
Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.
Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2007 - 2008 Quantum Leap Serien
Dæmonerne er Dine, med Tobias
Spørgsmål og Svar
præsenteret ved Crimson Circle
den 4. august 2007
Og således er det, Shaumbra, at vi vender tilbage til denne glade, flydende og strømmende forsamling. Bemærk venligst, at dette er sidste chance for spørgsmål og svar i den Gamle Energi. (publikum ler, Tobias klukker)
Mange af jer har allerede stillet spørgsmålet, nogle af jer er måske ved at spørge: “Hvad vil der ske nu i disse svindende øjeblikke for den Gamle Energi?” I jeres egne, personlig liv vil I opdage, at der sker et skift, en reorienting af energien. Mange gange har I jo nogle mønstre i jeres liv, og der er tidspunkter, hvor der sker ting og sager og ændrer og skifter disse mønstre. Og det kan gøres let og glidende, nogle gange er det vanskeligt og op ad bakke, og, som mange af jer har erfaret gennem de sidste otte år, har det mange gange været meget, meget, meget vanskeligt.
Men i disse kommende få uger før kvantespringet vil der ske mange ændringer på mange forskellige niveauer i jeres liv. Nogle vil ikke være så åbenlyse. Dem vil I ikke lægge så meget mærke til. Andre vil ske på et meget forskelligt bevidsthedsplan. Der er tale om en omrokering eller omskiftning af energier, som forbereder jer for jeres valg til at bevæge jer ind i den Nye Energi.
I de kommende uger vil der igen være tidspunkter, hvor I vil føle jer meget ved siden af jer selv, meget anderledes end det gamle selv, fordi energierne skifter for at bane vej for et Ny Energi Jeg, et mere bevidst Jeg.
Så i stedet for at gå i panik, i stedet for at spekulere på, om I gjorde noget forkert, lad åndedrættet strømme med processen og bliv klar over, at I i sandhed deltager i at berede vejen for en meget, meget stor og vigtig ændring. Gør jer klar, at I ændrer jer på alle niveauer – biologisk, mentalt, spirituelt. Jeres bevidsthed er under forandring. Det behøver ikke at være vanskeligt. Det behøver ikke være traumatisk. Det kan gøres med ynde og lethed, især med åndedrættet.
Og med det vil vi begynde med spørgsmålene.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 1 (fra Internettet, læst af Linda): Tak fordi du bringer os din smukke lære, især Skolen for den Seksuelle Energi. Mit spørgsmål er: Jeg er vant til et godt helbred og en stærk krop, men gennem de sidste par år har jeg mistet så meget blod, at min krop ikke kan erstatte tabet og jeg knap nok har energi til at holde dagligdagen kørende. Da jeg har kendskab til den seksuelle energivirus, og jeg også ved, at dette er mit sidste liv her, fordi dette er mit valg, vælger jeg at nyde dette liv. Hvorfor vælger et eller andet aspekt af mig blot at overleve? Vil du være venlig og give mig din indsigt i dette.
TOBIAS: Sandelig. Det er en del af en meget dyb regenererings- eller renselsesproces. Nogle gange vil din krop foretage nogle ændringer og det vil synes som om noget er forkert, men i virkeligheden ved din krop helt præcis, hvordan den skal rense sig. Her har vi et tilfælde, hvor den udrenser meget dybe, gamle energier fra tidligere liv på en måde, som ikke behøver at være katastrofalt, ikke behøver at ende dette liv. Den gør det på en måde, som den ved vil opsamle disse upassende uafbalancerede energier og frigive dem.
Så en del af det er faktisk at velsigne din krop i stedet for at spekulere på, hvad den gør forkert eller undre dig over, hvad den overhovedet har gang i, men at velsigne processen. Mens du gør det, vælger du selvfølgelig, som du allerede har nævnt, livet. Når du vælger livet, ændrer det alle dynamikker i krop, sind og ånd. Det gør det muligt at udskylle eller frigive de ting, som ikke tjener dig, og slutresultatet vil være en biologi i ny balance.
Der handler ikke kun om en seksuel energivirus. Det handler om en akkumulering af – for at vende tilbage til dagens Shoud – akkumulering af dæmoner, akkumulering af frygt og akkumulering af mørke - det du vil kalde mørke – eller upassende energier, som det er nødvendigt at slippe nu. Så du skal velsigne din krop i stedet for at forbande den.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 2 (en mand ved mikrofonen): Hallo Tobias. Jeg havde skrevet et spørgsmål ned til dig, men jeg tabte det. Så jeg må nok improvisere her. Måske fordi jeg blev født nord for 49. breddegrad, er jeg ikke underkastet de samme potente religiøse energier som folk, der lever hernede, så du må undskylde mit spørgsmål. Men jeg kan virkelig godt lige navnet ”Lucifer Serien”. Det gør jeg virkeligt. For det første er mit navn skjult i det.
TOBIAS: Sandelig, Lys Serien.
SHAUMBRA 2: For det andet har det meget tyngde, når vi ser frem til, hvad der venter os inden for de næste to år. For det tredje eksisterer Satan jo ikke. Så mit spørgsmål er egentlig, kompromitterer Crimson Council ikke sig selv? Og hvis ja, hvad er den bange for? (latter) Tak.
TOBIAS: Sandelig, Luc the Light (refererende til spørgeren), det er ligegyldigt for os. Energien er allerede i denne serie, hvad enten den vibrationsmæssigt er kendt som Kvantespring eller Lucifer Serien. Men der er nogle få lejligheder, hvor vi er nødt til at bøje os for nogle af de Shaumbra, som hjælper med at lede denne organisation. Vi forstår, at der findes nogle, som faktisk ville blive fanatiske over brugen af dette navn, nogle som ville bekæmpe det med al magt. Og det, de faktisk gør, er at ernære sig energetisk af dette drama, og det er slet ikke hensigten. Hensigten er at vise velsignelsen eller lyset, frigivelsen af de gamle dæmoner og energier.
Men når vi ser på især Cauldre, Linda, Norma, Garret og nogle af de andre, som ville være mere synlige i dette, så forstår vi, at det måske ikke er passende. Igen, set fra vor side er det ikke så vigtigt. Vi har ikke disse grupper af fanatiske religiøse typer, fundamentalisterne, som blander sig i vores ting, men igen, så er resten af jer i menneskelig form, og I vil være nødt til at slås med dette.
LINDA: Tak.
SHAUMBRA 2: Jeg troede ikke, at Crimson Council bekymrede sig om det, men jeg tænkte, jeg ville spørge alligevel. Tak.
TOBIAS: Selv tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 3 (fra Internettet, læst af Linda): Hej Tobias. Mens jeg var i gang med at integrere mine maskuline og feminine aspekter, opdagede jeg, at jeg har en meget stærkt feminin energi. Jeg valgte at være mand i denne inkarnation og jeg ved, at jeg i mit liv umiddelbart før dette var en stærk, succesrig kvinde og elskede mit liv. Jeg opdagede også, at selvom jeg ikke er bøsse, er jeg et trans-kønnet individ, som forsøger at blande og integrere sine maskuline og feminine aspekter. Jeg føler også, at jeg måske har lyst til at leve resten af dette liv som kvinde. Er der noget forkert i det? Og alle kommentarer eller forslag vil være meget velkomne. Tak.
TOBIAS: Sandelig. Det afhænger altsammen af balancen i energien. Der er mange, som gennemgår det, I kalder en kønsskifte- eller transformationsproces for at fokuserer på de fysiske attributter af det biologiske væsen, hvad enten det er en mand eller kvinde. Mange, som træffer dette valg, træffer det i – hvad vi vil kalde - forvirring, nogle gange frygt og nogle gange et meget upassende ... ah, en slags upassende begær. Men det er baseret på manglende balance frem for sand balance.
Der er andre - måske dig selv her, og kun du selv kan træffe dette valg - som baserer det på et sandt ønske om balance mellem det maskuline/feminine. Imidlertid kan vi sige til dig med det samme, at en kønsskifteoperation ikke nødvendigvis vil bringe denne balance tilbage. Balancen sker i det indre, uafhængig af din biologi. Du kan være i en maskulin biologi og kan bære på en enorm mængde feminin energi. Det handler i sidste ende ikke om de biologiske aspekter. Det handler ikke om at være mand eller kvinde, det handler om at reintegrere det maskuline og det feminine.
Vores råd her er at give lov til, at reintegrationen af din mandlige og kvindelige side sker gennem valg og sker naturligt. De ønsker at vende tilbage til hinanden. Du behøver ikke at skære nogen dele af eller tilføje andre for at få det til at ske. Du kan give det mandlige og det kvindelige lov til at komme sammen igen gennem åndedrættet, gennem valg og gennem simpelthen at give Dig lov til at sammenføje alle dine aspekter igen. Når det er sket, når du føler dig meget tilfreds med, at du har tilladt processen frem for at tvinge den frem, bliver det igen tid til at overveje spørgsmålet om at udføre en fysisk operation eller handling. Men lige nu skulle du give lov til, at den naturlige integrationsproces arbejder for dig. Tak.
SHAUMBRA 3: Selv tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 4 (en kvinde ved mikrofonen): Hej Tobias. Jeg er sikker på, at du ved dette. Vi har tre dejlige drenge – Tyler, Kirby og Jared – og for ti dage siden valgte min yngste, Jared på 15, at forlade dette rige og komme til dig på den anden side. Han var meget medfølende, kærlig og livfuld, og selvom jeg forstår hele dette koncept med liv og død, er det virkelig hårdt, at hans energi og essens har forladt os. Og jeg bliver ved med at spørge hvorfor, selvom jeg ved hvorfor. Da jeg var ung, sagde jeg altid til min mor – hun var bekymret for mig, fordi jeg gik ud i stormvejr for at gå til dans – og jeg sagde: ”Mor, hvis min tid er kommet, så er den kommet.” Og jeg ved, at hans tid var kommet, og hvis du blot kunne lade mig vide, hvor han er og hvordan han har det.
TOBIAS: Sandelig. Det har krævet stor mod af dig at stå her, især efter alle de prøvelser og vanskeligheder, selv før Jared forlod sin fysiske krop og specielt i det sidste ti dage efter hans bortgang, at være i stand til at fortælle dette så åbent og kærligt til alle Shaumbra. Mere end noget andet at have modet til at være her i dette Nu med Jared. Hans energi er ligeså meget til stede som energien af alle andre. Han håbede på dette øjeblik.
Han ved, at den sidste halvanden uge har været fyldt med dybe følelser, sorg, tab og vrede, at både du og din partner har spekuleret over, hvad I kunne have gjort anderledes. hvordan I kunne have handlet anderledes. Så allerførst må du forstå, at vi og Jared ønsker at takke dig for din oprigtighed og dit mod.
Det er måske den mest vanskelige af alle menneskelige erfaringer at miste et barn. I har så store følelser af kærlighed, af forældreskab, af bekymring og medleven. Det er vanskeligere at miste et barn end at miste en ægtefælle eller partner, at miste en forælder eller et andet familiemedlem. I går lige nu gennem den mest vanskelige, traumatiske og udfordrende af alle menneskelige erfaringer. Jeres sind og det I har lært spirituelt siger, at det er passende, siger, at der er blevet truffet et valg. Men jeres hjerte gør ondt, længes, ønsker at føle tilstedeværelsen af dette væsen, hvis tilstedeværelse I følte i jeres liv gennem 15 år. Det ønsker at vide, at Jared har det godt, og det ønsker at vide, at I gjorde alt, hvad der var rigtigt og muligt.
Vi vil ikke komme ind på en masse hvad I ville kalde platituder omkring dette. Vi vil ikke fortælle jer, at Jared har det godt. Det har han. Vi vil ikke komme ind på en lang historie om, hvordan den spirituelle vej, som du og din partner har beredt for jeres familie, gjorde det meget, meget let for ham at krydse over til denne side, hvilket det også var. Det gjorde det faktisk i høj grad til et bevidst valg, og det var det også. Der var ingen tilfældighed i det, uanset hvor meget I går og ser på det hændelsesforløb, som førte til dette. Det var på ingen måde tilfældigt. Det var et valg. Måske et valg, som gør dig, gør din familie vred, får dig til at spekulere over, hvorfor det skete på denne måde. Men det er her, du får brug for at vise absolut medfølelse.
Du har studeret spiritualitet, religion, metafysik i snesevis af liv. Men nu, konfronteret med den mest vanskelige af alle situationer, udfordrer det dig på et andet niveau. Ikke kun med, hvad du lærte med dit sind eller fra bøger, men det udfordrer dig med en af de måske mest vanskelige ting, som du nogensinde skal møde.
Det handler ikke kun om bortgangen, overgangen af Jared, som har det godt, det handler om medfølelse. Det handler om at værdsætte hans valg. Han valgte det, da han vidste, at den Nye Energi næsten var her, han vidste, at han havde bragte mange problemer fra tidligere liv med ind, mange problemer, som han ønskede at konfrontere, og det gjorde han på så mange forskellige måder. Men han følte, at det var lettere, når han nu havde konfronteret disse problemer – følte en løsning indeni – at det var lettere at vende tilbage igen i den Nye Energi som et barn i den Nye Energi. Som én, der er fri for alle de gamle byrder, alt det gamle karma, få en ny begyndelse. At han kan træffe det valg - som han allerede har gjort - at vende tilbage til din familiegruppe igen, at vide, at han vil se – at han vil være sammen med hver og en af jer igen.
Det er en kæmpe udfordring for jer begge – dvs. for jer alle tre. Kan I mobilisere den medfølelse lige nu og forstå, at det var et valg, at det ikke var en fejl, at Jared valgte at gå, at han sendte jer nogle tegn i forvejen? De var der allesammen. Det var arrangeret. Han forsøgte så godt han kunne, så godt hans sjæl kunne, at lade jer vide, at han ville gå.
Så det sande spørgsmål lig nu, midt i al sorgen, er: kan du også have medfølelse? Jeg beder dig ikke om at slippe sorgen, den er en vigtig del af hele processen, men også at have så meget medfølelse, at du ved, at dette valg blev truffet af Jared på sjæleplan.
Han står ved siden af jer begge to lige nu. Hans energi er fuldt til stede. Han ville elske, hvis I, foran denne gruppe Shaumbra, anerkendte ham som levende, anerkendte ham som en levende sjæl, et levende væsen. Måske ikke i menneskelig form, måske vil I ikke høre lyden af hans stemme, men I kan høre lyden af hans ånd. Han ville ønske at føle denne medfølelse og denne accept. Med dette, med dette det smukkeste eksempel, kan han gå videre, hvilken han nu ønsker at gøre. Han har mange ting at gøre. Så kunne I tage dette kostbare øjeblik, som vi er fælles om, og give ham et knus og et kys.
SHAUMBRA 4’s PARTNER: Det eneste, som vil være passende her, er at give ham en Jared-sandwich, som vi altid gjorde – holde ham mellem os – og holde om hinanden. Og vi vil takke alle Shaumbra for deres kærlighed og støtte. Den har holdt os oppe og løfte os op. Og vi ved, at Jared vil være her for at bære os videre til den Nye Energi.
TOBIAS: Og han er her lige nu.
SHAUMBRA 4’s PARTNER: Vi elsker vor søn.
TOBIAS: Han vil nu gerne give energien meget, meget dybt tilbage til jer, lade jer vide, at han har det virkelig godt. Men han har planer, planer om at komme tilbage, ligesom mange af os.
SHAUMBRA 4: Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 5 (fra Internettet, læst af Linda): Jeg fik en kræftdiagnose efter Standardteknologi-workshoppen. Jeg følte mig rask under workshoppen og efter den og regnede ikke mig selv med i den gruppe, som du sagde, havde et cancer-potentiale. Hvilken overraskelse. Valgte mit sjæleselv dette? Lige nu er jeg rundt på gulvet og parat til at droppe ethvert sjælevalg. Jeg er storslået nok til at gøre det og blot vælge ud fra mit menneskelige perspektiv, som du kalder begrænset, da jeg føler, at resten af min krop er rask, fordi mit menneskelig selv valgte det. Den eneste gang, jeg virkelig føler mig begrænset som menneske, er når du siger til mig, at jeg er begrænset. Kom Saint-Germain ud af krystallet ved hjælp af sit sjæleselv eller var det bare oplysningen af hans menneske-selv, som gjorde det? Tak.
TOBIAS: Saint-Germain kom ud af krystallet efter ren frustration og vrede ved at sende breve til Crimson Council (latter) og påstå, at han i virkeligheden ikke var begrænset og alt det der. Men helt alvorligt, så var der en dyb ubalance i din fysiske krop før Standardteknologien, og der var allerede gang i den. Der var gang i den i form af mange forskellige sygdomme, alle mulige slags kræft. Den gode nyhed er, når du ser på det, at du var i stand til at få denne cancer opdaget på et tidligt stadium. Hvis du derimod ikke havde givet dig selv lov til at gå gennem denne energi og rense din krop, ville den være forblevet uopdaget til det punkt, hvor den ville være endt med at være dødelig for dig.
Så dette er en interessant tid, hvor du faktisk skal tælle dine velsignelser, fordi den arbejder for dig. Den gamle uafbalancerede energi er ved at komme til overfladen. Det behøver ikke betyde enden. Det behøver ikke at betyde, at du bliver straffet eller at du gjorde noget forkert. Alt har mange facetter. Du ser din cancer som noget dårligt. Jeg ser den anden side af denne smukke facet og siger: ”Men den kom op til overfladen. Den blev opdaget og nu kan den blive helbredt.”
Den kan blive helbredt ved at give din krop lov til at gøre det, den ved hvordan – at hele sig selv. Og, hvis du behøver – og tager ansvar for at hele dig selv – hvis du går til lægen, hvis du lader dig operere, hvis du får en eller anden behandling, vil det nu forstærke den personlige healing, som du udfører for dig selv.
Derfor vil vi invitere jer alle, alle jer, som har en sygdom, alle jer, som har et problem i livet, hvad enten det er fysisk, økonomisk, emotionelt eller noget andet, til meget gerne også at se på de andre facetter af denne livserfaring. Næsten som en strålende multi-, multi-, multi-facetteret diamant. Se på nogle af de andre sider. Måske er denne cancer det, som frelser dig i stedet for at dræbe dig. Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 6 (en kvinde ved mikrofonen): Jeg er den jeg er Kerri den storslåede her.
TOBIAS: Før du ... vi vil standse lige her. Dejligt. Dejligt.
SHAUMBRA 6: Mange tak. Jeg takker.
TOBIAS: Kan du sige det og mene det nu?
SHAUMBRA 6: (Højt) Jeg er den jeg er Kerri den storslåede!!! Wow!!!! (publikum klapper)
TOBIAS: Forfriskende, må man sige.
SHAUMBRA 6: Mange tak, mange tak. Mange tak, mange tak. Når det nu er slut med spørgsmål i den Gamle Energi, så vil jeg stille to af dem for dualitetens skyld. I hvert fald bad jeg dig en gang om at hjælpe min søster med at hele med energibevægelse og du sagde, at du ønskede en rapport.
TOBIAS: Ja.
SHAUMBRA 6: Hun fik “F.”[dumpekarakter] Hun fik “F,” og hun kæmper stadig med sit sår. Og mit spørgsmål til dig er, men denne energibevægelse, du ved, når jeg er sammen med nogen og jeg får en fornemmelse og jeg tænker bare: ” Okay, jeg vil blot trække vejret. Jeg behøver ikke at sige noget. Jeg kan bare trække vejret og bevæge energi”. Men sagen er, påtvinger jeg dem det ikke, men får de noget blot ved at være til stede? Eller...
TOBIAS: De modtager et potentiale. Det er ikke noget, som du påtvinger dem. Du får dem ikke til at gøre noget, og det er en af manglerne ved Gammel Energi healing. Du tilfører ganske enkelt et potentiale. De kan vælge fra det eller lade være. Det er ligesom at sætte det foran dem. Hvad de så gør med det, er deres egen sag. Denne ”F”-grad, som du har delt ud, er det ”F”, som du gav dig selv, fordi du føler, at din healing ikke var effektiv. Men du gav dit potentiale og det er op til dem selv, om de vælger det.
Der er endda ofte tidspunkter – faktisk mange tidspunkter – hvor et menneske siger: “Jeg vælger at hele. Jeg vælger at få det bedre”. Og på trods af dette vælger Lille Menneske af nogen grund alligevel ikke at gøre det. De siger måske ordene, fordi de ikke ønsker ubehaget eller smerten, men en del af dem giver måske stadig ikke lov til, at en sand heling finder sted. Måske tror de ikke på, at de kan. De har måske opstillet gamle kontrakter fyldt med Skæbnefrø, som de stadig holder fast ved. Vi talte om Skæbnefrø for længe siden. Du kan slippe dem til enhver tid. Men i sidste ende er det op til denne person, om han eller hun ønsker at hele.
SHAUMBRA 6: Nummer to: Og så sagde du “Se efter en forretningschance, som er på vej. Gå ikke glip af den.”
TOBIAS: Ja.
SHAUMBRA 6: Jeg gik glip af den.
TOBIAS: Det gjorde du.
SHAUMBRA 6: Hvad var det? (masser af latter, Tobias klukker)
TOBIAS: Når sandheden skal frem, så var der faktisk flere.
SHAUMBRA 6: Åh! Gik jeg glip af dem alle? Hvordan gjorde jeg det?
LINDA: Det var dit andet spørgsmål! (latter)
SHAUMBRA 6: Det lyder mere som tre.
TOBIAS: Altså, flere ting. Mulighederne var der. Vi ønsker ikke at gå i detaljer lige nu, men du og Cauldre kan snakke sammen senere, han vil forklare mere. Du var optaget af andre ting på det tidspunkt.
SHAUMBRA 6: Hvornår er jeg ikke optaget af andre ting!?
TOBIAS: En del af processen er at give dig selv lov til at være opmærksom. Energierne er ikke borte, de kom bare ud af kredsløb i et stykke tid (latter) og de plejer at komme tilbage igen. Så de er ikke tabt, men det er din opgave, at du næste gang er mere bevidst om dem, når de kommer tilbage. De har at gøre med hotelvirksomhed, og disse muligheder vil komme tilbage.
SHAUMBRA 6: Okay. Tak.
TOBIAS: Selv tak.
LINDA: Tak. Sidste spørgsmål.
TOBIAS: Nej. Tre, fire til.
LINDA: De vil komme og smide os ud herfra!
TOBIAS: De vil smide dig ud under alle omstændigheder! (Tobias klukker, publikum ler). Lucifer Serien! Hvad forestillede du dig!! (mere latter)
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 7 (en kvinde ved mikrofonen): Hallo. Mine problemer ser lige nu ret små ud i forhold til alt det, der sker i dag. Jeg elsker at være her i Denver. Det er anden gang, at vi bor her, men det har været en kamp. Vore små mennesker kæmper for at blive ved med at bo i Denver. Tingene er begyndt at trække os mod og strømmer tilbage til Chicago, og jeg tænkte, jeg ville...
TOBIAS: Og dine problemer går ikke tilbage til Chicago med dig?
SHAUMBRA 7: Det ved jeg ikke. Nej, de problemer, jeg har...
TOBIAS: De springer ikke op i din kuffert?
SHAUMBRA 7: Jo. Altså, der er fordi, efter jeg lyttede i dag, tror jeg, at det hele er et bundt af mine dæmoner, som render rundt og kæmper om, hvem der vinder hver dag.
TOBIAS: Faktisk har du en interessant situation, hvis du vil undskylde os for at afbryde dit spørgsmål. Ja, du kunne sige, at det er dine dæmoner. Det er situationer, som du bogstaveligt har anbragt i dit liv for at forhindre dig i at gå derhen, hvor du i sandhed ønsker at være. Det er en mærkelig måde at udfordre dig selv på, som virkelig ikke tjener dig mere. Og der er en modstridende dynamik mellem dig og din mand. I plejer begge at sige det samme, men I går ad meget forskellige veje. Og det er lige som en konstant konfrontation af energier, selvom I ikke skændes, men en konstant energiforskel, som gør, at I begge to forbliver ufuldendt. Ingen af jer kan komme nogen vegne med det. Så uanset om du er her, i Chicago, Los Angeles eller noget andet sted, vil I stadig have denne grundlæggende centrale forskel i jeres værdier.
Der findes forskellige måder at håndtere dette. Gå hver til sit. Det er én måde. Og vi kan høre Oh’erne og Åh’erne blandt publikum, men nogle gange er det nødvendigt at gøre det, energetisk at komme væk fra den anden person i et længere stykke tid – ikke kun for en dag eller to. Den anden ting er at forske dybt i, hvad der virkelig er vigtigt. Nu har du udforsket, hvad der er vigtigt på overfladen. Du har udforsket, hvad det Lille Menneske ønsker sig. Men vend din opmærksomhed mod de store ønsker, og du vil finde, at der er en masse blokeringer her.
Til denne opskrift vil jeg tilføje, at du finder en anden – en Ny Energi person – til at hjælpe dig med at udrede denne diskussion mellem jer, fordi nogle gange er det ... altså, I har en sådan historie med hinanden, at det vil blive vanskeligt at komme ud af den gamle bane. En Ny Energi moderator/terapeut vil hjælpe med virkelig at komme ind på nogle af problemerne. Forstår du, uanset hvor du går hen, møder du de samme omstændigheder og blokeringer. Så se på dem, før du pakker taskerne og tager af sted.
Og resten af spørgsmålet var? (Tobias klukker)
SHAUMBRA 7: Det handlede om at begynde på Ascension-lærertræningen, og jeg tænkte, at jeg ville gøre det her, men følte, at det var nødvendigt begynde i Chicago og at der var et sted dér, eller har det egentlig nogen betydning? Så kører den.
TOBIAS: Tak.
Og jeg må tilføje endnu en ting. Der var en forkert udtale, som jeg måske er mere bekymret for end Cauldre, men...
Linda: Beelzebub?
TOBIAS: (klukker) Han havde stort besvær med at kanalisere og udtale Be-elzebub. (under Shouden var det blevet udtalt Be-lee-zebub.) Så når dine transkribenter skriver alt dette ned, vil vi helst ikke forvirre dem mere end nødvendigt. Be-elzebub.
LINDA: Jeg undrede mig over det. Jo, jeg undrede mig.
TOBIAS: Af og til har vi en ordblind kanal! (latter)
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 8 (fra Internettet, læst af Linda): Tobias og venner, hvem er insekterne? Hvilket formål tjener de på Jorden, og er der noget gavnligt ved en flåt? (latter)
LINDA: Det kunne jeg ikke modstå!
TOBIAS: Ethvert væsen på Jorden, ethvert insekt – inklusive flåter – ethvert dyr, alting, er altsammen indbyrdes forbundet og en del af Gaias funktion. Du har måske bemærket, at så mange af disse skabere af selve Jorden har at gøre med den fortløbende fornyelsesproces. Når noget er gammelt og affældigt, kommer insekterne, ernærer sig af det, fornyer dets energi, så det kan blive født igen. Det hele er en måde at sige til jer alle: ”Hæng ikke for meget fast eller bliv for gammel!” (spredt latter)
LINDA: Skønt.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 9 (en kvinde ved mikrofonen): Hej Tobias. Tak fordi du gav mig mulighed for at prikke hul på nogle dæmoniske balloner i dag. Jeg stillede dig et spørgsmål i San Diego, og efter det første chok havde fortaget sig, husker jeg ikke ret meget af svaret. Vil du være venligt at give mig mere indsigt, da andre folk er afhængige af det?
TOBIAS: Spørgsmålet.
LINDA: Hvad var spørgsmålet?
SHAUMBRA 9: Jeg spurgte om min chokoladebutik. Jeg spurgte ... jeg elsker at fremstille chokolade og jeg vil lave den bedste chokolade i verden – og jeg tror, jeg gør. Men jeg er flad. Jeg tjener ingen penge. Jeg bad dig om et input omkring dette. Tak.
TOBIAS: Sandelig. Igen har vi en situation med hvad vi ville kalde modstridende ønsker, eller, når man virkelig går ind i energien, er det en slags angst for fiasko. Hver gang, du har en passion som denne, noget, du i sandhed ønsker, men har blokeringer, se på, hvorfor disse blokeringer er der. De sidder ikke fast for altid. Med andre ord kan de opløses, men er der et problem med virkelig at få succes – have succes som chokolademager?
Vi har talt om det før og sagt, at måske var dette ikke den bedste vej for dig på dette tidspunkt. Der var nogle andre ting, som gjorde krav på din opmærksomhed i livet, selvom chokolade er din passion. Der er en barriere, som du har sat op. Der er noget, som ikke vil give lov til, at dette bliver til virkelighed, indtil du har taget dig af nogle andre problemer i dit liv. Du ved, hvad disse problemer er, du har danset omkring dem. Du har kigget på dem, men så bliver du lidt drømmende og siger: ”Ja, men hvis jeg laver chokolader, vil alle disse ting gå væk og jeg vil være lykkelig”. Så på et plan sætter du hele denne pengebarriere op.
Gå tilbage og se på nogle af disse meget, meget centrale problemer i dit liv, ting, som du har haft siden du var meget ung, dæmoner som har forfulgt dig. Du kan ikke – hvordan siger man – forsøde dæmonerne med din chokolade. Du kan ikke snyde dem ved at foregive, at du laver søde ting. Du har absolut talent til at integrere energi i chokoladerne, men stands lige op et øjeblik. Hold op med at skyde problemet fra dig. Kom tilbage. Tilbring nogen tid med dig selv. Der er to centrale problemer - igen, du ved, hvad de er. Du kan ikke lade som om du ikke gør. Tag dig af dem først. Chokoladen, passionen, pengene vil komme af sig selv.
Dette er et godt eksempel for alle jer i jeres liv. I har bestemte passioner eller ønsker, men på en eller anden måde synes de bare ikke at blive til noget. Gå og stå bag ved den lave mur for et øjeblik. Hvilke dæmoner er der? Hvilke problemer er der, som forhindrer jer i at gøre det? Se på problemets mange facetter. Se ikke bare på den ene facet lige foran jer i dette øjeblik, men se på alle problemer og facetter. Tag jer af nogle af de dybere ting nedenunder, så vil I finde ud af, at ting ligesom penge til jeres chokoladebutik eller jeres online-shop vil komme af sig selv. Tak.
SHAUMBRA 9: Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 10 (fra Internettet, læst af Linda): Jeg har et presserende spørgsmål. Jeg er en kvinde ledt af ånden og bor i Colorado. Selvom jeg kun har været her i lidt over et år, er jeg sikker på, at Gud havde sendt mig her for at opbygge et liv her med det store formål at hjælpe andre. Jeg plejede at arbejde inden for socialsektoren og gjorde meget for andre. På det tidspunkt blev jeg vejledt af en hellig mand og mit tredje øje åbnede sig for en stund. Derefter havde jeg en mørk tid, og jeg er ved at komme tilbage til lyset.
Min situation er, at jeg har en gammel ven med problemer, som lod mig bo hos sig i hans hus i nærheden af Georgetown i Colorado. Nu kan jeg ikke længere bo der og har ikke noget sted at bo. Jeg arbejder meget hårdt med hvad det end er jeg gør, og har to universitetsgrader og laver meget god mad derhjemme, men har lige nu ingen bil eller kørekort. Jeg har brug for et sted at bo, og enhver, der måske lader mig bo hos sig, vil blive så glad. Det ved jeg. Kan du sige noget til mig, vejlede mig på en eller anden måde? Jeg er meget alvorlig, selvom det lyder skørt. Er der nogen i din gruppe, nogen du kender, som kunne fornemme min godhed og kærlige vibration og ren intention og give mig et sted at leve og arbejde i et stykke tid – har tillid til en anden lysarbejder.
Jeg har studeret metafysik og levet den hele mit liv fra barndom af, men kom for nogle år siden ind i et meget dårligt ægteskab og andre problemer, men begynder nu på en frisk. På et tidspunkt hjalp jeg mange mennesker, i det meste af mit liv, både personligt og professionelt, og nu har jeg brug for hjælp. (Tobias begynder at fløjte i baggrunden). Jeg ser frem til dit svar.
LINDA: Det er dig, der ville have flere spørgsmål! ... kærlighed og lys.
TOBIAS: Opblæst spirituelt ego. Det er alt jeg kan sige her. Du har en meget interessant dynamik, ikke ualmindelig, men vi vil være meget direkte med dig omkring den. Dit Lille Menneske-selv, dit begrænsede menneskelige selv, er kommet ind og har overtaget hele dette koncept med spiritualiteten. Du har absolut blæst dig selv op omkring, hvor spirituelt du er, omkring hvordan du gør alle disse gode ting. Du har givet det menneskelige lov til at overtage spiritualiteten, at forvride og forvrænge den i et forsøg på at tækkes det Lille Menneske.
Det Lille Menneske løber nu af med disse ting, påstår, at Gud sagde til dig at flytte et sted hen. Gud er ligeglad med, hvor du bor! Hvor som helst! (spredt latter) Du er Gud. Du træffer valgene og afgørelserne. Du taler om alle de ting, du har gjort for andre. Det er dit Lille Menneske, der trygler om opmærksomhed. Du har talt om alle disse færdigheder og talenter og grader, du har. Det er dit Lille Menneske, begrænsede menneske, der udbasunerer, hvor godt det i virkeligheden er.
Du har fået dette opblæste spirituelle ego, som det Lille Menneske render rundt med, og det giver dig enorme problemer. Du har malet dig selv op i et hjørne, takket være Gud (latter), fordi i det mindste det, du ville kalde dit Sjæle-plan eller Alt-plan – alle dine aspekter – har en forståelse af, at dette skøre lille spirituelle selv, som du har skabt, vil udsætte hele dit Jeg for store lidelser og fortræd. Hele opmærksomheden er fokuseret på dig, men kun et lille aspekt af dig, ikke alt af dig.
Så du har bogstaveligt skabt en problematisk situation. Du har nået bunden, du har ikke noget sted at gå hen, ikke noget sted at bo, ingen ønsker at tage dig ind. Hvad siger alt dette? Det siger: ”Nej!”. Det siger nej til dette forkælede, spirituelle, begrænsede menneskelige barn i dig. En del af dig siger: ”Vi vil tolerere det længere”. Du skal vende dig til dig selv. Gå ind og se på dig selv.
Giv slip på dine grader. Giv slip på at studere med den hellige mand. Han er ikke så hellig, jeg kunne fortælle dig historier om ham! (masser af latter) Han har behov for at gå til SES, det er sikkert! (mere latter) Giv slip på alle de gode gerninger, som du har gjort for andre, du tappede deres energi, når du gjorde dem. Giv slip på din spirituelle højhed, fordi den tjener dig ikke længere. Giv slip på alt, fordi du vil blive tvunget til at gøre det under alle omstændigheder. Inden for nogle uger vil det hele bare springe i luften for dig, og i stedet for at give slip, vil det eksplodere. Vi vil have en helt anden diskussion og du vil skrive et af disse breve ligesom et tidligere spørgsmål og undre dig, hvorfor ingen nogensinde lytter til dig, hvorfor Crimson Council ikke kommer og forlener dig med alle disse storhedsgaver?
Du har fået den spirituelle sandhed kvalt og forvredet og manipuleret af det Lille Menneske-selv. Du har brug for seriøs professionel, spirituel Ny Energi hjælp. Den er tilgængelig, men du må helt afgjort ... på dette tidspunkt har du ca. to uger. Så vi foreslår, at du i stedet for at skrive disse lange spørgsmål tager telefonen og får den hjælp du har brug for. Tak.
LINDA: Du er vel nok i form! Hmmm. Sidste spørsmål, min kære herre?
TOBIAS: Sidste spørgsmål.
LINDA: Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 11 (en kvinde ved mikrofonen): Hallo Tobias. Mine børnebørn lever i et kaotisk, voldeligt og meget ulykkeligt hjem. Hvordan kan jeg få klarhed og medfølelse? Hvordan påvirker jeg situationen på en positiv måde? Og hvordan kommer jeg ud af det i en vis fart, hvis jeg ikke kan gøre noget godt?
TOBIAS: Sandelig. Vanskelige situationer ... familiesituationer kan vare de allermest vanskelige af alle. Først og fremmest er den vigtigste ting for dig – for enhver, der er konfronteret med denne situation – at balancere dig selv først. Din umiddelbare reaktion er at prøve at hjælpe børnebørnene, prøve at opretholde fred og balance, prøve at være – hvordan siger man – en energimediator, men som du ved, suger dette bogstaveligt al energi ud af dig. Lige nu er det frem for alt vigtigt, at du afbalancerer dig selv. Hvis det betyder at gøre hvad du – de ting, du har ønsket at gøre, men ikke har fået gjort, at få nogen tid til dig selv, gøre noget for dig selv, endda mere end hvad du allerede har gjort.
Når du føler, at du er på dette sted, hvor du selv er i balance, når din energi er kommet på plads igen, så skal du stå bag ved den berømte lave mur. Se på dynamikkerne i familien, med børnebørnene, med alle de andre i familien og den større familie. Se på de valg, som blev truffet på sjæleplan om at komme tilbage, at være sammen. Se endog på hvad vi ville kalde kontrakterne eller aftalerne om at være sammen. Forstå, at du måske ikke har valgt noget som dette for dig selv, men de gjorde.
Når du har fået følelse med deres valg, den kendsgerning, at ingen af dem er virkelig fanget, ingen af dem er fængslet i dette, så at sige, at det var deres valg. Når du når til dette niveau af medfølelse og forståelse, vil dette i sig selv begynde at ændre mange af dynamikkerne. Du vil se et naturligt skift i energien.
Når dette punkt er nået, skal du meget omhyggeligt iagttage, hvad der sker. Det kan være, at nogle af de andre forlader denne situation. Det kan være, at du ud fra en blå himmel bliver bedt om at tage dig af børnebørnene. Eller det kan være, at du bliver klar over, at de er så dybt involveret i deres egen erfaring, selvom den synes at være nok så dysfunktionel, at du er nødt til at gå din vej.
Men hvis du kommer fra et sted med styrke og balance inde i dig selv og medfølelse for dem, så begynder alle energierne at bevæge sig meget naturligt. Og lige nu er de sandelig meget fastlåste. Så gør disse ting først. Se på, hvordan energien strømmer. Tak.
SHAUMBRA 11: Selv tak.
TOBIAS: Og med dette, kære Shaumbra, slutter vi dagen. Det har været en vidunderlig oplevelse at være sammen. Kast et blik på jeres dæmoner, kast et blik på, hvordan I placerede dem uden for jer selv, gav dem på en måde stor magt. Gå til Shaumbra Service Center. Luk luften ud af de gamle dæmoner.
Og således er det.
Dansk oversættelse af Rosemarie Beiersdorfer
Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com Alle rettigheder reserveret.
Tilbage
|