Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.

Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

 

msc

 

 

Geoff channeling Khutumi

 


Midsommer Ny Energi Konferencen i Breckenridge, Colorado
Med Kuthumi lal Singh – kanaliseret af Geoffrey Hoppe
Præsenteret ved Crimson Circle – 18. juli 2009

Namaste! (tilhørerne svarer ”Namaste”) Namaste! (tilhørerne svarer igen ”Namaste”) Og én gang til for verden, Namaste! (tilhørerne svarer, ”Namaste”)
Goddag, kære Shaumbra, det er mig, Kuthumi… Hvilken fornøjelse igen at være her med jer alle, her på toppen af dette bjerg og høre overtonerne og musikken – min form for musik – da vi kom ind.
Lad mig lige bruge et øjeblik her, til fuldstændig at bringe mine energier ind og udtrykke kærligheden fra Gud inden i mig til Gud inden i jer…
Og det ærefulde inde i mig, til Gud inden i jer…
Og respekten fra Gud inde i mig, til Gud inde i jer…
Dette er Namaste. Dette er hvor Guderne er sammen, ligesom vi er lige nu.
Mmmm… jeg indånder det. Jeg føler det… og lad mig gentage det endnu engang, men gå ind i jeres følelser denne gang.
Namaste, fra gud inde i mig til gud inden i jer. Namaste, kære Shaumbra.
Hvilken velsignelse vi har i dag, men også måske en anelse tristhed, og som I har opdaget i jeres eget liv, hver eneste tristhed har sin glæde. Enhver opfattelse af mørke har sit lys. Enhver forkert drejning er faktisk en rigtig drejning. Når I kan legemliggøre disse enkle principper og ligesom Tobias sagde den anden dag, overvinde dette om at være forkert, når I kan legemliggøre disse ting og I kan slappe af i jeres liv, så kan I glæde jer over og nyde livet – og så kan I opstige.

Energi hygiejne
Så i dag har vi to sektioner i vores drøftelser med jer. Den første, er en personlig hygiejne med Træneren Kuthumi (latter) eller Råd Til Denne Beskidte, Beskidte Verden. (mere latter)
Jeg føler mig lidt som jeres gymnasie-træner, den som måtte bede jer om at ”sæbe jeres krop ind, vaske jer over det hele, komme ind i alle sprækker og revner og ind i jeres ører. (latter) Vaske, vaske, vaske, skrubbe, skrubbe, skrubbe hver eneste del af jeres krop. Oh, jeg husker, hvordan det var at være menneske. (mere latter)
Hmmm, hmmm, hmmm, hmmmm, hmmm, hmmm, (Kuthumi laver en syngende lyd mens han lader som om han vasker sig) Oh, kære stakkes Linda, kære stakkels Linda. (masser af latter, Kuthumi klukker) Oh, hun grinede indvendig. (mere latter)
Men personlig hygiejne lige nu er meget vigtigt – så vigtigt – men vi vil tale om et par andre ting. Jeg formoder at I tager bad og bruser jer regelmæssigt, så vi behøver ikke at fokusere på den del. Men lad os tale om energi hygiejne i dag.
Hvad er energi hygiejne? Godt, for det første, til at begynde med, så start med jeres krop. I ønsker at holde den ren, fordi det også er en symbolsk handling for hele resten af jeres energi felt. Dette, give jer tid til at tage bad eller brusebad, at rense, at friske op.
Som de fleste af jer ved, det er meget let at samle energier op. De flyder rundt omkring jer overalt, samtidig med at dette rum er fyldt med smukke engle energier, er det også fyldt med energi dyr, energi insekter, energi parasitter, som har befundet sig her. Og når I bliver mere sensitive og mere integrerede, er der en tendens til at samle disse duftende energier op overalt omkring jeres krop. Og mens de fleste andre mennesker ikke kan opfange disse dufte, så er det noget som selv-respekterende engle kan. Vi kan lugte det fra jer.
Så I ønsker at vaske, rense den fysiske krop, naturligvis. Men lad os tale om noget mere vigtigt – at rejse sindet. Oh, sindet er blot et stort energi område, programmeret og tunet ind til bestemte frekvenser og bestemte mønstre. Sindet opsamler en masse junk, affald, som I muligvis har lagt mærke til.
Det er vigtigt at rense sindet, og det kan gøres meget let - gennem vejrtrækningen. Gennem vejrtrækningen, ja; brug et par minutter hver dag på bevidst vejrtrækning – for når I bruger vejrtrækningen lader I jeres rene energier og de krystallinske energier udenfor jer rense mange af de unødvendige energier og tanker væk som findes i jeres sind.
Dernæst, energi rensning af sindet: syng. I har hørt det i dag, adskillige gange. Sange. Og sang er på linje med vejrtrækning. Det får jer ud af sindet og når I et øjeblik kommer ud af jeres sind, har sindet en naturlig indbygget mekanisme som renser sig selv, som af sig selv frigiver tanker som ikke længere er passende for jeres vibrationelle og udvidede tilstand. Men hvis I altid er i sindet, hvis I altid roder rundt der, strømmer jeres sind ikke fuldt ud.
Så, indånding og lidt sang, og en ting mere – en meget vigtig ting, og jeg mener dette helt alvorligt – fortæl en vittighed. Lav sjov med noget, for ser I, I har programmeret jeres sind til at være SÅ alvorligt, Så ALVORLIGT og somme tider så KEDELIGT, fordi I bliver så ALVORLIGE. Og I prøver at regne alting ud - men det vil I alligevel ikke være i stand til - så giv slip på dette NU. Lad det komme naturligt. Lad det flyde.
Du er et naturligt væsen – naturlig i din energi udvidelse, naturlig i din energi beslutning (forsæt). Så når du fortæller en vittighed, går du ud at dit almindelige sind for en stund. Du lyser en anelse op. Men nogle af jer er så bange for at fortælle en vittighed, fordi I tror I vil støde nogen. Vel, kig på Saint-Germain! (latter) Han fortæller… (Kuthumi ler) Vær ikke bange for at støde nogen. I er ikke i denne Gamle Energi længere. I vil ikke fortælle noget dårligt. Det drejer sig om – at lyse op, lade det komme ud, gå ud af sindet.
Dette er en smuk måde på mental energi rensning. Det vil faktisk – for at bruge en computer analogi – det vil være som at omorganisere alle disse fil mapper. Det vil bringe mere effektive metoder ind til brug for hjernen og sindet eller intellektet i den Nye Energi. I vil opdage at sindet kan være meget hurtigere end det er lige nu, konsumere mindre energi og resultere i mindre stress.
Og det næste, jeres personlige energifelt, som går en anelse hinsides kroppen og sindet. I bærer dette, kaldet jeres aura, jeres energifelt. Det er det som er forbindelsen til… som bringer energi ind fra og frigiver gamle energier ud af jeres personlige oplevelse. Det er en integreret, men ofte misforstået del af jer. I har hørt om aura, men I har ikke rigtigt forstået det. Den findes. Den har en tendens til at samle en masse energi affald, en masse junk - mens I går omkring – som omtaltes tidligere af Plejaderne (gennem Wendy Kennedy) – I går ind i en forretning og I kan opsamle energier fra andre mennesker. Hvis det ikke går ind i jeres krop eller jeres sind, befinder det sig tit i jeres energifelt. Det samler sig der.

Mørk Fysisk Energi
Men der er en anden form for energi som… ja, næsten en… oh, I ville sige spirituel radioaktiv energi, som I faktisk har samlet op på det seneste og den har været årsag til en del forvirring og sørgmodighed. Fordi I er vokset til noget mere sensitivt, bliver I opmærksomme på at disse energier er der og de er meget markante. Det er somom de har små pigge, om går lige ind. Og somme tider trænger de igennem det æteriske felt og går lige ind i kroppen og sindet. Det er energier som I tidligere ville have kaldt sort magi, heksekraft og sort trolddomskunst og I opsamler dem i jeres energifelt lige nu.
Der er adskillige årsager til dette. For det første… nogle af dem er gamle forbandelser og sort magi, som I pålagde andre mennesker i tidligere liv. Og det sjove ved enhver form for sort magi, er, at det altid vender tilbage til ophavsmanden. Så I føler en masse af denne gamle sorte magi energi som I lagde ud dengang – forbandelser og trolddom og alt det der – og det komme direkte tilbage til jer – bang! – akkurat som jeres aspekter kommer ind. Vær ikke så naive og tro at alt dette gamle sorte ikke kan vende tilbage på en eller anden måde.
I føler også fysiske angreb fra andre mennesker. De er ikke nødvendigvis bevidste om det, men det sker. Når flere og flere mennesker går ind i en anelse forstyrret mental tilstand (latter), driver det dem også ind i en forstyrret psykisk eller spirituel tilstand. De er på en eller anden måde mellem her og der – her, værende på Jorden; der, værende i andre dimensioner – meget forvirrende og meget fortabt. Og det som de har en tendens til at gøre, er, at udsende hvad I ville kalde sorte magiske pile, ikke i nogen bestemt retning, men gæt lige hvem de angriber først? De som er mest åbne og har forøget deres vibration og bevidsthed - og dette kunne være jer.
Lad os tage en dyb indånding her…
(pause)
Der findes også en mængde meget tilsigtet, hvad I ville kalde, forbandelser eller mørk energiovergreb lige nu. Mens Jorden foretager sin forvandling over til en Ny Energi, er der mange Gamle Energier og aspekter, kulturer og civilisationer som ikke ønsker at se dette ske. Nogle af disse er faktisk i den fysiske verden og udøver aktivt meget mørke energier. Nogle af dem eksisterer i de Nære Jordriger, hvor de også udøver overgreb på disse meget forvirrede energier på Jorden lige nu.
De har en plan. De hævder sig på den gamle måde. Der er en underliggende tro på, at de vil forsvinde ud af eksistensen, hvis Jorden går gennem dens evolution. De gør alt, på en meget retskaffen og meget velovervejet måde, for at holde fast.
Så I føler alle disse energier komme ind, men være ikke urolig. Vær ikke bekymret.
Det som også sker her, er, at jeres guddommelige energi, jeres oversjæl energi som kommer ind, kommer tættere og tættere på, udfylder jer, kommer ind i jeres energi felt, ind i jeres krop og ind i jeres sind. Dets lysstyrke bliver også følt og tiltrækker nogle af disse meget, meget vanskelige og mørke energier på Jorden lige nu.
Så, uanset om det lyder en anelse ildevarslende og en smule truende, og jeg ser nervøsiteten her farer op til toppen af loftet og udover det, men det er faktisk ikke noget særligt. Overhovedet ikke. Det er blot energi, det er alt hvad det er.
Naturligvis, der er energi som har været pakket ind og udformet og indrettet til en bestemt struktur og bliver smidt på jer. Men det er blot energi, med blot en lille enkel perspektiv ændring, og det som I vil opdage, er, at I ikke længere bliver trukket ind i disse Gamle Energier. I bærer ikke rundt på dem længere, det er blot energi som kommer ind for at tjene jer.
Så, hvad gør I? Vel, I véd naturligvis, at den første del af svaret er at trække vejret. Så lad os tage en dyb indånding nu…

Og når I indånder, så indånd disse energier. Oh, ja, indånd dem. Hold op med at sætte jer op imod dem. Hold op med at forsøge at skubbe dem væk. Værende mestre af, lad os sige, mørk energi arbejde – som vi alle har været på et eller andet tidspunkt – og værende mestre af Ny Energi, behøver I ikke forsøge at løbe væk fra dem længere. Og I tilbragte en masse livstider med at løbe fra mørke energier, fordi I plejede at være der. I plejede at arbejde med dette. I forstår deres styrke.
Og da I besluttede ikke at udforske disse energier længere, blev I faktisk skræmte af dem. I begyndte at løbe. I gemte jer for dem. Benævnelsen mørke energier, psykiske energier, fremmede energier kan frembringe frygt, og frygten kan lukke jeres hjerte, begrænse jer i jeres sind. Og når vi taler om sort trolddomskunst… får det jer til at holde inde med vejrtrækningerne, I fryser fast og bliver meget, meget ”små”.
Men jeg vil bede jer om at ånde dem ind, og forstå at det blot er energi, forstå at de ikke længere kan vende sig imod jer. Andre kan ikke længere manipulere jer. Jeres aspekter kan ikke længere kontrollere jer. Dem i de andre verdener kan ikke længere hjemsøge jer, når I indånder det. Oh, og jeg véd – en anelse spænding her i dette rum, en anelse spænding – I siger, ”Men hvad nu hvis jeg indånder det og jeg bliver dette mørke?”
Ser I, dette er en gammel frygt for mørket – disse psykiske, forførende energier – de har hængt over jer i meget lang tid. Og det de gør, er, at de skaber opfattelsen af at de kan gøre noget imod jer, at hvis I blot åbner døren en lille smule, så vil I blive fordømt til deres helvede og deres kontrol. Men vi er de store drenge og store piger nu. Vi forstår hvordan energi fungerer, og om blot et øjeblik vil vi komme til forståelsen af, hvordan energi fuldstændig kan blive renset; hvordan I kan opleve personlig hygiejne af alle jeres energifelter.
Så i stedet for at løbe, i stedet for at blokere, i stedet for at skjule jer for alle disse energier som befinder sig rundt om jer nu, dem som forsøger at holde fast i dualitet, dem som prøver at holde fast ved de kirkelige lidelser, dem som forsøger at holde fast ved overbevisning om karma, dem som prøver at holde fast ved deres overbevisninger om himmel og helvede. Resten af alle disse energier er i gang og de befinder sig alle omkring jer. Og nogle dage har de stor indvirkning på jer. Stor indvirkning på jer og får jer til at gemme jer.
I kan rense disse energier, omforme dem, uden at blive mental, og med stor lethed. Det første I kan gøre er at lave vejrtrækningerne – og jeg mener virkelig foretage vejrtrækningerne.
Indånd somom I bringer energi ind, somom I ikke har noget at frygte, for det har I ikke.
Indånd somom kærligheden og det guddommelige indeni jer, véd at det blot er energi.
Det er ikke mørkt og det er ikke lyst – det er blot energi. Og det vil ikke forsøge at kontrollere jer eller skade jer. Det er der for at tjene jer, uanset hvilken illusion det var skabt under – af de som prøver at skabe disse fysiske angreb lige nu, fra jeres egne mørke energier fra tidligere - har ingen betydning. Det er der, for at tjene jer.
Efter I har indåndet det, så gør noget ekstraordinært. Forestil jer noget – hvilken som helst ting I ønsker. I skal blot forestille jer det.
Ser I, imaginationen, forestillingen er en af de største gaver I har. At forestille sig noget skaber virkeligheden og dens under-virkeligheder. Forestilling er jeres fyrtårn af lys, den I er og den I ønsker at være.

Imagination (at forestille sig)
Så, lad os nu tale om forskellen mellem imagination og mental forestilling. Imagination er åben og fri. Den prøver ikke på at etablere fokus og den kommer ikke fra sindet. Man kunne sige, at den kommer fra hjertet og at den kommer fra inspirationen og at den kommer fra det guddommelige.
Jeg siger ikke at forestille sig lidt, jeg siger forestille sig stort. Jeg siger ikke du skal forestille noget for verden; jeg siger forestille for dig,
I kan forestille jer, selv i dette Nu øjeblik. Nogle af jer siger, ”Men jeg troede at dette at forestille sig kun var for fremtiden.” Oh, nej, så sandelig. Vi kan forestille os lige nu. Lad os gøre det sammen.
Lad os forestille os, at vi sammen sidder på toppen af et bjerg, på en smuk solskinsdag, og føler hele Gaias herlighed overalt. Lad os forestille at vi sidder i et rum sammen, at vi deler vores energier og vores kærlighed, at vi deler vores trygge sted, at vi deler vores rejse sammen. Lad os forestille at Shaumbra fra hele verden forbinder sig. Blot indånd dette og forestil jer det.
Forestil jer dette storslåede billede – som finder sted lige nu. Forestil, at I er omgivet af engle som fylder dette rum, som kommer fra alle dele af skabelsen for at deltage i denne fejring. Forestil dette et øjeblik…
Og i det øjeblik I forestiller jer det – sæt jer selv fri. Åben op for jer selv. Tillad jer selv at flyde rundt i kreative, dynamiske, guddommelige energier.
I har lige transformeret enhver mørk energi, enhver fastlåst energi, ethvert overgreb, enhver af disse psykiske pile. I har lige ændret dem. Bare sådan. Bare sådan.
Du kan forestille dig, at du flyder på en sky, hvis du ønsker det. Du kan forestille dig, at du synger til musikken fra Yoham. Du kan forestille dig at du ligger i sengen lige før du falder i søvn i denne smukke ”imellem” verden. Det har ingen betydning.
Du kan forestille dig, at du spiser det dejligste mad, det bedste du nogensinde har smagt. Det betyder ikke noget. Det er ikke nødvendigvis hvad du forestiller, det er blot, at du forestiller dig.
Imagination eller at forestille sig er jeres udtryk. Det er jeres udtryk, ser I. Det vil sige at tage din sjæl og udtrykke den, åbne den op. Og i det øjeblik du gør det, vender du tilbage til dig. Du vender tilbage, hjem til dig.
Du kan forestille dig sommerfugle. Du kan forestille dig at du flyder på skyerne. Du kan forestille dig, at du bader i en smuk rislende bjergbæk – det har ingen betydning. Du kan forestille dig lidelse, hvis det er hvad du ønsker. Men jeg ved ikke hvorfor du skulle ønske det. Du kan forestille dig at du tager et brusebad, vasker dig. Alt hvad I ønsker, kære venner. At forestille sig er transformationen af energier som ellers ville plage jer, hjemsøge jer og forfølge jer.
Gør det ikke så kompliceret. Brug vejrtrækningen og forestil dig.
Lad os forestille os lige nu, at vi befinder os på dette smukke sted I kalder Shaumbra Service Centret. Det er fyldt med vand billeder, smukke energier, natur – alt hvad I ønsker jer. Kan I give jer selv lov til at forestille jer dette. Forestil jer at det er enormt og åbent?
Tag en dyb indånding og forestil dette. Forestil at I er der. Oh, I er altid der. I behøver ikke fokusere på det, hvilket betyder, at I ikke behøver at være analytiske. I behøver end ikke bekymre jer, hvis det I forestiller jer ændrer sig, flyd med og åben op, selvom det forandrer sig fra en ting til en anden. Fri forestilling sætter jer fri. Det er sådan I renser nogle af disse mørke junk energier som har ophobet sig; som har sat sig i jeres energifelt. Nogle er endog gået ind i jeres krop og en del af dem er gået ind i jeres sind.
I frigiver jer selv. I renser jer selv med enkle imaginationer. Det er det hele. At forestille sig. (fantasere)
Når I begynder at forestille jer regelmæssigt i jeres dagligdag, vil I komme til at indse, at det også er et redskab til at manifestere. I behøver ikke fokusere på stakke af penge. I behøver ikke at fokusere på specielle dele af jeres krop som muligvis er lidt i uorden. Enhver forestilling – forestil jer, at I svømmer i en flod af chokolade. Forestil jer, at I ligger henslængt i en stor og meget behagelig lænestol, med engle som vifter jer og mader jer med druer. Det har ingen betydning. Vær ikke fordømmende overfor jeres forestillinger. Frygt ikke jeres forestillinger. Begynd at leve jeres imaginationer og rens jeres energier.
Så dette er vores lektion i personlig hygiejne af en snavset, snavset verden.

Tobias
Jeg kunne tænke mig at bruge nogen tid her for at tale om vores kære ven Tobias og forklare nogle enkelte ting som han aldrig har talt om. Vi skifter vores energi gear her, så bær over med os og vi vil bære over med jer, som I også gør.
(pause)
Vores kære ven Tobias – så tæt på fødsel lige nu, fødsel tilbage til Jorden – han er meget fordybet. Selv i dette øjeblik er hans energi knap nok tilstede her lige nu, for i morgen vil han blive legemliggjort og være tilbage på Jorden, gå bland jer, dele med jer og forhåbentlig forestille sig sammen med jer.
Lad mig fortælle jer lidt mere om ham. Hver eneste af jer her, hver af jer som forbinder jer med os lige nu har kendt Tobias tidligere. I har tilbragt livstider med ham i Lemurien og Atlantis, og tider selv før engle verdenerne. Tobias er ikke en fremmed overfor nogen af os.
I dagene på Atlantis havde Tobias et navn, men det var faktisk mere en slags titel. Og navnet var Muir. Muir. Det var ikke han givne navn, det var ikke hans fødenavn, men det var snarere hans titel. Og det betød – i jeres engelske betegnelser i dag – det betød Lord (Herre), den Almægtige. Ikke Herre, en som man måtte tilbede, men Herre som den Mægtige, den Viise, den Udviklede.
Tobias’ kærlighed var kendt overalt på Atlantis. Hans færdigheder indenfor videnskab og indenfor det åndelige og det menneskelige, var således, at mennesker fra hele Atlantis kom til ham, også dem som arbejdede med ham - som var jer – kom for at få vejledning, råd og healing.
Og det var Tobias som Muir som ledede udvandringen af mange af dem som nu kalder sig selv Shaumbra, fra dele af Atlantis og til Templerne i Tien.
Og det var Tobias som bragte os sammen, som hjalp med at udvikle vores egen guddommelighed og menneskehed.
Det var Tobias som arbejde med alle os, som hjalp os med at forstå livets velsignelser her på Jorden.
Han var ypperstepræsten. Han var Herren. (the Lord) Han var, hvad I ville kalde Kongen, men ikke med egoet, ikke med de gamle egenskaber. Der var ingen kontrol; der var vision. Der var ingen struktur; der var et ønske for alle om at arbejde sammen. Han blev æret og beundret.
Og i de sidste dage på Atlantis, da Azura Timus hære kom tæt på Templer i Tien, en erindring som mange af jer stadig har dybt inden i jer, det var Muir som i sidste ende sagde, ”Vi vil ofre os selv for de andre.” Og det var Muir som gik forrest af os alle fra Templerne i Tien, gav sig selv til hærene da de kom tæt på. Det var Tobias, som Muir, som døde blandt os, som den første i de sidste dage på Atlantis.
Da Tobias gik over på den anden side, som I ville sige, bar han med sig en utrolig sorg og skyld for hvad der var sket. Han elskede Atlantis så inderligt. Han bar denne sorg og skyld med sig over til den anden side, og hver gang han så én af jer krydse over, hvor I døde i hænderne på den invaderende hære, eller døde på grund af en naturlig sygdom på Atlantis, var det Muir som tog mere sorg på sig og mere tristhed og mere skyld. Hver gang han så andre krydse over, lagde det sig tungere og tungere på hans hjerte.
Og således var det, at Atlantis og livet som vi kendte det på Jorden blev tilendebragt.
Der var små grupper af mennesker som undslap Atlantis – ikke mange, men nok – og der var nogle som gik under jorden, fordi overfladen på Jorden var så voldelig. Det menneskelige liv var ikke så bæredygtigt. De gik til det underjordiske, fulgte krystalgangene hvor livet var udholdeligt, hvor der ikke var noget behov for sollys, fordi der var krystallinsk lys, hvor ilten som var nødvendig for menneskene blev skabt gennem krystaller. Og mange af jer husker stadig livet dybt nede under Jordens overflade.
Tobias valgte på et tidspunkt at vende tilbage til Jorden for at sone sine lidelser, for at se hvad der var sket, for at leve inde i det der var sket. Men han levede dybt, dybt inde i Jorden i meget lang tid, ikke som en Konge, ikke som en Lord/Herre, ikke som en Almægtig, men som én der var genert, én som faktisk var, hvad I ville kalde bonde, som en enspænder.
Tobias tillod sig selv at lide mange, mange livstider for det der var blevet gjort på Atlantis. Og selvom englene prøvede på at komme til ham og sige, ”Kære Muir, du behøver ikke at gennemleve dette, du behøver ikke alle disse lidelser,” - så gjorde han det. Og mange af jer levede i disse tider sammen med ham under Jordens overflade.
For omkring 5.000 år siden besluttede Tobias at dukke op igen, besluttede at vende tilbage til overfladen, hvor livet nu var fremherskende – mange, mange mennesker var kommet op til jordens overflade, kun få under – og han valgte et liv på Jorden. Valgte landene i Mellemøsten – Israel, Jordan, Syrien, Iran og Irak – landene som I nu kalder ved disse navne.
Tobias fortsatte sine lidelser, men på en anderledes måde. Hans lidelser var for Gud i religionens navn. Oh, han studerede religion. Til at begynde med studerede han hvad I måske ville kalde hedensk religion. Derefter blev han involveret i Jødedommen og han studerede hvert eneste bogstav i alle de bøger han overhovedet kunne få fat i. Han var en rabbiner livstid efter livstid. Han studerede teksterne, lyttede til lektionerne, fordi han… han ville være værdig i Guds øjne. Denne gang ville han gøre det rigtigt, fordi han følte han havde gjort det forkert på Atlantis.
Der var nogle smukke tider i hans livstid, men der var en masse disciplin. Der var en masse afsavn af glæden ved livet. Og han følte sig skyldig. Han følte at han ikke havde nogen ret til at nyde livet som det var. Så han studere og han bad og gennemgik lidelser – indtil hans sidste livstid.
I hans sidste livstid var han ikke kendt som Tobias; han var kendt som Agos. I hans sidste livstid, fandt han faktisk kærlighed og han fik tilmed børn, og han elskede landene rundt om Galilæa. Han elskede livet endnu engang.
Men, som historien udviklede sig, var der en anden som ønskede hans lande, som satte sig op imod ham, som til sidst var årsag til at han blev fængslet og alt blev taget fra ham – hans kones kærlighed, hans børn, hans land og hans dyr. Kan I forestille jer hvilken rædsel og utilfredshed Tobias følte. Han følte at Gud havde vendt sig væk fra ham?

Tobias Ascension
Det var nærmest ikke før hans sidste dag i fængsel, hvor han var lige ved at dø, var nærmest på vej til at krydse over, at han endelig fik fat i det. Han indså endelig alting, mens han har fortalt jer historien. Han gav slip på alle sine overbevisninger, sin tro. Han gav slip på sin skyld og alle sine lidelser. Han frigav alt hvad han havde tænkt omkring sig selv, så han kunne blive sig selv.
Han var så tæt på døden, og det betød ikke noget for ham på det tidspunkt. Det havde ingen betydning. Han gav slip. Og i et strålende glimt, som stadig kan ses i Universet, forstod Tobias endelig fire enkle ord, ”Jeg Er Gud Også”.
Alt blev endelig samlet, alle stykkerne passede sammen. Kærligheden flød ind og Tobias ascenderede.
Tobias fortsatte i sin egen suverænitet og samtykkede i at være her i ånden for at arbejde med alle jer, ikke længere ud fra skylden fra Atlantis, men ud fra ægte, oprigtig kærlighed. Og hans budskaber i ti år nu, har været det samme – Du Er Gud Også. En dyb indånding… Lev det.
Hans budskab til jer har været, ”I kan gøre dette medens I er på Jorden. I behøver ikke at gå over. I behøver ikke at dø. I behøver ikke at gå gennem livstider efter livstider med lidelser. I kan gøre det lige her. I kan gøre det enkelt eller I kan gøre det vanskeligt, men I kan gøre det.”
Tobias fortsatte med sin egen suverænitet, og der er ikke ret mange som kan kalde sig ascenderede mestre i alle verdener – måske omkring 9.000, det betyder ikke noget – men ikke mange. Der findes en hel del bemærkelsesværdige mestre; der er en hel del bemærkelsesværdige englevæsener på meget, meget høje niveauer, men endnu ikke mange ascenderede mestre – nogle som har accepteret deres suverænitet.
Og der er ingen til dato – ingen til dato, kære Shaumbra – som nogensinde er vendt tilbage til Jorden i fysisk krop. Aldrig.
Vi er kommet tilbage til jer på mange forskellige måder – Sananda, Quan Yin, Matraiya, Afra – og lister fortsætter og fortsætter… med ascenderede væsener som har arbejdet med jer, som stadig arbejder med jer. De kommer igennem i det som I kalder kanaliseringer, de kommer igennem profeter og de indviede, og de kommer igennem hver og en af jer på deres egen måde.
De kommer undertiden til jer som Adamus gør, ved at manifestere sig, en midlertidig illusion af at være her, men han er ikke blevet genfødt her. Jeg er ikke blevet genfødt. Yeshua, Sananda er ikke blevet genfødt. Yeshua døde, men er ikke vendt tilbage.

Tilbagekomsten
Men, jeg Kuthumi kunne tænke mig at dele noget med jer i dag om Tobias – To-Bi-Wah – er faktisk den første ascenderede mester der bliver genfødt på Jorden, noget han aldrig nævnede i løbet af alle disse år mens han arbejdede med jer. Så det er en ære for mig at dele dette med jer. Og i løbet af nogle timer, vil han være tilbage. Han vil være lige her sammen med jer. Det kan kun lade sig gøre – er kun muligt – på grund af jer; fordi I passerede denne milepæl kaldet KvanteSpringet, fordi bevidstheden kom til et punkt som tillod denne meget komplekse fysiske ting at finde sted.
Tobias kommer ikke tilbage for at redde nogen eller noget. Han kommer tilbage for at være på Jorden igen, for at leve i glæde og for at leve i kærlighed, for at leve med mestrene - som er jer. Han gennemgår en interessant proces i dette øjeblik, at blive trukket tilbage til Jorden. Han gennemgår sine egne udfordringer i selveste dette øjeblik, en genfødsel, at glemme, går ind i denne energitunnel, som hurtigt får jer til at glemme hvor I kommer fra.
Men jeg véd Tobias vil kunne huske hvem han er, af en bestemt grund – fordi I er her lige nu, og hjælper ham til at bringe denne energi ind. I er ikke her nødvendigvis af den grund I tror I er. I er her på grund af en begivenhed, som er af historisk proportion – en ascenderet mester bliver genfødt på Jorden – og det sker lige nu.
Jeg ønsker at I føler… jeg indbyder jer her, til et øjeblik at føle ind til disse utrolige energier, af Tobias der bliver genfødt, for en del af jer bliver også genfødt. En del af jer vender tilbage på denne energikomet med Tobias.
Jeg prøvede på at regne det ud på den bedste måde, for at hjælpe jer med at opleve hvad Tobias oplever lige nu… kommende hjem… hans hjemkomst… og så hørte jeg en sang i går, lige her, og jeg vidste i det øjeblik, at der ikke er nogen bedre måde for jer til at opleve Tobias hjemkomst på og jeres hjemkomst, end at få Anders til at synge ”Homecoming”.
Så, vær venlig at opleve, i disse sidste timer inden Tobias vender tilbage, tillad jer selv at opleve denne genfødsel af en ascenderet mester og jeres egen genfødsel.

(Anders Holte synger sin meget følsomme hjemkomst sang)

Og nu ved I det…
Energien af Tobias der kommer tilbage til Jorden… og I kommende tilbage.
Velkommen hjem
Namaste.

Dansk oversættelse af Ninna Tune, Shaumbra.dk

 

 

 

Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com  Alle rettigheder reserveret.

 

 

Tilbage

 


Copyright © 2004 - 2009 www.crystalflame.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Er der indhold på dette websted som andre har copyright på, bedes de kontakte webmaster