Velkommen til den Nye Energi med Kanaliseringer af Geoffrey Hoppe som kanaliserer energien af ADAMUS af St. Germain.

SHAUMBRA MATERIALET

Næste-Serien

Shoud 12 – ”Ånden er tilstede” – med Adamus, kanaliseret af Geoffrey Hoppe

Præsenteret ved Crimson Circle

2. Juli 2011

www.crimsoncircle.com

(bemærk: for at se illustrationerne og fotos venligst download PDF versionen)

Jeg Er den Jeg Er, uden fejltagelse, Adamus af Suveræn Domæne.

Nu fuldt integreret med Saint-Germain efter vores møde i Sedona, af alle steder. Dette var stedet jeg valgte at lave min integration. (latter)

Talende om dette – hvordan ligger makyometret i dag? Hvordan er niveauet af makyo i dette rum? Højt? Lavt? Makyo online – hm… dette kamera tak Roy, du har været væk i en tid – (taler ind i kameraet) Hvordan er makyo niveauet for alle jer som kigger med i dag online? En lille smule højere end den er i denne gruppe her i dag.

Makyo niveauet er ikke så dårligt i dag. Ikke så dårligt i dag. I har skrællet det ned, skrællet det ned til klarhed, til det virkelige budskab, til dig, Pete. Og derefter holder Pete op med at eksistere, gudskelov! Gudskelov, for herefter eksisterer Jeg Er. Undskyld at jeg pegede på dig Pete, men du sidder altid i midtergangen.

Pete: Med hensigt!

Adamus: Så, lad os tage en dyb indånding, Shaumbra, idet vi begynder denne dag, dette budskab. Ahhh! Fint, fin bevidsthed her i rummet i dag, og ligeledes hos dem som kigger med online.

Larry?

Larry: Hvordan har du det?

Adamus: Jeg har det fint som altid. Hvordan har du det? Og lav ikke makyo overfor mig her.

Larry: Bedre

Adamus: Bedre. Det er et godt svar. Bedre. Undskyld mig et øjeblik. (han går ud af døren) Bedre. Jeg tror der er en fest i gang! (grill og borde et sat op udenfor) Jeg tror at Shaumbra skal feste og jeg tror at jeg bliver hængende for… burgers, virkelig? Burgere og pølser? (latter)

Så, kære Shaumbra… Jeg bliver her et stykke tid. (han kommer indenfor igen)

Hvad kalder I på?

Så, kære Shaumbra, resonansen som kommer fra jeres indre, inde i jer alle, er så enkel, så klar. Det I kalder på lige nu, er nøjagtig hvad I vil få, af alting i jeres liv. Det som I kalder på i disse møder med vores… (han tager en eller andens hat) tak.  Endnu engang, jeg ville ønske en af jer havde et større hoved og medbringe en hat en gang imellem.

Det som I kalder på ved disse møder, er nøjagtig hvad I vil få. Det var ikke tiden til at få Saint-Germain. Det var tiden for, vel,Adamus. Adamus, den passende blanding – den passende blanding af Shaumbra, af jer, af kære Linda, af Aandrah og On, af alle Crimson Circle lærerne, og helt sikkert Cauldre – og dette er hvad I får. (latter da han poserer med hatten) Tusind tak. Tak. (tilhørerne klapper)

Så, kære Shaumbra… ups, tak til dig. (han giver hatten tilbage) Kære Shaumbra, det som er i det indre, og som somme tider undslipper sindet – sindet forstår faktisk ikke helt hvad der er hernede (peger på hjertet) – undslipper og det skaber forvirring. Og I kaldte efter et dybere plan, som i virkeligheden har en hel del mere kraft end dette (hovedet), I kaldte og sagde, ”Jeg ønsker at gå videre. Jeg ønsker at ekspandere. Jeg ønsker at komme ud af et fastlåst makyo, tung, procesorienteret virkelighed. Jeg ønsker at komme videre.” Og når I kalder på det, så får I det.

Og I er blevet mere klare nu, jer alle, om hvad I kalder på. I må gå gennem øvelsen med at skrive en bog. (taler til Todd Schaafer som lige har udgivet ”The Acceptance Guidebook”) Det handlede ikke så meget om bogen, det var en stor anledning for dig, Mester Todd, at give slip på noget af det gamle stof. Du gav slip på mange livstider af gammel identitet, makyo, da du opdagede, gamle sandheder, gamle klicheer som bare ikke passede ind i dit liv længere. Og du er så modig nu, så du deler dem med andre, og denne bog vil blive efterladt på vejen for andre som finder den på det helt rigtige tidspunkt, det helt rigtige sted, synkroniciteten i deres liv.

Så I har kaldt, og dette er hvad vi får her, denne blanding, kombination, dette budskab, denne anderledes måde at gøre tingene på, Edith, som du ved, at nogle mennesker ikke vil finde genklang med. Det gør ikke noget. Det gør ikke noget. Det er ikke bedre eller dårligere. Det var det I kaldte på. Derfor, derfor er vi det vi er. Her er vi.
Så! (latter da han kigger på Linda, som er udklædt som Frihedsgudinden til ære for 4. juli, USA's uafhængigheds dag) Fantastisk!

Edith: Ja!

Adamus: Du ligner nogle af de franske kvinder jeg plejede at gå ud med. (megen latter og klapsalver) Eller minder det mig lidt om hornene på deres hoveder? Jeg ved det ikke. Men i sandhed, smukt. (Linda klapser til ham med ”faklen”) smukt… du kan da ikke slå den som kanaliserer!

Linda: Nej, jeg slog til dig med min fakkel.

Adamus: Lad os tale om frihed, og tak fordi I klædte jer ud – de få af jer som har gjort det. Tak fordi I gik ud af de gamle roller og har det lidt sjovt.

Linda: Hvad er der i min bog?

Adamus: Mmmmm… Adamus præmier!

Linda: Juhuu-uuu‼‼ (hun viser Adamus præmierne i sin ”bog”)

Adamus: Hvad er der ikke i din bog? Penge. Penge.

Linda: Ahhh! Stakkels dig. Stakkels dig.

”Historie”

Adamus: Så lad os et øjeblik tale om frihed nu hvor vi befinder os i det emne, mens det er så tæt på. Og jeg må… før jeg begynder min afhandling, må jeg minde jer om at historie er et af de tidernes største fiktioner.

Linda: Mm hmmm.

Adamus: Hvor er den latterknap jeg har hørt om? (latter da han tager fjernbetjeningen op og tjekker sine notater) Hun bliver nødt til at læse anvisningerne. Dette er virkelig lavmål.  Lad mig gentage det. Historie er en af tidens største fiktioner. (latter og en eller anden trykker på latter båndet) I er ikke parate til den bedste sendetid endnu. Én af tidernes største fiktioner, for historie, vel, jeres historie, jeres historie om jeres inkarnationer, er faktisk ikke.

For det første, som Kuthumi så smukt pointerede for nylig i Sedona – han var faktisk ikke Pythagoras. Det er beslægtet, måske, fætter eller broder til hans sjæl, men faktisk var det ikke Kuthumi, og han var ikke Pythagoras eller Balthazar eller nogen af disse andre som han blev påstået at have været.  Det er lineært. Det er en lineær progression af ånden, og sand ånd udvikler sig ikke lineært.

Der er en association, kunne man sige, til disse aspekter af sjælen – fætre, et slægtskab, og bestemt lidt gennemblødning, for de kom fra den samme sjælekilde – men som Ah-Kir-Rah påpegede overfor Kuthumi, så var det faktisk ikke ham.
Det er en vidunderligt at gå udover konceptet med blot eet liv – I bliver født, I synder, I dør, I drager til helvede eller hvad det nu er. Det er et kvantespring at begynde at at inkarnationer med i betragtningen, konceptet med reinkarnation. Husk hvordan det var da I første gang oplevede reinkarnation? Hvor befriende, hvor smukt og hvor forløsende; fordi I ikke længere blot havde én chance, I havde 1400 eller flere chancer. Hvis I ikke gør det rigtigt denne gang, så gør det næste gang.

Men på en måde – som Ah-Kir-Rah påpegede, var Kuthumi faktisk ikke disse inkarnationer. Ikke nogen grund for ham til at bære rundt på den bagage. Og ingen grund for jer til at bære rundt på bagagen af jeres sjæls inkarnationer.  Men ja, kære minder, følelser, associationer når I tager andre steder hen. Du dukker op i Athen eller Moskva og du føler en form for genkendelse og siger, ”Jeg havde et tidligere liv her.”  Vel, nej, ikke virkelig. Din sjæl havde et tidligere liv der. Du, min kære, er fri.  Du er fuldstændig fri. Det er fantastisk. Du behøver ikke at slæbe rundt på al den bagage. Du er det du er.

Det kan argumenteres – og er blevet argumenteret i nogle af disse Mysterie Skoler – at de tidligere inkarnationer var ret lineære frem til denne inkarnation. Men denne inkarnation, som Tobias forklarede, er anderledes. Dette er livstiden. Du er aspektet, væsenet som skal integrere livstiderne, bringe sjælens aspekter tilbage, være sjælen, være sjælen i denne livstid. Ikke længere fjern. Ikke længere flygtig. Ikke længere skjult i en mørk afkrog af din fortid. Den er her. Den er her lige nu.

Når I påkalder fra jeres væsen, hvad enten jeres sind forstår ordene eller ej, men når I påkalder jeres sjæls udvikling, får I fat i det. I forstår det. Det vil muligvis ikke altid være hvad dette aspekt ønsker eller hvad jeres sind forventer, og somme tider ved jeg, at I går ind i, oh, en form for forvirring, bestyrtelse og frustration fordi det er anderledes end hvad I troede det ville være, men det er nøjagtig hvad I behøver. Det er nøjagtig hvad I faktisk vælger. Det er her, det er her hvor vi samles, som nu. Hvor vi får en god latter, som… det er et mirakel i sig selv, at spirituelle væsener har lært at le igen. Sjovt. (latter, Linda forsøger at køre latterbåndet) Yeah.

Men lad os gå tilbage til historie. (latterbåndet spiller endelig) Lad os gå tilbage til historie. Historie er det mest storartede eventyr, fordi det ikke indeholder alle elementerne. Det er ofte blevet skrevet af, som I siger, af sejrherrerne, det er blevet skrevet af de lærde. Der er så megen misforståelse om tiden omkring Yeshua, for eksempel. Jeg lo faktisk af nogle af ”Biblen verus B.S,” lysbillederne som var på tidligere i dag, for der ligger så meget information og mennesker tager det så bogstaveligt.
Lad være med nogensinde at gøre det med nogle af disse informationer. For det første, det vil falde tilbage på jer. For det andet, det handler om essensen, ikke ordene. Det drejer sig om følelserne, udstrålingen, ikke specifikationen. Når I begynder at citere nøjagtigt fra nogle af meddelelserne, skubber I faktisk folk væk. I slukker for mig. (han tager en pause mens han venter på latterbåndet) og I slukker faktisk for jer selv. Jeres selv kan ikke lide at høre alle disse belæringer… (latterbåndet spilles) Jeg tror vi har en pause i systemet i dag. (latter båndet)

Oh, vi er ikke lineære! Oh, jeg ser! Venligst smid dette ind i hvad så end I har lyst til… (tilhørerne ler da latterbåndet spiller et par gange)
Historien om dette… (et andet bånd spilles, som siger,”Aaarrrrrgh! Aaaarrrggh‼

Linda: Det var ikke mig der gjorde det.

Adamus: Dette lands historie er ikke som der er blevet skrevet i bøgerne. Vel, noget af det som er skrevet i bøgerne, men sandheden om dette land, Amerika, findes faktisk ikke i bøgerne. Oh, det ville ikke have så godt, men i sidste ende ville det ikke have haft nogen betydning.

Eftersom vi er klædt på til anledningen, eftersom vi taler om frihed, og eftersom det er jeres hellige weekend - åh, og amerikanerne holder den meget hellig. (latter da han tager en pause og Linda prøver at spille latterbåndet) Okay, og nu tager vi denne! (latter, da han tager fjernkontrollen fra Linda og giver den til Norma) Giv den ikke til ham! (Garret) Jøsses! Sætte ræven til at passe hønsene, nej! (mere latter)

Europas historie

Lad os se på historien, lad os tage et hurtigt overblik. Der var uro i Europa, vel, lige så længe jeg kan huske. Men der var især uroligt i Europa omkring 1600 og 1700 tallet. Der var en masse kampe og krige, og små, meget mægtige familier som kontrollerede en masse mennesker og der liv, og det kunne ikke fortsætte længere. Noget måtte ændres. Men systemet ville ikke ændres. Systemet var temmelig lykkelig og tilfreds med sig selv, men bevidstheden i landet – det fysiske land og bevidstheden af menneskene i disse lande – var af en række årsager, som jeg vil komme ind på i denne afhandling, træt og opgivende. Men det var først og fremmest på et punkt af forandringen af en æra, en forandring af en æra sådan som I oplever nu i sine akkumulative forandringer.

Der blev til sidst nødt til at komme forandring i balancen af det maskuline/feminine, som ikke var ret fremherskende i Europa på den tid. Meget mandsdomineret, meget maskuline energier, til og med når det gjaldt nogle af de dronninger jeg kendte og arbejde sammen med. De var stadigvæk meget kontrolleret af mændenes råd omkring dem.
Selv om vi gjorde mange forsøg på at skabe balance, ville Europa ikke på den tid acceptere den nye forståelse af Ånden, af Gud. Jeg elskede kirken inderligt i dens første tid, så venligst misforstå mig ikke, jeg elskede den inderligt, og det gjorde I også. Jeg var en del af gruppen, en stor gruppe som hjalp med til at skabe den, som hjalp til med at bringe energien af Yeshua ind til denne planet. Og så, åh, fem, seks hundrede år efter at kirken var grundlagt, begyndte den at få den menneskelige korruption, den seksuelle energivirus, og i særdeleshed den maskuline ubalance.

Kirken fik stærkt fodfæste over hele Europa, i politik, finanser, og definitivt i kunst – hvilket var en skam, for som jeg tidligere har sagt, kunst vil komme til at redde verden. Det vil den virkelig. Kirken havde stærkt fodfæste i myndigheder og alle forhandlinger. Man kunne være sikker på at kirken havde en finger med i spillet i alt som skete, både godt og dårligt. Åh, den havde også en finger med i korruptionen og alle de kriminelle grupper på den tid. Den havde en finger med i spillet i alting, i distributionen af produkter, som faktisk er distributionen af energi. Så det var ikke bare prækener over de hellige skrifter, som så absolut er hellige, hvis I går tilbage til før omarbejdelsen, så var de smukke ting der blev sagt der.

Så det var vanskeligt at løse denne ubalance. Der var altid en kamp mod disse andre kræfter, og det var en af grundene til at nogle af grupperne, som den som kaldes Det Hvide Broderskab – sådan blev det faktisk aldrig kaldt, det var Broderskabet – Frimurerne og de andre blev startet.  De blev opstartet (a) så mennesker virkelig kunne studere mystik og (b) således at de faktisk kunne få et job udenfor kirken. På en måde som en fri union på den tid.

Jeg havde rigtig meget at gøre med nogle såsom Madam Pompadour, Maria Josepha i Tyskland, Margot fra de franske regioner, og mange, mange andre som var feminine eller kvindelige kongelige. Mange af dem havde faktisk deltaget i – deltaget hemmeligt – i Mysterie Skolerne.

De fleste af dem som var inkarneret i Europa på den tid – sent i 1600 tallet og op gennem 1700 tallet – inkarnerede ind i de royale, de kongelige familier, i magtpositioner, specielt for at hjælpe med at ændre balancen i alt som skete i Europa.
Da de, da I, da jeg og de andre som arbejde med dette, forstod at det sandsynligvis ikke kom til at ske, at det var meget vanskeligere at rense ud i det gamle hus end at genopbygge det – Europahuset – indså vi, at der var et nyt land, et frit land som faktisk var blevet sat op, og som havde været bevaret længe, længe, længe, kaldet Amerika.

Det havde ingen betydning hvem der opdagede det – Norge – men pointet er… (latter) pointet er at… eh, de vil strides om dette i evigheder. Pointet er, at vi forstod at det ville være lettere at oprette et nyt land, et frit land, som blev kaldt det Nye Atlantis. Det var lettere at bringe nogle af disse feminine energier derover, og nogle af kvinderne og andre – kvinder som netop blev nævnt – blev integreret for at opsætte dette land.

Så, historiebøgerne taler om undertegnelsen af deklarationen af Uafhængighedserklæringen og Konstitutionen (Grundloven), og I kender til en masse mandsnavne. De kom ind senere. Og mange af dem forstod også hvad der skete. De forstod at det var disse kvinder fra Europa, hustruer til konger og prinser og baroner og grever, som hjalp til med at skabe dette.
Amerika skulle blive et fyrtårn. Det skulle til sidst trække mennesker til sig fra hele verden. Den eneste måde hvorpå dette land kunne fungere på, var at have mennesker fra alle de europæiske lande og fra Afrika og Asien, og til sidst det I nu kalder Sydamerika. Og der var de indfødte, og det var disse som havde været på Jorden i lang, lang tid, og de nye. De kalder det smeltedigelen, men den måtte have denne balance, balancen af feminin energi blev nødt til at være her.

Og der måtte være tolerance, selv i religiøse organisationer. Der måtte være tolerance i kirken. Man skulle tro, at vi ville sige; ”nej, hold kirken udenfor,” for det er det var dem som skabte så mange problemer i Europa med maskulin ubalance og det vi kalder Seksuel Energi Virus.

Amerikas Historie

Så dette store land blev sat op, og der var mange som kom hertil før Mayflower. Der blev ikke skrevet om dem. Der var mange som kom hertil for energetisk at forberede dette land. Nogle af jer har måske minder, for jeres sjæl havde måske en inkanation på den tid. Meget i lighed med dengang englevæsenerne kom til Jorden før den blev befolket med levende ting. Englevæsenerne kom hertil og såede. Så det var denne gruppe som faktisk kom til Amerika længe før det historiebøgerne taler om, og såede.

De talte med de indfødte, den Første Nations mennesker, hvad I kalder indianere, om at skabe det nye Atlantis her. De indfødte forstod fuldt og helt. Det er en del af deres linje, og en del af deres historie som de formidlede videre fra generation til generation: ”En dag vil dette prægtige land huse mennesker fra hele verden, mennesker med høj bevidsthed, mennesker med forståelse for det som sker inde i menneskehedens nye æra.” Og de oprindelige forhandlinger med de indfødte var fordelagtige og retfærdige, ligeværdige og sandfærdige.

Uheldigvis så viste det sig senere at nogle af de indfødte faktisk ikke ville givet det fra sig sådan som de havde aftalt. Anasazierne – lad os tale om dem – de forstod at på et punkt ville dette land huse mennesker fra hele verden som ville opsætte landet med frihed. De forlod det, alle på én gang – poof! Åh, man kunne sige, vel, at det var en sygdom – det har ingen betydning. Man kunne sige at det var et moderskib – muligvis ikke. Men uanset hvad I siger, uanset hvad historierne siger, så har det faktisk ingen betydning. Men de forstod, og mange af dem inkarnerede tilbage til det man kan kalde de tidlige besættere i dette land.

Dette land blev tilført feminin og maskulin energi med en meget sund balance af begge. Det blev sat op ud fra frihedsprincipperne, frihed for hver enkelt person. Ja, jeg ved at I kan argumentere med at det tog hundreder af år at komme dertil, og kvinderne fik stemmeret. Det havde ingen betydning, for kvinderne havde faktisk indflydelse… eller, jeg skulle måske sige, gudinden, det feminine, var den underliggende indflydelse i dette land.
Så mennesker kom hertil og det blev sat op med en stor mængde frihed. Og vi har tidligere talt om frihed i nogle af vore budskaber. Vil mennesker egentlig have frihed? Det er diskutabelt. Men, ja på den tid ved grundlæggelsen af dette land, ja, de ville.
Så, kære Shaumbra, dette land var designet til at være et fyrtårn som skulle stråle ud til alle de andre lande, gennem hele

Europa, gennem Afrika, Asien, ud til hele verden – hvad denne frihed kunne være.
Det var tidligere kendt at dette land ville have overflod af resurser, penge, det man kan kalde magt – men det i virkeligheden blot muligheden for at tiltrække energi til at tjene jer – og det var kendt at dette land ville være stærkt med hensyn til at gå gennem nogle af de mørkeste, mørkeste tider i Europa med nogle af verdenskrigene og nogle af de andre begivenheder, at dette land ville forblive stærk. Det ville forblive lyset for nogle af menneskehedens mørkeste tider. Det ville forblive stærkt selvom der var væsener fra de ydre områder, ydre dimensioner, som prøvede at blande sig.
I sin essens vidste dette land at det en dag ville det frigive denne rolle. Der ville ikke være behov for en stærk magt på denne planet, der ville ikke være behov for at der fandtes et sted hvor der var enorme mængder overflod eller magt, og det er nøjagtig det som sker nu.

Det Nye Atlantis fungerer. Jeg ved at mange af jer undrer jer over hvor dette land er på vej hen, hvorfor der er økonomiske problemer. Men økonomien er et problem i hele verden. Og jeg må le lidt, for en eller anden spurgte for nylig om jeg kunne forudse om verdensøkonomien ville kollapse. Det har den allerede gjort! Det er det som er det smukke! Det er den! Nu for tiden er det faktisk ikke baseret på noget som helst, måske bortset fra tillid, og mennesker som har mistet tilliden.

Den egentlige struktur i verdensøkonomien faldt fra hinanden for nogle få år siden. Og det interessante er, at den fortsætter med at gøre det. I fortsætter. Det er ikke som under depressionsæraen dengang det hele brød sammen. Det er det fantastiske. Det brød sammen og her er vi. Fordi bevidsthed vælger at bevæge sig fremad har den ikke behov for struktur sådan som det var tidligere. Den har ikke brug for kommunistisk struktur sådan som mange mennesker mener – en kommunistisk struktur. Den har ikke brug for et totalt sammenbrud. Det er brudt sammen, og her er den!
Det er en god analogi i forhold til jer selv. I er brudt sammen, og I er her stadig. I er brudt sammen på alle mulige måder – mentalt, fysisk, spirituelt – men der er stadig noget så udholdende i jer, i forholdet til jeres sjæl, til jeres ønske og passion overfor livet, så det bare fortsætter. Det er fantastisk.

Det er en interessant teori – ting kan bryde sammen og alligevel fortsætte. Det strider imod det meste af fysik og logik, men det er meget, meget sandt. Læg mærke til hvordan der i løbet af de næste par år, hvad enten det drejer sig om jer personlig eller grupper eller nationer eller verden – faktisk kan det bryde sammen. Med andre ord, den gamle identitet af-struktureres, af-identificeres.  Men den virkelige, den sande identitet lever videre. Ah! Det er så smukt.
Så, kære Shaumbra, lad os tage en dyb indånding med dette.
Så, læg jer dette på sinde… Vi vil komme til at forbinde punkterne her, for alt hænger faktisk sammen.

Atlantisk Historie

Vi vil nu gå tilbage til Atlantis, Atlantis. Vi vil gå tilbage dertil, fordi Atlantis repræsenterer faktisk basisk set menneskehedens anden æra. Først Lemurien, derefter Atlantis.
Det atlantiske samfund havde faktisk intet koncept omkring Gud. De søgte efter Kilden, men ikke sådan som I tænker i spirituelle terminologier. Intet koncept af et større væsen. De kiggede efter magien. Det kiggede efter hemmeligheden. De kiggede efter eliksiren, og det gør mange atlantiker fortsat. Og I, kære atlantikere, har til tider befundet jer i den samme fælde.

De kiggede efter denne ene ting, hvordan de kunne blande nogle substanser sammen og derefter få den grundlæggende livskilde, enten den var i… de troede det fandtes i vandet eller noget bestemt mad. Og de begyndte at spejde og kigge op mod himlen – I begyndte at kigge op mod himlen – og sagde, ”Det må være derude, for vi har ikke fundet det her. Det må være derude et eller andet sted i den magiske himmel, i stjernerne om natten,” og de begyndte faktisk at foretage en masse interessante ting. Den oprindelige astronomi og astrologi kom fra Atlantis.
Men da de foretog hele denne stjerne søgning, igen søgende efter Kilden – og det var tiden for det, det var evolutionen af denne æra – begyndte ting at udfolde sig. Tingene begyndte at bryde sammen på Atlantis.

Man kan sige at, vel, det skyldtes Azura Timu* og krigene og den seksuelle energi ubalance. Disse ting kom som respons, ligesom ting kommer ind til jer som respons. Disse ting kom som respons fra råbet fra bevidstheden, råbet indefra om den næste evolution, den næste spiral, det næste store spring, det spring som sagde; ”Der må være noget mere, det er på tide at integrere, arbejde med, og være dette noget. Hvad er det?” (*Tobias talte udførligt om Azura Timu i præsentationen kaldt, ”Atlantisk Rising”.)

Vel, Atlantisk faldt, uanset hvad grunden var – krige, vejr, destruktion, asteroider, og alle disse ting. Det faldt. Det skete lige med én gang, og det var smertefuldt. Det var meget, meget smertefuldt. De fleste af jer er kommet over den smerte, men der vil fortsat være nogle resterende smerter efter dette, for det var et land som I havde elsket så længe.
Atlantis var et sted med et fællessamfund, som betød at man levede sammen. Der var ingen individualitet. Der var ingen unikhed. Det var det store ene. Jeres børn blev opdraget i samfund. Det var ligesom en mægtig stor kibbutz. Oh, hm… vi kører ikke de sjove længere, gør vi? Men det var sjovt. Eet stort sam… (latter da båndet kører) Ét kæmpestort samfund.

Da det begyndte at gå i opløsning – af gode grunde – begyndte at tilspidses – gik atlantikerne, menneskene som var tilbage, de gik under jorden. Det gjorde de helt faktisk. Der var meget, meget få som faktisk kunne overleve på Jordens overflade på den tid. Der var voldsomme brande og oversvømmelser og storme… akkurat som det er lige nu. Det var meget voldsomt. Det var vanskeligt. Rovdyrene, dyrene var blevet blodtørstige. De energetiske strukturer som menneskene havde i forhold til dyrene var ødelagt. Dyrene vendte sig mod menneskene og vise versa. Ikke særlig smukke tider. De fleste mennesker som var tilbage gik under jorden.

Men, der er en interessant metafor i dette. Ja, de gik under jorden, de troede det var – I troede det var – for at gemme jer. Nogle af jer troede at det var for at være nærmere krystalkilden, som var energierne i krystallerne som holdt samfundet kørende. I har elektricitet med små ledninger overalt – ganske smukt.  Hmmm, dette var sarkastisk.

Linda: Ha, ha, ha.

Adamus: Atlantikerne anvendte krystallerne, så de gik under jorden. De var vant til at gå under jorden fra tid til anden, fordi dette er hvor energien kom fra for dem. De gik under jorden, men metaforen, symbolikken er meget, meget vigtig her, fordi det var en evolution af en æra. De havde spejdet ud mod stjernerne efter svaret. Det var tid til at blive virkelige, at gå ned underjords, under Jordens overflade for at forbinde sig Gaia.

Et af problemerne med Lemurien var at ånden i en fysisk krop var så let, og luftig og ikke kunne holde sig her, kunne ikke være groundet og dette blev også overført til Atlantis. Ved at gå under jorden blev forbindelsen til Gaia virkelig befæstet. I titusinder af år levede menneskene for det meste under Jorden, og da tiden var rigtig, begyndte de at komme frem. Ergo, pyramiderne. Dette var en måde at komme op på. Det var en form for beskyttelse og husrum. Det var også en form for energetisk fokuspunkt.
De fleste pyramider, mine kære venner – ikke alle, men de fleste – blev bygget under jorden og opefter. Historien siger, ”Vel, nej. De måtte tage en masse sten og fragte dem tusindvis eller hundredtusinder af kilometer, sten som til og med var for store til at gruppen af mænd kunne håndtere dem. Nej, de byggede under jorden og opefter. Det var stadig nok energi resurser i de krystallinske strukturer i jorden, samt de naturlige energikilder under jorden – termiske kilder, varme kilder, tryk kilder – det var ikke så vanskeligt at bygge nedefra og opefter.

Og, en interessant afsløring er, at de nu finder flere og flere pyramider som er begravet dybt under jorden. Og det er ikke bare ørkenstøv som har dækket dem. En masse af dem… og de kommer til at opdage at de er bygget under jorden og opefter. Der gik fantastiske tunnelsystemer gennem dem. hvad andet havde I at gøre disse 10,000, 20,000 år under jorden?  Bygge flere tunneler, ved I, forbinde. Der var mægtige underjordiske floder som transporterede varer fra et punkt til et andet.

Planter… siger I, ”Vel, men der er mørkt dernede.” Nej det var der ikke, for der var stadig nok krystallinsk energi – og det er der stadig – så det skabte en smuk illumination, faktisk en stabil belysning, egentlig smukkere end solen, endnu smukkere end solen. Det var en udstråling. Solen har et meget skarpt lys og nogle skarpe energi effekter. Disse krystallinske strukturer var smukke. Og de vidste også… atlantikerne vidste også, hvordan de skulle bruge dem til at generere alt de ville. Det var deres energikilde. De kunne dyrke fødevarer. De kunne, oh, de kunne foretage healing med nogle af disse.
Der er ikke meget krystallinsk energi tilbage dernede, bortset fra en enorm stor krystal i Jordens center. Der er ikke flydende lave dernede, der er en enorm krystal i centret af Jorden. Og det er der stadig. Det er en god ting; for det er det som gør, at I kan være her.

Så, til pointet. Energierne i krystallerne begyndte at forsvinde for længe siden, og det var passende, for menneskene ville dette. Det var ikke fordi I var slemme og disse energier ikke kunne lide jer, og de derefter forsvandt. Det var passende. Det var en overgang, for til syvende og sidst, kære David, kære Penny og Edith – min kære Edith, oh, et kys i dag (han kysser hende) – for til syvende og sidst handler det om at forstå, at det er her. Det er her. Eller intetheden trækker det hertil. Dette Jeg Er tiltrækker det.

Nyeste Historie

Så, det næste trin var at mennesker begyndte at komme op fra jordens indre. det var traumatisk til at begynde med, vanskeligt. Der var faktisk mange smukke ting der… der var deres haver. Der var smukke haver. Nogle af disse prægtige haver som de prøvede at genskabe senere. Haverne i Babylon var et forsøg på at lave direkte kopier af nogle af de smukke, fantastiske haver som var under jorden.

Vel, bliv ikke fuldstændig indfanget af dette og tro at I må tage hjem og købe spader og begynde at grave. (latter) Det handler om at leve lige nøjagtig her og nu. Ja, jeg hørte lige nogle af jer. Hvis jeg havde været en bedre forretningsmand så havde jeg lavet en speciel Adamus spade… til jeres makyo. (latter)

Linda: Ha, ha, ha, ha, ha.

Adamus: (klukker) Sejt publikum.

Så kære Shaumbra, forstå at æraen forandrer sig, vi gik ud af Atlantis æraen og ind i Kristus æraen – Krystal æraen, Kristus æraen – så alle disse forandringer var en del af det. I Kristus æraen handlede det om at begynde at forstå konceptet af Gud, Ånden, Kilden, men Kilden havde ikke brug for at være et sted eller en ting. Kilden er altid tilstede, Kilden er jer.
Så konceptet af Gud, Ånden, begyndte at sprede sig, de som levede på overfladen nu; og de som levede på overfladen kunne bare ikke blive enige om et koncept af Gud, som mennesker er tilbøjelige til. De begyndte at skabe guder af alting – guder for himlen, for vandet, for ilden, for fuglene, for bjørne, for fisk, og hvad det nu var, blev der skabt en gud for. Der er stadig nogle religioner på denne Jord som tilbeder over 100.000 guder.

Men, der findes ikke et menneske her som er i stand til at tilbede og tilfredsstille alle disse guder, for I ved, guder er lunefulde og de har brug for en masse tilbedelse. Der er bare ikke tid nok i løbet af en dag til at alle 100.000, og de er faktisk ikke rigtig lykkelige hvis I prøver at tilbede dem alle på én gang. Det er ikke særlig beærende. Jeg kan næppe tro så sjov jeg er i dag, og det er I ikke. (latter)

Så menneskene begyndte at udvikle alle disse guder, tilbad mange af dem. Og på en måde havde de ret, for der findes en fuglebevidsthed. Der findes en træbevidsthed. Der findes en myrebevidsthed. Alle arterne har en form for gruppebevidsthed eller kollektiv bevidsthed som man kan koble sig ind på. Men der er ikke en gud, for at sige det på den måde, og der er intet behov for tilbedelse. Ild er en energi bragt til manifestation på mange forskellige måder.

Så til slut kom en vidunderlig atlantiker – en prægtig atlantiker, som havde været lidt af en leder og kendt af mange af jer i Atlantis – ved navn Abram – Abraham – som sagde; ”Lad os slippe alle disse guder og komme frem til én Gud.” Hans koncept var meget klar, og han havde faktisk helt ret. Han sagde, ”Lad os forstår konceptet af…” – jeg antager at man kan sige at det oprindelige koncept var Pantheisme, og det handlede om én Gud – der er kun én Kilde – og dette var fint indtil mange, mange, mange år senere hvor mennesker begyndte at blande sig i dette. For Abraham, som for resten, som de fleste religioner i verden stammer fra – islam, jødedom, kristendom – Abram havde konceptet som sagde at der var én Gud og denne Gud var en levende Gud, en virkelig Gud, og denne Gud var i alle ting.

Senere forvrængede menneskene dette og begyndte at fremstille det som en Gud der befandt sig et andet sted, og det var ikke meningen. Kirkerne begyndte at sige, ”Nej, Gud – én gud, absolut; som gør det lettere for os alle – men denne Gud befinder sig et andet sted. Gud er i himlen, ikke her.”  Og dette kastede, på en måde, virkelig en forandring af denne æra ud af balance. På den anden side gav det nogle gode oplevelser for menneskene, men Gud er forblevet derude helt frem til i dag.
Det kan ikke være sådan længere, for eftersom denne æra, som vi kalder Den Nye Energi æra, udvikler sig, former sig, kan I ikke have en Gud som befinder sig et andet sted. I må bringe denne Gud hjem. I må bringe denne Gud hertil, og det er nøjagtig det som sker på jeres planet lige nu.

Den Nuværende Æra

Hvis I vil feje al forvirringen, al den filosofiske makyo, de politiske og økonomiske diskussioner væk, kan I faktisk komme frem til én grundlæggende ting. Evolutionen af denne æra handler om ”Jeg Er Gud”, den Gud som er tilstedeværende her, som ikke befinder sig et andet sted, den Gud som manifesterer sig og går omkring på Jorden.

Dette er ikke bare en religiøs eller spirituel trend. Lad os fjerne det fra de spirituelle eller religiøse journaler. Det er en bevidstheds trend som finder sted. Det har intet at gøre med religion. Religioner kan ikke lide det. Som det ofte er med mennesker, går religioner meget op i deres systemer. De bliver meget fanget ind af det, og derefter lægger de magt ind i det. Med andre ord, der findes visse mennesker og grupper, organisationer med magt, og de vil ikke have at nogen blander sig i det. Vel, uheldigvis, hver gang I har en magtstruktur, vil den før eller siden bryde sammen. Og alt dette er godt.
Hver gang I skaber noget med kontrol og magt – for kontrol og magt går hånd i hånd – vil det bryde sammen. Hvis I skaber noget i frihed, hvis I skaber noget og giver det fuldstændig frihed, den samme frihed som jeres ånd og sjæl har givet jer, vil det trives og udvikle sig.

Og hver gang I skaber noget – en bog eller et projekt eller andet, blot en ny identitet af jer selv – og giver denne ting frihed, kan det overleve de vanskeligste storme. Det kan overleve kaos, det kan overleve kollaps i alle andre strukturer – og faktisk så klarer det sig bedre i sådanne situationer – for det er et frit udtryk af Ånden. Det har frihed. Det har ynde.
Så hvis I faktisk tænker på jeres egne liv, jeres egne skabelser eller jeres egen Er-hed, så husk dette. Det er noget vi gør i Keahak99 gruppen. De ved det blot ikke endnu.

Så, kære Shaumbra, dette er ikke en spirituel eller religionsændrings æra. Det er en bevidstheds ændring. Og det handler i sidste ende om, hvis I kigger tilbage på menneskets historie, omsider forståelsen af at Gud, Ånden er tilstede lige her.

Så, kære Shaumbra, det er faktisk en levende Gud. Dette er æraen som I har hjulpet med til at skabe, og en masse mennesker, en masse grupper på Jorden kan overhovedet ikke lide det. Oh, de ved ikke nødvendigvis at det er jer. De regner jer for at være nogle frivole, fjollede new-age menneske. Lad dem blot. Lad dem blot tro dette - men det er I ikke. Det er I overhovedet ikke. Det er grunden til at vi taler om makyo – at slippe af med nogle af usandhederne og nogle af de forældede dekorationer.
Denne evolution af bevidsthed, den levende Gud tilstedeværelse på Jorden, er nøjagtig hvad der sker. Og I kan kigge på hvad der sker i verden, det er den underliggende ting. Dette er den underliggende bevægelse eller årsag til hvad der sker. I kan relatere det til økonomi, politik, psykologi.

I, mine kære venner, har kaldt på noget andet. I sagde faktisk, ”Jeg er parat til at udvikle mig og jeg er lige glad med hvad der kræves.”  Sig aldrig det igen. Forhandl først. (latter) I sagde, ”Jeg er parat til hvad som helst,” og derefter fik I respons fra væsener som Kuthumi eller Tobias, mig selv og nogle af de andre budbringere. Vi er ikke budbringere. Vi ganske enkelt… vi er klargørere, det er hvad vi er. Vi er klargørere. Vi hjælper til med at sætte ord på det gennem det fantastiske som kaldes Shoud, jeres klarhed som sindet ikke vil lade jer se.

Udover Sindet

Det I går igennem er denne forkant i evolutions spiralen, det er at lære at gå udover sindet. Hvis vi indsnævrer det, så blev sindet på en måde gud.

Men, jeg må uddybe det som Cauldre lige sagde. Sindet blev, ved et tilfælde, til gud. Men på den anden side, foregår den største kamp med Gud i sindet. Det er lidt af et paradoks. Når mennesker opfatter sindet som det højeste, har I denne kamp som foregår med sindet og med Ånden. Det er grunden til at de fleste mennesker ikke har, ikke kan få, oplystheds gennembrud. De kan ikke få Ahmyo øjeblikket, som til sidst bliver til Ahmyo hele-tiden-øjeblik.
De sidder fast i hjernen. Det er en utrolig slagmark – og det er en slagmark hvor sindet slås for sit territorium, kæmper imod en Gud, som faktisk er mental uanset hvad – alt dette foregår. Vel, I råbte ud og sagde, ”Det er tiden. Vi – jeg – ønsker noget andet.”  Så vi responderede. Det vigtigste pointe i mine samtaler, så længe jeg er her hos jer, er at få jer ud af sindet. Når I kommer ud af sindet, går jeg. Det er en god aftale.

Linda: Hmmm

Adamus: Nej, jeg går, på den måde jeg forbinder mig med jer nu, men ingen grund til dette – denne rutine– for pludselig stoler I så meget på jer selv, at I ikke behøver at have denne adskillelse. Og det er stadig hvad det er – en adskillelse. Ved nogle punkter integrerer I det fuldstændig.
Et godt eksempel: de fleste af jer integrerede Tobias. De fleste af jer integrerede Tobias. Og, Tobias er helt klart et sjælevæsen som lever et udtryk som Sam lige nu. Men denne essens… I havde ikke behov for Tobias som sad med lukkede øjne på stolen og leverede de hellige budskaber indpakket i en masse vat. (lidt latter) Det havde I ikke. Tobias responderede tilbage til jer på den måde I havde brug for. For ti år siden var dette hvad I havde brug for at se og modtage. I dag, får I mig. (klukker) Det er en anelse anderledes.

Så, tilbage til pointet. Mit største problem ved at arbejde med jer er at gå ud over sindet. Og det er svært. Det er virkelig svært. Anbring jer selv i mine sandaler en dag, for sindet holder fast, sindet prøver at regne alting ud. Og der er øjeblikke hvor I glider udover sindet, men I trækker jer tilbage med det samme. I siger, ”Oh min gud, jeg går fra forstanden.” vel, jae! Det er det vi er her for. Det er hvad det hele drejer sig om.

Nogle af jer er så bange for at gå udover sindet, fordi I ikke ved hvad der er derude. I ved ikke hvad der er i dette mørke bagom sindet. Og I har hørt, er blevet hypnotiseret, min kære, (taler til en af tilhørerne) Oh, de er blevet hypnotiseret. Oh, ikke så meget dig, men mennesker er blevet hypnotiseret, at hvis I ikke fylder jer op med makyoen om Gud og religion og Jesus og alle disse andre ting, hvis I ikke konstant er fyldt med dette, vel, så er I et tomt fartøj for… (tilhørerne siger ”Satan”) jeg sagde ikke det ord, det gjorde I, Satan. Og igen, da jeg så billederne tidligere – bibelen eller B.S. – så er Satan nævnt meget, meget, meget få gange i bibelen, faktisk. Lucifer. Lucifer, lysets engel, hallo!? Men forvrænget og forvansket.

Så der en frygt for at gå udover sindet, for I er hypnotiseret til at tænk… massehypnose, det er så let at gøre. (latter da han laver et ’hypnotisk’ ansigt til en) så let at gøre, fordi sindet er som en… det er som gødning for hypnose. Sindet er frugtbart for hypnose. Sindet er gødningsgrund, parat. Oh, det ønsker rigtig meget at blive hypnotiseret. Ved I hvorfor? Fordi det ikke kan lide sig selv. Det kan det faktisk ikke – i det mindste på den måde det er udviklet. Så det gør sig selv sårbar overfor hypnose, så det ikke behøver at have noget at gøre med sig selv. Så… meget modtagelig for hypnose.

Linda: Var det sjovt?

Adamus: Nej, de troede det var. Ikke jeg.
Så, at gå udover sindet – hvad sker der? Hvad er der derude i mørket, denne afgrund, denne intethed? Sindet er ikke i stand til at vurdere det. Det er problemet. Sindet kan end ikke begynde at overveje det, så det er blankt og siger, ”Der findes ingenting derude. Det er ikke-eksistens. Det er enden. Det er udslettelse, død, eller endnu værre, bare at gå ind i intethed.
Nej! Udover sindet findes oplevelse, potentiale, valg, liv. Det er hvad der er udover sindet.

Så mit job – det jeg blev tilkaldt for – det er at hjælpe jer med at gå ud af sindet. Jeg gør det med en masse af, vel, med en masse klasse og finesse. (latter) Jeg gør det… (latter båndet) med dette, som nogle af jer har kaldt tossestreger.
Hvorfor tossestreget? Vel, for det første, hvis jeg bare sad her og Cauldre havde lukkede øjne og bare leverede en prædiken, ville I alle falde i dyb søvn. Jeg ønsker jer nærværende. Hvorfor? Hvorfor? Fordi – og jeg kunne tænke mig at se T-shirts, hatte, streamere med dette (han skriver på tavlen) – Dette er æraen af en Tilstedeværende Ånd.

Ånden er Tilstedeværende

Ånden er tilstede. Det er en effektfuld lille frase. Ånden er Tilstede. Kan du se det for dig Sart? Ja? T-shirts? Jae. Ånden er tilstede. Dette er æraen. Dette er æraen af integrering.  Dette er æraen af at bringe… lad mig give det til én som jeg stoler på. (latter da han prøver at tage fjernbetjeningen fra Linda)
Dette er æraen af at bringe Ånden her til Jorden i denne livstid, i denne krop, i Nu-øjeblikket. Tilstede. Ånden er tilstede. Tilstede betyder, lige nu. Ikke senere, ikke læse sig til det, ikke stræbe efter det. Ånden er tilstede i dette rum.

Og, sindet siger, ”Vel. Jeg er ikke helt Ånd endnu. Jeg er ikke helt parat. Der må være noget andet.” Vel, derefter opsætter i denne dynamik, fordi det er hvad der kommer ud af det. I sætter det op, og så er der altid den næste ting. Der er altid denne venten. Jeres sind sætter det op, fordi sindet ikke kan fatte at Ånden er tilstede. Hvorfor? Fordi den mister kontrollen, tror at den forsvinder ud af eksistens.

I har faktisk programmeret den til at kontrollere. I har på en måde overgivet jer til sindet. I sagde, ”Du tager dig af ting. Jeg tager mig en lang lur.” Men nu, for pokker, vågner I op. I er vågnet op. Og sindet ved ikke hvad det skal gøre, det er så forbandet forvirret. I er vågnet op og ønsker mere. Det er blevet fortalt, at det har ansvar, har kontrol. Det har været hypnotiseret helt fra atlantistiden, men der er helt faktisk foregået mere hypnose i løbet af de sidste 50 år i menneskeheden end i hele atlantistiden sammenlagt og al tiden på Jorden, det har foregået en utrolig programmering.
Så hvordan kommer I ud? Hvordan kommer I ind til jer selv og ud af sindet?

Som jeg har talt om til jer på Mysterie Skolerne; prøv ikke at finde ud af vejen ud fra sindet. Det kan I ikke. Det er sindet som prøver at finde ud af hvordan det skal komme ud af sig selv, og det vil altid forblive inde i sig selv. Det vil det. Det vil så absolut spiralisere sig selv. Det vil holde sig ekstatisk lykkelig fordi det har travlt, fordi det er i aktivitet. Det prøver at finde ud af ting. Det vil jagte sin egen hale, og til slut på dagen, når det er udslidt og træt, vil det sige; ”Ser du, jeg arbejder virkelig hårdt med dette. Jeg fortjener anerkendelse.” Nej! Du fortjener at blive skudt! (latter) Du fortjener at sætte en stopper for dette. Hvad siger de? Hvis du mødte Buddha på vejen, dræb ham! (Linda gisper) Absolut…

Kerri: Jeps.

Adamus: Absolut. Absolut. Hvorfor? Et ord. Som begynder med et ”m” (tilhørerne siger ”Makyo”) Makyo! Makyo og sind (mind) De starter begge med et ”m”.
Ånden er tilstede. Dette er æraen. Og det er dette I begynder at leve. Men I kan ikke tænke jer vej ud af det. Vi kan faktisk ikke præke jer gennem det. Og faktisk så prøver vi ikke engang. Vi kommer hertil – vi, mig, de andre – og siger nogle ord og forhåbentlig er det nogen energi som kommer igennem.  Forhåbentlig er der noget der kommer igennem. Det er tiden for den levende ånd på Jorden, værende tilstede her i dette Nu øjeblik.
Der er en hel del snak i disse dage i de videnskabelige kredse. De er begyndt at komme frem med disse forbløffende afsløringer – fantastiske afsløringer – at der er livskraft i alle ting. Der er bevidsthed i alting. Dette er faktisk ikke sandt. Beklager.

De taler for eksempel om at der til og med findes bevidsthed i enhver foton i lyset, for i de videnskabelige eksperimenter ser de nu fotonerne – bitte, bitte små partikler, basisk set ikke-fysiske partikler – og de er forbløffet, for i det ene øjeblik er partiklen der og i det næste minut er den ikke. Hvor går den hen? Blot til den næste dør, til den næste dimension. Ikke anderledes end at gå ud af døren lige der og… vil du demonstrere det Todd? Vil du gå ud af døren? (Todd går ud af døren) Og derefter gå lidt længere ud. (latter)

Linda: Todd, Todd, Todd.

Adamus: Pfff! Nyankomne! (masser af latter) De nyankomne sidder altid i midtergangen. De nyankomne…

Linda: Beklager. (til Todds kone)

Adamus: Så disse fotonpartikler går… (Todds kone gå ud for at få fat i ham) Modigt! Og kærligt! (mere latter) Har du også lyst til at gå derud?

Så… (ler fordi hun ikke kan få døren åbnet) Se? Forstyrrelse. Vi talte om dette sidste måned. En anelse forstyrrelse, oh, derefter kan det komme lettere ind… jae, så tak til dig. Tak. (tilhørerne klapper da Todd kommer ind igen)
Så det virker somom disse foton partikler glider ind og ud af virkeligheden. Vel, hvad er virkelighed? De glider blot ind til det næste dimensions stadie, den næste virkelighed. Det er lige så let som at trække vejret. Og med det arbejde Aandrah laver, handler det om at trække vejret. I glider eller ekspanderer ind i andre dimensioner. Ikke så sjovt blot at være i en enkelt dimension, vi vil tale om dette om et øjeblik.

Så spørgsmålet bliver, har fotonerne eller nogen af disse andre subatomiske partikler faktisk bevidsthed? Nej, nej, nej, det har de ikke. Det har de ikke. De responderer på jeres bevidsthed, og det er her videnskaben tager fejl lige nu. De siger; ”Oh, der er bevidsthed og lys. Vi har aldrig vidst det før, for når jeg står her og arbejder med mine eksperimenter, ser jeg at disse fotoner bevæger sig ind og ud og gør mærkelige ting. De bliver nødt til at have bevidsthed.”
Nej. I, menneskelige væsener, I har bevidsthed. Alt andet er en respons på bevidsthed. Alting. Alting. Andre mennesker, ja, men læg lige det til side et øjeblik. Alt andet, inklusiv dyreriget, planteriget, disse ting er alle en respons på jeres bevidsthed. I skabte dem. Jeres bevidsthed er ligesom en flerdimensionel magnet. Den tiltrækker og frastøder. Den solidariserer og den dekonstruerer. Alt dette foregår hele tiden. Det kommer derindefra (peger på en eller anden)

Linda: Er det værd til lidt klapsalver? (Adamus ryster på hovedet ”Nej”) Er det ikke?

Adamus: Nej.

Linda: Oh.

Adamus: Så, kære venner, bevidsthed bringer kontinuerligt ting ind, og giver ting ud. Og min pointe her lige nu er at Ånden er tilstede. I er tilstede. Det handler om til sidst i denne æra at tillade jer selv at være en levende Gud. Ikke en begrebsmæssig Gud, ikke en mental Gud, men Ånden tilstede her lige nu. Det er hele evolutionen/udfoldelsen af denne æra.

En masse mennesker vil argumentere med jer. De vil forsvare hvad de har. De vil latterliggøre jer. De vil spotte jer, ”Ha! Hvordan kan du overhovedet sige sådanne ting?” Men ved I, den interessante ting er, at før eller senere vil de komme til jer – oh, og det kan være flere livstider fra nu – og de vil komme til at forstå nøjagtig det som I var klar over, hvad I udstrålede, det I sendte ud.
Somme tider tvivler I på jer selv. Nej, jeg korrigerer dette. I tvivler på jer selv hele tiden.  Men I har ret. Det er rigtigt. I er på den rette vej. I har en intuitiv forståelse af lige nøjagtig hvad der foregår. Sindet tvivler på det. Og så bliver sindet helt infiltreret og forurenet, og det prøver på at trække det tilbage, og derefter bliver I virkelig ulykkelige. I får det elendigt. Jeres energiniveau er dårligt. Det synes somom alting falder fra hinanden, på grund af denne tvivl. Jeg vil ikke gå ind på dette i dag, Vi har allerede talt om Ahmyo.

Men I er på rette spor. Utvivlsom, så sandelig, absolut helt og aldeles, og det sjove her er, at I ved det. Når vi sidder sådan som her, i stedet for fylde jer med endnu mere makyo, prøver vi at skære makyoen væk. I stedet for at være i hovedet her, laver vi tossestreger så I til sidst siger, ”Jeg vidste det! Jeg har altid vidst det! For pokker, Hvorfor tvivlede jeg på mig selv?” Det ville være meget lettere, og meget sjovere hvis I holdt op med at tvivle.

Hvad er det som holder jer fra fuldstændig at nyde at Ånden Er Tilstede? Kan I ikke se det for jer som et stort klistermærke bag på jeres bil? Ånden Er Tilstede – i bilen som kører i dette øjeblik. På jeres T-shirt – Ånden er tilstede i denne krop og har iført sig denne skrækkelige T-shirt. Ånden Er Tilstede på baseball kasketten lige nu over jeres hjerne – ”Ånden er nu tilstede i min hjerne. Jeg har ikke brug for at hjernen skubber Ånden væk.” Ånden er tilstede i dette smukke Nu-øjeblik.

Så spørgsmålet er, hvordan kommer man herfra og dertil? Hvad er springet? Vel, der er faktisk ikke noget. Hvad er det næste vi skal gøre? Hvordan får man Ånden til at være tilstede i kroppen? I er pionererne af ny bevidsthed, men stadig lever I det ikke fuldt ud, lever det stadig ikke i høj definition. I fordøjer lidt mere af det hver dag, kommer forbi nogle af de gamle barrierer, men hvordan lever I det? Vel, I… (en eller anden siger ”Indåndingen”) Indånding! I integrerer det! I integrerer det.

Integration

Vel, jeg har fået breve – spirituelle brede, energi breve – som siger, ”Jeg laver vejrtrækningerne, men der sker ingenting.” Forkert. Forkert. Og lad være med overhovedet at bekymre jer om den måde hvorpå I trækker vejret eller hvor meget I indånder eller ikke indånder. Der sker noget. Sindet opfatter det ikke nødvendigvis, for sindet opfatter ikke Ånden overhovedet. Sindet vil få en oplevelse med Ånden, men det behøver ikke nødvendigvis at opfatte dets arbejde som sker i jeres liv, Mary, som sker i din krop.

Det er en sjov ting. I siger, ”Vel, jeg trækker vejret og der sker ingenting.” Vel, det sker. Det er der, men I har blot ikke tilladt jer selv at se det. Men det sker faktisk. Det ryster skidtet ud af jeres liv, og det var på en måde det I ville. (latter) Og det er en direkte effekt, som vi vil tale om om et øjeblik. Men hvordan gør I det? Integration. Fuldstændig integration.
Det handler om at integrere Ånden ind til dette Nu øjeblik. Det handler om at invitere Ånden ind fra jeres hjerter, gennem vejrtrækningen, gennem blot at stoppe op et øjeblik, bare at tage en pause og lade Ånden, lade dig, være tilstede i livet – ikke i fortiden, ikke i fremtiden, ikke en anden gang, og uden tvivl. Uden tvivl. Der er stadig denne mekanisme, denne hypnotiske mekanisme inde i jer som siger at I må tvivle på alting. I må analysere det, ligesom en virus software på jeres computer, ”Jeg bliver nødt til at tjekke alting.” Nej, I gør ikke. Og I siger, ”Vel, jo, hvad nu hvis jeg laver noget dumt?” Hvem skal bedømme om det er dumt?

Og der er denne gamle programmering som nogle af jer har, som… (han blinker overdrevet) Oh, lad mig gøre dette igen foran kameraet (han blinker igen) … denne gamle programmering som nogle af jer har, som siger ”Jeg kan ikke gøre sådan og sådan, for hvad nu hvis jeg gør noget dumt.” I har disse gamle bånd kørende derinde.
Nogle af jer har haft bånd kørende ganske længe. Nogle mere end andre, altid på vagt overfor om der er noget galt. Vi talte om dette på Alkymi Skolen i Sedona. Konstant skanning. Konstant… det er en hypnose – ”Jeg må tror på at der er noget galt,” så jeres hjerne skanner hele tiden. Hver gang I fiser, er I bekymret for om der skal være noget galt. Det er naturligt! (latter)

Linda: Undskyld mig? Hvad var det?

Adamus: Var det ikke et menneskeligt ord? (latter båndet bliver spillet) Hver gang I har et gasudslip, bekymrer I jer. Ser du, det lød ikke lige så godt. Ja, tarmluft. Gas passage kalder jeg det altid. Hver gang I har haft lidt ondt i knæet eller I har øjeblikke hvor der er noget I ikke kan huske – Åh, velsign de øjeblikke hvor I ikke husker ting, I er så absolut på det rette spor – men I bekymrer jer, for om softwaren er gået! Men I kan lukke af for software. Det kan I helt bestemt.

Så vi kommer nu til dette punkt hvor vi siger, ”Hvordan gør vi det? Hvordan gør vi det?” Integration. Hvordan integrerer I? I tager blot en dyb indånding. I nyder det øjeblik I befinder jer i. I holder op med at tænke over det. I lade blot jer selv være på det trygge sted. Intet behov for at løbe… alle, luk af for disse sinds-skannere nu, som siger; ”Hvad er galt” eller ”Hvad skal jeg tvivle på.” Blot luk for dem. Jeg vil bede Aandrah om at komme op her foran og vi vil spille noget musik, bare fordi det er smukt, en lille distraktion, og lad os så integrere lidt. Ånden er tilstede.

I behøver for resten ikke at forlange at Ånden skal komme ind. Ånden venter ved døren, har været der i lang tid. Jeres guddommelighed, ventende der og ventende bare på invitationen, men I har faret rundt i huset som gale og sagt; ”Hvad er galt? Hvad er galt? Hvad er galt? Jeg føler denne tilstedeværelse ved døren, der må være noget galt. De kommer for at tage mig.” Nej, det er bare Ånden som venter på at komme ind.

Og så, når I hører dette, tænker I, ”Jeg ved ikke om jer er parat. Jeg ved ikke om jeg har renset alting ud endnu. Jeg ved ikke… er mit hus i orden? Kan jeg tage imod gæster? Skal jeg lave te? Hvad…” Oh, Kære mennesker, tag en indånding og blot integrer sammen med Aandrah.

Aandrah, scenen er din. (lille pause)

(MUSIKKEN BEGYNDER – ”Lemurian Home Coming” med Anders Holte)

Aandrah: Dette øjeblik er dit. Det er din skabelse. Er du villig til at tage imod?

Jeg inviterer dig nu, når du føler at kroppen slapper af, til at tillade dette. Tillade.
Blot føl dette. Læg mærke til hvordan musikken tager dig ned, ned. Dybere, dybere. Ned. Blot tag imod. Blot tag imod… dette brusebad af kærlighed… brusebad af medfølelse.

Denne musik blev åndet ind i skabelsen i Kongens Kammer. Du har et strålende kammer inde i dig. Vil du sidde der nu? dybt… dybt i kernen. Føl dette… dette udsøgte rum… dybt og stille. Når du ånder ind gennem næsen, lader det flyde helt ned… helt ned.

Føl dette, for i denne pool af dig, kernen af dig, er der fred. Fred udover sindets forestilling. Stilhed. I denne stilhed venter Ånden på dig.

Er du villig til at tage imod hvert et åndedrag som flyder dybt, dybt, dybt…

Er du villig? Er du villig? Giv slip. Giv slip. Stilhed… stilhed… for kroppen kan ånde, tage imod, omfavne din egen ånd, og forløs.

Ånd ind og tag imod. Ånd ind og giv slip. Lad denne kærlighedsaffære vokse.

Ånd ind, for Ånden er her rundt om dig og sammen med dig. Føl dette… denne store kærlighed.

Ånd så dybt nu. blidt… blidt… blidt. Dybere og dybere. Føl dette… dette som vil omfavne dig.

Ånd ind… pust ud… for hvert åndedrag er en invitation… en invitation til Ånden om at komme. Alt er Jeg Er… alt det vi er.

Ånd ind og tag imod. Dybt, dybt… dybt ind i miraklet af dig.

Et åndedrag ad gangen. Et åndedrag ad gangen… bliv en flydende vibration, en levende essens, menneske og ånd, helt forenet, helt udsøgt.

Ånder du mig ind, kære Ånd? Ånder jeg dig ind?
Dybt… dybt sidder jeg, i kernen af mig, for sammen ånder vi hvert eneste åndedrag ind… duften af os.
Er du villig til at tage imod duften af denne guddommelige skabelse, du og denne essens af dig?
Ja, ja.

Adamus: Godt, Aandrah, det er noget du har overvejet for en tid, mmm, jeg er ikke sikker på om du er parat til at gøre det. Men hvorledes ånder man ind med, lad os sige, en avanceret gruppe som denne, en oplyst gruppe, hvordan laver man vejrtrækning uden ord?

Jeg vil lade dig forsøge her. Musikken fortsætter. Ah, jeg vil give dig et par vink. Det bliver gjort med øjnene. Det bliver gjort med gestikulering. Det bliver gjort med åndedrættet ind i kroppen, men uden ord.
Så forsæt.

(Aandrah gestikulerer i stilhed mens musikken fortsætter)

Adamus: Og nu, uden musik. Hvordan ånder man med en gruppe uden ord og uden musik? Det er temmelig let med denne gruppe.

(lang stilhed mens Aandrah ånder med gruppen)

Smukt, magisk øjeblik. Tak til dig.
Ah. Ah, forstår I, bevidsthed – Ånd – tilstede i Nu-øjeblikket, pludselig behøver det ikke ord. Ah, nogen gange er det godt med ord. mennesket har brug for at høre dem. Aandrah har tænkt over det på det seneste. Hvordan gør man det uden ord? Hvordan går man udover musikken?

Vel, når man er sammen med en oplyst gruppe, i særdeleshed, men det kan gøres med hvem som helst, så er der ikke behov for ord. Bevidsthed begynder at respondere direkte på anden bevidsthed, der er end ikke behov for at tilkalde nogen energi i det øjeblik. Det bliver et magisk øjeblik. I prøver ikke engang at tilkalde energi. I prøver ikke at gøre noget som helst. Energi holder sig midlertidig i sin bås, ærer og respekterer åndedrættet, bevidsthed til bevidsthed.
Mm, en fantastisk ting. Dette er Ånden tilstede og hvor I ikke har behov for al postyret, hvor I stripper det ned. I går ind i klarhed.

Ah! Tak til dig, min kære. (Adamus tager en dyb indånding)

Dyb indånding, ahhh. Ånd igennem.

Hvad sender I ud?

Det næste, klarhed. Klarhed. Jeg har tidligere talt om det, og jeg vil spørge jer hvad der er jeres budskab. Hvad er jeres budskab? Hvad er det I sender ud? Hvad er det der går ud? Paul, hvilket budskab er det du overfører, udstråler, overbringer?

Paul: At alt er i orden.

Adamus: Er alt i orden. Er det? (Paul nikker ”Ja”) Okay. Godt. Det tror jeg faktisk.
Det er vigtigt nu at være klar over hvad du sender ud, for som jeg sagde ved begyndelsen af denne session, tag og kig på hvad I får. Tag og kig på hvad I får. Det er ikke nogen fejltagelse. I får nøjagtig det I sender ud.
Men det I sender ud, kommer ikke gennem munden og ordene. De fleste menneskelige ord er faktisk meningsløse. Når jeg lytter til mennesker som taler og siger ting, så siger de faktisk ingenting. Det er bare denne mentale rundgang, denne rotering rundt, udfyldning af rummet, tror at hvis de giver lidt makyo ud – ikke engang spirituelle ting, men hvilken som helst ting – hvis de bare udtrykker, så gør de et godt arbejde, I ved, bare sender ord ud.

Så jeg spørger jer, hvad sender I ud? Hvad er det I udtrykker? Hvad kommer der herfra (hjertet) – ikke her (hoved), men hvad kommer herfra (hjertet)?  Begynd at lytte til jeres egne ord, og derefter ti stille. (latter) Hold op med at tale.
Der foregår så meget sniksnak, og ved I hvad det meste af sniksnakken består af, bortset fra makyo? Det er historier. Ved I hvad historierne er? Fortiden. I ved, historier kræver bearbejdelse, historier stjæler energi, gamle historier, lidelseshistorier, der er en masse af dette som finder sted. Ikke nødvendigvis fra jer, men fra de fleste mennesker, der finder en masse sted af den slags.

Uden klarheden ved at virkelig forstå hvilket budskab I sender ud, går I på en måde ind i en forsømmelses modus. Og I får det I fortjener, og det er ikke meget. I fortjener ikke meget, og I får ikke meget. Dette ville have været sjovt, men… fordi sindet plaprer løs. Selv når I ikke taler, plaprer sindet afsted, er meget uklar, og en af de ting vi prøver at gøre i Mysterie Skolerne, er at få lidt klarhed. Det er ikke altid så enkelt, at komme ned til det grundlæggende. Men mange gange prøver vi på at komme ned til det grundlæggende og mennesker er stadig i deres makyo. Og de kommer tilbage med makyo B.S. fraser og tror at jeg vil give dem en Adamus præmie, men så får de ikke nogen.

Så, kære Shaumbra… (til Linda) Du skulle have en i dag blot for dit kostume. Ja.
Så det meste af tiden er I ikke engang klar, og når I tænker på det, bliver det omend endnu mere uklart. Men det er det I udstråler, og det er det som trækker ting tilbage til jeres liv.
Så hvad er det du sender ud, Bonnie?

Bonnie: Jeg vil gerne at det skal være lys/lethed.

Adamus: Nej, ikke hvad du vil have det skal være, hvad sender du ud? Og vi må have mikrofonen her. Vi vil genere Bonnie et lille øjeblik.
Så hvad sender du ud? Ikke hvad du kan lide, men hvad du sender ud? Lad os sige at jeg bare er et væsen og overhovedet ikke forstår menneskelige ord. Det giver ingen mening for mig. Jeg befinder mig på en planet langt borte. Hvad sender du ud energetisk? Hvad sender du ud gennem din bevidsthed?

Bonnie: Ok, hvis det ikke er lys, så er det lethed.

Adamus: Sender du det ud lige nøjagtig nu? Var det det jeg ville føle, hvis jeg var et væsen der aldrig har været på Jorden, og ikke kunne se dig, ikke kunne høre dig? Jeg føler bare essensen; er det lys/lethed? Og er alting i dit liv lethed og lys?

Bonnie: Det er… ja

Adamus: Makyo! Beklager, men det er det. Det er det, og hvis man ikke kan være utilsløret her, hvor kan du ellers være utilsløret? Hvad en masse mennesker…

Linda: Virkelig? Vil du have svar på dette? (latter)

Adamus: Og Bonnie, det gælder ikke specielt dig, men der er en masse mennesker som sender frygt ud. Det bliver sendt ud hele tiden, frygt og konflikter, frygt og barrierer, tvivl og mangel på selvværd.

Så, jeres sind vil muligvis tænke; ”Ja, men jeg gik på universitetet og jeg fik en Ph.d. og jeg har et godt job og familie.” De hader jer. (latter) Så jeres sind fører jer bag lyset. Det I faktisk sender ud – ikke dig, men det mennesker for det meste sender ud – er denne form for frygt, usikkerhed. Og det er på en god dag. Stort set sender de bare en form for sludder, tom snak ud. Det er bare dette sludder som sendes ud, energetisk sludder, fordi deres bevidsthed er så rodet. De har ingen anelse om hvad de sender ud, så det eneste de sender ud er sludder. Det er som et kontinuerligt signal der sendes ud, meningsløst, men det optager tid og rum og det optager… det afleder energi. Det tager ikke op, men det optager energi.
Så hvad er det i virkeligheden du sender ud Bonnie? Jeg kan se dit overalt. Jeg kan føle det overalt. Vil du at jeg skal fortælle dig det?

Bonnie: Ja.

Adamus: Ønske. Ønske. Du har sådan et elskeligt ønske. Du har sådan et strålende ønske, og du ville kalde det et ønske om lys. Men det er ønsket du sender ud. Jeg beklager, men et behov – og du er ikke den eneste, rummet er fuld af det – men en ufuldstændighed, en mangel på… det er et ønske om at få lidt mere ud af livet.
Du sagde jeg kunne gøre dette. Du bad mig om det. Du næsten bestak mig til at prikke til dig i dag. (latter) Beklager. Jeg tager ikke imod bestikkelser med mindre de er virkelig store.

Så, ønsket. Så du iagttager – du kan blive vred på mig, luk dine øjne, gør hvad end du vil – men du iagttager timerne og minutter som tikker afsted i dit liv, og du siger; ”Jeg kom for pokker hertil med et formål, og jeg har investeret en masse tid, en masse penge i at finde dette formål, og hvor er det nu? Hvornår dukker det op? Skal jeg ligge på dødslejet før jeg endelig finder det?”

Så, Bonnie, du sender et ønske ud. Du udsender et ønske. Og hvis du forstår at du er klar over hvad det er, kan du – uden at blive mental – kan du faktisk forvandle det til opfyldelse. Du kan faktisk få denne tilstedeværelse af Ånden i dit liv lige nu. Det behøver ikke at være som et ufuldstændigt, romantisk forhold til Ånden, et fjert forhold. Det kan være her lige nøjagtig nu.

Så, du kan give mikrofonen tilbage, eller du kan kaste den efter mig.
Hvad er det du sender ud Kerri? Du vidste jeg ville komme denne vej, og du sagde: ”Adamus, vær sød, kom herhen og tal til mig.” Du sagde; ”Bare kom her til mig.” Så her er jeg min kære. Hvor vil vi hen med dette?

Kerri: Jeg… muligvis usikkerhed.

Adamus: Usikkerhed

Kerri: Ja

Adamus: Ja. Lad mig føle. Det er en… det er ikke det grundlæggende. Det grundlæggende er, at du bare… du soler ikke på dig selv. Du har denne dynamiske kraft, og du er bange for at slippe den løs. Du er bange for at den skal ødelægge hele Jorden og menneskeheden og dine venner og alle andre. Så du holder tilbage, og giver dig selv en masse grunde, men det du faktisk udstråler, er ”Jeg vil beherske mig. Jeg vil holde inde.” Så derfor behersker du dig, og det er lige nøjagtig det du får tilbage – ingenting – for du holder tilbage. Så hvad ville der ske, hvis du bare slap det ud?

Kerri: Men hvordan?

Adamus: Somom det ikke betyder noget! Jeg er ligeglad. På enhver måde du ønsker. Jeg kan ikke… jeg kan ikke…

Kerri: Jeg er pokkers træt allerede! Du ved det, ikke?! (Latter da en eller anden siger, ”Nu kommer det. Pas på!”) Det er somom, åh, gå til helvede, okay!? Gå til helvede! Jeg er led og ked af at høre på denne smøre! Jeg vil ikke holde tilbage, men det er somom, når alt andet er gjort…

Adamus: Hvorfor gør du det?

Kerri: Jeg ved det ikke. Jeg ved det ikke.

Adamus: Klem det ud.

Kerri: Ugh!

Adamus: Nej, jeg hjælper dig med at få det ud gennem vrede her. Jeg får dig virkelig til at blive vred på mig.

Kerri: Jeg er virkelig forbandet på dig! Jeg mener…

Adamus: Nej, du simulerer  vrede. Du simulerer vrede.

Kerri: Jeg holder faktisk tilbage. Det gør jeg.

Adamus: Ja, forstår I? Hun holder tilbage. Hun har virkelig lyst til at slippe det ud. Vil du venligst rejse dig et øjeblik? Du vidste at vi vil gøre dette. Kan du ikke bare slippe det ud her? Det er det bedste sted. Og giv mig mikrofonen, for det kan gøre ondt. (latter) Bare slip det ud Kerri, her foran alle. Bare slip det ud. Hold det ikke tilbage.

Kerri: (skriger) Ahhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh! (tilhørerne bifalder og klapper)

Adamus: Lidt vattet. Ja. Åh, I tager for let på det, kære venner. Det var ikke særlig godt. Det var… kom igen, kom herop, helt herop. Når du slipper det ud, så blander du lidt vrede med lidt humor, og så slipper du det ud. Og der er ikke noget behov for at holde tilbage længere. Så slip det ud.

Kerri: Var det ikke kraftigt? Det føltes kraftigt. (tilhørerne siger, ”Bare skrig”) Ahhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh!

Adamus: Nej, nej, nej. Det var… Joe siger at han hører dette cirka en gang om måneden. (latter)

Kerri: Nej, han er bange.

Adamus: Så lad os virkelig gøre det. Vil du at jeg skal gøre det sammen med dig? Ønsker du det?

Kerri: Mm hmm

Adamus: Ok, godt. (en eller anden siger, ”Vi vil alle gøre det”) Lad os alle gøre det! Absolut. På tre – én, to, tre… (alle skriger)

Ahhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh!

Ahhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh!

Bedre, bedre. godt. Godt, tak. Tak. (tilhørerne bifalder og klapper)
Så, kære venner… tak til jer. Tak til dig. Se, i stedet for at være heroppe (hovedet) med det, som du har det med at være, som du ved, blot er… du slipper det ud. I skriger det ud. Og i særdeleshed når det gælder… I prøvet at holde det tilbage, alt mulig. Det er essensen af det I giver ud og det er nøjagtig hvad I får tilbage… tilbageholdelse. Tilbageholdelse. Faktisk, så sagde du for ikke så længe siden, ”Mit liv er som et stort holden igen”. Alting står bare og venter, ikke blot en udviklings tilstand.” Slip det ud.

Så, kære Shaumbra, hvad er det I sender ud? Hvad er der derinde? Ikke hvad der er heroppe (hovedet), hvad er denne klarhed.
Men I kan faktisk koge det ned til et eller to ord, og I ved hvad det er. Så, hvis I prøver at tilnærme jer det gennem jeres sind, prøver at tænke jer vej gennem det, vil dette ikke ske. Du spørger blot dig selv, dit Jeg Er, ”Hvad er det?” Slip det, og svaret vil komme til dig. Dit svar vil komme til dig.
Hvad er det? Er det frygt I sender ud? Tilbageholdelse? Ønske? Nogle af disse temmelig enkle koncepter. Hvad er det I sender ud?

Det er vigtigt lige nu – og jeg vil agitere så meget jeg har behov for – det er vigtigt at begynde at få klarhed over hvad det er der sendes ud, for det går ikke blot ud, det går også herind. Det sker inde i jer. Det samme budskab om tilbageholdelse som går ud, eller ønske som går ud, vil også finde sted i hele jeres bevidsthedskrop lige nu. Den hører dette. Den hører det. Og det er budskabet. Den får ikke disse små sindsbudskaber. Den hører ikke… Bevidsthedskroppen hører ikke jeres ord, aldrig. Den får følelsen her indefra.

Så hvad er det I sender ud til jer selv? Når I begynder at blive virkelig klar over dette, og forstår at I faktisk kan vælge det – behøver det ikke ske tilfældigt og det behøver ikke at være denne plapren derude – I begynder at blive meget mere energi effektive.

I forbruger utrolig mængder af energi lige nu, nogle gange på uforståelige opgaver og energier som bliver omdirigeret her og der. Det er ligesom en enorm overbelastet motorvej, men uden noget egentlig flow i sig. Biler som kører i alle retninger, veje som pludselig ender, veje som falder sammen ved sammen punkt og samme tid. Det er på en måde sådan det er. Det er et energetisk rod.

Når I begynder at blive virkelig, virkelig, virkelig, virkelig klare, når I begynder at barbere det ned, sådan som Todd talte om i en bog, fjerner al makyoen, hvad er det så egentlig I sender ud? Og det handler ikke om at være hårde ved jer selv eller dømme jer selv. Det handler om at være bevidste om jer selv, fordi disse få og enkle ord som I kan koge det ned til, er nøjagtig hvad hver eneste del af jer hører. Det er nøjagtig hvad der holder Ånden fra ikke at være tilstede. Det er nøjagtig hvad der har ledt Ånden væk, eller holdt Ånden på afstand, for en del af jer formidler; ”Jeg er ikke klar. Jeg er ikke klar. Jeg er ikke klar.” Det er som hypnose. Og så responderer alle dele af jer i henhold til dette, og begynder at tro det. I ender op med et meget begrænset liv, utilfredsstillende, og et liv som I ønsker at komme udover lige nu.

Klarhed

Der er et budskab i alt dette. Når I når til denne klarhed – ”Hvad er det egentlig jeg sender ud?” – I kan ændre det. I kan ændre det. Ikke heroppe fra (hoved), men herigennem (hjerte). Det heroppe er ganske involveret, men I ændrer følelsen.
Jeg ville gerne at Aandrah skulle lave åndedrætsting uden ord, for I behøver ikke ord. Pludselig trækker I vejret med hende eller hun trækker vejret med jer, jeres åndedræt flyder sammen. Det er det samme med jeres forståelse om klarhed og hvad det er I sender ud.

For eksempel, I kunne sende et ”ønske” budskab ud til andre, til verden omkring jer, og til jer selv. Og når I opdager det, så sig; ”Nej”. Føl ind til dette ønskebudskab. Hvordan føles det? Vel, det føles trængende og ufuldstændig. Det har en bestemt, jeg tror I ville sige, melankolsk følelse i sig, men det bliver gammelt efter en tid. Jeg formoder at et ønske kan have lidt af det I kalder falsk romantik, eller en sensuel egenskab i sig, men efter en tid bliver det temmelig kedeligt.

Så hvad ønsker I at sende ud? Hvad vil I komme til egentlig at føle? Det kan være tilfredshed i stedet for ønske/begær. Og hvis I føler ind til det – ikke tænker det, ikke skriver det på et stykke papir et tusinde gange, ikke løber rundt og fortæller alle om det – men I føler, ”Hvad er tilfredsstillelse? Hvad vil det sige at Ånden er tilstede i mit liv? Hvordan føles det?” Så begynder det at ske.
Så begynder endog jeres sind at få fat i det, og sindet begynder at sige, ”Det er virkelig skønt”. Og når sindet gør det, så begynder sindet at integrere det ind i BevidsthedsKroppen. Og pludselig er I klare, og pludselig er det hvad I begynder at tiltrække – alt som er tilfredshed, alt som er fuldstændig, alt som blot er her for at danse, blot er her for at fejre. Ikke fordi det er ufuldstændigt og på en eller anden måde prøver at blive korrigeret, det er her bare, fordi Ånden er tilstede.

Mangfoldighed

I min livstid som Grev St. Germain blev det sagt – og det var stort set sandt – at jeg kunne komponere et brev, skrive et brev med den ene hænd, og skrive et musikstykke, en symfoni eller opera med den anden, holde en samtale i gang med to eller tre mennesker, og alt dette mens jeg sov.

Linda: Så du var en kvinde? (megen latter og klapsalver)

Adamus: Du lod mig ikke afslutte… uden beklagelse.

Linda: Ohhhhhh! Oooooohhhhh! Oooooohhhhh! (tilhørerne ler og buer)

Adamus: I behøver ikke at buhe… det er ingen buh-knap. Det jeg mente, hvad jeg ville sige, var at jeg gjorde alt dette mens jeg fuldstændig nød hvert eneste øjeblik af mit liv. og det var delvis sandt, stort set sandt.
Her er I, meget enestående væsener, somme tider måske tosidige. I kan køre en bil og tale i mobiltelefon, noget der af og til forbavser mig. Men I kan lave én eller to opgaver – I kan tale i telefonen og lave middagsmad. I kan måske skrive lidt på pc’en, mens I lytter til musik. Hvorfor? Hvorfor? Fordi I er programmeret sådan, fordi jeres energikanaler, flowet, jeres energiomdeling i jeres BevidsthedsKrop har opsat det på den måde.

Dette er galt. Der er ingen grund til at I ikke skulle være i stand til at lave mange ting på samme tid. vel, der findes visse fysiske begrænsninger, men måske ikke.
Så, kære Shaumbra, sammenfattet, pointet med vores samtale i dag er, at I er multitalenter, multidimensionale væsener, men I har tilbageholdt det. I gør bare én ting her og en anden ting der. I har bragt dette ind i tid og rum, og det er tiden til at blæse alt dette i stykker. Det er tid til at indse at I kan begynde at lave flere ting på samme tid.
Så, hjemmearbejde – jeg giver ikke ofte hjemmearbejde til Shaumbra, men hjemmearbejde. Prøv at lave flere ting. Gå hjem og arbejd med venner, arbejd med en gruppe, og det behøver ikke bare at være personlige ting. Hvor mange ting kan I gøre på samme tid?

I aften kan I for eksempel føre en samtale og spise jeres knækpølse alt imens I danser? Nej, sindet siger, ”Vel, for det første så burde jeg ikke gøre det. For det andet, så kan jeg måske ikke gøre det.” Det kan I så absolut. I ønsker at være i den Nye Energi. I ønsker at være i… Ånden er tilstede. Ånden behøver ikke bare at lave én ting eller to ting ad gangen.
Det vil være temmelig mærkeligt lige i begyndelsen. Prøv at skrive med begge hænder eller skrive på pc’en med en hånd, og skrive noget helt andet med den anden. Det vil være temmelig mærkeligt til at begynde med, men før eller siden kommer dette ”aha” øjeblik som Tobias talte om, og I vil komme til at forstå, at livet har været ret begrænset, ret indskrænket, I har levet i dualitet. Men det behøver ikke at være på den måde længere. Forestil jer nu, hvor sjovt det vil være at lave alle disse ting på samme tid.

Her er hemmeligheden. I kan ikke tænke på det, mens I gør det, for så fungerer det ikke. Hvis I tænker på det, og hvis I prøver at sige, ”Jeg skal have halvdelen af min opmærksomhed her og en kvart der, og endnu en kvart der,” så bryder det sammen. Det fungerer ikke. Sindet er programmeret, hypnotiseret til at lave blot én ting ad gangen.
Virkeligheden er, at I laver en masse lige nu. I tror, at I bare sidder her og kigger på mig, buher af mig, men I laver faktisk en masse. I er naturligvis opmærksomme med jeres øjne, og at I sidder på stolene, en del af kroppen holder balancen i kroppen, I ved, holder jer oprejst i stolen. Så der er al denne aktivitet.
Der foregår en masse anden aktivitet. Der er bevidsthedsarbejde. Der er spiral udvidelsesarbejde som foregår lige nu. Der sker lidt forløsning lige nu. Dele af jer undersøger andre potentialer lige nu, I undersøger morgendagens potentialer lige nu. I er bare ikke bevidste om disse ting. Så I er multitaskere.

Og når I leger lidt med det – prøver at skrive på pc’en og skrive med hånden samtidig, eller lave to, tre, fire forskellige ting – vil det blive akavet og I vil muligvis komme til at bande over mig, igen. Men pludselig begynder I at forstå, at der foregår så meget, og at I kunne have gjort meget mere. I kan blive mere effektive med hensyn til jeres energier. I kan frigøre disse energier til jeres virkelig store skabelser, eller blot være lykkelig, være tilstede med Ånden på Jorden, blot være total lykkelig. I indser, at I ikke behøver at gøre noget som helst. Analogien er, at I end ikke behøver have ord til vejrtrækningen. Somme tider hjælper det jer, måske får det toget til at rulle, og så kan I til og med give slip på ordene og give slip på tænkningen.
Så med dette, kære venner, er det tid til jeres festlighed. Min kære (til Linda) du ser bedårende ud i dag. Ja, ja. (klapsalver) Og jeg må sige, at designeren af denne strålende dame ville være meget imponeret over dig. (et fyrværker klip begynder at spille)

Fréderic Bartholdi, arkitekten til Frihedsgudinden, ville være imponeret og beæret over det du gør. (klapsalver)
Så med dette, kære venner, hav en strålende fest. Og husk at alt er godt i al skabelse.
Og således er det.

- - - -
Dansk oversættelse af Ninna Tune - www.shaumbra.dk