Velkommen til den Nye Energi med Kanaliseringer af Geoffrey Hoppe som kanaliserer energien af ADAMUS af St. Germain.

 

SHAUMBRA MATERIALET


Næste-Serien


Shoud 7 – ”Friheds Dilemmaet” – med Adamus, kanaliseret af Geoffrey Hoppe


Præsenteret ved Crimson Circle


5. Februar 2011

 

Jeg Er Det Jeg Er

Jeg Er Det Jeg Er, men hvem er jeg? (latter) Hvilket spørgsmål? Hvilket spørgsmål?

Hvem er jeg? Er jeg Cauldre alias Geoffrey Hoppe, der optræder?  Han ville aldrig optræde på denne måde.
Hvem er jeg? Godt spørgsmål. Er jeg Saint-Germain? Nogle af jer som har arbejdet med Saint-Germain tidligere tvivler tydeligvis og stiller spørgsmål omkring dette.

Er jeg Adamus?

Hvem er jeg? Er jeg Linda? Nogle dage, ja.
Kære Shaumbra, Jeg Er det Jeg Er, og Jeg er Adamus, og jeg er Saint-Germain og jeg er Geoffrey og Linda, og hver eneste af jer. Jeg er jeres fremtid. I har kaldt på mig, så jeg kommer fra en fjern tid, en tid i et fremtidigt potentiale, ikke et lille metal skib, men måske i et lys. Blot måske!

Jeg er jeres fortid, til dels, fordi jeg har kendt jer tidligere, til dels fordi jeg kender til jer og jeg kender til jeres fortid. Jeg kender til jeres aspekter og inkarnationer. Så jeg er jeres fortid, og dette er det sværeste.
Jeg er jeres drømme. Jeg er jeres tvivl. Jeg er jeres frygt, jeg er jer. (han stopper op og kigger på hvad en af tilhørerne tegner i sin notesbog) Hm, smukt. Må jeg vise det? Ja et lille knækket æg. Hvor specielt. Elsker det.

Jeg er jer. Jeg er Shaumbra. Jeg er energien, jeg er bevidstheden af dem som vågner op rundt om i verden lige nu, som kigger efter et anderledes svar. Jeg er Adamus, så sandelig. Jeg er Saint-Germain. Men mere end noget andet, jeg er hver og én af jer. For når eleven kalder, vil læreren fra det indre i jer dukke frem.
Jeg er jer. Jeg er de ord som I hører i jeres hoved, men som I ikke er helt sikre på. Jeg er jeres intuition. Jeg er tapper ind på den alligevel. Jeg er de fremtidige potentialer. Jeg er den fremtid som bliver ved og ved med at jage jer. jeg Er Det jeg Er. Jeg er her for hver eneste af jer, hvert skridt på vejen.

Dette er en usædvanlig gruppe – og dem som er her i dag, og dem der lytter med, som læser dette senere – en usædvanlig gruppe, for I ved hvad I ønsker, men derefter bliver det tåget og forvirrende og grumset. I ved nøjagtig hver I er på vej hen – ind i jer selv, ind i jeres suverænitet, ind i jeres uafhængighed – men på jeres vej bliver af og til en lille smule overvældende og forvirrende.
Så I kalder på jer selv i form af en Opstegen Mester… jeg kan faktisk ikke så godt lide den benævnelse. I kalder på jer selv i form af et andet menneske, som vil tillade at denne proces kaldet budskaber eller kanalisering kan finde sted.  Men som I ved, Det er jer.

Nogle af jer undrer jer i dag – hvem er dette væsen foran jer? Er det en maskerade? Er det et spil? Til dels. Til dels, for ser I, det er jer som har svarene. I stoler ikke på dem, I bliver meget forvirrede over alle disse stemmer, jeres egne aspekter leger med jer, forvirrer jer, så I kalder på et menneske som gør disse ting kaldet kanalisering, men i virkeligheden er det jer.

Til sidst vil I ikke behøver dette. Til sidst vil jeg ikke være her som nu. I vil være dem der sidder her. I vil være den som står her foran gruppen og taler. I vil gøre det med jeres egen stemme, fra jeres egen visdom. En anelse skræmmende. En anelse skræmmende. Men når I tillader jer selv at gå ind i Ahmyo øjeblikket, ånder ind i det, føle det – vil det ikke være skræmmende. Visdommen er der allerede. Svarene er der allerede. Det er blot når mennesket giver slip på tvivlen, når mennesket holder op med behovet for denne form for optræden, vil jeg kalde et, denne form for forsikring, at I vil komme til at gøre det.

Dette vil blive en dag som englene vil fejre. Fejre det, for så behøver jeg ikke komme hertil så ofte, og fejre det, fordi det betyder at menneskeheden har taget et stort skridt. De kan faktisk have tillid til et andet menneske. De kan forstå hvordan et menneske ikke behøver at blive fyldt med skræmmende ting og frygt. Et menneske kan være guddommelig og menneskelig på samme tid når han vandrer på Jordens overflade.
Så når eleven kalder, vil læreren i det indre komme frem. Jeg er ikke læreren. Jeg er ganske enkelt en aktør. Ganske enkelt en aktør - handler på jeres ord, handler på jeres frygt, handler på jeres egen usikkerhed – det er det hele. Blot en aktør klædt som en cowboy (han poserer foran kameraet med en cowboyhat han har snuppet fra en af tilhørerne) Så… ja, ja. Jeg har behov for disse obligatoriske scener. Tak til dig, tak.

Samspillende spiritualitet

Så, kære Shaumbra, det vi har kørende her er noget specielt. Samspillende spiritualitet. (han snupper en anden hat) Den passer egentlig ganske godt, gør den ikke! (latter) Samspillende spiritualitet. Det er anderledes, fordi de fleste mennesker stadig er vant til at går ud og lytte til en prædikant, er vant til at lytte til, måske en der kanaliserer med øjnene lukkede, vant til blot at lytte. Men her har vi et samspil, fordi det er jeres show. Det er jeres liv. Det er jeres oplevelse. Nogle mennesker kan ikke rigtig klare dette. De tvivler på det. ”Vel, skulle dette ikke være spirituelt?”  Burde man ikke lave ohm lyde eller chante eller sende en form for ærbødig hyldest til et væsen deroppe?” Overhovedet ikke. Det er et samspil. Som jeg har sagt tidligere, I er spirituelle pirater. Arrgh! Arrgh! (latter) Ja, ja. Arrgh! Tak til dig. (han giver hatten tilbage). Tak for lån.

Så, kære Shaumbra, ja, som vi lærte sidste måned, der er mennesker og grupper derude som ikke kan lide dette, de mener at mennesker bliver nødt til at have regler, at de bliver nødt til at være ærbødige, at der må være en form for tilbedelse. De kan ikke forstå hvordan en gruppe af mennesker, såsom Shaumbra, kan være så lovløse. (nogle råber ”Yeah”! Megen latter og jubel) og for dem fungerer dette ikke lige nu. For jer - gør det. Oh, det bliver en smule kaotisk til tider. Hvad enten vi befinder os i en samling som denne i menneskelig form, eller vi er samlet på den anden side, bliver det faktisk lidt kaotisk af og til. Men det er en god ting. I tillader jer selv at udtrykke jeres frustrationer, jeres emotioner. I har lært ikke at forsøge at undertrykke dem, ikke forsøge at tilpasse en eller anden form for model eller skabelon.

Oh, dette er begyndelsen til at være suveræn. Hvis I er gal i skralden, så tillad jer at være det. Hvis I er glade, så giv jer selv lov til at le. Hvis I er triste, vær med jeres tristhed. Føl hvad som helst I føler, forsøg ikke længere at skabe en form for kunstig skabelon, en rolleform som ikke virkelig er sand.
Så lad os tage en dyb indånding i dette Ahmyo øjeblik mens vi forbinder os med mennesker overalt i verden, fra hele denne planet.
Lad os tage en dyb indånding…

(pause)

Som Cauldre nævnede før, I føler alting lige nu, og det vigtigste er, at fastslå hvad der er jeres, og hvad der ikke er. Hvad I føler fra Gaia, som vi opdagede i Ecuador, er i sandhed ændring, frigivelse.
I Ægypten denne måned med disse oprør, det er ikke blot nogle få tusinder eller måske titusinder, et hundrede tusinde eller flere mennesker som rejser sig, gør oprør. Det er det Gamle Ægypten som bliver frigivet fra dets tempelmure, fra jorden, fra luften. Ældgammel karma som er så dyb og stærk der, familie karma, inkarnerende tilbage, tilbage og tilbage igen ind i den samme familie, bliver nu alt sammen frigivet. Millioner, millioner og atter millioner som har været begravet i jorden der kommer frem nu, bliver frigivet.

Det er et interessant fænomen. Der er ånde energier i jorden – gamle inkarnationer som ikke for tiden har en fysisk inkarnation på Jorden; disse kan en lille smule lettere blive frigivet – men de har været fastlåste i templerne, i murene, i jorden i tusinder og atter tusinder af år, og de kommer op nu. Det som I lige nu ser i jeres nyheder er blot toppen af isbjerget. I ser ikke de millioner af væsener som forlader os lige nu, som tager afsted. De genfinder sig selv tilbage i de andre verdener. Deres sjæl har været så fragmenteret – en del her og en del der i jorden, de har hængt fast i de Nære Jord dimensioner – og nu genfinder og forener de sig selv.

De mest vanskelige tilfælde er de væsener som har levet, lad os sige i Ægypten i tidligere liv. Noget af deres energi eller bevidsthed blev begravet i jorden; og nu har de en anden fysisk inkarnation som finder sted simultant, og denne fysiske inkarnation forbinder sig med den ældgamle ånds energi af dem selv, så det er mere vanskeligt for denne ånds energi at tage af sted. Og en form for kamp opstår mellem den nuværende menneskelige inkarnation og de gamle aspekter. De gamle aspekter ønsker at tage af sted, men den nuværende inkarnation siger, ”Jeg er ikke parat endnu. Jeg er bundet til dette land. Jeg er bundet til min familie og mit arbejde. Uanset hvor elendigt det er, er jeg bundet til det.” Det er gammel tradition, og gudskelov – tak jer selv, dette er… (Adamus ler) Dette var en joke. (latter) – tak jer selv for at I bryder ud af traditionen, ud af gamle mønstre. Svært at gøre det i en masse af tilfældene, vel, fordi gamle mønstre og traditioner er behagelige. Og de er også vævet ind i en masse skyld – skyld fra familiemedlemmer, dem som I rejser gennem tiden med, så I bundet sammen med dem – men I tager afsted for at frigive en masse at denne gamle tradition.

Iagttag dette år. I har allerede set det. Og læg mærke til hvordan dette spredes ud over hele verden. Oh, det var i Tunesien og Ægypten og Jorden, og det er de gamle herskerkræfter og magt og struktur og tradition. De siger, ”Det er den måde vi altid har gjort det. Hvorfor ændre det nu?” Men de kan næppe gøre noget ved det.
De kan næppe gøre noget ved det, fordi en eller anden har rejst rundt i verden, mødtes i grupper, talt omkring suverænitet, talt om at frigive dem selv, og når energierne i jorden, i gravene, i tempelområderne føler dette og siger, ”Det er tid til at blive frigivet”, gør de det. Det gør de. Så der er denne enorme undertone af energier som er blevet frigivet, som tager af sted, som drager tilbage til dem selv, tilbage til deres sande natur. I vil komme til at se dette feje ud over hele Jorden. En eller anden har rejst rundt og fortalt disse gamle fastlåste energier, at de kan tage af sted. Så, hvem kunne det være? Og I undrer jeg over hvorfor nogen grupper er blevet en anelse oprevet over jer? Ikke noget mysterium for mig.

Hvad er det mennesker ønsker?

Så i dag lad os gøre en… (han kigger på Cauldres sodavandsdåse med et fodboldteams logo på) Gammel tradition. Jøsses… (latter) Og Linda, hvis du vil være venlig at være klar med mikrofonen og Adamus præmierne. Vi vil lave lidt spirituel sociologi i dag. Ja, dette er klasserummet, så…

Linda: Jeg er klar.

Adamus: Så, jeg beder jer om at føle ind til massebevidstheden et øjeblik. Føl ind til massebevidstheden. Menneskers. Menneskers ønsker. Menneskers sind. Føl ind til masse-bevidstheden et øjeblik.
Tag en dyb indånding. Tillad jer selv at gå dertil, ikke fra jeres sind, men fra jeres hjerte.

(pause)

Føl ind til massebevidstheden. (han går forbi et vindue) Smukt snevejr derude i dag. Hvordan føles denne massebevidsthed? (tilhørerne reagerer da han går ud af rummet) Stille, stille, dette er et klasseværelse. Menneskets bevidsthed.

(pause)

Så… Hvad er det mennesker virkelig ønsker? Hvad føler I? Hvad er det mennesker ønsker? (han dukker op igen iført en hat) Jeg tror han klædte sig som en cowboy, jeg må også have en sådan hat.
Så, hvad er det som mennesker virkelig ønsker? Er der nogen? Linda vil tage mikrofonen og udvælge frivillige.

Linda: Hvis I ikke løfter jeres hånd, vil jeg udpege jer. Oh du godeste.

Adamus: Hvad ønsker mennesker?

Shaumbra 1: (kvinde) Kærlighed.

Adamus: Kærlighed.

Linda: Kær-lig-hed…

Adamus: Kærlighed. Ønsker du kærlighed, min kære?

Shaumbra 1: Lige så meget som jeg kan klare…

Adamus: Ah, ah! Kom her til mig. (latter da han giver hende et stort og begejstret kram) Ja, mennesker ønsker kærlighed. Kærlighed er en underlig ting. Jeg er faktisk ikke særlig glad for ordet, fordi det faktisk kommer til at betyde ’fodring’. Det er kommet til at betyde forpligtelse og kontrol, en masse kontrol. Hvor mange af jer havde forældre som sagde, ”Jeg elsker dig – ! – men… jeg gør dette her fordi jeg elsker dig.” Hvor mange af jer har haft forældre eller partnere som sagde, ”Jeg elsker dig, derfor bliver du nødt til at gøre noget for mig.” Så, godt - kærlighed. Næste?

Linda: Er det en Præmie?

Adamus. Det vil jeg lade dig vide. (latter)

Linda: Oh, godt, tak

Vince: Kontrol. Vi ønsker at kontrollere vores gæld. Vi ønsker at kontrollere situationen.

Adamus: Kontrol, udmærket. Kontrol. Det er mærkeligt. Mennesker hader kontrol og de elsker kontrol. Et kærlighed-had forhold, og vi vil tale om dette om et øjeblik, men ja, en masse kontrol. Ja.

Carol: Frihed.

Adamus: Frihed. Godt. Hvad mere? Hvad er det mennesker virkelig ønsker? Hvad er det de arbejder henimod? (en eller anden siger, ”Fred”) Fred. Ja. Fred. Elizabeth.

Elizabeth: Tryghed

Adamus: Tryghed

Elizabeth: Tryghed. De ønsker blot at føle sig trygge.

Adamus: Godt. Næste.

Linda: Vi har brug for Sart’s visdom.

Sart: En ny Cadillac. (masser af latter)

Adamus: Fra en barnemund! Cadillac. Godt, godt. Det er en metafor – det er underholdning, men det er en metafor – ønske noget, en anelse bedre i livet. Ønsker at blive større, et mere kraftfuldt menneske. Så absolut, Linda kommer med mikrofonen. Ja.

Alaya: Jeg føler at mennesker ønsker at vide. De ønsker viden. Vat vide besked.

Adamus: Viden. Virkelig.

Shaumbra 4: De ønsker at kende fremtiden, hvad der vil komme til at ske.

Adamus: Ah, de ønsker spådomme. (lidt latter) Yeah. De ville gerne vide hvad der vil komme til at ske. (han skriver) Jeg vil holde mig til spådomme. Det lyder mere råt end profetier. Profeti lyder en lille smule mere sofistikeret.
Nej, mennesker ønsker virkelig at vide. Hvorfor læser de horoskoper? Hvorfor går de til clairvoyante, til synske, som tager mere fejl, end de rammer rigtigt? I er alle mere intuitive, og faktisk mere logiske på en spirituel intuitiv måde end nogen clairvoyante derude. I behøver ikke at være særlig kløgtige for at regne ud hvad der vil komme til at ske. Jeg kunne lave en reading for jer, og sige at I vil få et forlist kærligheds forhold, at I vil komme til at blive frustrerede, at der vil opstå problemer i jeres liv og derefter vil tingene ske. Det er så let at gøre, fordi det er mønstrene i den menneskelige natur. Ja. Og så vil I blive rige og berømte og… ja, ja. Så, det næste?

Daniel: En masse mennesker ønsker at blive reddet. Frelst.

Adamus: Frelse. Udmærket. Jeg vil gå tilbage til fremtids forudsigelse om et øjeblik her.
Så hvad ville gennemsnits mennesket gøre hvis de virkelig vidste og kendte fremtiden? – Først og fremmest, det første, forudsat at der er en skæbnebestemt fremtid, hvad der ikke er: dette er en del af problemet. Men lad os sige, at de ville kunne kortlægge det og fortælle nøjagtig hvad der vil komme til at ske i løbet af de næste fem år af deres liv. Vil man kunne klare det? Nej. Nej. (en eller anden siger, ”de ville for det meste blæse det op”) De ville blæse det op, og derefter ville det ikke ske alligevel. Og derefter ville det bekræfte, at det absolut ikke er sandt – at der er skæbne, at alting allerede er planlagt og gjort - det er det ikke.

Ånden er ikke så grusom. Gud har ikke denne forskruede sans for humor. Ånden gav hver eneste af os absolut suverænitet, absolut ret til at træffe valg. Men af en eller anden mærkelig grund kan det gennemsnitlige menneske lide at tro på at der er en form for overordnet struktur, at der en eller anden form for plan deroppe. Det er der ikke, jeg har kigget efter det. Det er der ikke. Der er ikke nogen stor sal med optegnelser for fremtiden. Der er ikke en gruppe af dømmende engle som sidder deroppe og bestemmer hvad der skal ske på Jorden eller noget som helst andet sted. Jeg har kigger overalt og jeg har aldrig fundet noget sted der indeholder fremtiden eller andet der. I er fremtiden. Det er helt i orden der. Det er helt i orden der. (Edith siger: ”Vores valg”) Jeres valg, helt bestemt. Næste.

Edith: Det er skræmmende.

Adamus: Det er skræmmende! Ja.

Lulu: Mennesker ønsker at overleve.

Adamus: De ønsker at overleve. Absolut. Det er et af de grundlæggende instinkter. Der var et tidspunkt i den Lemuriske civilisation hvor de menneskelige engle legemliggjort i fysisk materie ikke rigtig ønskede at overleve.
Overlevelse betyder helt klart mad. Overlevelse betyder kærlighed. Overlevelse er den rene nødvendighed, som beskytter jer fra de ydre elementer.  Men når mennesker er blevet mere produktive med landbrug, er de ikke i stand til… jeg har talt om det tidligere – der er ikke på nogen måde mangel af mad på Jorden, overhovedet ikke. Tro ikke på det hvis I nogensinde læser om det i nyhederne. Der er et fødevarefordelings problem, der er politiske problemer, men mennesker kan dyrke en enorm mængde fødevarer lige nu på et meget, meget lille jordstykke. Der foregår en masse kontrol indenfor landbrugsprodukter. Frøene har mulighed for at vokse til meget mere end de gør, men alligevel responderer frø til det individuelle menneskes bevidsthed og de kollektive mennesker, og således, ligesom mennesker, producerer de bare lige nok…

I ønsker at få mere ud af frøene end det i planter i jorden? Bær dem på jer i en måneds tid. Put dem i jeres lomme. Put dem i jeres mund natten før I putter dem i jorden. De vil indeholde jeres DNA, jeres energi, jeres essens. I vil få smukke og enestående afgrøder uden at være nødt til at bruge gødning, de vil være mere resistente overfor skadedyr og overfor tørke og overfor andre bestanddele. Mad er ikke noget problem.

Så, mennesker er fokuseret på overlevelse, hvilket også er interessant i sig selv, fordi overlevelse i den moderne tidsalder er virkelig let. Alting er her. Alle redskaberne, energien, teknologien – det er der altsammen. Men det er blevet tilbageholdt. Overlevelse bliver udlagt til mennesker i så mange lande, inklusiv dette land, som bare lige akkurat nok. Bare nok. Guleroden foran hesten.

Der er mere end nok.  Når jeg hører om historier såsom, ”Verden løber tør for energi” – virkelig? Virkelig? Det gør den ikke. Den løber måske tør for olie, men er det ikke tidspunktet hvor menneskene kvitter olie under alle omstændigheder? Der er så mange enklere teknologier. Kold fusion er en af dem. Og venligst, belær mig ikke om sol og vind. Det er så gammelt. Der er teknologier lige nu som er kommet på markedet der virkelig vil komme til at ryste systemerne. Der er nye teknologier der er på laboratoriebordet lige nu, som vil komme frem i den nærmeste fremtid – jeres nærmeste fremtid, ikke min, min nærmeste fremtid er de næste 500 år, jeres nærmeste fremtid – denne verden vil have mere end nok energi til at opretholde alt hvad den har brug for og al dens vækst og alle mennesker.

Denne verden har rigelig materiale til beklædning. Den har nok energi til at opvarme husene. Den har alt hvad der er brug for. Så det er hele denne hypnotiske overlejring der er blevet lagt ud der – og somme tider, mine venner, godtager I dette – at der ikke er nok. Der vil blive knaphed… mangel på toiletpapir – men jeg kan garantere jer at der er rigelig af toiletpapir til at holde jer alle lykkelige i lang, lang tid… (latter)

Så, ja, overlevelse, og jeg stopper op her og peger på det særlige punkt her (forudsigelser om fremtiden), fordi det bliver manipuleret lige nu. Bliver manipuleret af mennesker som ønsker at tjene penge, som ønsker at have kontrol, som ønsker at skræmme folk. Og én af de letteste måder at gøre dette på, er ved at sige, ”Der vil komme til at blive knaphed.” Men der er ingen form for mangel. Vær venlig at tro på dette. Tro på det i jeres eget liv. I behøver ikke at løbe tør for noget som helst. Intet.
Jeg vil tale mere om det på vores workshop i Sedona, hvordan man kan beherske, beordre energier, hvordan man kan bruge alkymi omkring energi. Energi går fra en form til en anden, og det kan blive alkymiseret eller forvandlet eller ændret af hvert eneste menneske. Men I bliver nødt til at tro på jer selv, og I bliver nødt til at indse, I er Merlin. Merlin tog ganske enkelt energi og ændrede fra et stadie til et andet. Så, Shaumbra, lad os aldrig bekymre os om overlevelse.

Hvad vil være det værste? Den værste ting – I dør! Yeah, den værste ting, I dør. Vi vil komme og holde en stor fest herovre, og derefter må I vælge, ønsker du at gå tilbage efter mere?
Jeg har sagt det tidligere, men jeg vil gentage det for nogle af de nye eller nogle af de mennesker som vil komme til at læse dette i fremtiden. At dø, er meget lettere end at blive født. I har oplevet døden tusinder af gange, jeres bevidsthed forlader jer almindeligvis lige før I dør, adskillige dage.

Men jeres fysiske væsen og jeres sind fungerer stadig. De fleste mennesker aner ikke noget, men I tager af sted, før I tager af sted. Og hvis I tænker, ”Nej, det bliver en eller anden bilulykke eller pludselig hjerteanfald.” Nej, nej, nej. I er allerede taget afsted. I optræder blot på dette punkt. Jeres krop fortsætter stadig. Det vitale er der stadig, og I fungerer på en måde med autopilot, men I er allerede væk. På grund af at I var smarte nok, har I gjort dette – I er krydset over – nok tid til at vide, ”at tage af sted, før I går over! (latter) Dette er en anden ting til jeres T-shirts. Ja. Ja. Ingen vil kunne forstå hvad I taler om, så det er… Jae… WTF (Wind the Future). Vind Fremtiden. Åh, den var sjov. Så, kære Shaumbra, vi anfører nogle ting, en eller to andre kommentarer. Menneskets Bevidsthed: hvad er det de virkelig ønsker, menneskene generelt? Ja. Jeg bliver inspireret af jeres ord, for resten.

Shaumbra 8: (kvinde) Vel, de vil altid socialisere sig

Adamus: Sociale. Ja, den er god. De vil have samfund. Kan jeg skrive samfund (fællesskab)?

Shaumbra 8: Ja

Adamus: Godt. Jeg ville have gjort det alligevel. Så fællesskab, samfund, ja, og dette er ligeledes et meget interessant fænomen og faktisk, og på en måde er det modsætningen til jeres ånd. Samfunds fællesskaberne var stort i tiden omkring Atlantis – ikke for at tale dårligt om Atlantis, men det giver grobund for gode film og bøger. Så alting på Atlantis var meget fælles. I boede alle sammen, og I delte alt – måltider, arbejde, børn, familier. Det var ligesom en kæmpestor dysfunktionel familie.
Mennesker var bange for at være alene, fordi de ikke forstod hvad der var derude eller derinde. Så i stedet blev adspredelse meget fælles. Fællesskabet var godt på et punkt, for det fik menneskene til at samarbejde… en masse godt der, blev udført. Men det fungerede ikke.

Så fællesskabet var godt på et punkt, men det tog det individuelle væk. Fællesskab var en god måde til at hjælpe hinanden, men det hjalp også til at udvikle dette som vi kalder massebevidsthed eller ekstrem hypnose. For i fællesskab er det meget lettere psykisk og energetisk og mekanisk at programmere sindet. Så vi har tilbragt de næste 100.000, 150.000 år i forsøg på at komme ud af dette, og jeg er nogle dage forbløffet når I taler om at bo sammen i et fællesskab. Ved I hvor længe det vil vare? En eftermiddag. (latter) Fordi I, Shaumbra, higer efter jeres egen suverænitet og jeres individualitet.
Men, jeg talte for nylig om den nye form for fællesskab som I har her. Der er ingen regler. I bor ikke sammen. I lærer at være uafhængige suveræne væsener i jer selv, men I deler jeres historier med hinanden. I deler jeres oplevelser. Og hvad enten I mødes en gang om måneden eller en gang hver sjette måned, vil dette fællesskab tjene et formål. Men samfunds fællesskab, den form, nej.

Socialt samspil er godt op til et punkt. Det har en tendens til at finde sted når det drejer sig om socialt samspil… vel, der er en social del i det, men det jeg observerer, er at der er en enorm energi af ’fodring’. Den kommer fra menneskers behov for at blive accepteret.
Mennesker accepterer ikke sig selv, så derfor leder de efter det i andre mennesker, i samfund. De leder for det første efter accept fra forældre, fra lærere, fra grupper af ligeværdige, fra venner. De leder efter accept i det ydre, for den kommer ikke fra det indre.

Vil I gerne vide hvordan I skal gøre et menneske virkelig lykkelig? Acceptér dem. Sig accepterende ord. Anerkendelse og accept betyder mere end en lønningspose. Mennesker taler om at få bedre betaling. Anerkend og accept det, det betyder meget, meget mere. Så, ja, der er et behov for fællesskab, for accept, for kammeratskab. Mennesker er generelt fortsat skrækslagne for at være alene.

Der er også et interessant fænomen, når vi laver Drømme Vandrer Opstigning klasser, er en af de største ting deltagerne møder, er dilemmaet ved at være suveræne. Dilemmaet ved at være i det vi kalder deres Tredje Cirkel – det er en metafor for at være fuldstændig selvtilstrækkelig – og når vi når til dette punkt i klassen, må deltagerne foretaget et stort valg, og de fleste af dem gør det ikke. De fleste af dem lader det svæve, men det vil komme tilbage til dem. Og de siger, ”i den Tredje Cirkel, er jeg det. Jeg Er det Jeg Er. Hvad skal jeg gøre hver dag? Hvad skal jeg gøre? Hvem er mine venner? Er der andre Opstegne Mestre jeg kan være sammen med? Hvilke problemer arbejder jeg mig igennem eller finder ud af?” Mennesker som deltager på dette, siger, ”Det lyder virkelig kedeligt. Jeg tror jeg vil udsætte min opstigning til efter 20 livstider. Jeg vil bare perfektionere dette at være menneske.”

Men når I forstår, når I anerkender jer selv, når I forstår Jeg Er, så har I ikke behov for at bekymre jer om kedsomhed eller andre væsener eller hvad I skal gøre. Tid bliver en fuldstændig illusion. Og kan I forstille jer, blot at være forelsket i jer selv, og at dette er nok? Ikke have brug for nogen ydre refleksioner, ydre energier? Kan I forestille jer bare at være med jer selv i evighed? ”Oh, nej!” (han siger det med en sjov stemme, og derefter ler han) Det er en af de udfordringer jeg og Kuthumi og de andre har, fordi I har denne overlejring. Kan I på nogen måde forestille jer det? ”Hvem, mig være med mig selv i al evighed?” Ingen at argumentere med? Ingen at le sammen med? Ingen målsætning? Intet formål?  Og så trækker I jer tilbage, Og I siger; ”Vel, jeg tror måske ikke på denne del af hvad Adamus siger. Det lyder faktisk ret kedeligt. Der er nødt til at være aktivitet derovre på den anden side. Et eller andet. En god fodboldkamp, hvad som helst.”

Så vi har opstillet 10 ting som er dominerende i den menneskelige bevidsthed lige nu, ti ting som mennesker ønsker. Og der er selvfølgelig meget mere, men dette begynder faktisk opsummeringen.
Hvad anser jeg som værende det aller vigtigste? Det skal jeg fortælle jer, og vær venlig at have Adamus præmien klar. (til Linda) Kom bare her op.

Linda: Javel Sir.

Adamus: Så – og dette er måske en af de største trends som pågår på Jorden, sandsynligvis grunden til at ting sker sådan som de gør, men også en af de største årsager til konflikter og fastlåst energi lige nu – frihed.

Linda: Oh.

Adamus: Adamus præmie. Ja. Frihed. Og det er så tydeligt, så tydeligt. (Linda giver Carol en Adamus Præmie) Tak. (tilhørerne klapper) og alle svarene var faktisk korrekte, men det som jeg vil tale om i dag er frihed.

Frihed

Hvad er det I ser i nyhederne lige nu? Ønsket om frihed. Intet englevæsen kan i sin natur være begrænset eller kontrolleret for altid. Før eller siden er der noget som kommer ud indefra og siger, ”Jeg vil have frihed.” Det kommer faktisk mere fra ånden end fra mennesket, og jeg skal gå ind på det om et øjeblik, men de vil have frihed. Det er noget der kommer fra det indre, særlig når de kan begynde at sanse og fornemme det i andre mennesker. Når de kan begynde at føle det i luften rundt om sig.
Faktisk, så bliver Jorden – den fysiske Jord – lige nu fri på en meget smuk måde. Gaia er en ånd fuldstændig som hver og én af jer, et sjælevæsen – et storslået sjælevæsen – som påtog sig ansvaret for den fysiske Jord. Men selv hendes tid er omme. Hun har gjort det hun kom hertil for at gøre – at gøre denne Jord til en levende planet, et levende rum. Og det er udført. Nu forløser Gaia sit vand, sin luft – forløser det ikke som dette (laver en bevægelse) Hun overgiver vandet, luften, træerne, fiskene, dyrene. Ja, selv Gaia ønsker sin frihed. Men hvad sker der, når mennesker på Jorden eller mennesker som har været begravet i jorden, eller fortsat går rundt på Jorden pludselig føler dette i luften?

Frihed svøber sig omkring verden lige nu på en måde som er uden lige. Og vi begyndte at arbejde på det – vel, vi har altid arbejdet med det – men der var et stort pres efter frihed i Europa tilbage i 1700 tallet. Og oh, dette var vanskeligt, og jeg og mange af jer var involveret i det – hvordan man skulle befri Europa fra kongerne, de kongelige, jarler og riddere, og dem som kontrollerede og manipulerede energierne. Og vi prøvede at få et frit Europa, også fri for en masse politiske grænser, sætte de gamle energier fri, nogle af de gamle konflikter.
Men da tingene ikke gik så godt, opsatte vi – vi, i betydning af Ordnerne som jeg arbejdede med på den tid, mig og mange af jer – vi opsatte et sted som kaldes Amerika, som… det blev kaldt det nye Atlantis, det frie land – også Australien – som frie lande.

Og kaldet lød og mange af jer kom her for at opleve en ny form for frihed som ikke havde været her på denne Jord meget, meget længe. Det fungerede til en vis grad. Og nu går vi til det næste niveau af frihed, og det fejer bogstavelig talt ud over verden. Og mennesker føler frihed, har ønsket om frihed i deres indre, fordi de faktisk har de fleste af deres grundlæggende fornødenheder. De er i stand til at overleve, og nogle af dem har faktisk Cadillacs. (latter)
Så lige nu fejer denne frihed ud over verden. Frihed fra hvad? Frihed fra hvad? (til Linda) Mikrofon?

Linda: I orden

Adamus: Du må være hurtig i dag.

Linda: Oh, helt sikkert.

Adamus: Det enkle, det enklere svar (nogen siger, ”kontrol”) Hvilken form for kontrol? (nogen siger, ”Regeringer, myndigheder”) Myndigheder, skatter.

Linda: Vil du at de skal bruge mikrofonen eller ej?

Adamus: Vel, du må løbe! Op med armene løb… (latter) Gå i gang.

Marc: Undertrykkelse.

Adamus: Undertrykkelse, specificer, hvilken form for undertrykkelse?

Marc: Religioner.

Adamus: Religion, så absolut. Vel, jeg vil sige lidt om dette. Der er blevet stillet spørgsmål om mine religiøse synspunkter, og det handler ikke om den spirituelle natur i religioner, men den kontrollerende natur i religioner. Det er lettere at kontrollere grupper af mennesker ved hjælp af religioner end noget andet. Derfor er det fremherskende på Jorden lige nu. Derfor, vil religioner faktisk, i tider som disse, prøve at gøre sit stærkere. Det er lettere at skræmme eller kontrollere nogen gennem tro, og det er det vi ikke gør her. Den eneste tro… det eneste vi fokuserer på, er at det alt sammen er i det indre i jer, og dette er en hård nød for mange. Men så absolut, religionernes tro.

Og I ved det allerede, med krigene som finder sted her på Jorden, hvad er den underliggende energi? Religion! De bliver udkæmpet i Guds navn, under banneret af himmelen. Religion. Problemet i Ægypten og nogle af de andre lande lige nu, vil i mange tilfælde komme til at dreje sig om religion. Og folk foretrækker faktisk at have organiseret spirituel tro, organiseret religiøse strukturer, de har større behov for dette end for strukturer fra myndighederne. Så myndigheder og religioner har faktisk været på kant med hinanden temmelig længe – til tider mærkelige sengekammerater og til andre tider i direkte opposition til hinanden – for i bund og grund er religiøs kontrol stærkere end kontrol fra myndighederne.
Okay, hvad mere? Frihed fra hvad?

Linda: Jeg har mikrofonen

Patricia: Frygt.

Adamus: Frihed fra frygt. Ja, og hvilken form for frygt?

Patricia: Alle former.

Adamus: Alle former? Nævn tre.

Patricia: Bekymringer i forbindelse med overlevelse.

Adamus: Ja

Patricia. Frihed fra behovet for anerkendelse…

Adamus: Ja.

Patricia: …hvilket også hænger sammen med overlevelse.

Adamus: Absolut.

Patricia: Frihed fra tanker.

Adamus: Tanker. Godt, udmærket. Så, frihed fra frygt. Der er en masse frygt, frygten styrer skalaen – frygt for at såre jer selv, frygt for at miste alt hvad I ejer. For resten, nogle af jer her har allerede oplevet dette. I har mistet alt, men I er her stadig. I mistede faktisk ikke alt, I mistede nogle gamle opfattelser. Så frihed fra frygt. Frygten for jeres egne tanker er stor og temmelig stærk.

En af de største former for frygt handler om gentagelse af smertefulde, vanskelige og udfordrende ting I har haft i et andet liv. Nogle af jer har en frygt for ild. Vel, I er blevet brændt på bålet, så det er klart at I har en frygt for at dette skal ske igen. Nogle af jer er bange for at blive halshugget – en frygtelig ting – fordi dette er sket før. Eller frygt for sygdom. Dette er aspekter. Det er gamle historier som dukker op igen. Så, ja, okay. Et par mere. Frihed. Hvad vil mennesker blive fri af?

Linda: Løb Forrest, løb‼! (latter)

Mary: Frihed til at udtrykke deres egen sandhed.

Adamus: Tale jeres sandhed, ja, absolut. Jeg vil komme ind på dette om et øjeblik. Det er interessant. I nogle lande er der en ret, en ret til at tale frit. De fleste mennesker bruger den aldrig. Og de tror at ytringsfrihed bare handler om at være i stand til at fortælle nogen, at… (han laver en håndbevægelse) eller udtrykke deres overbevisning. Der er faktisk meget få mennesker der taler frit. De ved ikke hvordan de skal gøre det. Det er et helt andet kursus. En helt anden diskussion.

De fleste mennesker kan tale fra deres hoved og ud gennem deres mund, og 90 procent af det er ubetydeligt eller noget vrøvl. Det kommer fra hjernen. Hjernen elsker at høre sig selv tale, for når hjernen hører sig selv, forstærker den sin identitet. Hvis jeres hjerne hører jer selv tale, hvis I siger, ”Jeg må virkelig være smart, derfor eksisterer jeg, fordi jeg kan høre mig selv tale. Og derfor er min hjerne virkelig.” Det meste af dette er vrøvl. Virkelig og sand tale kommer fra hjertet. Det inkorporerer sindet og inkorporerer BevidsthedsKroppen, men det kommer fra hjertet.

I ved, når I lytter til en eller anden der taler, så føler I at det er inspirerende hvis det kommer fra hjertet, for I kan føle den magnetiske effekt i jeres krop. I kan føle den kemiske effekt inde i kroppen når nogen taler fra deres hjerte. Men hvis det kommer fra deres hjerne? (latter da han gaber) Og de engagerer jer, de engagerer jer i en hjerne-til-hjerne ting, og de prøver at gøre jer mentale som de er, men for det meste går I derfra uden at forstå et ord af det der er blevet sagt, eller I føler en form for tovtrækning, eller at de stjæler jeres energi. Så, ja. Okay, frihed.

Et meget vigtigt spørgsmål

Mennesker søger frihed. I deres natur må alle besjælede englevæsener til sidst have frihed. I sidste instans. Spørgsmålet jeg i dag har til denne gruppe og til alle som lytter med… og dette er et meget vigtigt spørgsmål, fordi det har en masse at gøre med hvor Jorden er på vej hen, hvor denne planet er på vej hen herfra. Men det har en overvældende konsekvens for alle de nye Jorde som bliver konstrueret lige nu, som er under konstruktion, for der hvor Jorden er på vej hen, der går også alle de andre Jorde. Denne ene Jord kan på ingen måde tage imod eller være bolig for alle de englevæsener som vil have den menneskelige oplevelse. Og alle englevæsener bliver nødt til at gå gennem en menneskelig oplevelse på deres vej til opstigning. Dette er den… I ville sige, det er den letteste vej. Men den er ikke så enkel, men det er vejen til opstigning – at blive fuldkommen legemliggjort, at forblive i sig selv – så man ikke blot er et luftigt, gasagtigt stof i engleform, men man faktisk lever og oplever det. Engle kan faktisk ikke opleve. Det kan de faktisk ikke. De kan – hvordan kan det siges – de kan på en måde kun sanse ting. Men kun her på Jorden, og efterfølgende på de nye Jorde, kan I opleve liv.

Så spørgsmålet bliver – og det er en meget vigtigt spørgsmål – og jeg håber I har svaret, for jeg har det ikke! Er menneskene parate til frihed? I siger ja, men før… for intuitivt siger I, ”Vel, alle burde have retten til frihed,” og dette er måske sandt. Men jeg stillede spørgsmålet; er menneskene parate, lige nu, i denne æra, på dette tidspunkt – til frihed?
Så, føl ind til massebevidstheden igen et lille øjeblik. Føl ind til massebevidstheden. Er de parate til frihed? (nogle siger, ”Nej”)

Edith: Vel, det virker somom de må være det.

Adamus: Mikrofonen tak?

Linda: Med glæde.

Adamus: Ja, ked af det Edith, vi ønsker at alle i universet skal høre hvad du siger.

Edith: Det ser ud somom de har behov for at være parate til frihed.

Adamus: Måske, eller måske ikke.

Edith: Vel, det vil helt sikkert blive noget af et rod, hvis de ikke kan lære hvordan de skal håndtere frihed.

Adamus: God observation, men vi er ved et… Tobias ville kalde det et punkt af adskillelse på Jorden lige nu. Det er grunden til at I føler denne spænding. Det er derfor alting synes at virker så usikkert.
Så er menneskene parate – andre kommentarer? – Er menneskene parate til frihed? Og jeg taler ikke om jer, jeg tale om menneskeheden.

Joanne: Jeg tror det ikke. Jeg tror de kan lide at kontrollere. Jeg tror, at de ikke har lyst til at stole på sig selv, så de kigger altid efter en eller anden som skal fortælle dem hvad de skal gøre. De ønsker muligvis en anden form for frihed.

Adamus: Akkurat.

Joanne: For der hvor de befinder sig lige nu, som i Ægypten, disse ved at de ønsker noget andet.

Adamus: Akkurat.

Joanne: Og det er sådan de opfylder dette.

Adamus: Ah, en god pointe. De ved, at de ønsker noget. Vi vil bruge Ægypten som et eksempel, for jeg har levet der og jeg var på vej dertil. Men hvad vil de komme til at få? Hvad vil der ske i løbet af de næste par måneder? Og det er grunden til at vi taler om det i dag, for det vi gør her, er at vi åbner bevidstheden. Så Vince?

Vince: De vil komme til at få noget, men det vil bare være en anden form for kontrol såsom præstestyre.

Adamus: Ja. Så hvor meget af kagen vil de få, ved du det?

Vince: Det er op til dem.

Adamus: Det er op til dem. Men det er det jeg spørger om. Føl intuitivt ind til det. Hvad vil der komme til at ske?

Vince: Jeg tror de kommer til at få en oplevelse/erfaring… (megen latter fra Adamus og tilhørerne)

Adamus: Så næste måned kommer du herop! (mere latter) De vil.

Andre?  Hvad vil der komme til at ske… intuitivt, hvad vil der komme til at ske i Ægypten, og derfor også i mange andre lande? Vi taler om frihed. Så, ja?

Kerri: Jeg havde et svar, og derefter ændrede du spørgsmålet. Men jeg ville have sagt, at man har brug for at tage ansvar, og mange mennesker ønsker ikke gøre dette.

Adamus: Strålende… det fortjener en…

Kerri: Jeg ved at jeg er strålende, men tak.

Adamus: Du fortjener en Adamus præmie, helt sikkert.
Så spørgsmålet handler om frihed. Frihed som nu får en ny mening. Det handler om fuldstændig ansvar. Så - hvor mange mennesker er villige til at tage ansvar for deres eget liv? (tilhørerne siger, ”Ikke så mange”) Ikke så mange. Ikke mange. Hvor mange stoler på at myndighederne skal gøre arbejdet for dem, med andre ord, sikre at de har lige akkurat mad nok, lige akkurat nok veje at køre på, men et stort militær! Det er vigtigt! Dette var en joke‼ (latter) Men der er nogen som læser dette her lige nu, som faktisk tror det.

Så hvor mange er parate til at tage ansvar for deres eget helbred? For deres helbred!  Og spørgsmålet er, er I parate? Er I parate?  De fleste, ja, men der er stadig tvivl. Der er stadig tvivl, men hvad enten I går til en læge eller I gør det med Standard Teknologi, er det samme. I tager ansvar. Det er jeres krop. Det er jeres krop, men alligevel tror en masse mennesker ikke på det. Mange mennesker forlanger at nogen anden skal tage sig af det.

Ansvar betyder at, vel, at I holder op med at skyde skylden på jeres forældre. I uddanner jer selv. Et af problemerne med uddannelse lige nu, er at ansvaret bliver givet over til andre, og mennesker ved ikke længere hvordan de skal uddanne sig selv. Forældrene skyder skylden på skolerne, men forældrene burde se på sig selv og deres sønner og døtre.
Mennesker tager ikke ansvar for deres overflod. De bliver arrige på myndighederne og siger; ”Vi burde have mere brød.” Så gå ud og dyrk det og bag det, eller væn jer af med behovet for at blive nødt til at indtage mad, eller så meget mad.
Så, dette er et udmærket svar – ansvar. Det som optager mig er ansvaret for det som måske er det aller vigtigste af alt, og det er jeres ånd. Meget ofte bliver den overgivet til en præst eller en rabbiner eller en kirke eller et tempel. Den bliver givet over til en moske eller noget andet. Mennesker har glemt hvordan de kan tage ansvar for og føle deres egen ånd.

Og hvis nogen siger; ”Vel, Det står skrevet i denne her bog, så derfor må man følge det.” I ved, det er lettere, mere dovent, men det er ikke frihed. Så jeg er forbavset over at mennesker råber op om frihed. Ved de virkelig ikke, hvad de råber efter? Nej, Nej. Vil de bare have lidt mere brød? Vil de bare have lidt bedre betaling for deres arbejde og lidt mere frihed til at gøre disse menneskelige ting? Så absolut.
Så, jeg tager spørgsmålet op igen, fordi det er så stort, og det er dette som sker ud over hele verden.  Det sker i Kina. Det sker i Indien, i Mellemøsten og lige her, lige her, i hvad I ville kalder jeres mere udviklede lande. Men I kan knap kalde det et udviklet land længere, hvis mennesker stadig behøver at gå på arbejde, hvis de stadig bliver nødt til at hente deres indkomst ved at gå på arbejde til en foreskreven tid.

Så, mange af jer her er blevet arbejdsløse. Med andre ord, I har skabt jeres egne jobs. Nu er I frie. I arbejder hårdt, men det er jeres passion og jeres valg. Så længe denne struktur er der, er der faktisk ikke frihed. Og jeg siger dette, fordi… følg med i hvad det næste er der sker, i løbet af de næste par år. Denne bølge af frihed begynder at gå rundt over hele Jorden. Og den vil trænge ind i de områder som er temmelig åbenlyse – lande med diktatorer, lande med politisk kontrol. Derefter vil den skabe andre cirkler som går rundt om Jorden som et piskesmæld, og ind i lande som har overdreven og begrænset spirituel religionsoverbevisninger og mangel på sand religionsfrihed.

I ved hvordan det er. Og indtil for nylig, ja til og med nu, bliver I grinet af på grund af jeres overbevisninger, og der er stadig en underliggende frygt for at I kommer til at blive forfulgt på grund af dette, af jeres egen familie og venner, først og fremmest, måske fra myndighederne, og nogen vil måske banke på jeres dør en sen aften – og sige; ”Vi har fulgt jer, Vi har iagttaget jer. Kom med os.” Men det kommer for resten ikke til at ske - men det er en underliggende frygt.
 Derefter vil den fortsætte med at gå rundt i verden, roterende og roterende, dette råb om frihed, og det vil begynde at få mennesker til at tænke på, om de egentlig har frihed. Oh, det kommer til at sprede sig med stor hast. Det vil få mennesker til at begynde at kigge på deres job, og om de egentlig har frihed. De vil begynde at kigge på deres familier. De vil begynde at kigge på dem selv, deres aspekter. Det er måske noget af det vanskeligste. I har været der, men de fleste mennesker har mange liv igen, før de i det hele taget begynder at forstå frihed fra aspekterne, frihed af fortiden, frihed fra sig selv.

Så – tilbage til emnet. Så dette råb om frihed – nogle gange emotionelt, vildt, dramatisk råb om frihed – som nu finder sted, roterer og rotere og roterer rundt i verden. Og hvad sker der så? Mennesker indser hvad frihed i virkeligheden betyder.
Vel, Nu ved I hvordan det er at have en bevægelse der roterer én vej og så opstår der pludseligt en roterende bevægelse den anden vej; og disse to begynder at kollidere med hinanden. Nu har I fået lidt energi. Nu har I fået energi. Resten af verden har problemer - men I har energi. (latter) Og det er blot energi. Og, med Cauldres samtykke, skal jeg fortælle en lille historie. Han er ikke enig i det, men jeg fortæller den alligevel. (latter)

Så - midt i al denne bekymring omkring Ægypten, at tage en stor gruppe dertil, og naturligvis forpligtelserne og alt det der, ansvaret for en stor gruppe, problemerne om penge og alt dette, gik Cauldre ind i en, åh, lad os kalde det bekymring eller hyper-uro. Havde svært ved at trække vejret. Og nu begyndte han faktisk at dele op i krop og sind og alle de andre dele og var i stort kaos. Mange af jer kan relatere til dette, når det gælder omstændighederne i jeres liv.
Og som mange af jer, glemte han. Han glemte det grundlæggende – at tage en dyb indånding. Det er svært at gøre når man er hyper-urolig, men det er vigtigt at gøre det. Det er faktisk her I skal gøre det. Det er her I burde synge lidt. Hvor I skulle lave lyde og lade disse energier flyde gennem jer. De er fastlåste. Det er derfor I er urolige. I må SLIPPE DEM UD, (taler med høj røst) I må ÅBNE OP FOR DEM. Det er svært at gøre det, når I er i panik og skræk og frygt. Men det er her, det er en god tid at gøre det.

Og så glemte Cauldre at det blot var energi. Indånd det! Det er den sidste ting I har lyst til at gøre, når I befinder jer midt i kaos og traume og depression eller noget andet i den retning. Indånd det! Sug det ind!
Så jeg måtte klapse blidt til Cauldre, (latter da han klapser en af tilhørerne) og sige, ”Indånd det!” For der er en automatisk respons – I prøver at skubbe det væk. I prøver enten at ignorere det eller slippe af med det, eller noget sådan. Men, nej, ånd det ind. Og ja, det gør ondt lige først. Det er emotionelt, fysisk smertefuldt i det øjeblik. Det sidste I ville gøre er faktisk at indånde det, men det er den bedste ting. I suger det ind. I indånder det. Jae, alt dette kaos og alt traumet i Ægypten, I indånder det. Det betyder ikke at I anerkender eller accepterer det. Det betyder blot at I forstår, at det bare er energi. Blot er energi.

Så I ånder det ind – åh, det er en god ting at gøre med alle ting – derved giver I slip. I indser at I forvandler det. I behøver ikke tænke på det. I forstår nu, at energi vil komme til at tjene jer; og det er lige nøjagtig det som kommer til at ske i dette tilfælde.
Så, kære Shaumbra, I har al denne uro, al denne rotering. Der er mennesker som forlanger frihed, men når de begynder at få den – går udover, bare lidt mere i lønningsposen og lidt mere mad, eller går udover blot de mest grundliggende menneskelig behov – hvad sker der da? Og I ved – og jeg stiller jer spørgsmålet, for hver og en af jer, har mødt det – hvad sker der, når I pludselig kan se frem til suverænitet? Når I pludselig forstår, at I også er Gud, når I forstår at jeres valg bliver virkelighed, hvad sker der da? I får noget galt i halsen! I er ved at kvæles! Det er i retning af, ”Jeg ville ikke have meget frihed. (latter) Jeg ønskede bare at livet skal blive lidt lettere.”

Nej, og vær venlig at huske dette. Frihed er et alt eller intet forslag, absolut. For der er ingen delvis frihed. Så er det stadig fangenskab og begrænsning. Det er kun når I er fuldkomne frie, at I er frie. Og dette, mine kære venner, er hvad I vil komme til at møde på Jorden.
De væsener som ønsker lidt frihed, og som bliver voldelige på grund af dette, eller er villige til at gøre hvad som helst – brænde sig selv, eller hvad det nu end er – men størstedelen af mennesker vil have lidt frihed… De vil have frihed til at gå til stemmeurnerne og vælge den person de ønsker. De ønsker frihed til at vælge deres arbejde. De ønsker frihed overfor rudimentære ting. Men sand frihed, sjælens frihed, frihed som overgår alt – døden, livet, alt – de fleste mennesker er desværre ikke parate til dette. De fleste mennesker kommer til at kollidere med sig selv, når det kommer dertil. Og det der så sker, er at der er en naturlig tendens til at gå tilbage, eller prøve at gå tilbage, som I alle kender til, som I alle har oplevet.

Derefter prøver de at manipulere lidt frihed her og lidt frihed der, lidt kontrol her, og de mister grebet og går tilbage til kontrol, enten det nu gælder myndigheder eller religioner. Og det er meget sandsynligt når det gælder nogle af de lande som går gennem dette dilemma lige nu. De kommer højst sandsynlig til at erstatte en form for kontrol med en anden. Og de kommer til at blive – hvad er ordet? Der vil blive givet lidt cirkus og brød – for at få dem til at føle sig lidt bedre tilpas, lidt fodbold, lidt øl – og de tror de har frihed.

Men noget i deres sjæl godtager det ikke. Det menneskelige aspekt er midlertidig pacificeret, men noget i deres sjæl godtager det ikke. Og nu bliver de om muligt endnu mere frustrerede, mere deprimerede og endnu mere fortabte når det drejer sig om hvad udtrykket ”frihed” betyder. Og hvad gør de så? De omgiver sig bare med lag af hypnose. De bedrager sig selv og siger; ”Det bliver måske bedre i morgen,” eller ”Det bliver måske bedre for mine børn.” Det er Makyo. Det er Makyo.

Nye potentialer for frihed

Så, Kære venner, jeg bringer dette på bane, fordi hver eneste af jer har stødt på det, og jeg vil sige noget til jer om et øjeblik. I har potentiale til at skabe en utrolig indflydelse, når det drejer sig om frihed, i form af andre potentialer som mange mennesker i verden ikke ser lige nu. I er dem som har udforsket dette inde i jer selv. I er dem som lærer hvordan man virkelig kan blive frie, og gennem jeres bevidsthed kan I sende det ud til disse lande, til disse mennesker. I kan hjælpe dem til at få en større forståelse for hvad frihed faktisk er, så energierne ikke behøver at cirkle frem og tilbage. De behøver ikke at kollidere. De behøver ikke pludselig at blive blokeret, når det drejer sig om hvad sand frihed faktisk er.

Dette er ikke religiøst. Det er ikke engang spirituelt. Men det handler om hvad der er sand frihed for sjælen? Og når I tænker på dette, når vi tænker på dette her i en gruppe, lægger vi et nyt potentiale ud. Vi prøver ikke på at tvinge noget menneske eller land til at tro hverken på det ene eller det andet. Men lige nøjagtig nu kan vi bruge øjeblikket og faktisk ekspandere potentialet om sand frihed ud, for dem som vælger det, og for dem som er villige til at gå dertil, kan det blive deres virkelighed.
Jeg beder jer om at føle ind til jeres egen frihed, hvad I har lært, jeres egen vej til forløsning. Oh, og I har frigivet og frigivet og frigivet. Alle lag som hjælper jer til at nå til frihed.
Gå tilbage til massebevidsthed hvor I var før.

(pause)

Indånd jeres visdom omkring frihed.

(lang pause)

Tillad jer selv at dele det som kommer fra jeres hjerte når det gælder frihed. Sand frihed.

(pause)

Suverænitet,,,

(pause)

Ingen kontrol…

(pause)

Ånd ind i det.

Ånd på ind.

(pause)

Jeg kan høre jeres hoveder kværne afsted lige nu – siger til jer selv, ”Jeg ved ikke noget som helst om frihed. Se på mit liv.” Åh jo, I kender frihed. Frihed kommer fra et meget dybt sted i jeres indre.

(pause)

Så lad os tage en dyb indånding. I, mine kære venner, skaber nogle, uden fortilfælde, potentialer. Nu er det op til de andre. Nu er det op til dem, hvad de vælger? Hvilken retning tager de?

Vores egen frihed

Så lad os lade denne energi udvide sig. Giv slip på den. Der er intet behov for at kontrollere den. Lad os tale lidt om jeres frihed. Jeres frihed.
Som jeg sagde, så er frihed alt eller ingenting, men I tager en rejse mod den eller ind i den. Lad os tage et kig på nogle af de ting i jeres liv som måske ikke er så frie, eller ting som holder jer tilbage fra at være frie. Linda, vil du tage mikrofonen?

Linda: Med glæde.

Adamus: Hvad holder jer tilbage fra at være frie?

Jane: Problemer med kroppen, helbredet.

Adamus: Problemer med kroppen. Ja, kroppen. Absolut, og det er et som er meget vanskeligt og udfordrende – men nej. Så længe I fortsætter med at tro på at jeres krop og jeres sind og jeres ånd er adskilte, vil I muligvis have problemer med kroppen. Du er en BevidsthedsKrop. Du er integreret. Din BevidsthedsKrop er mit ord for sjæl. Det er altsammen dig. Men når kroppen er adskilt og ånden er adskilt og sindet, vil der være problemer, fordi de – disse dele af dig – ønsker frihed. Jeres krop ønsker så desperat frihed – ikke blot din – men kroppen ønsker frihed. Den er blevet kontrolleret, den er blevet manipuleret, den er ikke blevet anerkendt – den har været underkendt – den er blevet misbrugt, den er blevet traumatiseret på alle mulige måder. Den vil have frihed til at udtrykke.

Den vil helbrede sig selv, men I lader den ikke gøre det. Den vil gå gennem processen med DNA’et som ændrer sig selv, og den ændrer sig selv magnetisk og kemisk. DNA’et ændrer sig selv til flere strenge, og det ændrer den måde den integrerer krop, sind og ånd til en BevidsthedsKrop på, og den måde den forbinder sig til Jorden og andre ting.
Men I lader ikke kroppen gøre hvad den ved, den kan gøre. I går på disse diæter, uh ha. I lytter ikke. Jeres krop ønsker virkelig at helbrede sig selv. Hvornår vil I given den frihed til at gøre det? Godt. Okay. Kroppen. Ja?

Christy: Tillid eller mangel på tillid.

Adamus: Mangel på tillid. Ja, mangel på tillid vil helt klart kvæle frihed. Så absolut. Næste?

Marty: Laster. Vi tror vi har frihed til at vælge det selv og give det en lille pause fra det, men…

Adamus: Laster.  Det er interessant. Og laster får dig til at tro, at du ikke er fri. Men hvad er laster? Giv mig et par eksempler på hvad en last er. Hvad er dine laster?

Marty: Åh, hvis man ønsker at flygte ved hjælp af stoffer eller hvis man prøver at flygte fra, du ved, virkeligheden i dagligdagen.

Adamus: Ja. Laster – rygning, sprut, stof, sex.

Marty: Helt sikkert. Uh ha.

Adamus: Nydelse.

Marty: Lige netop, ja. (latter)

Adamus: Meget godt.

Marty: Og faktisk så undertrykker dette friheden.

Adamus: Mad. Vi kunne skrive en lang liste. Det er meget, meget enkelt, men dette er en gammel programmering. Vi har talt om det før, men i Atlantis blev det opdaget, at man faktisk kunne få nogen til at arbejde hård og længe ved at programmere dem med lidt nydelse. Så der blev lavet et energetisk center der… (Adamus peger på sine nedre regioner, derefter ler han og står op på en stol så tilhørerne bedre kan se) Det blev på en måde energetisk, mekanisk og fysisk implanteret der. Og eliten i Atlantis brugte det til at få mennesker til at arbejde hårdt og længe, for ved dagens slutning fik de foræret lidt fornøjelse, lidt nydelse.

Så dette nydelsescenter er der fortsat, indtil I befrier jer selv fra det. Og I vil komme til at adlyde, I kommer til at følge reglerne, arbejde hårdt, og gøre alt muligt, hvis I bare får lidt nydelse nu og da. Og derefter går noget meget skævt og I tror I er et dårligt menneske, at I har laster, at I ikke har styrke og selvkontrol. Det blev designet på denne måde, for at få jer til at føle dårligt om jer selv over at I havde disse laster.

Der er findes ingen laster. I er ikke afhængige af noget som helst. Tro mig. Og jeg ved, at nogle af jer vil argumentere med mig omkring det - det vil jeg ikke – men I tror I kan blive afhængig af tobak. Det kan I ikke. Det kan I ikke.

Linda: Ha! (latter)

Adamus: Absolut ikke! Og alkohol, det er triggere, udløsere, som begyndte lige der, og så går det til hjernen, og derefter siger I, ”Jeg er afhængig, derfor har jeg laster, derfor må jeg fortsætte med at lide til jeg bliver stærkere eller bedre. Jeg har behov for at gå ud og finde en eller anden frelser eller messias. Hvordan kan jeg på nogen måde være Gud også, når jeg ryger cigaretter?”
Kom over det, overvind det. Jeg har kendt en masse virkelig fulde Opstegne Mestre. (latter) Men I plager jer selv med denne skyldfølelse; ”Der er noget galt. Jeg er pervers,” - ikke jeg, men jer! ”Jeg er pervers. Jeg spiser for meget. Jeg spiser for lidt.” Alt dette var altsammen en del af programmeringen, derfor er I ikke frie, derfor går I ind i dette. I godtager alt dette bras, men det er så let at give slip på det.
Men spørgsmålet er, er I parate? Er I parate til jeres egen frihed? Jeg spurgte jer om Jorden før, men i virkeligheden spurgte jeg måske jer. Er I parate?

Hvad er det som hindrer jer i at være frie? Det skal jeg fortælle jer. Aspekter. Oh, disse små – nu taler jeg om dette, som vi beskriver som de grå eller de mørke aspekter, de adskilte – disse små kravl! De er ligesom kakerlakker. De er som skadedyr, og de har let ved at skjule sig. De kan overleve jeres død, og de kommer tilbage. De er som kakerlakker der overlever en atomkatastrofe. De er der fortsat. Når verden ophører, vil den blive overtaget af kakerlakker. Jeres aspekter er, på mange måder, jeres kakerlakker. (latter) de adskilte. De hindrer jer i at blive frie. De manipulerer jer. De putter disse små ord ind i jeres hoved. De fortæller jer, at I ikke er værdige.

I lader dem gøre det. I lader dem faktisk slippe afsted med mord, fordi I har opgivet jeres frihed og jeres frie vilje. Bevidsthed, ubevidst giver i det væk. Og hvis I ikke giver det væk til en eller anden kirke eller regering, giver I det væk til jeres aspekter. I giver det væk!
Så jeg spørger jer, er I parate til at være frie? (tilhørerne råber, ”Ja!”)

Sart: De lyver alle sammen overfor dig! (megen latter fra Adamus og tilhørerne)

Adamus: Hold op med at kanalisere kanalen! Det er så forvirrende. (latter) Hvem var der først?
I siger det. I siger det, men da jeg før bad jer om at se og gå ind i massebevidstheden, så I på en måde ind i jer selv. Og jeg puffer lidt til jer i dag. Håber jeg. Jeg håber jeg får jer til at føle jer ukomfortable. Jeg håber ikke at I kigger på uret eller lader somom I sover lige nu, for dette er vigtigt – for jer, for verden. Måske giver den ikke en døjt for det, men her er grunden til at vi taler om det – fordi I har bedt om det. I har skreget efter det. I har ønsket viden om jeres frihed, hvad stopper jer, hvad står i vejen.

Jeres mangel på frihed er nogen af de gamle overbevisninger, men de har stort set enten opløst sig selv eller blevet revet væk. Meget af mangelen på frihed, er fortsat jeres mangel på tillid til jer selv. Vi talte om Ahmyo, men forstår I virkelig hvad Ahmyo er? Måske der (peger på hovedet), men er her, (hjertet) - er I parate til Ahmyo? Nej. Nej. I nærmer jer, men når jeg siger Ahmyo, så er det fuldstændig tillid til jer selv, at I ikke længere bekymrer jer for kroppen. I tillader kroppen at helbrede sig selv. I bekymrer jer ikke om at I forsøger at tænke jer gennem alting.

Jeg vil fejre dette med jer, jeg vil danse og drikke med jer til den lyse morgen, når I holder op med at tænke. Og det lyder som helligbrøde når jeg siger, ”Hold op med at tænke,” – for I siger, ”Det er alt jeg har. Hvis jeg holder op med at tænke, hvad vil der så ske? Djævelen tager over!” Oh, jeg elsker dette, ”djævelen”. Så I må være årvågne. I må altid tænke. Dette er ikke jeres hjerte! Det er jeres hjerne. Aspekterne har infiltreret hjernen. De bruger hjernen, og således gør massebevidstheden og således gør alle de andre hypnotiske makyo der ude – de anvender hjernen.
Når I virkelig holder op med at tænke, vil I blive frie.

Og jeg ved, at det er lidt drøjt, for jeres hjerne forsøger at sige, ”Vel, hvordan kan jeg holde op med at tænke?” Vel, det er tydeligvis jeres sind. (latter) Jeg ønsker at I bliver ved med at tænke. Den gør hvad som helst for at få jer til at fortsætte at tænke. Men når I holder op med at tænke, kommer I tilbage til Bevidsthedskroppen, jeres sjæl, når I har så meget tillid til jer selv. Og det har I ikke endnu, - så I er ikke frie. I kommer dertil. Og hvis jeg kunne gøre noget her i min tid sammen med jer, så er det at irritere jer og opmuntre jer, bruge humoren og hvad der måtte kræves, for at få jer til at have tillid til jer selv og blive frie.
Hvorfor? Fordi I har bedt om det. Hvis ikke, ville jeg ikke tage mig af det. I ønsker det så meget, men når jeg fortæller jer, hvad frihed er og hvad der hindrer jer i det, så bliver nogle af jer ophidsede, og stakkels Cauldre og Linda får alle disse e-mails.

Jer versus Jeres Sjæl

Så, kære Shaumbra, vi har endnu et problem med jeres frihed. I er på kant med jeres sjæl. I er på kant med jeres sjæl. Jeres sjæl ønsker frihed, men det vil I ikke. Ønsket om personlig frihed for jer selv kommer fra jeres sjæl. Det kommer ikke fra jeres hjerne. Det menneskelige aspekt er så vant til mangel på frihed, at det faktisk har accepteret det, men jeres sjæl skriger efter det. Alt hvad der er jer, Bevidsthedskroppen, jeres hjerte, hvad så end I ønsker at kalde det, ønsker frihed.
Og I tilbageholder det, så den bliver oprevet. I holder jeres sjæl tilbage fra at få frihed. I er en del af jeres sjæl, men I lader den ikke få sin frihed. Kan I forestille jer hvor oprevet jeres sjæl er? I holder jeres sjæl tilbage, for I befinder jer i den menneskelige tilstand, mangler frihed, og faktisk accepterer I mangelen på frihed.

På den anden side, klandrer I jeres sjæl, indirekte, for jer mangel på frihed. I klandrer jeres sjæl. Det ved jeg, for jeg hører at I siger, ”Vel, der må være en slags guddommelig plan. Der må være en overherre for mit menneskelige selv, som kaldes min sjæl, som manipulere tingene og dirigerer ting som jeg ikke har nogen indflydelse på. Så derfor er sjælen et kontrollerende væsen, og en dag kommer jeg til at møde den og måske genforbindes med den, men hvad er det denne mokke af en sjæl gør mod mig!  Sjælen burde have nedskrevet, hvad der ville ske i mit liv. Sjælen burde have forhindret at disse elendige ting sker for mig, denne, min irriterende sjæl.” Og det bliver blot endnu en undskyldning for ikke at have frihed. I skyder på sjælen, og sjælen bliver arrig på jer. Dette er ingen god situation. (latter)

Det er en konflikt, kære venner, og jeg er glad for at I kan le af det. I må være i stand til at le af det. Men det er faktisk sandt. Det er meget, meget sandt. I har en igangværende kamp med jeres sjæl. I klandrer den. Den klandrer jer. Så hvad skal vi gøre? Hvad er svaret?
Jeg vil fortælle jer hvad svaret har været op til nu, og jeg vil puffe lidt til jer med dette. Jeg vil puffe til jer, for at få jer til at gå endnu længere og frem til nu-svaret. Svaret har været, ”Jeg går bare tilbage til de menneskelige måder og så ser jeg hvad der sker. Jeg ser hvad der sker i morgen. Måske jeg pludselig vågner op og så er min sjæl og jeg venner igen…” Det har I prøvet i mange, mange liv. Det fungerer bare ikke så godt.
Så, hvad kommer der til at ske? Ja.

Patricia: Sætte sjælen til at lede.

Adamus: Sætte sjælen til at lede.

Linda: Er det alt? (latter, nogen siger ”den godtager jeg!”)

Adamus: Jae, men hvorfor lader vi ikke Jesus tage ledelsen! (tilhørerne stønner) Hvorfor lader vi ikke Gud tage ledelsen? (mere sukken) Hvorfor lader vi ikke… jeg skal sige jer noget. Lad os fornægte…

Patricia: Tage ledelsen selv…

Adamus: Ah, tage ledelsen selv! Fordi I er jeres sjæl, og dette er svaret i forenklet form. I er jeres sjæl; I tror blot ikke at I er. I har adskilt den ligesom I har adskilt jeres krop og jeres sind og jeres ånd. I sætter jeres ånd, jeres sjæl til side et andet sted, og I har godtaget alle disse historier om evighed og himmel. Og endskønt I er kloge og vise nok, så går I stadig tilbage til dette.  I har stadig dette lille nagende religiøse aspekt som taler om evighed. I prøver på at få en god plads i himlen. (latter) Så længe der er adskillelse mellem krop/sind/ånd/gnost/alt andet, så længe der er adskillelse mellem det menneskelige selv og aspekterne, kommer de til at være i denne form for konflikt, og til tider endog i krig med hinanden.

I det øjeblik I forstår at det er jer selv, at I er jeres sjæl – det er ret skræmmende, ikke? I ønsker at den skal være noget større. I ønsker at den skal være noget stort og magisk. I ønsker faktisk at den skal være en eller anden form for overherre. I ønsker at den skal være dette store, storslåede væsen med store vinger som kan se gennem mure og vægge og læse sindet og fortælle om fremtiden og alt dette. Sådan er det ikke. Jae, der er trist. (latter) Og I siger; ”Vel, hvorfor i helvede foretager vi os så alt dette!” Fordi sindet belejligt har manipuleret det sådan, at sjælen er gjort til noget temmelig stort og kompliceret, For ser I, dette er hvad sindet kan lide. Sindet kan lide stort. Det kan lide kompliceret. Det får det til at føle sig vigtig. Men underliggende skriger sindet efter frihed. Det kan ikke længere takle det. Og det er godt.

Der er så meget energi på Jorden lige nu, der sker så meget. Og sindet bliver overbelastet, og skriger ud efter sin egen måde. Jeg slås gerne med jer når det drejer sig om dette, men det skriger ud. Det vil have frihed. Men for sindet er frihed forbundet med død, men, det er faktisk ikke sådan. Sindet integreres.  Det smelter sammen med kroppen, sjælen, ånden, hvad det nu måtte være, og det bliver sit eget. Jeres suverænitet. Jeres frihed. Jer. Dig.

Så kære venner, det er tid til at tale med jer selv. Tale med jer selv som krop/sind/ånd. Alle dele af jer vil have sin frihed. Alle dele af jer vil at integrationen skal ske. Der er ikke nogen del længere som vil kontrollere en anden del. Der er faktisk ingen del som vil have denne adskillelse længere, og det er tydeligt, at det begynder lige nøjagtig her. Det begynder ikke med overherre sjælen, fordi det befinder sig lige her.
Det begynder i dette øjeblik, ved at I tillade jer selv denne integration, denne suverænitet, dette at blive jeres egen.
Jeg vil bede jer om at føle ind til jeres personlige frihed et lille øjeblik…

(pause)

Hvordan I bevæger jer udover de gamle koncepter af krop, sind, ånd, gnost…

(pause)

Frihed er jeres fødselsret, det er jeres sjæls ret og jeres menneskelige ret, og mens al denne opstand omkring frihed sker i hele verden, og i selve Gaia, spørger jeg jer; er I parate? Tænk ikke på det, til en forandring. Tænk ikke på det, blot føl ind til det.

(pause)

Udover Makyo.

(pause)

Det er - Jeg Er. Det er - Jeg Er.

(pause)

Lad os tage en dyb indånding…

Sand frihed

Af naturen, I jeres væsens natur, er I frie. Det er bare blevet en anelse forvrænget, lidt fanget. Min største glæde er at arbejde med mennesker som prøver at sætte sig selv fri, for som I måske har hørt, var jeg selv fanget i mit eget krystalfængsel i 100.000 år. Det er sandt. Og hvis I ikke har hørt historien, fortæller jeg den med glæde igen. (latter)
Men kære venner, det er min glæde, og jeg kan fornemme det når mennesker, individer ønsker at være frie. Og jeg kan sanse det, når de har fået nok af den gamle måde, men også deres frygt og tvivl på sand frihed. Og det som almindeligvis sker, er at de tage en middel- eller neutral stilling. De tillader sig selv at fortsætte med at føle ønsket om frihed, men de vil faktisk ikke lade det ske. De vågner faktisk op hver dag og tror at de måske vil få en opdagelse af frihed i deres liv, men de følger en Vej som giver dem tilfældig eller faktisk meningsløs frihed.

Det vi taler om her - er sand frihed, sand suverænitet. Det betyder at opgiver nogle ting. Og det betyder at tingene tydeligvis vil ændre sig. Det betyder at jeres menneskelighed, lige så meget som den ønsker sin frihed, begynder at skrige efter og ønsker at vide hvorfor bestemte ting sker. Men når I indånder, indser I, at det altsammen er blevet skabt af jer. Det er altsammen en del af en proces af virkelig at være frie – hvis I ønsker frihed.
Jeg stiller fortsat spørgsmål vedrørende Jorden, om menneskene generelt, størsteparten af dem, vil have frihed. Jeg ved det ikke. Jeg tror de ønsker mere nydelse. Jeg tror at de ønsker lidt mere komfort. Og jeg tror at de ønsker lidt mere accept. Men frihed? Jeg ved det ikke.

I, kære Shaumbra, er desperate efter frihed, desperate efter det. I har ledt efter det i mange livstider, men I bliver ved med at gemme nogle af de gamle blokeringer – aspekter, tænker på om I virkelig er parate til ansvaret, og tænker på, om I virkelig har tillid og stoler på jer selv. Alle historiske beviser peger i retning af, at I ikke kan stole på jer selv. Al den gamle programmering, den gamle baggrund og erfaring siger; ”Hver gang jeg gør dette bliver jeg snydt”.
Så hvad sker der? I begiver jer ud, I prøver hvad I tror, er noget nyt eller anderledes og I falder tilbage i de samme mønstre. Og derefter siger dele af jer; ”Se bare, det kunne jeg godt have fortalt dig.” Jeres aspekter kender disse ord temmelig godt – ”Se bare, det kunne jeg have fortalt dig. Du forkludrede det igen.”
Men kære Shaumbra, når I nu sidder her som fuldkomne væsener, som sjælevæsener, som Gud, kan I træffe dette valg om frihed, hvis I vil. Eller I kan vente. Vi kan tale om det i næste liv!

Hvor starter man

Hvis I vil begynde at opleve lidt frihed, så er der praktiske ting I kan gøre fra nu af og til næste møde. Arbejd med noget af det enkleste at blive fri af – det er meget enkelt, barneleg – tid. Tid. I er fastlåst i tid, I bruger tid på Jorden, og I tror at et minut er et minut. I tror at det hvirvles op i løbet af en fastsat energibølge. Det gør det ikke.
Tid er en illusion, men et storslået redskab. Tid er en fantastisk ting, hvis I er her på Jorden. Tid er en fantastisk ting, hvis I prøver at koordinere med andre mennesker. Tid er en fantastisk ting selv indenfor jeres biologi, op til et punkt. Men det er også et fængsel. Det forhindrer jer også fra frihed. I bliver tids centrerede. Alt går på tid. Sindet elsker tid fordi det er organiseret. Det er meget systematisk. Det befinder sig i et mønster.

I kan begynder med jeres sande frihed ved at gå udover tid. Og for resten, dette er et tilfælde, hvor I faktisk kan have redskabet af tid, men I kan overskride det. Det vil komme til at være der i lang tid, (latter) mennesker bruger det stadig, men lad os sige at I har et kæmpe projekt, en stor bestilling, og I kigger på tiden og siger, ”Jeg kan på ingen måde blive færdig med dette.” Jo, I kan. I kan sætte jer udover tid. I glemmer tid. I glemmer denne systematiske udrulning eller optrævling af energi. I går ud af denne tidslomme, og I går ind i, vel det er ikke tid, men det er en endeløs tilstand, en åben tilstand, og I vil blive forbavset over hvad I kan begynde at skabe.

Hvis I bliver forsinket til en aftale, sæt jer udover tid. Men venligst, misforstå ikke dette. I manipulerer ikke tid. Det er manipulering. I sætter jer udover tid. I sætter jer selv fri af tid. Åh, det vil få en enorm påvirkning af jeres krop. jeres sind, jeres ånd, jeres Bevidsthedskrop, pludselig at forstå at I er frie. Det vil sætte et nyt mønster eller en ny… ikke mønster, Cauldre, men det vil sætte en ny energetisk dynamik inde i jer op, som siger, ”Jeg kan være fri.” Tid er faktisk én af det enkleste ting I kan gøre, for at få jeres egen frihed tilbage.

Så hvad gør I? Vel, hvis I befinder jer i noget som går på tid, så tag en dyb indånding og træf et valg herfra (hjertet) for at blive tidløse - og I kigger ikke på uret. I prøver ikke på at ekspandere eller trække tiden sammen. Det er manipulering. I sætter jer udover (hinsides) tid.
Jeg foreslår at I arbejder med dette, at I leger med det, eksperimenterer med dette den næste måned. Det vil give jer en forsmag på frihed.
Så, kære Shaumbra, lad os tage en dyb indånding…

Vi har lavet en masse arbejde i dag. Jeres Bevidsthedskrop kommer til at føle effekten af dette i aften og i morgen. Vi har lavet en masse arbejde. Vi har været rundt omkring i verden flere gange. Vi har åbnet potentialer. Vi har talt om frihed, og vi bragte den hjem igen til jer – jeres egen frihed, jeres eget selv.
Så, kære Shaumbra, det har været endnu et engageret møde, endnu en aktiv måned, og der kommer mange flere. Og mens alt dette foregår ude i verden, enten det er i Ægypten eller i jeres egne hjerter, så bare tag en dyb indånding. Lad vær med at bekymre jer om det.

 Som en eller anden sagde, ”Slap af ind i jeres opstigning”. Nyd livet. Og den største gave I kan give til andre, er at nyde jeres liv.
Tag en dyb indånding og husk at alt er godt i al skabelse.

Jeg Er det Jeg Er, Adamus, i glædesfyldt tjeneste for jer.

Og således er det.

- - - -
Dansk oversættelse af Ninna Tune - www.shaumbra.dk

 

 


 

 

 

 


Copyright © 2004 - 2009 www.crystalflame.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Er der indhold på dette websted som andre har copyright på, bedes de kontakte webmaster