Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.

Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2007 - 2008 Quantum Leap Serien

Shoud 3

"Jeg Er Sam" - med Tobias, kanaliseret af Geoffrey Hoppe
Spørgsmål og Svar

Præsenteret ved Crimson Circle
den 3. november 2007



Og således er det, at det er blevet tid til spørgsmål – og forsøg på at svare på jeres spørgsmål. Men før vi begynder, har jeg nogle kommentarer. Da jeg integrerede mig med Cauldre her, lyttede til musikken, var der noget andet, som forbløffede Sam. Set gennem Sams øjne er det mærkeligt, hvorfor mennesker holder den tid de lytter til musik, så adskilt fra sig selv. Musik er en så integreret del af vibrationen og energien hvert øjeblik hver eneste dag. Men alligevel, mennesker lytter til musik på bestemte tidspunkter. De segmenterer eller adskiller faktisk sig selv fra deres musikstunder. Men forstil jer en verden, hvor folk ikke er bange for at synge en hilsen til hinanden, synge en sang til hinanden om morgenen, spille musik, som beroliger sjælen, som inviterer det Højere Selv ind til denne virkelighed med regelmæssige mellemrum. Sam elsker musik – mange forskellige slags musik – lytter til det hele tiden og giver faktisk musikken lov til at udvide hans bevidsthed, på samme måde som også I kan.

En meget hurtig sammenfatning af dagens Shoud, som vi har haft sammen. I behøver ikke vente indtil I forlader denne planet Jorden, denne fysiske krop, på at få svarene og genforene jer med jeres guddommelige selv. Det guddommelige selv kommer til jer i jeres menneskelige virkelighed. Hvis I byder det velkommen, hvis I giver det et trygt og sikkert rum, hvis I vælger at være alt hvad I er, ikke kun et aspekt af det, ja, så strømmer guddommeligheden ind i jeres liv og åbner forbløffende nye dele af jer, som I ikke engang vidste I havde. Helt uventet vil nogle af disse dele være helt anderledes end hvad I måske havde troet, men jeres guddommelighed strømmer ind i jeres liv. Guddommeligheden kommer til jer.

Og med dette - lad os begynde med spørgsmålene.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 1 (fra Internettet, læst af Linda): Onsdag morgen fik jeg et hjertetilfælde. Fem ballonudvidelser. De tror, at de greb ind i tide, så der ikke er sket nogen skade. I et par dage var prognosen ikke god. Nu trækkes jeg hovedsageligt med de psykologiske følger. Jeg skal ikke til Indianapolis til ”Learning Communities konference ”og jeg vil heller ikke få lov til at tage til Tyrkiet. Jeg holder fri i en uge for at få orden på mit liv igen. Jeg var så bange så jeg blokerede for enhver kommunikation. Det er derfor jeg nu henvender mig specielt til dig for at få noget perspektiv på det her. Sidste nat slog det mig som et helt læs mursten – det gamle jeg døde i onsdags, og her er det nye jeg ved at blive skabt. For søren, findes der ikke en lettere måde at gøre det på!!!!!! (Linda siger ”Masser af udråbstegn!”) Indtil videre er det alt, jeg har givet mig selv lov til at høre, og måske er det alt, jeg har brug for at høre lige nu. Tak for enhver form for indsigt du kan give mig.

TOBIAS: Smukt, tak skal du have. Der er en lettere måde, men du vil jo ikke tro på den, så hvorfor skulle vi snakke om den. (latter) Den lettere måde… er at bruge åndedrættet, er at give slip på alt det som ikke tjener dig, er at slippe de begrænsninger du har haft, bare at give slip. I dit specielle tilfælde er der en række meget vanskelige kærlighedsforhold, måden, andre har elsket dig på. Hvis du ser på det kun i denne livstid, er der en meget vanskelig manipulerende kærlighed fra dine forældre. Du tror, at du ikke har fortjent kærlighed, og derfor har du det meget vanskeligt med at udtrykke den.

Hver eneste emotion og hver eneste smule bevidsthed eller erkendelse der er lagret et eller andet sted i den fysiske beholder, som du bærer rundt på. Emotioner såsom kærlighed naturligvis, har en direkte forbindelse til hjertet og du har lagret alle disse energier i dit hjerte. Og uanset hvor meget du troede – og det er det underliggende problem, ”troede” – at du var ved at give slip, så holdt du stadig fast. Åndedrættet, virkelig at trække vejret igennem, åbner dig op, men det ændrer dig også, og mange mennesker er bange for dette.

Så her skabte du en begivenhed i dit liv, fordi du traf nogle valg. De blev hørt af din ånd og din krop. Du valgte at leve, men at leve på en ny måde. Du valgte at åbne op som aldrig før. Så gennem denne oplevelse, dette hjerteanfald, blev du faktisk åbnet, som det klart fremgår af dit spørgsmål eller dit brev.

Du døde – det gamle dig døde – men er det ikke forbløffende, at du kan gå lige ind i dit næste liv uden at hele din fysiske krop behøver at dø. Din gamle bevidsthed – bevidstheden om begrænset kærlighed, sårende eller smertefuld kærlighed – døde. Og nu, gennem dine valg, vil du leve gennem mange lykkelige og produktive år. Glem det som sker på kort sigt, en konference her eller en rejse der, fordi du lige har genopladt eller ændret hele din spirituelle polaritet til noget, hvor disse ting egentlig ikke er så vigtige, og du har åbnet nye døre til nye ting, som vil være meget vigtigere.

Tag en dyb indånding, velsign og tak dig selv for at du har givet dig selv denne oplevelse. Det var ikke en fejl, det var ikke noget som du gjorde forkert. Du traf et valg om at leve på en ny måde. Så lad det være sådan.

SPØRGSMÅL FR SHAUMBRA 2 (en kvinde ved mikrofonen): Hallo Tobias. Det er Elizabeth. Jeg har gennemgået mange ændringer i løbet af de sidste par år, blandt andet er jeg flyttet 2500 km. Jeg føler, jeg begynder at komme ind i min guddommelighed, og jeg føler også, at jeg forventes at gøre mere tjeneste, og jeg prøver at få mere indsigt i, hvad det er og hvilken rolle min musik vil komme til at gøre. Tak.

TOBIAS: Sandelig, tak skal du have. Et vidunderligt spørgsmål på denne dag, og er det ikke forbløffende, hvordan det, når du ændrer dig indeni, vil ændre dine ydre omgivelser? Du flytter rundt. Tingene er anderledes. Som svar på dit spørgsmål, så føler du at energien lige nu kalder på tjeneste, men jeg vil bede dig om også at tage en dyb indånding. Du føler denne energi hele vejen rundt om dig, og den kommer fra din ånd eller din udvidede bevidsthed. Først beder den dig om at tjene dig selv. Du levede mange liv i tjeneste for andre, for religiøse organisationer, for velgørende organisationer, så det er meget naturligt for dig, at blive på denne vej, at føle det somom det igen er tid til at tjene. Men, hvis du lytter meget omhyggeligt til denne følelse du får, så beder den dig om at tjene dig selv først. At tage dig af dit indre væsen, at tage dig af det rum som giver din guddommelighed lov til at komme ind i al sin fylde.

Og, som du allerede ved, allerede har nævnt, er der så meget arbejde, som kan gøres med musik – først for dig selv – at skabe forbindelse til nogle af de højere bevidsthedsaspekter. Der er englevæsener i det andet rige, som forstår energien bag musik, selv matematikken eller fysikken bag musik, og de er så beredt til at arbejde med mennesker som dig, der lader dem komme ind.

Det, du gør, er at smelte de multidimensionale musikvibrationer sammen med Jordens musikvibrationer. Det giver dig mulighed for meget hurtigt at gå gennem en række ændringer i dig selv, som du er meget parat til. Og så, når du har fået en meget dyb og lidenskabelig forståelse af, hvordan musik virkelig fungerer – ikke blot nogle noder skrevet ned på et stykke papir, men hvordan den fungerer i sit vibrationsmæssige aspekt – vil du få mulighed for at tjene andre. Healing gennem musik, åbning af bevidstheden gennem musik, alle disse ting, som du faktisk er helt parat til nu.

SHAUMBRA 2: Okay, tak.

TOBIAS: Selv tak.

SPØRRGSMÅL FRA SHAUMBRA 3 (fra Internettet, læst af Linda): Jeg håber, du vil være så venlig at stille følgende spørgsmål til én eller alle dine tre vise mænd – fortidens, nutidens og fremtidens ånder i ét – Nuets ånder. Min erfaring med at miste alt, hvad jeg engang havde så kært og stadig har kært, har indtil videre taget mig 18 år at arbejde mig igennem. Den naturlige menneskelige reaktion med at miste alt, er jo at yde modstand mod denne meget unaturlige adskillelsesproces. Min erfaring med at gøre modstand har imidlertid været, at en sådan stejl holdning kun tjener til at skabe smertefulde knuder i sindet og derefter i kroppen. Disse muskelspændingsknuder har i løbet af årene invalideret mig så meget, at jeg nu bogstaveligt er tvunget til at følge den meget unaturlige livsstil af en eneboer/munk/eremit endnu en gang, ser det ud til. Jeg spørger mig selv, om I spirituelle vejledere, som husker jeres egne jordiske erfaringer, har nogle praktiske råd til os, hvordan disse invaliderende knuder, når de først er blevet dannet, kan blive opløst. Jeg forstår, at når vi søger sandheden, vil sandheden sætte os fri, som det siges. Min egen erfaring har imidlertid indtil videre være lige det modsatte.

TOBIAS: 18 år er faktisk meget kort tid, alt taget i betragtning! (latter) Regn dig selv for lykkelig. (mere latter) Vi ser ofte mennesker, som det har taget snesevis og atter snesevis af liv for blot at begynde at gennemgå noget af denne ”given-slip” proces.

Processen med at give slip, uanset hvad, er en udfordring, fordi det menneskelige selv, det lille menneskeselv, gør alt for at beskytte sig. Det har brug for dig, hele dig, til at forsikre det igen og igen, at det er en del af hele dig. Det vil ikke blive udslettet, vil ikke blive udsultet, vil ikke blive straffet. Det handler om at integrere dette menneskelige aspekt i dig. Det er det aspekt, som holder fast. Det er det aspekt, der holder så meget fast, at det har slået knuder. Det er det aspekt, der spørger dig, på en måde som dets forælder eller dets atomfavnende væsen. ”Vil du virkelig beskytte mig? Vil du føde og klæde mig? Vil du give mig en grund til at stole på dig?”

Så du står helt klart i denne indre konflikt. Du tager dig selv helt hen til kanten af, hvordan det er at give slip, ved at føre dig selv gennem dybe fysiske smerter og mere end det, et enormt emotionelt trauma.

Opskriften er ganske enkel. Den er todelt. Træf et oprigtigt valg. Du har tænkt over valgene og du har ønsket denne ting kaldet opstigning eller spiritualitet eller hvad du nu vil kalde det. Du har ønsket det, men du har ikke virkelig truffet det dybere liggende valg og påtaget dig det fulde engagement. Se på, hvad du er villig til at gå igennem, hvad du er villig til at miste, for at vinde alt tilbage, men på en helt ny måde. Og, naturligvis, brug åndedrættet. Hvis du slår knuder, det gælder for alle – emotionelle knuder, mentale knuder, fysiske knuder – vil vejrtrækning bogstaveligt berolige disse knuder, hjælpe dem med at åbne sig og ekspandere.

Du har også en tilbøjelighed til at blive meget intellektuel omkring hele denne proces. Det er en naturlig proces, hvis du blot giver den lov til at virke. Udvikling af bevidsthed eller ekspansionen af din egen sjæl er en naturlig proces. Vi vidste – du ved – at de fysiske manifestationer af ånden uophørligt udvikler deres bevidsthed. Så hvis du og det lille menneskeselv kommer af vejen, vil du løsne op, du vil lyse op, og du vil ekspandere. Tak – men du er alt for alvorlig.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 4 (en mand ved mikrofonen): Hej Tobias, hvordan går det? Først vil jeg gerne sende et budskab, et hjertefyldt budskab til alle som læser dette eller lytter til det på et senere tidspunkt og som tager det første skridt og ikke venter på at nogen anden erkender jeres storhed, fordi I faktisk må erkende den selv - og jeg ved dette. Jeg ved, at jeres sind klæber sig til bekymringer om spirituelt ego og alt det andet, men hvis I tager skridtet ... og I kommer til at ryste svede, dette er min anden skjorte i aften ... (latter fra publikum og Tobias) Jeg mener, helt ærligt, stå ansigt til ansigt med jeres dæmoner og se i øjnene hvor magtfulde I er, og glemme alt hvad der er blevet gjort i spirituelle grupper før i tiden. Det er en ret så frigørende og skræmmende oplevelse. Men jeg vil bare gerne sende min medfølelse ud til jer og sige, tag blot det første skridt, og - det er utroligt.

Tobias, nogle gange føler jeg, somom dette er anden gang heroppe, at jeg sandsynligvis ikke skulle stille spørgsmål, fordi der kommer så megen energi igennem mig, så mange potentialer, og jeg vil blot ... jeg er så ... jeg fandt min passion under workshoppen i sidste uge. Jeg sagde, ah, det drejer sig om noget med undervisning, ”Spørg Tobias”, (han henviser til Spørg Tobias sessionen om uddannelse i den Nye Energi) Og min kone og jeg var bare så fyldt med kærlighed – og vi har ikke en gang børn! For, til hvor dette fører hen. Og jeg ville ønske jeg havde en fond med 2 millioner dollars til at komme i gang, og jeg vælger det. Når det er sagt, så er der noget, som har plaget mig i lang tid ... og du kender sandsynligvis spørgsmålet som jeg vil stille, jeg sad og stillede det nede ved floden for nylig... var et tidligere aspekt eller aspekter fra tidligere liv i en gruppe og stod heroppe og fik dig til at strække hovedet for langt frem, så at sige, med hvad Geoff og Linda har lavet og alle de andre her, og en skræk for rent bogstaveligt at blive dræbt for det og forfulgt og bare nogle virkelig ulækre erindringer. Og så den anden del af spørgsmålet er, hvor går vi hen... kan du hjælpe mig med at guide mig i en retning, hvor jeg går tilbage til den passion og manifesterer den i denne virkelighed?

LINDA: Så hvad er spørgsmålet? (latter)

SHAUMBRA 4: Spørgsmålet er... du ved, igen håbede jeg at gøre dette kort. (mere latter) Og nu bliver jeg tør i munden, åh gud!

TOBIAS: Vand?

SHAUMBRA 4: Nej, jeg er okay. Jeg har det godt. Aspekter fra tidligere liv – har jeg arbejdet før med grupper af mennesker og været et sted, hvor jeg muligvis, jeg ved ikke, om det har været for at vildlede folk eller forkludre ting eller noget? Og er dette min største barriere for at komme til Crimson Circle lige nu?

TOBIAS: Hvis du overvejer at blive præst, stå foran store grupper og forkludre det, muligvis! (latter fra publikum og Tobias) Vildlede dem? Ikke med vilje, men på grund af, hvor bevidstheden var på det tidspunkt - ja. Du føler en ret dyb anger over noget af den lære, som du troede på, som du så gav videre til andre, mange gange med bevidsthed om, at det ikke føltes rigtigt, men det var hvad der stod i bogen eller det var hvad dine overordnede i organisationen sagde, du skulle gøre.

Så der er denne del af dig, som vil være sikker på, at du taler ud fra dig selv, og ikke efterligner Tobias eller Saint-Germain. Ikke følger en liste med dogmatiske regler, men at du taler ud fra dig selv. Så når du kommer herop og står foran en gruppe og du må tale fra hjertet, den virkelige dig, frem for at gemme dig bag en andens ord, det er skræmmende. Men samtidig, mens du og jeg lige nu taler sammen energetisk, er det opløftende. Der er en del af dig, som elsker at gøre det, elsker at meddele sig, elsker at være så åben og sårbar og virkelig, så du ved, at du er i din passion.

Tag nu denne energi foran gruppen her, som du føler lige nu – frygt, skræk – men du ved også, at når du kan rejse dig op foran en gruppe og tale så ærligt og fra hjertet, så er det passionen. For resten, lad være med at bekymre dig om detaljerne. Lad være med at bekymre dig om, hvordan de enkelte dele og stykker ser ud. Men husk blot denne energi lige nu, denne kombination af passion, frygt, opløftelse og skræk... (latter) men, frem for alt, at være ægte. Tak.

SHAUMBRA 4: Selv tak.

LINDA: I øvrigt, du ser ikke skræmt ud. (latter) Tak.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 5 (fra Internettet, læst af Linda): Efter at have lyttet til Eleuthera SynchrotizeTM System for nogen tid siden traf jeg et bevidst valg om at have et godt helbred. Efter nu at have lyttet til Standardteknologien har jeg fundet ud af, at der skal følges regler og et 30 minutters program hver dag for at have et godt helbred. Jeg tror, at jeg nu kan holde op med at spekulere over, hvorfor mine andre bevidste valg ikke har manifesteret sig. Det forekommer mig, at vores essens, som vi ikke er integreret med, træffer vores valg og skaber vores virkelighed i denne illusion. Jeg føler ikke, at vort menneskelige selv faktisk er skaberen, derfor føles det, somom vi spilder vores energi ved at tro, at vi skaber. Kan du fortælle os, hvornår det er tid til at kaste håndklædet i ringen med alle disse forskellige ting, som tilsyneladende ikke virker for Shaumbra, undtagen for dem, der stadig befinder sig i en tilstand af fornægtelse? Jeg tror, at jeg taler for mange Shaumbra, når jeg siger, hvornår vil det være slut med alle disse nye teknikker? De virker lige så godt som bøn før i tiden. Jeg er ked af det, men jeg er frustreret. Jeg vælger at leve hinsides.

TOBIAS: Sandelig. Der er grundlæggende principper for, hvordan energi fungerer, hvordan du er et bevidsthedsvæsen og ikke et energivæsen, grundlæggende principper for, hvordan bestemte trossystemer kan være meget begrænsende. Og det er, hvad vi taler om i materialer såsom Standard Teknologi og Saint-Germains SynchrotizeTM. Du må forstå, at der ikke er tale om regler, det er forslag. Du må forstå, at mennesker ønsker definitioner, og det er altid en udfordring for englevæsenerne og Crimson Council at finde ud af, hvilken balance en definition skal have for at den ikke bliver for specifik, men alligevel er tilstrækkelig til at vise jer en generel retning. Herefter er det op til jer.

I ting såsom SynchrotizeTM er den grundlæggende præmis, udgangspunkt, “Træf et valg.” De fleste mennesker – og jeg ser dette gennem Sams øjne – har en masse ønsker og lyster, men de træffer meget, meget få valg. Meget få. Meget få valg med hensyn til deres liv, med hensyn til hvad de vælger som deres skabelse. Det er noget helt andet end et ønske eller et behov. Så SynchrotizeTM er et grundlæggende program for ”Kom tilbage til vanen med at træffe et valg.”

Standardteknologien minder jer grundlæggende om – selvom I skal lytte til syv CD’er – minder jer om, at jeres krop, sind og ånd allerede véd, hvordan man regenerere, forynger sig selv. Så kan du holde op med at bruge alle disse andre metoder? Kan du holde op med at tage piller? Kan du holde op med at have disse daglige rutiner? Det er en påmindelse om at du allerede ved, hvordan man gør. Vil du nu give din krop lov til at hele og vil du stole på, at den gør netop det? Det er alt, hvad Standard Teknologien handler om.

Vi definerer det lidt, ved at sige “Brug disse 30 minutter pr. dag i 21 dage” Fordi mennesker kan lide at få lidt vejledning, definition. Sandheden er, at blandt dem, som deltager i dette kursus, er der meget få som faktisk følger det. De forstår. De behøver ikke alle disse trin-for-trin procedurer. De forstår, at de kan tage et brusebad eller ligge i sengen om natten og sige: ”Kære krop, du er i virkelig storartet. Gør din ting, for i morgen vil der være endnu en dag. I morgen skal vi lave noget arbejde, og vi vil sende noget energi igennem, så regenerer dig selv”. Så det er meget, meget enkelt.

Det er også sådan, at alle jer Shaumbra, lige nu, også gør disse energier og kurser tilgængelige for andre end jer selv. Det er her, I bliver forvirret igen. I tror, at det handler om jer, men det gør det ikke. I gør denne information tilgængelig for de mange, som vil følge efter. Dem, der lige nu leder efter en anden vej, en højere bevidsthed. I gør materialerne tilgængelige for dem. Sagens kerne er - gør det enkelt. Lad din krop hele sig selv. Træf valg i dit liv. Forstå, at du er et bevidsthedsvæsen, og giv dig selv lov til at lege med energier. Gør det meget enkelt. Tak.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 6 (en kvinde ved mikrofonen): Hallo Tobias. Jeg har talt mig selv fra at stille dette spørgsmål flere gange, men på en måde passer det til dagens emne. Jeg bor ca. 2000 km fra mine børn, og det har været et valg. Det resulterer i en masse blandede følelser. Min 24-årige har været deprimeret i mange år. Min 12-årige har det stadig svært med at besøge mig. Min 5-årige og jeg savner hinanden meget. Jeg har medfølelse med mig selv og også med dem med alle de ting, som kommer op. Du ved, der er også menneskelige bekymringer om, at jeg skaber nogle problemer i deres liv ved at være så langt borte...

TOBIAS: Det er faktisk egoistisk ...

SHAUMBRA 6: (ler) Okay...

TOBIAS: ...og vi kommer ikke efter dig, vi bruger det som et eksempel for alle her ... at tro, at du er direkte ansvarlig for verdens dårligdomme, er faktisk ganske egoistisk. Og igen, vi taler ikke om dig specielt, men der er mennesker, som er bange for at tænde for tv’et, for eksempel, og se nyhederne, fordi de tror, at det er dem, der skaber alle problemerne. Der er dem der tror, at de er grunden til at alle de andre i familien har kludret i det. Jo, men disse familiemedlemmer forkludrede det for længe siden, for flere liv siden, de er i denne tilstand når de kommer ind. Så det er – vi bruger dette for at kommunikere med alle Shaumbra – det handler ikke om dig. Om det er dine børns depressioner eller noget andet, det handler ikke om dig.

Så her er et godt eksempel på, hvad vi talte om tidligere. Du er en bevidsthedspioner. Du absorberer alle andres følelser og tanker for at sende dem gennem en slags bevidsthedsudviklingssystem i dit indre og forsøger at nå frem til et højere svar. Men du tager deres problemer til dig og tror, at de er dine egne. Det er de ikke. Depressionen er ikke din, og den skyldes ikke dig. En manglende evne til at være fuldt ud til stede i denne virkelighed – det handler ikke om dig.

Det er jo interessant, fordi det spil der spilles blandt mennesker er, at de ser, at der er noget i dig, som føler sig skyldigt og så spiller de op til det. Så bliver det til en meget velkommen undskyldning: ”Min mor er her ikke.” Men husk på, at forældrene aldrig ejer børnene. Forældrene accepterer en slags ansvar for at bringe dem ind i verdenen, i et kort stykke tid – ikke 24 år, ikke 40 år – et kort stykke tid - og derefter give dem deres frihed. Forældre påtager sig ansvaret for at føde og klæde dem og hjælpe dem med at uddanne sig i de tidlige år, og derefter må de give slip på dette ansvar. Jeg er ked af at afbryde dit spørgsmål, men det er så vigtigt.

SHAUMBRA 6: Ja. Jeg går ud fra, at hvis jeg forfinede mit spørgsmål… er der noget bestemt, mine børn har brug for fra mig, og er der nogen ...

TOBIAS: Oh ja.

SHAUMBRA 6: ...ja, medfølelse... Kan du give mig noget indsigt omkring dette?

TOBIAS: Ah, absolut! (latter) Du kan med det samme, lige nu - det gælder alle dine børn, små og ikke så små længere, - lade dem gå. Klip navlestrengen over. Tag en dyb indånding. Sæt dem fri, fordi du holder fast på dem. Det dræner dig og det dræner dem.
Nu blander dit moderinstinkt sig – ”men, de er mine børn; og jeg elsker dem”. De er ikke dine børn. De er forklædt som dine børn, men de er i virkeligheden sjælevæsener. De er forklædte engle. Så lad dem gå. Du har haft en aftale om at bringe dem her til Jorden, men ikke at være ansvarlig for dem alle.

Nu er vi godt klar over, at nogle mennesker bliver chokerede. ”Hvordan vil jeg kunne lade mine børn gå?” Vi siger ikke, at du skal fornægte dem, vi siger ikke, at du aldrig mere skal tale med dem, men hold op med at tage ansvar. De er modne engle, selv hvis de er små børn. Giv slip på dem. På denne måde kan de udvikle sig frit, og du kan udvikle dig frit. Når man lader nogen, som er tæt på én, gå – et familiemedlem, én man elsker, en god ven – giver man tilladelse til at hver af ens individuelle energier udvikler sig med ynde og på sin egen måde. Og så sker det mærkelige. På et eller andet tidspunkt kommer energierne sammen igen, rene og friske, upåvirket af karma, upåvirket af forventninger og ansvar, og man udvikler et nyt forhold med dem.

Så jeg beder dig, lad dem gå. Hvis du virkelig kigger på det, vil du finde ud af, at de også ønsker det. Det er et gammelt spil.

SHAUMBRA 6: Mange tak.

TOBIAS: Selv tak – og det sker hele tiden med alle forældre.

LINDA: Tre spørgsmål til. (Tobias holder 4 fingre op.) Tre! (Han ryster “Nej” med hovedet, mens publikum ler)

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 7 (en kvinde ved mikrofonen): Dette vil faktisk være meget hurtigt, fordi du allerede har besvaret det med dem der kom før mig, men jeg vil alligevel stille spørgsmålet. Min mor er på et plejehjem med Alzheimers og jeg føler mig ansvarlig.

TOBIAS: I dette tilfælde, så er du! (masser af latter fra spørgeren og publikum) Nej ... Cauldre synes det er så pinligt ... der er så meget energi bygget op her, for alle spørgsmålene og for hele denne dag, så det var en herlig måde at give slip. (mere latter)

SHAUMBRA 7: Godt, tak skal du have. Så, grundlæggende, jeg er ansvarlig, og så ... i hvert fald synes hun at have det bedre, når jeg er der. Jeg spekulerer på, om jeg hjælper eller skader ved at være der, og skulle jeg være der oftere?

TOBIAS: For det første er det interessant... vi kunne få en lang diskussion om Alzheimers. Der er forskellig grunde til det, lige fra hvad man kalder de naturlige eller fysiske grunde, alt fra aluminium til elementer som findes i vandet og nogle af de andre kemikalier som I dagligt omgiver jer med, men de er faktisk ikke grunden til Alzheimers. De er blot oftere til stede, når der er tale om Alzheimer-patienter.

Alzheimers har at gøre med hele denne proces med interdimensionalitet, at befinde sig mellem verdenerne, et særligt ønske om at ekspandere, at udforske nogle af de andre riger, men nogen gange skaber det – som du forstår her – nogen gange skaber det sorg for dem tilbage på Jorden. Mange gange er de, som oplever Alzheimers, faktisk – når de er i Alzheimer-tilstanden, hvad der synes at være glemsel – er de faktisk på en interdimensional rejse. Og de har det skønt. Nu er det ikke særlig gavnligt for deres krop eller hjerne tilbage her, men de går ud og afprøver de andre dimensioner. Nogle gange går de tilbage til de nære Jord-riger for at udforske, hvordan det vil være, når de går over.

Det er en tilstand, som ikke behøver at være, men igen, det er en bevidsthedsform – vi vil ikke kalde det et virus, ikke det rigtige ord, Cauldre – men en hjemsøgelse af bevidstheden, som sker lige nu. Der er også nogle af pionererne, som vover sig ud multidimensionalt, mens de stadig er i kroppen. Så se det ikke som noget negativt, selvom det, når du ser en forælder eller ven med Alzheimers, nogle gange er meget vanskeligt at acceptere.

Når du er til stede hos dem, når du kommer for at besøge dem, for eksempel, sker der noget sjovt, som Kuthumi ville sige. Du går også ind i den interdimensionale eller udvidede bevidsthedstilstand sammen med dem. Det er ligesom de nu har en ven at tage på rejse med. Så det er gavnligt at gøre det, men kræv ikke af dig selv at gøre det hver dag eller hver uge. Gør det, når du føler det i hjertet.
Når du taler til en Alzheimer-patient – det gælder for jer alle – tal ikke til dem, som om de var idioter. Tal ikke til dem, som om de var dumme. De er blot multidimensionale. Ledsag dem i deres multidimensionale oplevelse, men gør det på en lidt anden måde. Vær meget til stede i kroppen, brug åndedrættet, indånding/udånding, vær i Nuet, og udvid så din energi, for at møde deres. Tag på en rejse med dem. Generelt er det de gør, at gå ud af kroppen. De forlader Nuet og tager af sted på deres små svipture. Du kan ledsage dem, men du kan blive i Nu-øjeblikket.

Da du er en Standard, vil det nu sende et signal til dem. Det vil lade dem vide, at man kan ekspandere, at man kan være multidimensional og alligevel være fuldstændigt i Nuet. Så jeg takker for dette dejlige spørgsmål – og det er ikke din skyld. (latter)

SHAUMBRA 7: Tak.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 8 (en kvinde ved mikrofonen): Hallo. Det er godt at være her. Jeg har også et spørgsmål om min far. Han har været syg eller haft det dårligt i skuldre og nakke i 15 år og intet synes at hjælpe ham. Så jeg spekulerer bare over, hvad der kunne hjælpe ham. Og nummer to: Jeg har prøvet at heale ham, jeg ser alle årsagerne til at han har fået denne smerte, men derefter... så hvad? Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme videre med det. Tak.

TOBIAS: Ja, og generelt, når man ... netop når der er en smerte i skulder- og nakkeområdet, er det, fordi den naturlige energistrøm er blevet stærkt hæmmet. Der er tale om nogle, det gælder også dette tilfælde, som ikke giver sig selv lov til at åbne op, ikke giver energien lov til at strømme gennem hele deres væsen. De holder den i de nedre chakraer, de nedre ekstremiteter. Der er en frygt for, hvad du ville kalde det ukendte eller det psykiske her. Så det er et valg.

For det første... og nu taler vi om dit specifikke tilfælde... det første, der kan gøres, er at stille et meget klart og specifikt... stil dette spørgsmål. ”Vælger du at slippe denne smerte, uanset hvad? Træffer du et valg?” Nu vil du opleve, at der bliver stillet en masse spørgsmål – ”Altså, hvad mener du, ’træffe et valg’? Jeg vil ikke have denne smerte. Jeg lider.” Vend hele tiden tilbage til spørgsmålet: “Træffer du nu et valg om at gå hinsides smerten?”

På et vist punkt vil de enten blive meget frustrerede og ikke besvare spørgsmålet, fordi de inderst inde er bange for at gøre det. De ønsker ikke at foretage denne ændring i deres liv. Eller, i dette tilfælde, hvis han træffer valget og siger: ”Ja, jeg er parat til at slippe smerten og slippe hele den fortid, som har forårsaget dette”, så er noget af det allervigtigste, at være i åndedrættet, brug vejrtrækningen bevidst. Vi ved, at vi hele tiden kommer tilbage til det, men det er så enkelt. Du har ikke brug for en recept, og det koster ikke noget. Åndedrættet, det dybe, bevidste åndedræt, sætter faktisk alle energierne i bevægelse. Hver af jer lige nu, vær venlig at tage en dyb indånding…

(pause)

En dyb indånding...

I har enorme mængder energi lagret i hver celle og hvert molekyle i kroppen, og også i kroppens ikke-fysiske energicentre. De er lagret der... for det meste sidder de fast der. Åndedrættet hjælper med at få energien i bevægelse igen, og åndedrættet sørger for, at det sker på en måde som ikke er så overvældende. Det sker meget naturligt. Så gennem åndedrættet begynder energien at sætte sig i bevægelse.

I dette tilfælde, som vi er ved at diskutere, hvad vil der ske, hvis de vælger at slippe smerten og får energien i bevægelse? Nu starter anden fase. Der begynder at ske ændringer. Der dukker erindringer op. Når energien strømmer, vil den også åbne op for erindringer og følelser om, hvad der skabte denne blokering til at begynde med. Det vil skabe angst, som nogle gange fører til, at der lukkes ned igen. Og når der lukkes ned igen, vil smerten komme tilbage, men den vil vær mere alvorlig. Og på dette punkt vil klienten, eller i dette tilfælde den, du elsker, være mere vred end nogensinde. ”Det fungerede ikke. Hvad sagde jeg”. Og det vil blive din skyld og, fordi du er den du er, vil du acceptere ansvaret herfor og føle dig meget skyldig og selv opleve et dyk i energien og selv begynde at få disse smerter. De er ikke dine. Men dette sker så ofte.

Vi ser, at når en person begynder at få energien til at strømme igen, sker der ændringer. Erindringer vil dukke op. Dæmonerne vil komme ud af deres skjul eller aflukke – deres egne personlige dæmoner. Det er et meget vigtigt tidspunkt. Det er vigtigt igen at stille spørgsmålet: ”Træffer du dette valg – valget at gå hinsides, valget at leve igen, valget at lade kreativ energi strømme?” Der er - hvis du ikke føler dig tryg ved at gøre det selv - så findes der specialister, ligesom Andra, der arbejder med dem, der har blokerede energier.

Vi vil komme med et meget klart forslag i dette tilfælde. Prøv ikke at bruge ting som Reiki, prøv ikke at bruge den slags healing, hvor man vifter med hænderne, ingen krystaller eller noget af dette. Det vil faktisk forstærke blokeringen. Dette væsen, dette smukke besjælede væsen, som vi taler om her, er kørt fast, ønsker hjælp, men har modstand mod det lige nu. Den mest naturlige måde at gøre det på, er at træffe et valg og derefter trække vejret igennem for at få energien til at strømme. Prøv ikke andre former for medicin, urter eller noget andet. Kernen er: Er de villige til at slippe deres blokeringer? Tak.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 9 (fra Internettet, læst af Linda): Hvordan ser planen for forretning i den Nye Energi ud?

TOBIAS: Det er et godt spørgsmål med et meget langt svar. Planen for forretning i den Nye Energi er meget fleksibel. Og her taler vi om Shaumbra, vi taler ikke om noget, som I vil tage med hen til jeres bank.

LINDA: Faktisk beder de om noget, som de kunne tage med hen i banken.

TOBIAS: Det ved jeg godt. Planen for forretning i den Nye Energi er meget fleksibel. Den ser på potentialer. Den er ikke begrænset til nogle få veldefinerede områder, den ser på alle potentialer. Den er grundlæggende en bog om potentialer. Den taler om at vælge visse potentialer, og den taler om, hvordan man holder energien strømmende konstant. Du skal selv udvikle den. Sæt dig ned og skriv alle dine drømme ned, alt, som du kunne tænke dig at gøre i den praktiske 3D-verden. Men fokuser ikke på det mentale. 3D-forretningsplanen kommer fra passion.

Når du har gjort dette og når du føler denne essens og integritet og Dig denne plan, så læg den til side. Sæt dig nu ned og skriv din 3D-forretningsplan, din taktiske forretningsplan, som du vil tage med hen til din bank. Du vil blive overrasket over, hvordan de... selvom den er meget struktureret og hvad du ville kalde Gammel Energi, så væver du essensen af din forretningsplan ind i den Nye Energi ind i den, som du tager med til banken.

Sådan kan du tackle det – hvad vi vil kalde – 3D-bevidstheden, som kræver visse formater, visse projektplaner og finansielle planer. Men mellem linierne på papiret befinder sig den virkelige passion. Så din bankmand, dine rådgivere og konsulenter vil føle noget, når de læser planen, og selvom det kun er jordiske ord, vil de føle din sande forretningsplan i den Nye Energi strømme igennem. Tak.

LINDA: Fjerde og sidste spørgsmål.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 10 (en mand ved mikrofonen): Jeg har haft et par nære venner i mit liv, som havde evnen til at kommunikere med den anden side. Én af dem syntes at være blevet født med det. Den anden oplevede en krise i sit liv, da hun havde arbejde som professionel maskinskriverske på et tidspunkt, og hun følte faktisk sine fingre skrive ord, som hun slog på tasterne, og hun kunne få disse sætninger, som gav en forbløffende indsigt i situationer, ligesom den anden kunne. Jeg har virkelig været misundelig på dette. Edgar Cayce mente, at man ikke skulle prøve at udvikle sine psykiske evner, men sine spirituelle evner, og det har jeg prøvet på. Og jeg er nu nået til et punkt, hvor jeg kan få noget tilsvarende med et muskeltestsvar i mit hoved, hvor jeg kan få ja og nej svar, men det er langt fra den indsigt, som de to andre har været i stand til at opnå, du ved, baggrunden og ved at høre sætninger, åbenbaringer. Og i den Nye Energi er der åbent for mig til at udvikle dette, at få dette? Og hvad specielt har jeg brug for at gøre, så jeg kan gøre det? Og det er ikke kun for at jeg kan kommunikere med den anden side generelt, men at jeg kan kommunikere med mit Højere Selv på denne måde, det er meget bedre end at lede efter synkroniciteter og dens slags nonsens! (megen latter)

TOBIAS: Sandelig. Og igen vil jeg præsentere dette gennem Sams øjne. Her er Sam, 8 år gammel, indadtil meget, meget åben, i betydning meget åben over for sig selv indeni, han kan se energi, kan føle energi, meget, meget sikker. Og det, der også forbløffer Sam, fordi han ser entiteterne omkring sig – ser dem nogle gange som farver eller former, en gang imellem ser han dem som fantasibilleder, der antager en fysisk krop – men det forbavser Sam, at mennesker kan tale med hinanden, at de kan gøre sådant noget som at lytte til radioen, selvom de ikke kan se radiobølgerne komme ud og ikke en gang kan se lydbølgerne; de gør alle disse ting, men de anser det for unaturligt at tale til de ikke-fysiske entiteter. Det er faktisk helt naturligt. Alt dette kan I – det er ikke en gang en evne, det bare er – at tale til hvad som helst.

Vi måtte bruge et år på Cauldre for at få ham til at åbne op, selvom han havde kanaliseret i andre liv, Jordens tæthed er så tyk, at man nogle gange glemmer. Vi måtte tage ham gennem først at lære, hvordan man taler til et vejskilt, taler til gulvet, taler til stolen. Men vi gjorde det under private former, så andre ikke kunne se det (latter) og tvivle på hans forstand, men det drejede sig om at forstå, at alt har bevidsthed og at man kan kommunikere med alt. Hvis du forventer at høre ord, vil det være meget vanskeligt. Sandsynligvis vil du ikke høre ord. Sandsynligvis vil der ikke være en ånd, som flytter dine fingre rundt på tastaturet. Det kommer fra følelsen.

Så lad os gøre det lige nu. Under hver af jer er der et gulv. Under dem her i Coal Creek er der et gulv af træ, det kommer fra træer. Giv jer selv lov til at føle gulvets energi. Hvis du nu siger: ”Men det er bare et gulv”, så tag en dyb indånding. Udvid din bevidsthed. Det er mere end et gulv. Det er træet. Det er Gaias energi der strømmede igennem det. Det er energien af alle dem som har forarbejdet dette træ, bygget gulvet og gået på dette gulv. Det er energier på forskellige planer gennem mange, mange år.

Så du skal ikke prøve blot at opdage eller kommunikere på alle niveauer. Føl ét lag, føl dig ind i ét lag. Det er nogle gange for... du bliver så overvældet. Du prøver at føle for meget på én gang. Føl ét lag eller ét niveau, som befinder sig i gulvet, og det vil kommunikere med dig. Ikke i engelske ord, ikke højt, ikke med Morse-tegn, men det vil kommuniker med dig energetisk – i følelsen. Led ikke efter en fysisk fornemmelse. Led ikke efter en definition. Se, lige nu prøver du at opstille en definition omkring det. Slip behovet for at definere og føl bare.

Når du gør det med genstande og så efterhånden med mennesker og så efterhånden med engle eller ikke-fysiske væsener, vil du lære, at der er en følelse som kommer over. Og du er måske ikke i stand til at forstå den mentalt lige med det samme, men du vil mærke en følelse, at der skete en sansning. Senere vil dit sind blive i stand til at tilføje sine koncepter omkring den følelse, du havde, og til sidst vil du være i stand til at tilføje ord, ligesom Cauldre kan sætte nøjagtige ord på de følelser, vi overfører til ham. Vi sender ham ikke ord, vi sender følelser. Vi sender essens – bevidsthed – til ham, og du vil lære at gøre det samme. Gør det meget enkelt, fordi det er det. Det er naturligt at kommunikere med alting ikke-verbalt, uden hovedet, uden forventninger om at du skal have en fysisk fornemmelse eller reaktion. Nu hvor det er på plads, prøv forskellige genstande.

Og en anden ting, det gælder for jer alle, er, at stole på, hvad I får. Måske er det ikke hele svaret. Med andre ord, når I kommunikerer med gulvet under jeres fødder, får I måske blot en del af svaret. Måske føler I, i gulvet her, nogen, som havde en dårlig dag, og de var vrede, og I kommer måske i kontakt med dette bevidsthedslag af gulvet. Men stol på det. Hvis I får en vred følelse tilbage, må I forstå, at der er noget i bevidstheden af det, som vil give jer det.

Og det samme gælder, når man har med ikke-fysiske væsener at gøre. Der er mange lag i dem. Jeg, Tobias, har et Sam-lag. Jeg har laget af Muir fra Atlantis. Jeg har myriader... Jeg har Agos-laget fra mit sidste liv på Jorden og Tobias og alle af de andre. Så, når du føler dig ind i min energi og ønsker en eller anden form for kommunikation, må du forstå, at det kan være på mange forskellige planer.

Lige nu kommunikerer jeg med dig på omkring fire eller fem niveauer, og nogle gange overvælder det sindet, og så sker det, at du lukker ned og siger: “Altså, jeg ved ikke, hvordan jeg skal gøre det.” Du ved faktisk, hvordan du skal gøre det, og du lærer at skifte mellem de forskellige lag og planer af den kommunikation, der finder sted. Stol hele tiden på dig selv, hvad du modtager, hvad du får ved kommunikationen. Gør dig klart, at det blot kunne være ét lag eller plan, men lad ikke dit sind filtrere det eller forvrænge det eller måske endda prøve at definere det.

Kommunikation gennem hvad vi vil kalde bevidsthed eller essens er meget naturlig. At bruge et talt sprog, med et begrænset antal bogstaver i alfabetet og et begrænset antal ord i ordbogen, er meget unaturligt. Det er meget vanskeligt for os englevæsener at kommunikere med jer, hvis I forventer ord, fordi det er så ... det er så begrænset. Det låser os fast. Så vi omgås med jer hinsides ord. Sans definition. Tak.

SHAUMBRA 10: Mange tak.

Sandelig. Så lad os tage en dyb indånding i dag, Shaumbra.

Sam er vågnet, klar til aftensmad, meget sulten og uden rigtigt at forstå hvorfor. Han er overvældet af sit møde med os i dag. I må forstå, at det virkelig er meget for hans unge essens at komme ind i en så dynamisk gruppe. Noget skete med Sam i dag. Han huskede, hvorfor han er her på Jorden. Han huskede, at det ikke blot handler om at være en 8 år gammel dreng med to møg irriterende forældre (latter) og at være syg meget af tiden. Han huskede, at der er en grund til, at han kom til Jorden. Der er en passion, og i dag er der en ny Sam. I dag er der en Sam, som finder det spændende at leve på Jorden.

Og således er det.

 

 

Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com  Alle rettigheder reserveret.

 

 

Tilbage

 


Copyright © 2004 - 2009 www.crystalflame.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Er der indhold på dette websted som andre har copyright på, bedes de kontakte webmaster