Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.

Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2008 - 2009 Tilbagekomst Serien

Shoud 6

Vejret verden over - med TOBIAS - kanaliseret af Geoffrey Hoppe

Præsenteret ved Crimson Circle
3. januar 2009
www.crimsoncircle.com

 

Og således er det, kære Shaumbra. Vi er atter samlet her på dette trygge og hellige sted, i energien af Shaumbra og Spirit, og alt der var, og alt som vil komme. Og det som var – er ikke mere. Hvad I formodede ville være, blev ikke til noget. Og det opsummerer ganske meget hvad der vil komme op i løbet af det kommende år.   (latter, Tobias klukker)

Oh, kære Shaumbra, hvilken fryd, hvilken glæde at høre og føle mennesker have det så sjovt, finde glæde ved livet, give slip på frygten, give slip på hvad der kunne ske – det vil muligvis blive ændret alligevel. Så hvorfor ikke blot glædes over havde I skaber på det aller, aller dybeste plan inden i jer.

I kan føle en anelse af Cauldre’s tristhed og Lindas tristhed og nogle enkelte andre, at dette vil blive mit sidste kalenderår i arbejdet med jer. Men se engang, jeg vil vende tilbage. Jeg ville ikke gå glip af det for alle stjernerne og kosmos. Jeg ville ikke gå glip af det for noget som helst.

Oh ja, man kunne sige, og måske med en anelse sandhed i sig, at jeg lod jer komme ind først og bane vejen, gå gennem de værste ting, som hjalp med at omdanne bevidsthed på en helt ny måde, og så kan jeg bare smutte ind og følge efter jer. Men jeg har også været med jer på denne rejse i de sidste 10, 20 og for nogle af jer 30 år. Oh, jeg har været med jer på denne rejse lige siden tiden på Atlantis og Templerne i Tien, i tiden omkring det Gamle Ægypten for så mange af jer og tiden med Yeshua for 2,000 år siden. Jeg er overhovedet ikke ked af det, over min sidste kanalisering, for jeg vil ikke længere have dette slør eller denne adskillelse mellem jer og mig selv. Jeg vil komme til at være lige her sammen med jer.

Mange af jer vil jeg møde personligt. Der vil blive møder, samlinger, mange, mange år fra nu, hvor jeg vil mødes med jer… Jeg kan kigge på jer lige nu, (Cauldre’s øjne åbner sig) Jeg kan se hvem I er… (pause) (Cauldre’s øjne lukkes og Tobias klukker, tilhørerne ler og klapper) Cauldre var ikke klar over at dette ville komme og han satte hurtigt en stopper for det… (mere latter) Ser I, dette er grunden til at jeg komme tilbage til Jorden – han er så fornæret med disse, hans øjne! Et lille bitte glimt er alt jeg får lov til! (latter) Jeg må komme tilbage til menneskelig form blot for at kunne se jer ind i øjnene. (Tobias klukker) Der fik jeg dig, Cauldre…

Så - oh der vil blive temmelig mange overraskelser dette år, for jer. Men lad os begynde med Shouden. Vi har så meget at dække i dag – en mængde interessante nyheder og informationer – og bag det hele, en kolossal mængde bevidsthed. Lad os begynde med vores gæster for denne dag.

 

Dagens hjemmearbejde

Men før vi gør det, kunne jeg tænke mig at give jer lidt hjemmearbejde på forskud… jeres hjemmearbejde på forskud. Oh, ganske nemt hjemmearbejde denne gang. Der er noget jeg gerne vil have at I lægger bag jer. I har bragt det med jer fra sidste år… faktisk sidste livstid… faktisk fra en tid for meget længe siden. Noget I har båret med jer. Det behøver ikke at være materielt. Det kan være en emotion, en følelse eller måske et trossystem. Dette er en vidunderlig tid til at gå ombord i det i nye år, at lægge det bag os. Læg det bag jer, når I går ud af døren, når I tager afsted fra dette sted her i bjergene. Efterlad det i jeres badeværelse derhjemme når I går ud derfra. Blot efterlad det der. Læg det bag jer, her hvor I går ind til det nye år. I vil ikke få brug for det. Og jeg vil gerne at I lave nogle vejrtrækninger med det…

Hvad er det?  I har følt det, endog tænkt på det den seneste tid. I har kunnet føle vægten af det, denne byrde. Men undertiden når I prøver på at kigge direkte på det, forsvinder det. Det forsvinder ind til en uklarhed, tilbage til uklarhed. Men det er noget i jeres liv.

Så, nu kører dette med stor fart i jeres hjerne, jeres sind… Lad os stoppe det. Lad os gå ind i følelsen. Følelsen er en altomfattende del af jer som er indbygget i kroppen sindet og ånden.  Følelse er åbningen af jeres sanser og jeres opmærksomhed – de fysiske sanser, såvel som jeres guddommelige sanser.

Der er noget som I har trukket med jer som en kugle i en kæde, som I har været nødt til at trække med jer. Måske er det et gammelt karmisk forhold. Måske er det et gammelt trossystem – en overbevisning om godt og ondt sådan som I har været vandt til. Måske er det en tro om uværdighed. Måske er et en tro på at livet må være svært, må være hårdt – det må være en kamp, for at det kan være værdigt. Måske er det en tro på at noget må ske, i stedet for at lade det ske – en tro på at det vil komme til jer, men I bliver ved med at lade det komme til jer snarere end bringe det ind til jeres Nu-øjeblik; en tro på at det er bedre at lade drømme være drømme, i stedet for at lade drømme bliver til virkelighed.

Somme tider er det så meget lettere at dagdrømme om hvad der kunne være, men skræmmende at få det bragt ind til jeres virkelighed, fordi det muligvis ikke vil være så godt som det I havde drømt om. Somme tider er det bedre at beholde drømmene i en adskilt virkelighed i en adskilt verden, fordi de måske er mere sikre der. Jeres drømme, jeres ambitioner, jeres hjerte, jeres legesyge, jeres kreativitet holder I et andet sted, for hvad nu hvis det kom til Jorden og det blev ødelagt ligesom en fysisk krop bliver ødelagt, ligesom målsætninger bliver ødelagt?

Måske det er et overbevisnings system, Shaumbra, et gammelt trossystem som I kan efterlade. Oh, det vil blive renset af englevæsenerne. Det vil blive renset af alle de små – hvordan siges det - multidimensionelle insekter som fortærer energien, river den i stykker, og vender tilbage til naturen, ren energi, snarere end fastlåst energi.

Så brug et øjeblik for at føle hvad det er I vælger at efterlade – og jeg understreger ordet vælger. I behøver ikke at lave hokus pokus ting her. I behøver ikke at strø helligt vand og I behøver ikke at have en guru til at tage det fra jer eller forvandle det. I kan gøre det. Dette er det smukke ved den Nye Energi. I kan gøre det.

Hvad vælger I at lægge bag jer, hvad vælger I at efterlade? Og hvilken form for tomrum efterlader det? Hvilken leg behøver I at holde op med at spille? Ah. Hvorfor har I båret rundt på det så længe? Det må have tjent et formål. Og hvad vil I komme til at savne omkring det, når I efterlader det?

Men nu vil jeg advare jer og sige, at når I efterlader det, så kig jer ikke tilbage. Kig ikke tilbage. Der er denne tendens – der er en gammel bibelsk historie, tror jeg, omkring det, om at kigge tilbage – men kig jer ikke tilbage, for det er udelukkende et symbol på at sige, at I måske ikke er helt parate til at slippe det. Når I slipper det, efterlader det – så slip det. Hold det ikke i en statisk dimension. Efterlad det ikke der blot i tilfælde af at I ændrer jeres sind. Træf et valg - og giv slip på det.

Jeg kunne tænke mig at I kommunikerede med hinanden på jeres Internet mekanisme, på jeres Message Board. Del med hinanden om hvad I har givet slip på, så andre kan føle passionen bag det, og også, måske kampen og glæden bag det. Del fra jeres hjerte. Del fra jeres integritet og jeres autenticitet. Når I giver slip på det, så kig jer ikke tilbage – oh, jeg vil sætte et par fodnoter ind her –især hvis det er et parforhold.

Så, jeg vil indsætte en fodnote til fodnoten og sige, at når I giver slip på et gammelt forslidt karmisk forhold og I ikke kigger jer tilbage, og I forsætter på jeres glædesfulde rejse, vil chancerne være meget, meget store for at dette forhold vil møde jer på jeres Vej. Det vil komme på jeres Vej. Men forholdet er nu blevet transformeret. Dets energi og dets gamle karma er forvandlet. Så når I endnu engang møder denne person som I havde et forhold til, vil det ikke længere være baseret på det tidligere. Det vil være baseret på Ny potentiale og mulighed. Det bærer ikke længere lidelsen og smerten og skylden, men det bærer et nyt potentiale – hvis I vælger der. Muligvis vælger I ikke at genforenes i dette parforhold, måske ønsker I bare at hilse på denne kære på jeres vej, velsigne dem, ære dem og takke dem for hvad de har givet jer i jeres liv.

Så tag en dyb indånding… og ved afslutningen af vores Shoud sammen i dag – den vil ikke blive lang, kære – ved slutningen af denne Shoud – efterlad noget bag jer, og kig jer ikke tilbage. Fortsæt i denne Nye Energi.

Hmmm… ah, jeg glæder mig så meget til at komme tilbage!

Dagens gæster

Vores gæster i dag, tre i særdeleshed: Den første, Carl Jung kommer endnu engang tilbage for at studere den menneskelige natur på den Nye Energi måde. Han vil kunne inspirere nogle af jer – nogle af jer her – hjælpe jer med at skrive bøgerne omkring den Nye Energi bevidsthed og psykologi som er så anderledes fra Gammel Energi psykologi. Han vil hjælpe nogle af jer med at skrive bøger om ny kosmisk bevidsthed, og han har skrevet nogle enkelte af dem selv tidligere. Men han kommer ind, parat og villig til at skrive bøger om den Nye kosmiske bevidsthed, hvad der sker når I virkelig bliver, hvad jeg vil kalde, fleresteds-nærværende. Og jeg vil forklare dette om et øjeblik.

Så, nogle af jer som er forfattere eller kommende forfattere, nogle af jer som har følt inspiration på det seneste til at skrive, kom over det faktum at I ikke har en klinisk eller en universitets baggrund i psykologi. Betragt det som en velsignelse. Jung vil komme ind og arbejde med jer med den nye psykologi. Han har studeret det meget omhyggeligt, og det er grunden til at han vender tilbage endnu engang som en gæst her ved vores samling.

Den anden gæst: Det er denne kære som jeg kalder Sam. Sam kommer ind lige nu. Han befinder sig i opvågningsfasen, og som de fleste af jer ved, er Sam min næste inkarnation på Jorden. Sam er en ung knægt som bor i det vestlige af USA og er meget i live lige nu. I tidens løb er jeg smeltet sammen med og har integreret min essens med Sam. Sam har i høj grad sin egen personlighed. Det er ikke sådan at det er mig Tobias som kontrollerer ham. Jeg hjælper med at skabe Sam, men samtidig med at jeg hjælper med at skabe Sam, giver jeg ham hans frihed, hans uafhængighed, hans egen suverænitet. Inkarnationer er sådan i de fleste tilfælde, hvor dette som I vil kalde sjælen giver suverænitet til skabelsen af mennesket på Jorden. Og jeg har givet dette til Sam, integrerer langsom mig selv med ham, og det er forbløffende, forbløffende at iagttage.

Bevidsthed og integration arbejder altid tosidigt. Her har vi Sam, en ung dreng, i vågen tilstand lige nu, omend han dagdrømmer en anelse lige nu, meget mere moden end sidste gang han var til stede her med os. Han er klar over, at der foregår noget. Han er meget tilstede i sin virkelighed i sit hjem lige nu og tror at han bliver afledt af dette kaldet Internettet. Han springer frem og tilbage på Internettet, og se engang hvor han befinder sig? På Crimson Circle websiden. Han er ikke på webcast lige nu, men han er i Crimson Circle energien.

Hans energi i ånden er også her. Med jer og med mig, følende essensen af denne Shoud som vi har sammen og følende noget inden i ham som vågner til live, kalder på ham, beder ham om at deltage.

 

Sjæl-Menneske integrationen

I løbet af de sidste par måneder, i særdeleshed, er Sam blevet integreret.  Ikke det I ville kalde bevidst, som mange af jer gør, men han er blevet integreret mere til den guddommelige essens, som er inkluderet, men det er ikke begrænset til mig, Tobias. Han bliver mere og mere klar over at der er en energi, en bevidsthed som flyder ind til ham, som helt faktisk ændrer hans egen virkelighed, og giver ham indsigt, giver ham en opmærksomhed, som han aldrig har haft tidligere. Han og jeg taler sammen jævnligt, men endnu ved han ikke hvordan han skal definere mig som Tobias. Han véd blot, at der er en anden del af ham selv, som han er blevet mere kendt med, mere tryg ved, og derfor inviterer han denne del til at deltage sammen med ham i hans liv.

Mange af jer kom fra en baggrund, hvor I begyndte at åbne op, men I holdt denne del af jeres guddommelighed væk, et andet sted; I tillod den ikke at gøre sin entre her på Jorden; I ønskede ikke at det skulle blive forstyrret af Jordens energier eller blive manipuleret af andre mennesker – måske få jeres energi stjålet eller taget væk af andre, i stedet – lige nu – er Sam meget åben. Han har ikke denne form for frygt, så han tillader det guddommelige at integrere. Han kender ikke termerne endnu, han vil opdage mange af dem meget snart på Crimson Circle´s webside eller på Kryons websiden og andre websider. Han vil i stort omfang komme til at læse om Jung, for at give ham en baggrund i kosmisk bevidsthed eller sjælens opvågning.

Så han tillader integrationen at finde sted og det er forbløffende – og undertiden skræmmende – afsløringer for ham. Men lige så meget, kære Shaumbra, lige så meget som jeg integrerer mig med ham, bliver jeg klar over de menneskelige tendenser og de menneskelige behov. Jeg tillader mig selv at komme tættere ind end en ånd eller en oversjæl normalt ville gøre – til dels, fordi der er mangel på invitation fra mennesket og til dels fordi selv oversjælen frygter at komme for tæt på.

Så der finder en integration sted for min part også. Man kan sige at Sam på den ene side åbner op for at tillade mig ind til ham i den jordiske fysiske krop. Men det kan også siges, at jeg åbner op for at modtage Sam i de åndelige verdener. Tillader essensen af mennesket at forene sig med mig, at forene oversjælen i disse verdener.

Der findes en fantastisk lektion i dette, en lektion for hver og en af jer her i dag, fordi meget ofte… rigtig ofte vil oversjælen skabe et udtryk af sig selv i de menneskelige verdener, og derefter holde en afstand til det. Temmelig ofte skaber oversjælen det menneskelige væsen og finder det vanskeligt at forbinde sig med det. Sløret går to veje – går absolut to veje. Undertiden gør oversjælen dette, fordi den ikke ønsker at gribe ind i den menneskelige eksistens af sig selv; til andre tider fordi den frygter at komme for tæt på og blive suget ind til dette kaldet menneskelig virkelighed; til andre tider bliver dele er oversjælen så såret og fordrejet. Nogle af disse dele af oversjælen forbliver i de nære jordriger, fanget ind i deres egne rædsler og deres eget helvede, så de på en måde er uvidende om disse ting kaldet det levende mennesket på Jorden.

Så der er stor adskillelse mellem ånden, mellem oversjælen, mellem de andre aspekter af selve væsenet og med mennesket på Jorden. Hvor ofte har vi ikke set og følt på vores side at der er en adskillelse mellem sjælen og mennesket, hvor sjælen faktisk undertiden er vred på eller afviser det menneskelige udtryk af sig selv, vender det ryggen – sandelig, ja, sjælen kan gøre dette, vende ryggen til det menneskelige udtryk – og hvordan vil dette menneske på Jorden føle sig? Uværdig, uelsket, overflødig.

Når I gør jeres arbejde på Jorden, arbejdet med bevidsthedens ændring og evolution, er det et parallelt arbejde som foregår på vores side – opvågningen og reintegrationen af sjælene, for at bringe dem tilbage til helheden, sjælene som har haft menneskelige inkarnationer der er blevet såret, ødelagt, knækket, som er blevet voldtaget, som er blevet fængslet, som er blevet så pint og plaget, at deres sjæl end ikke kan se på dem. Når I laver jeres arbejde – og det kommer først, viser det vejen. Når I laver jeres arbejde, er der også arbejde som finder sted her på vores side, som bringer sjælene tilbage til deres menneskelige udtryk. Ikke blot menneskelige udtryk fra denne livstid, men udtryk som er blevet begravet i jorden på Jorden, men også udtryk som flakker om i de nære jordiske riger, og bringer dem sammen igen.

Min oplevelse med Sam giver mig nye indsigter – og der vil komme bøger – som vil give mig nye indsigter i forholdet mellem menneskets skabelse, menneskets udtryk og dets suverænitet, sammen med oversjælen af væsenet. Forståelsen… forståelsen af alle disse forskellige niveauer som finder sted på én gang, er ikke blot op til mennesket. Det er ligeledes op til sjælen.

Og kære Shaumbra, det er jer der er Standarderne som viser vejen på Jorden, jer der kalder jeres egen essens tilbage, jeres egen sjæl, jeres eget selv og tillader det at integrere sammen med jer her på Jorden og opmuntre jer til at integrere med det i de andre verdener, bringer jer selv tilbage igen.

Somme tider råber menneskene ud i natten, de sender bønner om aftenen. De beder om forståelse og vejledning. De beder om at udbedre et knust hjerte, for at klare forvirringen i deres menneskelige sind. Og de undrer sig over hvorfor der ikke viser sig nogen som kan høre dem. Somme tider er det sjælen. Sjælen er enten blevet pint og plaget på sin egen måde eller er blevet vendt ryggen.

Dette er den Nye Energi. I er dem som ændrer denne gamle dynamik, bringer essensen og ånden tilbage her til Jorden og tillader sjælen at bringer jeres opmærksomhed til den i de andre verdener. Dette er stedet hvor himmel og jord mødes. Det er den ny bevidsthed.

Hvilken ære at have Sam her hos os. Hvilken ære for Sam at invitere mig ind til hans jordiske eksistens. Hvilken glæde for mig at have ham her i de andre verdener.

 

At være flerested-tilstedeværende

Sam er blevet flersteds-tilstedeværende. Fleresteds-tilstedeværende - det nye ord… det betyder evnen til at være i øjeblikket, sådan som I er lige nu, men at være mange forskellige steder på én gang. Det fornemmes som en inkonsekvens, men det er det overhovedet ikke. I gør det lige nu, hvad enten I er klar over det eller ej. Og I vil opnå at blive større mestre i løbet af dette år.

Lige nu er Sam i sin opvågning og har lige åbnet sin computer… Cauldre spørger om det er en Mac. (latter) Det er det ikke. Jeg fortalte jer at hans forældre var universitets professorer, meget mentale. Så… (Tobias klukker) Så Sam er meget vågen lige nu. Han søger også rundt på Crimson Circle websiden. Og på samme tid føler han mit nærvær i hans menneskelige virkelighed, og nærværet af min virkelighed. Han laver alle disse ting samtidig og uden problemer og han bliver mere dygtig til det, han bliver mere klar over alle nuancerne og hans forskellige niveauer. Dette kaldes at være fleresteds-tilstedeværnde. Det tillader jer at være i flere dimensioner og virkeligheden på én gang.

I stedet for at behøve at hoppe omkring fra forskellige punkter af tilstedeværelse eller forskellige virkeligheds niveauer, betyder dette, flerested-tilstedeværende, at I tillader alle linjer af de forskellige dimensioner – og husk dimensioner stabler sig ikke ovenpå hinanden, de blander sig med hinanden – og det tillader alle disse at løbe sammen på det samme punkt. Punktet for Tilstedeværelse.

Tidligere var det meget vanskeligt at gøre dette. Det var overvældende for kroppen, og sindet kunne ikke fatte det. Så I blev nødt til at se jer selv springet ind til forskellige virkeligheder og fokusere kun på én ad gangen. I kunne være i en tilstand af dagdrømmeri eller være meget fokuseret på et projekt på Jorden, men det var vanskeligt at gøre begge dele på samme tid. I kunne være i sovende tilstand, hvor I går ud til jeres drømme eller I kunne være lysvågne kørende i jeres bil ud af vejen. Men det var meget vanskeligt at gøre begge ting på samme tid.

I løbet af dette år vil I opdage at I også kan blive bevidst om jeres egen fleresteds-tilstedeværelse og gøre mange ting på samme tid. Og det behøver ikke forvirre jer. Det behøver ikke bringe jer ud af balance. Mange af jer er bekymret over om I vil komme til at – hvordan kan jeg sige det – miste jeres sted, miste jeres balance og kaste jer ud over afgrunden. Når I giver slip vil I komme til at indset, at I faktisk udvider jer meget elegant. Alle de forskellige virkeligheder komme ind til jeres Punkt af Tilstedeværelse i konvergens, sammenløbende. Dette er hvad det betyder, at være fleresteds-tilstedeværende.

Så Sam slutter sig til os fordi jeg er blevet mere og mere en del af hans liv og han af mit. Og jeg inviterer jer ind lige nu, hvad enten I sidder i disse stole, eller I læser eller lytter til dette senere, stop op for et øjeblik… tag en dyb indånding… og inviter jeres sjæl, jeres essens til at deltage med jer lige nu i jeres liv…

(pause)

Kig ikke på jeres liv sådan som I ville kigge på et faldefærdigt, beskidt hus. Lav ingen bedømmelser af det. Inviter jeres sjæl, jeres guddommelighed ind som æresgæst. Inviter den ind uden at gøre undskyldninger, uden at sige at I vil udbedre det eller udbedre det senere, uden at sige at I have tænkt jer at ordne det først, uden at sige undskyld eller lave undskyldninger. Inviter jeres essens, jeres sjæl, ind til denne virkelighed lige nu hvor I er fleresteds-tilstedeværende.

Og når jeres sjæl kalder på jer for at være sammen med jer, så tag dette modige og vovelige skridt. Tag dette skridt for at være sammen med den, jeres sjæl, i de andre verdener, i de andre dimensioner. De andre dimensioner behøver ikke at være millioner af kilometer væk. De er faktisk en halv vejrtrækning borte. Tillad jer selv at være så tillidsfuld så I kan åbne op for jer selv og forene jer med jeres sjæl, ekspandere udover det fysiske og det mentale og flyde sammen.

Lad os tage en dyb indånding med dette…

(pause)

Jeres sjæl er så videbegærlig. Oh, I troede at den blot trykkede på knapperne og trak i trådene og lagde et forudbestemt liv for jer? Overhovedet ikke. I er suveræne. I er suveræne og kan foretage jeres egne valg. I troede muligvis, at sjælen var den som skabte jeres virkelighed – god, dårlig eller middelmådig. Men I er dem der skaber den. Jeres sjæl ønsker at være sammen med jer omkring det, og jeres sjæl vil at I ligeledes slutter jer sammen med den på dens rejse. Dette er sand integration og det er, hvad dette år handler om for jer – sand integration på alle niveauer.

 

Den tredje gæst

Den næste af vores gæster… lad os tage en dyb indånding og tage lidt at drikke. Jeg ser vi ikke har dette boblende denne måned, vi har dette udsædvanlige søde vand.

Den næste gæst og en gæst som vil blive temmelig vigtig i løbet af året som skrider frem: Det kommer til at være essensen af gruppen I kalder Forenede Nationer. Vel, de kommer ikke alle flydende ind på én gang, det er en essens. Der er en form for væsen som repræsenterer de Forenede Nationer.

Uanset hvad I end måtte tænke om denne organisation, er det en af de få kulturelle, politiske, geografisk organisationer på Jorden som prøver på at repræsentere og hjælpe til med at vejlede som helhed. Det er en af de få organisationer som prøver – og som ikke altid lykkes – men som prøver at bringe ro og harmoni til Jorden. Ja, jeg véd, at som menneskelig organisation så kan den blive korrupt. Den kan også blive fanget ind i bureaukrati. Den kan også blive fanget ind af kampen om penge, den kan også opføre sig på mere menneskelige måder. Men her er der håb. Her er håb for Jorden i det kommende år - og Jorden vil få brug for det i det kommende år.

Så vi har inviteret essensen af de Forenede Nationer ind – alle nationer. Vi har inviteret den ind med medfølelse og accept. Vi har bragt den ind for at kunne føle denne Shaumbra-energi og for at forstå, at forandring først opstår på bevidsthedsniveau og spreder sig derefter ud i hele verden. Så vi beder jer, Shaumbra, bevidsthedsarbejderne på denne Jord, om at inviteret energien ind af de Forenede Nationer.

Det kommende år

Lad os nu tale om 2009. Ah, mennesker elsker forudsigelser i begyndelsen af året. Problemet er at ingen går tilbage til slutningen af året! Men det vil vi. I vil.

Lad os tale om forudsigelser for det kommende år og jeg kunne tænke mig at begynde med at høre det fra jer! Ah, jeg har mine egne tilføjelser som jeg vil komme med, men jeg vil gerne om nogle af jer kan give en kort og koncis følelse når det gælder energierne af det kommende år – bevidstheden – fra et mere globalt perspektiv, ikke blot jeres egen. Vi vil komme ind på dette om lidt. I har følt det på det seneste. I har følt ændringerne. I har følt energierne som har skiftet og bevæget sig ind og har omstruktureret. I har arbejdet med det med jeres intuition.

Men vi taler ikke her om at komme med udprægede forudsigelser og profetier, men hvad er tendensen, retningen? Hvad indebærer det næste år? Vi beder om at nogle af jer skriver det ned på en liste, hvad der bliver bragt frem her, og jeg kunne tænke mig at listen kunne blive udvidet via Internettet, således andre også kan bidrage til den. Naturligvis indenfor en angivet dato. Jeg vil gerne at denne liste bliver lagt ud og holdt indenfor dette hellige og trygge rum som kaldes CrimsonCircle.com således at I alle kan se den i løbet af året og opdage, og forstå, hvor kloge I er – virkelig kloge. Men I får det måske ikke altid nøjagtigt hvor I prøver på at definere det med menneskelige ord, men det drejer sig om energien som ligger bag.

Så vi vil lege en lille leg i dag. Vi vil lege, ”Hvad ligger der foran menneskene på Jorden?” Og vi vil bede kære Linda fra Esa om at tage mikrofonen ned til tilhørerne og vi vil bede jer om at være koncise og føle jer ind til det. Og, ah, her er endnu et punkt. Nogle af jer har følt dette behov, men I har ikke vovet at stå frem. Gå ud over dette. Læg også dette fra jer. Tal jeres sandhed, når Linda nu kommer rundt med mikrofonen.

Lad os begynde.

SHAUMBRA 1: Flere globale forbindelser.

TOBIAS: Godt. Vi vil igen bede om at der bliver skrevet en liste.

LINDA: Fik vi det? Flere globale forbindelser. Ok.

SHAUMBRA 2: Åbning af en masse potentialer.

TOBIAS: Udmærket. Åbning af en masse potentialer.

SHAUMBRA 3. Vi vil begynde at lytte til os selv i stedet for andre.

TOBIAS: Ah ja, sandelig. Lytte til sig selv i stedet for andre.

Føle. Føle ind i menneskeheden og planeten generelt. Hvad er nogle af de ting som vil komme til at ske dette år?

SHAUMRBA 4: En virkelig følelse når det gælder forbindelsen mellem bevidsthed og penge.

TOBIAS: Sandelig.

SHAUMBRA 5: Ren og relativ fri energi.

SHAUMBRA 6: Samarbejde.

SHAUMBRA 7: Jeg fornemmer en hjerteforbindelse over hele verden som begynder med Obama, og jeg fornemmer også, at når det gælder politik, så vil det også begynde her i Colorado.

TOBIAS: To til.

SHAUMBRA 8: Jeg fornemmer lige nu at militæret vil finde alternativer til krig som vil virke fredelige.

LINDA: Er jeg den eneste som tror, at det vil komme til at blive lidt mere uroligt?

SHAUMBRA 9: Kaos.

TOBIAS: Kaos. Javel. Så nu… bær over med Linda.

LINDA: Det er i orden.

TOBIAS: Så hvad er det der mangler? Masse dramaer. Jeg har ikke hørt så mange dramaer fra Shaumbra her, og det er et godt tegn.

Jeg vil fortsætte med tre til. Aandrah, Garreth og Patricia. I studerer faktisk dette og vi vil gerne have et input fra jer - og tillad jer selv at uddybe det lidt også. I vidste at det ville komme…

AANDRAH (Norma): Ja, jeg sanser oprindelige kvaliteter som mennesker vil komme til at tilegne sig i den personlige integration. Ikke tale, men det drejer sig om at dykke ned i… virkelig, virkelig tillade lidenskaben at integrere sig - og eje den.

GARRET: Vi har hørt verdens bevidsthed sige, ”Vi vil have forandring.”  Jeg tror faktisk vi er villige til at ting skal forandre sig.

TOBIAS: Og Patricia, som studerer trends, tendenser?

LINDA: Patricia Aberdeen.

TOBIAS: Ja.

PATRICIA: Jeg tror, at der vil komme til at ske en sagte bedring når det gælder ejendomsmarkedet. Jeg tror der kommer til at ske en bedring på aktiemarkedet, og derefter en kraftig nedgang.

TOBIAS: Javel. Og til slut Linda. (Linda gisper. Tobias klukker)

LINDA: Jeg tror at der virkelig, virkelig vil komme til at ske en bevidsthedsopvågning på en måde vi kommer til at lægge mærke til, og den går langt udover os. Menneskene befinder sig virkelig ved et punkt hvor de er åbne for at gøre tingene anderledes, de er åbne overfor nye ting. Og det kommer til at… vi kommer til at se det overalt omkring os, at mennesker virkelig kommer til at fokusere – åbne op – for noget mere. Virkelig åbne op, og vi kommer til at se det overalt omkring os. Det vil virkelig komme til at være utrolig smukt. Og det vil ikke altid ske, fordi det er enkelt. Det vil ofte komme, fordi ting virkelig vil opfordre os til at sige: ”Ønsker vi det anderledes?”

TOBIAS: Sandelig. Og vi takker for alle bidragene og for at I følte jer ind til energien, til det som kommer til at ske. Og for resten, så hjælper dette til med at skabe denne virkelighed.

Så nu, set fra vores perspektiv – og vi følger omhyggeligt med i dette. Vi føler os ind til retningen af den menneskelige bevidsthed og kigger på de højere tendenser som finder sted. Det er meget vanskeligt at lave nøjagtige forudsigelser og I, som mennesker, skulle vide – mange af jer var readers i tidligere liv. I var sigøjnere og magikere, og I kunne føle jer ind til nogle af energierne – men det er meget vanskeligt at være specifik. Så lad os gå til et højere niveau når det gælder oversigten over det vi ser ske, og så arbejde os frem til nogen af detaljerne.

Kvantespringet skete for over et år siden, og det betød tilførsel af en ny og anderledes energi til Jorden. Menneskene, Jorden og jordens bevidsthed lærer stadigvæk hvordan de kan arbejde sammen med den. Det befinder sig i sin barndom. Ny Energi er så anderledes end Gammel Energi – og nu taler jeg om bevidsthed, ikke brændstof – mens den spidsfindigt finder vejen ind til dagliglivet, er de fleste mennesker end ikke engang klar over det. Der er ganske få mennesker der ved, hvad de skal gøre med den, hvordan den fungerer.

Som vi tidligere har sagt, så var gammel vibrationel energi relativ forudsigelig. Der var altid to modsatrettede kræfter som arbejde mod hinanden for at skabe virkelighed. Ny Energi handler ikke om modstridende kræfter, der er ingen friktion involveret, så den skaber ikke virkelighed på samme måde. Ny Energi er virkelig ekspansiv, virkelig udvidende i alle retninger på én gang. Så det er meget vanskeligt at prøve på at gribe fat i den med sindet, og i tilfælde hvor nogen prøver at koble sig ind på Ny Energi, arbejder med den ved enkelte tilfælde og prøver på at duplicere den, så vil det ikke ske igen. Det virker somom den er væk, men det er den overhovedet ikke.

Ny Energi følger ikke fortidens måder. Den ekspanderer kontinuerligt ind i nye potentialer og det er potentialer som ikke kommer fra tidligere erfaringer/oplevelser. Det er en meget kompleks måde at sige, at Ny Energi fungerer så anderledes. Det virker somom den er uforudsigelig, men den er faktisk ganske enkel når I giver slip på vibrationelle eller Gamle Energi forventninger.

Så hvad betyder dette for den menneskelige bevidsthed? Den forandrer sig på meget dybe niveauer. I har set det i jeres eget liv. I har set det i løbet af det seneste år, året 2008. Ting I aldrig havde forventet ville ske indenfor de finansielle markeder, på de politiske arenaer. En fuldstændig forandring i forhold til gamle systemer. Det andre troede ville tage hundredvis af år at forandre eller modificere, skete i løbet af nogle få uger. Ah, det byggede sig op til det, men hændelserne, forandringerne på selve finansmarkederne, skete i løbet af få uger. Så hurtigt sker ting.

Hvad er det så der ligger foran os i 2009? Det er måske ikke så spændende eller dramatisk, men det er værd at bemærke. Vi vil kalde det vejr-året – på grund af det fysiske vejr på Jorden. Grunden er den enkle: Da bevidstheden forandrer sig, kommer Ny Energi ind, og Gammel Energi forsvinder. Gammel, fastlås energi i selve Jorden skifter og forsvinder. Kroppe som er blevet begravet for hundred, tusinde, titusinde af år siden, forlader nu Jorden.

Gaia, selve planeten, energien og essensen af planeten drager bort, overgiver ansvaret for denne storslåede planet til menneskene som bebor den. Hun drager ikke bort på en enkelt dag og det vil måske tage mange, mange år, men overgangen finder sted. Der er en renselse på det dybeste plan af Jorden lige nu - og det er årsagen til de store vejrforandringer på Jorden.

 

Vejret på Jorden

2009 vil blive året med stormene – storme som skaber overskrifter og fremkalder drama – enten det gælder jordskælv, eller voldsomme storme som aldrig før er blevet målt i denne styrke; vinde, regn, lyn – mærkelige og usædvanlige lyn/lys storme over hele verden, som får mønstre frem som aldrig før er blevet set indenfor lyn/lys storme tidligere – disse vil opstå over hele Jorden.

Nogle vil sige at dette er et resultat af global opvarmning. De vil give global opvarmning skylden for alt. De vil gå i panik og drama. Det vil blive ekstremt, for det er en morsom leg de leger.

Andre vil give Gud skylden, ”Gud er vred, Gud er opbragt overfor menneskene,” vil de sige. ”Dette er begyndelsen til Jordens afslutning og Gud udtrykker sit mishag overfor menneskene. Derfor bruger han naturkræfterne og vejret for at vække menneskene.”  Og vil til tider tage tusinder, titusinder, hundredtusinder i en enkelt storm, med et enkelt greb.

Andre vil give selve Jorden skylden og vil sige at - det er dem som har videnskabeligt sind – og vil sige at der var kræfter i Jorden og i det solare system som ikke var blevet forudsagt før, som forårsager disse uberegnelige mønstre og at Jorden måske begynder at gå i opløsning.

Intet af dette er virkelighed, det er drama. Det er intellektuelt eller emotionelt drama.

Det som I har her, er at bevidstheden på Jorden forandrer sig i så stor et omfang at det påvirker vejret. Vejret komme som respons på menneskenes bevidsthed. Det betyder ikke at det altid kan være dejligt og solrigt. (nogen latter) Vejret renser op. Vejret giver også indsigt og forståelse.

Vejret på Jorden hjælper også til med, på en meget interessant måde, at sprede bevidsthed, sprede energier over hele verden. Dette var tidligere måske den vigtigste metode til at bringe bevidsthed fra én kultur eller én del af verden til en anden. Det var sådan den blev bragt fra et æterisk niveau eller forskellige lommer af bevidsthed til nye steder rundt omkring på Jorden. Det var på den måde at en opfindelse var mulig i Kina for 10.000 år siden, og indenfor samme tidsramme også på den anden side af Jorden. Noget af dette sker æterisk, noget af dette sker fysisk. Så vejret blev brugt som leverandør af bevidsthed og det gør det fortsat. Det gør det fremdeles. Det er mere håndgribeligt.

Men, andre systemer og teknologier er kommet ind for at spille med, såsom Internettet. Men vejret spiller fortsat en meget stor rolle når det gælder at bringe vigtige budskaber ud til hele verden – men ikke blot til mennesker, men også til dyr, til jorden og til plantelivet på Jorden. Disse er ikke så meget på Internettet. (Tobias klukker) De sætter fortsat deres lid til vejret.

Der findes noget som man vil kalde vejrets hjerteslag, vejrets puls. Der findes en puls en vejrpuls. Så, når I ser på det fra en meget statistisk synsvinkel, virker det ikke sådan. Men hvis I føler jer ind til selve skyerne, hvis I føler ind til Jorden og forholdet mellem vandet og luften, så bliver I i stand til at føle pulsen. Og I bliver i stand til at forstå vejret. Forandringerne i vejret her på Jorden i år, 2009 vil komme til at rense op. Og det kommer til at bære et nyt budskab til planterne og dyrene og til Jorden og vandet. Og I kommer til at være en del af det. I kommer til at føle jer meget, meget forbundet med vejret.

Lad det ikke skabe nogen som helst frygt i jer. Tro ikke at jeres eget indre oprør og vrede bliver udtrykt i en storm. Giv jer selv lov til at føle ind til vejret som I aldrig har gjort tidligere, for det er bæreren af ny bevidsthed ind til de dybeste lag og niveauer af Jorden det næste år.

Vejret vil skabe overskrifter – i særdeleshed efter første kvartal i år. Det vil komme til at forvirre videnskabsfolk og dem der studerer vejrmønstre, og de vil komme til at undre sig over hvorfor skiftene i de magnetiske poler er temmelig uregelmæssige og ligeledes intensiteten eller den magnetiske tiltrækning til Jorden. Begge de magnetiske poler vil komme til at ændre sig og styrken – eller mangelen på styrke – af tyngdekraften på Jorden, vil ændre sig dette år og vil blive meget uregelmæssigt.  Det vil ikke komme til at følge en enkel og symmetrisk vej. Det vil ændre sig på alle dele af Jorden og hvert biologisk aspekt af Jorden vil komme til at føle det. Men de fleste vil ikke forstå, hvad der foregår!

Mange vil komme til at gå ind i drama og emotioner og ikke vide hvad der foregår. De vil sige, at det er en påmindelse fra Jorden - om at Jorden er meget større end menneskene, at menneskene har misbrugt den. Og at det nu er tid til at ære og respektere Jorden. På en måde, ja… respekter og ær altid Jorden. Men hav ingen frygt. Den er en del af jer. Vejret kommer til at sørge for vigtige skift når det drejer sig om at forløse energier som er blevet holdt nede i æoner af tid - og har ventet på at kunne tage af sted.

De fleste af jer har gjort krav på jeres energier, den døde fortid som har været begravet i jorden. Men nu vil aspekter af andre væsener genkalde sig selv.

Der vil blive arter som forlader Jorden for altid. De forlader den, for at de nye arter kan udvikle sig og komme ind, så den menneskelige art kan udvikle og forandre sig. Shaumbra, alt dette er en velsignelse af største betydning.

Der vil komme tider hvor I forbander mig når I ligger under jeres senge, gemmer jer i kælderen, midt i en storm ude på prærien et eller andet sted, når jeres fly er forsinket dag efter dag efter dag efter dag… i det uendelige. Beklager. (latter) I kommer til at forbande mig når sneen ligger over jeres hoveder og I ikke vil være i stand til at komme ud. Eller når der opstår en konstant krydsild af lyn og torden som ikke ser ud til at ville holde op.

Men husk, husk hvad vi talte om her i dag. Vejret er bevidsthed - og det ændrer sig. Vejret tjener menneskeheden. Vejret er sådan en perfekt måde til at tillade den enkle ting at finde sted, at energi søger løsning, transformation, fornyelse. Og dette er hvad der vil komme til at ske dette år.

 

Effekter omkring fødevareforsyningen

Den ikke-dramatiske del, den del som ikke umiddelbart står i overskrifterne, er en ændring af det globale klima, som kommer til at føre til mangel på mad. I hvert fald de næste adskillige år. Steder som man tidligere har været afhængige af til at avle fødevarer, vil ikke være brugbare. Reservoirer dybt under Jordens overflade vil tørre ud eller blive gifte for planterne. Steder som har haft tempereret vejr vil begynde at opleve mere barskt vejr – for koldt, for varmt – og planterne som engang groede på dets overflade, vil have svært ved at gro der, hvis overhovedet. Dette vil forårsage en mangel på fødevareforsyningen på Jorden.

Det vil ikke skabe overskrifter med det samme, ikke sådan som aktiemarkedet eller en god krig kan gøre. Dette er de spidsfindige og stille nyheder. Men jeg vil gerne at I skal være opmærksomme på det. Jeg vil gerne at I alle skal lægge mærke til vejret. Gå bagom overskrifterne på forsiden og grav dybt ind i det. Jeg kunne til og med have lyst til at se en gruppe Shaumbra, med repræsentanter fra forskellige lande, samle sig som vejr-reportere, for at hjælpe andre Shaumbra til at forstå - hvad der foregår. Ikke fra et sted af drama, men fra et sted af forståelse.

Så, når fødevaremangelen begynder, er det åbenlyst at dette sætter en helt anden form for energi i gang. Her har I lande lige nu og forretningsvirksomheder som håndterer finansielle og politiske ting og krige, og de er optaget af dette. De er alle optaget af forretningsvirksomhed. De er alle optaget af at redde økonomien. Og lige akkurat når de prøver at gøre deres bedste for at få tingene til at fungere igen, så vil de dårlige nyheder komme til dem: ”Vi løber tør for mad”.

Kaos eller en velsignelse? Katastrofe eller blot en forandring? Hvad vælger I at tro på? Hvilke af dem vil I leve i?

Shaumbra, alt dette sker meget naturligt. Til og med når grupper, hele grupper af mennesker forlader Jorden på én gang - er det på et plan, et valg der ligger bag det. Nogle af disse grupper har været så forbundet med deres specielle kultur eller til deres nedarvede og kulturelle karma, at de ikke længere kan forblive på Jorden længere på den måde de plejede. Så på et plan samtykker de til en masseudvandring.

Nogle af dyrene og planterne på Jorden véd at de ikke behøver at tjene menneskene på Jorden på den gamle måde, så de vil også forlade den. Hver gang der sker en udvandring, så er det anledningen til og en åbning for at næste generation og næste cyklus og evolution kan komme ind – og det er det der sker på Jorden.

Det er ikke nogen væsener udefra som manipulerer vejret. Det er ikke regeringerne, myndighederne som forgifter skyerne. Myndighederne foretager sig dumme ting… (latter) - men dumheden kommer ikke særligt langt, før den slår fejl. De ting der sker, vedrørende vejret, bliver ikke manipuleret af mennesker som lever inde i bjergene, fordi menneskene inde i bjergene tog afsted for længe siden. De behøvede ikke at være der længere som energiholdere for Jorden.

Iagttag vejret. Iagttag ændringen som finder sted i produktionen af fødevarer. Iagttag hvordan kriser vil blive brygget for nogle og hvordan kaos og Jordens afslutning scenarier og konspirationer og alt disse andre ting… men kæreste Shaumbra, vi beder jer om at forstå, at dette er en omdistribuering. Det er en ændring – og den er passende.

 

Nye Potentialer

Vejrmønstrene vil blive intense, særligt i anden del af dette år og ind i næste år. Som vi har sagt, så vil det føre til en forandring i fødevaremønstrene. Men se, de opvakte og de som er bevidste, disse som forstår hvad der egentlig sker, vil koble sig på energierne til de spirituelle væsener på Jorden, sådanne som jer. Og dette er, hvor det virkelige arbejde og de virkelige opfindelser og skabelser og nye teknologier vil komme til at ske.

Der er teknologier lige nu for fødevare produktion, men som ikke kan komme ud fra laboratorerne på grund af mangel på økonomi eller mangel på interesse. Der er teknologier lige nu, som er så parate til at komme ud. Men de gør det ikke på grund af disse teknologier har at gøre med rent, meget billigt brændstof, som David sagde. De er parate til at komme ud, men der er en mangel på finansiering eller interesse eller somme tider blot lukkede døre. Disse ting er parate til at komme ud. Der er teknologier lige nu, kære Shaumbra, som ville forbløffe jer i forbindelse med healing, som allerede er blevet udviklet. De har blot brug for lidt forædling og finansiering. Det er her I kommer ind. Det er her bevidsthed kommer ind.

Dette er ikke en tid til at gå ind i drama, ind til konspiration, ind til ”verdens undergang”. Det er tiden hvor I må hæve jer op over dette, og bruge jeres kreative energier, jeres skaber energier for at hjælpe til at bringe dette frem. Og alt I behøver at gøre, er at have håb og visioner og årvågenhed og forståelse, at være fleresteds-nærværende, at være i dette øjeblik. Ikke forlade kroppen, ikke forlade denne virkelighed, for at gemme jer et andet sted. Ikke lade somom dette ikke sker, men forstå, at det er en ny æra. Det er en ny tid. Ting forandrer sig faktisk.

Tag en dyb indånding, Shaumbra…

(pause)

Det er ikke død og fordærvelse, det er en forandring. Der vil komme dage, hvor det vil blive vanskeligt at huske dette. Der vil komme dage, hvor I kan falde ind i drama sammen med de andre mennesker, og undre jer over hvad der foregår. Når det sker – tag nogle dybe vejrtrækninger og husk… husk at føle, føle jer ind i stormen.

 

Personlige konsekvenser for Shaumbra

Men hvad betyder det for jer personligt? Det er det næste spørgsmål. ”Hvad skal Shaumbra gøre dette år?” Ah, det er utroligt. Lige så mange storme som der vil blive rundt omkring på Jorden og lige så meget som Jorden vil splitte sig op i dele og udspy ting fra sit indre dette år – hvilket er nødvendigt – dette kunne defineres som det – understreg dette, ikke en af mange, men det år, året med nye muligheder for Shaumbra og for alle andre som integrerer deres spirituelle visdom med deres menneskelige eksistens.

Der vil blive flere muligheder til at starte forretningsvirksomheder op, til at lave jeres healing på jeres måde – på jeres måde; flere anledninger, muligheder for jer til at undervise dette som I kan dele; flere muligheder for jer, til at være Standarder for andre mennesker, fyrtårne af lys for dem som er i nød. Der vil være flere muligheder for jer, til at bringe jeres drømme til Jorden, at manifestere dem her og finde glæde ved at leve dem ud. Der vil blive flere muligheder end nogensinde før, til at invitere jeres essens, jeres guddommelighed, jeres sande Selv ind, for at slutte sig til jer i denne oplevelse - kaldet livet på Jorden.

Der vil blive flere muligheder for overflod i jeres liv. Se ikke den anden vej dette år, således som I har gjort i mange år. Lærerne som kom før jer og talte til jer om overflod, talte til jer om hvordan I skulle gøre det, talte til jer om at det kan indebære risici, men også om at det kan berige jer. Hvis I har haft problemer når det gjaldt overflod, så hold op med at løbe fra det. Hold op med at lege den leg. Lyt til det de har at sige dette år. Lyt til jer selv dette år. Jeres selv er træt af lidelse, træt af knapt at være i stand til at betale regningerne. Dette er en gammel leg.
 
Dette år, er året med muligheder og nu siger I, ”Ja, men resten af verden kommer til at gå gennem alle disse kampe og du fortalte os Tobias, at der ville blive knaphed på fødevarer.” Jeg sagde ikke at der ville blive knaphed. Det var ikke det jeg sagde. Produktionen vil ændre sig og teknologierne er der for de nye former for produktion, som Jorden aldrig nogensinde har set før, og der er nogle som gerne vil have andre mennesker til at tro på at der er knaphed. Fald ikke i den fælde. Men der bliver en ændring i fødevareproduktionen.

Så gå ikke ind i dette og sig; ”Men verden befinder sig på et så udfordrende sted lige nu. Hvordan kan du så sige, at jeg kan få mere overflod dette år?” Fordi, mens resten af verden og resten af menneskeheden ser på stormen, så har I mulighed for at se på regnbuen.

Og inde i regnbuen… kære venner, ikke ret mange mennesker vil komme til at kigge på det dette år, de vil kigge på den gamle regnbue og de gamle bægre med guld for enden af regnbuen – selvom de ser samme vej. Men stormen kommer til at distrahere dem. Muligheden er der. Det har den altid været. Det vil se lidt anderledes ud end det gjorde tidligere. Denne regnbue vil have andre farvenuancer og andre måder at forbinde og bue og krumme sig på end nogensinde før. Og ja, denne metafor af regnbuen vil, bogstaveligt, vise sig for jer mange gange i løbet af dette år.

Vi bruger dette for at sige, at medens resten af verden ser et andet sted hen, så findes der rigtig mange muligheder lige nøjagtig nu – muligheder som er ægte, som ikke indebærer at tage fra nogen andre, muligheder som ikke er spekulative, når det gælder om at tage fra eller med vilje manipulere på andres bekostning – flere muligheder for at I kan hoppe i derud. Gå ikke glip af dette år!

Muligheden vil aldrig blive så stor for dem som har en spirituel ensidighed eller skævhed i deres liv. Mulighederne vil ikke blive de samme i år 2010 eller 2011 - og så afgjort ikke i år 2012. Hvis I venter på året 2012, kommer I til at fortsætte med at vente. Efter 2012 vil der blive 2020 – hvis I lever så længe, (Tobias klukker) hvis I fortsætter med at vente. Dette er året med muligheder for Shaumbra.

Hvis I har tænkt på det, hvis I har følt ind til det, hvis I har fået puffene og tendenserne – så gør det dette år. Gør det dette år Shaumbra. I vil blive overrasket over hvor tilgængelige resurserne er. Så, I må løfte jeres fingre og hænder. I må lægge lidt af jer selv ind i det. I kan ikke bare læne jer tilbage og ikke gøre noget. Det en energi med deltagelse, når I skaber noget. Men gør det dette år.

 

Klarhed, glæde og valg

Endnu et punkt. Tidligere var bevidstheden således, at det var vanskeligt at se de mange forskellige verdener og virkeligheder som eksisterer i en enkelt virkelighed.  Med andre ord, så virkede det somom det på en måde var lidt dunkelt og flød sammen. Det var meget vanskeligt at skelne mellem forskellige niveauer af bevidsthed. Det virkede somom de alle flød sammen – ikke bare når det gjaldt jer, men verden generelt. Når det gælder jer og også mange andre i verden – men i særdeleshed når det gælder jer – så kommer I til at se med en ny klarhed. Det vil ikke bare være som en tåge – vi taler om den menneskelige bevidsthed generelt.

I kommer til at opleve at verden eksisterer indenfor verdener og at virkeligheder eksisterer indenfor virkeligheder. I kommer til at opleve at det ikke længere er et fladt, tredimensionalt liv. Det er multidimensionalt. I kommer til at opleve, at der findes mange forskellige segmenteringer af mennesker. Ikke bare geografisk, men når det gælder kultur, trossystemer, religioner. I kommer til at opleve uligheder med en klarhed, som I aldrig før har oplevet. Det kommer ikke til at flyde sammen.

Dette er en vigtig faktor, af forskellige grunde, for I kommer til at blive klar over - hvor forskelligartet virkelighed er. Det andet og meget vigtige punkt i dette er - at I vil få et valg, når det gælder hvilke af dem I vil leve og opleve i.

Når moderfuglen vågner i morgenstunden… jeg elsker fugle. Sankt Francis og jeg - vi er sande fugleelskere.

Når en moderfugl vågner i morgenstunden, endnu før solen står op, har hun så stor en forventning og glæde til denne dag. Hun venter end ikke til solen står op, hun vågner op og begynder at synge lige med det samme. Hun bekymrer sig ikke om hvor ormen eller føden eller insekter vil komme fra. Hun begynder at synge med stor glæde denne dag – hun synger, ser på sin rede med sine små unger, synger glædesfuldt livet ind i dem. Hun bekymrer sig ikke om alle tingene som skal gøre denne dag.

Hun spreder sin vinger ud og endnu inden de små unger er vågnet, flyver hun ud. Hun går ind i en strøm af bevidsthed og vinden bringer hende til maden, til morgenmaden til de små og derefter til hende selv. Og den er der bare. Og der er dage, hvor den ikke er der, men hun fortsætter med at synge. Fordi, for hende, for denne fuglemor, er bare det at opleve livet, åbne vingerne og svæve hen over jorden glæde nok, selvom det skulle forsvinde i næste øjeblik.

For det meste vender hun tilbage til sin rede med mad i næbet til de små og fortsætter at synge hele dagen og ind i natten. Sådan er livet for en fugl. Ingen frygt. Fuglen arbejder med sin intuition og dens fuglebevidsthed og Jordens bevidsthed, til forsyning af alt hvad den har brug for.

 Når I vågner op – når andre mennesker vågner op – så er det første de gør at grue for dagen. Før de står ud af sengen, før de tager den første og bevidste vejrtrækning, så gruer de for dagen der ligger foran dem. De gruer for det som de vil blive mødt med, regningerne og arbejdet og deres parforhold. De bekymrer sig og frygter for deres helbred. I stedet for at vågne op med en sang og en dyb indånding, så vågner de og bekymrer sig om dagen. Men det behøver ikke at være sådan.

I kan vælge hvilken verden I vil leve i. Den verden hvor storme kommer til at rive verden fra hinanden og ødelægge afgrøderne? Oh, og når afgrøderne begynder at ændre sig, vil det bringe en ny type insekter eller parasitter ind. Det vil bringe nogle nye former for plantesygdomme. Det kan komme til at se frygteligt ud – hvis I vælger at leve i den verden!

Eller - når I vågner op om morgenen, så kunne I tage denne dybe indånding, dybe bevidste indånding. Synge sangen om glæden som I har ved at være i en fysisk krop på Jorden. Synge livets sang, selvom livet kunne afsluttes senere denne dag. Det betyder ikke noget. Det var oplevelsen af at være her på Jorden. Synge sangen om at have en fysisk krop, i hvilken I føler Jorden og livet. Synge sangen om parforhold, gode og dårlige, fordi de alle gav jer noget.

Så spørgsmålet jeg stiller til hver eneste af jer er – hvilken verden vælger I at leve i?  Den verden med kaos og drama og storme?  Eller vælger I at leve i en verden af overflod og muligheder og glæde, uanset hvilke storm der raser rundt om jer? Hvilken verden vælger I at leve i?

Kan I tage denne dybe indånding før I står ud af sengen, i glæde over dagen – uanset hvad den måtte bringe jer? Kan I synge en sang til jer selv?  Kan I åbne op og forbinde jer med englevæsenerne som befinder sig rundt om jer? Kan I have så meget glæde i jeres liv, at I opgiver at kæmpe, at I tillader overfloden at slippe ind?  Kan I bringe jeres drømme ind til jeres virkelighed, jeres sjæl ind til jeres liv? Og kan I også tillade jer selv at være en del af jeres sjæl?

Hvilken verden vælger I at leve i dette år?

Og således er det…

 

Dansk oversættelse af Ninna Tune, Shaumbra

 

 

 

 

Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com  Alle rettigheder reserveret.

 

 

Tilbage

 


Copyright © 2004 - 2009 www.crystalflame.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Er der indhold på dette websted som andre har copyright på, bedes de kontakte webmaster