Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.

Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

Msc

 

 

Midsommer Ny Energi Konferencen i Breckenridge, Colorado
TOBIAS – kanaliseret af Geoffrey Hoppe
Præsenteret ved Crimson Circle – 19. juli 2009

(Anders Holte indleder, med stor følsomhed at synge ”The Returning Song”)

 

 

 

Dear Old tobias

 

 

TOBIAS: Og for vores sidste gang sammen… og således er det.
Oh, kære Shaumbra, kære, kære Shaumbra, i går var det Cauldres følelser, og i dag, overraskende, er det mine menneskelige følelser. Jeg har ikke følt dette i tusinder af år. Jeg havde glemt hvordan det var at græde. Jeg havde glemt hvordan det var, at have alle disse tårer løbende ned af kinderne. Og jeg ved ikke hvorfor jeg græder. (med følelse) Jeg tror jeg er ved at blive menneske…
Jeg kan ikke fortælle jer hvor godt det føles, hvor meget jeg har længtes efter at være sammen med hver eneste af jer.
Oh, Cauldre, hold op med at holde igen med tårerne. De er lige glade. Lad dem dog strømme. Jøsses! Det må være glædes tårer, tårer af lykke, at se hver eneste af jer og dele dette øjeblik, for det kan ikke blive meget bedre end dette.
Jeg har et skæg (latter), har lidt besvær med det, tror jeg, men oh, Cauldre, du skulle virkelig beholde det. (latter) Undskyld Linda. (mere latter)
Jeg fik min kappe langt om længe, men på trods af alle mine opfordringer, måtte Cauldre alligevel iføre sig en form for bukser, (masser af latter mens Tobias løfter op i kappen for at afsløre bukserne indenunder) Og nu lider han, for de består af et materiale som virkelig gør det varmt. (mere latter) Jeg prøvede at sige til ham - ”en Kappe – bare en kappe – det er alt du behøver.”
(gør tegn) Jeg vil gerne have et glas vin, håber I ikke har noget imod det. (Linda spøger, ”Nu?”) Nu. Oh, hvor har jeg ventet! Hvor har jeg ventet. (tilhørerne ler og klapper)
(Tobias snuser til sit glas vin) Oh ja. Dette glas vin, kære Shaumbra, er et symbol på vores liv sammen, af glæde på Jorden, at slippe alle disse regler og forskrifter, at stole på jer selv, være i kroppen, ligesom vinens krop – være kropsliggjort på Jorden, fejre alt hvad livet har at tilbyde, nydelse… nydelse… (latter da Tobias snuser til vinen igen) Hmmm… nordamerikansk, moderat god, en antydning af vanilje og ingen bitter eftersmag – symbolsk for vores rejse i ti år sammen, symbolsk for alle de vine som I har sendt fra hele verden som en del af denne festlighed.
Så… Jeg har ventet. (Tobias tager en slurk og ser ud til at nyde det) Ahhhh! Oh, ja! (tilhørerne klapper) Oh, jeg er menneske igen! Ahhhh…
Og derefter, at være sammen med de kæreste venner man kan forestille sig, på det tryggeste sted på planeten lige nu. Dette – dette – er hvad det handler om.
Tag en dyb indånding. Nyd energien denne dag, ved denne festligholdelse af livet. Vi har stadig essensen af Kryon omkring os her – jeg kan føle det helt herop på scenen. Essensen af Quan Yin, essensen af Plejaderne, essensen af White Eagle og Mark, Chief Joseph, men mest essensen af hver eneste af jer. Den er tæt. Den er tæt herinde. Den udvider sig når vi taler, men det ved I godt. I kan føle det.


Et øjeblik til afbalancering
Og, kære Shaumbra, jeg beder jer lige nu om at tage en dyb indånding og åbne op for jeres hjerte og jeres krop. Brug et øjeblik her inden vi går ind til diskussionen. Giv jeres krop tilladelse til at heale sig selv. Den véd hvordan den skal gøre det, på dette trygge sted. Den véd, hvordan den skal afbalancere energierne. Den véd, hvordan den skal bringe sig selv ind til en højere vibration. Oh, somme tider gør den ting, som I ikke forstår. I forstår ikke hvorfor I har et fordøjelses problem eller et ryg problem, men stol på jeres krop. Den arbejder ikke imod jer. Den er jer. Den véd hvordan den skal balancere og reparere og heale.
Giv den tilladelse, lige nu, til at gøre det og fusk ikke med det. Lad være med at irritere den, og lad være med at underkende den. Og lad være med at overmedicinere den.
Tag en dyb indånding og på dette udsøgte sted som vi deler, byd velkomment til jeres spirit, jeres ånd. Den har været væk længere end jeg har været væk. Den har ventet på at smelte sammen med jer i denne livets festligholdelse, og nu kan den. I behøver ikke at gøre noget. I behøver ikke at droppe noget eller miste noget eller lære noget eller blive noget andet end den I er. Den elsker jer, fordi den er jer og den ønsker at være her lige nu.
I behøver ikke tvinge noget frem. Det er velsignelsen og det smukke ved denne nye tid. I behøver ikke at arbejde med den. I har blot brug for at vælge og derefter være det. Det sker naturligt.
Lad os tage en dyb indånding i dette øjeblik af væren, af opmærksomhed, af Selv Forbløffelse.


(pause)


Om Sam
Kære Sam, min næste inkarnation, ligger i øjeblikket i en hospitalsseng. Han havde et lille uheld denne morgen, præcist og ikke tilfældigt kl. 11:11 i jeres tid. Som jeg fortalte jer for en tid siden, har Sam allergier. Ikke fordi han har gjort noget forkert eller har et dårligt karma, men det var en del af opsætningen af vores liv, at holde ham mere introspektiv, indadvendt i hans tidligere år, at få ham til at føle sensitiviteten, at holde ham inde i hans eget guddommelige sted. Mange af jer har sympatiske allergier lige nu, har I ikke? Snøfter, hoster og nyser, ligesom Sam.
Sam tog ved et uheld (!) for meget medicin denne morgen. Han havde et kraftigt allergianfald og havde glemt at han allerede havde taget noget. Da han steg op på sin cykel og drønede ind til byen, var han ikke opmærksom. Der skete et eller andet og han ramte hovedet lukt ind i en bil. Han brækkede adskillige ben i sin krop, og blev slået bevidstløs. Ambulancen kom og bragte ham til hospitalet, men det var ikke noget alvorligt. Intet truede hans liv, men nok til at slå ham ud for et stykke tid.
Han sover lige nu i sit hospitalsværelse. (Tobias rækker ud efter en drik og Linda giver ham vand) Vand eller vin? (latter og klapsalver) Du godeste, efter 2.000 år!
Da han ligger og sover lige nu i sin hospitalsseng, indgyder jeg… jeg legemliggør mig selv, det guddommelige – ikke blot af Tobias, men alt hvad jer er – ind i ham. Somme tider tager det… kære mennesker… somme tider er det nødvendigt at gå ud af sindet, gå ud af det fortættede lag af energi her på Jorden. Somme tider er det nødvendigt at gå ud, og gennem denne proces lige nu, er jeg i færd med at gå ind i Sam. Og jeg kan føle det.
Jeg kan føle det på den måde jeg er her med Cauldre og med jer. Jeg føler mig så meget tættere, men alligevel fjernere på en gammel måde. Og jeg føler mig så meget mere som menneske lige nu, og en ting, kaldet smerte. Jeg føler mig så meget mere i live, på en måde. Jeg føler begejstringen af dette eventyr i den menneskelige krop, men jeg er ængstelig. Jeg har fortalt jer, at forglemmelsen begyndte for adskillige måneder siden, da jeg begyndte at blive mere og mere Sam og mindre Tobias. Forglemmelsen af hvor vi kommer fra, og hvem vi i virkeligheden er.
Og derefter, da jeg tillod mig selv at komme tættere og tættere ind i menneskelig form, sagde jeg, ”Jeg vil ikke lege denne leg længere.” Oh, det var forførende. Jeg kunne føle tiltrækningen fra min ånd. Jeg kunne føle trækket fra den forførende energi på Jorden, som ønskede at jeg skulle glemme, og jeg kunne føle en del af mig der ønskede at lege denne leg – gemmeleg.  Men lige så intenst, som dette forførende var, sagde jeg, ”Lad os ikke gøre det denne gang. Lad os være fuldt legemliggjort i den menneskelige form, men lad os huske.” Oh, jeg véd, at der vil blive tider med intervaller af glemsomhed. Der vil blive tider, hvor jeg bliver så involveret i at være en ung knøs, en teenager med mine romancer, så jeg vil glemme. Men jeg bragte nøglen med mig ind.
Og véd I hvad? I bragte den også med jer ind! I behøver ikke vente på at gå ud af jeres fysiske krop og vende tilbage. I har den allerede, og I kan træffe valget - at huske tydeligt og klart.
Men lad mig give jer et lille vink. Det er ikke hvad I tror det er. I venter på et stort, mægtigt lysglimt. I venter på en super-intelligens. I venter på psykiske færdigheder, at blive magiske. Dette er gammelt menneskeligt stof. Erindringen om det guddommelige er ganske enkel. Renhed. Det har ikke brug for at have denne menneskelige storhed. Det har ikke brug for at lave selskabs tricks. Det har ikke brug for at imponere andre mennesker. Og det allervigtigste, det har ikke brug for at imponere sig selv. Det har ikke brug for at demonstrere noget. Og det har afgjort ikke brug for noget mål. At sætte mål er meget menneskeligt.
Det er rent og enkelt og fuldstændig i sig selv.
Så mens jeg tilfører, kropsliggør min energi ind i Sam, lad os tale lidt sammen. Og jeg vil invitere jeg til at føle denne oplevelse af tilbagekomst, at vende tilbage, af Sam og jeg der laver vores forbindelse – men I laver ligeledes jeres forbindelse.


To Be Us (at være os)


I går berettede Kuthumi en beskrivelse af noget af min baggrund. Han talte om tiderne på Atlantis og tiderne under Jorden. Og han talte om at vende tilbage til Jorden og Tobias’ historie. Men jeg vil dele lidt mere med jer i dag.
Jeg er, så sandelig, Tobias – i det mindste i nogle få meget værdifulde minutter endnu – men hele dette koncept med Tobias er faktisk os alle. Os alle sammen. Det er mit sjælevæsen som var Tobias for 2.500 år siden, men det var en aftale som vi alle havde, at vi ville kombinere vores kærlighed, vi ville kombinere vores ønske, vi ville kombinere os selv ind til dette kaldet Tobias – To Be Us. (at være os)
Vi valgte dette i stedet for en traditionel form for, hvad I ville kalde arketypisk energi eller kollektiv bevidsthed, det samme som I har set hos Yeshua og nogle af de andre, og denne gang ville vi bringe vores essens sammen, båret af mit sjælevæsen, og vi ville hjælpe med at indvarsle en ny tid på Jorden. Dette begyndte for tusinder og atter tusinder af år siden.
I lagde en del af jer selv ind i Tobias. I samledes alle sammen, og for cirka 2.000 år siden og begyndte I at sprede jeres frø på Jorden med Kristus bevidsthed, frøene som nu har spiret i løbet af de sidste tusinder af år, og er her i dag, for at skabe den Ny Energi æra for menneskeheden.
I har været en intim del af Tobias helt fra dengang for så længe siden. Det er det, som har trukket jer til dette arbejde. Det er det, som har trukket jer til andre Shaumbra. Og det er det, der har medført at vi alle har gået gennem denne rejse sammen, hvor vi har følt, hvordan det er at gå gennem en kropslig reinkarnation, hvordan det er, at bringe det guddommelige ind, hvordan det er, at stå ansigt til ansigt med udfordringerne af det Gamle Energi menneske, hvordan det er, at føle jer somom I har mistet alt, somom I er gået ind i mørket. I har været en del af energien, kaldet Tobias – To Be Us.
Så i dag, når jeg kropsliggør mig i Sam, går I også gennem jeres egen tilbagevendings proces, den del af jer som var del af Tobias’ tilbagevenden til jer lige nu. Når jeg gør min entre ind i Sams krop, vil den del af jer vende tilbage til jer i det øjeblik. I vil også gå gennem en genfødselsproces i selvsamme øjeblik.
Om nogle få minutter vil essensen af Tobias ikke længere eksistere. Der er ikke behov for den længere. I vil blive jeres egen Tobias. I vil blive min Tobias. Linda vil blive hendes. Tobias vil ikke fortsætte længere, fordi vi alle går til vores eget Hellige Selv.
Med andre ord, kære Shaumbra, dette er graduering. Vi er ankommet. Vi opløser Tobias, bringer det hjem, tilbage til hvorfra det kom.
Tag en dyb indånding og føl tilbagevendingen. Det er ikke blot mig; det os alle. Jeg vil skåle på dette…


(pause)


SPØRGSMÅL


Så på dette vigtige tidspunkt véd jeg at der er spørgsmål I har lyst til at stille. Jeg véd at I tænker… og tænker, ”Er jeg parat?”  Jeg kan føle det.  ”Er jeg parat?”  En del af jer siger ja, en del af jer er så parat til at gå videre. Men der er den anden lille stemme, ”Er jeg virkelig parat, Tobias? Måske nogle andre Shaumbra er, men er jeg?”
Jeg kigger på jer – hver enkelt af jer – og jeg véd, at I er parate. Måske endog en anelse over-parate, over-modne. (en del latter) Ja, I er parate. Som I véd, et menneske kan studere og studere og studere og have livstid efter livstid efter livstid på Jorden, og tro at der er noget mere de bliver nødt til at gøre eller forberede sig til. Men i det øjeblik I siger, ”Jeg er parat.” Så er det tiden. Så er tidspunktet kommet.
I bliver nødt til at træffe dette valg inde i jer selv.  Er jeg parat?  Det er også nødvendigt at kigge på ændringerne. I kommer ikke nødvendigvis til at vide, hvad disse ændringer er, for selv vi véd det ikke. Vi kender til ting såsom at jeres biologi vil ændre sig, jeres sind vil ændrer sig, jeres intellekt, den måde I gør ting på. Men andre ændringer i jeres liv kender vi faktisk ikke til. Men vi véd én ting – det er en evolution. Det er udvikling. Det er en åbning og udvidelse. Det er ikke et kollaps eller sammenbrud. I mister ikke noget. I åbner op for noget.
I bliver nødt til at kigge på ændringerne som vil opstå i jeres liv, og træffe jeres beslutninger – ”Er I parate? – men jeg kigger på jer, og jeg véd at hver eneste af jer er.
Det andet spørgsmål som I stiller, fra en part af jer lige nu – og jeg har stor sympati for det spørgsmål, fordi jeg føler det lige nu inden i mig. Det andet spørgsmål er, ”Er det virkeligt?”  Er det virkeligt? Er det altsammen noget I finder på? Er alt dette, kaldet Ny Energi og Spirt, Ånd og de andre verdener – er det virkeligt eller er det blot så stor en udfordring at iagttage fysisk virkelighed, at I blive nødt til at opfinde disse ting?
Kære venner, igen, I bliver nødt til at træffe denne beslutning for jer selv. Hvis I vælger det, så er det virkeligt. Så er det virkeligt. Hvis I ønsker at spille Spillet, leg Legen at benægte eller foregive, ja så skifter virkeligheden og ændrer sig og bliver meget sløret og forvirrende. I hører det fra Kryon. I hører det fra mange, mange andre, Adamus, Kuthumi. Der er mange boliger– mange boliger – og dette er blot en. Det er faktisk vigtigt. Der eret strålende lys i sfæren af Alt Der Er, men der er mange boliger. Der er mange virkeligheder. Hvis I vælger at dette er virkeligt, er denne rejse med at åbne bevidstheden virkelig, så er det sådan.
Næste spørgsmål, som lyder inde i hovedet hos mange af jer. ”Hvad skal jeg gøre? Hvad kan jeg gøre, Spirit? Hvad kan jeg gøre herefter?” Og jeg fortæller jer, Shaumbra, I vil gå ud fra dette rum eller forlade denne bjergtop og stille spørgsmålet, ”Hvad så herefter?” Det er et naturligt spørgsmål. ”Hvad kan jeg gøre? Hvad kan Shaumbra gøre? Hvad pokker vil Saint-Germain gøre?” (latter) Det er et naturligt spørgsmål! ”Hvad er det jeg kan gøre?”
Og mit svar til jer, som jeg gav til jer i Kongens Kammer i den Store Pyramide for ikke så længe siden – det har ingen betydning. Det har det faktisk ikke.
Det betyder ikke noget, for I kan gøre alt hvad I har lyst til. I har ikke karma. I har ikke kontrakter. I er ikke bundet til noget som helst – medmindre I vælger det. Det betyder ikke noget, for hvad I gør, vil være guddommeligt. Gør venligst ingenting. Lad energien bevæge sig og blot rulle afsted – ikke på grund af mig, ikke på grund af Spirit/Ånden, men for jeres egen udvikling og ekspansion.   
I vil komme til at føle det fysisk bedre, når I udtrykker jer. Ånd er ytring og udvidelse. I er ånd, derfor, udtryk og udvid.
Vi har talt om det før. Det har været en teori, men fremstil det til praktisk anvendelse – det betyder ikke noget hvad I gør. I er bange for at gøre noget forkert. Jeg forstår det, nu hvor jeg kommer så tæt til Jorden. I ønsker ikke at gøre de forkerte ting eller træffe de forkerte valg, men en af de ting som Adamus vil komme til at arbejde med jer omkring, er, at iagttage hvordan dette i den Nye Energi ikke responderer som i den Gamle. Det går ikke på om det er godt eller dårligt. Den går ud på, om det er en naturlig – hvad I ville kalde – udvikling eller afbalancering på sin egen måde, uden at I behøver at skubbe den op ad bakken eller trække den efter jer.
Prøv hvad som helst. I er udviklede, oplyste væsener. I vil ikke med vilje eller overlæg komme til at gøre fejltagelser eller såre mennesker. Dog en advarsel – fordi jeg nu får sådan en smag for den menneskelige tilstand og en erindring – I vil komme til at gøre tingene ud fra kærlighed – ud fra selv-kærlighed – I vil komme til at gøre ting, som vil såre andre mennesker. Men det er ikke fordi I gør det bevidst; det er på grund af den måde de responderer, reagerer på.  De ønsker I skal være på en bestemt måde. De er blevet fodret eller reagerer eller spiller Spillet med jer på en bestemt måde, og når I bryder dette Spil, vil nogle af dem komme til at føle sig såret og de vil prøve på at give jer skylden. Men det er ikke jeres.
Gør hvad som helt. Gør noget. Nyd og glæd jer over livet.
Næste spørgsmål – fjerde spørgsmål. Jeg har brug for en drink til dette! (Tobias klukker og tager endnu en slurk af vinen) Jeg er ikke sikker på om det er på grund af vinen eller dette at komme så tæt på Sam nu, men puh!
Fjerde spørgsmål som I stiller – ”Hvem vil være der til at støtte mig? Og arbejde med mig? Og hjælpe mig? Du forlader os – eller kommer tilbage – Tobias, men du sagde lige Tobias er opløst nu. Vil det ikke komme til at eksistere på den måde det gjorde. Hvem vil være der til at hjælpe mig?”
Kære Shaumbra, der er legioner af englevæsener som venter på at arbejde med jer, venter på at pendle eller transportere energier frem og tilbage mellem de fysiske verden og engle verdenerne, venter på at være der for jer, men de er blevet givet strenge instrukser af jer.” ”Gør det ikke for mig. Træf ikke min beslutning for mig. Gør det ikke for mig. Assister mig, støt mig, vær der for mig, hjælp mig til at balancere energierne, hjælp med til at bringe energierne ind til at tjene mig,” - for alle energier venter på at tjene jer, hvis I tillader det.
Der er store skarer af engle som er parate. De er ikke jeres guider. De er der ikke for at løse jeres problemer. De er der, for at elske jer og de er der for at hjælpe med at udvide og fordele energierne udover dimensionerne og derefter tilbage til jer – til brug for jer.
Kære Shaumbra, I har også hinanden. hvilken utrolig kærligheds forbindelse I har haft i løbet af årene. Og været i stand til at bruge moderne teknologier, således at I med det samme kan tale med andre, at dele jeres historier. Oh, forsæt med at dele dem, please, for I deler ikke bare på en E-mail eller i nogle chat rum, hvilket Sam er temmelig afhængig af. I deler energier som går hinsides Internettet.
Som I ved, det næste skridt udover Internettet, er sande trådløse kommunikationer uden brug af disse apparater. I vil komme til at lære hvordan I kan kommunikere uden noget form for udstyr - end ikke jeres iPhones eller blackberries (!) og I vil komme til at lære at gøre det meget effektivt, meget tydeligt.
I har hinanden. I har disse ting kaldet Crimson Circle. I har en stab som… jeg vil gerne lige bruge et øjeblik her. Jeg ved Cauldre talte om det, men jeg vil gerne tillægge mit eget bidrag. I har hvad de kaldet ”en stab”.  Det er dem som arbejder hver dag, frivillig arbejde for jeres møder. Hjælper med at bringe energien ind, og de gør meget mere end hvad det ser ud som for øjet der ser. De arbejder ikke blot på computer og betaler regninger og sender leverancer ud. De er et centralt energipunkt for Shaumbra. De er lige i midten af det. De hjælper med at omdele det. De hjælper med at udvide alle jeres energier. Det er ikke blot det menneskelige job de bliver bedt om at gøre. Det er ikke blot at trykke på knapperne til kontrol boksene og grejet eller gøre alle de andre forskellige ting, planlægge workshops etc.  De er lige midt i denne kraftige del af jeres energi.
Elsk dem, fordi nogle dage er det ret så overvældende. Nogle dage føler de jeres udfordringer, jeres vanskeligheder, jeres… Nogle dage føler de jer, hvor I har haft ønske om at forlade Jorden eller vredes overfor andre mennesker eller væmmes ved sig selv. På grund af at de er i systemet, føler de dette. De har indvilliget i det ud fra kærlighed til jer. Send også kærlighed tilbage til dem.


Tilbagekomsten


Hvem andre har I? Hvem ellers har I?  Godt, jeg vender tilbage om blot et øjeblik. Jeg kommer tilbage. Jeg vil være her. Som Kuthumi sagde i går, op indtil nu har det ikke være muligt at… vel, jeg må le her, når I siger ascenderet mester – det er blot et suverænt væsen. Men det har ikke tidligere været muligt for et suverænt væsen at komme tilbage til Jorden i fysisk form.
Så vi er kommet tilbage, legioner af suveræne væsener – omkring 9.000 – vi er kommet tilbage til jer gennem kanaliseringerne. Vi er kommet til jer gennem medier og synske og på andre måder. Og nogle, såsom Adamus, kan lave en midlertidig illusion og være i menneskelig form, men den forsvinder efter allerhøjst en dag eller to. Vi er kommet tilbage på forskellige måder – brændende buske (latter) og alle disse forskellige gimmicks som vi har prøver overfor jer, nogle enkelte spøgelser nu og da. Men jeg kommer tilbage.
Den spirituelle fysik arbejdede, så jeg kunne gøre det. Og I ved, at da de bad om frivillige på den anden side og i den Tredje Cirkel klub, rakte jeg min hånd op først. Jeg kunne ikke vente med at komme tilbage.
Men ved I hvad? I næste uge vil der være to ascenderede mestre mere som kommer til Jorden. En, en naturlig fødsel; den anden, en ung skal-krop. Men ved slutningen af måneden vil der være over 30 ascenderede mestre som er blevet genfødt på Jorden. Ved slutningen af dette år vil der være over 120 ascenderede mestre kropsliggjort på Jorden. Og i løbet af næste år vil der være over 1.516 ascenderede mestre kropsliggjort på Jorden, for jer. (tilhørerne jubler og klapper)
De kommer for at slutte sig til jer. De kommer ikke for at redde jer. De kommer på grund af jer, fordi I har hjulpet med at ændre bevidstheden på Jorden, I har gjort det muligt for disse suveræne væsener at komme tilbage. De kommer for at slutte sig til sfæren, feltet, som taleren (Wolfing von Rohr) talte om i går – dette felt – og de vil være de strålende lys. De vil blive bevidsthedspunkter på Jorden, og deres bevidsthedspunkt vil komme til at forbinde sig med jeres – og de er her på grund af jer.
De kommer efter jer, på en måde. (en fnisen blandt tilhørerne) De kommer… for at følge jer.  De følger jer, går i jeres fodspor, og mange af dem vil komme til at gennemgå nøjagtigt hvad jeg har gennemgået – lidt nedture, lidt forglemmelse. De kommer ikke blot tilbage og øjeblikkelig vidende alt. Der vil blive en form for tilpasnings periode.
Disse ascenderede mestre som kommer tilbage til Jorden vil komme til at arbejde med jer på mange, mange måder – nogle meget menneskeligt og direkte, og nogle i de andre verdener tæt forbundet til Jorden – men de vil komme til at arbejde med jer, for at bringe bevidstheden af denne planet til et ufatteligt niveau i løbet af de næste par årtier. Dette er skiftet. Det foregår lige nu. Som Kryon sagde tidligere, vent ikke til 2012 - for så vil I gå glip af det.
Når de ascenderede mestre kommer og de forbinder sig med jer, hvilket de vil – vil de energetisk forbinde sig med jer – og dette vil skabe store ændringer på Jorden, fortsatte ændringer på Jorden. Det vil give anledning til at de menneskelige mestre – jer – træder frem, og gør sig tilkende.
De suveræne væsener, de ascenderede mestre kommende tilbage til Jorden nu, vil have brug for vejledning, i særdeleshed i de første år. De vil have brug for bøger I har skrevet. Kan I forestille jer blot en bog som én af jer har skrevet som falder i hænderne på en opvågnet ascenderet mester, og påminder denne ascenderede mester om alt hvad de er? En sang I synger? Et kursus I holder?
Har I fået fat i billeder nu, af hvad I har foretager jer her på Jorden? Forstår I hvad Kryon, Kuthumi, Adamus og Tobias har fortalt jer? Har I fået fat i det?  I forstod ikke.  I glemte hvem I var.  I glemte at I var en mester.
I hjalp med at bane vejen. I hjalp med at åbne dørene, ikke for at de ascenderede mester kunne komme ind og undervise jer, men for at I kan arbejde skulder ved skulder, side om side med dem.
Lad os tage en dyb indånding og erkende – vær venlig at erkende – HVEM I ER.


(pause)

Farvel


Lige nu hører Sam en stemme – liggende der sovende i sin hospitalsseng – han hører en stemme. Og denne stemme, som bliver meget høj, lyder nu i hans hoved, og stemmen siger, ”Hvem er jeg? Hvem er jeg?” Den kommer gennem tid og rum. Sam hører det i sin fysiske krop, ”Hvem er jeg?”


(Tobias åbner sine øjne)!‼…‼!...‼!


Og derefter, med åbne øjne siger han, ”Jeg Er den Jeg Er. Jeg Er den Jeg Er.”
(med  m e g e n  følelse) Og nu, kære Shaumbra, vil jeg bede hver enkelt af jer om at åbne jeres øjne for at se, hvem I virkelig er, hvem I virkelig er her på Jorden, og hvem I har haft denne rejse sammen med – den mest utrolige kærligheds rejse man overhovedet på noget tidspunkt kan forestille sig.
Hvor har det været en ære at arbejde med hver eneste af jer, dele jeres prøvelser og jeres modgang, dele jeres kærlighed, dele jeres gennemførelser og dele jeres opdagelser. Og jeg vil nu bede jer alle om at åbne jeres øjne - og se hvem I virkelig er…

I har mange dage, måneder og år foran jer. Der er mange ting I kan gøre, I kan blive. Det ligger vidt åbent for jer.
De Ascenderede Mestre vil være her snart. De vil kigge sig om efter jer – se jer ind i øjnene, ligesom jeg gør lige nu. Så hold jeres øjne åbne, og én dag vil en ung mand måske komme op til jer og sige, ”Jeg Er den Jeg Er.”
Og således var det…

Dansk oversættelse af Ninna Tune, Shaumbra.dk



Over The Rainbow 

 

 

 

Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com  Alle rettigheder reserveret.

 

 

Tilbage

 


Copyright © 2004 - 2009 www.crystalflame.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Er der indhold på dette websted som andre har copyright på, bedes de kontakte webmaster