Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.

Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2008 - 2009 Tilbagekomst Serien

Serien Tilbagekomsten – Shoud 8

”Det betyder ikke noget ” – Med Tobias, kanaliseret af Geoffrey Hoppe

Spørgsmål og svar

Præsenteret ved Crimson Circle - 7 marts 2009

 

Og sådan er det kære Shaumbra, at vi er kommet til spørgsmål og svar på denne dag. Cauldre har bedt mig om en lille tjeneste eller eftergivenhed fra min side - om ikke at svare på spørgsmålene med ” det betyder ikke noget ”.  latter)

Så uden at gå dybere ind i dette, lad os begynde.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 1: (Læst fra internettet af Linda) I sidste Shoud, hvor Kuthumi talte om at spise hele elefanten, overvejede jeg, at hvis vi fortsætter med at spise hele elefanten og fortsætter med at bevæge og forandre energien, vil dette skabe et potentiale, ikke bare for Shaumbra men for resten af verden, så overgangen til den nye energi bliver lettere?

TOBIAS: Javist, helt sikkert. Først vil du indse at det i virkeligheden ikke er en elefant, men bare en ært.. (latter) – bare en lille bitte ært og ikke denne kæmpe elefant – fordi det er en illusion lige nu. Den føles bare enorm. Men ja, bare fortsæt med – når vi siger ”spise elefanten” – fortsæt med at mærke alle energierne og tage dem ind, i stedet for at holde dem uden for dig selv.

Der er en tendens til nogle gange kun at tage lidt af energien ind. Du prøver nogle gange kun at tage det ind, I kalder de positive sider af livet. Vi inviterer dig til at tage det hele ind – gode nyheder, dårlige nyheder, ingen nyheder, ekstreme nyheder – tag det hele ind. Ved at gøre det, vil du for det første, bibringe dig selv en meget flydende balanceret energi. Du vil tillade dig selv, ikke bare at se begge sider af dualiteten, men også tillade dig selv at se de andre meget interdimensionelle energier som kommer med ind.

Når du bringer disse energier ind og føler dem for dig selv, uden at eje dem og uden at bebrejde dig selv for verdens tilstand, giver du dig selv en enorm indsigt og perspektiv af, hvad der i virkeligheden sker. Som vi også fortalte en gruppe tidligere, tingene er ikke altid som de ser ud til at være. Det er et af mine favorit Kryon citater. Tingene er ikke altid sådan som de ser ud til at være, fordi der ofte foregår noget helt andet end det du ser på overfladen.

Når du tillader dig selv fuldkomment at optage alle disse energier og følelser, og forstår at de ikke er dine, vil du også kunne se og gå ind i de forskellige potentialer, alle de forskellige virkeligheder der eksisterer og de forskellige facetter. Dette vil bibringe en kæmpe inspiration og en helt anden måde at se verden på. I stedet for en meget lineær måde, som er baseret på historie og en lineær fremtid, vil du i stedet opdage at det er meget mere omfattende og en hel del sjovere.

Når du opdager alle de store potentialer som eksisterer inden i alle disse energier lige nu og forstår hvordan du kan udnytte dem for dig selv eller nyde dem for dig selv, vil det bidrage med en meget jordnær og ankeret energi i potentialet for menneskeheden. Dette potentiale for forandring og evolution, som også kunne kaldes oplysning, passer ikke nødvendigvis ind i ” the matrix ” – massebevidstheden eller det energifelt og de overbevisninger som så mange mennesker automatisk tror på. Potentialerne ligger et lille stykke uden for den generelle massebevidsthed, for dem som er villige til at se andre steder hen og som ikke søger efter svar i den gamle bevidsthed.

Dem som ligger vågne den lange nat og siger ”der må være en bedre måde. Der må være noget mere. Hvad er svaret? ”. Pludselig, vil de komme i kontakt med potentialet eller muligheder som du har været med til at bringe ind, som vil være med til at forskønne Jorden. Det er det pragtfulde. Du prøver ikke at pådutte massebevidstheden noget eller overbevise dem om dine overbevisninger, men du giver en bredere, større variation eller potentiale, for dem som vælger det. Så tak for spørgsmålet.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 2 : ( en kvinde ved mikrofonen ) Hej Tobias. Ved du, at da du talte om  ” hvordan det ikke betyder noget ”, føltes det som om at jeg gik op mod din hytte, mens jeg kiggede på de smukke blomster og på vej imod din dør indser jeg at jeg havde et baseballbat og jeg bare ønskede at slå dig og Saint-Germain ned , og sige ” hvad helvede..?..I skulle have mindet mig om dette inden jeg kom herned og fik et barn,” Tobias. Men det betyder for h…. Ikke noget alligevel. Så det er vel lige meget.

TOBIAS: Nåh, men faktisk er erindringen der, den ligger på dit bord .( latter ) Du kiggede bare ikke der. Den ligger der sammen med erindringen fra en masse andre livstider ( mere latter )..men du ved..

SHAUMBRA 2: Mange tak

TOBIAS: …du valgte oplevelsen, og for at være helt ærlig, ærer jeg hvad du end vælger. Og ikke for at udpege dig eller nogen andre, men du kan vælge lige hvad du vil. Du kan vælge at være fantastisk som du har gjort i dette liv. Du kan også vælge at være…

SHAUMBRA 2: En forkælet tøs..

TOBIAS: …fortabt eller forvirret eller noget andet, men jeg kender dig faktisk bedre end dette. Så erindringerne er der alle sammen, de er der helt sikkert. Visdommen fra alle tider er til rådighed for alle. Den er ikke begravet et eller andet sted i jorden. Den er ikke gemt i en eller anden dimension. Den er ikke kun bevaret af Anazasi indianerne eller de store Hawaiianere – ingen. Det er alt sammen lige her..

Når du koger al den visdom ned – som mange af jer har hjulpet med at skrive – til gud er i dig. Du er skaberen. Så nyd det nu. Oplev det. Gør det du gerne vil. Vi vil altid være der og hvis vi ikke er der, vil der være nogen andre til at guide dig tilbage, hvis du bliver fortabt, men det er ikke alle der vil guides tilbage. Nogen af jer vil hellere komme efter os med et baseball bat (latter). Men så laver jeg blot min hytte (knipser med fingrene) og forsvinder. (masser af latter) For resten kære, din baseball rate er gået langt ned. ( mere latter )

SHAUMBRA 2: Undskyld, men du ved jo, at min fantasi også er god. Men min lille personlighed... jeg spørger ikke om min døde bedstemor, men om det potentiale jeg har for ejendoms investering, selvom jeg har brugt min intuition…

TOBIAS: Godt

SHAUMBRA 2: …så jeg ville gerne have din indsigt omkring…

TOBIAS: ...ejendomme er en vidunderlig ting lige nu. Det er håndgribeligt. Det er virkeligt. Hvis du kigger på det pragmatisk, er markedet nede lige nu og vil være det et stykke tid inden det går op igen. Men jeg kan fortælle dig, helt sikkert, at populationen af mennesker vil fortsætte med at vokse. Behovet for huse vil stadig være der og jeg vil anbefale Shaumbra – træde uden for Geoffreys sikkerheds aspekt – men jeg vil opfordre Shaumbra til at investere i ejendomme og bruge dem enten til udlejning eller handel af en eller anden type, fordi det rent bogstaveligt er en måde at skabe et sikkert rum på – et sted hvor folk rent faktisk ikke kun vil leve, men også mærke de energier, du er med til at bringe ind. Et hvilket som helst hus eller bygning, som du køber og andre bebor, vil være fyldt med potentialer. Hvilken fantastisk mulighed ejendomme faktisk er.

SHAUMBRA2: Jeg taler helt specifikt om en vejledende mulighed som er blevet tilbudt – hvad er din fornemmelse af disse mennesker?

TOBIAS: ( tøver ) Lad mig sige det på denne måde, der er ting der skal læres, men du vil helt sikkert gå dine egne veje. Lad være at følge et system eller struktur lige nu. Jeg mener, kig dig omkring – lad os være logiske et øjeblik – kig dig omkring. Systemerne fungerer ikke mere. Programmerne virker ikke mere. Du vil udvikle et nyt program. Så lær lidt om ind og udgange, men igen, for alle af jer, ligegyldigt hvad I gør, så lad være med at følge andres systemer, ligegyldigt om det er healing, investering eller opfindelser eller noget helt andet. Mange tak.

SHAUMBRA 3: ( læst fra Internettet af Linda ) Jeg har været på min rejse de sidste 4 år nu og jeg føler…

TOBIAS: Uhh, jeg er nødt til at stoppe dig der (latter) Du har været opmærksom på din rejse, de sidste 4 år, men du har været undervejs længe. Fortsæt.

LINDA: Jeg læser et spørgsmål fra en anden, ikke mig selv.

TOBIAS: Javist, det ved jeg (Tobias fniser og publikum fortsætter med at grine)

LINDA: Er du klar?

TOBIAS: Javist.
                               
LINDA: Okay   

SHAUMBRA 3: (Linda fortsætter) Jeg har været på min udviklingsrejse de sidste 4 år nu. Jeg har følt mig fortabt, bange og ked af det, det meste af tiden, indtil jeg fandt Crimson Circle for en måneds tid siden. Der startede jeg med at læse den første kanalisering. Alle beskrivelserne føltes så rigtige. De besvarede mange af mine spørgsmål. Nu er spørgsmålet, hvad er det jeg gennemgår spirituelt og fysisk nu i forhold til beskrivelserne fra år 2000 eller skal jeg bare nøjes med at læse det sidste års kanaliseringer. Mange tak.

TOBIAS: Javist. Læs dem bagfra, hvis du ønsker, hvis du finder det spændende og forstå at du gik igennem disse processer på tidspunktet. Du følger ikke op på materialet, du læser bare din egen historie, da kanaliseringerne er historien om Shaumbra over hele verden. En dag vil mange, mange andre komme til at læse dette. De vil læse om hele din historie, som er indeholdt i kanaliseringerne.

Så, hvis du vælger at læse dem baglæns, for at finde ud af hvor du kom fra, men indse at du behøver ikke at gå igennem processerne igen. Du har faktisk været med os hele tiden. Mange tak.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 4: (En kvinde ved mikrofonen): Hallo Tobias, min elskede. Jeg har ikke et spørgsmål.

TOBIAS: Godt, så kan vi bare tale

SHAUMBRA 4: Jeg har heller ikke et svar. (Tobias og damen ler) Jeg fejrer en vidunderlig tid i mit liv, genopstået efter min sjæls mørke nat. Vi snakkede om det for ca. 6-7 år siden, det var rimelig forfærdeligt efter alle guiderne forsvandt – og jeg vidste heller ikke om jeg ville overleve denne gang. Jeg overvejede bare at hoppe over på den anden side og kalde dette en dag. Men jeg er meget lykkelig i dette øjeblik. ”Det betyder ikke noget” har påvirket mig og Hoodie i de sidste 2 år nu og der er en meget charmerende stemme med accent der siger ” Det betyder ikke noget ”. Så det var gribende og fantastisk i dag, at høre dig dele dette vidunderlige koncept med alle og jeg er fuldstændig enig.

TOBIAS: Og det er interessant at så mange mennesker vil finde det svært at modtage denne besked og bruge en masse tid på at debattere og filosofere over, hvorfor det betyder noget. Så til dem, vil vi bare sige ”Okay” lad det betyde noget, så længe I har behov for det. Og vi tillader dem – vi ønsker – at de nyder deres oplevelse lige meget hvad det er, for i den sidste ende ” betyder det ikke noget ”. I den sidste ende vil dualismen samles fuldstændigt og bringe denne såkaldte illusoriske nye energi ind.

Det sker allerede og vil forsætte med at ske. Det er et valg, taget på et meget individuelt og alligevel kollektivt plan af alle dem som har forladt Hjemmet. Så det sker alligevel og det er et personligt valg. Der er ikke nogen deroppe som sidder og manipulerer med jer. Som I ved, er det en meget interessant opfattelse som mange folk har, men de ønsker det sådan. Så lad det være sådan. Tillad dem at have det sådan.

SHAUMBRA 4: Og hvis nogen virkelig råber fra hjertet efter frihed, befrielse, så er det så givende. Det er totalt befriende at gå ind i og i sidste ende ”betyder det ikke noget”, det er ikke for at undervurdere oplevelsen. Bare for at forstå at det ikke betyder noget og at du er fri.

TOBIAS: Men den frihed kan i virkeligheden være den største og mest skræmmende ting et menneske eller engel kan opleve. For når du åbner døren, fra at være indespærret psykologisk eller fysisk og du passerer disse barrierer går du ind i friheden – er der ingenting der. Og det i sig selv er skræmmende.

SHAUMBRA 4: Meget skræmmende.

TOBIAS: Og det er det andet niveau af frygten, ”hvis der ingenting er og jeg kan skabe hvad jeg vil, hvad så hvis jeg skaber det forkerte. Hvad nu hvis jeg skaber – en dæmon eller sådan noget – som skader mig selv eller andre? ”. Så der er en tendens til at gå til frihedens dør, banke på den og sige du vil ud, insistere og være meget vred over at du ikke er fri. Men hvis du stopper… hvis nogen af jer stopper et øjeblik og ser efter, er der et dørhåndtag og døren er ikke låst og du kan åbne den på ethvert tidspunkt og have den totale frihed. Men så kommer spørgsmålet, om hvad du er nødt til at opgive for at få total frihed. Hvilken tryghed, hvilket spil eller bevidsthed er du nødt til at opgive, hvis du har total frihed?

Det er interessant, når Saint Germain taler om oplysning og forklarer det på hans egen måde og siger ” når du bliver oplyst, hvad vi metafysisk kalder – den Tredje Cirkel – er du fri og suveræn og en absolut skaber i din egen ret ”. Mærkeligt nok… lad os se, Saint Germain kender tallene… omkring 76 % af Shaumbra synes det er virkelig kedeligt. De vil på en måde ikke have denne frihed. På en anden måde nyder de hvad de skaber på Jorden, hvilket er fint. Men vi udfordrer Shaumbra til at opleve den frihed, at være på Jorden i en fysisk krop og til nyde oplevelsen af livet.

SHAUMBRA: Ja. Jeg anbefaler dette.

TOBIAS: Du kunne skrive en bog om det!

SHAUMBRA 4: En anden ting. Der er kommet en smuk sjæl ind i mit og Hoodies liv. Hendes navn er Maggie. Hun bliver kaldt en – Weimaraner – som er beskrivelsen af hendes hunderace. Og – jeg ved ikke – måske du kan fortælle os noget. Det lader til hun har flere prøvelser i dette liv…

TOBIAS: Når nogen, alle Shaumbra, overvejer deres kæledyr – Åh de er sådan nogen fantastiske skabninger og der er en hel historie med Tobias og Tobias Jr. Og hunde. Det er flettet ind i alle jeres livstider. Men prøv at se, hvornår disse skønne skabninger kommer ind i jeres liv. Man kan sige at kæledyr – katte og hunde og nogle enkelte fugle – generelt er manifestationen af en del af jer selv.

De er ikke jeres hele jeres selv, men jeres energi er blandet med dem og de – disse kære skabninger, specielle typer af devaer eller jord skabninger, ikke helt engle, men de er jordskabninger – de absorberer jeres energi. Så når en af disse kommer ind i jeres liv, så kig på timingen når den kom ind og hvad den deler med dig lige nu, hvilket sikkert er kærlighed og visdom, men kig også på dens baggrund, for dens baggrund er også en refleksion af din egen historie, i tilfældet af at du har sådan et kæledyr.

For jer der får helt nye kæledyr, er det almindeligt at de har været med jer før. De er meget familiære med jeres energi og jeres rejse og har været med på jeres rejse, lige så længe I kan tælle tilbage. Så de er som regel meget, meget tæt på jer. De er ligesom energisvampe – bevidste. De trækker jeres energi ind og hjælper jer med at arbejde med den på sådan en kærlig måde – så længe du vælger det skal være kærligt.

Så… når du ser den i øjnene, vid at den er sin egen skabning, men også en stor del af dig.

SHAUMBRA 4: Mange tak

TOBIAS: Javist. Det hjælper… dyr hjælper alle med at elske sig selv.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 5: (læst fra internettet af Linda) Kære Tobias, der har været en masse opmærksomhed i medierne og debatter omkring fordelene ved ”bioidentiske” hormoner for os kvinder over 40. Kan du fortælle mere om hvordan hormoner påvirker vores kroppe, især os som er på vej ind i den næste fase af vores liv. Kan de bruges til at balancere os selv for en kortvarig periode? Og er det tilfældigt at overgangsalderen har så mange fælles symptomer som opvågning
(masser af latter) Tak på vegne af alle midaldrende kvinder fra Shaumbra, som er ca. 50 % af dine tilhængere.

TOBIAS: Javist. Flere ting. Symptomerne fra overgangsalderen har meget at gøre med at integrere dit maskuline og feminine selv og i virkeligheden kulminationen af at elske hele dit selv. Så de er meget lig symptomerne på opvågning, på den måde at det handler om integration, evolution og gå igennem en ny livsfase.

Angående biologien, anbefaler vi til Shaumbra ikke at begynde at pådutte kroppen noget udefra kommende. Der vil komme et tidspunkt, for flere af jer i denne livstid, hvor der er en mere balanceret udefra kommende metode, en balanceret type hormoner, måske stamcelle terapi, men lige nu er det stadig under udvikling og bærer bevidstheden af, ikke kun dem der efterforsker det, men også menneskeheden generelt, som ikke helt ved om de er parate til at tage springet. Så at begynde med det, er ikke tilrådeligt på nuværende tidspunkt.

Gå ind i dig selv. Dit DNA er under forandring. Du er faktisk i stand til at balancere hormonerne og balancere antibiotika inden i dig selv. Hele konceptet bag Standard Teknologi, går ud på at du er healeren. Din krop har allerede enten direkte celle potentiale eller fremtids celle potentiale til at afbalancere din krop. Men lad være med at have nogle forventninger, for ofte når du balancerer kroppen, vil den ofte starte med at afbalancere, hvilket du vil opfatte som om du bliver syg eller andre typer problemer.

Lad være med at eksperimentere med det. Hav tillid til din krop. Tal til den. Føl den. Motioner kroppen – det er lige som at være sammen med den – og tillad den interessante kombination af DNA, hormonelle forandringer og bevidstheds forandringer i din krop at gå igennem processen på den mest naturlige måde.

Der vil være visse dage, hvor det føles meget udfordrende og du ikke ved om de krop vil klare det, men det er der du husker åndedrættet og tillader dig selv at elske din krop, og lade den justere bevidstheden. Kroppen plejer at være den sidste i denne kæde af forandringer.

SHAUMBRA 5: Mange tak

TOBIAS: Javist

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 6: ( en kvinde ved mikrofonen ) Okay, i denne uge kom jeg tilfældigvis til at høre nogle gamle kanaliseringer, som dukkede op på min iTune – mange tak – fra et par år siden – Lærer Serien og pludselig hørte jeg min egen stemme komme ud af computeren, hvor jeg stillede et spørgsmål. Og dit svar var usædvanligt og beskrev mig fuldstændig perfekt og jeg indså – desværre – 2 år senere og jeg synes ikke jeg er kommet længere. Jeg gør stadig tingene komplekse og besværlige. Hvornår vil jeg droppe det?

Men mit egentlige spørgsmål, er at du allerede dengang snakker om hvordan du allerede er der. Du har taget nogle valg – som du ved, du er der, du er allerede ankommet, ligesom du fortalte i dag, du er allerede oplyst – vågnet eller hvad du nu vælger. Du lever det baglæns. Du brugte som eksempel, at du vågner om morgenen er på vej til arbejde, men du er allerede på arbejde. Nåh men…

TOBIAS: Må jeg afbryde dig et øjeblik?

SHAUMBRA 6: Ja endelig

TOBIAS: …respektfuldt. Du er nødt til at gå ud af hovedet, ud af dit mentale rum. Og du har faktisk programmeret dig selv og reguleret dig selv til at fortsætte i hovedet. Og vi har talt om dette så mange gange, men du vil stadig i den retning. Og nu bliver vi meget, meget mentale her, meget analytiske. Jeg vil bede dig om at tage en dyb indånding, det… åh, jeg sagde jeg ikke ville sige dette… ( latter )

SHAUMBRA 6: Det gør ikke noget.

TOBIAS: Er det – jeg vil ikke sige det – men er det vigtigt for dig? (Tobias griner) Det er en anden måde at sige på ” betyder det noget  ?  Der er en konstant mental aktivitet og du føler dig fortabt uden denne mentale aktivitet. Du er faktisk afhængig af den – den elektriske impuls i hovedet og den måde den flyder igennem de meget smalle korridorer på, som du lader den flyde igennem – og det sprænger rent bogstaveligt dit hoved, bare tanken om at opgive tænkning. Så du er i dette konstante dilemma og det er meget interessant set fra vores perspektiv. Jeg tror vi vil bruge det som en emne senere hen, hvis du ikke har noget imod det.

SHAUMRA 6: Okay.

TOBIAS: Det er interessant, det er smukt, det er vidunderligt, men det du i virkeligheden spørger om her, er hvordan du kommer ud af hovedet? Der er flere ting. Du stopper, tager en dyb indånding og tager et bevidst valg – ikke bare et mentalt valg – ser du, der er en forskel imellem et valg fra hovedet eller hjertet – og siger ” jeg er parat til at gå ud af hovedet ”. Men så igen, så snart du gør det, vil dit liv forandre sig. Og spørgsmålet som jeg har til dig er - er du parat til at dit liv vil forandre sig? Og lad være med at sige ja, indtil du virkelig…

SHAUMBRA 6: Nej. Det ved jeg ikke. Jeg ved det ikke.

TOBIAS: …indtil du virkelig går ind og mærker det.

SHAUMBRA 6: Fordi jeg… fra i dag af, kan jeg mærke. Der er ting som jeg nyder og holder fast i, som hjælper mig igennem og det ville jeg være nødt til at slippe.

TOBIAS: Javist, og har du bemærket de mønstre, der hver gang du begynder at åbne op og føle og ekspandere, er der noget der holder dig tilbage. Nu vil du sikkert ønske at skyde skylden på andre ting, selvfølgelig det gør vi alle sammen – os alle sammen (Tobias griner) – men du bebrejder din partner, jobbet, økonomien, vejret eller…

SHAUMBRA 6: Min mor…

TOBIAS: Egern vinterdvale mønstre (latter) eller hvad du nu finder på. Og det bliver nu en undskyldning, men en mental undskyldning. Og når du så bliver træt af det, vil du ekspandere igen og udvikle dig, have det sjovt og så igen blive trukket tilbage.

Så hvad er det egentlig, der holder dig tilbage? Hvad er frygten for at forlade det mentale – meget, meget bevidste – mentale programmering? Jeg vil give dig nogle få ideer – en arv fra Atlantis; den meget bevidste hypnose om at sindet er gud; og frygten for hvad der vil ske, når hjernen ikke kender svaret, ser du.

SHAUMBRA 6: Mange tak

TOBIAS: Javist, nu kan du fortsætte med dit spørgsmål, hvis du ønsker?

SHAUMBRA: Jeg var blot i mine tanker, tror jeg.

TOBIAS: Javist. Og lad være med at slå dig selv i hovedet pga. det.

SHAUMBRA: Nej

TOBIAS: …men prøv at se hvad der vil ske, hvis du virkelig føler og bruger din sensoriske opfattelse og virkelig åbner op og hvis du…lad os gøre det. Du vil have nogen ting i dit liv, der kommer op, som har brug for en løsning. Stop bevidst dig selv. Lad være med at gå ind i en mental løsning. Føl problemet og mærk hvor mange potentielle muligheder der findes, uden at du bruger hovedet. Hvis du på noget tidspunkt, føler et pres i hovedet, eller hvis du mærker det er på vej – har du lært dig selv, hvordan du undgår dette – så hver gang det sker, stop og lad være med at prøve at regne det ud, tillad dig selv at opleve det og opdage at løsningen allerede er der. Du behøver ikke tænke dig ud af det. Lad nu bare dig selv, gå ind i det, bare vent og se.

SHAUMBRA 6: Jeg vil gøre mit bedste.

TOBIAS: Lad være med at prøve. Det… Åh det må jeg ikke sige. ( latter )

SHAUMBRA 6: Nej prøv – Det betyder ikke noget

TOBIAS: Bare giv dig selv friheden af at opleve en lille smule hvordan det føles, uden at hive dig selv tilbage. Der er så mange talenter som du har og som er latente lige nu og parate til at komme ud. Lad dem nu bare komme ud.

SHAUMBRA 6: Mange tak

TOBIAS: Selv tak. Og lad nu være med at vente 2 år, med at komme tilbage.

LINDA: Som du ved, kender jeg Tess og det får mig til… når jeg lytter til Tess, tænker jeg at vi burde bruge mere tid på at anerkende hvad vi er og fejre det, i stedet for det vi ikke er.

TOBIAS: Javist, absolut. Men lad os også se på, hvordan vi begrænser os selv. Det handler ikke om hvad der er rigtig eller forkert, men mere om på hvilket niveau vi vælger at opleve, at opleve på et større niveau, og så at finde ud af, at det er svært at gøre, selvom vi har taget valget, at der er visse barrierer. Så vi vender blikket indad og en del af hele processen af at tage valget, var at se på hvilke døre, som holder valget fra at manifestere sig.

LINDA: Mange tak.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 7: (fra Internettet, læst af LINDA): Jeg gennemlæste lige en del af spørgsmålene og der var rigtig mange spørgsmål, så jeg vil opsummere dem i dette spørgsmål. Der lader til at være et stort, stort – i mangel af bedre ord – problem med en del unge mennesker som bliver virkelig udfordret i forhold til systemet som de ikke lader til at passe ind i og ofte føler sig fortabt når de når gymnasium tiden eller i slutningen af folkeskolen. Og det bliver så alvorligt når de er omkring midten af tyverne, vi har haft adskillige eksempler på flere der truer med selvmord. Og børnene ved ikke selv hvad de skal gøre og endnu mindre deres forældre, som er i tvivl om hvordan de skal støtte deres børn i at gå igennem denne overgang og finde en plads i systemet.

TOBIAS: Vi taler især om børnene af Shaumbra her…

LINDA: Ja

TOBIAS:  …for størstedelen, bare for at klargøre emnet, fordi svaret ikke er universelt. Det er specielt til denne gruppe. De har valgt nogle meget specielle forældre – Shaumbra forældre - som er åbne og oplyste og er her for at være den nye standard af den nye energi. Så der er et meget smukt og specielt forhold imellem forældrene og barnet. De vil ikke følge nogle af de gamle bøger, den gamle måde at opdrage børn på. Ingen af de – som jeg kender af – ingen af de psykologiske programmer vil virke. Og det gør det endnu sværere, fordi de unge prøver at passe ind. De er, på en måde, meget fastholdende omkring at passe ind. Du vil opdage at de faktisk ikke bryder sig om, at være uden for. De bryder sig heller ikke om gruppe opmærksomhed. De prøver at holde en lav profil. Og det vil de gøre et stykke tid, men før eller senere vil de springe ud af deres egen form for kokon.

De går igennem kæmpe integrations udfordringer, fordi de lommer ind som krystalbørn eller i hvert tilfælde meget klare og oplyste væsner,. De er ekstremt sensitive, så de har en sværere tid med at håndtere energierne, som er meget intense lige i øjeblikket.

Ofte er de så tunede ind på deres forældre – deres Shaumbra forældre – at de begynder at føle deres forældres bekymring og frygt og en form for beskyttelse, som påvirker noget inde i dem, som gør at de på en måde begynder at udleve dette… Og selvom mange af jer sikkert vil være uenige med min udtalelse, er det bedste I kan gøre ikke at være alt for beskyttende – og det går sikkert imod hvad I har gjort – ikke at frygte for barnet, men i stedet fejre det og lade være med at prøve at løse deres problemer og ikke at – hvordan skal jeg udtrykke det – at være deres tilflugtssted.

Meget, meget svært for jer Shaumbra forældre, fordi I har sådan en god intuition af hvad der foregår og hvor svære energierne kan være og du kender den sensitivitet som dit barn har og du ønsker at beskytte dem. Du ønsker selv at tage pilestikkene, i stedet for de rammer dit barn. I længden, er det i virkeligheden en bjørnetjeneste og de ønsker det faktisk ikke. Men de spiller sammen med dig, fordi de elsker og respekterer dig og tror de er nødt til det.

Det bedste du kan gøre med dem, er at lade være med at behandle dem som unormale eller mærkelige, men i stedet behandle dem på en sjæl-til-sjæl måde.Lad være med at behandle dem som et barn. Måske skal jeg understrege – LAD VÆRE MED AT BEHANDLE DEM SOM ET BARN.
Du en bærer af dem i dette liv. Du har bragt dem ind, men lad være med at tro, at det er dit barn. Start med at behandle dem på et højere niveau, i stedet for, som forældre til barn og du vil se at dynamikken imellem jer forandrer sig. Det vil give dem en anden form for respekt og selvværd og en anden slags balance inden i dem selv og de vil så stoppe med at prøve på at tilpasse sig eller at udleve deres anderledeshed.

Nogle af dem tager ikke blot verdens sensitivitet, som depression, sorg eller frygt på sig, men de tager også dine følelser, fordi der er sådan en dyb forbindelse imellem jer. Energetisk, ansigt til ansigt, gud til gud, gør det meget klart for dem, at du ikke ønsker at de tager dine problemer på sig eller verdens. De kommer med en utrolig klar energi og den vil komme op til overfalden. De vil gerne. De skal nok komme ud af dette frygtsomme og fortabte stadie de er i, så lige nu, bare træk vejret med dem under hele processen.

LINDA: Hvad med selvmords aspektet?

TOBIAS: Javist, mange af dem overvejer at tage tilbage. Energierne her på Jorden er svære lige nu. Så det er… de er stadig tæt forbundet med energierne på den anden side og det ved I alle. De snakker om dem, de taler med dem på anden side og deres bizarre drømme, så de er stadig tæt forbundet og nogle af dem har stadig lyst til at komme tilbage. De siger til sig selv; ”hvorfor er jeg her? Hvad er det for en opgave jeg har påtaget mig?”

I stedet for at bidrage med mere frygt og lave et drama ud deres selvmordstanker, som så mange af jer har gjort, så bed dem om at tage en dyb indånding. Fortæl dem at de er skaberne og at de kan komme og gå som de vil. Lad os komme væk fra selvmords mentaliteten og ind i at du har et valg mentaliteten.

Nu vil jeg sikkert provokere nogle af jer og I vil sige ” jamen hvad nu hvis de forsvinder? ”Hvad hvis de faktisk vælger at gå over på den anden side? Kan du ære dem? Kan du stadig elske dem? Kan du forstå at… lad os komme igennem denne selvmords ting. Det fremkalder frygt, en meget ubehagelig følelse i jer alle sammen.

Et sidste ord om dette emne. Jeg vil virkelig opfordre jer til ikke og jeg ber jer, ikke at få dem i hænderne på disse gammel energi psykiatere, som først af alt, aldrig vil forstå den mere oplyste side af deres væsen og som vil give dem medicin. Dette vil forårsage selvmord. Det… det er årsagen. Hvis du har et barn som er selvmordstruet i deres attitude, vil jeg først bede dig om at kigge i medicin skabet. Har der tilgang til nogen former for medicin? For det vil sætte dem i en meget mærkelig tilstand, som vil gøre det meget svært for dem at være her. Så stop med alle former for medicin. Kan I få disse skønne skabninger til at trække vejret… trække vejret. Det vil hjælpe dem med at integrere energierne fra den anden og denne side.

Jeg ved, nogle af jer vil beskylde os for at forenkle tingene og det er vi stolte af. Mange tak. (latter)

LINDA: 2 spørgsmål mere?

TOBIAS: Javist

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 8 : (en mand ved mikrofonen ) Hej Tobias. Jeg ønsker at takke dig, for det første for ”det betyder ikke noget . Og jeg har ikke noget spørgsmål…

TOBIAS: Ja, du har brugt så meget tid, så meget tid på… at det faktisk betyder noget og har du indset, at ved at gøre det, har du tilladt andre mennesker at udspille det for dig og fortælle dig, at det faktisk betyder noget og at du skal gøre dit og dat og intuitivt, ved du at det ikke betyder noget.

SHAUMBRA 8: Så sandt

TOBIAS: Så sandt

SHAUMBRA: Jeg har ikke et spørgsmål, mere en forespørgsel.

TOBIAS: Javist.

SHAUMBRA 8: Det er som at bede dig om en gave, måske for alle Shaumbra. Og det har flere elementer i sig. Jeg vil have dig til at fortælle en sjov historie, som måske involverer mig og dig og Saint-Germain eller Kuthumi og det kan være fra dette liv, et tidligere liv eller midt imellem. Noget der fortæller os at ”det betyder ikke noget”.

TOBIAS: Nåhh… er det dig der har førertrøjen her, for at sige det lige ud. (latter) Du er mere psykisk end selv jeg vidste. (mere latter) Bare imellem os, der er en hel del historier som jeg vil fortælle inden jeg stopper, i vores sidste dage sammen. Jeg vil hellere gemme dem til det tidspunkt, fordi jeg allerede nu samler en del historier om mange af jer. Så hvis det er i orden, ja undskyld mig, men så vil jeg gøre det i vores sidste kanalisering sammen.

SHAUMBRA 8: Mange tak.

TOBIAS: Det var så lidt, selv tak og fortsæt endelig med at finjustere den psykiske evne du har. Vi troede det var en hemmelighed. (latter)

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 9 (en kvinde ved mikrofonen): Hej Tobias. Jeg har et spørgsmål om interdimensionel ekspansion.

TOBIAS: Ja

SHAUMBRA 9: Siden workshoppen, føler jeg virkelig jeg har forbedret, min forbindelse og kommunikation med dyr. Men ellers synes jeg ikke, jeg har gjort videre fremskridt og jeg overvejer om jeg har blokeringer eller gør noget for at stoppe oplevelsen eller ikke tillade oplevelsen at komme.

TOBIAS: Vi ser lige på din energi. Vi kan ikke se at du gør noget for at stoppe oplevelsen. Du arbejder faktisk ret flydende og det er lettere at gå igennem dyrene først. Det er så meget lettere at ekspandere din energi ind i små ting, som sten, træer og vand og dine kæledyr. Det vil give dig en meget god basis, for når du starter med ikke fysiske interdimensionelle rejser. Så når jeg tjekker din energi ud, meget forsigtigt, kan jeg se at det er en vidunderlig vej du har fundet. Du tillader dig selv, at føle dig sikker hele vejen igennem, på en meget balanceret måde.

SHAUMBRA 9: Så jeg skal bare fortsætte med det jeg gør?

TOBIAS: Javist, javist og du vil vide, når du er parat til at gå til det næste niveau, men du behøver ikke at forcere det. Du behøver ikke at skynde dig. Det er blot en oplevelse, om at tillade dig selv – tillade, hele dig – tillade dig selv ikke kun at være dualistisk i det som vi kalder virkeligheden. Så nu kan du starte med at bringe de andre dimensioner ind. Og ved at arbejde med dyrene, kan du nu starte med at bringe de andre entiteter ind, som er omkring dig. De har en meget god forbindelse til dig og så snart du begynder at arbejde med dem, vil du igen udvide dig til andre dimensioner og lære hvordan du kan gøre det på en elegant måde, mens du er i din fysiske krop på Jorden, lige nu.

Det er en ting at gå ud af kroppen, for at lege i en anden dimension. Du gør det om natten – jer alle sammen – men hvad med at bringe det ind i din vågne virkelighed, ind i dette øjeblik og kunne være i et drømmestadie, samtidig med at du er total vågen. At kunne være så ekspanderet i andre virkeligheder – dimensioner – men stadig være i stand til at køre din bil ned af gaden. Det er at leve med glæde og passion. Mange tak.

LINDA: Sidste spørgsmål.

TOBIAS: Javist.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 10: (en kvinde ved mikrofonen): Tobias, jeg blev lidt forvirret her i nat. Du forklarede og sluttede af med ”Stop med beskyldningerne, du er skaberen”, og når jeg går tilbage til januar, hvor du beskriver din overgang til det du kalder Sam og… faktisk, tror jeg du brugte ordet frygt – hvor andres oversjæle frygter deres egne skabninger kommer for tæt på og at det er en del af udfordringen og det smukke i din overgang, sammenlignet med andres, hvordan skal jeg sige det, ligesindede.

Men på samme tidspunkt, forklarer du også at hvis du nogensinde… øh, hvis du er én eller kender én, som har følt sig totalt uelsket, manglede opbakning, at de var det, fordi deres oversjæl, ikke kunne bære at se på, hvad deres inkarnation havde gjort og derfor vendt ryggen til dem. Så… Okay… og så er du aldrig alene. Du er altid elsket. Hvordan hænger det sammen?

TOBIAS: Javist, og når et menneske beslutter sig for at møde sit eget mørke, skaber de den energi, som får sjælen og oversjælen til at vende ryggen til dem. Og oversjælen og sjælen gør dette, for at ære valget, ser du. Når mennesket beslutter sig for at ville være alene, skaber de den virkelighed, selvom de er omgivet af mennesker eller engle der elsker dem. Så det er en manifestation og en måde at leve det ud på som foregår indeni.

Det er derfor vi siger det er et spil. Det er et smukt spil. Et fantastisk spil, som bliver spillet, men så er det vi siger, når du er parat til at forstå, at du også er gud… guddommeligheden er ikke derude et sted. Guddommelighed handler ikke om en eller anden engel, der sider i et palads, himlen eller sådan noget. Det venter ikke på 2012 og det venter heller ikke på at du kommer over nogle af dine gamle vaner.

Guddommelighed er den enkleste, smukkeste og mest dyrebare ting og det er dig. Det er lige nu. Det er dig i dette øjeblik. Men hvis du vil lade som om, det ikke er der, vil det gå sin vej. Hvis du ønsker at lade som om, at du er uelsket, vil det lade være med at elske dig. Hvis du tror du er mindre end gud, vil det lade som om det er mindre end gud. Ser du?

SHAUMBRA 10: Ja

TOBIAS: Det er så meget dig lige nu. Vi har fornærmet flere af jer, ved at sige – stop spillene – og vi vil fornærme dem igen og sige – stop med at spille de spil – medmindre I nyder dem. Men så vid, at det er dine spil. Der er ingen der manipulerer med dig. Der er ingen konspiration mod det guddommelige. Det er en opfattelse. Det er et spil.

Og igen, vi beder jer alle sammen om at sige, hvad det er I opgiver, når du stopper med at spille spillene, når du forstår, at du forstår hvorfor du – ikke dig, men alle Shaumbra – hvorfor du fortsætter med at spille spillene. Der er en smule ubekvemhed eller stresssende, ved at sige ”Jeg er skaberen. Jeg Er, Den Jeg Er”.

Der er også et spil, som spilles, som lyder ” Hvis jeg er skaberen, burde jeg være i stand til at knipse med fingrene og manifestere en million dollars. Det er et spil. Du udfordrer på en meget gammeldag energi måde. Du prøver faktisk at blive supermand, i stedet for mere guddommelig. Og det er et spil, du bliver ved med at spille og derfor vil du ikke tillade dig selv at manifestere det, ser du. Du kunne faktisk, du kunne faktisk, men du tillader ikke dig selv at gøre det, fordi så ville spillet ende.

Jeg ved at flere af jer sidder ved e-mailen lige nu (latter) Tak gud, at jeg ikke har en e-mail adresse, men Cauldre og Linda har, som siger ”for helvede, Tobias” og jeg siger ”for helvede til dig! Du spiller et spil. Du spiller spillet, hvor du er fattig, syg, alene eller hvad det nu er – og det er vidunderligt. Jeg beundrer dig. Jeg ærer dig.

Men det eneste spørgsmål jeg stiller, baseret på dine behov til os er, hvornår vil du stoppe med at spille? Og så siger du ”men jeg spiller ikke et spil” og du fortsætter med at være svag, syg og ikke skabende. Og det er fint. Vi elsker jer alle. Det gør vi virkelig og vi ærer jer alle, ligesom jeres sjæl og oversjæl og alt det andet ærer jer – og vi vil gerne spille spillet med jer. Det er et fantastisk spil.

Men du har sagt, ” jeg er færdig med det. Du har spurgt om der ikke vil komme nogen og fortælle dig at det er et spil. Kom en eller anden og fortæl mig at det ikke betyder noget ”. Det er derfor vi er her.

SHAUMBRA 10: Fantastisk. Mange tak

TOBIAS: Javist. Der er et andet spørgsmål, der vil besvares – et LIVE spørgsmål – hvis du vil komme her op.

SHAUMBRA 11: (en mand ved mikrofonen) tak broder. Det er første gang jeg er her og jeg har et…

TOBIAS: Det er sjovt, er det ikke?

SHAUMBRA 11: Åh… jah, det er vidunderligt. Jeg har et spørgsmål omkring byen – Cripple Creek. Jeg vil gerne vide hvornår, hvordan og om vulkanen vil blive aktiv, fordi jeg bor i Colorado Springs?

TOBIAS: Javist. Vil du gerne have den bliver aktiv?

SHAUMBRA 11: Uhhhh..nej, jeg… jeg har en fornemmelse af, at om ikke så længe vil en stor del at moder naturs rumsteringer påvirke planeten.

TOBIAS: Hmm, lad mig sige det på denne måde, samtidig med at jeg vil være lidt forsigtig med at udtrykke det, af forskellige årsager, ikke direkte i Cripple Creek, men i et lavere og fladere område. Og det vil ryste en del energier i området – ikke vulkan typen, men der vil være nogle andre ting. Fordi der er en masse blokeret energi i denne specielle region, som vi ikke vil omtale. En masse gammel energi, som trænger til at blive frigivet.

Energien er arrig og meget, meget rigid og ved du hvad det sker når tingene er rigide? De har det med at krakelere og knække sammen. Så din intuition er rimelig god, men bare flyt lidt længere ned af bakken og du vil… og tænk ikke i de baner du omtalte, det er en anden form for energiskift.

SHAUMBRA: Jeg er altid blevet fortalt, område, område, område… (latter)

TOBIAS: Nåh… men, område, område, område forandrer sig til, nyt, nyt, nyt

SHAUMBRA: Åh ja. Og jeg – ikke at jeg ønsker at kopiere dem – men jeg har hørt nogle virkelig sjove vittigheder til at putte på bilerne og jeg overvejer om jeg kan bruge dem. Ikke nødvendigvis for at blive rig, men…

TOBIAS: Hvorfor… hvorfor vil du ikke være rig?

SHAUMBRA: ”Du vælger oplevelsen”, den kan jeg godt lide.

TOBIAS: Perfekt til at klistre bag på bilen

SHAUMBRA: Må jeg bruge den?

TOBIAS: Så længe du citerer mig, Tobias… (Tobias og publikum griner)

SHAUMBRA 11: All right… ho, ho, ho

TOBIAS: Jeg drillede dig bare, selvfølgelig, selvfølgelig. Disse ting er vidunderlige at dele. Og bare forvent, at det kan udvikle sig fra at være et klistermærke bag på bilen til noget som repræsenterer vidunderlig overflod for dig.

SHAUMBRA 11: Alright, namaste broder

TOBIAS: Namaste. Og du siger der er, et spørgsmål mere. Et spørgsmål mere.

LINDA: Et mere.

TOBIAS: Vi har det sjovt i dag!

LINDA:  Oh, en stor børnehave.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 12: ( en kvinde ved mikrofonen ): Hej Tobias. Jeg havde virkelig travlt sidste år, så jeg kunne ikke komme og jeg fik ikke læst kanaliseringerne. Og så efter jul, tænkte jeg, at jeg virkelig manglede et lynkursus. Så det tog jeg. Nåh men, for at vende tilbage til efteråret, jeg gik med min hund og nogle af børnene fra gaden og kiggede efter ting på vejen, som vi så ofte gør, da jeg tit finder mønter. Og nogen gange, finder jeg nogle virkelig usædvanlige ting. Og dette efterår, da jeg gik ned af gaden… jeg har taget det med i dag, fordi det er virkelig meget specielt. Jeg fandt dette… kan du se hvad det er? (et kort) Det har et N. Og da jeg samlede det op… vidste jeg intuitivt, at det var til mig og at det var helt speciel. Jeg ville ikke efterlade det på gaden, det var for specielt.

Nåh men, jeg lagde det, ved siden af min dagbog, ved siden af sengen og så efter jul, da jeg pakkede juleting sammen og var ved at skubbe glidekasser ind under sengen, med juleting i, faldt det ned på gulvet. Og jeg havde lige læst ”House of awakening” at nogle af os er med til at bygge det. Jahh?

TOBIAS: Javist.

SHAUMBRA 12: Jeg havde aldrig tænkt over at kigge på den anden side af kortet. Og hvad er der på den anden side? En negl / et søm. Og dette ja, når disse synkroniciteter sker…se, det er den nye energi, synkronisiteter  og at man får sådan et chok når det sker. Det er så vidunderligt.

LINDA: Lidt ligesom Davids numerologi klub, jah.

SHAUMBRA 12. Jah. Og nu du snakker om det. Hør, så i dag opdagede jeg en anden ting på kortet, som jeg ikke havde set før i dag. Det har et lille 11 tal på og det er mit lykketal. Mange tak.

TOBIAS: Javist

SHAUMBRA 12: Lige en ting mere. Omkring følelser… fordi, som du ved tog jeg dette lynkursus, så det med at føle tingene… jeg har gjort dette i årevis. Jeg gør det… hver fredag morgen, foretager jeg en badekars meditation og føler ind i tingene.

LINDA:  Badekars meditation ?

SHAUMBRA: Uh, hu, og jeg optager hvad jeg får ned. Okay. Det har jeg gjort i årevis. Og på denne dag, tænkte jeg… det har været, for et par uger siden… jeg vil lige føle ind i tomrummet, bare lige være der og se hvad der sker. Fantastisk. Og så lige pludselig, så jeg dette reptil øje – kæmpe stort reptil øje. Jeg mener, det fik mig lukt tilbage igen. Hvad var det? Og så snart jeg spurgte, hvad det var, forsvandt det. Forklar venligst.  (latter

TOBIAS: Javist, javist. Dette gælder kun for dig og vi ønsker ikke at andre tror, at det har noget med dem at gøre, fordi nogen gange dukker disse øjne op og de er faktisk aspekter af dig selv, som dukker op, for at se hvad helvede du har gang i. (latter) Dine aspekter kommer faktisk fra fortiden og ønsker at vide, hvad du gør i fremtiden.

Du har også engle familie medlemmer, som du ikke har set eller talt med i lang tid og de kommer fra – hvordan skal jeg sige det – meget langt væk og tjekker op på dig. ”har du forstået det nu? fordi når du fatter det, fatter de det. Så der er rigtig mange væsner der tjekker dig ud lige nu.

I dit tilfælde kære, er der… jeg ønsker ikke at I alle får en krise over det her, men der er disse reptil interdimensionelle energier (nogen blandt publikum siger Uhh) Uhh og nogen gange…

LINDA: Hvor lækkert…

TOBIAS: Nogen gange… (Tobias ler) de lever dog ikke under jorden… og nogen gange, dukker de op. De er meget interessante. De er meget mentale – det skulle fortælle dig noget. De har i virkeligheden ikke nogen følelser. De er faktisk, så fanget i hovedet – sindet – og det burde være en advarsel til jer alle – at de har mistet deres følelser og fornemmelser. Så derfor er de nødt til at få energien udefra.

De ligner faktisk ikke reptiler, men fordi de ikke just er kønne skabninger, manifesterer du dem, som reptiler eller forestiller dig dem sådan. Og de kommer få at suge energien fra følelserne, fordi de ikke har deres egne. De ville gerne stjæle dine, men hver gang – ikke bare dine, men alles – hver gang de stjæler andres følelser, hovedsagelig frygt, nervøsitet og disse mere aktive følelser, tager de dem ind. De prøver at brødføde sig selv med dem, men de bliver mentale med det samme. Så de har en sult, der aldrig rigtig bliver tilfredsstillet.

Der vil komme et tidspunkt, som vi alle ved, hvor de går igennem deres egen transformation. De er ikke fysiske væsner, men de går igennem deres egen evolution på deres form for planet, eller hvad du nu vil kalde det, hvor det transformeres. Men det vil være en meget besværlig proces for dem. Det vil være, et rent helvede for dem. For de første der vælger bevidst at gå videre end hovedet – sindet, vil det være overvældende at mærke, eje deres egne følelser og fornemmelser. Det føles som at gå igennem helvede. Det vil føles som om, de bliver flået i tusind stykker, revet fra hinanden og spyttet ud i tomrummet, fordi alle deres gamle strukturer og mentale mønstre bliver revet fra hinanden.

Kan du forestille dig, hvor overvældende det er for et væsen, der har programmeret sig selv ud af følelser og kun har været mentale, logiske, intellektuelle eller analytiske, som nu mærker alle følelser igen. Det er overvældende. De vil tro, de dør tusind gange.

Men når de kommer over det, vil de indse at de nu afslutter en periode og udvikler dem selv og at de vil blive lærere i deres egen dimensioner og virkeligheder, for hvordan man genvinder sine følelser, hvis det lyder familiært, det er det.

LINDA: Har jeg din tilladelse til at sælge det til ”South Park” – (en tv-serie)

TOBIAS: Ah… vi har ikke…

SHAUMBRA 12: Mange tak, Tobias.

TOBIAS: Nu har vi ikke South Park, her på denne side, men vi ser det igennem jeres øjne, som har set rigtig, rigtig mange af episoderne og vi er bange for at de vil gøre det pornografisk.  mere latter)

Så med det, kære Shaumbra, hvilken vidunderlig dag. Nyd livet. Og oplev dig selv som en skaber og en u-skaber.

Og sådan er det.

Dansk oversættelse Rie Saugmann

 

Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com  Alle rettigheder reserveret.

 

 

Tilbage

 


Copyright © 2004 - 2009 www.crystalflame.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Er der indhold på dette websted som andre har copyright på, bedes de kontakte webmaster