, ny bevidsthed, nye opfindelser, ny spiritualitet – alt dette er der, men hvordan får I det ind til dets endelige stadie, den sidste sammensmeltning. Hvordan får I det ind?

Sans Definition (Uden definition)

Et par lette trin… et par lette trin. Det første er, hvad Tobias taler om: Sans definition. At gå ud af sindet, gå hinsides, bagom sindet. For i det øjeblik I begynder at prøve på at give det ord, forsvinder det igen. Det er stadig der, det går blot ud af jeres bevidstheds virkelighed. I det øjeblik I prøver på at forme mentale tanker omkring det, forsvinder det. Det er en meget mærkelig gemmeleg det leger. Det er ikke fordi det ønsker det, men det ved bedre end at blive fanget ind af jeres sind. Så det vil ikke. Det véd ikke, hvordan det skal gå ind – ikke igennem hoveddøren i hvert fald. Det vil komme ind på en smuk måde, hvor sindet og jeres menneskelige begrænsninger ikke prøver på at kvæle det. Det kan ikke være spærret inde. Det kan ikke være indfanget. Det kan integreres, men det kan ikke – kan ikke blive kvalt.

Så dette er grunden til at det synes at forsvinde lige i det øjeblik, hvor det er meget tæt på, når I føler I er parate til et stort gennembrud. Når jeres sind forsøger at lægge sit net omkring det – så glider det væk. Ved at gå ind i, hvad Tobias kalder, rummet med ingen definition, åbenhed og renhed, hvor I kan forlænge jer selv, jeres bevidsthed, ind til det større udefinerbare af jer selv. Så kan disse to danse, så kan disse to gifte sig - og i det Nu-øjeblik kan de eksistere sammen.

Så vi vil tage derud. I har øvet jer, naturligvis, lavet jeres hjemmearbejde flittigt hver dag med Sans Definition – uden definition. Vi vil gå derud. Jodie, musik tak, på fløjten (nogle af tilhørerne siger uh – oh) ”Uh-Oh det er rigtigt! I skal være forberedt på dette! (Saint-Germain klukker) Nu, beder jeg om musik – uden du I forvejen er blevet advaret derom, min kære frøken moderator. Lyse toner… du vil vide nøjagtig hvad du skal spille. Jeg vil bevæge mine fingre i takt med dig, og også vejrtrækningen.

Så Shaumbra, tag en dyb indånding.

Og, jeg beder om musik, fordi musik i særdeleshed som den blev spillet i dag, er sans definition – uden definition.  Åben… meget åben.

Vi vil bruge musikken - så tillad jer selv at være dristige - og giv jer selv lov til at gå derud hvor der ikke er brug for definition.

(Fløjte musik begynder at lyde ud i lokalet…)

Bliv ved med vejrtrækningerne…

(Pause)

Vi vil nu bede vores tolv videnskabsfolk og Nikola Tesla om at være sammen med os. Lad os tage ud til de ydre verdener.

(Pause)

… hvor sindet ikke behøver at gå ud…

… lad nu jer selv ”vandre” derud…

(Pause)

Herude er der vidunderligt… perfekt…

(Pause)

Bliv ved med vejrtrækningen…

(lang pause, mens musikken spiller færdig)

Tusind tak.

Ser I, det er i virkeligheden ret enkelt. I behøver ikke at blive stresset over det, I behøver ikke stresse jer selv. Når engang I virkelig tillader jer selv at gå ud til dette hinsides… er det altså ikke så vanskeligt. I vil opdage at det er meget, meget fornyende, foryngende og forfriskende. Jeres tanker, jeres sind vil faktisk være taknemmelig for denne pause som I giver det. Den vil forstå, i løbet af ingen tid, at den overhovedet ikke behøver at kontrollere denne del hos jer. Den behøver ikke at forme et ord eller en tanker eller en ide om det.

I vil opdage, at der er så meget mere af jer end I nogensinde har fattet. Det har eksisteret i andre verdener, som I ikke havde tilgang til. Det har altid været der. Det har altid bare været denne halve vejrtrækning borte. Det synes somom det var millioner af lysår borte. Det synes somom I aldrig nogensinde har mødt jeres guddommelighed, så I skabte jeres egne falske guder. I skabte hvad I vil kalde falsk religion. I tilbad ting, såsom sjælepartnere. I tilbad ting, såsom krystaller. I prøvede alting, for I var så desperate og længtes så meget. Det syntes somom I aldrig nogensinde ville nå dertil. I har endog skabt nogle meget mærkelige koncepter om hvad guddommelighed er og hvad Gud var.

Nu tillader du dig selv at gå ind til det uidentificerede… dit eget udefinerede… dit eget udefinerede dig… idet du lærer at slippe behovet for at tillægge tanker eller strukturer om det. Du kommer virkelig til at kende dig selv - og når du kender dig selv, kender du alle svarene på hver eneste spørgsmål, hvert eneste af dine menneskelige aspekter nogensinde har stillet. Det er ganske enkelt, det er så smukt.

At bringe det tilbage

Nu til den næste del. Så – I går ind i disse verdener uden definition - og her eksisterer svarene. De er potentialer. De ligger neutralt eller slumrende. Alting her er tilgængeligt. Hele dette emne handler om - hvordan I henter dem tilbage hertil.

Først - må I være i stand til at tage derud. Hvis I aldrig kommer udover den Gamle Energi bevidsthed, vil I aldrig virkelig forstå, hvor let det kan blive bragt tilbage hertil. Så, erkendelse er det første trin – bevidst erkendelse om at det eksisterer. Bevidst erkendelse om at det eksisterer, måske ikke i en form som I forventede det skulle være i. Fordi, dette i sig selv er en begrænsning. Det eksisterer derude, men på en enkel – naiv, uskyldig og enkel måde - og derefter kan I bringe det tilbage hertil.

I siger, ”Men hvad er det jeg bringer tilbage? Jeg bliver nød til at vide, hvad der er i disse bokse og kasser og alt det andet jeg bringer tilbage.”  Nej… nej. Nu er du først fortabt. Det er så simpelt som at tage et åndedrag. Det er så enkelt, som den bevidste viden om, at du tillader det at komme ind i dit trygge rum. Hvis din energi ikke er sikker, vil det ikke komme ind. Tobias, og til en vis grad mig selv, har talt til jer om det i lange baner - omkring jeres trygge sted, jeres sikre rum. Ikke et som vi skaber for jer, jeres eget trygge rum.

Denne energi er Ny Energi. jeres nye bevidsthed er her, den er parat til at komme ind, men hvis I ikke har et trygt rum, et trygt hus; hvis I løber omkring, vilde og skøre og bekymrede og vrede og alt det der; hvis I bliver fodret af jeres seksuelle energivirus og derfor fodrer andre, har I ikke et trygt rum.

Hvis I ikke véd, hvordan I skal tage en dyb bevidst indånding, har I ikke et trygt sted. Hvis I ikke kan opretholde det dybe bevidste åndedrag – indåndingen af at kende jer selv, er også indåndingen af at acceptere jer selv – så har I ikke et trygt sted. Og uanset hvor hårdt I prøver på at bringe denne energi tilbage, vil det ikke være tilgængeligt, den har ikke lyst til at komme tilbage.

Så, det handler om erkendelsen; det handler om vejrtrækning og det handler om tryghed – tryghed som må accepteres af jer og Alt Der Er. Derefter er det parat og det kan blive bragt ind – meget enkelt. Meget enkelt. Det kan blive bragt ind, lige så let som at berøre det tredje øje med en finger. Enhver finger du ønsker.. (tilhørerne ler - da Saint-Germain først bruger sin langfinger og derefter en anden...) én finger - det er ikke så specielt - blot en finger eller jeres tredje øje.  I behøver ikke nødvendigvis at aktivere det, men det er erkendelseshandlingen - ”Jeg er parat til det.” Det fortæller, at I er parate til at bringe det ind her. I er parate til at acceptere det i jeres liv. I er parate til at kende det, at bringe det ind. Derefter, giv slip på det. Lad det udfolde sig, lad det ekspandere naturligt i jeres liv. Prøv ikke på at forcere det, hav ikke alle disse forventninger. Det vil komme ind på den smukkeste, enkleste og letteste måde.

Så enkelt er det, Shaumbra, enkelt – det har taget os syv år – men det er så enkelt. Og vi ønskede denne gruppe af videnskabsfolk og Tesla skulle befinde sig her i dag, for at forstå enkeltheden i det, at forstå det fysiske af Ny Energi, at det er absolut enkelt og autentisk. Gammel Energi er ikke autentisk. Jeg kunne gå ind i en hel Shoud omkring dette. Ny Energi er enkel og autentisk. I kan med stor lethed bringe det ind. Intet stress, ingen forventninger. Det er blot der. Derefter begynder det at integrere sig i jer, det begynder at integrere med alt hvad der sker inde i jer, enkelt og let. Igen, venligst slip forventningerne om hvad I tror det vil gøre. Hellere – vær opmærksom og vær en del af hvad det gør.

Gør noget

Så – dette fører os til den næste del af denne diskussion. I har lige bragt jeres Nye Energi ind – hvad så end det viser sig at være. Den er der nu. Den er i jeres virkelighed. Den er ikke længere en skygge, ikke længere en parallel. Den er nu integreret.

Så Shaumbra, vigtigt: Gør noget. Gør noget. Hvis energien blot sidder der, vil den enten falde i søvn, forsvinde ud af virkeliggørelsen eller den vil – i nogle tilfælde – implodere på jer. Ny Energi er energi i bevægelse. Foretag jer noget i jeres liv. Skriv en bog, start en forretning, løb et maraton – gør alt det ovenstående – men gør noget. Kom op af din lænestol. (nogen latter) Hvis du har en lazyboy (en form for komfortabel tilbagelænende stol) så smid den ud – i dag! Det er en symbolsk gestus af at slippe nogle af de gamle fedende måder at sidde ned på – uden at gøre noget. Shaumbra, kom op af lænestolen… ja, jeg sagde det virkelig!

Gør noget, Shaumbra. Foretag jer noget – Det er jer der vælger. Gør hvad der får jeres hjerte til at synge. Spil fløjte foran en gruppe. Skriv en bog og læg den ud til verden. Tag på vandretur gennem landet, som I aldrig har gjort før. Tag på autocamping og trav gennem sneen. Uanset hvad - men gør noget. Dette er den fantastiske og absolut afgørende tid til at tage jeres kreative energi i anvendelse.

Hold op med at brokke jer om jeres arbejde – sig op, hold op. Hold op med at fundere over hvor overfloden er – bring den ind. Hold op med at bruge jeres partner eller jeres børn som grund til jeres utilfredshed med jer selv. Dette er en billig grund. Og det er faktisk heller ikke særlig pænt.  Gør noget.

Jeg ved, at hver af jer har haft en drøm, noget I stræbte efter. En masse af jer har talt ret så meget foran andre mennesker, om de store ting I ville udrette. Så – nu, Gør det. Gør det. Bevæg energien indeni jer selv. Det tillader det nye at smelte, blande sig med alt I jer. Det tillader energien at forblive i bevægelse. Det tillader effektiviteten at komme ind. Gør noget. At brokke sig tæller ikke, det udrettet intet. Gør noget i jeres liv som først og fremmest tilfredsstiller jer og opfylder jer. I gør det ikke for andre mennesker. I gør det ikke af nogen som helst anden grund end det kreative udtryk eller manifestationen i energiens udvidelse.

Tobias, Kuthumi og jeg vil alle pointere dette, om og om igen. Gør noget lige nu, hvad som helst. Få energien integreret, sæt gang i den. Hvis I gør det, hvis I tillader denne energi at komme ind i jeres virkelighed, vil I opleve glæden og fuldendelsen. I vil bemærke, hvor let det fungerer og det flyder af sted, og I vil undre jer over, hvorfor vi ikke fortalte jer det tidligere. Og derefter vil vi fortælle jer – at vi faktisk fortalte jer, at i skulle gøre det tidligere. Så, Shaumbra, få energien i bevægelse.

Hjemmearbejde

Og en sidste ting her. Et sidste punkt – jeres hjemmearbejde – fra mig som jeres stedfortræder lærer. Jeres hjemmearbejde denne måned er en anelse usædvanlig, en anelse anderledes, men I vil kunne se skønheden i det: Inviter jer selv ud til middag. Blot jer alene. Gå ud – ikke derhjemme – gå ud på en restaurant. Inviter jer selv til middag. Tal med jer selv, måske ikke så højt, (latter) - men del oplevelsen af denne middag med jer selv.  Observer: Er det behageligt at være med jer selv eller ikke? Ja, have to stole der, ja absolut. Inviter jer selv til middag. I betaler, for resten... (megen latter) Find ud af hvordan det er, at være sammen med jer selv. Meget snart vil I synge ligesom jeg gjorde, ”Nobody does it better…” Ingen gør det bedre!

Jeg er Adamus Saint-Germain, og således er det.

 

Dansk oversættelse af Ninna Tune, Shaumbra

 

 

 

 

 

 

Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com  Alle rettigheder reserveret.

 

 

Tilbage

 


Copyright © 2004 - 2009 www.crystalflame.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Er der indhold på dette websted som andre har copyright på, bedes de kontakte webmaster