Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.

Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2008 - 2009 Tilbagekomst Serien

C:\Documents and Settings\HP_Ejer\Lokale indstillinger\Dokumenter\Billeder Speciel\CC_logo_001.jpg

Serien Tilbagekomsten – Shoud 11
”Graduering: Tobias sidste Shoud” - kanaliseret af Geoffrey Hoppe
Præsenteret ved Crimson Circle, 6. juni 2009
www.crimconcircle.comm

Og således var det… en aftale som blev lavet for hundredtusinder af år siden i det smukke og fredfyldte og med familien i Templerne i Tien; forudsagt for over 2000 år siden, at denne gruppe ville finde sammen på Jorden på denne tid, og med dem fra de himmelske verdener som hjælp og vejledning og støtte og i kærlighed, at denne gruppe ville finde sammen i den mest utrolige, monumentale tid med ændringer for hele menneskeheden og hele skabelsen. Og her er vi i dag.
Graduerings dag. graduerings dag, kære Shaumbra, og hvilken fryd for mig Tobias, at være den som sidder her med jer. Det handler ikke om min afrejse. Det handler om at jeg vender tilbage til Jorden. Hvorfor disse tårer Cauldre? Hvorfor disse dybe følelser, Shaumbra? Det handler ikke om mig. Og det er mig, Tobias; det er Adamus og Kuthumi og alle englene på den anden side som fælder nogle tårer. Vi har vores fest i dag. Det handler om jer, om jeres graduering.

Vores Rejse
Da vi begyndte at arbejde sammen, da det faktiske kald fra Ærkeenglen Gabriel gik ud i Universet, ind til dimensionerne, der sammenkaldte en gruppe mennesker til at komme til Jorden på denne tid med ændring og transformation, i denne tid med den Nye Energi, at klare sig igennem hårdknuden eller sætte farten ned af energierne af det gamle; dette kald gik ud og I svarede. I kom til Jorden, og oh, der har været kampe og udfordringer, vanskeligheder. Som I har fortalt os så mange gange, det er lettere sagt end gjort, og det ved vi. Vi vidste det hele tiden. Men Shaumbra, vi måtte opmuntre jer og minde jer om det. Vi blev nødt til at lade jer vide, at I allerede er der. Vi måtte minde jer om, at I ville blive så forelskede i jer selv dag efter dag, selvom alting syntes at arbejde imod jer.
Så I kom her til Jorden. I besvarede dette kald, og vi vidste det ikke den 21. august 1999, vi vidste ikke hvor længe vi ville komme til at arbejde med jer. Vi væddede faktisk om det på denne side. (latter) Der var dem… og dette er jeg nødt til at fortælle jer, dem som har arbejdet tættest med jer, er dem som har været på Jorden før, som har været i en menneskelig krop, som har gået i jeres sandaler og udgydt de samme tårer og haft den samme latter. De tættest på jer i Crimson Rådet véd hvordan det er. Så da de satsede på jer, hvor længe denne proces ville vare, var væddemålet generelt omkring tre livstider. Jeg var mere optimistisk; jeg vædde på at det kun ville tage to livstider. (latter) Og jeg var helt og fuldt forberedt på at være med jer hele tiden. Men vidste overhovedet ikke… vidste overhovedet ikke, at det faktisk ville blive ti år.
Vi forudså ikke datoen; vi forudså blot begivenheden. Vi vidste det ville ske, men vi vidste ikke hvad I måtte gennemgå, og her er vi, i hvad det kun synes som et øjeblik af tid fra hvor vi startede. Her er vi i dag – graduerings dagen; et tidspunkt med adskillelse; et tidspunkt hvor vi frigiver jer. Vi lader jer gå, således at vi kan omstille vores energier til at komme tilbage og arbejde med jer på en anderledes måde.
Husker I den allerførste, som de kaldte, den officielle Shoud? 21. August 1999 – Jeres Guiders afrejse. Oh, der var en masse som ikke var så begejstret over dette, og de forlod Crimson Circle lige der, dengang. Men der var mange flere som samledes igen, som huskede aftalerne som vi lavede i Templer i Tien, som huskede at have været samlet der i tiden omkring Yeshua.
Det var tiden for guidernes afrejse for ti år siden, til at fjerne de spirituelle støttehjul. Og, oh, mine kære, somme tider nu tror I at I har vanskeligheder, lige nu i denne Nu øjeblik. Men dengang var det i sandhed vanskeligheder I gennemgik. Det var den virkelige sjælens nat. I frigav de himmelske væsener som havde været med jer så længe – jeres nærmeste, kæreste venner – de følte sig som en del af jer. I følte at de var jer. De var de himmelske væsener som var ved jeres side og hjalp med at holde alle energierne mellem jeres menneskelighed og jeres guddommelighed, mellem jer her i denne livstid og jeres spirituelle familier – jeres himmelske familier – for at hjælpe med at balancere energien af disse meget hårde 3D omgivelser, med energierne af alle de andre dimensioner - og de tog af sted. De tog af sted.
I gennemgik – tilbage i 1999 og 2000 – I gennemgik nogle af de mørkeste af mørke tider, og følte jer så alene; følte jer faktisk svigtet; følte at dette som var nærmest jer gik ud af jeres liv. Jeg husker talløse lange nætter med jer hvor jeg trøstede jer, prøvede på at lade jer vide at det var en del af jeres plan. Lod jer vide, at I ikke havde gjort noget forkert. Hvordan kan det være, at når der er ændringer og udvikling, så tror mennesker at de har gjort noget forkert? Måske fordi det til tider kan være smertefuldt? Ja, bestemt. Måske fordi det er skræmmende? Absolut. Men det var en del af jeres plan, at frigiver jeres egne guider, så I kunne acceptere det fulde ansvar og den fulde Jeg-Er-hed af jer selv.
De åndelige guider, de himmelske væsener var for nogle blevet en krykke, en undskyldning. Mange har rettet sig efter dem og sagt, ”De beder mig om at gøre både det ene og det andet”, og da vi hørte disse ord komme fra jer, blev vi også nødt til at tage af sted. Vi måtte ære jeres anmodning om at tage af sted, da det var kommet til et punkt hvor I ikke talte med jeres egen stemme, fra jeres eget selv og jeres egen ånd.
Dette var blot for ti år siden. Kun et glimt af tid. Og end ikke så meget som for et åndedræt af en tid siden begyndte vi at samles om dette. Og hvad enten I var med Crimson Circle der eller begyndte at læse disse Shouds for et år eller for fem år siden, var I energetisk forbundet med det helt fra starten.  
Og nu er det gradueringsdag. I har gennemgået processen. I har gennemgået frigivelsen og transformationen og visdommen. I har favnet jer selv. I er kommet til at forstå medfølelse og kærlighed. Ikke blot søde drømmende ord, men en del af jer selv, som en del af måden I lever. I har gennemgået en transformation som er monumental på en meget kort tid – men ikke alle gjorde det. Jeg taler lige nu om dem som er samlet omkring jer og gør sig rede til vores lille festligholdelse som vi har planlagt for jer i dag, dem som har været i menneskelig form – Monica, Christina, og navnene fortsætter og fortsætter – dem som forlod jer før denne dato. Men de tog ikke af sted på grund af disse vanskeligheder på Jorden, men tog af sted, fordi de elskede jer så meget og de ønskede at være på denne side tilsluttende sig deres menneskelige engletjeneste til hvad I foretager jer på jeres side. De er samlet her i dag sammen med alle de andre gæster som vi har haft i løbet af disse ti år. Hver eneste gæst er samlet her i dag til jeres graduering.

Tidspunktet for adskillelse
Det er tid til at elske jer selv. Det er tidspunktet for adskillelse i modsætning til alt andet vi har oplevet sammen. I har følt det i løbet af de seneste uger, sidste nat havde nogle af jer drømme omhandlende en graduerings ceremoni, og kære venner, vær ikke urolige. Jeg ved, at nogle af jer drømte at I ikke kom til jeres graduering i tide, at I blev forsinket da denne ceremoni fandt sted. I troede at det var drømme tilbage til jeres skole eller universitets graduering. Det var det ikke. Det handlede om dette her.
Nogle af jer kunne ikke finde jeres bilnøgler for at komme til gradueringen. Nogle af jer blev forstyrret på vejen, da I forsøgte at hjælpe nogle andre. Men jeg ønsker at I lige nu skal vide, at I klarede det.   I er her.  Drømmen var blot jeres egen frygt, jeres egne bekymringer, og som vi talte om for et øjeblik siden - jeres egen fornemmelse af at modarbejde selve gaverne og oplevelserne som I så sandelig fortjener – og som I satte op for jer selv.
Nogle af jer har tænkt så dybt og emotionelt i løbet af de seneste uger, om at tage af sted, følte at I ikke havde svarene, følte ikke I kunne tage endnu et skridt videre. Men jeg ønsker at minde jer om, hver eneste af jer, hvad enten I tager af sted eller ej, og nogle af jer vil gøre det i løbet af den kommende uge eller så – vær ikke bekymret, I ved allerede hvem I er; vi træffer ikke denne beslutning – men nogle af jer vil tage af sted og I vil komme tilbage til vores side, til nogle som er meget, meget kære og står jer meget nær.
Men jeg ønsker at fortælle jer lige nu, I har klaret det til denne milepæl. I har klaret det til graduerings højtideligheden. Så nu kan I blot give slip. I er her. I har tilladt jeres egen transformation, integreringen af jeres sjæl.  I klarede det.  Og hvis I vælger at komme tilbage til vores side vil vi byde jer velkommen med åbne arme og kærlighed.  I har ikke truffet en dårlig beslutning eller den forkerte beslutning.  I har truffet et valg.  Det er den allervigtigste ting. Hold op med at være så hårde ved jer selv.
Eller I kan træffe valget om at blive på Jorden og se hvad der herefter vil ske – se hvor Shaumbra går hen, se hvad der sker når Adamus kommer ind og begynder at arbejde med jer med Ny Energi, se hvad der ske, når I underskriver jeres egen proklamation. At I tager fuldt ansvar for jer selv som en skaber – se hvad der sker.
Det har været vanskeligt for nogle af jer, fordi I er gået igennem en intens frigivelses proces, en intens transformation af jeres menneskelige og jeres åndelige selv, i det der skulle have taget tre livstider. Og her er vi sammen lige nu på vores graduations dag. En fejringens dag.
Der var en tid for ikke så længe siden, og mange af jer vil huske livstiderne, inklusiv måske denne livstid, hvor navnet Yahweh ikke kunne blive udtrykt højlydt, hvor det blev nødt til at være tilsløret, hvor det blev nødt til at kaldes ved initialerne – YHWH. I kunne end ikke sige ordet Gud, ikke fordi Gud ville blive vred og smide lyskugler efter jer; ikke fordi det så ud til at være så mystisk. Men der var en tid, for ikke så længe siden, da det menneskelige selv end ikke kunne erkende eller vedstå og sige ordet ”Gud”. De måtte tænke på alle disse andre ord. Kunne ikke sige ordet ”Ånd”. Kunne ikke siger ”Den Ene”.
Og nu, her er der en gruppe af mennesker som ikke behøver at gemme sige bag disse fire ord som former en tilsløring eller en forklædning, som ikke behøver at bruge ordet Yahweh. Nu er vi nået til tidspunktet hvor I kan sige, ”Jeg er også Gud. Jeg er virkelig Gud. Jeg Er den Jeg Er.”
Så – I spekulerer over hvad gradueringen handler om? I spekulerer over hvad vi taler om? Blot denne erkendelse, at I er Gud også; lever og vandrer i hvad I kalder en menneskelig illusion eller menneskelige virkelighed, men kendsgerningen er, at I nu kan sige det højlydt til jer selv og endog til andre, det er betydningsfuldt, det er vigtigt. Det er en milepæl.
Lad os tage en dyb indånding, og ikke længere behøve at skjule, ikke længere behøve at bruge undvigende benævnelser for at sige, ”Jeg Er den Jeg Er, også Gud.”

Et sidste besøg sammen
Så, kære Shaumbra, i dag har vi en speciel ceremoni ved jeres graduering. Jeg vil bede jer alle om at tage en dyb indånding og tillade jer selv at ekspandere. Lad os gå til min hytte en sidste gang som en gruppe. Tag en dyb indånding og tillad jer selv at åbne og ekspandere på vej til hytten. Oh, vi har forberedt det for jer i ti år af jeres tid. Vi har forberedt dette til denne dag.
Så, ”Hvordan kommer I dertil? siger I. I bruger jeres forestillingsevne eller imagination. Jeres imagination/fantasi er en af de største gaver som I, Gud, nogensinde har givet til sig selv. Jeres imagination har skabt de fysiske Universer. Jeres imagination har skabt dimensionerne. Der er ingen forskel mellem imagination og virkelighed. De manifesterer sig blot forskelligt nogle gange.
Der er dem der siger, at det er ”blot imagination, blot fantasi”, fordi det ikke manifesteres her i 3D form, men alligevel er det lige så virkeligt som enhver ting der manifesteres her. Og når I går videre ind i den Nye Energi, vil I opdage at der ikke er nogen line længere mellem hvad I kalder fysisk virkelighed og hvad I forestiller jer, jeres imagination. Det er alt sammen det samme.
Der er faktisk blevet sagt, at hvad der er i de ikke-fysiske verdener, skabt gennem imaginationen, er mere virkelig end hvad der finder sted her i den fysiske virkelighed. Disse som går videre med Crimson Circle, disse som går videre som Shaumbra, vil komme til at lære at der faktisk ikke er nogen forskel overhovedet. Det er altsammen det samme. Det handler om hvordan og hvor I ønsker tingene skal manifestere sig.
I arbejder allerede i disse andre verdener – jeres imagination. I arbejder på den Nye Jord, og de er lige så virkelige, og I ved det. Så – når I arbejder med Ny Energi og Adamus, vil I komme til at lære hvordan I bringer det ind i denne virkelighed når I ønsker det.
Så, hvordan kommer I til Tobias hytte hvor vi har en skøn fest parat til jer? I forestiller jer det. I forestiller det fra jeres hjerte. I forestiller det ved hjælp af indåndingerne som I tager. Så lad os alle gå dertil lige nu.
I har været der mange gange før.
Og – før I går derind… I har set at der står et par engle ved døren, som spærrer for jer lige nu – så lad os blot samlet udenfor.
Det er smukt. Ved I, den smukkeste ting ved min hytte er, at I kan skabe jeres egen imagination af hvorledes I ønsker den skal se ud. Jeg ser i dag, fra mit perspektiv, at det er en smuk dag.
Så lad os tage hele denne gruppe af Shaumbra fra hele verden og lad os blot samles udenfor på græsplænen. Oh, den er enorm, for resten. Den er enorm, og det er en smuk dag ligesom det er her i Coal Creek Canyon og også mange andre steder rundt om i verden.
Brug et øjeblik til at indånde energierne her. Jeg har forestillet det for jer til denne graduering. Jeg har forestillet det med dejlige udsprungne blomster, smukke træer – nogle som I har set på Jorden og andre som I aldrig har set nogen steder før. Men de er planet her i dag, og vokser til ære for jer.
Tag en dyb indånding… og lugt og indsnus energierne…
(pause)
Ah, der er fugle som flyver omkring i luften, fordi jeg elsker fugle. Det gør jeg virkelig. De er et udtryk for frihed. Der var en særlig fugl der hånede mig i min sidste livstid på Jorden, den sad på min vindueskarm hver morgen og sang om dens frihed, hånede mig for min indespærring i fængslet. Jeg hadede denne pokkers fugl! (latter) Lige så sulten som jeg var, ønskede jeg at få den til middag. Men jeg lærte, at denne fugl var en budbringer, ærkeenglen Mikael, som kom for at fortælle mig om en samling af en gruppe der kaldte sig Shaumbra, kom for at fortælle mig at energierne af Kristus – Kristus frøet – ville komme til Jorden om mindre end 50 år fra min sidste livstid, og en gruppe af budbringere fra ud over hele universet – fra spirituelle familier af alle slags – ville komme og blive inkarneret. Denne fugl fra Ærkeenglen Mikael kom for at fortælle mig, at det var tiden for mig til at vende tilbage til det ikke fysiske, så jeg kunne være her til en meget vigtig del af rejsen sammen med jer.
Så jeg elsker fugle, så jeg fyldte himlen med fugle som synger sange om jeres graduering i dag.
Brug et øjeblik til blot at føle. Oh, jeg har nogle bakker i baggrunden. Det er næsten ligesom et Norman Rockwell maleri. Det er lige så godt som jeg ønsker det skal være, og I kan også føle ind til disse energier.
Og her, samlet til denne graduering i dag, er alle gæsterne som vi har haft i løbet af de sidste ti år – Tesla, Jung, Ærkeenglen Raphael, Ærkeenglen Mikael, energierne af Isis og Adam, energierne af de nye – Krystal Børnene – som kommer til Jorden, energierne af Sam, 9/11 terroristerne som deltog i en af vores samlinger for et par år siden. Hvilken transformation de har gennemgået. Og dem som døde i jeres liv – forældre og børn som er krydset over, som har været de unavngivne gæster ved mange af jeres samlinger – de er også her i dag. De er her for at fejre hvad I måske ikke forstår endnu, for at fejre hvad I måske blot tager for givet, men det gør vi overhovedet ikke.
Vi fortalte jer for en tid siden, at dette var Livstiden. Og at det muligvis også ville blive den sværeste og den mest udfordrende af de mange livstider I nogensinde har haft. Den store forskel er, at I er bevidste i denne livstid. Oh, for en livstid, for ti livstider siden, levede I dette som et aspekt af jer selv og jeres sjæl, men I var ikke så bevidste om jeres spirituelle selv. Der var en udtalt adskillelse mellem jer og Ånden, mellem jer selv og jeres sjæl.
Denne livstid var vanskelig og udfordrende, fordi I er bevidste. Somme tider lader I somom I ikke er, men I er bevidste. I kender svarene. I lader somme tider somom I ikke gør, og muligvis har dette forårsaget så megen af smerten. I ved, at I kender svarene, men en del af legen har været at forestille jer, at I ikke gjorde, ladet somom I ikke kan manifestere, ladet somom I ikke er en skaber, ladet somom I stadig er blot et menneske. Og noget af det allermest smertefuld er, I er bevidste om at I ikke er blot et menneske. I er ikke et offer; I er en skaber. I er ikke en studerende, I er en lærer. Så vi betragter og anerkender jer for hvad I har gjort, og i tillæg dertil, hvad enten I forstår det eller ej, I er blevet pionerer af Ny Bevidsthed.
Bevidstheden lige nu, er en vanskelig ting, fordi den bliver betragtet som ikke-håndgribelig – i jeres verdener, ikke vores – fordi I ikke kan måle den, fordi I ikke kan analysere den, fordi den forekommer som værende skiftende. Den bliver ofte afvist. Menneskene har lært hvordan de skal måle intelligens eller i det mindste det tror de, men fordi bevidsthed ikke kan blive kvantificeret – bevidstheds kvotienten er ikke kvantificerbar lige nu – har I det med at afvise den.
Så når vi taler til jer om at være bevidstheds pionerer, går det somme tider lige forbi jer. I får ikke fat i hvad vi faktisk siger. Men en bevidstheds pioner er én som arbejder med energier på en tilsigtet og bevidst og åben facon; som går i dybden af de nye former og bevidstheds verdener, som ikke blot bliver ved med at arbejde med de samme gamle ligninger eller skemaer, men udforsker det nye.
Men ved I hvor de nye verdener af bevidsthed er? Ikke i det ydre rum. Ikke skjult i nogen stor Hadron Collider supermaskine i Schweiz. Ikke i en matematisk formel. De nye forkæmpere for bevidsthed befinder sig faktisk inde i jer.
Når I åbner op for jeres nye niveauer af bevidsthed frigøres derfor den potentielle dør alle andre. De bliver ikke tvunget til at gå ind af eller åbne deres egen dør. Menneskets bevidsthed bliver ikke tvunget til at udvikle sig på en hurtigere, blidere, enklere facon, men potentialet er sat op og det er dette I har gjort.
Og for dem som vælger at tage af sted, at komme tilbage til vores side i løbet af de næste par uger – og spekulerer over hvad I har gennemført i denne livstid?  I har gennemført hvad få, ganske få, har gjort. I løbet af æoner af tid som menneske på Jorden har I bragt disse nye potentialer ind. Og ja, ja, ja, I har til tider haft problemer med at anvende det i jeres eget liv. I vil finde det lettere at anvende, når I underviser på den Nye Jord. I vil finde det lettere at anvende, når I servicerer andre. I finder det lettere at gøre, når I underviser og healer andre, når I arbejder med deres problemer, men I glemmer at gøre det for jer selv. Og dette er det sidste, det sidste grænseområde: Anvendelse af bevidsthed overfor jer selv.
Om et øjeblik vil jeg tale om hvorfor I har saboteret jer selv, men jeg ønsker at tilbringe dette øjeblik sammen med jer her hvor vi samles udenfor min hytte… det er et meget virkeligt sted, for resten. Det er ikke noget uhåndgribeligt, luftigt, forsvindende, usynligt sted. Det er virkeligt. Det er så virkeligt, at de som er ved at lære at åbne op for deres sanser faktisk vil være i stand til at smage det, røre det, høre det, lugte det. De vil blive i stand til at åbne op for alle menneskelige sanser og til sidst vil de se hvad det i virkeligheden er.
Så, forsamlet her på dette hellige og sikre sted ønsker jeg at lade jer vide, at I er velkomne her til hver en tid. Vi vil ikke komme til at mødes som en gruppe som denne længere, men I er velkommen her til hver en tid. Døren er altid åben for enhver som kalder sig selv Shaumbra. Og uanset om jeg kommer tilbage til Jorden som Sam, vil essensens af Tobias blive ved med at fortsætte.
Ret snart, mine kære, vil I komme til at opdage jeres eget modstykke svarende til jeres egen Tobias i jeres indre. I vil komme til at forstå, at I ikke blot eksisterer i denne menneskelige inkarnation, som er i denne del af jer, hvad jeg kalder ”Min Tobias”. I vil komme til at få denne forbindelse, ligesom Sam vil komme til at få forbindelsen med Tobias og To Bi Wah.
Så, lad os gå indenfor. Som I vil lægge mærke til mens vi langsomt forsætter, er der en lang række af alle englene og alle gæsterne og jeres kæreste som stiller sig op udenfor døren. De kommer ikke ind i dag, for dette er noget helt specielt for jer og jer alene. Ikke andre gæster kommer ind med mig, Tobias, blot denne gruppe af Shaumbra. Men idet vi begiver os ind i hytten, tillad dem at stille sig op på linje. Tillad dem at give jer et klap på ryggen, opmuntre jer og takke jer for alt hvad I har gjort.
(pause)
… mens vi går ind.
Så lad os bringe vores energier ind – her hvor vi er inde. Det tager et øjeblik at tilpasse dem. Det tager et øjeblik for jeres energier at tilpasse sig, men ret snart vil I begynde at føle og sanse og se dette. Vel, for det første, det er meget større her indenfor end det ser ud til udefra. Det er enormt inde her! I troede at det blot var en pudsig lille hytte ude på landet med en lille strømmende bæk og små stier. Oh, men det er enormt her inde.

Shaumbra Galleriet
Og som I kan se, hvis I giver jer selv tilladelse, har vi hængt billeder op på væggene. Jeg giver jer tilladelse til at gå omkring herinde medens jeg taler lidt, men jeg vil bede jer om at bemærke, at disse billeder går helt tilbage til Atlantis, til tiden hvor I første gang samledes. Mens I vandrer omkring så føl jer fri til at gå ind i hvert eneste værelse. Føl jer fri til at gå hvor som helst I ønsker. Der er masser af lys. Uanset hvor I går vil lyset dukke op – og dette er sådan en vigtig meddelelse. Jeg bruger ikke nogle af disse lyspærer. Har ikke brug for dem her, for når en engel gør sin entre, bliver rummet oplyst af sig selv.
Så gå lidt omkring for en stund og kig på nogle af billederne på væggen. Giv jer selv tilladelse, mine kære, til at være i jeres fantasi, i jeres imagination, og tillad jer selv at føle ind til disse billeder, at sanse dem.
Der er billeder og de er all dynamiske. De bevæger sig, de er levende, kærlige billeder. Tillad jer selv at se nogle af billederne fra Templerne i Tien på Atlantis. Ja, der er gruppebilleder, som man siger. Vi havde ikke kameraer dengang, men disse er energetiske – eller måske skulle jeg hellere sige – billeder af bevidsthed på væggene. Oh, og der er nogle derovre på bordet og på pianoet og spredt over det hele. Vi har forberedt det i ti år. 
Mens I går omkring, ser I billeder af tider hvor vi samledes, hvor I var sammen, tiden omkring Yeshua. Hvordan kan det være, på alle disse billeder holder menneskene altid deres arme omkring hinanden og er altid smilende?
Der er også andre billeder, billeder med noget af det arbejde I har gjort, billeder af forsamlinger, møder da I kaldte jer selv Shaumbra for 2000 år siden; billeder da I var Essenere; billeder af jer med jeres familier dengang; billeder af jer, hvor mange af jer levede under Jordens overflade, da Jordens overflade var så voldsom og kraftig efter Atlantis’ fald, så I måtte leve under Jorden. Oh, tillad jer selv at føle dette igen. Urolige tider.
Billederne på væggene, kære Shaumbra, af tider i det Gamle Ægypten; mange af jer i landene i Indien for mange livstider siden. Vær venlig at kigge jer omkring. Dette er Shaumbra galleriet. Dette er levende energier.
Billeder af jer ved det store royale hof i Europa for 500, 300 og 200 år siden. Oh, ja, I har altid vidst det. Hvorfor skulle I benægte det? Hvorfor skulle I benægte det?
Billeder ombord på sejlskibe på vej mod et nyt land. Oh, ja, vi har billeder af jer i kamphandlinger, kæmpende i krige. Det er lige så meget en del af dette galleri som billederne af jer som filosoffer og healere.
Der er billeder af jer, mine kære, endog mellem livstiderne. I spekulerer ofte over, ”Hvad gjorde jeg i mellemtiderne? Vel, tag et kig. Der er billeder af jer mellem livstiderne.
I kan se rum efter rum efter rum, levende, farvebilleder af bevidsthed med følelser; billeder af vores møder, og vores samling 21. august 1999 i en tipi. Oh, hvordan kan det være, at I ser jeres billeder her? I var der ikke.  Oh, jo det var I. Oh, jo det var I. I var der ikke med kroppen, men grunden til at I ser jeres billede der, er at jeres energi var der, den hjalp med at bringe denne gruppe af Shaumbra tilbage til denne æra.
Der er billeder af mennesker som er Shaumbra, som var der fysisk eller energetisk ved vort allerførste workshop i Minneapolis; billeder af gruppen som drog til England på tidspunktet 11. september 2001. Ja, ser I. Netop dengang. I vidste ikke at vi tog billeder af jer hele tiden. Vel, naturligvis har vi været… har vi kompileret historien med Shaumbra, ikke blot for at I kunne komme tilbage på besøg, men så det kunne komme ind i et album. Det går ind til biblioteket på den Nye Jord. Det bliver vist til hver eneste Krystal engel som gør deres entre på vej til Jorden. Det vises til engle fra jeres spirituelle familier, som ønsker at vide hvordan I har det. Det vises til hver eneste af jer som bare ønsker at genopfriske.
Der er billeder af workshop fra Japan, Korea. Mange billeder. Oh, blot tillad jer at gå rundt. Jeg sludrer bare her medens I går omkring. På Kauai – oh, hvor vi husker det første år der. Oh, så godt. Jeg bliver en anelse rørt også. Jeg har vandret rundt blandt disse billeder i de seneste par dage allerede. Og jeg må sige, det har bragt en del tårer frem i øjnene.
Oh, I siger at I bemærker lidt musik i baggrunden. Vel, naturligvis. Det er musik fra Shaumbra. Det er alle sangene som er blevet spillet ved alle workshops og alle Shouds. Billeder af Shouds gående langt tilbage, til årene hvor I plejede at samles på det andet sted kaldet the Mile High Church; billeder som går tilbage til Shouds hvor… oh, mine kære, da toiletterne gik i stykker her i Coal Creek Canyon; billeder af den utrolige tid vi havde sammen i Santa Fe, hvor Anazasis tog af sted. Gå lidt omkring og kig.
Oh, de er fyldt… I kan komme tilbage her til hver en tid eller I kan besøge dette bevidstheds album på den Nye Jord, men I kan se, vi har sammensat dette i dag for jer. Der findes også lidt snacks rundt omkring. Hvad – tror I at engle ikke spiser snacks? Naturligvis gør vi det. Hver eneste engel som på et tidspunkt har været menneske vil kunne fantasere og skabe tingene vi elsker aller mest på Jorden. Der er snaks over det hele. Venligst forsyn jer.
Der er billeder af vores tid sammen i Tyskland og Canada og Brasilien, Finland og Norge, tider i Holland, mange gange i Rumænien og vore samlinger i Ungarn. Overalt på Jorden, Shaumbra, hvor I har været forsamlet, hvor I har talt om ordet Ånd, der har vi været med jer.
Hver eneste af disse samlinger handlede det ikke om en workshop eller at lære noget nyt. Det handlede om at sætte en tid af til jer selv, huske hvem I er her og åbne potentialerne for menneskeheden. Det er hvad de handlede om.

Shaumbra Rummet
Så, I kan samles her til hver en tid, men jeg har lyst til at kalde alle over til Shaumbra Rummet. Der er et tegn ovenover den enorme dør – ”Shaumbra Rummet”. Kom her til dette sted, hvis I har lyst. Det er et enormt rum. Oh, det er ikke et amfiteater eller et møderum ligesom så mange andre steder hvor I har mødtes. Shaumbra Rummet har puder på gulvet, naturligt lys. Det er en meget smuk form for energetisk vindue som vi har sat op. Der er lyden af vand – ja, vand – en rislen, men I kan faktisk ikke fortælle hvor det kommer fra, kan I? Der er lys musik. Der er farver. Vi har arrangeret dette for jer.
Så vær venlig at komme indenfor på denne dag og find jer et behageligt sted – lig ned, sid ned, stå på hovedet… det betyder ikke noget. Find et sæde. Hvis I ikke ser et sæde så blot skab et. Forestil jer det, mine kære. Blot fantaser jer til det, og det vil være der.
Lad os alle samles til en lille snak. Vi vil på vejen ud have mulighed for at kigge på billederne igen, men I kan se der er millioner og atter millioner af billeder, alle til ære for jer.
Så lad os tage en dyb indånding og gøre os det behageligt…
(pause)
Det har været en utrolig rejse. Denne del af den kommer meget tæt på, uden tvivl. Et tidspunkt med adskillelse. Gradueringsdagen.
Jeg vil ikke kunne tale til jer som her meget længere. Vi har nogle få sessioner mere sammen, men dette er vores sidste regulære Shoud. Dette er den sidste gang jeg kommer for at minde jer om hvem I er, hvad I allerede ved.
Så jeg ønsker et øjeblik at tale om, hvordan føler I lige nu? Vi er på kanten af, hvor I virkelig kan tillade jer selv at være menneskelige engle på Jorden. Det er gradueringsdagen. En del af jer siger, ”Hvad sker der så herefter?”
Jeg vil minde nogle af jer om, minde jer om, hvordan det var da I graduerede fra skolen eller gymnasiet? I var så glade for at være færdig med dette program, fordi det var vanskeligt. I var så glade over få jeres frihed, men I havde også energien eller bevidstheden af usikkerhed foran jer, af frygt og over at miste en forn for bekvemmelighed. Lige så meget som en del af jer fejrede jeres graduering, befandt den anden del sig i frygt over hvad der nu skal ske, og dette er hvor en del af os er lige nu. Oh, inklusiv mig. Inklusiv mig. Jeg har mine egne bekymringer – jeg bliver mere og mere menneske for hver dag – og I tænker på hvad der herefter kommer.
Denne del af rejsen er færdig. Kontrakterne er udførte. Der er ingen spirituelle kontrakter nu. De er afsluttet. Så I siger, ”Hvad skal der nu ske?” Og noget interessant sker. En form for sabotage, noget som vikler sig ud kommer ind. Det er ikke en naturlig del af jer, men det er en tilegnet ting som er blevet særdeles trænet og udviklet for at trække tæppet væk under jer lige nu hvor I bliver gradueret, lige her hvor I er ved at manifestere det I skaber i de andre verdener. Lige nu hvor I er ved at få succes, så slår det fejl.
Hvad er dette? Hvordan kan det være, Shaumbra? Fordi du er en slet person? Blot nogle få af jer. (latter) Er det fordi du ikke er værdig? Ikke har fortjent det? Nej. Er det fordi du muligvis har overskredet dine grænser? Måske er du gået over stregen? Dette er en af undskyldningerne. Hvorfor er det, at lige nu på tærskelen til hvad man kunne kalde en succes eller hvad vi kalder at nå til fuld cirkel, hvordan kan det så være, at det synes at falde fra hinanden? Hvem gør dette mod dig?
Er det dem som er involveret i disse store konspirationer?  Det tror jeg ikke. Er det din sjæl?  Det tror jeg ikke. Er det den pokkers samlever eller din ægtefælle?  Vel ja! (megen latter) Fordi du tillader dem at gøre det, du tillader dem. Men i virkeligheden er det ikke dem, der er dig selv. For du lever på andres vegne, gennem - hvordan kan det siges – gennem dine venners og din families øjne og du tillader dem at sætte grænser op for dig.

Hvorfor denne Sabotage?
Hvordan kan det være - her hvor I er nået til fuld cirkel i denne livstid på Jorden, hvor I er nået til fuld cirkel – når dette er livstiden, dette er tidspunktet for adskillelse, dette er tiden hvor I er skaber, manifesterer – hvordan kan det være at denne energi kommer ind? Denne mørke, kolde, ulevende, bedrageriske, uelskende, afskyelige energi kommer ind? Hvordan kan det så være, at ved et øjeblik som dette, føler nogle af jer ængstelse og spænding? Hvordan kan det være, på et tidspunkt som dette, at nogle af jer ønsker at løbe væk og gemme jer? Hvordan kan det være, at I har så stor forventning til jer selv, som I umuligt kan leve op til i jeres egen forventning? Dette med at manifestere skulle betyde, at I øjeblikkelig ville være i stand til at heale og transformere jeres krop, men derefter tvivler I på om I kan gøre det eller ej? I tror, at I stadig er for meget menneske? Hvordan kan det være, at I er kommet så tæt på sand kærlighed, sand overflod, helbred, og alle disse ting som jeres hjerte ønsker at skabe, men det sker bare ikke? Hvordan kan det være at mennesket sabotere sig selv?
Dette i sig selv, er en bog. Der er ikke noget enkelt svar, men jeg vil tilbyde et par af mine synspunkter overfor jer i dag ved denne translokation som jeg vil give. Jeg tror, at en af de ting som mennesker og engle frygter, er færdiggørelse. Færdiggørelse.
Grunden til at de frygter det, er at når I på et tidspunkt har færdiggjort noget, specielt hvis det er alle de livstider som I har gået igennem, hvad er der så tilbage? Når I har færdiggjort dette, er der ingen passion. Der er ikke noget, hvad I ville kalde drama. Der er ingen gulerod foran jer. Og véd I hvad der meget ofte sker? Hvis livet er som en stor cirkel - lige når I når til punktet af færdiggørelse – bryder I ud af cirklen. I bryder med hvad I faktisk har skabt, så I ikke behøver at færdiggøre cirklen.
Der er frygt for, selv blandt englene, at når alt dette er færdiggjort, bliver I til ingenting. I holder op med at eksistere. Mennesker tror på dette med at gå til himmel og helvede; engle har deres frygt for ikke-eksistens. De frygter, at hvis der ikke er noget at ordne eller reparere eller korrigere, ikke er nogen målsætning at stræbe efter eller planer for dagen, ingen bakker at kravle op ad eller oceaner at krydse, så forsvinder I ud af eksistensen. Og dette ligger så dybt i en del af jer alle.
Jeg kan fortælle jer og Adamus vil fortælle jer det – at det ikke er sandt. Men på den anden side, når jeg føjer Kuthumi ind til dette, vil vi fortælle jer noget som vi har opdaget er sandt. I holder op med at eksistere eller leve, sådan som I plejede at leve. Men en del af denne frygt eller uro er grundlagt. Det er sandt. I vil aldrig komme til at leve som I har gjort før. Tilværelse bliver noget anderledes. Den bliver øjeblikket, dette Jeg Er. (I Am) Den bliver uden målsætninger eller uden forsøg på at reparere noget, uden at prøve på at ordne verden. Og nogle af jer engle her, siddende her i Shaumbra Rummet i min hytte, har det vanskelig med dette.
I baserer jeres værd på hvilket arbejde der ligger foran jer, at arbejde med jer selv, eller arbejde med andre. I baserer jeres i morgen på lister af ting som må gøres, som I nedskriver i dag. I baserer jeres værd på – hvad enten det er ud fra øjnene af andre mennesker på Jorden eller englenes øjne i jeres spirituelle familie eller i Crimson Rådet – på hvad I præsterer og hvad I udretter. I baserer jeres identitet, jeres opmærksomhed af selvet på hvor meget mere I behøver at klare, snarere end hvad I har udrettet.
Så I saboterer jer selv. Jeg ved, der er rigtig mange her i dag som sidder i dette rum – og jeg taler ikke blot om det fysiske rum, jeg taler om Shaumbra Rummet – jeg véd hvem I er. Jeg har set hvad I kan gøre, og jeg har set, at I kunne have forladt dette her for livstider siden, gået ud til jeres egen Tredje Cirkel, gået ud til oplevelsen af jeres ascension, hellere end at tale om jeres ascension. I kunne have haft rigdomme; I kunne have haft berømmelse – hvilket ikke er så dårligt.
I kunne have haft alting, men I har frygtet at dette ville lukke cirklen, en cirkel som startede for æoner af år siden. I frygtede dette at ascendere, fordi I frygtede at der slet intet er, at der ingenting er, at der ikke er nogen, ingenting at foretage sig, ingen sand forståelse af jer selv eller værd.
Hvorfor saboterer I jer selv? Ikke fordi I er slette, ikke er gode, ikke fordi der er ting som I bliver nødt til at ordne eller gøre, ikke fordi I ikke er værdige. Det sjove er, at hvert menneske – hvert menneske til enhver tid – kan sige, ”Det er nok”. Jeg tager mig ikke af om det er et menneske i fængsel med nogle af de værste anklager imod dem; jeg tager mig ikke af om de er forarmede, hjemløse. Jeg tager mig ikke af, om de står på toppen af de mest eftersøgte synderegister, men kære Shaumbra, i det øjeblik den menneskelige engel siger, ”Så er det nok”, begynder alting at ændres. Alting begynder en oprydning, og realisationen, ascension virkeligheden kommer ind.
Jeg kigger op på jer som bliver gradueret i dag fra denne tiårs oplevelse vi har haft sammen, hvor I gør jer parate til at gå ind til en hel ny del af jeres liv; arbejdende med Adamus til virkelig manifestation af jeres skabelser; arbejdende med Ny Energi; at være de sande videnskabsfolk i den nye bevidsthed – og jeg bruger ikke dette ord flygtigt. I vil blive fysikerne og videnskabsfolkene og de opdagelsesrejsende. I vil blive dem som hjælper med at definere det udefinerbare, lærerne af den Nye Energi. I vil blive dem som skaber de Nye Energi forretninger, healings metoderne.
I vil blive dem der er der for andre mennesker, I vil lede vejen, men I har noget som I må tage et kig på i dag, lige nu. Sabotage. Frygt for færdiggørelse.  Og jeg ved i jeres sind, jeg kan høre nogle af jer mentalt fortælle mig lige nu, ”Oh, nej, Tobias, jeg ønsker virkelig færdiggørelse.” Gå til jeres hjerte og jeres sjæl. Gå til den dybeste del af jer selv.
(pause)
Færdiggørelse betyder at I aldrig behøver at have en anden målsætning, at I aldrig behøver at gøre noget som helst igen, at I aldrig behøver at ordne, udbedre jer selv. Færdiggørelse betyder at I kan gå ud over den menneskelige krop, I kan gå ud over det menneskelige sind. Færdiggørelse betyder at I ikke har noget behov, begær eller ønske om materielle goder, men at I har alt hvad I ønsker. Færdiggørelse betyder helt og fuldt at elske jer selv og ikke behøve at læse flere bøger eller fortælle jer selv disse små nydelige sætninger som I siger, medens I kigger ind i spejlet, men faktisk afskyr jer selv hele tiden, fordi I gør det. (nogen latter) Færdiggørelse, mine kære, betyder at være virkelig og sand mod jer selv, og muligvis gå ud af den levemåde som I har kendt til indtil nu.
Hvorfor har I saboteret jer selv? Hvorfor har I bygget denne fæstning og derefter revet den ned? Hvorfor har I gjort fremskridt i bevidsthed – spring i bevidsthed – til at gå længere end nogen andre mennesker vi har set, og derefter tillade jer selv at falde ned i mørkets afgrund? Hvorfor?
Jeg kan ikke give jer svaret. Jeg kan kun udpege for jer, hvad jeg ser jer gøre. Jeg kan ikke give jer noget løfte eller garanti for, hvordan det er når I færdiggør jer selv i jeres cirkel, men jeg kan fortælle jer, at det starter den næste udviklings cirkel.
Ser I, når cirklen er færdiggjort, er den faktisk mere i retning af en spiral. Nu udvider den sig. Nu vokser den. Og den fortsætter.  Ikke på samme måde som I har forventet op til nu, den ændres.
Kære Shaumbra, i løbet af jeres sommerferie beder jeg jer om virkelig at kigge på om I har og hvorfor I har saboteret jer selv. Der er ingen andre der gør det mod jer. Denne mørke, kolde energi-stjælende energi som kommer ind på tærskelen til jeres succes, er jeres. I inviterede den ind for længe siden, og lige så meget, på samme måde som I inviterede den ind, på samme måde kan I invitere den ud. Lige så meget som I skabte den, kan i u-skabe den. Dette er smuk spirituel fysik: Alt hvad I skaber, kan I også u-skabe.

Det allervigtigste ord
Jeg vil efterlade jer med blot fire punkter – naturligvis. Blot fire punkter i denne sidste Shoud.
Ganske enkelt, det vigtigste ord i hele verden og al skabelse, er jer – selv. Jer selv. Mennesket, specielt, mærkeligt nok, det højt udviklede menneske har en hård tid med sig selv. Hvis I går tilbage gennem alle disse Shouds, alle de ti års workshops, er det mest almindelige ord I vil komme til at se der, være ”dig” og ”selv”. Jeg ønsker at I skal være selv-fyldte. Jeg ønsker at I tager hensyn til jer selv først. Oh, I er blevet oplært i at tænke, at dette er forkert, men I ved, disse som lærte jer at tænke at dette var forkert, de gennemgår deres eget helvede lige nu! (latter)
Når I tager hensyn til jer selv og når I elsker jer selv, når I bliver inderligt, dybt forelsket i jer selv og skamløse i kærlighed til jer selv, er det ligesom magi, og det har en stor effekt… Cauldre kan ikke lide hvad vi vil sige, men I ved, dette er min sidste Shoud, så jeg vil sige det alligevel. (Tobias klukker af latter og nogle applauderer)
Når I tænker på jer selv først, har det større betydning på denne Jord end tusinder af Mother Teresa’er. Og dette er sandt. Oh, Mother Teresa var et vidunderligt ikon for dem som havde lyst til at lide (latter) og dem som – jeg er ked af det Cauldre – men for dem som havde lyst til at tjene deres værdighed i himlen ved lidelse.
Shaumbra, i den Nye Energi handler det om at elske sig selv, for hvordan kan I nogensinde fortælle nogen som helst om hvordan de skal heale, om hvordan de skal forandre, forvandle sig, hvordan de skal integrere med deres ånd, med mindre I har lært det først? Det allervigtigste ord er selv.
Tag lige og overvej dette. Derefter vil I komme til at forstå noget som har undveget mange af jer – betydningen bag Jeg Er den Jeg Er. Nogle af jer siger ordene, men har ingen ide om hvad I siger, og det er okay. Saint-Germain vil komme til at arbejde med jer. Han har et specielt kursus som han designer og kalder ”Afhjælpende Jeg-Er-hed”. (latter)
Det allervigtigste ord er selv – dig. Dig. Det handler om at acceptere dig selv. Det handler om medfølelse. Medfølelse må være for dig selv først, ellers er det meningsløst i denne verden. Kærlighed må være til jer selv først, ellers er det meningsløst. Og faktisk er ordet kærlighed… faktisk, hvis I kigger på dets bevidstheds kvotient, er det ikke blevet et særlig godt ord længere. I menneskelige energetiske benævnelser, er det kommet til at betyde bedrag og energi tilraning og falskhed.
Når I virkelig elsker jer selv, når I acceptere alting omkring jer selv – ikke længere denne liste af ting I bliver nødt til at gøre for at være korrekt. Jeg er så træt af dette, Shaumbra. Jeg ønsker at I skal smide alle disse målsætninger ud, alle disse ting som I arbejder på, alle jeres programmer, alt, fordi det blot betyder at I ikke kan færdiggøre jeres cirkel. Hver målsætning, hvert program, hver ting som I siger at I bliver nødt til at gøre – at gå ned i vægt, blive smartere, se bedre ud, gøre alle disse ting – gør dette rum mellem afslutning, færdiggørelsen af selvet større og større. I kan ikke gå baglæns, men I kan gøre mellemrummet meget større.
Så, kære Shaumbra, det vigtigste ord. Selv.

Den aller vigtigste påmindelse
Den aller vigtigste påmindelse som nogen af os kan give jer, er at have tillid. Tiltro til jer selv. Ikke til nogen som helst andre, før du har tillid til dig selv. Det ligger der. Det ligger altsammen der – healingen af din krop, alting du har brug for, alle svarene – hvis du blot kunne tro på og have tillid til dig selv.  Der er stadig en tendens til at lægge tilliden et eller andet sted, hos én eller anden, at gå til en ”reader” – eller til en healer, men en healer som du lægger din kraft over til. Hjælpere, ja. Somme tider er det godt at have en til at hjælpe – så længe du indtager førersædet, det vigtigste sæde, ansvarligheden. Derefter kan de hjælpe med at gøre det en lille smule lettere eller i det mindste mere underholdende. (latter) Og du hjælper dem til deres levebrød, at tjene til deres levevej som hjælpere.
Du virkeliggør ved tillid… oh, mine kære, I er blevet uenige omkring tilliden til jer selv. I har lagt denne menneskelige overlejring på jer – hvordan siger man – denne menneskelige skavank og vildfarelses måde og alt det andet. Det er ligesom en stor overlejring lagt over jer. Stol på og hav tillid til jer selv - altid. Gå tilbage til den enkleste form for tillid. Mental tillid gør i sidste ende ikke en hel masse godt. Når noget kommer op i jeres liv, noget som er lidt skræmmende, noget som fremkalder ængstelse, som gør jeres håndflader en anelse svedige - hav tillid til jer selv.
Oh ja, I føler muligvis frygt. Jeg siger ikke at I kommer til at slette disse ting kaldet frygt. Frygt er faktisk en vidunderlig energi, når den bliver omdannet og lagt ind i kreativ manifestation.
Tillid – stiltiende tillid – til jer selv. Det er svært at have.
I har lidt tillid til jer selv. I har tillid til jer selv, baseret på hvad I har lært, så I ikke kommer til at narre jer selv, fra tidligere oplevelser. Men jeg taler om at have tillid til jer selv omkring jeres helbred. Kroppen er ikke et fremmed objekt. Det er jeres manifestering på Jorden. Hav tillid til den. Tillid til jer selv. Hav tillid, selvom nogle af de mørkeste skyer og storme ruller ind, og stol på at stormens skyer ikke nødvendigvis er hvad I tror, og af og til vil en heftig storm komme ind og rense en masse energi. Stol på at den er der. Hold op med at løbe fra den.
Mange af jer leger denne leg med hvad vi kalder at være positive. Eller I spiller denne leg hvor I fortælle jer selv om og om igen, at det vil bliver bedre, men aldrig rigtig tror på det. Nogle af jer leger denne leg ved at løbe – løbe, løbe. Stop op et øjeblik. Det spiller ikke nogen rolle hvad det er, uanset om I står overfor døden. Uanset hvad det er, når I tillader tilliden i jer selv og ikke nogen anden – tilliden i jer selv – påbegynder I… udløser I alle systemerne, som allerede findes indeni jer, til at gå i gang for at tjene jer. Når I giver slip på at have brug for at gå andre steder hen efter jeres tillid, for jeres beskyttelse; når I giver slip på at behøve at foretage en falsk optimisme og tillade alting – det mørke, det lyse, det gode, det dårlige – og fuldstændig have tillid til jer selv, vil I opdage at der sker mirakler. Mirakler på den enkleste måde. Venligst, hav tillid til jer selv. Oh, nogle af jer… jeg har grædt med jer, jeg har diskuteret med jer, jeg har været nødt til at true et par af jer! Stol på og hav tillid til jer selv.
Men, hvordan ved I, når I ikke har tillid til jer selv? På grund af at jeres sind springer ind og begynder… I får al denne snakken og plapren i hovedet og I ligger vågne til langt ud på natten af bekymring, og I glemmer at have tillid. I skaber det. Det er i dets perfektion – ikke Guds perfektion, ikke Guds perfektion eller fuldkommenhed, ikke Gud et eller andet sted – i jeres perfektion. I skabte det. Hav tillid til det nu. Stol på hver eneste del af jer selv.
(Tobias sukker)… Ved I, somme tider ser det blot ud til at det går nedad for jer. Somme tider ser det bare ud til at tingene falder fra hinanden.  Men i den sande energi af tillid, vil I forstå, at I har skabt noget i perfektion. Det falder ikke fra hinanden; det reorganiserer sig selv. Kære Shaumbra, stol på jer selv.

De ting som I kan regne med
Punkt nummer tre: den ting som I absolut kan regne med, den ting som I kan regne med, mere end noget andet, er udvikling eller ændring. I har hørt det før – det som er helt sikkert - er ændring. Alt andet bliver usikkert eller bliver blot en tidligere oplevelse. Jeres liv vil blive ændret eller vi vil sige udvikler sig. Jeres liv vil udvikle sig - så bliv fortrolige med dette.
Udvikling betyder, ja, somme tider vil I flytte til andre steder. I vil ændre landskabet, menneskene som er i jeres liv. Ændring betyder af og til, at I vil miste jeres job for at kunne finde jeres sande passion – men forvent ændring. I kom ind på en tid med ændring og I vidste det. I har bedt om ændring i jeres liv, men derefter bliver I lamslået når det dukker op.
Kære Shaumbra, verden er i ændring, og der er nogle som vil få vanskeligheder med at klare det mentalt, fysisk, spirituelt. I er faktisk i en bedre position end nogen andre gruppe vi kender, til at håndtere ændring, men alligevel modsætter I jer det. Hvad med at indånde det? Hvad med at tillade at det kommer ind? Hvis I forstår, at det er jer som opsatte denne ændring – det er kun skræmmende hvis ændringen kommer fra nogen andre – men I har sat det op. I har opsat ændringerne i jeres liv.  Ændringerne der foregår i verden lige nu. Ånd dette ind og indsug (opblød) denne ændring.
Lige nu… det vil komme til at ske, men lige nu modsætter I jer det, så det skaber en bevidstheds friktion, hvilket skaber ubehag i jeres krop og ubehag ved at være her på planeten. I det minut I favner ændringen, vel, I vil komme til at forstå noget som jeg ikke vil tale om lige nu. Adamus vil tale om det, men ændring er ikke alt sammen hvad I tror det er.

Den bedste gave til jer selv
Og en sidste ting af mine fire temaer i dag, er gaven I giver jer selv – og I ved allerede dette, nogle af jer er trætte af at høre det – men gaven I giver jer selv er at bruge vejrtrækningen. Indånd bekræftelser om at I er i live og at I vælger at være her. Og hvor mange af jer – lad være med at række hånden op, I vil blamere jer selv – men hvor mange af jer, er ikke helt klar over, om I har lyst til at være her? Hvor mange af jer har befundet jer i, hvad I ville kalde en neutral eller rådvild zone, i årevis i denne tid? Blive her eller tage af sted? Blive her eller tage af sted?
Vel, træk vejret. Det vil enten blive jeres sidste åndedrag (latter) eller, kære Shaumbra, eller det vil genoplive, give nyt li til hver eneste del af jer.
Vejrtrækningen får jer ud af jeres hoved og ind til jeres passion, jeres sjæl og jeres ånd. Vejrtrækningen gør denne utrolige ting, den tillader åndens energi ind til denne virkelighed, ind til denne livstid.  Vejrtrækningen holder energien i gang. vejrtrækningen er måden hvorpå I bringer Ny Energi ind fra de andre verdener. Vejrtrækningen er en gave I giver jer selv. Vejrtrækningen minder jer om hvor enkelt det kan være. Når I holder op med alle de andre indviklede øvelser og metoder, systemer og søgninger og jagter, vend tilbage til vejrtrækningen, for dette er hvor I er. Vejrtrækningen bringer Nu øjeblikket ind.
Vejrtrækningen sørger for fleksibiliteten af jeres bevidsthed, så den kan udvide sig til ny bevidsthed og nye verdener. Vejrtrækningen åbner op for alle sanser, så I vender tilbage til at være et sanseligt menneske, ikke blot en ” sløv padde !”. (dull Jack). Vejrtrækningen åbner jer op, så I kan føle igen. Det gør den. Det er den letteste opskrift i verden – vejrtrækningen. Indånd og pust ud. Indånd og pust ud. I ønsker vi skal fremkomme med noget nyt og anderledes, noget mere ophidsende, men kære Shaumbra, det er vejrtrækningen. Det ligger i vejrtrækningen.

Adam og Isis
Og før vi forlader rummet her, ønsker jeg at give jer én tanke mere, som har at gøre med dette at sabotere jer selv. Det er en af de andre ting vi hentede fra Shaumbra radar skærmen, en af de andre grunde til at I saboterer, som betyder at I ikke tillader jeres egen færdiggørelse, opfyldelse, succes.
Jeg vil tale en anelse metaforisk her, men faktisk er der en hel del realitet omkring det. Vi har tidligere talt om hvordan I har en mangfoldighed af forskellige energier i jer – lys, mørke; yin, yang; det maskuline, the feminine. Vi vil gå tilbage, i dette tilfælde, til historien om Isis og Adam, hvilket grundlæggende er det maskuline og feminine indeni jer. Men jeg ønsker også at bruge det, for at udtrykke et andet dualitets koncept, og det er det indre og det ydre udtryk af jeres sjæl.
For meget lang tid siden, da I forlod Alt Der Var, da I gik gennem Muren af Ild på jeres rejse som ville bringe jer til Jorden, skabte I jeres oprindelige adskillelse og dette skabte den indre skuende ånd. Hvad I nu kalder jeres sjæl, jeres guddommelighed; og jeres ydre udtryk, den del af jer som ville rejse ud i rummet og skabe virkelighed. Det ydre udtryk, som til sidst ville komme forbi gennem Ærkeenglenes Orden og til denne planet Jorden, til en færdiggørelse og opfyldelse.
Ved at bruge koncepter af dualitet, metaforen, vil vi tale om Isis og Adam, men forstå, at det står i forbindelse med den indre og den ydre del af selvet – lys og mørke, alle modsatte dualiteter.
Da energien af Adam forlod Isis skabte det umådelig smerte, for de to energier er i bund og grund den samme. De har altid været bestemt til at skulle være sammen. De var altid forelsket i hinanden. Så da adskillelsen oprandt mellem Isis og Adam, kan I forestille jer smerten der fremkom. I kan også forestille jer en vrede som fremkom, da en del af jer tog af sted på en rejse og efterlod den anden del indeni sig selv. Dette forårsagede en smerte af kærlighed og smerte, men I kunne også sige en form for vrede – ”Hvorfor tager du af sted? Hvorfor tillader du adskillelsen?”
Så energien af det maskuline, af Adam, eller energien af det ydre udtryk af selv, tog afsted, vidende – begge dele af jer vidste – at I ville vende tilbage og være sammen til den rette tid og det rette sted. Denne del af jer – lad os kalde det Adam energien – drog ud på sin søgning. Adam drog ud for at kigge efter løsninger, oh, men ud fra absolut kærlighed til Isis. Han ønskede at skabe et sted som var så perfekt, så Isis havde lyst til at vende tilbage.
Så Adam begyndte, kunne man sige, begyndte at bygge eller konstruere den perfekte borg, det perfekte hjem, det perfekte sted. Og mens han byggede det, ved hjælp af imagination og sit kreative udtryk, blev han ved med at tænke på om Isis virkelig ville kunne lide det – ville hun kunne lide farverne? Ville hun kunne lide stilen? – og han begyndte at tvivle enormt på sig selv. Han tænkte på om Isis ville føle sig tilfreds her. Han tænkte på om han blot gjorde dette for sig selv eller om det virkelig ville være passende for Isis.
Han blev ved med at spekulere på om Isis virkelig savnede ham og virkelig elskede ham. Han blev ved med at spekulere på om dette måske var et plot for Isis til at slippe af med ham. Han spekulerede til tider på om Isis med vilje gjorde dette mod ham for totalt at udrangere ham, gøre ham til en slave, gøre ham ubetydelig. Og ser I, dette mylder af modsatte energier strømmede igennem Adam hele tiden medens han arbejde på at bygge den perfekte drømmeborg for Isis.
Naturligvis, borgen vil aldrig blive god nok. Oh, det er spektakulært efter min mening, men Adam arbejder stadig på den. Det er borgen, som aldrig kan blive færdiggjort, fordi, kære Shaumbra, i det på en eller anden måde ubalancerede hjerte hos Adam frygter han allermest at invitere Isis ind, og at hun ikke kan acceptere den.
Og Isis, spekulere hele tiden, ”Hvad sker der med Adam? Hvorfor har han ikke kaldt på mig? Måske elsker han mig ikke længere. Måske har han fundet en anden. Måske har han svigtet mig. Måske prøver han på at samle styrke. Måske prøver han fuldstændig at overse mig. Måske er jeg ikke smuk nok for ham. Måske har han opdaget noget indeni sig selv som har en højere kvalitet end mig. Måske er jeg ikke værdig til nogensinde at modtage Adams kærlighed. Måske skal jeg vende ryggen til. Jeg vil gemme mine tårer, så jeg aldrig behøver at stå overfor problemet, om Adam vil kalde på mig. Vil han byde mig velkomme tilbage til ham? Så jeg vil aflede mig selv. Jeg vil gøre alting, undtagen at kigge efter ham.”
Kære Shaumbra, dette er historien om Isis og Adam. Det er også jeres historie. Det er en historie om jeres indre og ydre udtryk. Det er en historie om det menneskelige selv og det guddommelige. Måske tror I ikke at I er værdige, at I ikke har bygget et godt nok hus hvor jeres guddommelighed kan tilslutte jer her, så I bliver ved med at forsøge at forbedre huset. Og måske undrer jeres guddommelighed, lige nu i dette øjeblik, sig over ”Hvordan kan det være, at jeg ikke har modtaget kaldet? Hvordan kan det være, at jeg ikke er blevet inviteret ind til dette hellige sted kaldet den menneskelige eksistens?” Måske guddommeligheden tror at I har svigtet den.
Så denne leg fortsætter. Vildfarelsen fortsætter og adskillelsen fortsætter, for hvad nu, blot hvad nu, hvis mennesket ikke kan lide guddommeligheden? Hvad nu, hvis det bliver skuffet over de mest intime dele af dets selv? Hvad nu, hvis det havde så mange oplevelser og så mange kærlighedsforhold i dets livstid, at det ikke ønsker sig selv andet? Hvad hvis...?
I står ansigt til ansigt med de aller vigtigste problemer i jeres liv lige nu. I står overfor problemer med færdiggørelse og med acceptering. Den store mørke energi ruller lige ind nu og siger, ”Hvad nu hvis det guddommelige ikke kan lide mig? Hvad nu hvis den tror jeg har bygget et elendigt hus? At jeg ikke er værdig? Hvad nu hvis det guddommelige kommer ind og fortæller mig, at jeg har brug for endnu et dusin livstider inden det overhovedet vil overveje det?” Og dette er sabotagen. Det er unaturligt og dem af os som sidder i vores egen Tredje Cirkel kan fortælle jer, det er den største vildfarelse og bedrag I nogensinde har giver jer selv. Men det er også den største gave.

Et portræt af jer
Så kære Shaumbra, lad os tage en dyb indånding… det er tid til at forlade Shaumbra Rummet. I er velkomne til at vende tilbage til hver en tid. I er velkomne tilbage til hver en tid og snuse rundt, kigge på billederne. Når vi går ud af Shaumbra Rummet, når vi går tilbage til galleri området… vi har afleveret vi noget meget specielt til jer.
Tag en dyb indånding…
Vi satte et portræt op af dig. Ingen andre er på dette billede, kun dig. Det er et portræt som har været under forarbejdning i æoner af tid. Det er dynamisk. Det har dybde og dimension. Det viser en menneskelig inkarnation og alle inkarnationer du nogensinde har haft. Det er ansigtet og energien af dig, længe før du kom til Jorden.
Det har en plade nedenunder, og pladen er ikke skrevet i ord som det menneskelige øje kan se, men pladen er et energiudtryk. Det er din vibration. Det er din resonans. Det er din sang på denne plade.
Og idet I går herfra i dag vil vi hænge hver eneste af disse portrætter op – jeres portræt – i den store forhal, en forhal som alle andre væsener som kommer her må gå igennem. De vil komme til at se jeres billede, og det vil hænge her i al evighed.
Det vil hænge her som et eksempel på et menneske som forlod Home, som forlod deres spirituelle familier, som kom til Jorden, som gik igennem glæde og smerte, men som graduerede. Det vil være her for dem som kan se at det kan gøres, og dette jer er Standarder. Så vi vil kalde dette Standardernes forhal. Og hvis I læser eller hører disse ord, vil jeres portræt også være her.
Lad os gå tilbage og udenfor nu. Alle gæsterne fra fortiden er derude og venter, de er her for at feste. Feste for jer. Det handler ikke om at forlade, det handler om jeres graduering. Dette fejrer de.
Men før vi frigiver energien af denne dag, så lad os bruge et øjeblik og… oh, føl skønheden – solskinnet og… helt sikkert, der er regnbuer og det regner på samme tid. Sol og regn. Det er sådan det kan være. Tag et energetisk snapshot af familien vi kalder Shaumbra, af alle gæsterne som nogensinde har været her, af dyrelivet, den jomfruelige, uberørte skønhed, af min hytte, velkomstmåtten af alt dette.

Hvor tager I hen?
Og jeg har et spørgsmål før vi tager afsted. Hvor tager I hen? Hvor er jeres sted? Hvor jer jeres sted? Jeg har denne hytte som jeg har skabt. Jeg elsker den og jeg har taget ejerskab over den. Når I befinder jer i fortvivlede øjeblikke, når I føler frygt og ængstelse, når I har brug for at komme væk, hvor tager I så hen?  Jeg ved, hvor I tager hen, og det er ikke altid smukt.
Nogle af jer tager ind i… I fantasere jer til en mørk grotte. Nogle af jer går ind til intethed – men er det jeres hytte? Er det jeres Jeg Er hus? Nogle af jer kan ikke forestille jer selv til et sted af skønhed som er jeres. I bliver nødt til at gå til en eller andens hytte, en eller andens dimension.
Hvor tager I hen når det er vanskeligt? Hvor tager I hen for at lindre jer selv, til foryngelse? Hvorfor giver I jer selv et skur, et fangehul? Hvorfor har I overhovedet ikke noget sted, kære Shaumbra? Er I ikke værdige nok til en hytte som denne, med al skønheden og kærligheden fra min ånd?
Jeg ved, at I somme tider går hen og laver en mental øvelse for at skabe et smukt sted, men I bliver trætte af det i løbet af 30 sekunder. Jeg taler ikke om jeres sind. Jeg taler om jeres hjerte. Hvor tager I hen om natten? Uheldigvis er alt for mange af jer stadig spirituelt hjemløse. I har ikke et sted at tage til.
I har alle redskaber og alle ressourcer, I optager ikke plads, I behøver ikke et lån, det konsumerer ikke energi, I stjæler ikke fra nogen andre; så, kære Shaumbra, fremover beder jeg jer om at skabe jeres eget perfekte hjem, jeres sted.
Dette er hjem, jeres sted, for jeres ånd, for jeres sjæl, for jeres væsen. Skab det i absolut glæde og kærlighed, og hold op med at bekymre jer om det er perfekt.  Hold op med at ødelægge hvad I har bygget. I er værdige til det. Kopier ikke min hytte, for så vil det ikke rigtig være jeres. Gør det fra jeres hjerte. Skab dette sted. Det er jeres hjem fra nu af. Det kunne være alt hvad I ønsker.

Farvel
Med dette, kære Shaumbra, er det tid for jer til at tage af sted fra mit sted, min hytte. Og det er tid for mig til at lave mine forberedelser. Jeg har nogle tasker at pakke, ved I. Jeg har noget af en rejse foran mig.
Oh… (emotionelt) jeg vil komme til at savne disse timer, hvor vi har leet, hvor vi bliver ophidsede overfor hinanden, hvor vi tænker på, om det er sandt eller det ikke er, hvor vi udforsker ny bevidsthed. Hvor vil jeg komme til at savne dette.
Jeg vil være her for at tale til jer alle, ikke gennem disse kanaliseringer længere, men dybt indeni jer, en-til-en, du og jeg.
Med dette… vi vil være tilbage om blot et øjeblik med de sidste af jeres spørgsmål – gudskelov for det! (latter)
Og således er det.

- - - - - - - - -
Dansk oversættelse af Ninna Tune, Shaumbra.dk

 

 

 

 

Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com  Alle rettigheder reserveret.

 

 

Tilbage

 


Copyright © 2004 - 2009 www.crystalflame.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Er der indhold på dette websted som andre har copyright på, bedes de kontakte webmaster