Velkommen til den Nye Energi med Kanaliseringer af Geoffrey Hoppe som kanaliserer energien af ADAMUS af St. Germain.

SHAUMBRA MATERIALET

Næste-Serien

Shoud 3 – ”Ahmyo” – med Adamus, kanaliseret af Geoffrey Hoppe

Præsenteret ved Crimson Circle

2. Oktober 2010

Jeg er den jeg Er, Adamus af Suveræn Domæne. Velkommen til vores møde kære Shaumbra - og jeg har ingen undskyldning for ændring af tidsplanen. (Adamus præsenterer denne meddelelse før den sædvanlige introduktionsdel med Geoff og Linda) Jeg tror, at vi i vores seneste Shoud talte om at ”forvente det uforventede.” (latter) Tusind tak! (han snupper en eller andens skærf)
Forvent ændring og overraskelse. Men faktisk er der i dag en meget begrundet årsdag. Der foregår en masse rundt om i verden, hvis I ellers har bemærket det. Selvom I ikke læser aviser længere, selv om I ikke holder jer orienteret i tv nyhederne, så vil I absolut føle det.

Spænding, stress, modstand, drama – oh, og det er blot jeres liv. (latter) Resten af verden gennemgår ekstreme ændringer. Og i den forbindelse - jeg har en aftale meget snart, så jeg ønskede at indkalde til dette møde tidligere, så jeg kunne nå begge. Måske afhængig af hvordan tingene udvikler sig. I har alle læst om det i aviserne eller hørt det i nyhederne, hvis I gør dette… eller I har hørt om det senere. Jeg har en meget presserende aftale om… (Han tager en dyb indånding) Store ændringer finder sted.
Så jeg sammenkaldte til dette møde noget tidligere. Oh, disse dias kan vente. Og er der i egentlig nogen der virkelig ønsker at se dem? (nogle få af tilhørerne responderer på dette)

Linda: Ja!

Adamus: Ja, absolut. (latter)

Linda: Ja

Adamus: Og når vi taler om dette, oh, denne verden ændrer sig med sådan en fart, og det er en god ting. Det er en god ting. I har bedt om dette for længe, længe siden. I livstider hvor I har sagt, ”Jeg ønsker ændring.” Livstider hvor I har arbejdet med at tilrettelægge ændringerne i verden som finder sted lige nu.

(en eller anden kommer ind i rummet) Fik du ikke meddelelsen, Leende Bjørn? E-mailen – den himmelske E-mail – ”Vi starter tidligere i dag?” Skynd dig. Brug toilettet og kom tilbage her til. (latter)
Der er to meget dynamiske hændelser. Smukke sko. (henvendt til en af tilhørerne) Nydelige sko. Hvis blot Cauldre ville lære at klæde sig som noget andet end en østrigsk cowboy. (masser af latter)

Grupper og dynamik på Jorden

Så – to store ændringer foregår i verden lige nu som faktisk influerer på alting. For det første, der er en gruppe af mennesker, også forsamlet i regeringer, forretninger og steder med indflydelse og magt, som tror at menneskene ikke kan tage vare på sig selv, at det gennemsnitlige menneske ikke kan gøres ansvarlig for sine egne tanker eller handlinger eller bedrifter. De tror at menneskene har brug for en form for vejledning fra regeringerne, fra kirkerne, fra andre ting. De tror ikke på at menneskene af natur er intelligente, gode og hæderlige mennesker. De tror at menneskeheden stadig befinder sig i sin egen form for mørk tidsalder. De tror at mennesker som hvis de blev overladt til sig selv, vil ødelægge denne Jord gennem krig, gennem forurening, korruption.

Shaumbra, er I en del af denne gruppe? (tilhørerne responderer i forening, ”Nej!”) Nej, nej, nej. Faktisk kommer dette til at blive en interessant oplevelse i løbet af de næste par år, fordi denne gruppe som tror – som helt oprigtigt tror – at mennesker ikke kan tage ansvar for sig selv. De kan ikke gives magt eller penge eller valg eller noget i den retning. Der er denne gruppe som tror at menneskene bliver nødt til at få fortalt hvad de skal gøre.

De gør det under banneret af Gud, af landet, familien, og de tror i bund og grund ikke, Diane, at de også er Gud. De tror på, at uden love og regler og reguleringer vil de udslette sig selv. Og de tror faktisk at de gør jer en tjeneste.
Der er en anden gruppe af mennesker på Jorden som giver pokker i det alt sammen. (nogle griner meget højt) Tak for det. Jeg vil kigge efter jer når jeg har brug for lidt latter. (latter) Og der er en gruppe af mennesker som jeg som ved, som i sandhed tror på at mennesker af natur, er gode, der stadig arbejder med problemer og karma, stadig er tiltrukket eller er afhængig af drama, men givet det sande klare valg, guddommelig vilje i deres liv, så vil de lejlighedsvis løfte sig. Oh, de vil muligvis gå gennem kaos. De vil muligvis gå gennem kriser for at komme dertil, men i sidste ende vil de tage den beslutning som er bedst for dem, og at det som er bedst for dem, i sidste instans også er bedst for verden.

Så I har denne interessant dynamik som finder sted. Der er meget passionerede mennesker, i særdeleshed passionerede, når det drejer sig om at tro at mennesker stadig har behov for at blive kontrolleret, tror at mennesker vil komme til at ødelægge miljøet, ødelægge økonomien, ødelægge alting omkring dem. De kæmper hårdt, kæmper meget hårdt, for kontrol – kontrol af jeres liv – men de gør det, tror de, ud fra et godt synspunkt.
I kan se det i dynamikken, I kan se det indenfor politik og i særdeleshed religion. Hvilken religion i dag – i sandhed, hvilken religion i dag – tror på at I også er Gud? Tror på at I kan klare denne enorme mængde af energi som kommer ind, at I kan håndtere valgene i jeres liv, kan klare jer selv? Og vi ved, Kerri, at I kan. At I kan.

Lad og tage en dyb indånding med dette…

Dette er en af modstandskræfterne… tak til dig, (han afleverer skæftet) Ja, Jeg har tilført det noget af min energi og min kærlighed. Ja.
Så en anden dynamik – meget meget lignende på samme tid – en anden dynamik er en gruppe mennesker på Jorden som ikke ønsker ændring. Mere end noget andet så ønsker de at gå tilbage til de gamle metoder, og I ved, at det kan I ikke. (pause mens han tage ens slurk af sin drik og derefter skærer ansigt)

Linda: Hvad vil du have? Hvad kunne du tænke dig?

Adamus: Jeg troede faktisk at det var kaffe. Men de ønsker ikke ændring. De er bange for ændring. De tror at ændring måske indeholder noget ondt, indeholder noget ukendt. Ændring er ikke-godt. Så de holder stand omkring tingene så det kan forblive det samme eller går tilbage til hvad de kalder ”enklere tider”. Men de var ikke enklere. Husk blot nogle af jeres tidligere liv, hvor u-enkle de var, hvor ubevidste disse livstider var.

Men de ønsker at gå tilbage. De ønsker at gå tilbage til, oh, et sted mellem 1400 og 2000 år. Tilbage til de gode gamle dage! (latter) Ja, tilbage til ørkenen. Så de gør alt hvad de kan, ud fra en massebevidstheds tilstand, for at modstå ændring.
Der er andre som véd at denne ændring er uundgåelig. Det vil komme til at ske, på den ene eller anden måde. Der er nogle som forstår hvor smukt det er at der er ændring.
Har I noget imod at jeg trykker på nogle knapper? (han inspicerer de elektroniske apparater bagest i lokalet) Whoa. Hvor utroligt.

Så dette er de kræfter som I føler rundt omkring jer i jeres liv. I føler at massebevidstheden – en del af den – tror ikke at I kan være ansvarlige. En del ønsker ikke ændring, og det afstedkommer nogle, vel, forbløffende energi konflikter – konflikter som jeg vil arbejde med senere i dag. Og måske, blot måske, kunne I have lyst til at være sammen med mig i vores arbejde senere. Kunne I have lyst til det? (tilhørerne responderer, ”Ja”)

Linda: Fortæl mig først lidt mere. (megen latter)

Adamus: Jeg kan fortælle dig, at det er meget spændende, høj energi, en masse drama, en masse passion, en masse dualitet, alt sammen mixet sammen og med nogle intriger og konspirationer.

Linda: Jeg vil vente på din rapport. (mere latter)

Adamus: I behøver ikke at tage jeres fysiske krop med dertil. Det er hvad I er virkelig bange for – at noget skal skade jeres fysiske krop. I bekymrer jeg ikke om jeres bevidsthed. Som I ved er temmelig fleksibel og meget bøjelig. I bekymrer jer overhovedet ikke om blot at komme der i ånden og hænge ud der og iagttage hvad der sker. I er overhovedet ikke bange hvis jeg siger, lad os gå ind til denne konflikt – det vil komme til at ske senere i dag, engang i morgen – let os gå der med vores ånd, med jeres bevidsthed og lad os ikke vælge sides, selvom det somme tider er rigtig morsom at gøre det. Lad os ikke forsøge at presse på udfaldet af situationen, selvom det måske involverer – tag en dyb indånding her - menneskelige liv og ejendom. Lad os blot tage dertil og bringe nye potentialer, potentialer som de involverede ikke er klar over lige nu. Ser I, dette er hvad en sand ændringsarbejder… det er hvad en sand ånd gør.

Forstår I, det er noget som Spirit/Ånden… den store almægtige, den evige – Ånden kan faktisk ikke gøre dette som I kan, tro det eller ej. Ånden er der hele tiden, men i modsætning til jer, kan Ånden ikke gå der og bringe nye potentialer. Virkelig, de som befinder sig i bevist menneskelig form og forstår hvordan de kan ekspandere deres energi har det højeste niveau af bevidsthed til at bringe nye potentialer ind, endnu større end de englevæsener. Englevæsener er meget luftige. De er på en måde ikke faste. Men et menneske som udvider sin energi ind i en situation som denne kan bringe flere potentialer end nogen som helst og noget andet. Så lad os gøre dette efter I har gennemgået jeres dias i dag, efter mødet her er afsluttet.
Oh, for resten, ked af at I ikke fik ”opkaldet” at vi startede tidligere i dag. ikke dig, Larry. (han taler ind til Larrys kamera) de som… lad os gå herover (til et andet kamera). Ked af at du ikke fik ”opkaldet”. At vi starter tidligere i dag. Hvis du er ked af at du gik glip af disse dias, så sender vi dem bagefter. Men lige nu bringer jeg et budskab. Tak.

Så lad os gå dertil senere. Og – vil det påvirke jer, eller sagt på en anden måde, hvordan vil det påvirke jer når I går dertil? Oh, I vil muligvis føle spændingen. I vil muligvis komme til at føle den enorme mængde af energi som er parat til at tørne sammen. Det vil ikke komme til at smerte jeres krop, eller det behøver det ikke at gøre. I vil måske føle jer en anelse urolige, men, vel, det har I været før, inden I kom her i dag. (latter) I har undret jer over om noget ville komme til at ske disse sidste par dage.”Hvad foregår der?” Vi vil tale om dette om et øjeblik.
Så, kære Shaumbra, lad os tage på rejse sammen senere.

Hvad vælger I?

Næste. Sidste måned talte vi om de store spørgsmål som I bliver stillet overfor forud for vores samling – store spørgsmål værende de store dilemmaer som I gennemgår – ”Ønsker I at blive på denne planet?” Vel, I ønsker ikke en smertefuld fysisk død, men hvis I blot kunne knipse med fingere og vips! Være på den anden side, ville I så gøre det?  Ingen smerte. Ikke nogen efterladte dele. Hvis I kunne gå over til den anden side på denne måde, ville I så gøre det? (nogle af tilhørerne siger, ”Nej”.)
I siger, nej, men omkring to tredjedele af Shaumbra givet dette forslag – dette hjemmearbejde forslag – til virkelig at beskæftige sig med dette spørgsmål i ugerne som fulgte efter vort møde, så ville to tredjedele stadig ikke vide hvad de ønsker at gøre, ville stadig udsætte og forhale det, stadig gå gennem dette godt-dårligt mentale scenarie hvor de siger, ”I den ene kolonne ville jeg skrive hvorfor jeg vil blive, og i den anden kolonne hvorfor jeg skulle tage af sted.”  Og det som i virkeligheden sker, er at deres energi bliver meget presset sammen, meget, meget fastlåst. Og når jeg minder dem om - som jeg har gjort - om at det er tid til at træffe en beslutning, så finder de på alle mulige undskyldninger. Alle mulige undskyldninger. De skaber endog nogle dramaer i deres liv, som ikke er nødvendige for at være der, således at de kan undgå at besvare spørgsmålet. De er inde i denne mellemzone, fordi de ikke kan vælge noget. Og de vælger bare blank. De vælger blot… det er end ikke engang ingenting. De vælger bare, vel, faktisk frustration.

Den anden del af spørgsmålet som blev stillet ved vores møde sidste gang var; og i fald I har til hensigt at blive, hvad ønsker I at gøre? Hvad vil I foretage jer? Vel, det er et vanskeligt og frustrerende spørgsmål. ”Jeg ved det ikke. Hvad ønsker Ånden jeg skal gøre?”  Sidde og tænke over hvad I ønsker at gøre. Det er hvad Ånden ønsker.

Nogle af jer bliver meget mentale når det drejer sig om dette spørgsmål. I begynder at gå tilbage til jeres tidligere oplevelser – hvad der føltes godt, hvad der ikke gjorde. Det lille fif her med dette spørgsmål var, at det næsten er umuligt at besvare dette spørgsmål, fordi det som er tilgængeligt for jer lige nu i dette felt af jeres potentialer, ikke engang er noget sindet kan forstå. Men alligevel følte I det. I følte ”Der er noget for mig at gøre. Der er noget jeg ikke må gøre for menneskeheden, noget at gøre for mig selv. Jeg behøver ikke engang at gøre det for mine aspekter. Jeg kan blot gøre det for mig.” I følte det, men da I prøvede på virkelig at formulere det, prøvede på at sætte ord på det, undslap det jer, det forsvandt. Dette er meget, meget naturligt.
Gå efter følelserne. I behøver ikke definere det. I behøver ikke at være i stand til at skrive det ned på et stykke papir nøjagtig hvad I ville gøre. Gå ind i disse følelser. Noget som beriger jer, noget som er sjovt, noget som er befriende – måske dette er hvad I ønsker at gøre. Og jeg stillede ikke spørgsmålet om hvilket job I ønsker. Måske ønsker I ikke et job. I ved, I kan overleve uden et job. Det kan I virkelig. Spørg Aandra, spørg On – Norma, Garret. Spørg nogle af de andre som ikke er i den gamle verden, gamle bevidstheds job. I kan overleve udenfor dette. Absolut. Dette er hvad vi kalder et suverænt væsen.

Linda: Men nogle mennesker tror dette betyder ikke at gøre noget som helst.

Adamus: Hvis I vælger ikke at gøre noget, så er dette fint. Det er i orden. Og hvis I holder op med at blive mentale omkring det I ønsker at gøre, og går ind i følelsen, vil I pludselig komme til at indse at Ånden elsker at ekspandere. Jeres ånd/spirit ønsker at samarbejde. Ånden i neutral, sløv tilstand bliver meget irriteret. Ånden ønsker at ekspandere og udtrykke sig. Jeg vil skrive dette ned. I har muligvis hørt det før, men dengang valgte I at glemme. Ånden ønsker at ekspandere, altid, altid.

I har set fremstillingen. Ånden kan ikke gå tilbage, det kan dem virkelig ikke, og Den ønsker det ikke. Ånden ønsker ikke bare at gøre ingenting, fordi Åndens kerne, jeres kerne, er denne absolutte glæde ved livet, absolutte glæde ved at ekspandere og finde ud; ”Hvad bliver det næste? Hvad kan jeg skabe?” Ånden kan ikke lide at være fastlåst. Så selvom I prøver at gøre ingenting og I prøver blot at sidde der i afslapningsstolen derhjemme – det er dette store grimme møbel i amerikanske dagligstuer – så kan I næsten ikke. I vil drive jer selv til vanvid først. I vil gøre jer selv tossede, og derefter vil I begynde at gå ind i en masse af jeres egne hyper-analyser, og I vil gå ind i en masse mentale processer og derefter vil I få et sammenbrud, men i det mindste gjorde i ingenting! (latter) og faktisk sagde jeg ikke dette… vel, med et lille gran humor, men virkelig, det er noget. Det er oplevelsen af at drive jer selv absolut til vanvid.

Ånden ønsker også at udtrykke sig. Når I vågner op om morgenen og alting synes så perfekt, I har ikke nogen interesse om verden, det er en vidunderlig smuk dag derude, resten af jeres familie er taget afsted, I har huset helt for jer selv, og I føler denne overvældende fornemmelse af glæde, hvad ønsker I at gøre? Synge eller gå en tur eller breathe, trække vejret, men I ønsker at udtrykke dette på en eller anden måde. Det er sådan Ånden har det. Glæden ved at ekspandere fører til glæden ved at udtrykke. Så, mine kære, det vil blive meget vanskeligt – vel, prøv det – det vil blive meget vanskeligt blot at lave ingenting. Hvornår var sidste gang I lavede ingenting?
Linda: for to sekunder siden

Adamus: Ah, nej, nej, nej. Nej, fordi du kører af sted her (peger på hendes hoved) og herfra, hjertet, naturligvis, du elsker mig så meget. Så er dette at lave ingenting? (masser af latter)
Så, mine kære venner, hvor var vi nu? Jeg mistede tråden. Så… opleve og ekspandere.

Tillid til dig selv

Så – der foregår en masse i øjeblikket. Jeg ønsker at fokusere på noget i dag – noget meget, meget vigtigt. Man kunne sige at vi tager vores næste skridt. Det vil også fører jer ind til vores gruppeoplevelse senere i dag, i aften.
Jeg vil stille et spørgsmål og bede Linda af Eesa om at løbe rundt med mikrofonen.

Linda: Med fornøjelse

Adamus: Parat?

Linda: Yes sir.

Adamus: For denne gruppe her – jeg vil spørge jer, hvad er jeres tillids niveau til jer selv på en skala fra 1 til 10? Ti som værende det højeste – absolut ubetinget tillid; Eet, værende at I hellere må kigge jer selv nøjere efter i sømmene.. Føl ind til det. Tag en dyb indånding, føl ind til det. Der er ingen forkerte svar. Der er ej heller nogle rigtige svar. Frivillige, Linda!

Linda: Oh, frivillige. Her, lige her.

Adamus: Frivillige. (latter) Jeres niveau af tillid til jer selv.

Gail: Skal jeg rejse mig op?

Linda: Gør hvad du synes.

Adamus: Gå i gang.

Gail: Jeg vil stå op. Jeg vidste at du ville pege på mig. Det afhænger virkelig af hvor jeg på vej hen, hvor jeg befinder mig…

Adamus: Ah, dyb indånding.

Gail: Lad os alle sammen trække vejret med mig, tak.

Adamus: Yeah. Tillids niveau til dig selv.

Gail: Denne måned en og en halv.

Adamus: En og en halv. Godt. Tak for din ærlighed.

Gail: Yeah.

Adamus: Yeah, og hvordan lige nu?

Gail: Lige nu omkring otte, ni.

Adamus: Det er godt. Godt. Det udlignes til at blive omkring 2.2. (latter)

Gail: Yeah, noget i den retning.

Adamus: Yeah. Yeah, og det er godt at erkende det. Tak til dig for din ærlighed. Vi vil komme til at ændre dette i dag. Vi vil komme til at ændre dette. I vil komme til at ændre dette.
Den næste. Niveauet af tillid til dig selv lige nu?

Michelle: Fire.

Adamus: Kunne du lige rejse dig op. Ja?

Michelle: en femmer.

Adamus: Fem. En femmer. Og, kan jeg være lidt personlig med dig?

Michelle: Ja selvfølgelig

Adamus: Selvfølgelig. Oh, jeg hørte dig sige, ”Oh-h-h!” (latter)

Michelle: Ja…

Adamus: Oh-h-ja naturligvis! Hvad er det du ikke stoler på hos dig selv? Og derefter vil jeg give dig svaret.

Michelle: Når jeg føler jeg har tillid til mig selv, indser jeg at det ikke er fuldstændigt...

Adamus: Yeah. Hvad er det du ikke stoler på hos dig selv?

Michelle: At jeg altid gør tingene rigtigt.

Adamus: Godt. Så hvis jeg må have lov…

Michelle: Ja

Adamus: At træffe det forkerte valg, stole på din krop – problem, problem, problem og have tillid til dine overbevisninger – problem, problem, problem. Og alle andre, I har muligvis også disse. Så tak til dig.
Der er en absolut frygt, når I kommer til dette punkt i evolutionen, at træffe de forkerte valg. Du godeste, hvor mange livstider – et tusind, 1400, 1800? I ønsker ikke at gøre den store fejl nu ved at træffe det forkerte valg! (latter) Som sender jer tilbage til omkring livstid et. Sender jer tilbage til Lemurien, eller hvis I er heldige, til Atlantis. Så I ønsker ikke at træffe de forkerte valg.
(han tager en kopi af den ”Interdimensionale Living Personal” studie kursus op) Ah, udmærket program for dem som er interesseret i flerdimensionel ekspansion, tak til dig. Jeg gjorde det. (latter)
Stole på jeres krop. I har haft livstider – hver eneste af jer – livstider med konflikt med kroppen. Kroppen er det som holder jer her. Det er grunden til at I bliver vrede på den. Det var sjovt. (latter)

På en måde tager I jeres modvilje mod alle problemerne i livet på Jorden ind i jeres krop. Hvis det ikke var for den fordømte krop, ville I ikke behøve at bekymre jer. Vi vil tage ud på en lille rejse senere i dag, og nogle af jer bliver med det samme en smule ængstelige – ”Hvad vil der ske?” Vel, da jeg sagde, at I ikke behøvede at bekymre jer, at der ikke ville sker noget med jeres kroppe, så var det ligesom, ”Okay, så kan jeg gøre hvad som helst.” Så, problemer med hensyn til kroppen. Problemer med overbevisninger.
Her eneste af jer her og dem der kommer ind senere til vores websending, (han taler direkte ind i kameraet igen) Jeg er Adamus. I kom lidt sent ind. (nogen latter) Så det er ikke Geoffrey, nej. Han ville aldrig tage sig så godt ud, nej. (latter da han poserer) Tak.

Så hav tillid til jer selv. I har været involveret i guderne må vide hvor mange religioner, spirituelle former for organisationer. I har været over-hengivne – I har over-hengivet jer hvor det drejer sig om tro. Med hensyn til tro. Og tro er sjovt. Der er en overordentlig mænge sjov der, fuldstændig som dette at agere er sjovt, hvis I forstår hvad det er I gør. Men hvis I glemmer at I agerer og I tager jer selv seriøst og I tror dette er virkeligt, så er det overhovedet ikke spor sjovt længere. Hvis I tager jeres tro/overbevisninger seriøst, vil det komme til at gøre ondt. I vil blive fastlåste, og på en måde bliver I nødt til at kommet ud af disse overbevisninger.
Overbevisninger er ikke dårlige. Jeg ønsker bare at klarlægge det. Der er intet galt med dem, så længe I forstår at I skaber dem og I også kan om-skabe dem til hver en tid. Så længe I forstår at overbevisninger tjener et midlertidigt formål, – men bliv ikke låst fast i dem. Hvor mange af jer – I behøver ikke at svare højt – men hvor mange af jer troede på et helvede i mange livstider?  I blev fastlåst i dette. I løb fra halvdelen af jeres liv eller livstider på grund af frygten for helvede. I havde ikke hvad man kunne kalde en helt og fuld oplevelse i disse livstider, fordi I løb fra et trossystem – helvede. Det skræmte helvede ud af jer. (nogen latter) Tak.
Så – den næste. Tillid til dig selv, skala fra 1 til 10, hvor er du lige nu?

Karen: Syv eller otte, de sidste par dage.

Adamus: Syv eller otte. Hvad med generelt. Lad os sige de sidste to år.

Karen: Oh, op og ned. Op og ned.

Adamus: Giv et gennemsnit.

Karen: Oh, måske fire eller fem, gennemsnitlig.

Adamus: Fire eller fem. Okay. Godt.

Karen: Men somme tider meget højt og somme tider meget lavt.

Adamus: Ja, Men det er rutsjebane effekten. Det er en del af opvågningseffekten. Og hvad var problemerne med at have tillid til dig selv?

Karen: Når jeg kunne høre virkelig godt i det indre, havde jeg fuld tillid og gik opad.

Adamus: Ikke hvad jeg spurgte om! Hvad var – tag lige en dyb indånding et øjeblik – hvad var virkelig årsag til at du gik ud af at have tillid til dig selv? Ah, du tænker nu! Du er ikke i følelserne.

Karen: Muligvis at stole på menneskene.

Adamus: Nu vil jeg giv dig det korrekte svar. At du ville komme til at skade en eller anden. Du har en af de sødeste, aller smukkeste lystende tendenser, men du sårer nogle mennesker. Ikke med vilje, du mente ikke nødvendigvis noget med det, men du har såret andre. Så hvad gør du? Hvad gør I, jer alle, hvis I har såret andre – inklusiv dræbt, tortureret, den form for ting – når I virkelig har såret en eller anden? (en siger, ”man føler sig skyldig?)

Skyld. Du lukker af. Du trækker dig. Du trækker dig tilbage og siger, ”Jeg vil aldrig…” Oh, hader I ikke dette – aldrig? ”Jeg vil aldrig være i den situation igen, at såre nogen”, fordi du havde, og du har stadig, særlige kræfter, storslåede talenter som er blevet uudtrykt lige nu, fordi du forbandt det med at såre andre.

Og jeg klandrer dig ikke for ikke at ønske at såre andre. På en teoretisk facon – undskyld Pete – filosofisk måde, så kan du ikke virkelig såre andre. På en anden meget Ny Energi måde – undskyld mig, Bonnie – på en anden meget Ny Energi måde, selv hvis I prøvede det lige nu, at såre andre, så ville det ikke kunne lade sig gøre. I kan ikke. Selv hvis I prøvede – tag et bevidst valg, som er meget utiltalende – I kan ikke såre nogen som helst lige nu. Jeres bevidsthed, jeres forbindelse til jeres egen spirit/ånd vil ikke tillade det.
Vidende dette, vidende at I ikke på nogen måde kan såre andre, vil det ikke give jer en masse tillid tilbage? Kunne vi ikke løfte det op en omkring syv?

Karen: Helt sikkert. Ja.

Adamus: Absolut. Absolut.  Du har så mange talenter, jeg ved hvem du er. Vi har arbejdet sammen. Jeg ved hvad du kan gøre som leder og som en kreativ person. Men du trækker dig tilbage. Du kan ikke skade nogen som helst lige nu. 
Jeg ved at dette udfordrer nogle mennesker – nogle mennesker som lytter med nu. ”Hvad mener du med, at jeg ikke kan? Jeg kan gå ud af døren lige nu, fremdrage en kniv og gå bersærk i supermarkedet.”  Nej, du kan ikke. Nej du kan ikke.  Måske andre kan, men ikke dig. Ikke på grund af trossystemer, ikke på grund af høj moral. Men fordi du har en bevidsthed lige nu som ikke vil tillade det.
Næste. Niveauet af tillid. ja, hvor er du lige nu?

Paul: Muligvis syv, otte.

Adamus: Syv, otte. Det er temmelig lavt. Sammenlignet med hvor du kunne være. Sammenlignet med glæden du have. Hvad stopper dig?

Paul: Det går op og ned afhængig af hvor tryg jeg er.

Adamus: Ja.

Paul: Og jeg er åben overfor at høre enhver justering, ethvert input hvor jeg ikke er sikker.

Adamus: Så hvad holder dig tilbage fra et 10? Det er så tydeligt. Alle ved det.

Paul: Mikrofonen. (masser af latter fra tilhørerne)

Adamus: Den var god!

Paul: Jeg kunne tænke mig en Adamus nål.

Adamus: Du får en. Du får en. Alle som hidtil har haft mikrofonen får en. Men lad os forfølge dette. Ja. Ja, min kompliment.
Så du er på en syv til otte. Hvad er der mellem dig og 10?  Fordi, faktisk skulle alle være på en 10. Og jeg vil ikke være tilfreds før du er på en 10.

Paul: Jeg føler ikke at jeg har fuldstændig viden i dette øjeblik.

Adamus: Sig dette igen. Rejs dig op. Stå op. Gå i gang. (latter da Adamus går hen imod Paul, som bakker væk fra ham) gå i gang. Vær ikke bekymret. Jeg sagde at du ikke kunne såre andre. Du kunne ikke trække en kniv frem. Jeg kan! (Adamus klapser ham, tilhørerne gisper og ler) Men jeg ønsker at høre, hvad du sagde endnu engang. Du har ikke fuldstændig…

Poul: Viden, kundskab, bevidsthed i den fysiske bevidsthed.

Adamus: Sådan. Du kan give mikrofonen fra dig. Dette er hvad der holder dig fra et 10 tal – et tillids niveau på 10 med dig selv. Undskyld at jeg klapsede dig. Det vil heale!
Du ønsker at vide det. Du ønsker at intellektualisere det. Du ønsker at regne det ud, og hvis du ikke kan, hvis det ikke bliver behandlet her, hvis det ikke giver nogen mening, hvis det ikke kan udregnes, vil du ikke gøre det. Og det er dette som fastholder dig. Dette – oh, dette trigger mig – dette spring af tillid som går udover sindet, som går dybt ind i hjertet og ind i følelsen, dette ”Jeg giver pokker i det, jeg behøver ikke at vide det. Jeg behøver ikke at behandle det heroppe. Jeg behøver ikke at blive mental. Pokker tage analyser, jeg vil blot leve det.” Det er hvad der afholder dig fra et 10 tal. Alt andet er godt.

Paul: Så, at gå ud af sindet?

Adamus: Åh... ! (latter) Jeg mener ja! Ja. Jeg prøver ikke på at blamere dig, men at gå fuldstændig ud af sindet. Hold op med at prøve at regne det ud. Du gør det godt til tider, du giver slip på denne sinds energi. Du har et utroligt sind, men hvad nu hvis der fandtes noget ud over sindet? Hvad nu, hvis der var noget… Her, jeg vil tale til dit sind om dette. Sind hvad nu hvis der er noget endnu bedre, større, mere intelligent, der ikke behøver kemisk og elektrisk kredsløb for at regne ting ud? Hvad hvis der er noget som er så storslået - og allerede er der? Hvad mener du om det?

Paul: Jeg stiller ikke spørgsmål ved det, men jeg har endnu ikke adgang til viden i den grad at jeg har lyst til at gå udover otte. Uh… oh…

Linda: Skal jeg tage belønningen tilbage.” (latter)

Adamus: Nej, nej, nej, dette er godt. Dette er godt. (latter) Dette er godt. Hvis jeg havde… hvis der var et vandbassin her lige nu, og hvis jeg havde en lidt større kanaliserings krop, hvis jeg havde valgt en lidt større kanalkrop, ville jeg tage dig, brydes med dig i vandet og holde dit hoved under vandet indtil du nåede til døds punktet – jeg er den form for fyr! – indtil du begyndte at gispe efter luft, ønskede det så meget, at du ville give hvad som helst for det. Hvad som helst, hvad som helst. Og derefter ville jeg trække dit hoved op fra vandet og live dig op igen og sige; Nu, hvis du ville ønsker at kende og være dig selv så meget, at gå så meget udover sindet, hvis du havde så stort ønske om det, så ville du komme dertil. Med andre ord, du ønskede det ikke nok.

Paul: Men jeg kan føle det

Adamus: Yah! Så, godt, tak til dig. God dialog. Og det er faktisk ret enkelt. Det handler blot om at tage dette spring som du ikke behøver at… lad mig sige det på en anden måde. Intet af dette giver mening. Du vil aldrig tilfredsstille dit menneskelige intellekt. Du vil aldrig tilfredsstille dit sind når det drejer sig om hvad der foregår på Jorden - aldrig. Du kan aldrig få det til at give mening. Så med dette, hold op med at forsøge. Hold op med at prøve på det.

At virkelig leve – du behøver ikke at få det til at give mening. Det er i øjeblikket. Det er spontant. Det kommer fra intuition. Fra gnost. Og dit sind – dit sind, sir – skriger og råber ud, ”Få mig ud herfra. Befri mig fra denne byrde, at være så smart, at behøve at regne alting ud.  Befri mig for mine begrænsninger, så alle dele af dig, ”kan ekspandere og vokse, kan udvide sig.” Og sindet ønsker det. Det er hvad det handler om. Du behøver ikke at kæmpe med sindet, sindet ønsker dette. Men du er så programmeret, så hypnotiseret – I alle – og tror at du behøver at regne det ud. Men det kan du ikke. Så giv slip. Hav det sjovt. Nyd det.

Paul: Tusind tak.

Adamus: Det kan du tro.  Absolut.  Og jeg vil give dig en ekstra Adamus pris her. (Linda gisper da han tager penge op af Cauldres lomme, latter fra tilhørerne da hun forsøger at tage dem fra ham) Rør ikke den der kanaliserer! Rør ikke… det er en leg. Det er en leg.  Jeg har nu valget her mellem Cauldres 1-dollar og en næsten spritny 100-dollar seddel. Hvilken vælger du? (pause da han holder dem ud foran Paul) Er det så vanskeligt?! (masser af latter)

Linda: Yeah, fordi han ved jeg ser på!

Paul: Jeg er ikke bange. Yeah. Den med Franklin. (100$ sedlen)

Adamus: Den er din. Tak til dig. (tilhørerne klapper – og henvendt til Linda:) Altid, altid check Cauldres lommer før vi holder et møde. Så…
Og dette er godt. Faktisk… faktisk tjente du hundrede dollars, Cauldre lige omkring tusind, og jeg er evig velhavende alligevel, så jeg behøver den ikke.

Paul: Til hver en tid du ønsker! (latter)

Adamus: Absolut! Og Shaumbra, det skulle…

Linda: Giv mig så resten af hvad du har i lommerne. (latter)

Adamus: Cauldre er nede på et kritisk punkt. Der er kun to dollars. Så… så, for resten Shaumbra, det er bare et stykke papir!  Han fik bare et stykke papir og alle er så opstemte. Det er blot et stykke papir. Men der en masse energi forbundet med det.
Men, faktisk vil jeg bede dig om at gå udover sindet og vende det til noget meget større. Hvordan gør du det? Ved at holde 100 dollars sedlen ud – holde den frem – og stirre på den og forsøge at gøre den til en 1000 dollar seddel. Ikke sandt! I gør det ved – vi vil komme til at gennemgå en øvelse senere, så venligst, du kan bruge den til en øvelse vi skal lave senere - læg den i din lomme og giv slip på den. Ja, godt. Udmærket. Godt. Et par mere. Niveau af tillid til dig selv. Venligst, rejs dig op. Det gør det endnu sværere, ikke?

April: Ja, det gør

Adamus: Oh!

April: Jeg vil sige otte.

Adamus: Otte. Det er godt. Det er godt. Og hvad holder dig fra…

April: En 100 dollar seddel! (masser af latter)

Adamus: Du ved hvor det ligger! Yeah. Hvad holder dig tilbage. Du kommer temmelig nær. Hvad er det som muligvis holder dig tilbage.

April: Jeg tror at det er frygt for… det er enten frygt for ikke at komme dertil eller frygt for at gå dertil. Det er begge dele. Det er begge dele.

Adamus: Absolut. Absolut, og det er meget klogt, og hvis jeg havde flere penge, ville jeg… lad os se om jeg har noget værdifuldt…

Linda: Tænk end ikke på det…(latter)

Adamus: Men ja, det er en interessant knibe. Du kan sætte dig. Interessant knibe. Det er somom du kommer tættere på, du når til otte eller måske til niende niveau og du siger, ”Vel, hvad nu hvis jeg forbinder punkterne? Hvad nu hvis jeg når til et punkt af fuldstændig tillid til mig selv? Hvad sker der så? Aandrah?

Linda: Vent, vent, vent, jeg løber med mikrofonen. Løber, løber, løber, løber.

Adamus: De når dette punkt af absolut tillid, hvad opgiver de så?

Aandrah: Frygten som har været kendt så længe…

Adamus: Fortroligheden

Aandrah: Ja.

Adamus: Og med dette, legen.

Aandrah: Ja.

Adamus: Legen. Og hvad sker der? En del af jer siger, ”Vel, hvis det gamle kendte ikke er der længere og legen forsvinder, har jeg ikke noget som helt at gøre.” Men det har I.

Aandrah: Ja.

Adamus: Det har I. Dette er blot… det er lidt en form for en drømmetilstand ting, en leg som I har leget med jer selv. Så når I når frem til fuldstændig tillid, opgiver I legen. Og en del af jer siger, ”Godt, men hvis jeg ikke har nogen lege at lege, hvorfor skulle jeg så blive her?” Der er nye lege. Og det er ikke en leg med dualitet. Det er en ny glæde ved at være her på Jorden i den fysiske krop uden smerte, uden lidelse, uden alle disse andre problemer. Så, Godt.
Én mere

Linda: Okay. Én mere.

Adamus: Og find den rette. Træf ikke det forkerte valg her. (latter)

Linda: Vel, Jeg har dine smykker, så vi er alle trygge.

Adamus: Du kan ikke træffe et forkerte valg. Så, niveauet af tillid til dig selv?

Lille Ræv: Af en eller anden gik det øjeblikkelig et par hak op. (latter) Jeg vil sige det skiftede mellem en syver og en otter.

Adamus: Syv, otte. Okay. Og hvad ligger imellem?

Lille Ræv: Oh, glemme at det er en rejse og at have det sjovt og ikke være for seriøs og tænke det… specielt lige nu med disse nye potentialer som kommer igennem for mig selv, at føle mig tryg.

Adamus: Yeah. Og må jeg give dig mit svar?

Lille Ræv: Ja selvfølgelig.

Adamus: A.P.

Lille Ræv: A.P.

Adamus: A.P. – andre mennesker (other people). Ikke gamle mennesker. (old people) Andre mennesker. Ser du, du laver alt dette arbejde for andre mennesker. Det er din passion. Det er dit liv. det er din begrundelse for at være her, min gode mand. ”Jeg gør dette for andre,” eller andre variationer er ”Jeg har børn. Jeg…” Her er min favorit. ”Jeg har forældre som er syge, og derfor kan jeg ikke få tid til mig selv, fordi jeg skal passe dem.” Makyo. Meget A.P; Du gør det for alle mulige andre. Du må være her for at vejlede alle disse stakkels mennesker igennem deres opvågning. Du må være her for at tage dig af dine børn, fordi uden dig, ville de tydeligvis gå i spåner, fordi, vel, måske er de ikke så guddommelige. Tydeligvis bliver du nødt til at tage dig af andre. Meget A.P. Fint. Tak til dig.

Linda: En sidste måske?

Adamus: Det er dit valg.

Linda: Jeg tror det ville være rart at høre fra unge MACKENZIE.

Adamus: Det er dit valg. Men jeg har ikke nogen useriøse kommentarer om nogen. Så sæt i gang.

Mackenzie: Skal jeg stå op.

Linda: Blot et øjeblik

Adamus: Ja, du må rejse dig.

Linda: Velkommen, Mackenzie

Mackenzie: Tusind tak

Adamus: Skala fra eet til 10.

Mackenzie: Helt må ærligt sige, at dette spørgsmål…

Adamus: Nej, jeg ønsker du skal lyve overfor mig. (latter)

Mackenzie: I orden. Det kan jeg da godt gøre.

Adamus: Nej lad os være ærlige.

Mackenzie: Dette spørgsmål forvirrer mig på en måde.

Adamus: Virkelig

Mackenzie: Man kunne sige at jeg jer er en 10’er eller en 0’er, fordi jeg er mig.

Adamus: Rigtigt.

Mackenzie: Og hvis jeg ikke har tillid til mig selv, hvordan kan jeg så være mig?

Adamus: Sandt.

Mackenzie: Så i mit sind, er tillid en form for irrelevant, fordi der ikke er nogen anden måde at være sig selv. Enten er du dig selv eller du prøver på ikke at være det.

Adamus: Ja. Og hvem kender du, som er virkelig dem selv?

Mackenzie: Ingen.

Adamus: Hvem ville være din standard?

Mackenzie: Ummmm, undskyld. (hun kigger ud til siden)

Adamus: Kig ikke ud i dette rum. (latter)

Mackenzie: Jeg ved det! Jeg ved det! Jeg så over på skærmen og hun var derovre og jeg kiggede derover! (masser af latter)
Adamus: Og filosofisk er jeg enig. I praksis finder jeg det vanskeligt. Du har fuldstændig ret, men hvem kender du som er virkelig den Jeg… som er eksemplet på Jeg Er eller værende det sande jeg?

Mackenzie: Ingen.

Adamus: Ingen.

Mackenzie: Nej. Alle mennesker følger regler. De prøver på at indpasse sig i samfundet. For det meste prøver de og tænker på hvad andre mennesker vil… hvordan andre mennesker reagerer over for dem…

Adamus: Ja

Mackenzie: … og hvad de skal gøre for dem. Og til sidst ender det med at ingen er helt sande overfor dem selv, fordi der foregår så meget andet. Ligesom min lærer sagde forleden dag, hvordan hun har fundet ud af at vores generation blot er så overvældet af al den information som kommer ind alle steder fra, at det er svært at fuldt og helt blot være én ting. Så…

Adamus: Sandt. Godt. Tak til dig. Men lad os lægge alt dette tid side og lad mig spørge dig, hvordan føler du det lige nu, skala fra eet til 10? Jeg ved jeg bliver overfladisk ved at spørge om dette, men…

Linda: Hun er 13 år, og hun er blandt en skare af voksne.

Adamus: Hun har gjort det forbløffende godt.

Mackenzie: 13?! Jeg er seksten!

Linda: Femten, sammen med en skare af voksne.

Mackenzie: Seks. Seksten.

Adamus: Så, hvor er dit tillids niveau efter denne galskab?!

Linda: Seksten.

Adamus: Så, tillids niveau.

Mackenzie: Uhm, jeg tror jeg ville sige at jeg er en 10’er, fordi jeg er mig og det er bare den jeg er

Adamus: Okay. Godt.

Mackenzie: Også med andre ting.

Adamus: Godt. Udmærket. Tak til dig.

Linda: Tak fordi du var så modig.

Adamus: Så kære Shaumbra. Vi talte om det forleden aften i vores radioprogram. Vi talte om problemerne omkring tillid, og at det er meget, meget vigtigt at forstå hvor I er. I behøver ikke at give det et nummer, men har I virkelig tillid til jer selv helt og fuldt? Har I tillid til jeres krop? Har I tillid til jeres valg? Har I tillid til jeres beslutninger? Har I tillid… har I tillid til Ånden? Har I tillid til livet? Har I tillid til denne verden som lige nu er fuld af så meget kaos? Har I absolut tillid til jer selv, i hengivelse? Kunne stå op foran en gruppe og synge? Gøre noget skandaløst, noget ekstremt? Har I tillid til at hele denne del af jeres rejse som I er på lige nu, kaldet jeres spirituelle indsigtsfulde opvågning er virkelig? Eller er det bare noget sludder.

Så jeg tager dette punkt op og skubber måde lidt til jer for at irritere – hvor befinder I jer med hensyn til tillid til jer selv – fordi det vil blive svært at fortsætte eller, lad os sige ekspandere meget mere, hvis I ikke i det mindste forstår jeres niveau af tillid. Men det er ikke engang dette at I må have 100 procent tillid til jer selv, men det handler om at forstå, hvorfor I ikke har tillid til dele af jer selv.

Vi talte om det forleden aften… vel, lad mig give et eksempel. Lad os sige at I står op i morgen tidlig og I har meget kvalme, meget syge, sveder, transpirerer og kaster op. Hvad er den første ting I gør? Løber til toilettet, håber jeg. Men derefter, ”Hvad gjorde jeg forkert? Hvad spiste jeg som var dårligt?” klik, klik, klik, klik gennem sindet, vurdering af alting.  Herefter, ”Hvad er det Ånden prøver at fortælle mig?” Derefter, ”Måske min krop er mere kraftfuld en min sjæl, for se på mig, jeg er blevet syg.”
Så du bearbejder dette, du foretager en masse frigivelse på toilettet. Men du har det stadig forfærdeligt, og du beslutter dig til at sætte dig ved din computer og lave lidt arbejde. Telefonen ringer og det rykker i dig fordi du ikke føler dig så godt tilpas, og da du gør, vælter du din computer, og røgen vælter ud fra den og den brænder. ”Oh nej, dette bliver en af disse dage,” siger du for dig selv. ”Hvorfor er min energi slået fra? Hvad gør jeg forkert? Hvorfor sker dette for mig? Bliver jeg angrebet af et spøgelse?  Et fremmed væsen, alien? Måske er der en ond energi som sniger sig omkring inde i mit hus. Jeg ved jeg skulle have kaldt på en eller anden til at lave noget feng shui for at få denne onde energi ud, og nu tager de over.”

Så du bearbejder dette. Du slukker ilden. Du indser at du er uden computer. Så du beslutter dig for at springe ind i din bil – og I ved hvad der herefter vil komme til at ske – for at tage din computer til en forretning. Og medens du kører ned ad gagen, tænkende på din elendige dag hidtil, sker et biluheld. Ingen kommer til skade, men nu er det din bil der ryger – det er noget lignende din computer, men med hjul. Den er totalskadet, og du siger, ”Hvad gør jeg forkert?”
Vel, med alt dette… oh, og for resten, medens du står der på vejen, ventende på at politiet skal dukke op, opdager du at du ikke har dit kørekort eller din registrerings attest med dig, dem efterlod der hjemme, og du står der med din pung og kigger den igennem, men så kommer der en eller anden forbi og stjæler den og styrter ned ad gaden.

Oh, ”Skulle du have blevet i sengen”. Nej. Forkert svar. Spørgsmål – kan du være i sådan et sted af tillid så du ved, at dette er fuldstændig perfekt? Og kan du faktisk le højt af det, ”Ha, ha, ha. Det var ikke Gud der skabte det. Adamus, hmmm, nej, han skabte det heller ikke. (latter) de onde ånder skabte det heller ikke. Jeg skabte det.”  Kan du være på dette trin af tillid og sige, ”For pokker, dette er sjovt!” Eller i det mindste, ”Jeg ved det vil udvikle sig fra dette punkt og fremefter.” Dette er tillid. Dette er tillid. Jeg kunne gå ind i et par andre scenarier medens politiet ankommer… Åh, jeg vil ikke gå dertil… Vel, dette er tillid.
Hver dag får vi – vi, Crimson Rådet – får vi tusinder af klager fra Shaumbra rundt om i verden. ”Hvorfor sker dette?” Vel, svaret som vi giver, er fordi I skabte det. ”Hvorfor sker disse ting i mit liv? Oh, det må være fordi jeg nu har brug for at tage undervisning i krystaller… og jeg har brug for at tage vitaminer, og…! I bliver komplet viklet ind i dette.

Hvad nu hvis I havde sådan et niveau af tillid, at I underforstående ved, at det er perfekt? Hvad hvis alle disse ting som er sket i dag… og når du anråber en taxa til at køre dig hjem og du så møder en eller anden – måske taxachaufføren, måske en anden – møder en eller anden som bringer store gaver ind i dit liv.; måske penge, måske kærlighed, venskab, lærdom, hvad det så end måtte være. Måske alle disse ting som skete, var en del af et set-up af dig og hvad du ville kalde din sjæleselv, som… din sjæleselv som... din sjæleselv bekymrer sig faktisk ikke om alle disse menneskelige hændelser. Din sjæleselv ønsker at være sammen med dig, og du kaldte på den. Og da du gjorde det, frembragte dette en dynamik, en kraft som er ustoppelig, og det vil ske.

Og gudskelov så er der visdom i jeres sjæl som vil komme til… vel, din sjæleselv skabte ikke disse hændelser, men der var en energi mellem dig og din guddommelighed, en energi som var anbragt der som bringer de manifesterede oplevelser tilbage, for at gøre alt dette muligt, og det vil fortsætte med at bringe disse oplevelser ind. Sjælen bekymrer sig faktisk ikke om at din bil blev smadret, fordi der findes andre biler. Den er ligeglad med din computer, for det var alligevel tid til at skille sig af med den. Det var tid til at anskaffe en ny, fordi der var ting som du ikke gjorde som du kan gøre med en ny computer. Din sjæleselv bekymrer sig ikke om at du kaster op om morgenen, fordi det befriede dig for nogle giftstoffer i din krop som har siddet fast der i meget lang tid. Den er ligeglad med alle disse ting, fordi den – du – du har en dybere forståelse og en dybere visdom.

Så, hvad står i vejen? Dette menneskelige aspekt. Det menneskelige aspekt som ikke kan lide ændringer, som ikke ønsker at gå videre frem. Dette menneskelige aspekt som ikke tror på sig selv. Det gør det faktisk ikke. Det tror ikke på sig selv, fordi det menneskelige aspekt ikke er virkelig/ægte. Det er fabrikeret. Det er en akt, et (skue)spil og det forstår ikke rigtig sig selv, fordi det ved at det er et spil, men uheldigvis ved I ikke at det er et (skue)spil – endnu.
Alle disse ting sker – I brækker et ben, I mister jeres job, hvad som helst. Hvad nu hvis I havde fuldstændig tillid? Hvad hvis I med et stort smil på læben sagde, ”Min egen vejledning fra mig selv tillader alle disse ting at ske for at få mig i gang,”  eller hvad det nu er, ”at bevæge tingene fremad, at fortsætte at ekspandere.”

Spørgsmålet er, kan I have dette niveau af tillid? Det er et stort spørgsmål. Kan I have dette niveau af tillid når en bølge af bekymring ruller hen over jer, som det har gjort på det seneste, og sige, ”Alting er i perfekt orden i mit liv” – i jeres liv. Hvis I kommer for sent til et fly, hvis I glider på isen og falder og slår ryggen, kan I havde dette niveau af tillid? Kan I?
Så, her sker der en interessant ting. Jeg vil give jer slutningen på historien. Når I kommer dertil, når I vælger dette, når I ikke har behov for at alle disse ting sker, fordi I ikke længere er fastlåst. Så en del af jer frygter, ”Oh du godeste, hvis jeg går ind i denne tillid vil jeg komme til at miste mit job, og min partner vil går fra mig og min hund vil dø, og oh, du godeste, se alle disse ting.”  Det er kun fordi I ikke er på 10, fordi I befinder jer på 2 eller 8 eller 7.

Tallene har ingen betydning. Hvis der er nogen form for ikke-tillid, hvad enten I er på 1 eller på 9,9. Det er det det samme. Det er det samme. Så det har ingen betydning hvis én eller anden siger, ”Jeg er på 2,” Det er det samme som en 9,999. I har ikke tillid. I har ikke tillid.

Et meget vigtigt punkt! Oh, tag en dyb indånding… Jeg kan… oh, I er alle så meget oppe i hovedet lige nu.  Og I siger, ”Vel, hvordan kan jeg få tillid til mig selv?” Træf et valg og tag en dyb indånding. Det er det hele. Og hver gang… oh, her kommer det afgørende. I løbet af den næste uge eller så – 10 dage, uge til 10 dage – vil der komme til at ske noget – vil I få en oplevelse som forbinder sig med selve dette øjeblik – om dette at have tillid til jer selv.

Noget kommer til at ske – og jeg sagde ikke hvad, jeg sagde blot noget – og det vil komme til at minde jer om, udløse noget i jer i forbindelse med samtalen vi havde her. Og det vil give jer en mulighed for at træffe et meget bevidst valg, ”Har jeg tillid til mig selv? Eller går jer ind i drama, går jeg ind og stiller spørgsmål, går jeg ind i følelsen af at jeg faktisk ikke er værdig?” I vil få en oplevelse. Skriv den ned bagefter. Skrive blot en kort lille historie om den. Det hjælper jer til at grounde denne energi, og det kan også være godt for en anden forestående bog som vi lave sammen.

Ahmyo

Det vil på en måde blive en Zen dag i dag, og tak til dig Robert for denne din påklædning. Vil du have noget imod at rejse dig op med sjalet på? Meget Zen look i dag. (Robert rejser sig) Ja, du ser ud som en Zen munk, ja.  (klapsalver)
Der findes et ord – en slags Zen ord – for absolut tillid til sig selv. Ahmyo. Ahmyo. Kan I sige det? (tilhørerne og Adamus siger det sammen, ”Ahmyo”) I andre verdener er det faktisk ikke et ord. Det er en form for vibration. Ahhh-mmmm-yyyy-ooooo. Det er en slags rullen. Lad os gøre det. Ahhhhhhh-mmmm-yyyyy-ooooo.

Fuldstændig tillid – ikke til verden, ikke til verden udenfor, ikke til andre mennesker, ikke til guddommelige væsener eller noget andet, ikke til aliens – men til jer selv. Ahmyo. ”Ahmyo. Jeg Er den Jeg Er. Jeg ved at uanset hvad der sker i mit liv, så skaber jeg det i fuldkommenhed for mit eget højeste bedste. Ikke som straf, ikke for nogen” – jeg kan ikke bande, men – ”ikke på grund af lektioner, ikke fordi jeg er slem. Jeg skaber det faktisk for det højeste gode.”

I det øjeblik I når til dette punkt, lukker I op for potentialer som tidligere var ukendte for jer. I det øjeblik kan I være på dette sted af Ahmyo, absolut tillid – ”Jeg skaber mit eget liv, Jeg kerer mig ikke om hvordan de ydre omstændigheder ser ud, jeg skaber det alligevel” – dette er Ahmyo. Dette absolut ubetinget, u-mental tillid til jer selv. Ahmyo. Når I befinder jer på dette punkt – er det eneste I behøver, blot at erkende det – derefter kan tingene virkelig begynde at flytte sig. Så begynder vi at have det sjovt, noget vi vil om et lille øjeblik. Ahmyo.

Ahmyo er rent, absolut ren, det reneste selv, faktisk en form for erkendelsen af Jeg Er. Ahmyo, hvor I holder op med at tvivle på alt hvad der sker, I holder op med at forsøge at analysere det. ”Alting er skabt af mig for” – hvad så end I ønsker at kalde det – ”et højere gode, for min egen ekspansion eller for min glæde ved livet. Hver eneste ting. ”Dette niveau af tillid til jer selv er hvad alle de Opstegne Mestre stræbte efter, eller oplevede, jeg ville sige, i deres sidste livstid på Jorden. Dette – Ahmyo – er, hvad man kunne sige, var det sidste og måske det aller mest glædesfulde trin.

Forestil jer for et øjeblik, forestil jer, tæt på jeres øjne, hvis I vælger dette, men forestil jer hvordan det ville være at have absolut ubetinget tillid til jer selv. Ahmyo. Og dette inkluderer også tillid til jeres krop. Ja, endog hvis den bliver syg eller hvis den har smerter, har I tillid? Ahmyo. Uanset hvad der sker, I skabte det i kærlighed til jer selv.

Det som sker, er at når I virkelig begynder at have den bevidste forståelse af Ahmyo, holder I op med at bekymre jer om småting. I holder op med at bekymre jer om hvad der efterfølgende vil ske, forstår I, fordi I indser at det som herefter sker, er fuldstændig perfekt. Men i det øjeblik I befinder jer i tilstanden af Ahmyo, åbner det op for alle potentialer af en sygdom – hvilket faktisk ikke er en sygdom, det er blot et klart signal. Det åbner op for potentialet af ting såsom mangel på overflod som I har fokuseret på – mangelen – i så lang tid. Pludselig, når I siger, ”Jeg skabte dette,” ekspanderer det, der åbnes op for det sande højeste potentiale.

Og herefter behøver I ikke at opleve alt dette junk, dette bras i jeres liv længere. Herefter bringer I ikke disse ind, hvad I ville kalde, dårlige scenarier, fordi der ikke er noget behov for dem længere. Jeres, hvad I ville kalde, jeres sjæl, har nu jeres fulde opmærksomhed, og det drejede sig bare om dette, at spørge om I havde tillid til jer selv. Tillid til jer selv.
Så hvad ville være modsætningen til Ahmyo? Makyo! (latter) Absolut. Makyo.

Så, for nogle af jer som ikke ved hvad det er, kan jeg sige at ordet for Makyo er… det betyder falsk, vrangforestilling, forstyrrelse, og også hvad jeg – kan jeg udtale det? Jeg blive nødt til at skrive ordet, fordi der er blevet bedt om ikke at tale bullshit foran en gruppe. (latter, han skriver ”bullsheet”) Det var den spanske version, bullsheet, ja. (latter) no hablo inglés…

Så det modsatte af Ahmyo, som er renhed, tillid, ikke længere hæmninger og sandhed, man kunne på en måde sige, det modsatte er Makyo. Men Makyo kommer ind. Jeg associerer almindeligvis dette ord med spirituel forstyrrelse eller spirituel B.S., og det sker. Det sker for jer alle, alle jeg nogensinde har kendt og er på den spirituelle Vej, inklusiv Buddha – masser af Makyo der – inklusiv nogle af tidernes største spirituelle ledere, inklusiv hver eneste af de Opstegne Mestre jeg nogensinde har kendt. De når frem til dette punkt af Makyo på rejsen. Det sker nogenlunde ved slutningen af selv-realisationen, og de begynder at forurene dem selv med en masse skidt – spirituel bullshit, retorik, dogmatiske, organiserede og strukturerede ting. Og dette er grunden til – jeg irriterer somme tider folk – når jeg siger, gå væk fra astrologi. Men jeg elsker astrologi, men ikke når det er en afhængighed. Jeg elsker krystaller når de pryder mine hænder og min krop…

Linda: Velkommen til min klub!

Adamus: …som smykker. I ved, jeg elsker Tarot, når det bliver gjort rigtigt, når det styrker og opløfter jer. Men alle disse ting, inklusiv – det trygge sted / safe place her – inklusiv Shaumbra, kan være Makyo.
Alle disse ting bliver forstyrrelser. De er falske, de er anbragt der af forskellige årsager. Eet, for at udfylde et (tom)rum, for når I når til denne del af opvågnings processen, opfatter I pludselig at der foran jer befinder sig et stort tomrum, en stor intethed. Med andre ord, I kan se forbi frigivelsen af alle de menneskelige lege, så det føles tomt foran. Og meget ofte anbringer i Makyo på Vejen, I anbringer en masse forstyrrelser på Vejen for at udfylde tomrummet.

Så, vær klar over at der ikke er noget tomrum i nogen skabelse. Det kan der ikke være. I denne dimension, i nogen anden dimension, der er intet tomrum. Bliv af med denne tro på at der findes tomrum. Det kan der ikke være, fordi det er skabelse. Det kan der ikke være. Så I belaster jeres fremtid eller dette kommende tomrum med en bunke bras, en leg.
Makyo’en er ofte anbragt der. Fordi der er en modstand på at ændre legen, så der bliver anbragt flere spille-brikker eller legetøj der.
Makyo bliver også placeret der – alle disse forstyrrelser og alt det andet - fordi I ikke ønsker at kigge på det virkelig problem som befinder sig der lige foran jer nu, og dette er Ahmyo. Tillid.

Jeg har set meget viise, fantastiske, lysende spirituelle menneskelige væsener som er meget, meget udviklet på deres Vej, som I ville sige, som er parate til at tage dette sidste, endelige skridt ind til hvad I ville kalde ascension, opstignings tilstanden og pludselig bliver de Makyo overfor mig. Pludselig går de ind i en falskheds tilstand i sidste øjeblik. De bliver nødt til at fylde det med noget. De er faktisk bange for at tage dette skridt – 100 procent tillid til selvet. De kan være 99,9, men dette har været en farefuld linje at krydse. Der er altid et form for udsættelse. ”Jeg kan have tillid til alting omkring mig undtagen dette …” og I kan udfylde det blanke felt. ”Andet end den måde jeg ser det på; andet en min intelligens, hvordan jeg er overfor andre.” Det er en stor fælde for spirituelle arbejdere, spirituelle ledere. Pludselig. De tror at de må fremstå på en bestemt måde foran andre – viise, intelligente, gennemtrængt af hvidt lys og velsignelser og viise udtalelser. Men, overhovedet ikke! Overhovedet ikke. Faktisk, den spirituelle lærer og arbejder bliver virkelig menneske, fordi de ikke er bange for det. De er ikke bange for det.  Så, fuldstændig tillid.
Og nu, lad os gå til den praktiske del af vores samtale. Jeg kan ikke lide at bruge jeres Dias tid. (latter)

Linda: Vi er mere bekymret for maden.

Adamus: Vi vil fortsætte med at tale om Ahmyo – fuldkommen tillid – men i mellemtiden, i aften, i morgen, når I tager ud på jeres gruppe udflugter og ind i kaos, svigt. potentielle ulykker, vil I få en mulighed for at kigge på jeres egen Ahmyo. Har I tillid til jer selv? (a) at det er ægte, at vores gruppe oplevelse vil være ægte? Eller er det bare noget vi finder på?
Forstår I dette niveau som trigger denne tillid? ”Hvad nu hvis det bare er noget vi finder på?” (en eller anden siger ”Det har ikke nogen betydning”) Vel, det har ingen betydning. Absolut, absolut, hvis jeg blot havde endnu en 100 dollar seddel… men du får en Adamus pris blot for dette. Det har ingen betydning.

Linda: Hvem?

Adamus: Den smukke kvinde i baggrunden.

Linda: Hvem?

Adamus: Hun vil række hånden op.

Linda: Okay

Adamus: I ved, og nogle af jer ville lægge arm med mig omkring dette, at det ikke har nogen betydning ”Hvad hvis det blot er noget vi finder på? Hvad hvis dette blot en strålende distraktion?” Og jeg siger, det har faktisk ingen betydning: Det har det faktisk ikke. Præcist.

Lå lad os tage en dyb indånding med dette…

Så - I vil få en mulighed for at opleve Makyo, Ahmyo, dem begge, i aften og i løbet af de næste 10 dage. Og dette er ikke en form for afstraffelse eller lektion. Det er en oplevelse som I giver jer selv, så I virkelig kan begynde føle det, snarere end tænke det; hvor, Paul, hvor du faktisk kan gå ind i hjertet med det – her, her… (han tager Pauls mobiltelefon) Nej, jeg vil ikke have dine nødder, jeg ønsker bare din telefon, (latter) okay, tak… hvor I kan gå ind til de virkelige følelser omkring det. (mere latter da Paul trygler om sin telefon og Adamus smiler) Så degraderet. Så degraderet.

Så… (Adamus holder telefonen frem) Den ringer! Hallo? Tobias? Er det dig? (latter) Oh, Kuthumi. Jeg vil tale med dig senere. Jeg ved det er vigtigt, men lige nu er jeg sammen med en gruppe, vi taler sammen. Vi vil alle være der senere. Okay, tak. Uh, Namaste. (masser af latter).

Tilførsel / Infusion

Så, okay, nu vil vi gå ind til den praktiske anvendelse. Her er det at det bliver sjovt. Så, alle har et objekt. Paul, 100 dollar sedlen vil være dit objekt. Alle, tag et objekt frem fra jeres taske. Det kan være et smykke, det kan være penge, det kan være en af disse hersens mobiltelefoner, det kan være hvad som helst. En kuglepen, ha. Ja, ja. Noget som er jeres, ikke noget som tilhører en anden. Det kan være nøgler, det kunne være penge.
(til Linda) Og hvad er dit?

Linda: Dine smykker.

Adamus: Nej, men det er mine smykker. Det må være dit.

Linda: Oh.

Adamus: Det må være noget som er dit.

Linda: Kan jeg ikke forlange det?

Adamus: Et eller andet. Du har en smuk ring på i dag.

Linda: Okay

Adamus: En smuk ring. Ønsker du flere smykker?

Linda: Yeah!

Adamus: Her, så sætter vi i gang. (latter)
Vi vil nu begynde og vil fortsætte arbejdet med hvad jeg vil kalde infusion/tilførsel.  Jeg låner en lille smule fra Aandrah og On her. De laver et kursus i tilførsel. Sjæle tilførsel.
Det der sker lige nu som – og jeg bliver frustreret over mangelen – ord kan ikke altid definere det – men jeres sjæl og jeres menneskelighed og jeres aspekter er alle integreret sammen. De er smelter sammen. De har faktisk aldrig være adskilte. Det er en illusion. Men I har skabt en meget stærk illusion om adskillelse fra Gud i det indre. Det finder der allerede, ikke et eller andet sted derude. I har skabt en meget stærk tro og en stærk illusion af aspekter – fragmenterede dele af jer selv – der somme tider kommer tilbage i det daglige for at blive integreret, men ofte meget fragmenteret.

Så det er en stor illusion. Og det der sker lige nu er, at – bær over med mig et øjeblik – det der sker lige nu, er at det kommer tilbage og smelter sammen. (pause medens han hælder noget kaffe op og tager en kage) Okay. Før I kommer herned… må jeg have lidt. Der bliver aldrig nogen tilbage.
Så, når sjælen og selvet kommer tilbage sammen, smelter sammen, som alting kommer tilbage til sin naturlige enhed, er det også tid for jer at begynde at tage denne umådelige, smukke energi af Gudeselvet og begynde at tilføre det ind i objekter i jeres liv. Infusere, tilføre det.

Et par påmindelser her: Gør det ikke med andre mennesker. Gør det kun med objekter som er jeres egne, som er jeres. Som er jeres. Brug ikke lånte objekter. Vi vil begynde at tilføre energi. Vi vil begynde at tilføre det til genstande såsom penge, mobiltelefoner, jeres bil, jeres computer, alt hvad der er jeres.
Der er en unaturlig barriere mellem jer og virkeligheden overalt omkring jer. I fandt denne Vej – denne virkelige kloge ven – for at adskille jer selv fra alt andet og jer selv på samme tid. I adskilte jer selv fra denne planet, somom planeten og I er derovre, og vi Moder Jord herovre – Gaia – i dag. Hvis du lige kunne rejse dig op… ja, ja. Tak til dig. Tak.

(tilhørerne klapper da en kvinde (Kathleen) rejser sig op klædt på som Gaia)

Så, og på grund af dette lidt af en – man kunne sige – lidt af en vrede eller modstand til at være fuldt ud legemliggjort på Jorden, har I endog adskilt jer selv fra ting i jeres liv. Og der er denne tro på at materielle ting vil holde jer fanget her. Sådan er det ikke. Faktisk, vil de hjælpe med at forløse jer.
Så vi vil begynde at infusere… I vil begynde at tilføre jeres energi ind i ting i jeres liv, og I gør det ganske enkelt. (han vender sig mod Linda)

Linda: Hvad?

Adamus: Jeg kigger efter…

Linda: Hvad?

Adamus: … et objekt for Cauldre. Jeg vil tage din ring, kun for at demonstrere. Det er meget let.
Så – forstå at I er et udstrålende væsen, hvad enten I ved det eller ej. I udsender altid energier. Nogle af elektrisk eller magnetisk karakter, nogle har, hvad I ville kalde mere en slags lys, som karakter af et lys (gestikulere mod lofts lyset), og nogle af dem er mere i det rene spirituelle energispektrum. I udstråler konstant, men I gør det i en form for ubevidsthed, uden en masse fokus.
I kan begynde at infusere jeres energi ind i objekterne – uden agenda. I forsøger ikke at gøre objekter til noget andet, I deler faktisk jer selv. Og når I gør det, når I tilfører jer selv ind i f.eks. denne ring, afgiver I ikke noget fra jeres indre. I tager ikke en del af jeres kerneenergi og sender det ind i noget andet, fordi, nu her i den Nye Energi vil der aldrig være noget at miste. Der er altid noget at, vinde. Ser I, den Nye Energi arbejder anderledes. Den tager aldrig noget fra jer. Kerneværdien af energi forbliver altid den samme eller bliver større. Så vær ikke bange for at give dele af jer selv væk.

Vi vil begynde at tilføre her, eller hvad nogle af jer ville kalde sammensmelte – en sammenlægning og sammensmeltning. Det franske ord for det er Mélange? (en eller anen blandt tilhørerne bekræfter det, ”Mélange”) Mélange.  Ah, lyder det ikke bedre end tilføre, infusere?
Så lad os sige, vel, I kan kalde det hvad I har lyst til… lad os sige det sammen, mélange. Lad os sige det med … kunne du lige

Alain? (Alain siger det med fransk udtalelse, ”mélange”) Mikrofon please.

Linda: Ikke noget problem

Adamus: I må virkelig høre nuancerne i dette, det smukke ved det franske sprog.

Alain: Mélange.

Adamus: Mélange. (Adamus siger det med munden fuld af chokoladekage!) Mélange. (megen latter) Cauldre taler fransk bedre med munden fuld. (mere latter) Mélange.
Så vi vil begynde tilførslen. Og bliv ikke forvirret over tilførslen. Det er en ganske enkel proces. Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor skulle vi gøre det? Fordi denne ring, eller hvad det nu er I holder frem, indeholder så mange flere potentialer end det tilsyneladende ser ud til. Tilsyneladende, nogle få små sten – jeg vil virkelig ønske at Cauldre ville købe hende nogle større sten – og noget guld. For resten, guld – og vi vil ligeledes komme til at se dette… vi vil begynde at gå ind til sten og juveler.

Linda: Oh baby. (latter)

Adamus: Guld er smukt, fordi guld muligvis er den bedste menneskelige substans til at balancere energier i forbindelse med alkymi. Alkymisterne prøvede ikke på at lave ting om til guld, de anvendte rigtig guld eller energetiske kræfter af guld til at balance en proces. Hver gang I alkymiserer, hver gang I forvandler, hver gang i frigør energi som befinder sig inde i noget, sker der en enorm energi udveksling og forvandling. Den kan faktisk blive ret overvældende. Alkymisterne arbejdede med guld, fordi det har en måde at balancere denne proces på, så den ikke overvælder jer. Blot et lille stykke guld rækker længe i forhold til virkelig at balance alkymi.

Så hvorfor vil vi infusere? Vel, fordi denne ring er så meget mere end en ring. Denne ring har potentialer, som I end ikke er begyndt at kunne forstå. Denne hundred dollar seddel som du nu ejer – den er din, ikke længere Cauldres – den har potentialer i sig. Det er et stykke papir, men den har umådelige potentialer gennem infusion. Med andre ord, at have så meget tillid til dig selv, at du kan lægge en del af dig selv ind i den, uden at bekymre dig om at et andet menneske vil komme til at gøre noget nedrigt mod dig eller en eller anden ond ånd vil komme og besætte dig. De ønsker ikke at besætte jer. Tro mig. Ikke der hvor I er nu i jeres evolution. I er alt for meget lys for dem. De vil gå til andre mennesker. Jeg vil tale om dette senere.
Så hvordan tilfører I?

(Adamus tager en dyb indånding og blæser blidt ind i ringen)

Der gjorde jeg det. Jeg tog en dyb indånding. Jeg slappede af. Ingen agenda. Intet forsøg på at påtvinge forandring. Intet pres, ingen modstand. Jeg har så meget tillid til mig selv at jeg ikke behøver bekymre mig om det. Og gennem mit pust delte jeg. Jeg tilførte, jeg ekspanderede ind i dette objekt uden noget krav, uden at sige, ”Okay, nu må du forvandle dig til fem endnu større ringe”. Uden noget af dette, men ved at føle mig så glad over mit liv at jeg kan dele dette med de fysiske ting rundt om mig.
Og nu, tag en dyb indånding…
Tag jeres grenstand. Frigiv alle forventninger. Hav tillid til jer selv. Ahmyo, Ahmyo. Og blot ånd jer selv ind i dette objekt.

(pause mens tilhørerne ånder ind i deres objekter)

Hvis I får et lille hjernekick, som siger, ”Hvad i alverden er det jeg laver?” Eller, ”Jeg jeg skulle ikke have spist hvidløg til frokost!”  Giv slip på det.

I har lige delt eller ekspanderet eller åndet på jeres… for resten, at puste er noget af det letteste at gøre; der er en masse andre ting, men at bruge åndedrættet, at ånde på objektet er det nemmeste – I har lige delt jer selv, jeres Jeg Er, jeres Ahmyo, med dette objekt.
Det er ikke prana. Det er ikke chi. Det er ikke nogen universel feltenergi. Det er jer. Har I fanget det? Forstår I? Det kommer ikke fra noget som helst andet sted. I dykker ikke ned i en eller anden pool af energi som befinder sig på en anden planet. Det er ikke den typiske livskraftsenergi som flyder gennem ting. Dette er jer. Jer - helt og rent.

Så, det der sker, er at det pludselig tager jer på sig. I er her inde nu. ikke fanget, men I er blevet en del af dette. Med dette dybe niveau af tillid, af Ahmyo, er I ikke bange for det. I er ikke bange for at, ”Oh du godeste, jeg lagde lige al min dårlige karma ind her.” Det er jeres renhed. Det er jeres Ahmyo. I kan endog synge Ahmyo højlydt. Ahhhhhhhhhhmmmmmmmyyyyooooooooo.
Min renhed, min kærlighed, går ind i dette. Tak til dig. (han giver ringen tilbage til Linda). Læg mærke til hvordan det åbner op for potentialerne.
Så, lad mig spørge. Hvad sker der hvis pludselig – kan jeg lige få den tilbage? (til Linda) – hvad sker der nu, I puster ind i denne, ind i denne smukke ring, og pludselig taber i den? (han laver en bevægelse somom han vil smide den ud af døren og Linda gisper)

Linda: Tænk end ikke på det!

Adamus: Jeg vil lægge den her sammen med de andre erobrede genstande i dag. Men, pludselig mister du den. ”Oh nej! Gjorde jeg det forkert! Og dette er tilbageslag ligesom en slags heksekraft.” Nej, Det var absolut meningen. Gå tilbage til Ahmyo. Der foregår noget her. Ringen er ikke tabt. Denne ring er blot ekspanderet ind i en anden dimension, en ikke-fysisk dimension.

Linda: Var det det der skete med min fødselsdagsgave i år?

Adamus: Det var nøjagtig det der skete. Nøjagtig det der skete! Du kan fortælle historien.

Linda: Vi var i Tyrkiet i en basar, vi kiggede på alle de smukke ting i basaren, og lige pludselig så Geoff - med lidt indflydelse, tror jeg - det smukkeste guldarmbånd og tilbød at købe det til mig. Og det var ubeskrivelig pragtfuldt. Det var meget værdifuldt.  Og jeg elskede det og accepterede det og satte det på mit håndled, men det forsvandt på flyet til Ægypten. Borte, borte, borte, borte (latter da hun forestiller at græde)

Adamus: Eller gjorde det? Eller gjorde det? Eller var det noget andet der skete? Gled det blot over til en anden dimension? Eller gled det over på en anden lokal tyrk eller ægypter? Det har ingen betydning. Det har ingen betydning, fordi der var en masse smuk energi i det. Ikke blot guldet og ikke blot skønheden ved dette smykke, men Cauldres kærlige energi og Lindas fødselsdag.
Men, Makyo siger, ”Jeg gjorde noget forkert. Jeg er ikke påpasselig. Jeg skulle have passet bedre på mine ting.” Eller, her er et andet eksempel af Makyo som blev brugt af Linda; ”Jeg er ikke værd at elske.”

Linda: Det var nedrigt. Tak for det.

Adamus: Meget nedrigt.  (latter) ”Jeg fortjener det ikke. Jeg er ikke en god nok hustru. Jeg har brug for… jeg kan ikke acceptere denne smukke gave.” (Hun slår ham med en pude) Det er kun mig der bliver slået. (latter)
Så dette er Makyo: Det er en gang bras. Ahmyo er: ”Denne gave vil blive ved med at give. Denne gave er gået ud og blevet ekspanderet. Det behøver ikke være på mit håndled, selvom det ville være skønt. Denne gave befinder sig derude og bringer mange andre gaver tilbage.”

Det afhænger alt sammen af jeres bevidsthed – af jeres bevidsthed. Hvis I er i Makyo, så har I ret. I mistede denne fordømte ting, og den vil aldrig komme tilbage. Hvis I er i Ahmyo har I lukket op for potentialerne som var i det indre, og der var mange. Kan I have så meget tillid? (en eller anden siger; ”Wow”) Wow er rigtig. Wow. Dette er livet i den Nye Energi, og det er hvad vi gør.
Så tilbage til… (han kysser Linda) Det var fra Cauldre. Så infusionen, lad os gå tilbage til dette. Blanding, sammensmeltning, mel… mel…
Så, nu vil jeg bede jer om at gøre dette med jeres objekter og I kan gøre det til hver en tid, overalt. Selv hvis andre er omkring jer… Hvis jeg kunne få din… jeg vil bruge den nu. (han tager Pauls mobiltelefon)

Linda: uh, oh.

Adamus: Selv hvis andre er omkring jer og I ønsker at lave en lille tilførsel, pust… (latter da han holder telefonen og i det ”skjulte” puster ind i den) de behøver end ikke at bemærke det. Eller I kunne blot forestille at I talte i den… (han holder den op til sit øre og puster ”sidelæns” ind i den, til mere latter) Ser I, I kan puste jeres energi ind i alting.

Praktiske anvendelser

Så hvad er de praktiske… vel, for det første, husk årsagen til at I gør det. I deler jeres Jeg Er. I er nu så modige og har så meget tillid at I kan gå ud og befrugte alt hvad I ejer med det. Udbred det. Det vil bringe objekterne til live. Det vil bringe dem til live.
Prøv det, hvis I ønsker det. Hvis I har en lille statuette, en lille statuette derhjemme – jeg ved, at I alle har det, selvom I gemmer den og ikke fortæller mig om det – Quan Yin statue, Jesus statue. Men venligst, brug ikke Jesus på korset, for I ved at Jesus står her. Eller blot en lille nipsting som I er kommet i besiddelse af. Jeg tror ikke der er en Adamus statue der ude, endnu, men det ville være utroligt. Eller gå ud og køb noget på markedet. Det behøver end ikke at have nogen bestemt beskrivelse. Det kunne være et udstoppet dyr, en lille dukke eller sådan noget.
Begynd at infusere, puste. (han demonstrerer det ved at ånde ned i en kop.) I vil bringe dette objekt til live. Et livløst objekt, en lille statue – I vil begynde at vække det til live.

Den vil begynde at indeholde, bære og udtrykke din energi. Det er en naturlig forlængelse af dig. Pludselig vil dette objekt sidde ved siden af din seng eller stå der eller hvad nu det er, og i løbet af nogle måneder med blide tilførsler, pust – det er et nøgleord, blide – pludselig vil du kigge derover og det vil begynde at synge og danse. Betyder det at andre også kan se det danse og synge? Nej. Vil de komme til det? Muligvis. Muligvis. Eller de vil måske begynde at bemærke, at der sker nogle mærkelige ting i rummet. Men det vil begynde med at synge og danse eller tale, og det er dig. Glem aldrig det. Det er dig. Det er dig.  Det er din kærlighed og glæde inde i disse objekter. Og på samme tid det gør dette, vil det åbne op for potentialer. Det handler ikke om at tilbede disse ting - det drejer sig om at have så meget tillid til jer selv nu, så I kan åbne op – ah, Ahmyo – til alting.
Lad os tænke på nogle praktiske anvendelser i løbet af de sidste ni minutter vi har tilbage. Så Linda, med mikrofonen, kom tak.

Linda: Med fornøjelse.

Adamus: Og venligst, en påmindelse. Kun jeres objekter lige nu. Og jeg ved at nogle af jer vil gå ud og prøve at puste, ånde ind i jeres partner. Men, gør det ikke. (latter) Det er mangel på medfølelse. Kun jeres objekter eller ejendele eller hvad nu I ønsker at kalde dem. Jeg anbefaler faktisk heller ingen kæledyr lige nu. Vi vil komme ind på dette på et andet tidspunkt. Ja, jeres ”egne” dyr. Men nej, det gør I ikke. De vil elske at respondere til dette. De – ja, én af jer fangede det lige – de responderer allerede på det. Det gør de allerede. Dette, dit kæledyr er dit, men du gør det ikke bevidst. Hold fast i dette blot et øjeblik.
Sådan noget som træer – blot gå udenfor, træerne, hold jeg væk fra dette lige nu. Objekter som I ejer, som er jeres. Smykker. Lad og tænke på noget andet. Praktiser anvendelse. I vil komme til at bringe til live og åbne op for potentialer af materielle objekter i jeres liv.

Linda: Min kuglepen

Adamus: Din pen. En pen er et godt objekt. Og hvilken pen?

Linda: For at skabe flowet til pennen som jeg kan udtrykke.

Adamus: Og det er kun jeres objekter. Ingen kæledyr. Ingen mennesker. Blot hold det enkelt, i særdeleshed den næste måneds tid eller to.
Så, okay, en kuglepen. Og nu puster/ånder I på pennen. I laver dette Ahmyo. I åbner op. I tilfører – husk dette ord, tilføre – jeres energi. Ikke prana, ikke nogle af disse andre ting – jeres energi, jeres sjæleselv.
Så, jeres pen. Okay.

Carol: Hvordan med vores bil?

Adamus: Bilen.  Et udmærket forslag. Giv hende en pris. En pris, ja.

Linda: Hvem var det? Hvem var det? Carol.

Adamus: Bilen. Og I gør det – I kan dette – I gør det under alle omstændigheder, men I gør det ikke bevidst. Denne bil bliver jeres dage efter I overtager den. Og jeres ’ting’ samler sig i bilen. Har I problemer med bilen? Tag en dyb indånding. Bilen kan faktisk bevæge sig ind i et andet potentiale af sig selv og tjene jer på en meget større måde, hvilket den vil gøre, men blot ikke har været i stand til.
Brug Ahmyo, pust og send jeres åndedræt ind i bilen, mens I kører. Hah, hah, hah,, hah, hah (Adamus forestiller at køre medens han puster meget hurtigt, latter) Så I tager et bevidst valg om at ånde jer selv ind i bilen. Det åbner op for nye potentialer. Den vil tjene jer, den vil bringer jer sikkert og mere driftssikkert rundt og med mindre forbrug af benzin end nogensinde før. Helt sikkert.
Næste.

Kathleen: Computer!

Adamus: Selvklart. Lad os få mikrofonen herhen,

Joshua: Mit kontokort.

Adamus: Jeres kontokort! Elsker det! Elsker det! (tilhørerne klapper)Så, husk, uden agenda, uden agenda. I siger ikke, ”Oh, betal alt mellemværende,”  for pludselig har I fået en form for polaritet blandet ind eller dualiteten. Og I har ikke lyst til at gå ind i dette. I puster, ånder blot ind i det. I ånder bare jer selv ind i det. Kontokort bliver levende. Det åbner op for nye potentialer. Du har tillid til dig selv, så du er ikke bange for potentialer. Du kan klare dem, du kan tage vare på dem og du ånder ind i det. Udmærket. Udmærket. Fik du en Adamus pris?

Linda: Det har jeg allerede klaret.

Adamus: Jeg synes du skulle have to. Se? Dette kontokort arbejder allerede. (latter) så vi vil vente på mikrofonen. Så den næste.

Linda: Lige her.

Kathlyn: Forretningsbevilling.

Adamus: Forretningsbevilling. Det er et godt bud. Hvilken form for forretning?

Linda: Hvilken form for forretning?

Kathlyn: Jeg har en havevejledningsforretning.

Adamus: Havebrugs coach. Godt. Udmærket. Du ånder ind til dette uden agenda, og du ånder din sjæl ind i det. Og, som I ved, for rigtig mange af jer, jeres sjæl er ikke i jeres liv lige nu, og den venter på at blive det. Jeres menneskelighed er i jeres liv, og den er ikke sikker på at den ønsker at være der. I kan le nu! (latter)
Så I ånder det guddommelige ind i jeres liv. Ser I hvordan dette fungerer? Så enkelt. Jeres guddommelighed har været adskilt. Den har været ude eller et eller andet sted der ovre. Så, nu indånder i jeres sjæl ind i jeres liv. Ja! Ja!  Jeg er henrykt. Hvad ellers? Hvad ellers?

Inge: Hvad med vores briller?

Adamus: Briller. Vel, helt sikkert. Briller, men ingen agenda. Ingen agenda såsom at jeres øjne vil komme til at blive bedre. Absolut tillid. I ånder blot, fordi det er jeres ansigt og noget befinder sig der for jer. I siger ikke, (ånder hurtigt) ”Hah, hah, hah, klarhed, hah, hah,. Hah, bedre øjne.” I ånder blot jeres sjæl ind i dem. Hellere end at have en adskillelse mellem jer og jeres materielle verden, smelter I dem nu sammen, ikke sandt, Aandrah? Absolut. Så briller. Hvad mere? Hvad er en virkelig vigtig ting?

Linda: Lige et øjeblik, lige et øjeblik, herovre.

Adamus: Kun mikrofonen.

Vince: Nøglen til huset. Nøglen til huset.

Adamus: Nøglen til huset. Hvad med hele huset? Blot stå derude – hah! (latter, da han ånder virkelig ”meget”) Ja.

Vince: Vel, jeg tænker ikke så stort som du gør!

Adamus: Hus eller nøgle. Men ja, nøglen repræsenterer jeres hus, så du kunne gøre det blot med din nøgle. Absolut, jeres hus. Jeres hus indeholder mere af jeres energi end noget som helst andet. Virkelig. Fordi det er… vel, I tilbringer så meget tid der, det er jeres tilflugtssted, jeres refugium. Så I ånder ind i jeres hus. Jeres sjæl kommer nu ind i jeres hus, ind i jeres fysiske hus. Jeres sjæl har været ovre i nogle andres hus, og nu kan den komme ind i jeres hjem. Se, hvordan det virker? I bringer, I tilfører, ånder jer selv ind i jeres liv, og det åbner op for potentialer som tidligere har været ukendte. Næste.

Alaya: Hej Lara, Marty. Jeg ved I er derhjemme lige nu! Vores mad. Maden.

Adamus: Mad. Alt hvad I spiser. Absolut! Og vær venlig ikke… I forsøger ikke at lave noget magisk med maden. I forsøger ikke at lave Reiki med jeres mad. I velsigner det ikke. I behøver ikke velsigne det. I tillader blot jeres sjæl at være i jeres mad, og det låser op for potentialer, hvad enten det er pizza eller organiske bønner, om det er bøf eller fisk, om det er kartoffelchips eller alfalfa. Det har ingen betydning. I overvinder alt dette med jeres diæter fordi det ikke har nogen betydning. Jeres sjæl er nu i denne mad. I er ikke afhængige af madens energi eller proteiner eller noget af dette længere. Det, som I egentlig gør, er at sige, ”Jeg har allerede dette i mit indre, og nu vil jeg spise fordi jeg har lyst til det”.  Larry.

Larry (kameramand): Hele min tegnebog

Adamus: Hele din tegnebog.  Okay, ja. Det er et godt forslag, fordi din tegnebog er meget symbolsk. Hvordan er din tegnebog?

Larry: Tom. (latter)

Adamus: Hvordan?

Larry: Tom. Den er tom, har du en hundredlap? (latter)

Adamus: Yeah. Er den tung eller let?

Larry: Tung

Adamus: Kig ikke på dig selv (Larry kigger på kameraet han arbejder med)

Larry: Jeg kigger på dig for at være sikker på at jeg fanger dig i kameraet.

Adamus: Din tegnebog. Du har fuldstændig ret. Men jeg udfordrer dig – dig – jeg udfordrer dig til at gøre det med tillid. At gøre det, ikke fra en tilstand af Makyo, ikke fra en tilstand af behov eller hvad du føler tomhed er, men en tilstand af Ahmyo. Fuldkommen tillid. Kan du, min kære ven… kig ikke på kameraet.

Larry: Hun taler til mig. (regissøren taler til mig i hovedtelefonen)

Adamus: Bed ham om ikke at se på dette kamera.

Larry: Hold op!

Adamus: Kan du, en gang for alle, ånde din sjæl ind i dit liv og modtage overflod og ikke bekymre dig om at det forstyrrer dig på din spirituelle rejse?

Larry: Ja.

Adamus: Tak. Godt. Okay. Næste. Hvad ellers ville I ånde ind i jeres selv?

Dave: Musikinstrumenter.

Adamus: Absolut. Det var også en god ting. Musikinstrumenter, selvom – og specielt hvis – du ikke spiller et. Gå ud og køb et. Ånd ind i det. Og iagttag at det, bliver levende. Virkelig.

Okay, et par mere. Og jeg har faktisk en aftale. Kuthumi vil blive ked af det hvis jeg kommer for sent.

Leende Bjørn: Min seng

Adamus: Din seng. Den var også god. Den var faktisk meget god. Hvad sker der i din seng? Nej, jeg har ikke lyst til… (ler)

Linda: Please

Leende Bjørn: Ja, mit alter. Yeah.

Adamus: Din seng, fordi det er din platform for drømme frigivelse.

Leende Bjørn: Yeah.

Adamus: Og det handler ikke bare om at sove, men kan I forestille jer at åbne op for potentialerne associeret med jeres seng? Glimrende. Og én mere. Og måske Jean vil starte et forum online eller et MessageBoard ting hvor Shaumbra kan nedskrive nogle af de ting som de kommer til at tilføre, ånde deres sjæl ind i og lade det komme til live, og derefter korrigere dem når de vil infusere ind i andre mennesker. Ja.

Jean: Min krop.

Adamus: Din krop – udmærket! Udmærket. Din – hah, hah, hah (han puster) – din krop! din krop! Udmærket. Du har haft illusionen om at du er fanget ind i din krop og at den svigter dig. Eller hvis den ikke gør, vil den komme til det. Du har denne tro på død ved sygdom, død af alder, død ved at blive slidt op. Så du har alle disse ting kørende i din krop. Hvad hvis – hah – du åndede dig selv ind i din krop? Nogle af jer tror at kroppen er huset for jeres sjæl. Hmm, hmm, hmm, hmm, hmm. I har ikke ladet jeres sjæl komme derind, fordi I ikke virkelig kan lide denne krop eller at jeres helbred eller hvad så end problemerne er optaget af eller forbundet med biologi. Ånd ind i jeres krop. Så absolut. Et udmærket forslag. Jeg håber alle får en Adamus belønning.

Linda: Ja Sir. Ja.

Adamus: Godt. Så det er tid til at afslutte dette. Vi vil fortsætte næste måned. I mellemtiden, venligst find et par objekter. Oh, I behøver ikke at overdrive det, men find nogle objekter som virkelig har betydning for jer, ting som I så på opslagstavlen her. Og det kan være blot et smykke. Det kan være en sten som I fandt for lang tid siden og I bragte den med hjem og det ligger på jeres… jeg håber ikke I har et alter. Har I, Leende Bjørn? (han nikker ja) Fjern det. Fjerne det. I dag, og ikke senere end i morgen. Intet alter. Den eneste ting på et alter burde være din bagdel. (latter) Det er en sand erklæring. Jeg ønsker ikke at se noget som helst på et alter. I skulle ikke tilbede andet end jer selv, eller et billede af jer selv, hvis I er bange for at sætte jeres bare der. Jeg udfordrer jer. Tag alt ned og sæt et billede af jer selv der i stedet. Jeg udfordrer jer.

Okay, så. Alter, schmalter. Hvad?! Tror I Jesus ønsker at stå på jeres alter? Nej! Tror I at Buddha ønsker at stå på jeres alter? Nej! Han ønsker jer til at være på jeres alter. Der er ikke en selv-respekterende Opstegen Mester som ønsker at blive tilbedt. Overhovedet ikke!  De har faktisk alle sammen skod historier. Jeg har fortalt om nogle af dem ved vores møder. De har alle haft Makyo dele på deres rejse – hængt på et kors, sultet sig ihjel, eller hvad så end det var. De ønsker ikke at I tilbeder dem, fordi, ved I hvorfor? De ønsker ikke at I skal gå den samme Vej som de har været på, ikke mere end I ønsker de nylig opvågne at følge den samme nøjagtige Vej som I tog. Ønsker I at de skal tilbede jer for hvad I gik gennem i jeres liv? Absolut – måske – måske ikke!

Nej, og ikke fordi det var forkert, men I har banet vejen. Der er en mere – oh, Kuthumi, jeg vil være færdig om et øjeblik – der er en mere effektiv måde at gøre dette på, en mere yndefuld måde, og det er det Ahmyo er. Det er fuldkommen ynde i handling. Absolut ynde. De ønsker ikke at stå på jeres alter. Tag dem ned. Og Gaia ønsker ikke at stå på jeres alter. Hun tager af sted, som I ved. De ønsker ikke at være der. Krystaller? De mistede deres energi for lang tid siden. I har ikke brug for at tilbede krystaller eller noget som helst andet. Jeres billede, jeres billede på dette alter.
Så lad os tage en dyb indånding. Vi har gået gennem en masse i dag, endnu et vidunderligt møde. Lad os ganske hurtigt opsummere.

Tillid, Ahmyo. Det er vigtigt. Hvis I vil lave denne infusion, må I gøre det fra et sted af tillid. I ønsker så meget at have tillid til jer selv uden forbehold eller uden usikkerhed. ”Jeg Er den Jeg Er.” Hvad mere er der? Herefter kan I gå i gang med at lave tilførslen, ånde jer selv ind.

Vi vil komme til at gå ind i… der vil blive omkring tre eller fire serier, hvor vi vil tale om infusion, tilførsel, og hvilken forskel det gør i jeres eget liv. Det udgør en enorm forskel, ved at gøre dette for englevæsenerne som kommer her for første gang. Det vil komme til at udgøre en enorm forskel i hvad vi gør sammen. Det vil komme til at udgøre en forskel af potentialerne i verden. Det vil udgøre en forskel senere i dag, i morgen, når som helst vi har vores arrangementer sammen. En enorm forskel.
Så lad os tage en dyb indånding, omkring tillid, omkring Ahmyo. Tag en dyb indånding og forstå at når I bevidst deler jeres sjæl, deler jeres selv og ånder det ind i objekter i jeres liv, så skaber I  ikke længere adskillelse mellem jer og jeres ånd i denne verden. Når I ånder liv ind i disse objekter kommer de i sandhed til live og de tjener jer på en helt ny måde.

Så, kære Shaumbra, lad os tage en dyb indånding… og vi vil se jer senere i aften.
I mellemtiden, vil jeg minde jer alle om, hver eneste af jer, at alt er godt i al skabelse, og derfor, er vi alle den vi er. Guten abend.
--- --- --- ---

Oversættelse af Ninna Tune. Shaumbra.dk