Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.

Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2005 - 2006 Klarheds Serien

Serien om Klarhed - Shoud 5

”Skygge Selv og Potentialer– med Tobias kanaliseret af Geoffrey Hoppe - Spørgsmål og Svar
Præsenteret ved Crimson Circle 17. december 2005


Og således, Shaumbra, fortsætter vi med de mange energipotentialer ved dette møde… ligesom med sangen… mange stemmer... nogle går i den samme retning og andre gør ikke (meget latter fra publikum)… men, alle er udtryk for sig selv… ligesom der er i jer… mange, mange forskellige udtryk. I har kun vist eller udtrykt ét. Men et af kendetegnene ved det Nye Energi-menneske er, at lærer, at de kan være mere end en enkelt defineret identitet. De kan være mange.
Der er en konkret ting som I kan foretage jer nu, ved at begynde at arbejde med energien af ”skyggepotentialerne”. Når der opstår et problem eller en udfordring i jeres liv, hvor I er tvunget til at tage en beslutning, forsøge at vælge, prøve at finde en vej gennem problemet, så prøv at overveje mange forskellige muligheder, mange forskellige måder at håndtere det samme problem på, i stedet for bare at overveje et enkelt potentiale og forsøge at presse det igennem. Se på grundenergien i det problem der kommer ind i dit liv.
Måske er der et problem med jeres bil. Måske er der et problem med noget derhjemme eller på arbejdet. Tænk over selve problemets energi. Tænk over, hvordan det på en måde er en illusion, om end meget virkelig. Men tænk over, hvordan det også kan placeres i en anden dimension, placeres i en anden tilstand af virkeligheden og hvorved problemet kan forsvinde. Eller tænk over forskellige måder at håndtere problemet på.
Problemer og udfordringer optræder oftest som vækst muligheder. Tænk over de mange forskellige måder at gå til selve problemet på. Tænk over, hvordan I kan vokse uden at behøve at kæmpe jer vej igennem det. Hele dette begreb med ”skyggepotentialer” eller virkeligheder, påvirker jeres fysiske legeme, påvirker jeres mentale og fantasilegeme, påvirker hele den måde I lever på. I er ikke længere defineret af en enkelt virkeligheds kilde.
Og med dette vil det glæde os at tage imod jeres spørgsmål.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 1 (fra Internettet, læst af Linda): Kære Tobias, for ti år siden kom jeg ud for en ulykke der ændrede forløbet af mit liv. Siden da har jeg haft ondt i min hofte fra tid til anden, men på det sidste har det gjort ondt ret ofte og ret intenst. Har du nogen kommentarer til det? Tusind tak.
TOBIAS: Sandelig… en fysisk ulykke som den du var involveret i, vil få sine… hvad skal man sige… kan skabe problemer senere i det faktiske fysiske legeme. Og her er et vidunderligt tidspunkt til at bringe hele begrebet med ”skyggebiologien” ind i dit liv, ind i din virkelighed. Du udtrykker det sårede eller skadede fysiske selv. Men bag det, ventende i skyggerne eller sovende, eksisterer det fuldt helbredte og genoprettede fysiske selv. Lad dette aspekt træde frem nu for at erstatte det skadede aspekt.
Kroppen véd hvordan den skal helbrede sig selv. Den besidder alle potentialerne. Og du bringer dette ind. Men, du kan ikke presse det ind ej heller beordre det ind eller læse dig til metoden til at bringe det ind. Du bringer det ind ved at ændre dine trossystemer om hvordan kroppen helbreder sig selv… ændre dine trossystemer om det at ældes… gå bogstaveligt talt tilbage til energien fra denne ulykke du var involveret i… se på den, for at finde ud af hvilken dynamik og trossystem der bragte det ind til at begynde med… derefter… ganske enkelt indånd en mere passende biologi… en hofte der er blevet udskiftet..
Derudover, kig på dine trossystemer omkring videnskab og medicin, om hvordan kroppen helbreder sig selv. Den måde hvorpå den medicinske videnskab forstår helbredelse på på nuværende tidspunkt, er kun én enkelt af mange forskellige veje til helbredelse. Så brug dette tilfælde som du har her, til at lege lidt, til at opnå frihed fra det som har holdt dig tilbage. Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 2 (kvinde ved mikrofonen): Glædelig jul… jeg er på en måde blevet mørbanket af nogle bølger af sorg og jeg kan ikke finde ud af hvor de kommer fra.
TOBIAS: Sandelig… først og fremmest vil vi besvare spøgsmålet, men vi vil også spørge dig… du siger, at du ikke kan forstå, hvor det kommer fra. Men det kan du så faktisk. Det kommer fra en masse forskellige planer. Men det vil være meget vigtigt for dig, ikke blot at høre vores ord, men at gå ind i dig selv og finde ud af, hvor disse overvældende sorgfølelser kommer fra.
Generelt, så er det du oplever ikke din egen sorg, selvom den prøver at narre dig til at bilde dig ind at den er det. Den prøver at narre dig til at forestille dig at den er baseret på tidligere traumatiske oplevelser. At den er baseret på tidligere livstider, hvor du har haft det svært. Og den narrer dig til at tro, at det er på grund af visse begivenheder og situationer fra denne livstid, der har været traumatiske. Så den narrer dig på sin vis.
Det du i virkeligheden gør, er at opsamle en overordnet sorg fra menneskeheden. Du lider bogstaveligt talt for andre, fordi du tidligere har svoret at hjælpe og tjene andre og dit trossystem har derfor også været fokuseret omkring det begreb at det var nødvendigt for dig at lide. Nu fortsætter du med at samle menneskehedens sorg op.
Du vil føle dig meget udsat og meget nøgen uden denne fortsatte tilknytning til menneskehedens sorg. Du kommer til at føle det somom du ikke udfører dit arbejde her på Jorden - ved at bære denne byrde. Det er derfor du på en måde narrer dig selv til at tro at det er din egen sorg. Og du forsøger at konfrontere dig med det og helbrede det fra dette udgangspunkt. Du forsøger at konfrontere det, som et behov for at reparere dig selv. Og det er det slet ikke.
Det eneste vi siger du skal gøre er, at give slip på begrebet om at du skal sørge på menneskehedens vegne. Lad dem nyde deres sorg i fred. Du behøver ikke at gøre det for dem. Der kommer et punkt hvor de bevæger sig ud over dette, at behøve at sørge og lide eller eksistere i smerte.
Vær et fuldt balanceret og fuldt strålende eksempel for andre. Det er sådan du bedst tjener dit formål resten af dine dage her på Jorden i denne livstid. Det er sådan du kan give slip på nogle af de gamle tilknytninger og sådan du konkret kan gå ind i en energi som sorg, der basalt set lyver for dig eller narrer dig til at tro, at det er dit eget, ser du. Og du bruger megen tid og energi på at arbejde med disse ting, som i virkeligheden ikke er dine.
Så mange hilsener og glædelig ferie… vi mener at det er mere politisk korrekt end glædelig jul.  (Latter fra publikum).
SHAUMBRA 2: Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 3 (fra Internettet, læst af Linda): Kære Tobias, jeg har et presserende spørgsmål. I sin essens er det; hvad er kærlighed? Grunden til at det er presserende er som følger: Jeg har for nyligt mødt en kvinde, der påstår hun er legemliggørelsen af Quan Yin. Hun fortalte mig at jeg, uligt andre mennesker, er født uden et hjerte og uden kærlighed og at jeg er her på Jorden for at lære at elske. Vil du være sød at fortælle mig om dette er sandt? Hvis det er sandt, vil jeg virkelig gerne vide, hvorfor jeg skulle blive født uden evne til et kærligt hjerte, som andre mennesker har. Og om nogle Shaumbra koncepter kan hjælpe mig til at udvikle denne evne? Mest af alt vil jeg gerne vide - hvad kærlighed er. Mange tak.
TOBIAS: Sandelig… et meget sammenfiltret net af energi vi har her! (nogen latter fra publikum). Først og fremmest er det ekstremt vigtigt ikke bare at godtage, hvad andre fortæller dig. Og vi har sagt det igen og igen – Shaumbra, hold op med at gå til synske. Hold op med at gå til dem der tilbyder den her slags, for de ser kun et enkelt aspekt af jer. Det er ikke fordi det menneske der har fortalt dig dette tager fejl. Men hun ser den del af dig, der… det vi ville kalde ”skyggepotentiale”, der ikke forstår kærlighed, ikke kender kærlighed eller måske i en alternativ virkelighed ikke engang blev født med et i citationstegn ”hjerte”, som du siger.
Men det er ikke den du virkelig er. Det er et potentiale. Det er ikke engang den du udtrykker i denne livstid. Så læg alt det væk, du har hørt fra andre. Gå ind i dig selv, og mens du går ind i dig selv, så se på hvorfor du ville tiltrække dig denne energi i dit liv. Det fodrer dig på en eller anden måde, gør det ikke, at få fortalt at du ikke har et hjerte, at du ikke forstår kærlighed? Hvordan fodrer det dig? Hvad er det egentlig det gør? På en måde kan man sige, at det hjælper dig til at gå dybere ind og udforske kærlighedens sande natur.
Og iøvrigt er der ingen mulighed for at vi kan forklare det med vore egne ord. Der er blevet skrevet om det, sunget om det igennem hele menneskehedens tidsaldre, at prøve at forstå kærlighed. Du kommer aldrig til at forstå kærlighed fortalt med de ord som endog vi vil kunne formulere, ligesom du aldrig kommer til at forstå Gud. Du kan ikke tænke dig vej til at forstå Gud eller kærlighed. Det ER ganske enkelt. Det er en erfaring. Vi kan ikke sige mere om det, andet end at give dig friheden i dit liv til at gå ud og erfare den selv, og se hvordan det er. Men prøv at se på hvorfor du tillader folk at komme ind i dit liv og at blive fodret af den energi, der fortæller dig, at du er hjerteløs… sandelig. Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 4 (kvinde ved mikrofonen): Tobias, for nyligt i et ”Spørgsmål og svar” talte du om dyrearterne der ville forlade Jorden ved ”kvante-springet”. Og mit spørgsmål er – hvorfor sker dette? Hvilke arter vil det påvirke? Og er det det, som sker med isbjørnene og andre dyr, der bliver påvirket af den globale opvarmning?
TOBIAS: Vi kommer til at diskutere både dyr, kæledyr og hvordan de relaterer både til mennesker og til Gaia ved vores næste møde. Men vi kan sige lidt om det nu.
Dyr – det I kalder dyr, disse vidunderlige væsner, som er i en fysisk krop – var her som en slags energiholdere for Gaia. Efterhånden som Jordens bevidsthed ændres og især nu, hvor den Nye Energi kommer ind, forstår de i deres arts sans eller gruppe sans, kan man sige, at de kan give slip på den rolle de har haft. De behøver ikke være her længere og holde energien for menneskeheden eller endda for Gaia. Så I kommer til at se mange af disse forskellige racer uddø. De vil imidlertid blive erstattet af en højere udviklet form for energetisk dyrisk væsen, der kommer til Jorden, noget der har et tættere bevidstheds forbindelse til Gaia.
Ser I, på dette tidspunkt er mange af dyrene… deres energi er baseret i respons til de menneskelige behov og reaktionen på dualiteten. I ser dyreriget agere på mange måder ligesom menneskeheden. De påtager sig maskuline og feminine roller. De kæmper for føden. De er meget beskyttende overfor sig selv og deres familie. De genspejler på mange måder ting, der har at gøre med det menneskelige selv.
Så efterhånden som mennesket forandrer sig, vil dyrene også forandre sig. Og se ikke på dette med tungt hjerte. Se det som om det på en måde er en frihed eller forløsning, som de har. De ønsker også at udvikle sig. Deres arter ønsker at udvikle sig.
Isbjørnene, som du taler om, vil udvikle sig til en anderledes artsform. Fugle som forlader planeten udvikler sig til forskellige arter med en anden resonans. Man kan sige at den skaldede ørn næsten var uddød på et tidspunkt. Og det der skete var at den ændrede sin energetiske dynamik og sin bevidsthed, så den nye art af ørne der kommer ind, energetisk er meget anderledes. De kan stadig have mange lignende biologiske aspekter, men der er noget anderledes ved dem, som selv de som tager sig af dyrelivet vil fortælle jer - de er meget anderledes.
Det er det samme med mennesker. De nye, de nye spædbørn der kommer ind, er meget anderledes end menneskene for en eller to generationer siden. Så det er en naturlig udvikling. Ær det… i sandhed ær det.
SHAUMBRA 4: Tak.
LINDA: Dette her er ikke et særlig juleagtigt spørgsmål, men det repræsenterer et antal af lignende spørgsmål, der er blevet stillet.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 5 (læst af Linda): Tak fordi I vælger mit spørgsmål. Jeg har følt mig ret desperat i månedsvis – frygt, nervøsitet, depression og en dyb følelse af… føler mig fortabt og at leve et liv uden formål. Jeg føler at der er noget inden i mig der er ved at dø. Jeg har lavet ”ingenting” i mange måneder… og jeg er bange. Jeg er bange for at jeg kommer til at manifestere et liv uden indhold. Jeg vil gerne have succes som et menneskeligt og åndeligt væsen. Hvad kan jeg gøre, og hvad ser du for mig?
TOBIAS: Sandelig… dette spørgsmål bliver stillet på vegne af rigtigt mange Shaumbra, der befinder sig på dette opvågnings-stadie, som vi har nævnt tidligere i dag – føler sig temmelig groggy, føler sig temmelig overvældet over alt det der foregår. Det der sker, er at du er ved at miste din gamle identitet. Du er bogstaveligt talt ved at dø, dit gamle selv, mens du befinder dig i din fysiske krop. En del af panikken og nervøsiteten kommer af at give slip på alt det du troede du var – alle dine mål, dine ambitioner og især dine forventninger til dig selv. Forventningerne er en tung overlejring, som du til dels selv har bragt ind i denne livstid. Meget af det er blevet lært dig af dine forældre og lærere, dele af det blev påført dig eller intensiveret af massebevidstheden.
Så du havde hele denne opfattelse af, hvem du troede det var meningen, du skulle være. Og du opdager, at det er ved at forsvinde. Du forsøger desperat at holde fast i noget du ikke længere kan holde fast i. Det bedste er virkeligt at give fuldstændigt slip… give fuldstændigt slip. Og Shaumbra er bange for at gøre dette, fordi de tror, at hvis de gør det, vil de blive skøre, vil de gå fallit, vil de miste alt hvad de har. Men se… der er I på vej hen alligevel (latter fra publikum).
Når du giver slip på de overliggende definerede sæt af virkeligheder, som du lever i, når du først giver slip, så vil det give dig friheden til at opdage, at der er så meget mere. Lige nu føler du, at du vandrer gennem en øde ørken uden nogen form for ressourcer og uden værktøj og dette liv - den intense varme fra solen, og rejsens besværligheder – æder sig langsomt ind på dig. Og gør det, på sin vis.
Men når du giver slip på alle forventningerne, alt det du troede du var, så opdager du måske, at du slet ikke vandrede i en ørken alligevel. Måske var det en frodig skov. Måske sad du på en sø. Men ser du, måske gjorde du det hele på samme tid.
Det er en meget, meget svær ting. Vi har sagt til Shaumbra, at dette er den sværeste livstid I nogensinde vil opleve, fordi I er ved at vågne… fordi I er mere bevidste end nogensinde før… fordi I ikke bare overlever… fordi I ikke har tyngden af de overlejringer, I før har haft. Og på en måde føles det faktisk somom alt er ved at blive flået i stykker.
Nu er udfordringen der – kan du bare give slip? Tør du stole på dig selv, din spirit? Kan du have så meget medfølelse for den du er – den samme medfølelse som spirit har til dig, den samme accept – at du bare kan give slip? Ah, vi ved, at det er et meget skræmmende øjeblik. Du føler, at hvis du giver slip, vil du styrte ned fra klippen, banke ind i klippens sider, hamre ind i træer, så du mister al følelse af kontrol. Og i et øjeblik kan det virke sådan. Det kan virke somom alt giver efter under dig.
Men deri ligger der et guddommeligt øjeblik. Og i dette guddommelige øjeblik vil du opleve, at der eksisterede en sådan verden af Selv og Ånd, som du ikke fik med. Du vil opdage, at du kan udvide dig ind i dette fantastiske nye rum, af hvem du er. Så vi er glade for at du stillede dette spørgsmål, fordi der er så mange Shaumbra, der gennemgår dette lige nu. Du er ikke alene i denne proces. Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 6 (mand ved mikrofonen): Hej Tobias… jeg har ikke noget spørgsmål endnu, men det er… jeg har et spørgsmål, men jeg ved ikke hvad det er endnu. Jeg er her, fordi det fodrer mig at være heroppe (latter fra publikum). Jeg er her fordi… jeg ved det ikke. Det der også fodrer mig, er ikke at følge reglerne… det holder mig helt vildt i gang (mere latter)… og at fantasere… og ja mest af alt, at lange ud efter religion… fodrer mig bare rigtigt meget. Så, du ved, det har jeg fortalt til nogen allerede. Men for ikke så længe siden i Vancouver var jeg på vej ned af gaden. Jeg drejede rundt om hjørnet af hvad der plejer at være en stor kristen bygning… det kaldes en katedral. Og jeg så ikke nogen bygning. Den var væk. Og den lignede bare en kæmpe filipens. Den var bare som en stor grim bums. Og jeg havde bare lyst til, du ved, at klemme materien ud af den, du ved (mere latter)… og jeg var i den energi som virkelig, virkelig den-jeg-er energi. Og du ved, pludselig blev det bare ligesom… det blev alt sammen suget ud af mig. Jeg blev ligesom, fordi jeg tror jeg transcenderede… du ved, jeg skabte religionerne. Jeg skabte dem, du ved. Og jeg har transcenderet dem. Og jeg tror det er derfor jeg skabte dem. Jeg kan bare have det sjovt, du ved, med at transcendere al den giftige energi som religionerne er, eller religion er.
LINDA: Hvad er dit spørgsmål?
SHAUMBRA 6: Ja, det kommer jeg til. Og jeg ville bare gerne vide… jeg tror jeg har et spørgsmål. Jeg vil bare… ja, er der en anden grund til hvorfor, okay, jeg skabte religionerne… fordi jeg gerne ville lege med dem og transcendere deres energi? Men er der noget andet… for jeg tror der er noget andet? Der er mere end det. Kan du sige mere om det? Og for øvrigt, jeg ved, at for 2000 år siden drak vi ikke vin sammen, for vi mødtes ikke ansigt til ansigt. Og derfor bragte jeg dig noget vin (mere latter fra publikum). Tak.
TOBIAS: Svaret på dette vil være bare at trække vejret (meget mere latter fra publikum). Og et alternativt svar er – du har allerede svarene i dig selv, Græshopper (mere latter).
SHAUMBRA 6: Er det det?
TOBIAS: Sandelig.
SHAUMBRA 6: Tak.
LINDA: Okay, tilbage til det her…
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 7 (fra Internettet, læst af Linda): Kære Tobias, hvad er forskellen på mørke og ondskab?
TOBIAS: Det er et ganske udmærket spørgsmål og et der er svært at svare kort på som nu. Men mørke er en naturlig eksisterende energi, der er en del af dualitetsverdenen. Det er en energi, der er – hvordan kan det siges - som faktisk er en del af helheden, men hjælper lyset til at forstå sig selv. Der er ikke noget dårligt ved mørket. Det er bare en modsatrettet kraft. Det fungerer faktisk i harmoni med det I kalder lyset.
Det man nu kalder ondskab, mener vi må være det uafbalancerede eller ubalancerede mørke. Ondskab er, når man tager energien ud i ekstremer og man konkret forsøger at lukke dets partner, lyset, ude. Det bliver opslugt af sig selv og tror kun på sig selv. Det bliver yderst selvcentreret og det begynder at fordreje og sløre sit forhold til lyset. På sin vis vil det fornægte lyset for at pumpe sig selv op.
Ligesom man har den ubalancerede energi af mørket kaldet ”ondskab”, har man også en ubalanceret energi af lyset, tro det eller ej. Der er en energi af lyset der fornægter mørket, der udelukkende finder tryghed og glæde i sig selv, der lader som om det både er begyndelsen og enden og som vil tage alting til sig selv. Det er også en ubalance. Nøjagtigt som ondskab er til mørket, er der denne anden side af lyset.
Det handler om at forstå at de to – lyset og mørket – begge har ret til deres eksistens. Og begge arbejder de sammen i harmoni i et dualitets-scenarie. Når man bevæger sig ud af dualiteten, har man ikke længere de modsatrettede kræfter, lys og mørke og ondskab kan derfor ikke eksistere i helt ren Ny Energi.
LINDA: Vil du navngive det andet element som du ikke navngav?
TOBIAS: Ikke på nuværende tidspunkt.
LINDA: Nåh…
TOBIAS: Der… nej.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 8 (kvinde ved mikrofonen): Hej Tobias, mit navn er Norma. Og jeg står her i dag, fordi jeg gerne vil give en gave her ved juletid, til min medarbejder og nyfundne ven. Så mit spørgsmål er fra hende, da hun lige har mistet sin kære bror. Spørgsmålet er – Tony, min kære bror, jeg elsker dig og savner dig forfærdeligt meget. Mit hjerte længes efter at vide hvorfor du forlod os. Vær sød at hjælpe mig med at forstå. Og, er det dig der hele tiden laver numre med mig? (nogen latter).
TOBIAS: Vi bliver nødt til at dobbelttjekke dette her (pause). Vi kan ikke… vi er kede af det, men der er ikke nogen direkte forbindelse til denne kære, for de er – hvad skal man sige – i de andre sfærer, hvor de beskæftiger sig med ting der forhindrer os i at få direkte kontakt. Men det vi ser og føler her, er at denne kære tog af sted, fordi det var tiden. Når man opfylder sit mål her på Jorden - er der i sandhed ingen død. Der er ingen endelighed og alle kommer før eller siden til at opleve det. Men denne kære følte det var tid at komme videre. De havde opnået og gjort alt hvad de ville i denne livstid. De vil, som vi ser det her, vælge at komme tilbage om cirka 4-5 år, i en helt Ny Energi form for situation. Denne kære, denne Tony, er ikke den der laver numre her. Han er for optaget på den anden side. Det er ikke det den energi handler om.
SHAUMBRA 8: Tak skal du have.
TOBIAS: Selv tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 9 (fra Internettet, læst af Linda): Hej kære Tobias, du har talt om et betydeligt kvante-spring i september 2007. Hvordan vil det blive og hvordan vil det påvirke os og de mennesker vi er her for at hjælpe?
TOBIAS: Sandelig… vi har været inde på dette i detaljer tidligere. Og vi ved der er mange andre spørgsmål i dag, så vi vil opsætte dette spørgsmål med at sige, at du måske vil have lyst til at lytte til det møde, hvor det blev grundigt diskuteret. Men vi vil diskutere det en anelse her.
”Kvante-springet” i 2007 er igen ikke en dato, der er fastsat af historikere. Det var ikke en dato der blev forudsagt af profeter. Det er en dato, der er opstået fra menneskehedens bevidsthed. Det betyder at den er parat til at bevæge sig udover den lineære vej. Den er klar til… i stedet for at energien følger sin egen vej, baseret på tidligere erfaringer, vil den tage ufattelige nye retninger.
Det er et potentiale. Det er ikke sikkert, det bliver en realitet for alle. På denne dato i september, d. 18. 2007, er det ikke sådan at alt forandrer sig med det samme. Strømmen vil ikke forsvinde… sandsynligvis ikke! Jorden vil ikke stå stille. Livet vil fortsætte. Men det der sker, er at et helt nyt sæt af potentialer vil blive tilføjet til det sæt af potentialer, som mennesket er i stand til at erfare. I vil opdage, at I får større frihed. I vil have større kraft. I vil få større indsigt, hvis I vælger det.
Så man kan næsten sige, at der kommer et helt nyt sæt gaver og venter på jer, hvis I er i stand til at opdage dem og I ønsker at bringe det ind i jeres liv. I behøver ikke følge en langsommelig vej til indsigt og udvikling. Fra det personlige standpunkt vil jeres fremtid på sin vis ligge fuldstændig åben. Jeres fremtid vil ligge åben, fordi jeres fortid er blevet healet. Så på en måde kan man sige at det er helt op til jer og hvad I ønsker at opleve. Men efter denne dato vil I have mange flere potentialer.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 10 (mand ved mikrofonen): Hej Tobias, mit spørgsmål er delt op i to. Vi har lige fået en baby, en nyfødt. Og jeg ved, at der også er andre Shaumbra par der er i gang med at få børn. Og jeg tænkte på om du kunne give os lidt information og nogle potentialer omkring de nye spædbørn der bliver født som denne. Og det andet spørgsmålet er – jeg ved, at du også har været meget nær og har haft en personlig interesse i specielt dette barn. Og jeg vil gerne, hvis du også vil fortælle lidt om dette forhold.
TOBIAS: Sandelig… børnene der kommer ind nu… og vi taler her specifikt om de børn, eller – jeg hader at kalde dem børn, de er vidunderlige engle – englene der kommer ind og bliver født nu, især dem af Shaumbra, de kommer ind med meget klar karma. Med andre ord, de har enten aldrig været på Jorden før, så de har ikke haft erfaringen med at opbygge karma, eller de har været på Jorden før og har udført renselse nok i livstider eller mellem livstider, så de kommer hovedsagelig klare ind. Det er derfor vi kalder dem ”krystaller”. Og de kommer meget friske og meget klare ind. De kommer ind uden en masse tunge byrder.
Lige præcis jeres barn har været på Jorden før. Han har haft et antal forskellige livstider, men ikke – hvad kan man sige – ikke så mange, at det tynger ham ned. Men han har gjort et fantastisk stykke arbejde, særligt i de andre sfærer, også med jeres vejledning og assistance. Så han kommer ind meget, meget klar.
Så, fordi der ikke er en hel masse forudbestemte opfattelser og ideer, vil I erfare, at de vil være meget åbne, men også meget følsomme. De vil have behov for hele tiden at blive passet og blive bekræftet, især når de begynder at relatere sig til og lege med andre børn, fordi de vil se, at der er noget der er anderledes ved dem selv, som der ikke er hos de andre børn. De vil være hurtige til at lære, men de vil blive yderst frustrerede over det nuværende uddannelsessystem. Så I vil ønske, have brug for at finde nogle alternativer, for hvis ikke, vil en ”krystal”, der bliver undertrykt og holdt tilbage, komme til at skabe kaos i deres eget liv, bare for at holde sig i gang, bare for at holde sig beskæftiget. De vil trække sig ind i sig selv, og de har behov for at udtrykke sig fuldt ud af til. 
Så denne kære, der er kommet ind i jeres liv, vil komme til – vi vil ikke sige for meget her, da det jo vil ødelægge overraskelsen (nogen latter) – men han er helt bestemt kommet for at blive en lærer. Og dette mener vi både i overført og bogstavelig forstand. Han vil komme til at hjælpe andre med at forstå, hvordan de bliver energi-effektive i deres liv. Det kommer til at manifestere sig på en række forskellige måder. Han kommer til… har potentialet til at udføre denne energieffektivitet både på spirituel vis og praktisk mekanisk vis.
”Krystalbørnene” der kommer ind, har evnerne til at se ud over barriererne og begrænsningerne, fordi de ikke bærer disse ting med dem.. Så lyt til dem, sørg for at de bliver stimuleret nok, sørg for at følge med deres behov for at lære og vokse og til virkeligt at udtrykke sig selv. Tak.
LINDA: Dette er meningen det skal være det sidste spørgsmål, men jeg ved, at det er det ikke, så jeg giver dig bare tidsmarkøren (nogen latter). Sådan.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 11 (mand ved mikrofonen): Hej Tobias, vi arbejder med vores brønd. Og vi har arbejdet med blomsteressens og kærlighed og vores engle. Og vi spekulerer bare på, om der er andet vi kan gøre eller skal vi bare være tålmodige og selv lade det komme i balance.
TOBIAS: Sandelig… du har allerede givet dig selv svaret.
SHAUMBRA 11: Retfærdigt…
TOBIAS: Det er nogle gange vigtigt at – hvad skal man sige – du skaber dit sikre rum for dig selv, uden frygt og uden begrænsning, uden at forsøge at holde visse energier ude. Et sikkert rum er at være i det perfekte nu-øjeblik, og forstå at alt naturligt afbalancerer sig selv. Det er det sikre rum. Så du har dette for dig selv.
Så vil enhver energi der kommer ind i din virkelighed eller potentielle virkeligheder eller mangfoldige virkeligheder derfor afbalancere sig selv til din balance… ser du… meget enkelt princip. Alt der kommer ind afbalancerer sig selv til din balance. Så du bliver i dit sikre rum, alt hvad der kommer ind er sikkert. Det er en meget naturlig, naturlig proces.
Mennesker, selv Shaumbra, har en tendens til at forstyrre processen. De begynder at flikke det sammen. De begynder faktisk at putte deres egne formål og deres egen frygt ind i den. Blomsteressenser og krystalarbejde og mange af disse energimetoder er vidunderlige.
Men der er en mere effektiv måde at gøre det på, en klar måde at gøre det på - og det er at blive i dit sikre rum, hvor ”sikker” betyder åben, accepterende, kærlig, vidende, at du er sikker hvert øjeblik, og så lade alting komme ind og afbalancere sig efter dig… ser du. Hvis du prøver at omskabe balancen eller forsøger at ændre balancen f.eks. gennem brug af påkaldelser, så forskubber du en naturlig proces. Den vil modsvare dig. Den vil sige ”Aha, vi kan se, at denne person nu vil have balancen til at være anderledes”. Så den vil reagere på dig, men måske er det ikke den mest effektive eller den mest passende måde for dig.
Nogen gange vil vi ønske at Shaumbra ville droppe alle disse metoder, alle disse ting som de gør, fordi de af og til går ind i den Gamle Energi, de går til hjernen og specielt kommer de til at gå ind i deres frygt. Duer et naturligt healende og afbalancerende væsen. Alt hvad der kommer ind i dig, vil afbalancere sig selv til dig… simpel fysik. Tak.
SHAUMBRA 11: Tak skal du have.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 12 (fra Internettet, læst af Linda): Tobias, min søster er blevet diagnosticeret med lungekræft på 4. stadie. Det er en utrolig svær situation. Kan du give mig lidt viden og støtte omkring dette?
TOBIAS: Sandelig… vi vil give dig det allersværeste svar. Men det er også det mest velsignede. Hav medfølelse, ær hende for det hun gennemgår. Det er ikke udelukkende en dårlig ting. Du ser på det på den måde, men det er en oplevelse hun giver sig selv, om end en svær én. Er du i stand til at ære det på samme måde som Spirit, Alt Der Er, i dette øjeblik ærer det hun giver sig selv? Er du i stand til at være i den energi og forstå at den er kærlig, at det er en gave hun giver sig selv. Og den største gave du kan give dig selv - er at have medfølelse.
Og det er så svært, Shaumbra, fordi vi ved at du elsker andre mennesker. Vi ved du bærer på deres smerte. Men kan du løfte dig op til det næste plan af forståelse - og have medfølelse. Ja, der vil være dele af dig, der sørger. Fornægt det ikke. Forsøg ikke at undertrykke det eller holde det nede. Men kan du også bringe medfølelse ind i blandingen lige nu? Det er en svær ting for dig og for alle Shaumbra. Men du vil komme til at opdage nogle nye ting, nogle nye måder energi arbejder på, hvis du kan nå til dette punkt.
Vi vil tage endnu et spørgsmål.
LINDA: Selvfølgelig. (nogen latter)
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 13 (mand ved mikrofonen): Det var heldigt. Jeg ville have haft stillet et andet spørgsmål, men dette her kom til mig lige nu. Så det vil jeg stille. Hvor kommer jeg helt specielt fra, og hvad er relevansen, sammenhængen med det jeg laver nu?
TOBIAS: Sandelig… det kunne blive et meget langt svar. Men lad os give dig den korte version. Du – og alle mennesker – kommer fra Kilden, fra Enheden. Du er et udtryk af Spirit med en hel egen og unik identitet. Du er også Gud. Men du gav – du, Gud – gav dig selv en gave af individuel identitet. Du er en del af helheden, men du er hel i dig selv, ser du. Det virker som en modsigelse eller et paradoks, men det er det overhovedet ikke. Du er en del af altings stof eller mønster, forbundet med enhver anden energi. Men alligevel er du i dig selv helhed og fuldstændig. Du kan faktisk give slip på forbindelsen til alt andet og stadig være hel og komplet i dig selv. Så det er i sandhed, hvor du kom fra.
Og da du kom ind i Jordens sfærer, ind i denne virkelighed, kom du faktisk ind gennem Metatrons hus. Der var 144.000 arketypiske portaler, eller det man kalder ”ærkeengle”. Og du kom igennem Metatrons. Det er din spirituelle familie. Det er det du har været knyttet til i dine livstider, så vel som når du ikke er fysisk her på Jorden. Men du kommer også til det punkt nu, hvor det bestemte bånd du har til Metatron forløses, så du kan begynde at favne alle de andre ærkeengles energier. Du behøver ikke længere at definere dig selv som et Metatron-isk familiemedlem. Du kan blive alt. Det er et sandt tegn på en der er i udvikling, når man kan give slip på familietilknytningen.
SHAUMBRA 13: Tak.
TOBIAS: Vi tror der stadig er et mere.
LINDA: Det er tid til festen. Hvad er der galt med dig? (latter fra publikum) Kan du ikke fornemme længslen efter mad og drikke?
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 14 (fra Internettet, læst af Linda): Hvad er der i vejen med mig når det drejer sig om kærlighed og sex? Har du en besked til mig?
TOBIAS: Sandelig… sandelig.
LINDA: Det er spørgsmålet.
TOBIAS: Åh, vi troede det var en personlig… (meget latter fra publikum)
Kærlighed og sex… kærlighed og sex… to af de stærkeste overlejringer af alle på Jorden lige nu, to af de stærkeste former for hypnose. De er begge, som du ved, stærkt relaterede til hinanden. De er begge årsag til stor nydelse og glæde og begge årsag til det mørkeste af alt mørke man overhovedet kan gå ind i.
De er det vi vil kalde rene energikilder, begge to. Ingen af dem er fysiske eller ikke-fysiske. De er simpelthen energikilder. Og vi vil komme detaljeret ind på disse på vores næste workshop om seksuelle energier. Vi vil undersøge hvad energi er til at begynde med… hvordan den bruges… og hvordan den bliver manifesteret… hvordan den bliver misbrugt… og hvordan disse to ting, kærlighed og sex, kan blive brugt til at kontrollere andre. De kan bruges til at tryllebinde andre. De kan bruges til at manipulere og stjæle energi. Eller de kan bruges til den totale frigørelse af sig selv.
Disse to energier er gaver. De er velsignelser og de er forbandelser på samme tid. Så vi kommer meget mere detaljeret ind på dette. Men forstå, at når du ser på hvad der fodrer dig, så se på det fra kærlighedens standpunkt. Og se på hvordan du har dit eget forhold, dine egne følelser og opfattelser omkring sex, og hvordan disse to problemer også kan være nogle af de vigtigste ting der holder dig tilbage nu.
Et af dem blev også stillet i et foregående spørgsmål – hvad er kærlighed? Og vi ønsker ikke at besvare det, for det vil igen blive et forsøg på at definere det. Og I kommer alle til at finde en hel ny betydning af kærlighed i jeres liv i de næstkommende år, en hel ny betydning, der total rydder alt hvad I troede kærlighed var af vejen.
Så med dette, Shaumbra, er det blevet tid til at feste. Det er tid til at nyde livet.
Og sådan er det!

 

 

 

 

 

 

 

Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com  Alle rettigheder reserveret.

 

 

Tilbage

 


Copyright © 2004 - 2009 www.crystalflame.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Er der indhold på dette websted som andre har copyright på, bedes de kontakte webmaster