Velkommen til den Nye Energi med Kanaliseringer af Geoffrey Hoppe som kanaliserer energien af ADAMUS af St. Germain.

SHAUMBRA MATERIALET

Næste-Serien

Shoud 2 – ”Jeg drømte at jeg sov” – med Adamus, kanaliseret af Geoffrey Hoppe

Præsenteret ved Crimson Circle

4. september 2010

Download, Shaumbra! Download! Download! (Latter) Bring jeres vejrtrækning ind. Det var der altsammen. Altsammen. Naturligvis, den smukke musik, energierne, hele bevidstheden i vores Shoud (refererer til musikken som lige blev fremført af Hannibal Means).

Jeg Er den Jeg Er, Adamus af Suveræn, Suveræn Domæne. Velkommen til dette hellige sted, et sted med latter og glæde.
Nogle af jer som er nye vil muligvis synes at det er en anelse mærkeligt for jer, at være her. (latter) ”Hvad er dette dog for en gruppe? Hvad er det for nogle skøre ting der foregår her? Hvad er det han gør, lukker sine øjne og pludselig går han omkring?” Men jeg vil gerne at I for et øjeblik ser det fra mit synspunkt.

For mig er det faktisk ret mærkeligt. (latter) For mig er dette bizar, at være her, at stå her foran en gruppe af såkaldte mennesker, som jeg bestemt ved er Merlin’er, men som foregiver at de sover. Forestil jer engang, hvordan det ville være at befinde jer i min stol og pludselig komme ind til denne menneskelige krop som videregiver mine budskaber, et væsen som også, ligesom jer, forestiller at han sover, og jeg bliver nødt til at tale gennem dette? (latter) Det er bizar. Det er mærkeligt.

At lade som om I sover

Forestil jer et øjeblik, hvis I kan, at være i mine sko, hvor mærkeligt det er at være her og tale til jer som jeg har kendt tidligere, som jeg tidligere har arbejdet med, som jeg kender som en Mester – og mange, mange Mestre – men I lader som om I ikke er. Så jeg siger til mig selv før vi starter disse møder, ”Hvad skal jeg sige til dem i dag? Hvordan skal jeg komme gennem dette, at I blot lader som om at I sover?” I lader som om I er noget mindre end I i virkeligheden er. Hvorfor? Hvorfor? Det er det store spørgsmål i dag. Hvorfor? I siger – jeg hører jer – I siger, ”Men Adamus, jeg ved ikke hvordan jeg skal vågne.” (latter da han dunker sit hoved ind i stolen) Nej, I ønsker ikke at vågne.

I siger, ”Adamus, jeg har studeret alt. Jeg har taget en masse kurser.”  Oh, det ved jeg. ”Adamus, jeg har været hos alle de healere jeg kunne finde. Adamus, jeg havde en virkelig barsk barndom.” Og? Jeg vil tage jer med til min krystal en dag, og jeg vil låse døren efter jer - og lad mig så se hvad I synes om det!

Jeg har faktisk et meget smuk, meget smukt, enkelt – jeg tror I ville kalde det et digt – som blev sendt til mig for nylig, og det er så vejledende for alle jer, tror jeg. Åh, elektriske motorer (han slukker for en blæser) Så jeg vil gerne dele dette med jer her. Det var så enkelt og smukt.

Lad os tage en dyb indånding sammen.

(pause)

Det kommer fra en anonym menneskelig engel.

”Jeg drømte at jeg sov…”

Åh ja! Tag en dyb indånding med dette.

” I dreamt I was sleeping of times as they were          Jeg drømte at jeg sov, om tider der var
I dreamt I was sleeping with laughter and tear           Jeg drømte at jeg sov med latter og tåre
I dreamt I was sleeping of all I could be                     Jeg drømte at jeg sov, om alt jeg kunne blive
I dreamt I was sleeping across the great see.              Jeg drømte at jeg sov over den store forståelse

‘Wake up, wake up’ I heard from within                    Vågn op. vågn op, hørte jeg fra mit indre
Wake up, wake up so life can begin                            Vågn op, vågn op, så livet kan begynde
Wake up, wake up, to sleep is a lie                             Vågn op, vågn op, at sove er en løgn
Wake up, wake up, for the God, it is I”                      Vågn op, vågn op, for Gud, det er Jeg”

Hannibal, kan du synge dette? Uden nogen indøvelse, kan du synge dette? Linda kan skrive det ned.

Linda: Naturligvis

Hannibal: Ja, naturligvis kan jeg gøre det.

Adamus: Absolut

Hannibal: Jeg kan gøre det!

Adamus: Mens vi forbereder os på dette… jeg syntes det var så ualmindelig smukt, kære Shaumbra, I drømmer at I sover. I drømmer mens I sover. I drømmer om hvordan det kan blive. I drømmer om hvordan det vil være. I befinder jer i denne ændrede tilstand. Dette er ikke virkeligt. I drømmer. I er sovende.Jeg drømte at jeg sov. (Linda skriver) Jeg drømte at jeg sov…

Linda: Jeg skriver hurtigt, for du er ikke så tålmodig

Adamus: …om tider der var. Jeg drømte at jeg sov gennem latter og tåre

Linda: Skal jeg skrive alt igen?

 Adamus: Du kan blot lave gentagelsestegn… (hun skriver) Det kommer til at blive et langt møde i dag. (latter)

Linda: Oh, okay

Adamus: Jeg drømte at jeg sov gennem latter og tåre.

Linda: Gennem latter og tåre?

Adamus: Gennem latter og tåre

Linda: for?

Adamus: Gennem

Linda: Gennem! Det var det jeg sagde

Adamus: Det behøver ikke være så pænt

Linda: Okay

Adamus: Jeg drømte at jeg sov… igen… om alt jeg kunne blive

Linda: Gør du det… (latter da Adamus overtager skrivningen)

Adamus: Være…  hm hmm… Jeg drømte jeg sov over den store forståelse. Og det stavs i dette tilfælde s-e-e (engelsk).

Linda: over…

Adamus: Over den store forståelse. Okay, lad os prøve denne første del, Hannibal?

Hannibal: Ja

Adamus: Har du fundet en melodi?

Hannibal: Ja

Adamus: Har du fundet frem til en melodi?

Hannibal: Vil du anbringe det lige her så jeg kan se det? (de river siden af og holder den hen så Hannibal kan se den - med en masse fumlen og latter)

Hannibal: Så går vi i gang…

Adamus: Vågn op

Hannibal: Okay

Adamus: Vågn op, vågn op. Hm, nej, nej. (latter) Vågn op… mens han arbejder med dette. (Hannibal spiller melodien mens Adamus begynder at dikterer det næste vers til Linda) … hørte jeg   fra det indre.

Hannibal: (syngende) Jeg drømte at jeg sov i tider der var

Jeg drømte jeg sov i tiderne der var

Jeg drømte jeg sov gennem latter og tåre

Adamus: Vent lidt… hvis jeg lige må afbryde et øjeblik. Det lyder en smule trist.

Hannibal: Lyder det trist?

Adamus: Det lyder trist. Lad os muntre det op. (Adamus begynder at synge ligesom Hannibal) Jeg drømte at jeg sov!

Hannibal: Skal vi tage det en toneart højere?

Adamus: Ja

Hannibal: I den blå toneart

Adamus: Det var sådan et smuk digt, og jeg ønsker at det får udtryk…

Hannibal: Ordene står ikke helt klart for mig.

Adamus: Ja

Hannibal: Lad os se… et det korrekt? Jeg drømte at jeg sov gennem tiderne der var. Og så…

Adamus: Jeg drømte jeg sov gennem latter og tåre. Jeg drømte jeg sov om alt jeg kunne blive. Jeg drømte jeg sov over den store forståelse.

Linda: Beklager, beklager Hannibal.

Adamus. Vi prøver en gang til

Hannibal: Linda, vil du være sød at komme herover, tak?

Linda: Ja, min herre

Hannibal: Okay

Linda: Jeg er til rådighed for alle (masser af latter fra tilhørerne)

Adamus: Det er en hård dag for Linda i dag.

Hannibal: Men du kunne hjælpe mig med teksten

Jeg drømte jeg sov i tider som kunne være… og så gentager vi?
Jeg drømte jeg sov gennem latter og tåre
Jeg drømte jeg sov om alt jeg kunne være
Jeg drømte jeg sov, over den store forståelse.
Kunne du lige rive det af? (de bringer ham den næste side) Det er somom jeg blot vidste dette allerede da du begyndte at tale om det. Oh, ja. (han begynder at spille igen) Oh! Jeg drømte jeg sov om tider der var…
Jeg drømte jeg sov om tider der var
Vågn op, vågn op hørte jeg fra det indre
Jeg drømte jeg sov i tider der var, så livet kunne begynde
Jeg drømte jeg sov i tider der var
At sove er at lyve, Gud som…
Hvad er det?

Linda: Jeg er (tilhørerne klapper)

Adamus: Så kære Shaumbra, hvad er pointet? Hvad er pointet? Tak til dig, min kære.

Linda: Selv tak, sir

Adamus: Tusind tak. Hvad er pointet? Et par ting. For det første, det er et meget, meget enkelt digt som jeg elsker, fordi det indeholder energien af hvad så mange af jer gennemgår. I drømmer faktisk at I sover, og I drømmer mens I sover. Og dette er ikke virkeligt, og det har ingen betydning og I befinder jer på en måde i en form for ændret tilstand og undrer jer over hvordan I skal komme ud af den. Vi vil komme ind på dette om et øjeblik.

For det andet, fremover, vær altid forberedt på det uventede. Altid. Linda vidste ikke at vi ville kalde på hende for at skrive. Hannibal vidste ikke at han ville blive bedt om at komme herop foran og improvisere en sang. Og det er en meget god lektion for jer alle, fordi dette er måde det kommer til at blive fra nu af – i øjeblikket. I øjeblikket.

Al planlægningen, alt det avancerede arbejde som I normalt laver vil begynde at gå fløjten. Det vil komme til at ske i øjeblikket, og det vil komme til at overraske mange af jer. Der vil være tidspunkter hvor I bliver forfjamskede. Der vil være tidspunkter hvor I vil blive en anelse vrede og ønsker at vide hvorfor I ikke fik mere tid til at planlægge det. Det vil ske i øjeblikket.

I vil måske blive bedt om at stå foran en gruppe på 500 mennesker lige pludselig, og I vil føler jeres lille hjerte hoppe op og ned. Pludselig, vil der måske blive holdt et TV kamera op foran jer så hele verden kan se jer, spørgende, ”Hvordan føler du omkring dette?”
Det vil komme til at ske i øjeblikket. Og med vores lille øvelse her, demonstrerede vi at det kan føles akavet og klodset, og det bliver hurtigt meget mentalt i det øjeblik. I prøver på at løbe tilbage til det I vidste og det I har oplevet. Det fungerer bare ikke. Og derefter overgiver I jer. I overgiver jeg og giver slip, lader det komme frem. Og I er lige glade med om I blander ordene lidt sammen, fordi I muligvis vil finde bedre ord.

Jeg drømte at jeg sov! Ja. Lad mig høre dig gøre dette.
Hannibal: Jeg drømte at jeg sov!
Adamus: Ja, Ja. Og derefter flyder det herfra. Så det er hvad der kommer. Det er hvad… vel, faktisk det er det som er her. (latter) Gæt lige engang… det findes her allerede.
Så, Shaumbra, det er her! I talte om det for et par uger siden på majsmarkerne i Iowa. (latter) Faktisk så nød jeg virkelig i bund og grund denne tur.

Indkommende Energier

De sidste par uger har været meget skøre. Det har de virkelig, ikke nødvendigvis kun for jer. Kig på verden i løbet af de seneste par uger. Skør!  Den gennemgår ting som den almindeligvis gør, men det er virkelig bliver intensiveret lige nu. Jorden ændrer sig overalt, tumultagtige politiske situationer, ting som end ikke har nået til nyhederne, om hvad der er foregået i løbet af de sidste par uger.

Der var en enorm tilførsel af energi, anderledes en andre energier som normalt finder vej hertil, hvad enten det er fysisk energi, måske fra andre verdener i rummet, eller ikke-fysiske, ikke-jordlig relateret energi kommer ind – stakke af det – og der er kaos. Det var altsammen kaos energi.

Kaos vil sige at det ikke har de typiske karakterer som I almindeligvis er vant til når store mængder energi kommer ind. Somme tider synes I at de store mængder er vidunderlige, gavnlige, opfrisker jer. Nogle gange kan det være overvældende, fordi hver gang I har disse infusioner kommende ind, kan de forstyrre den fintfølende balance. Og, I er alle fintfølende balancerede. Faktisk hænger I alle bare fast i en tynd, tynd streng. (latter) Og det er de gode nyheder. Det er sandt! Det er særdeles sandt. I hænger sammen med… vi er under tiden i de andre riger forbavset over hvordan I kan holde fast!
Ved I hvad hemmeligheden er? Giv slip. Giv slip. Giv slip.

Men, tilbage til dette kaos. Der var en enorm indstrømning af energi som begyndte at komme ind for et par uger siden. Den prøver at bane sig vej hertil derude fra, derude som er lige her, og hvorfor? Hvorfor? Fordi stjernerne står på linje? Nej. Fordi solen har ekstra store soludslip lige nu? Måske… (Adamus klukker) fordi fremmede, aliens gør sig klar til at angribe? Ja. (masser af latter)

Linda: Dette vil ikke blive fortolket godt!

Adamus: Det er det hele! Det er sådan det. Oh, de er… men jeg vil tale om dette ved et andet møde. Vi vil komme til at tale om ”Engle og Aliens”. Men ja, det gør de. De vil ikke komme så langt med det… tror jeg ikke. Men jeg kunne tage fejl. (latter, da Adamus driller tilhørerne) Jeg leger med disse energier.
Så, en utrolig mængde af hvad vi kunne kalde kaos energi. Det giver ingen mening. Det følger ikke de gamle mønstre. Den kommer ind på grund af…

Kathleen: Af os.

Adamus: Tak for det!

Kathleen: På grund af os!

Adamus: Hold fast, blive lidt der. (Adamus går ned i bagenden af lokalet) På grund af jer, fordi I har kaldt på det, fordi I for længe, længe siden udsendte et kald. Kan jeg få min specielle… (han beder en af stab medlemmerne om noget) Tak for det. Tak. (Tilhørerne siger, ”Ah!” da han tager en pakke med op foran, går ned på det ene knæ og giver det til Kathleen) Til dig min kære, (tilhørerne klapper) Kom herop. Ja, ”han” ønsker at du kommer herop.

Kathleen: Han!

Adamus: Han.

Kathleen: Hej til jer på Internettet. (hun sender et kys til kameraet, og åbner derefter pakken)

Adamus: En særlig gav fra os alle til dig.

Kathleen: Tusind tak

Adamus: Ikke forurene…(han samler et tabt stykke indpakningspapir op)

Kathleen: (hun tager et metaskilt ud og læser) Miss Fantastisk!

Adamus: Miss Fantastik. (tilhørerne klapper) Tak.

Ja, Det er på grund af dig. Dig – jer alle – I har tilkaldt den. Menneskene har tilkaldt den. Man kan sige at englefamilierne har tilkaldt det. Til dig. (latter da han tilbyder Linda det gyldne indpakningspapir, men hun tager ikke imod!)

Kathleen: Jeg tager det. Jeg tager det.

Adamus: Det er værdifuldt. Guldbelagt!

Linda. Jeg ved hvad jeg skal gøre. (latter)

Adamus: Så der er denne enorme tilførsel af energi, og den en meget kaotisk. Og, den kommer ind således som kaos gør. Den kommer ind uventet, uforudsigelig. I har været vant til at have energi som flyder gennem bestemte netværk eller meridianer eller energimønstre i kroppen, men den kommer ikke ind på den måde længere. Den kommer ind på en anderledes måde.
Den kan virkelig, virkelig få jer ud af trit. Den kan virkelig få jer ind i… hvor mange af jer har oplevet drama i løbet af de sidste par uger? Jeg lukker øjnene (latter, mange hænder i vejret) Ja. Og det er bare drama i forhold til andre – andre mennesker udenfor jer. Hvor mange har haft drama i forhold til jer selv? (nogle hænder ryger i vejret) eller traumer i jer selv? Ja, ja.

Kerri: Hvad med søvnløse nætter?

Adamus: Søvnløse nætter. Ja, I har fejret for meget i de andre riger på det seneste. Ja, ja.

Men denne energi kommer ind. Den er meget kaotisk, men som vi tidligere har talt om, så er kaos egentlig ikke kaos. Den er bare anderledes – det er ikke engang et mønster – forskellige former, forskellige ’leveringer’ som kommer ind. Den kommer ind for at være der for jer.

Noget at denne kaosenergi er hvad I ville kalde gammel, vibrationel energi. Den del som I er vant til… men den måde den kommer ind på nu, er I ikke vant til. Noget af den er faktisk Ny Energi.
For dem som ikke er kendt med Ny Energi, som fortsat befinder sig meget i dualiteten og som faktisk ønsker at hænge fast ved dualiteten, vil den Nye Energi gå lige gennem dem. Den vil ikke gå til spilde, den vil på en måde cirkle rundt, og så lande senere.

For dem som er klar over det, som kan håndtere det, som virkelig kan trække vejret med den – og indånder den i en tilstand af fuldstændig accept af jer selv og alle rundt om dem, til og med personen som sidder ved siden af jer lige nu og som I har lyst til at skubbe væk. Fuldstændig accept, ja – den er tilgængelig for jer.

Hvad er kernespørgsmålet?

Godt - en interessant ting som jeg har lagt mærke til de seneste uger, er at den rammer nogle af jer lige lukt i kernen, som den skulle. Det vil muligvis føles frygteligt, men den rammer jer i kernen. Så spørgsmålet jeg har til jer lige nu er; hvad er kernen? Hvad er dette kerneproblem som den rammer? Jeg vil venligst bede smukke Linda om at gå ned til tilhørerne med mikrofonen.

Edith: Oh, jeg troede du skulle stille hende spørgsmålet.

Adamus: Jeg vil også spørge hende, men ført går hun ned til tilhørerne.Så Linda, vælg de frivillige som du vil, der er faktisk to spørgsmål som dukker frem lige nu. Hvad er det? Ja. Tak for Ikke at række hånden i vejret, men tag mikrofonen.

Jan: Jeg er ikke helt sikker.

Adamus: Føl efter i dit indre. Blot træk vejret. Eller (ler) luk øjnene og tag en indånding! (latter)

Linda: Dårligt forslag!

Jan: Du ved, jeg tror der skete noget traumatisk i mit liv i denne uge. Jeg mistede et kæledyr, og jeg følte at mit hjerte blev knust, og at sætte stykkerne sammen igen nu har været meget interessant. Hm… alt er så forandret. Jeg ved ikke hvordan det kommer til at blive når jeg har sat stykkerne sammen igen.

Adamus: Så hvad er kerneproblemet? Hvad er kerneproblemet? Denne energi ramte noget. Hvad er det? Og du har næsten givet mig svaret. Du danser rundt om det. Kerneproblemet.
For resten så kommer mange kæledyr til tage af sted. Vær venlig ikke at tabe modet når de gør det. De tager af sted af en bestemt grund: a) energien er meget intens, de vil ud; b) de vil komme tilbage. De vil komme tilbage, man kunne sige, endnu mere tæt, prægtige kæledyr som er her sammen med jer.
Så kerneproblemet.

Jan: Ammm… (lang pause) Jeg er ikke sikker. Blot acceptering af mig selv?

Adamus: Eh, du tror egentlig ikke på svaret, men jeg skriver det ned uanset.

Jan: Tak

Adamus: Du siger til dig selv, ”Det der var faktisk et middelmådigt svar.” Men jeg skriver der ned, for du ve, og jeg ved, at det ikke var rigtigt.” (latter) Men vi skriver det ned.
Ok, næste. Hvad er kernespørgsmålet? Det er to kernespørgsmål der kommer op lige nu – for Shaumbra. Ikke for alle i verden, men for jer.

Carolyn: Jeg blev klar over at mit hjerte er…

Adamus: (afbryder) jeg vil bare stå lidt nærmere dig.

Carolyn: Ok, også jeg. (de krammer) Jeg blev klar over at mit hjerte er gigantisk.

Adamus: Ja

Carolyn: og at min evne til at sabotere mig selv er lige så stor.

Adamus: Flot, flot. Det er … giv ikke mig mikrofonen. De har allerede givet mig en. Så, sabotere. (han skriver) Ja, okay. Næste? Kerneproblemet. Spørg ikke Aandrah. Hun véd det allerede.

Vince: Jeg tror, at for mig er kernespørgsmålet tab, at blive klar over tab.

Adamus: Tab. Tab af hvad?

Vince: Alt! Alt.

Adamus: Den var god. Ja. Hvordan føles det? …de siger det idet de stikker en mikrofon op i ansigtet på dig.

Vince: Tomt.

Adamus: Ja, ja. Det er faktisk ikke nogen dårlig ting. Det er vanskeligt, men ikke nogen dårlig ting. Fra et – hvad jeg ville kalde - et sovende perspektiv er det faktisk ganske svært. Fra et vågent perspektiv er det faktisk ganske smukt. Så - vi vil vågne op om et øjeblik. Så - tab.
Andre? Kerneproblemer. To af dem, jeg vil komme til at hoppe og danse når I kommer på dem.

Cathy: Jeg vil sige Gammel versus Ny Energi. Den Gamle bliver konfronteret og forløst, så man kan give plads for den Nye Energi som skal fylde vakuummet op.

Adamus: Gammel versus Ny. Skal vi kalde det dualitet?

Cathy: Ja.

Adamus: Okay. Dualitet. Og for resten, alle disse ting bliver påvirket af denne kaosenergi som kommer ind – bølger af den. Hvis I virkelig kunne se den eller opfatte den, så ville I blive lidt overvældet, og vel, det er en anden historie. Kerneproblemer.

Paul: Mit sind gik amok. (nogen latter)

Adamus: Flot! Flot. Jeg vil først give dig et kram.

Paul: Skønt. Tak. Tak.

Adamus: Og så vil jeg give dig en Adamus præmie, for du og jeg har arbejdet længe med dette. Du har været skrap. Du har testet mig på alle måder. Når vi taler om at gå ud af sindet… Hvad vil du kalde dette? Give slip på sindet?

Paul: Jeg ved, det er vanskeligt.

Adamus: Udover sindet.

Paul: Ja, udover sindet.

Adamus: Okay. Du har været… (han skriver) udover sindet. Dette vil være godt at undervise i for dig, træne andre, for du har virkelig været stædig, virkelig holdt fast ved dette. Og så… vil du dele med de andre hvad der sker når man virkelig giver slip?

Paul: Fred

Adamus: Godt

Paul: Balance

Adamus: Ja

Paul: Lykke

Adamus: Godt. Udmærket. Det er ikke så dårligt som det ser ud til.

Paul: Nej, men det kan være skræmmende.

Adamus: Meget skræmmende. Det er meget skræmmende at miste sindet, hvis man går udover sindet mens man sover. Det er meget vanskeligt. Og man må – jer alle – I må acceptere at I stadig sover. Det gør I. Jeres sind prøver at vågne, og det kan det ikke, for sindet er det som i udgangs- punktet får jer til at sove. Det bliver en umulig opgave.
Det handler om at give slip, og det handler om – ligesom versemageren sagde – det handler om at forstå at I drømmer i jeres søvn. I drømmer – det er ligesom en science fiction film – I drømmer om hvordan det kunne have været. I drømmer om den tid som var, eller den tid som er. Dette er ikke virkelig. Det fremstår bare som virkelig. Vi vil komme ind på dette om et øjeblik.
Eet til. Kerneproblem.  Hvad bliver virkelig bragt op nu?

Alaya: For mig var det efter et 16 år langt, kontrollerende forhold…

Adamus: Ja

Alaya: for to uger siden…

Adamus: Og hvorfor kontrollerede du?

Alaya: Jeg tillod det.

Adamus: Ja. Nej, hvorfor kontrollerede du?

Alaya: Nej, jeg blev kontrolleret.

Adamus: Virkelig!

Alaya: Ja. Vel, jeg…

Adamus: Ok.

Alaya: Ok. Jeg tillod det. Jeg tillod det. Jeg sagde ja.

Adamus: Ja.

Alaya: Og jeg forstod at jeg ikke længere ville leve i dette forhold for to uger siden i går. Den 20. tog jeg min datter og gik ud af dette forhold, til et krisecenter for kvinder.

Adamus: Ja. Godt.

Alaya: For mig er kerneproblemet at tage imod fra andre og være suveræn.

Adamus: Nøjagtig. Hvor personlig kan jeg være?

Alaya: Helt og fuldt.

Adamus: Godt, du har fortsat noget resterende energi som kommer til at fortsætte at tillade at denne leg bliver leget. Og jeg spøgte ikke da jeg sagde; ”Hvem kontrollerer?” Du kan lide at tro at du blev kontrolleret, og hver eneste del som du har med dig… alle fornemmelser af at blive kontrolleret, og du kommer til at slås med mig hele dagen.

Når du bliver klar over at du kontrollerede – og det er ingen bedømmelse, det er en observation – så behøver du ikke at være i en eller anden tryg havn bortset fra din egen. Legen bliver fortsat leget lige akkurat nu. Dramaet er der fortsat. En del af dig skaber det faktisk, kontrollerer det, manipulerer det.

I det øjeblik du virkelig kan give slip på det, og i det øjeblik du forstår, at du ikke kan klandre andre for at kontrollere dit liv, kig blot i det indre, du behøver ikke at være i en tryg havn et eller andet sted ydre sted. Du vil gå ind i dit liv. Der vil ikke være noget at frygte for dig, for dit barn, for nogen andre. Og det du føler som værende en farlig situation vil forsvinde.

Alaya: Det tror jer på.

Adamus: Det vil forsvinde. Du behøver ikke at løbe væk længere. Du vil ikke behøve at gemme dig, på grund af kontrollen, dette med at løbe og gemme sig handler blot om dig selv – du løber fra dig – det er det hele.
Så lad os tage en dyb indånding her lige nu.

Alaya: Ja.

Adamus: Vi kan give slip på dette.

Alaya: Jeg ønsker at kende mig.

Adamus: Ja. Og når vi kommer gennem vores tid sammen i dag og du pludselig tillader dig selv at begynde at vågne op fra drømmen, stoppe jagten, stoppe kontrollen som faktisk sker, så kommer du til at få så meget frihed at du ikke ved hvad du skal gøre med den. Og du vil komme og give mig et stort knus.

Alaya: Jeg har haft glimt.

Adamus: Ja

Alaya: Ja

Adamus: Ja. Og ved du hvad du må gør lige nu?

Alaya: Trække vejret

Adamus: Trække vejret.

Alaya: Trække vejret. Ja.

Adamus: Og i virkeligheden blot træffe et valg. Har du behov for at kontrollere ting længere?

Alaya: Nej.

Adamus: Men før du siger nej, så føl efter et øjeblik, hvad der sker når du giver slip på al kontrol.

Alaya: Føl…

Adamus: Føl. Hvad sker der når du holder op med at kontrollere?

Alaya: Dette vil blive nyt for mig.

Adamus: Det vil være nyt.

Alaya: Det vil være nyt.

Adamus: Og jeg hørte ordet kaos. Ja, det kommer til at blive kaotisk, og det kommer til at føles ubehageligt. Lad mig spørge dig, hvad fremkaldte dette behov for at kontrollere og derefter tiltrække kontrollerende individer ind i dit liv? Blot et øjeblik føl efter i dit indre.

Alaya: Jeg følte at jeg havde de rigtige svar, eller havde bedre visioner.

Adamus: Godt. To præmier. Absolut. Absolut, en form for følende sig selvretfærdig, ville jeg kalde det. Det har ingen betydning hvor eller fra hvem det kom, men det var en interessant form for selvretfærdighed, hvor du vidste hvad der var bedst for dig. Og til trods for at andre prøvede at sige, eller tvinge dig til at gøre det, så vidste du hvad der var bedst for dig. Derefter begyndte du at kontrollere alt omkring dig, og den kontrol bringer en anden kontrol ind fra det ydre.

Så, pludselig blev du offer for din egen kontrol, og pludselig tvinger den dig faktisk, i et øjeblik som dette, til at stoppe op og sige; ”Vel, behøver jeg at være så selvretfærdig i forhold til mig selv og andre?” I det øjeblik kan vi måske give slip på det og bare acceptere. Acceptere. Smuk, ren, enkel acceptering. Det er det hele. Ingen kontrol. Ingen selvretfærdighed. Ingen frygt. Bare accept.

Lad os tage en dyb indånding her alle sammen. Åhhh, ja. Og dette må blive et Hannibal øjeblik. Ser I, vi forløste, vi tog en dyb indånding, og lad os blot lave en… (en eller anden siger ”Halleluja!) Jeg vil gøre det bedre end det. Jeg vil… i dette øjeblik vil jeg gerne lave lidt kaos. Kaos. Disharmoni. Intet mønster. Ingen sang. Et absolut rod. Kan du lede kaos?

Hannibal: Jeg kan lede kaos!

Adamus: Oh ja – du ved hvad der er kaos!

Hannibal: Jeg ved hvordan jeg skal lede kaos!

Adamus: Og vi skal ikke prøve på at gøre det smukt. Vi skal prøve at gøre det grimt. Vi skal lave støj her og lukke det ud. Jeg vil bede dig om at stå heroppe Hannibal? Kaos tid! Kaos.

(Hannibal hjælper og leder tilhørerne til at lave en masse kaotiske lyde)

Adamus: Kaos!  Kaos!

(kaotiske lyde fortsætter)

Adamus: Ok, godt.

Hannibal: Wow!

Adamus: Wow! Tak. God kaos.

Linda: Wow! Tak, sir.

Adamus: Og nu, bare hold energien i gang. Forstår I, hvis vi havde prøvet at kontrollere det, så ville det på en måde have ødelagt formålet. Det handler bare om at slippe det ud. Det er bare energi. Det er bare, udisciplineret, uden mønster, fuldstændig accepterende energi. Og den udfører mirakler – lidt indånding, vejrtrækning, lidt kaos i stemmen.

Godt, det var bare energi. Det var muligvis ubehageligt for ørene, eller til og med den fysiske krop, definitivt ikke for sindet, og jeg så, at nogle af jer lukkede af og prøvede at undgå kaosset. Men, kære venner, lige nøjagtig nu, i denne tid vi befinder os i, er der en masse energi som vælter ind, og det er kaos. Og - det er ikke fra jeres fortid. Det er ikke spøgelser fra fortiden eller noget sådan. Det er friskt. Det er nyt.

Det er forbedret, og det kommer der ude fra. (latter) Og det er virkelig kaotisk.
Så når I befinder jer i kaos således som dette, løb ikke fra det. I kan trække vejret med det. I kan acceptere det ind. Og det kommer til at gå ret ind for at tjene jeres valg.Godt. Lad os tage denne hvirvel af energi som lige kom ind, og Hannibal er du…

Hannibal: Jeg er her!

Adamus: For sidste gang. JEG KOMMANDERER DIG TIL AT TJENE MIG! Han elsker det! (latter) Og han ved lige akkurat hvor det kommer fra.

Hannibal: Godt, hvad skal vi gøre?

Adamus: Vi skal have fat i alle dem som var sammen med dig i går…

Hannibal: Åh ja!

Adamus: … og bede dem rejse sig

Hannibal: Ja!

Adamus: Og vi skal lave… fra kaos skal vi lave en smuk skabelse. Du leder den. Gruppen som var på workshoppen med dig i går, vær venlig at rejse jer.

Hannibal: Kan de komme herop?

Adamus: Absolut. Det er bedre.

Hannibal: Kom herop. Der er plads nok. Lad os lave en cirkel (ca. 30 mennesker kommer op foran) Oh, dette vil blive godt! Kom igen, bevæg jer. Børn, bevæg jer! (latter) Er de ikke smukke, er de ikke smukke, er de ikke smukke? (tilhørerne klapper) Las os lave kaos.

(Hannibal leder dem til at lave kaotiske lyde)

Las os tage ulven, (de laver en masse ulve lyde)
Lad os tage små katte. (de laver katte lyde)
Lad os tage hundehvalpe (de laver hunde lyde)
Lad os sige eeeeeeeeeeeeeeee… (de synger eeeeeeeee)
Lad os lave ah. Ahhhhhhhhhhhhhh… (De synger ahhhh og ohhhhh og ooooooo og eeeeee med Hannibal)
Tak. Tak alle sammen. tak. (tilhørerne klapper)

Adamus: Så. Kerneproblemet. Lad os få et par kommentarer mere, input. Kerneproblemer. Der kommer en stor bold af kaos, den smadrer ind i nogle af jer, kaster jer ud af balance, får jer alle til at bekymre jer over hvad der er galt med jer. I bliver meget mentale. I går ind i jeres hjerne. Men kerneproblemerne – to af dem – påvirker jer lige akkurat nu? David?

David: Bedømmelse.

Adamus: Bedømmelse.

David: Og når det gælder mig, så virker det somom jeg bedømmer andre, men det er egentlig mig selv.

Adamus: Godt. Hvordan bedømmer du dig selv?

David: Strengt.

Adamus: Strengt. Hvad var det værste?

David: Meget strengt. (latter)

Adamus: Hvad var det værste? Jeg skal vise dig min, hvis du vil vise mig din! (latter) Vær venlig. Jeg sagde det til dig, ’forvent det uventede’.

David: Måske jeg bare skal sætte mig. (latter)

Adamus: Måske jeg skal sætte mig sammen med dig så. (latter) Hvor dårligt kan det være? (pause) Så dårligt…

David: Så dårligt, ja.

Adamus: Så dårligt. Er du klar over hvor mange mennesker du hjælper lige nu?

David: Vel, mig selv.

Adamus: Sandt. Resten af dem har faktisk ingen betydning, har de? Men ville det ikke være rart for dig også at hjælpe dem?

David: Jo. Jo.

Adamus: Du vidste vi ville gøre dette.

David: Jeg glemte det. (latter)

Adamus: Det gjorde jeg ikke.

David: Og selv-accept er…

Adamus: Ja. Nu danser vi.

David: Ok.

Edith. Vi elsker dig David. Sig det bare.

David: Ummm… (pause) Vel, faktisk så er jeg ikke engang sikker på spørgsmålet.

Linda: David, du rakte armen i vejret.

David: Jeg ved at jeg gjorde det…

Adamus: Hvilke problemer bragte det op i dig? Du sagde bedømmelse; hvad var denne bedømmelse? Hvad var det du hørte – det var faktisk ikke dit, men du hørte det og du følte det, du følte at denne dolk gik lige ind i dig – hvad var det?  Jeg vil hellere have at du siger det, end jeg.

David: Jeg vil hellere have at du siger det, end mig. (latter)

Adamus: Nej (megen latter) Jeg ved det.

David: Og, selvfølgelig, selvbedømmelse, du ved, igen, den blev udspillet udenfor mig. Jeg bedømte alt og alle rundt om mig. Men jeg vidste at jeg bedømte mig selv, og jeg accepterede ikke mig selv. Og jeg accepterede virkelig ikke sindet og min hjerne. Jeg slog mig selv, fordi jeg var dum.

Adamus: Mere?

Adamus: Lad os afslutte jagten.

David: Okay

Adamus: Lad os slutte jagten.

David: Jeg elskede ikke mig selv.

Adamus: Ja. Det er en fin måde at sige det på.

David: Jeg tvivlede på mig selv.

Adamus: Det er en sød måde at sige det på.

David: Jeg accepterede ikke mig selv,

Adamus: Det var en fej måde at sige det på. (latter)

David: Jeg kunne ikke lide mig selv.

Adamus: Du nærmer dig.

David: Jeg hadede mig selv.

Adamus: Eh, det er sandsynligvis rigtigt, men hvorfor? Hvorfor?

David: (lang pause) Jeg er ikke sikker.

Adamus: Ja, hmmm, En løgn. En løgn. Du følte at du var en løgner. At du var en svindler. At du måske var manipulerende, og at alt er falskt. Det var det jeg opfattede da du gik til kernen. Det er drøjt. Det er drøjt, og det fører til at hade sig selv. Det fører til mangel på kærlighed, det er klart. Når man føler at alt har været en løgn, at alt har været en joke, alt har været et spil. Og så går man ind i alle disse side-historier – ”Jeg kunne have gjort det bedre. Jeg burde have gjort det på denne måde. Jeg ville ønske at jeg havde gjort det på den måde”, men når man kommer til det punkt, så er alt en stor løgn. Hvad er virkelig? Tak.

David: Tak.

Adamus: I sandhed. Tak

David: Tak.

Adamus: Og det gælder for jer alle. (tilhørerne klapper)

Linda: Det var virkelig hårdt arbejde. Jeg vil give ham lidt af Geoffs penge!

Adamus: Åh, ja så absolut. Og, du ved, vi nærmer os David. Du har hjulpet os til at komme nærmere det som var kerneproblemet. Jeg vil tage en til, og så skal jeg bevæge mig ind på mine svar, det jeg oplevede – og David, læg mærke til hvordan det ruller lige nøjagtig ind i det vi lige talte om.

Edith: Fuldstændig accept af alle vore oplevelser, for vi er også Gud, og Jeg Er den Jeg Er.

Adamus: På en måde. På en måde, ja igen, det er en fin måde at sige det på. Fuldstændig accept. Forståelsen af Jeg Er den Jeg Er, men hvad skete der egentlig da denne energi gik ind? Hvad fik jer til at stoppe op for at føle? Og jeg skal tage det op med Aandrah.

Edith: Bare at acceptere alle oplevelser.

Adamus: Hvad har du set de sidste par uger, Aandrah, det har været – wow! – det niveau. Hvad var kerneproblemet?

Aandrah: Når vi tror på løgnene, så accepterer vi den her (peger på hovedet) og den sidder her. Men hvis jeg er villig til at indånde den og eje den… meget anderledes. Er I villige til at sluge den, modtage den, eje den og føle den i hver fiber i jer? I bliver forelsket. Bliver forelsket. Accept møder fortsat modstand, for alt er her oppe (hovedet). Det handler ikke om at acceptere, for mig. Det drejer sig om når I sluger den, når I ejer den, når I modtager den, når I er den? Når du er… (Edith kommenterer) Ok. For mig holder accepten sig her (hovedet), og den sidder her, men det er derfor jeg bare inviterer. Fra mit arbejde handler det om; vil du bringe den med hjem og eje den?

Det virkelige kernespørgsmål

Adamus: Tak til dig. Og hvis jeg virkelig skal sætte laserfokus på det, og det er ikke alle som har oplevet dette, men mange har gjort det, og det går ret til kernen. Især, som jeg udtrykte overfor David, når I går til noget af kernen, og I føler at I har levet på en løgn, som I på en måde har gjort… på en måde. Ikke nogen overlagt løgn. I har aldrig lagt op til det, men hvis I fortsat er sovende, så lever i en løgn. Det er det hele.

Og det som er sket de sidste par uger på grund af de intense energier af kaos som kom ind – de havde ingen balance i sig, så de rystede jer virkelig – og I kiggede på om I faktisk ønskede at være her. Ønskede I at være her?
Dette, er hvad der er kommet op på det seneste – ønsker vi virkelig at være her? – Og det trykker på knapperne. Det trykker på alt. ”Vil jeg være her?”  Og nogle af jer er til og med bange for at tale om det. Nogle af jer er til og med bange for at indrømme det overfor jer selv. Nogle af jer skubber tankerne væk når I får dem. Når de kommer ind og siger, ”hvorfor skal jeg i det hele taget vågne i morgen?” I skubber disse tanker væk. I tror at I ikke burde have disse tanker.

Men I kan absolut have disse tanker. En del af jer føler at I har levet en løgn, for I har ikke været den I faktisk er. Så I siger, ”Hvorfor skal jeg være her?”  Og så gør I disse ting – jeg håber I husker nogle af samtalerne vi har i de andre riger, men det gør I sandsynligvis ikke – I begynder at lave en liste over alle grundene til at I må være her.  Brænd dem! Jeres børn? Kom igen. Fordi andre behøver jer, fordi I har nogle få uopfyldte ting, fordi, kære venner, hvad nu hvis det er fordi I er bange for at gå over, og dette er virkelig en stor løgn. (latter) Jamen, har I forkludret det. Hvad nu? Hvad nu? Og det sker hele tiden. Ikke nødvendigvis med jer, men det sker hele tiden. Hvad nu? Svirp! I vender lige lukt tilbage og gør det igen.

Så denne energi har haft dette store puf. Den går til jeres problemer, og den gør ikke arbejdet, men det den gør, er at den går ret til det mest sensitive, til det mest skrøbelige, til den tynde tråd som I hænger i, og siger; ”Vil du være her?” Og det er en velsignelse. Det er en fantastisk velsignelse. Jeg ved at det ikke føles så godt, men det er en fantastisk velsignelse. Det er en del af nedbrydningen, og det er også en del af det der virkelig opmuntre jer til at gå dybere ind og sige; ”Hvorfor skulle jeg ønske at være her? Hvorfor? Hvorfor?

Det får jer ud af hypnosen, det er det den gør, for I – mennesker generelt – går gennem den ene dag efter den anden og handler det samme ud, spiller den samme melodi, gør de samme ting om og om igen, og når til denne tyngende situation hvor I siger, ”Hvorfor ønsker jeg at være her?” Så er det tid til at blive meget, meget virkelige. I denne situation, som David og andre kan fortælle jer, kan I ikke lyve overfor jer selv. Det kan I ikke.

Så ligger du ned. Det er dig, og dig og kun dig. Jeg er der ikke. De andre er der ikke. Vi kan ikke være der, og på en måde tillader du os det ikke. Men du er nede og siger, ”Hvorfor ønsker jeg at være her lige nøjagtig nu?”
I behøver ikke at række armene i vejret, men hvor mange har følt dette? Jeg er sikker på at det er mange gange i dette liv - men lige nøjagtig nu er der noget der er anderledes. Det er at klemmer makyo’en ud af jer. Den klemmer det blot ud af jer, så I ikke kan fylde jer selv eller andre med vrøvl og nonsens længere. Den klemmer det ud af jer, så I kan være virkelige. Og det er dette som sker – og det vil fortsætte med at ske for en tid. Så I kan lige så godt se det i øjnene nu. De fleste af jer befinder jer midt i det.

Næste spørgsmål

Den energi som kommer ind, dette kaos, stiller jer også overfor en stort spørgsmål som et resultat og siger, ”Ønsker du at blive her eller ej?” Den siger, ”Hvad vil du foretage dig?” Stort spørgsmål. Og dette er en svært ét - for I siger, ”Vel, jeg er ikke sikker på om jeg ønsker at blive og for pokker, jeg ved faktisk ikke hvad jeg ønsker at foretage mig hvis jeg bliver.”

Og problemet er, at når I først… I har dette massive kaos som kommer ind. I har fået det Store Spørgsmål – ”Vil I blive her?” – og nu; ”Hvad skal jeg gøre hvis jeg bliver?” Og så går I tilbage hertil (hovedet). I går tilbage hertil, og I begynder at sige, ”Vel, måske jeg bare vil…” I bliver mentale. I bliver mentale når det drejer sig om dette, og I begynder med denne planlægning og, ”Vel, jeg vil skabe en masse penge, og jeg ønsker at blive yngre, og alt…” Disse ting har ingen betydning. Intet af dette har nogen betydning.

Den virkelige essens af jer bryder sig ikke om penge. Det gør den ikke, og det skal den heller ikke.  Jeres – vi kan kalde det jeres sjæl, jeres guddommelighed, jeres sandhed – den kerer sig ikke om penge eller helbred eller særlige forhold til andre. Den kerer sig ikke om hvordan I ser ud eller jeres IQ, og det skal den egentlig ikke, skal den?

Hvad om jeres sjæl bliver fanget ind i overflods problemer? Dette ville være virkelig skidt! Det er slemt nok at mennesket bliver fanget ind af dette, men at jeres sjæl skulle blive fanget ind af det? Jeres Sjæl? Jeres Sjæl kerer sig ikke om alle disse ting. Sjælen kerer sig om kærligheden til selvet. Erindringen om selvet. Ånden – jer, hvad I ville kalde, jeres sjæl - ønsker blot at I vågner op.

Der er dette mærkelige forhold mellem sjælen og mennesket. Hvis mennesket insisterer på at sove, så vil også jeres sjæl sove. Hvis mennesket insisterer på at lade som om det er fortabt, så vil sjælen ud fra guddommelig medfølelse lade som om den er fortabt. Forstår I hvordan det fungerer? Det er en form for refleksion, en spejling

Så, I har denne utrolige mængde af energi som kommer ind og spørger om I vil være her, og den siger; ”Hvad vil du gøre?” Og der er ikke tale om praktiske ting. Ikke ”Vil du være læge, vil du være healer”? Det er ikke det der er spørgsmålet.
Spørgsmålet er; ”Hvordan vil du opleve dit liv?” Og for resten, så lever I faktisk ikke lige nu. Ikke virkelig. Ikke på den måde vi definerer ting. I drømmer i jeres søvn. I drømmer i jeres søvn. I lever det ikke endnu. I vil komme til det snart, men ikke endnu.
Så dette forårsager at nogle af jer prøver på at modsætte jer, nogle af jer bliver så vrede over det, og nogle af jer prøver på at dække det til med en masse makyo ting – det fungerer ikke, for denne energi som I har tilkaldt på et niveau, er så stærk at den går direkte til kernen. Hvad vil I? Hvad vil I?

Edith: Hvorfor sover vi?

Adamus: Hvorfor sover I? Edith stiller et udmærket spørgsmål. Hvorfor sover I? (der kommer nogle uklare svar)

Shaumbra: Det er reglerne som vi gik med til.

Adamus: Lad os sige, at det var de regler der gjaldt. Hvem skabte reglerne?

Shaumbra: Det gjorde vi.

Adamus: Hvem kan afskaffe dem?

Shaumbra: Vi.

Adamus: Nej, bare jeg. (latter) nej, jeg ville bare se som om I var vågne.

Du har ret. I kan omskabe dem. Men hvorfor skulle der være en ”regel”? Hvorfor ville I i det hele taget have valgt dette? (uhørbart svar) Undskyld? LAD OS BRUGE DEN STORE STEMME I DAG så alle kan høre. Tak Hannibal.

Edith: (råber) Så vi kan blive på jorden!

Adamus: Så I kan blive på Jorden. Vel, Jorden er…

Linda: Ok.(hun giver hende mikrofonen) Han får dig til at sige det højt. Sig det igen Edith,

Adamus: Sæt i gang.

Edith: Jeg prøvede bare at være smart…

Adamus: Så hvorfor sover I? Hvorfor valgte I at sove?

Edith: Jeg ved det ikke (en eller anden siger, ”Vi troede det ville være en sjov leg”.)

Adamus: En sjov leg? Den kan jeg lide! Ja. Og det er faktisk meget virkeligt. Det er på en måde sjovt – til et vist punkt. Til et vist punkt, og så bliver det… vil du sige det rigtig højt?

Kay: Det er sugende! (latter) 

Adamus: Nej, som om du virkelig mener det. Rejs dig. Du tog Hannibals kursus i går.

Kay: Så suger det!!

Linda: Hun tog Hannibals kursus i går.

Adamus: Det var ikke så godt. Nogen andre?

Linda: Vent, jeg vil vide hvad hans 16-årige siger.

Adamus: Hannibal, kunne du demonstrere hvordan man skal sige det? Sæt i gang.

Hannibal: Hvad?

Adamus: og så suger det!

Hannibal: så suger det!

Adamus: Sådan ja, Akkurat. Ja.

Mackenzie: Det er den enkle vej ud. Det er lettere at fortsætte med at sove end vågne op.

Adamus: Ja, men hvorfor sov I fra begyndelsen.

Mackenzie: Vel, det er anderledes, så man kunne se hvordan det er anderledes. Og så ønsker man at vågne igen, men det er for svært, så man bestemmer sig for at forblive sovende.

Adamus: Meget godt, Dette kræver en Adamus præmie. Tak til dig. Tak.

Ja, det er for svært og der er for mange uimodståelige kræfter som prøver at holde jer sovende. Først og fremmest jer selv, og så alt omkring jer – massebevidstheden, jeres børn, jeres arbejde, jeres frygt – alt trækker i jer. Det lokker jer til at forblive sovende, men til sidst kan I ikke. Det er et godt pointe. Til slut kan I ikke.

Hvad som helst det måtte kræve

Oh, I kan fortsætte i hundredtusinder af år, og lade som om I sover i en krystal, men til sidst kommer noget ind, i dette tilfælde kaos energi, nogle af jer har tilkaldt det tidligere og sagt, ”Kom ind og rusk op I mig, rusk grundigt op i mig. Få mig ud af fatning. Jeg er lige glad, for jeg vil ikke længere sove længere. Jeg er lige glad…” Husker I at have sagt dette? Husker I at have sagt, ”Jeg er lige glad med hvad der kræves, jeg kan håndtere det.” (latter) Ja. ”Jeg er lige glad med hvad der kræves.” Jeg synes vi skal gøre det, og Hannibal, du skal nå et fly om lidt. Jeg synes vi skal gøre dette sammen, ”Jeg er ligeglad” sangen. ”Jeg er lige glad hvad der kræves.”

Hannibal: Dette er en ”jeg er lige glad med hvad der kræves” sang.

Adamus: ”Jeg er ligeglad med hvad der kræves”.

Hannibal: (spiller på pianoet og begynder at syge) Jeg er ligeglad…

Adamus: Jeg er ligeglad…

Hannibal: Med hvad der kræves.

Adamus: med hvad der kræves.

Hannibal: Jeg er ligeglad med hvad der kræves (Adamus synger sammen med ham)
Jeg er ligeglad

Adamus: Jeg er ligeglad!

Hannibal: med hvad der kræves (tilhørerne slutter sig til)

Adamus: Giv mig hvad som helst!

Hannibal: Jeg er ligeglad

Adamus: Jeg er ligeglad…

Hannibal: med hvad der kræves

Adamus: Jeg tager imod hvad der måtte være.

Hannibal: Jeg er ligeglad med… (Adamus synger med ham)
Med hvad der kræves
Jeg er ligeglad

Adamus: Jeg er stor og stærk!

Hannibal: med hvad der kræves

Adamus: Jeg er bedre en dem…

Hannibal: Jeg er ligeglad

Adamus: Jeg kan håndtere det…

Hannibal: med hvad der kræves

Adamus: Kom igen med det!

Hannibal: Jeg er ligeglad…

Adamus: Jeg er sej

Hannibal: med hvad der kræves

Adamus: Det kommer mod mig nu!

Hannibal: Jeg er ligeglad

Adamus: Jeg er ligeglad…

Hannibal: med hvad der kræves

Adamus: Jeg er bedst!
Jeg er ligeglad med hvad der kræææææææves‼

Adamus: Jeg er ligeglad! (Latter og tilhørerne klapper) Oh, jeg tror Cauldre lige besvimede (latter)
Husker I at I sagde dette? (tilhørerne svarer, ”Ja”) Ja. Ikke helt så smukt som i sangen vi sang, men i nærheden.

Edith: Vi har sagt dette de sidste elleve år.

Adamus: De sidste elleve år, og så kommer det ind og åååhhhhhhh (med skrigende stemme)
Så dette går lige til kernen, og det er ikke en lektion. Lige nu, er det ikke nogen lektion. Det er ikke fordi I er et offer, ikke fordi I har gjort noget galt, ikke fordi I har truffet forkerte valg – men fordi I bad om det, og det er her. I spandevis – ha! (latter)
Så lad os nu bevæge os gennem dette.

Så denne energi siger, ”Vil du være her?” Du og kun du kan svaret på dette, og det kan ikke være en løgn, for hvis I prøver at lyve, går det direkte til en endnu dybere kerne. Man kunne sige at jeres ånd og I står bag dette – bag denne bevægelse som sker – for det er tid til at bevæge sig videre. Det er tid til at vågne.

Så man kan sige, at det bliver der indtil I har svaret. I kan ikke længere have én fod indenfor og én anden fod udenfor. Enten er I her eller også er I væk. ”Væk” er ikke så galt. Vi lover at I vil få et fint værelse, (latter) tre måltider og tjenere.
Jeg pjatter! (latter)

Der er faktisk nogle Shaumbra som er gået over, og de er fulde af luft, for det er meget æterisk deroppe. (tilhørerne sukker over den dårlige vits) De har det fantastisk med at arbejde med jer, og nogle gange har de bare lyst til at ryste jer, (han ryster én) men jeg lader dem ikke gøre det. Jeg er den eneste som kan ryste her.
Så det er ikke så dårligt. Det er ikke så dårligt. Men I er nogle seje størrelser, I er bestemte, og I kommer til at blive her. Ikke sandt Miss Fantastisk?

Kathleen. Så absolut

Adamus: Så absolut. Selv om I bliver lidt deprimerede og alt i det ydre synes være skørt, og I tænker på – I undrer jer over – hvad er meningen I skal gøre her?

Kathleen: Ja.

Adamus. Ja. Alt hvad du ønsker. Alt hvad du ønsker. Alt hvad du ønsker.
Så den spørger dig ”Vil du blive?” Vel, den vil fortsat spørge. I kan ikke undgå den. I kan ikke udsætte det. Den kommer fortsat til at spørge; ”Vil du være her?” Og I må være sande.

Og hvad gør I så? Hvad gør I? Vel, det er den del jeg gerne vil tale lidt mere om i dag. Hvad gør I? Fordi, for det første, så kan I ikke – i den bevidsthed I befinder jer i nu, med det sind I har brugt – på nogen måde forestille jer hvad I kommer til at gøre. I kan ikke forestille jer det. Hannibal, kunne du for et år siden forestille dig at du ville være der hvor du er?

Hannibal: Nej, det kunne jeg ikke. Overhovedet ikke.

Adamus. Kunne du… nej

Hannibal: Nej

Adamus: Nej, for bevidstheden og sindet som arbejder sammen kunne faktisk ikke have forestillet sig det. Det var et potentiale som faktisk ikke engang var synligt.

Hannibal: Det er rigtigt

Adamus: Men du foretog nogle andre beslutninger som har skabt disse andre ting. Hvad vil du sige var en af de største beslutninger du tog?

Hannibal: At trække vejret.

Adamus: Tak. Og at sige

Hannibal: og sige JA‼

Adamus: Ja! Se hvor enkelt det er? Han behøvede ikke at begynde med at sige, ”Jeg vil dit, jeg vil dat.” Han behøvede ikke at lave sin indkøbsseddel og sige, ”Jeg vil være med i ”Amerika har Talent” showet eller ”Jeg må synge foran en gruppe på 80.000 i morgen” - for det skal du.

Hannibal: Det er rigtigt

Adamus: Han behøvede ikke at gå til dette niveau. Han sagde blot, ”JA!”

Hannibal: Ja!

Adamus: Ja! Det var alt han sagde. Jeg føler en sang kommende op. (latter) Oh! Men tider løber, så vi vil lave Ja sangen snart.
Så han sagde ja, og da han sagde ja begyndte alting at bevæge sig. Og derefter - nøjagtig hvad jeg talte om tidligere - oplevelse i øjeblikket. Det sker blot i øjeblikket. Pludselig bliver du kaldt på, ud af ingenting. ”Kan du medvirke i ’Aften showet’?” ”Vil du optræde foran en gruppe på 80.000?” Du planlagde det ikke.

Hannibal: Nej

Adamus: Du accepterede det. Ah! Tilbage til accept.

Hannibal: Da jeg sagde ja, følte jeg at jeg overgav mig til hele universet.

Adamus: Lige nøjagtig. Nøjagtig, og i hele universet kan du sige ja til det du vil sige ja til, og så give slip på det andet. Du behøver faktisk aldrig mere at sige nej. Bare giv slip på det andet.

Nye Potentialer i Øjeblikket

Så lad os tale lidt om – samler lidt af det op vi talte om sidste måned – vi talte om potentialer. Vi talte om det faktum at energien flød som her, mere horisontalt. (tegner horisontale bølgeforme) pludselig forandrer det sig, og går på denne måde (han tegner vertikale bølgeforme) Det går lineært. Potentialerne er nu her inde, her inde, i dette rum. (indenfor ”løkkerne” i bølgeformene)
Potentialerne plejede at komme herude fra (udenfor bølgeformene) og blive tiltrukket af dynamikken i bølgeformen. Bølgeformen tiltrak sig energi som bragte potentialer ind, som I engang tænkte på da I gik gennem Muren af Ild.

Giver det mening? Med andre ord, så gik de gamle bølgeforme således (horisontalt) i den gamle Energi. Afhængig af balancen i bølgeformen, så tiltrak den sig energier fra ydersiden, som basisk set manifesterede potentialerne I havde påtænkt da I forlod Home. Så I bragte de passende situationer ind i jeres liv.

Nu er det lidt anderledes. Det er meget anderledes nu. I forandrer fuldstændig den måde I håndterer energi på, bevidsthed og manifestation.
Manifestation kommer ikke som et resultat af jeres tanker. Det gør det ikke. Det gør det virkelige ikke. I har prøvet at tænke jer til en masse ting. I prøver fortsat at gøre det. I prøver at tænke eller visualisere – tro mig, det vil ikke fungere for jer nu. Til en vis grad lykkes det for nogen andre mennesker, men det kommer ikke til at fungere.

Det som nu sker, er at potentialerne ikke længere kommer fra det ydre, og energien kommer ikke længere udefra. I behøver ikke at tilkalde noget som helst. Alt befinder sig i øjeblikket. Alt er i øjeblikket. Energien er i øjeblikket. Energien er med andre ord allerede her inde. I behøver ikke længere vente på at den gamle situation med ’årsag og virkning’ skal finde sted, og det kommer til at blive en af de største udfordringer I vil komme til at arbejde med. For I er vant til årsag og virkning – der sker noget, noget sker som et resultat af dette. Det vil ikke komme til at fungere på den måde længere. Der vil naturligvis blive en overgangs periode.

Potentialerne kommer ikke fra det I oplevede i Muren af Ild – gå igennem denne zone, komme ind i denne virkelighed, og energien vil ikke komme fra det ydre. Det sker fuldstændig i Nuet. Da vi lavede sangen tidligere, så var det i øjeblikket. Linda skrivende i øjeblikket, Hannibal syngende i øjeblikket – I kommer til at opleve dette i jeres liv. Ikke nødvendigvis dette at skrive og synge, men oplevelsen af at være i øjeblikket. Der vil komme til være en tendens til hurtigt at gå et eller andet sted hen for at finde svarene, eller at gå tilbage, tilbage til erindringen, tilbage til tidligere oplevelser for at finde svarene. Det kommer til at slå bene væk under jer.

I bliver nødt til at stoppe op et øjeblik, tage en dyb indånding, og forstå at energien og potentialerne allerede er der. Potentialerne… det er på en måde interessant, for potentialerne er i øjeblikket. Det skete ikke ’tilbage dengang´, så I kan trække det ind nu. Det vil sandsynligvis blive vanskeligt at… Hannibal, vi ser dig i Oakland! (Hannibal tager afsted for at nå et fly, tilhørerne råber farvel til ham)

Linda: Farvel, hav det godt Hannibal!

Adamus: Lad os gøre det sammen. Farvel Hannibal! Jeg skal tage mit Pride tøj på i morgen! (refererer til the Gay Pride parade hvor han skal synge)

Hannibal: Ja! (latter)

Adamus: Jeg kommer til at være sammen med ham på stadion i morgen!
Så potentialerne er der lige nu, men hvis I prøver at være mentale og prøver at regne dem ud på forhånd, så vil I ikke være i stand til det. Det lyder meget forvirrende, men det er det egentlig ikke. Det er meget enkelt, vidunderlig enkelt – vidunderligt enkelt.

Potentialerne kommer ikke længere derfra hvor de tidligere kom fra, de kommer fra et nyt sted. I jeres personlige liv kommer potentialerne ikke længere hvor de kom fra tidligere. De kommer ikke derfra længere, de vil komme fra øjeblikket. Alt sker i øjeblikket, og gæt hvem der faktisk ikke kan lide dette? (nogen siger ’sindet’) Sindet og? Jeres aspekter. Jeres aspekter kan ikke lide dette. Det er ubehageligt for dem, de er ikke vant til det, og de føler så afgjort at de mister kontrollen, for det er ud fra det de har fungeret. De har fungeret ud fra fortiden, og de giver en masse løfter om fremtiden. Men aspekter – dysfunktionelle eller frakoblede aspekter – kan ikke lide Nu-øjeblikket i det hele taget. Nej, nej, nej. De hænger ude i fortiden, og de leger med fremtiden.

Så de kan overhovedet ikke lide det. Så hvad kommer der til at ske? Aspekt oprør! Ja! Så absolut! De kan overhovedet ikke lide det, og de kommer til at fortælle jer at I er værdiløse mennesker… (nogen siger ’shit’) Hvem sagde det slemme ord? Vi bander ikke her. (latter) …at I er værdiløse mennesker.

Så de kommer til at organisere sig. De kommer til at slå sig sammen. De kommer til og med til at gå så langt at de samtykker i at samarbejde, noget de almindeligvis ikke gør. Hvad bekymrer I jer for? I har integreret alle jeres aspekter! (latter) Norma, Aandra, jeg tror du kommer til at få mange opringninger. Men hvorom alting er, nej, de vil ikke komme til at kunne lide det, fordi det er så temmelig uhørt for dem. De vil blive vrede på dig John, på grund af forandringen. De kommer til at sige at du tager fejl. De kommer til at sige dette til jer alle, men jeg prikker til Broder John. De kommer til at sige at du har ødelagt det. Hvor mange programmer har du haft, John? Tag et gæt.

John: En masse.

Adamus: Mange. Og hvad er mange? Fire?

John: Jeg ved det ikke.

Adamus: Sandsynligvis 4 millioner.

John: Sandsynligvis.

Adamus: Og det gælder alle. De kommer til at sige, ”Er dette blot et andet program? Er I stofmisbrugere når det drejer sig om alt dette metodiske stof, alle disse programmer, af alle disse nye ting?” Åh, de vil komme ind. Og når alt dette er sagt, så er det en perfekt tid til at invitere dem hjem igen. Det er det virkelig. Det er det virkelig. Det er ikke en tid til at argumentere med dem. Ikke en tid til at lege lege med dem. Det er ikke tid til at lade dem gå amok. Sig; ”Jeg inviterer jer tilbage, for vi har omstillet, vi har ændret os. Vi er blevet ikke-polare. Vi slår ind på en helt ny vej. Det er enten tid til at stige på det guddommelige tog eller vi vil efterlade jer. Dette er tiden. Vi bevæger os videre. Vi bevæger os videre.”

John: Halleluja.

Adamus: Så det jeg siger, er… hvad er det jeg siger? (latter) Jeg siger at der er en masse kaos. Og jeg siger at kaos er i orden. Jeg siger at den måde tingene tidligere blev gjort på, ikke er den måde det vil blive gjort på længere.
I behøver faktisk ikke at gøre så meget. I behøver ikke at gå og slå jer selv, please. I behøver ikke at drikke tolv gange 4 liter vand om dagen, tre eller fire gange 4 liter er godt nok. Det er ikke så meget, bortset fra – nøgleordet fra vores sidste møde – please, jeg håber I fik det rigtig første gang – nøgleordet fra sidste møde var denne ene ting jeg bad jer om at gøre og én ting alene (tilhørerne siger ”Accept”) Accept. Jeg elsker jer alle. Accept. Det er det hele. Det er det hele. Det er det hele. Alt andet er makyo. Makyo. Ja. Hvad er makyo? (tilhørerne, ”bullshit”) I kan ikke bande i dette rum. (latter) Men bedre jer, end mig.
Det er det hele. Accept. Hvordan kan I virkelig acceptere? I tager en dyb indånding. Whew! Og så synger I måske lidt, for at synge lidt får det ud, giver det udtryk. Sådan er det. Sådan er det.

Drømmende Merlin’er

Så jeg står her i dag – som Cauldre siger, i fred og ro – i dag. Han ville ønske jeg ville sætte mig ned, så jeg sætter mig her i dag (latter da han nærmest knap nok rører stolen og derefter står op igen), og taler i disse usædvanlige omgivelser. Taler til en gruppe Merlin’er som har lagt sig til at sove, lader somom de sover, som ønsker at vågne, men lader somom de ikke ved hvordan de skal vågne. Sover… sover… drømmer i søvnen… drømmer om hvem I kunne være. Drømmer. Drømmer om at det I kunne være. Og I begynder at blive det i det øjeblik I accepterer at I kan vågne. Da er det I vågner op – i det øjeblik I accepterer at I kan. Og det kan I. Hold op med at tænke på det, bare accepter det.

Enorme mængder af kaos kommer ind, og det behøver ikke at være kaos for jer. Verden går ind i et schizo-kaos lige nu. Whow – hvis I blot kunne se det som vi gør. Hvis I kunne se de målinger vi tager, verden snurrer som en gal, og den kommer til at snurre endnu mere vildt, og det handler ikke om jer. Det handler ikke om jer. Når I læser avisernes overskrifter, så får nogle af jer denne frygtelige uro – ”Verden falder fra hinanden” – vel, ja! (latter) Virkelig? Hvad er det Cauldre siger – ”mester af det åbenbare” – okay, men lad os nu bevæge os til det næste trin. Ja, verden trevler sig op.

Og ved I hvad? Hvis I iagttager dens mønstre, vil I komme til at se jer – jer fra 20 år siden, Jer fra ti år siden. I ved, I kan alle være øjeblikkelige profeter i jeres egen tid. Ved I hvordan? Ved at tage et kig på verden og sammenligne det med hvor I var for ti år siden, fem år siden, tre år siden. Dette er kursen den vil tage. Den vil komme til at rokke. Den kommer til at falde fra hinanden. Den kommer til at gå i kamp med sig selv. Den kommer til at få nogle strålende dage. Den kommer til at lyve for sig selv. Den kommer til at hade sig selv, og gemme sig for sig selv.

I kan forudsige finanser. I kan forudsige politik. I kan forudsige alt, for det er blot det I gik igennem. Det er det som sker i verden.
Den går gennem sit eget kaos, og den går gennem sin egen opvågning, ligesom I har gået gennem jeres egen opvågning. Men jeg må sige at – hvordan er jeres udtryk? – det er i gang nu. Enten vågner I op eller, vel… jeg sagde det ikke, men enten vågner I op eller I begynder eksistensen i en anden verden. Enten vågner I op eller også vil denne jeres fysiske krop og jeres sind ikke være her. Være her på grund af hvad? Mere elendighed? Mere bedrag? Flere lege? Enten vågner I, eller også bevæger I jer videre.

Så med dette, kære Shaumbra, lad os indånde kaos.  Det er her, fordi I har kaldt på det, Kay. Det er her fordi det tjener jer således som al energi tjener jer.

Det har været en fornøjelse at være her i dag. Det har været mærkeligt at stå foran så mange Merlin’er som faktisk lader som om de sover.

Med dette, husk som altid, alt er godt i al skabelse. Lad os synge dette sammen. (tilhørerne slutter sig til ham) Alt er godt i al skabelse‼

Derfor Er Jeg Adamus af Suverænt Domæne. Farvel.

Oversættelse af Ninna Tune. Shaumbra.dk