Velkommen til den Nye Energi med Kanaliseringer af Geoffrey Hoppe som kanaliserer energien af ADAMUS af St. Germain.

SHAUMBRA MATERIALET

SHOUD 2 - ”Potentialer fra Fortiden” - med ADAMUS, kanaliseret af Geoff Hoppe

Præsenteret ved Crimson Cirkel – 3. oktober 2009
 
Jeg Er Den Jeg Er, Adamus af Suverænt Domæne. Velkommen til vores verden.

Oh ja, sandelig, Shaumbra, I er på vej ind i en Ny Verden, en ny bevidsthed. ja, I er stadig her, i denne undertiden udslidte fysiske krop, I er helt sikkert i jeres sind – men vi vil komme til at ændre dette – men I befinder jer her i en helt ny bevidsthed, Ny Energi, eller hvad I nu ønsker at kalde det.
Og før vi begynder denne dags diskussion vil jeg gerne anerkende og takke hver eneste af jer som er blevet her og har givet af jeres liv og jeres kærlighed og jeres hjerte. Og har besvaret Kaldet fra jeres indre sjæl, inde fra jeres sjæl - at I vil være her.
Vi vil komme til at udforske helt nye grænseområder, og det vil ikke altid blive helt så komfortabelt.. At være ”komfortabel” er faktisk en illusion, noget i retning af filmen ”the Leap”! - der fortæller, at alting er en illusion. Vi vil udforske dele af disse illusioner i dag. Og det vil komme til at skubbe jer ud af jeres bekvemmelighedszoner, fordi bekvemmelighed ikke er andet end vaner. Vaner er behagelige, selv om I hader dem, og selvom I ikke kan lide dem. De er lege som en del af jer elsker at lege med på, selvom I ved, at I blot til dels bliver såret, men på den anden side, vil I blot komme til at opnå en vis mængde fuldendthed, tilfredshed, udvidelse af jeres egen energi.

Det er så let at blive fanget ind i disse ”riller”, i disse fælder. Noget inden i jer siger, ”Ikke længere, ikke længere”. Den sagde, ”Jeg vil slutte mig til denne gruppe af mennesker. Og jeg er lige glad om det blot er ti eller ti millioner, men jeg vil være der i denne tid med den Ny Energi.”
Ja, og ganske rigtigt, andre – ja, de vil muligvis le af jer. De vil muligvis håne jer. De vil måske sende jer nogle hadefulde breve og e-mails. De vil måske kalde jer en inkarneret djævel, som nogle af jer har hørt. Men I har besvaret et Kald fra dybt inde i jer selv, som faktisk forstår, hvad der i virkeligheden foregår. Jeg bliver nødt til at lægge det over til jer. I spiller et spil – I spiller det temmelig ofte overfor mig – at I ikke ved, hvad det er der foregår. I tror at I slet ingen anelse har. Men dybt i jeres indre, har I en anelse. I ved udmærket godt hvad der foregår.
Noget inde i jer er skræmt. Nogle af jer har udtrykt en frygt overfor mig. Oh, jeg vil ikke gøre noget for jer, jeg vil lade jer selv gøre det, (latter) men jeg vil ikke GØRE noget overfor jer.

Men I føler dette – frygten kommer op – fordi I faktisk vover jer ind på, er på vej ind til nye ting. Hvad er det I behøver at opgive? Er det smerte? At I bliver ensomme?  At der vil blive så store ændringer i jeres liv, at I ikke ved, hvordan I skal klare det?  Vil I gå fra forstanden? Hvem ved? Hvem ved? Men noget inden i jer véd, at det ikke har nogen betydning.
I véd, at I ikke levede i ordets sandeste betydning – I eksisterede, men I levede ikke – og I vidste dette, for når I kiggede på farver, vidste I at der lå meget mere bag disse farver.
Så jeg bliver nødt til at… (en ringetone går i gang) Uf, uf, uf, lige her bliver jeg nødt til at stoppe op. Alle mobiltelefoner… hvis der er noget jeg IKKE har nogen tolerance overfor, så er det disse mobiltelefoner, jeres ringeapparater, jeres vibratorer, eller hvad det er I har bragt med jer her. (latter) Jeg vil give jer et praj. Jeg behøver ikke disse! (mere latter)
Jeg vil… vi når til lidt af et separationspunk... skal dagen i dag være en med åbne øjne eller lukkede øjne? Åbnede eller lukkede? (nogen blandt tilhørerne siger, ”åbne”) Oh, jeg spørger Cauldre, ikke jer. (latter) Åbne eller lukkede? Så… vi har gjort dette tidligere, det er ikke noget stort problem. Så…

LINDA: Kan vi se denne kamp? Vil du dreje dig rundt?

ADAMUS: …lad os tage en dyb indånding med Cauldre… og lad disse… (Caldres øjne åbnes) oh… (og lukker igen)… lad disse øjne åbne. Vi vil stadig være i denne krop. (tilhørerne klapper mens Cauldre åbner sine øjne)
Ah, og jeg må sige, at denne bygning og alle jer ser bedre ud med mine øjne lukkede, så… (megen latter da Cauldres øjne lukker sig et øjeblik) Og jeg mener dette seriøst! (latter) Jeg mener det seriøst, fordi… oh, kom nu, Cauldre.
Og ser I, jeg kigger gennem Cauldres menneskelige øjne, og faktisk er det en ret så barsk virkelighed når jeg kigger på jer. Jeg kigger fra hans sted – ikke helt hvad jeg er vant til… det er min første gang med åbne øjne – jeg har set det i energi, men jeg har aldrig set det gennem menneskelige øjne. Det har en meget smukkere energi end det har i fysisk fremtoning. Oh, der er utrolige energier i alle dele af denne bygning. Når jeg åbner mine øje, synes det at forsvinde. (latter) Jeg vil lige lukke dem, blot for et øjeblik, men…
Og jer, Shaumbra, jeg har set nogle af jer med åbne øjne, men ikke mange. Jeg har set jer alle energetisk, men jeg må sige, interessant krop, interessant udsende I valgte. Det er ikke godt eller dårligt, det er blot. Men… så vi vil gøre dette… Hej… (latter)… vi vil gøre det med åbne øjne i dag.

Mestre
Og I valgte at være her. I valgte at… I lyttede. Da I begyndte at kunne se farver i løbet af de sidste par år, var der noget inden i jer som blev trigget og sagde; ”Jeg véd, at der er mere om farver end jeg ser med mine øjne. Jeg ved, der er mere om livet end det jeg føler i min krop. Og jeg ved, at der er noget mere end hvad mit sind opfatter. Hvad er det? Hvor er det? Noget i jeres indre sagde at I måtte oplede dette. Og det er grunden til at I er her.
Nogle stod af for nylig. Nogle troede at Tobias’ afrejse var slutningen på en æra. Og det var det så sandelig. Men de vidste, at det ville komme til at blive – hvordan siges det – ganske udfordrende at forsætte herfra. Ikke som det har været indtil nu, og de havde det komfortabelt ved at spille de gamle spil og de var meget komfortable ved at gå tilbage til dem.  Og jeg ærer dem for dette og jeg beder også jer om at ære. Det er en unik gruppe her. Det er i sandhed en gruppe af Mestre.
Men, I kan ikke se det som jeg kan. Og I bliver stadig fanget ind i at spille de gamle Spil. I begrænsningerne af jer selv, men vi vil komme til at gå hinsides dette. I vil komme til at forstå, når jeg kalder jer en Mester, hvad det betyder, og det er ikke bare et ord jeg bruger. Det er ikke bare fordi I har studeret i meget lang tid. Sandelig, I er lige så meget en Mester som Jeg er, eller Kuthumi eller Sam – kære Sam. I vil komme til at indse dette, og I vil komme til at indse at der er farver udover/hinsides farverne, lyde udover lydene. I vil komme til at indset hvilket spil dette har været, at spille med skæbnen snarere end skabelse.
Så, hvis I ikke har noget imod at give efter for mig, vil jeg gå lidt omkring. (Cauldre rejser sig) Og jeg må sige… (Linda bevæger sig for at hjælp ham) Nej, jer klarer det.

LINDA: Blot pas på de små vifter.

ADAMUS: Ja da, og jeg vil foretage denne vandren omkring ved mange af disse møder vi har. Jeg vil kalde på dig af og til for mikrofonen, men…

LINDA. OK, jeg er parat.

ADAMUS: Så, hvis I vil tage en dyb indånding, og tillade mig, ikke blot at være inde i Cauldres krop, sind og ånd, men også i jeres – uden at føle modstand, uden ængstelse for at et andet væsen vil komme ind, uden at holde tilbage, at I måske har noget, som jeg allerede kender til, noget som I frygter.
I denne vandren omkring vil jeg henvende mig til nogle af jer. Jeg har lyst til at føle jeres energi. Jeg kunne tænke mig at skabe meget, meget dynamisk bevidsthed her i dette rum.

Hjemmeopgaverne
Så, jeg forstår, at der ved vores sidste møde her var nogle hjemmeopgaver, og jeg er sikker på at I alle har lavet dem – ikke? Og jeg vil begynde med et af spørgsmålene som blev stillet ved vort sidste møde, fra Linda af Eesa: Linda, som ikke har været her på Jorden ret mange gange. Og Linda, ved du, hvad Eesa betyder?

LINDA: Nej

ADAMUS: Du skulle undersøge det og fortælle os det næste gange. (latter) Du har en computer, I har denne Google service – og du er ganske ferm til det, så… men jeg stillede dig et spørgsmål sidste gang.  Jeg spurgte dig om hvad det var der bragte dig her til Jorden? Hvorfor valgte du at komme til dette sted?

LINDA: Ønsker du svaret?

ADAMUS: Jeg tror det var derfor spørgsmålet blev stillet. Og for resten, jeg spurgte dig, ikke for at gøre dig forlegen, men din indsigt er værdifuld…

(pause)

LINDA: For at være en del af dette, deltage i opdagelsen. At være en del af alt det som er, ikke blot i dette rum, men alt der er, at være her. Og… (pause) at være i stand til at have nok tillid til mig selv til virkelig at opleve dette eventyr, i dette utrolige eksperiment som Jorden er. Og for at finde løsningen og fuldendelsen af nogle ting som har været udeladt.

ADAMUS: Okay, tak. Tusind tak. Men du siger at Jorden er et eksperiment, hvilket den ikke er. Det er en oplevelse. Og du siger at du kom her for at lære at have tillid til dig selv. Hvor åbent og ærligt, for da du kom til Jorden, blev niveauet af tillid fjernet. Som du ved, du kom under dette, som kaldes sløret og du mistede tilliden til dig selv. Og faktisk, til jer alle, I kom hertil med et ønske om at lære, et ønske om at bevæge, flytte energi, I kom her, fordi noget skete på jeres Vej. Jeres egen energi blev berøvet. Så når du siger, at du kom hertil for at lære at have tillid til dig selv, er det en vidunderlig indsigt. Meget ærligt, tak til dig, tusind tak.
(Cauldre/Adamus begynder at gå rundt blandt tilhørerne)
Så, Nausheen, har du lavet dit hjemmearbejde?

NAUSHEEN: På en måde, ja.

ADAMUS: På en måde – har du eller har du ikke.     

NAUSEEN: Jeg gjorde det.

ADAMUS: Hvad lavede du?     

NAUSEEN: Jeg fandt mit totemdyr.

ADAMUS: Og hvad var dit totem?  

NAUSEEN: Elefant.

ADAMUS: Elefant! Et udmærket totem, meget helligt.   

NAUSHEEN: Ja.

ADAMUS: Meget helligt.  

NAUSHEEN: Ja

ADAMUS: Er din elefant med dig lige nu?  

NAUSHEEN: Ja

ADAMUS. Efterlod du den udenfor? 

NAUSHEEN: Nej.

ADAMUS: Nej?   

NAUSHEEN: Den er lige her.

ADAMUS: Her inde, jeg syntes nok jeg lugtede noget. (latter) Udmærket. Godt. Tak.

NAUSHEEN: Tak

ADAMUS: Godt at se dig her igen, og jeg har lyst til at sige, at hvis jeg må komme med en bemærkning til dig, så skulle du holde op med din søgen…

NAUSHEEN: Okay, tak.

ADAMUS: Livstider med søgen… Meget interessant at se hvem der har sat sig ved midtergangen, som gemmer sig lige nu, som holder deres energi så lav… oh, Kathleen. Kathleen. Hvordan har du det?  

KATHLEEN: Godt. Jeg har det godt.

ADAMUS: Udmærket. Du lyver. Du lyver. (latter) Kathleen, jeg vil fokusere lidt på dig. Så - husker du nogle af vores konversationer som vi har haft i løbet af de sidste par måneder? Du husker da, at vi har haft samtaler ikke?   

KATHLEEN: Nej.

ADAMUS: Så vil jeg vente indtil du kan føle at vi… vi har talt meget sammen. Vi har talt meget sammen. Og i en af vores samtaler kaldte jeg dig ”My Fair Lady” – og af en grund! I vores konversationer… Jeg vil vente indtil du husker det. Vi vil komme tilbage til dig næste måned. Men, min kære, vi vil, med din tilladelse, bruge dig som et smukt eksempel på at være i dig selv. Du har så meget at tilbyde, og du lever hernede, og du ved det. Men vi talte om det - men du lod somom vi ikke talte sammen. Det er i orden. (latter)
(Cauldre/Adamus går videre til en anden kvinde blandt tilhørerne)
Oh, min kære, har du lavet dit hjemmearbejde?  

SHAUMBRA: Dette er faktisk første gang jeg er her.  

ADAMUS: Det ved jeg. (latter)

SHAUMBRA: Så jeg ved ikke hvad hjemmearbejdet var. Men jeg har muligvis gjort det.

ADAMUS: Pakauwah …   

SHAUMBRA: Pakau…

ADAMUS: Totem dyret. Hvad ville du vælge som totemdyr?

SHAUMRA: Jeg talte tidligere i dag med én om at det var noget med vinger.

ADAMUS: Noget med vinger. Interessant. Jeg var tidligere …  

SHAUMBRA: Jeg ved ikke…

ADAMUS: … i dag i Paris – ikke for at afbryde din historie, men min er fantastisk. (latter) Jeg var i Paris tidligere i dag, det var så smukt. Sytten grader, lidt skyer, lidt sol, og jeg var en fugl. Og jeg fløj oven over Paris på denne smukke efterårsdag. Og, men tilbage til dig.

SHAUMBRA: Jah… jeg kunne ikke… hvad jeg mener… da jeg hørte ordet totem, tænkte jeg blot på vinger, men jeg ved ikke hvilket dyr. Resten er ikke kommet…

ADAMUS: Indånd det. Det vil komme til dig.  

SHAUMBRA: Ja.

ADAMUS: Det vil komme til dig.   

SHAUMBRA: Tak.

ADAMUS: Udmærket. Udmærket. Oh, Dave… Dave. Hvordan ser verden ud for dig?

DAVE. Rigtig godt.  

ADAMUS: Godt. Og Dave, har du lavet dit arbejde med totemdyret? 

DAVE: Ja

ADAMUS: Og hvad oplevede du?   

DAVE: Noget flyvende

ADAMUS: Ja.  

DAVE: En ørn.

ADAMUS: Hvordan tjener dette totemdyr dig lige nu? Hvad tillader det dig at gøre?

DAVE: Ekspanderet syn.

ADAMUS: Udmærket. Udmærket. Føler du dette totem – dit Pakauwah – omkring dig hele tiden? Eller af og til?   

DAVE: Noget af tiden.

ADAMUS: Noget af tiden. Fornemmer du at det arbejder for dig hele tiden? 

DAVE: Nej.

ADAMUS: Okay. Bliv ved med at indånde det, for, ser I Shaumbra, disse Pakauwahs, de er jer. De er dele af jer. Det er noget andet; det er helt og fuldt jer.
Det er en forlængelse af jer, og jeg vælger specielt dette som et dyretotem. I er vant til jeres aspekter, I ved hvad jeres aspekter er, men de er så menneskelige. Og derefter bliver i fanget ind i alle de menneskelige problemer. Hvis jeg bad jer om at skabe et menneske aspekt, et menneske Pakauwah, ville det have form af menneskelig karakter. Og med dette dyr, som I blev bedt om at skabe – vi vil komme til at bruge det om og om igen. Og det er så glimrende, fordi det drager ud og gør så meget for jer. Vi vil arbejde med det i dag, og for jer alle, hvis I ikke har følt jeres eget totem, jeres eget Pakauwah, så er tiden inde til at gøre det. Nu er det tid til at bringe det ind.
Larry, har du lavet dit hjemmearbejde?   

LARRY: Ja.

ADAMUS: Og hvad gjorde du?   

LARRY: Jeg skabte noget.

ADAMUS: Hvad skabte du?  

LARRY: Jeg tilsluttede min kompressor til huset.

ADAMUS: Vidunderligt.  

LARRY: Lettede røven og gjorde det!

ADAMUS: Vidunderligt! Lettede røven – og dette har været noget af et problem for dig, og… din ferie er over nu.   

LARRY: Ja. To år.

ADAMUS: Du ved det, ja. Der var en grund til det, men du kan ikke gemme dig længere. Du kan ikke læne dig tilbage længere. Det ved du. Jeg ved det. Det er nødvendigt at komme videre. Og du opdagede med dit lille projekt, at det gav dig en vidunderlig fornemmelse af lettelse.

LARRY: Ja

ADAMUS: Du blev af med skylden, du blev af med tøffelheltfølelsen og det tillod dig en at fornemme hvordan skabelse er. Og nu vil vi gå videre til større skabelser, ikke blot at trække ledninger til kompressorer, det er meget rudimentært.

LARRY: Kom med det.

ADAMUS. Yeah, det er… nej, nej – DU bringer det frem.

LARRY: Okay. Jeg bringer det frem.

ADAMUS: Du bringer det frem. Så sandelig. Og jeg vil være med dig hele vejen.

LARRY: Hvorfor kan jeg ikke huske det?

ADAMUS: Jeg er her lige nu. Hele tiden, Larry. Det var mig som skubbede til dig, du troede jeg talte om din kone. (megen latter) skam dig!

LARRY: Taget på fersk gerning!

ADAMUS: Din energi var så skyldig (latter) da du gjorde det. Meget skyldig. Temmelig afslørende.

Så… Vince, hvordan går det med dig?

VINCE: Bedre end nogensinde.

ADAMUS: Bedre end nogensinde. Du lyver. Oh, Kære Shaumbra, jeg vil spørge tre gange. Vince, hvordan har du det?

VINCE: Jeg har det ganske udmærket!

ADAMUS. Ganske udmærket. Det gik fra ”bedre end nogensinde” til ”ganske udmærket” Vince, hvordan har du det egentlig?

VINCE: Jeg har det bedre end ganske udmærket.

ADAMUS: (klukker) Godt. Men det er ikke for at hænge dig ud, men du har lært… du lærer at styrken ikke befinder sig i sindet, at styrket ikke befinder sig i musklerne. Og du bliver konfronteret med dette, for at forstå at styrken er, og altid har været i sjælen.
Du havde en lille ulykke på vejen. det var ingen ulykke – overhovedet ingen ulykke. Der skete bare det, at jeg havde en lille samtale med Vince for nylig, og lige efter denne samtale kom han ud for en bilulykke. Bilen blev ødelagt. Hvad betyder dette? At han gjorde noget forkert? Dårlige energi? Nej! Det betyder, at et af de problemer vi forholdt os til måtte ændres – det måtte bevæges – for det var fastlåst. Vince, hvor var det fastlåst?

VINCE: Det var fastlås i mine øjne.

ADAMUS: Fastlåst i dit hoved og kom ud gennem dine øjne.

VINCE: Åh!

ADAMUS: Åh. Fastlåste problemer i dit hoved. Så du havde brug for en lille rystelse – og det var ikke mig som gjorde det, du gjorde det selv. Denne rystelse ødelagde desværre din bil, men den bevægede energien lidt. Så – det går tilbage til dette, at vi kan gøre det på den enkle måde, og vi kan gøre det på den vanskelige og svære måde. I kan gøre det ved at lave indåndinger, og I kan gøre det gennem ødelæggelse. (latter) Det er op til jer. Op til jer, enten på den ene eller den anden måde. Så… så tak. Tak.
Mange tak.

ADAMUS: Og jeg vil virkelig anbefale en meget dybt indånding. Arbejd med Andrah (Dr. Norma Delaney), arbejd med dig selv, men lave dybe indåndinger. Disse problemer som du har, begynder at sprede sig ud i din krop. Det behøver ikke at være sådan. Du behøver ikke bilulykker. Du behøver ikke noget sådan.
Det kan være så enkelt, som at træffe et valg. Og det er det vil skal gøre. Det er derhen vi skal. Ikke flere af disse fysiske lidelser. Fysiske lidelser betyder bare at I har fastlåst energi et eller andet sted. Et eller andet sted, på grund af et eller andet. Måske bare fordi I er fastlåst i hjernen. Måske fordi I blot sidder der på jeres rumpe nogle år uden at gøre noget. Det er bare – beklager Larry – det er bare fastlåst energi! Energi vil komme ud på en eller anden måde, et eller andet sted. Den vil bevæge sig på en eller anden måde. Du har ikke behov for nogen bilulykke. Lad os bare gøre det gennem vejrtrækningen…
Tag nogle dybe indåndinger og lad os bevæge denne energi… Lad os bevæge denne energi…

(pause)

Så Ralph. Hvordan står det til Ralph?

RALPH: Udmærket.

ADAMUS:  Oh, Ralph. (latter) Ralph, jeg vil ikke sige at du lyver. Jeg vil sige at du er selvbedragerisk…

RALPH: Selvbedragerisk.

ADAMUS: … bedragerisk. Bedragerisk. For vi har haft mange lange samtaler. Åh, dette kære Shaumbra, er en ny leg vi leger. En vidunderlig leg, men en ny leg som betyder, at hvis I er her, så betyder det at I er åbne overfor at blive afdækket. (latter)
Så Ralph… Ralph. Men vi har haft mange lange samtaler, og du er faktisk fantastisk.  På den ene side underviser du mig. Du lærer mig rigtig meget om hvordan det faktisk er at være i menneskelig form lige nøjagtig nu og bevæge sig gennem ting. På den anden side lader du som om du ikke ved at du underviser mig. Så du befinder dig i denne vidunderlige konflikt – strålende konflikt, måske – hvor du leger at du lader som om du ikke ved. Og du leger den fortabte Ralph. Du leger den – vel, faktisk den stakkels Ralph. Og du leger Ralph som ikke fik en lang nok pause, og fortsat ikke har fået det. Så du gemmer dig.
Du har denne strålende del af dig – enten det nu gælder din musik, eller dette du skriver, Ralph. Enten det er taler, om det er i din stemme eller din filosofi – som troligt er en af de stærkeste af dine egenskaber – men du leger denne leg. Men, hvornår vil du bringe det frem? Hvad er det du venter på?

(pause, mens Ralph leder efter ord)

Ja, også mig. (Ralph og Adamus klukker)

RALPH: Jeg ved det ikke. Jeg siger at det er tid til det nu. Jeg er parat til det, og jeg vil bare have lidt, du ved, blot… måske kender jeg ikke sangen, men kunne du blot nynne nogle få strofer for mig? (latter fra Adamus og tilhørerne) Gider du lige…! (tilhørerne ler)

ADAMUS: Men jeg tror, at du netop skrev første vers! (mere latter) Men når det gælder – tak, tak for at du smigrer ham. For resten, jer to, Ralph og Gabriella – I har sådan en fin energisammensætning, men I bruger den ikke rigtig i øjeblikket. I bruger den ikke rigtig, for I går begge ind i hinandens drama og offerroller, hvorfor det ikke kan ske. Jeg beklager at jeg er så direkte overfor jer, men I sidder på første række.

RALPH: Det er derfor vi er her.

ADAMUS: Forreste række og midtergangen, Shaumbra. Første række og midtergangen.
Men I har denne strålende sammensætning mellem jer, men I bruger den ikke fordi I stadig – i venter på noget. I lægger noget ind i fremtiden. I siger for eksempel: ”Vi kan ikke gøre dette for dette er færdigt”. Dette er en leg i sig selv, som I alle leger. ”Vi kan ikke gøre dette før vi finder et job her i landet.” Men det er overhovedet ikke sandt. Der er mange ting I kan gøre.
Den afstand som I har mellem jer er symbolsk når det gælder at være bange for virkelig at lægge denne komposition sammen mellem jer to. I ved at den er der, men er bange for at lade det ske. Så I sætter disse barrierer op. I opsætter denne arbejdsting.
I opsætter - hvad enten det gælder jeres immigration, nogle af jer jobs, hvad det så end er. I opsætter disse barrierer, fordi det kommer til et punkt, hvor det er bedst at lade drømme være drømme med Gammel-Energi tankegang. Det er bedst at drømme forbliver drømme. Af og til er det træls at åbne øjnene. Det er vanskeligt somme tider at være i denne fysiske krop. Det er vanskeligt at sige, at hvis I tager imod en ny udfordring, et nyt projekt, så vil I måske fejle. Måske vil I fejle. Så det er bedre at drømme om det som kunne have været, end faktisk at gøre det, og faktisk bringe det ind, og faktisk omfavne det. (Adamus taler meget lidenskabeligt) Og faktisk leve det! Og være det! Og udtrykke det! Og dele det! Så…

Så, kære Shaumbra, og Ralph og Gabriella, nogen gange er det meget enklere at holde det på afstand, men det kommer til at modnes, og det komme til at lugte som gammel fisk på en varm dag. Og så bliver jeres energi sammenpresset og I kommer til at give mig skylden, derefter hinanden, så livet, så jeres forældre osv…
Og derefter vil jeres energi blive virkelig ophængt til et vist punkt. Og hvad sker der så? Det ved vi alle – I vil ikke sige det. Jeg taler om det – fysisk sygdom. Fysiske ubalancer. Denne energi må komme ud af stedet. Den bryder sig ikke om hvorhen. Energi kerer sig ikke om det. Energi har behov for at komme ud. Den har behov for at lege. I kan ikke holde på den for altid. Selv om en eller anden fylder vand i en metalkrukke, så vil det før eller senere komme ud. Der kan gå tusinder af år før den ruster og ætses i stykker, men denne energi ønsker at bevæge sig.
I er energi-pionerer. I er energi-brugere. I er skabere af Ny Energi. Hvordan skal denne Nye Energi påvirke jeres liv?
Nydeligt jakkesæt Sart, for resten. (latter) Er det dit symbol på skyldfølelse? (mere latter)

SART: Nej, jeg prøvede at samle points!

ADAMUS: Jeg hørte fra en anden Shaumbra som - de snakker ved du, du ved, de sladrer – at du ikke lavede dig hjemmearbejde.

SART: Uh, nej, det gjorde jeg ikke.

ADAMUS: Ja, og skal jakkesætte kompensere for det?

SART: Jeg håber det.

ADAMUS: Det gør det! Det gør det faktisk. (megen latter og nogen klappen) I Adamus’ verden siger det alt. For, jeg må sige – vi laver lidt sjov nu, men der ligger rigtig meget i det – se på selvrespekten!

SART: Åh ja, det føles vidunderligt. Vidunderligt.

ADAMUS: Og du ser fantastisk ud.

SART: Tak.

ADAMUS: Ja.

SART: Jeg har det storartet. Tak, Shaumbra. (klapsalver)

ADAMUS: Men, det handler ikke om at prøve at imponere andre, for guderne skal vide, at Sart ikke har behov for dette. (latter) Det handler ikke om at vise sig frem. Det handler om at ære og respektere sig selv. Og det betyder ikke at man behøver at gå med italiensk habit hver gang – men, Cauldre, en gang imellem havde det da være rart! (latter) Det betyder at man ærer og respekterer sig selv. At man giver sig selv den gave. Og siger; ”Jeg er det værd.” Det handler ikke om penge. Penge betyder absolut ingenting. Det handler om at udtrykke Selvet, og Selvet tager sig storartet ud i dag.

SART: Tak, jeg føler mig storartet. Jeg har en skøn dag.

ADAMUS: Så sandelig, og du er et eksempel for Shaumbra.

SART: Tak.

ADAMUS: Tak til dig.

SART. Tak til dig. (tilhørerne klapper)

ADAMUS: Så min udfordring til jer, Ralph og Gabriella, er; hvornår vil I holde op med disse illusioner om barrierer, barriererne i jeres egne, individuelle liv? Når jeg ser et så stort talent som ikke bliver brugt som det burde, og som jeg ved at det kan, og som vi hele tiden taler om, når jeg ser: ”Vel, jeg venter blot på noget. Venter bare. Jeg venter på…” - hvad, en bilulykke?

RALPH: Jeg havde en cykelulykke…

ADAMUS: Du havde en cykelulykke.

RALPH: Det var tæt på…

ADAMUS: ”… jeg venter på noget skal bevæge mig.” Det vil det før eller siden, men man behøver ikke at gå gennem dette i den Nye Energi. I behøver ikke disse bump eller skader, og I behøver ikke at have en bitter argumentation med jer selv. I behøver ikke at have en afstand mellem jer selv – en fysisk afstand i jeres liv. I kan gøre det nu. På den enkle måde eller den hårde måde, det har ingen betydning. Det vil ske uanset.
Når vi samler vores bevidsthed i en gruppe som denne, så gør det en hel del, når det drejer sig om at bevæge energi. Lige nu, hvis I er klar over det – bare føl det lige her (peger på solar plexus) – dette rum lever. Internet er levende energi. Det bevæger sig. I ved, når I af og til er alene for jer selv, og føler at alt er fladt og livløst? Da kan I taget det vi gør lige nu i dette rum og I kan bringe det ind i jeres liv – utrolige ting i jeres liv.

Opsætningen er vanskelig, er den ikke? At miste jeres job? Opsætningen er pinefuld, for I siger: ”Hvad bliver det næste? Hvad skal komme ind og erstatte det?” I denne Nye Energi, så ved man det almindeligvis ikke til at begynde med. Det kommer senere. Men du har mange potentialer som venter på dig i dit liv Jane, venter på at du skal holde op med at lege. Holde op med at komme med undskyldninger. Holde op med, ”hvad hvis.” Holde op med alle undskyldningerne og lade det ske. Og det er det spændende, når det drejer sig om det vi skal gøre sammen, der hvor vi skal hen sammen.
Utrolige ting uden begrænsninger. Mærkelige ting vil ske. (Adamus klukker og tilhørerne ler) Mærkelig ting, uventede og det er skønheden ved denne Nye Energi – fuldstændig uventede ting.

I ved, Gammel Energi arbejder i meget forudsigelige mønstre. Det er derfor den kan brydes ned til matematik og videnskab og fysik. Den er meget forudsigelig. Den har meget få virkelige nye kurver i sig, og kurverne der kommer, er meget langsomme. Det tager tusinder og atter tusinder af år for at virkelige bevidsthedsforandringer kan finde sted.
Kombinationen af Ny Energi og Gammel Energi som man kan kalde det, er fænomenal. Uventet – og det er et af mine budskaber i dag, og som vil komme på disse, jeres små slides, næste måned – uventede forandringer. Og spørgsmålet jeg har til jer i dag; er I parate til det virkelig uventede? Stoler I nok på jer selv til at I kan skabe de smukkeste ting?
Og før I svarer ”ja” – for jeg ved at det er noget vrøvl. (latter) I stoler ikke på jer selv, I er bange for forandringer, I undrer jer over hvad der herefter vil ske. Kommer I til at sulte ihjel? Kommer I til at havne på gaden? Det har ingen betydning. Det har ingen betydning. I dør aldrig. I forlader den fysiske krop, men I dør egentlig ikke, gør I Richard?

RICHARD: Nej

ADAMUS: Og livet bliver bedre, gør det ikke, Richard?

RICHARD: Det gør det.

ADAMUS: Og forandringer er meget uventede.

RICHARD: Meget.

ADAMUS: Og det man troede for fem år siden, syv år siden, det man muligvis forestillede sig og ønskede sig i livet, kan være meget større.

RICHARD: Det kan det, ja.

ADAMUS: Og hvordan gjorde du dette, Richard?

RICHARD: Jeg tillod at det skete.

ADAMUS: Ah! Ah! Udmærket. Vel, alle andre i salen her siger, ”men jeg tillod det også.” (sagt med klynkende stemme) Når man siger ”tillad” Richard, hvad betyder det egentlig? Forklar, hvad du mener med at tillade.

RICHARD: Åh… det er at føle i hjertet at dette er mig. At det allerede er gjort.

ADAMUS: Det er sådan et sødt svar. Sødt. (latter) Richard, det er ikke nogen hjælp for dem som er her, det ved jeg. Og igen – du talte ikke så meget med mig. Du talte med Tobias. Han var enklere. Men når du siger at du tillod – du kom til et punkt i dit liv, hvor du ikke havde noget tilbage.

RICHARD: Jaeee, det var…

ADAMUS: Det er en mærkelig form på at tillade, er det ikke? Ikke nogen grund til at leve. Når der ikke er nogen grund til at leve, så er det meget lidt at frygte, bortset fra om man kommer i himlen eller helvede. Bortset fra det, er der meget lidt at frygte. Din tilladelse var en fuldstændig forløsning. Man kan sige, at du gik til bunds. Du var udtømt, havde kæmpet, havde plaget og tigget – ikke mig; Tobias - bedt og bønfaldet og lidt, og til sidst gav du slip. Fuldstændig.
Og da du gav slip, forløste du også disse barrierer som stod mellem dig og den du virkelig er. Mellem dig og alle potentialerne som var parate til at komme ind i dit liv. Så da du kom til dette punkt, kunne det komme ind. Og det gjorde det. Og der er for resten mere der. Dette var ikke alt, det var bare første runde af mange, mange.
Shaumbra, dette er overhovedet ingen pep-tale. Dette handler ikke om at prøve at male et stort og strålende billede som vil gøre jer til lidt friskere, lykkeligere mennesker. Vi skal gå udover det menneskelige. Menneskelighed er en illusion - en vidunderlig illusion, en værdifuld illusion, for I kan virkelig lære ting på sjæleniveau som I ikke kan lære noget andet sted. Og det er derfor Linda fra Eesa… Eesa betyder for resten – i jeres termer, Yeshua, Jesus. I mere symbolske termer betyder det House of Sananda, Sananda Huset, som er en engleorden der arbejder med lys.
Linda, du kom hertil for at lære om lys. Men for at lære om lys, måtte du også lære om mørket. Hm… Når du integrerer alt det som du har lært på denne vidunderlige planet og andre steder… vel, jeg skal ikke gå i detaljer, men jeg vil komme med lidt af en profeti her eller et løfte. Når vi er i Frankrig – åh, vi vender snart tilbage – når vi er der, kommer vi til at lære hvad lys og mørke egentlig er.

Oh, nogen af jer tror vi skal dertil for at sørge over katarerne. Det tror jeg ikke. Det er nok der er draget dertil for at søge over dem. Vi skal dertil for at lære om hvad lys og mørke egentlig er. Vi skal dertil, for at lære hvordan vi skal forstå dette på de mest intime niveauer. Det er, åh… jeg gemmer samtalen til vores tur.
Så, Sananda handler om lys, og denne verden havde behov for lys. Det er derfor I alle er her. Bevidstheden af englene havde behov for at forstå lys i tæthed, i denne virkelighed, så du kom hertil. Sananda bringer lyset ind, og du kom derfra. Mange af jer kom fra andre spirituelle familier – det har ingen betydning længere, for de sparkede jer ud. (latter) Det gjorde de. De gjorde det fordi – ved du hvad, Peter? Du bad dem om det, Peter. For længe siden, da du forlod Mikaels Orden, sagde du: ”Når jeg når til et vist punkt, når jeg sender jer et signal, så spark mig ud. Forløs mig fra min spirituelle familie.”
Det er en af de ældste forbindelser, og en af de ældste karma’er I nogen sinde har haft, så de smed jer ud – og det smerter. Når I føler bruddet i energiforbindelsen med den spirituelle familie, jeres englefamilie, som går helt tilbage til begyndelsen, så er det på en måde som at blive forladt. I føler dette på et niveau, og så siger I; ”Hvorfor skal jeg leve længere. Jeg har ingenting. Jeg har min biologiske familie...” Naturligvis, vi behøver ikke at tale om dette. Nogle af jer valgte dem meget hurtigt, uden at tænke så meget over det. I kom ind og var villige til at tage hvad som helst. Men jeres spirituelle familie? Blive smidt ud af dem. Det smerter.
Men, I ved, det er et skridt mod suverænitet. Når de spirituelle familier forløser jer, smerter det virkelig. I giver faktisk jeres biologiske familie skylden. I overfører det til den biologiske familie. ”Hvorfor behandler de mig sådan? Hvorfor forlod eller efterlod de mig? Hvorfor tirrer og håner de mig, sådan som de gør?” Det er faktisk efterdønninger fra jeres egne spirituelle familier.
Så, Shaumbra, jeg laver et lille sidespring, men jeg har det sjovt.

Tilbage til Hjemmearbejdet

Så. Hjemmearbejdet vi talte om ved vort sidste møde, var meget vigtigt. At ære. Hvor mange muligheder har I haft i løbet af den sidste måned til at ære andre? I havde et valg – at ære eller dømme, ære eller kritisere; ære eller undre jer over hvad der er galt med dem. Ære andre… I skal ære jeg selv, og I vil også få brug for dette at ære, for når Ny Energi virkelig bliver en del af jeres liv, vil den arbejde meget, meget, meget hurtigt, meget hurtigt. Og denne ærefuldhed I har for andre og jer selv, vil også ligestille letheden… letheden hvormed I arbejder med Ny Energi i jeres manifestationer, i jeres liv. Så dette at ære er meget, meget vigtigt.
Vi talte om at skabe – alting. Jeg understregede dette ved vores sammenkomst i Wisconsin for nylig. Skab noget, et eller andet. Shaumbra, mange af jer… mange af jer elsker at gå ind i disse lange diskussioner. I kan lide at tale heroppe fra (peger på hovedet) og det er nøjagtig hvad der sker. I begynder at blive lidt skøre. I kan lide at tale om hvorfor tingene ikke fungere i jeres liv. Og når jeg giver jer et svar – og her tale vi om drømmetilstande, naturligvis – og jeg siger, ”Gør et eller andet, tillad det, ligesom Richard gjorde, men gå ikke til dybderne, som Richard gjorde. ”Tillad”. Og derefter kommer I tilbage en uge senere og I ønsker endnu en diskussion, at få et anderledes svar. I er næsten afhængig af disse lange diskussioner, af en eller anden grund. Jeg tror det tilfredsstiller en del af jer – I tror – at det giver jer lidt af en slags licens til ikke at gøre noget, og ikke at sætte det i handling på denne Jord, som I har lært.

Og derefter er der arbejdet med jeres Pakauwah, jeres dyretotem. Og, nogle af jer siger, ”Vel, jeg har gjort det tidligere.” Ikke som dette… Nogle af jer siger, ”Vel, det lyder som om vi går baglæns.” På en måde ja, for I er vant til at gøre dette. Men vi kommer til at bruge den, for denne Pakauwah, Robert, skal ud og arbejde for jer.  Mens I sidder lige her, kan den være derude og arbejde for jer. Den kan hjælpe med at give energi til potentialer som venter på jer. Den kan også være på overvågning. Den kan følge med i andres energier i salen lige nøjagtig nu.
I har sandsynligvis lagt mærke til, at det er temmelig klart her inde i dag. Af og til har vi masser af mørke energier og væsener som prøver at forstyrre. I dag er der næsten ingen forstyrrelser her inde. Ah, de hænger rundt omkring. Ikke engang disse mørklægningsgardiner kan holde dem ude, men de holder sig på afstand, for der er elefanter og pantere og høge og tigere, nogle få slanger, og en due (latter), og alle disse andre Pakauwah’er.
Og jeres Pakauwah’er - særlig når det gælder jer som har ting såsom pantere - de angriber ikke. De er ikke programmeret til at skade nogen, men I ved, når et af disse mørke væsener som er derude, som hænger rundt omkring fra tid til anden, når de føler jeres Pakauwaher, åh, de giver et meget klart budskab - ”Forstyr ikke denne person!” De bliver… jeg antager man kan sige, at det er ligesom at have et alarmsystem i jeres huse. Indbrudstyven vil gå til naboen hus i stedet for. Det er enklere. Det er hurtigere.

Når jeres Pakauwah er der, sådan som mange af dem er nu, så opsætter det en smuk… en form for smuk energi. Det er ikke en barriere eller en mur. Det er ikke et skjold. I har ikke skabt en mur. Men der er blot denne del af jer som siger, ”Dette er et suverænt væsen, gå et andet sted hen. Forstyr nogen andre.  Et suverænt væsen.”
Disse væsener, disse mørke væsener, de er for resten ikke så kløgtige. I giver dem alt for meget af jeres energi, af jer selv, bare fordi de kan skræmme jer eller fordreje et par hoveder eller få jer til at kaste op eller noget sådan. De er faktisk ikke så kløgtige. Når de ser jeres totemdyr, så ved de, at dette er et bevidst menneske.
Arbejd med jeres totemdyr. Sov sammen med dem. Tag dem med på tur. Vi vil tage dem med på tur om et øjeblik. Tag dem med på køretur i jeres bil, og I vil lægge mærke til at de omskaber sig. De kan for resten forandre form, og det gør de. Nogle af jer blev forvirret over, at I måske havde valgt en høg, og i næste øjeblik blev den til en delfin. Hvad var dette? Det er bare energi – energi i fri bevægelse og form. I det ene øjeblik bruges energierne af høgen og det smukke ved høgen, og det næste øjeblik jeres naturlige samhørighed og jeres forbindelse til en delfin.

Pakauwah’er går almindeligvis tilbage til deres form. Hvis det er en høg, som bliver til en delfin, vil den almindeligvis gå tilbage til høgformen. Men den kan være hvad som helst. Den kan arbejde for jer, på den måde I vælger. Den er her for at gå ind i andre verdener. Det er det aspekt af jer, som vil gå ind i disse verdener for jer. Mens I gør så meget af jeres andet arbejde lige her i denne virkelighed, arbejder den anden del af jer. Når I forbinder jer med den, når I… det er kreativt for resten, det er meget, meget kreativt. Dette udtryk af jer selv, som I sender ud der, er ikke større end jer eller smartere end jer. Det fortæller jer ikke, hvad I skal gøre. Det er her i tjeneste for jer. Arbejd med det. I er ikke ensidige. I er ikke ensidige. Andrah ved dette bedre end næsten hvem som helst. Men hun ved også at mennesker har en mærkelig uvane med at… ville overdefinere sig selv.
Så, den anden side af dette – som Andrah kan fortælle jer om – er disse som deler sig for meget op – som har mange personligheder. I er bange for at falde fra hinanden. Hvad om jeg fortæller jer, at I allerede er faldet fra hinanden, og har lært hvordan det er, at sætte sig selv sammen igen? Enten i dette liv eller i et andet, så I ved, hvordan det er, at sætte jer selv sammen igen.

Nu, hvor I har denne kundskab og visdom inde i jer, åben jer op, ekspander – Pakauwah’en, handlingen, som vi har talt om. I har en tendens til at ville definere jer selv. David, jeg prikker til dig, men du repræsenterer alle – du ønsker at definere David, og ved denne definering bliver du meget mental, bliver du meget struktureret, du bliver meget fastlåst. Den Nye Energi, arbejdet vi foretager sammen, handler om den nye definition, hvor det ikke bare er en krop og sind personlighed. Er I klar over, I er ikke jeres historier overhovedet. I er ikke – ingen af jer – er jeres historie, Kathleen Barry. Du husker ikke at vi talte sammen. Jeg troede at jeg var mere speciel for dig end som så. (meget latter)
I tror I er jeres historier, og det er I overhovedet ikke. Det er illusionen. Du er ikke din fortid, Larry. Åh, en del af dig, ja, men bare en meget, meget lille del

Omdefiner Selvet

Så det kommer til at handle om at omdefinere, i stedet for at definere jer selv sådan som David eller hvilket navn det måtte være. Ved I, hvor meget energi der går til at prøve at definere jer selv? Næsten alt. Prøve at finde jer selv, når I egentlig burde prøve at miste dette selv. I bruger så meget tid på at sige, ”Hvem er jeg?” I stedet for bare at sige, ”Jeg Er den Jeg Er.” Jeg Er den Jeg Er. Det har ingen betydning. Det har ingen betydning om I er David eller Donald eller Mary.
Vi vil gå udover den menneskelige definition. Er dette i orden? (tilhørerne responderer, ”Ja”) Oh, I siger dette nu. (latter) Til tider kommer det til at blive ukomfortabelt. Og andre vil komme til at sige, ”Hvad er der galt med dig? Jeg kendte denne gruppe… Jeg kendte denne gruppe som du er med i.” For, I ved, når I kommer tilbage fra et møde som dette, eller et af vores workshop, kommer I tilbage med en glød. I kommer tilbage med lidt lettere skridt. I kommer tilbage lidt mere intuitive, friere. De kan ikke nødvendigvis lide det – ”Hvad er det denne gruppe gør med dig?” Hm… sandelig.
Så der vil være nogle som vil kritisere det og som ikke forstår det. Det har ingen betydning. Det har ingen betydning. Den eneste ting der betyder noget er forbindelse mellem jer og jeres sjæl, jer selv. Det er det hele. Intet andet har betydning.
Bliv ikke ophængt i hvad andre mener, fordi – og I har hørt dette før fra Tobias – de vil faktisk meget gerne at I skal være anderledes. Og jeg mener dette på den gode måde, men de ønsker at vide at nogen, nogen bliver nødt til at være pionerer. Nogen må gå udover.

I dette vores arbejde, som vi vil foretage sammen, vil vi komme til at forstå hvad mental sygdom egentlig er, og om disse stakler, stakkels kære, som befinder sig på disse hospitaler. Men, jeg vil ikke føle at det er synd for dem, fordi de er i en mental nedbrudt tilstand, at de har mentale sygdomme eller er blevet skøre. Det er fint. Det er vidunderligt, en vidunderlig oplevelse. I har alle været der, har I ikke?
Det er vidunderligt. Men at låse dem inde og give dem medikamenter – det er en synd. Det er foragteligt. For nu tager i et væsen som gennemgår nogle interessante oplevelser i mentalt sammenbrud, mental sygdom, hvad det så end måtte være, og I siger, ”De passer ikke ind i denne nydelige lille definition af hvad et menneske skulle være.” En slags atlantisk energi. ”Så hvad gør vi? Vi giver dem lidt medicin, så de kan blive som resten af os.” Ikke dig, Edith. Ikke dig. Du har ikke brug for medikamenter. (latter) Og man får dem til at være stille og rolige, og låser dem inde i små rum.

Mine kære, dette er grunden til at meget af den mørke energi på Jorden kommer lige nu, fordi disse mennesker er forunderlige skabninger. Ah, I siger at de er tossede. Nej, de har bare en oplevelse. De har utrolige mængder energi. De har ikke den samme form for begrænsninger og forbud som resten af os – I – har. Så de lader deres energi slippe fri.
Nu befinder den sig der ude, som psykisk energi der hjemsøger jer om natten. Hjemsøger jer fordi, vel, de føler en tiltrækning af jer. De føler en forbindelse med jer, fordi de kan fornemme noget i jeres energi som siger, at I havde et sammenbrud på et tidspunkt. Og I kom igennem det. Jeg taler ikke om dette liv - men på et tidspunkt. I har svarene til dem, og det er derfor de så ofte kommer og er rundt om jer, deres psykiske energi. De er låst inde.
Jeg bruger alt for meget tid, men vi tager bare mindre spørgsmål og svar. Lad os gå til det jeg virkelig vil tale om i dag.

LINDA: Du har på en måde lavet Spørgsmål og Svar live her.

ADAMUS: Javist. Så hvad skal vi tale om i dag? Vi skal… så, lad os tage en dyb indånding.

LINDA: Er du begyndt?

ADAMUS: Ja, dette var min introduktion. (latter) Det var monologen. (megen latter) Så spørgsmålene og svarene kan jeg sandsynligvis allerede svare på, uden at vide hvad de er. Livet er noget skidt; kom over det… (megen latter) Jeg vil svare på mange af dem nu, for dem som vil stille sig op her.
I siger… jeg vil give jer svaret, derefter spørgsmålet. Svaret er, at I spiller et spil – find ud af, hvad det er, I så godt kan lide ved dette spil.
Spørgsmålet er, ”Adamus, hvorfor er tingene så vanskelige? Hvorfor fungerer det ikke? Hvorfor har jeg et usselt liv? Hvorfor kan jeg ikke – ……..” , udfyld det blanke. Det er spørgsmålene. De bliver gentaget om og om igen.
Svaret er, at I har valgt en leg, et spil. Der er ingen der har valgt det for jer. Der må være noget I elsker ved denne leg. Når I opdager hvad det er I elsker… det faktum, at ved at blive hængende i et virkelig skidt forhold, så kan I give skylden på nogen andre. I behøver ikke tage ansvar for jer selv. Det er svaret. Det er hvad der foregår. I bliver ikke i det, fordi I ikke har penge. I bliver i det elendige forhold, fordi I er et offer - og I elsker det. Jeg elskede det også på et punkt. Måske bliver I trætte af det engang.

I siger, ”Men, Adamus, jeg har ingen penge. Hvad skal jeg gøre?”
Jeg ved det ikke! Det har ingen betydning. Måske I bare skal nyde livet igen. Måske denne sygdom I har, vil begynde at klare op. Måske I vil se livets farver, eller som Tobias siger, højdefinitionen ved livet igen. Måske bliver I nødt til at konfrontere jer selv. Måske. Det er det sværeste af alt, men det er også det aller smukkeste, det smukkeste er at konfrontere jer selv.
Oh, jeres selv er proppet med bunker af hvad I ville kalde junk, og hvad vi tidligere kaldte dæmoner og drager og det andet. Men de er ikke virkelige. De er ikke virkelige. Det er blot fastlåst energi, som desperat ønsker at blive sluppet løs.
Så, lad os tale om dagens tema. (latter) Nu hvor vi har gennemgået vores spørgsmål og svar session, (latter), var der nogen andre… og for resten, din bedstemor? Jeg ved ikke hvor hun er på den anden side. Jeg har travlt med at være en fugl i Paris eller arbejde med jer. Jeg ved det ikke. Tag selv kontakt med hende. Brug dine åndelige evner. Din bedstemor er sandsynligvis… hun har det godt. Hun har det godt.
Hvilke andre spørgsmål har vi?

LINDA: (svarer hurtigt) Ingen! (megen latter)

ADAMUS: Ja, du har nogle. Lad os få dem af vejen, så vi kan gøre vores virkelige arbejde her.

LINDA: Du har allerede besvaret de fleste af dem. Der var et spørgsmål…

ADAMUS: Er du klar over hvor mange gange vi har givet dette svar og…

LINDA: Det ved jeg. Jeg ved. Men blot for bekræftelsens skyld, det var…

ADAMUS: Er der nogen Ny Energi spørgsmål i dag?

LINDA: Nej.

ADAMUS: Åh, okay. Spørgsmål. Modige, vovede. Vent på mikrofonen. Linda af Eesa vil komme med den.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 1 (en kvinde ved mikrofonen):Hvad er disse prikken og stikken, disse energier som er nye, og som jeg føler i min krop? Nogen…

ADAMUS: Ja, det kaldes… vel, det er en… det er som en – Cauldre vil ikke, at jeg skal sige det, men jeg lukker hans øjne og siger det – det er en slags spirituel orgasme der sker. Det er det virkelig.

SHAUMBRA. Okay, godt.

ADAMUS: Du bringer energier ind af din egen guddommelighed som har været adskilt så længe. Og disse begynder at komme nærmere, og du får en form for smuk ny forbindelse med dem. Det skaber – hvad kaldte du dem?

SHAUMBRA 1: Oh, prikken, stikken

ADAMUS: Energivask nedover din krop. De er særlig kraftige på toppen af hovedet, for nogle af jer andre som føler dem eller kommer til at føle dem nogle gange her. (peger på tredje øje chakret) Nogen gange manifesterer de sig faktisk i dette område. (peger på solar plexus området) Men det føles ikke altid prikkende, det føles som sommerfugle. Men det er jeres forbindelse med jeres Selv, med jeres guddommelighed. Indånd det. Og sig ikke at det er en engel eller at det… giv ikke nogen andre æren for det, andet end jer selv. Det er sådan det er. Det er også lidt Ny Energi som kommer ind, noget vi skal tale om lidt senere.

SHAUMBRA 1: Tak, beklager afbrydelsen.

ADAMUS: Nej, intet problem. Denne prikken og stikken som du kalder det – der er et andet navn vi bruger. Men prikken og stikken er et godt navn – de har en utrolig kemisk effekt på kroppen og sindet – hvis I ikke skubber dem væk, hvis I indånder dem.  De har en utrolig evne til at balancere ting i kroppen. Når I får disse, er det en pragtfuld tid til at tage lidt fri fra hvad I er i gang med, bare for at lade det absorberes. Det guddommelige kommer ind. Det kommer ikke ind med et smæld, det kommer ind lidt efter lidt. Det absorberes i et passende tempo. Tak.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 2 (en kvinde ved mikrofonen): Adamus, forrige uge talte vi om at befale energi.

ADAMUS: Ja.

SHAUMBRA 2: Og når jeg tænker på at foretage bevidste valg, så føler jeg, at når jeg foretager et bevidst valg, så er det på en måde som at befale energi. Og jeg tænker på om… jeg vil på en måde gerne høre dit syn på det.

ADAMUS: Javel. Du taler om samtalen på Mysterieskolen, og det bliver lidt taget ud af sin sammenhæng her, hvis man ikke har gennemgået disse dage. Men jeg vil svare så godt jeg kan. En ting er at træffe et bevidst valg, og de fleste af jer har arbejdet med dette, og føler jer fortsat ikke rigtig komfortable med det. Men I er i det mindste kommet til det punkt, at I kan begynde at foretage nogle valg, i stedet for at vente på at skæbnens vinger skal bære jer videre. Men I er ikke sikre på om jeres valg, om jeres ordvalg er korrekt, om I manifesterer dem nøjagtige nok. Så I… der er fortsat mange  af… Mmmm…
(pause og megen latter mens Adamus bliver distraheret af maden bag i lokalet, og tager en brownie) Der er fortsat mange diskussioner om (megen latter, da han taler med munden fuld) I gør dette rigtigt. Mmmm.. det smager godt.
Den befalende energi er noget vi arbejder med på Mysterieskolerne. Det er den næste udvikling af det bevidste valg. Men I må være komfortable med det faktum, at bevidste valg virkelig udgør en forskel, før I begynder at arbejde med at befale energier. Og som du ved, så var der nogle mærkelige øjeblikke i klassen – meget ubehagelige øjeblikke – og for nogle som netop er begyndt at arbejde med dette…
(mere latter mens Adamus fortsætter med at spise)… at være menneske… at være menneske.

LINDA: Lad os ikke stoppe dig.

ADAMUS: For nogle som lige er begyndt på dette niveau, uden at gå gennem praktiseringen af bevidste valg, og nogle af opsætningerne vi lavede på energi skolen, ville faktisk give bagslag på en interessant måde, så…

SHAUMBRA 2: Det bevidste valg er egentlig det første…

ADAMUS: Bevidste valg er det grundlæggende trin, så absolut. Så absolut.

Så lad os gå ind i…

LINDA: Er du lige begyndt?

ADAMUS: Uhm Mmmm. Der er ikke behov for spørgsmål og svar i dag.

LINDA: Ok

ADAMUS: Okay, så nu.

Illusionen om historien

Vi talte for et øjeblik siden om historie. Historie er en absolut illusion – en absolut illusion. Historie er noget der er skrevet. Det er et perspektiv. Det er ikke det som egentlig skete. I tror, at der har været denne progression – Lemurien, Atlantis, Første Verdenskrig, fulgt af Anden Verdenskrig – overhovedet ikke. Overhovedet ikke.
Som skaberne af vores fine film (referer til filmen ”the Leap”, som blev lanceret før kanaliseringen) forstår – og de prøver på at pege på i deres film; åbne op for bevidstheden – det er alt sammen en illusion. En smuk illusion. Jeg siger ikke at illusion er et dårligt ord, men det er en illusion. Selve historien er en glimrende illusion som mennesker godtager, fordi noget var skrevet. Skrevet på et stykke papir – ”Det var sådan det var!”
En af de største illusioner op gennem tiderne – på grund af nogle få papirark i en bog – er bibelen og historien om Yeshua. En enorm illusion, og mennesker tror på den.”Godt – det er historie. Det er skrevet i en bog, og Gud sagde at den ikke kunne forandres.” ”Hvor mange gange er den blevet forandret? For en illusion er det. Historierne om Yeshua er nok til, at Yeshua har lyst til at vende tilbage og sparke nogen bagi, for de er ikke sande. De er ikke sande.

Dele af den skete faktisk. Dele af den. Men meget af den er blevet ændret. (ser på Linda) vær ikke bekymret, de lytter ikke lige nu. (megen latter) De kommer til at lytte senere, men da er du bortrejst, så… (mere latter)
Jeres egen historie… jeg er ikke så optaget af tidligere liv, for – husker I den tid, hvor I var meget optaget af jeres tidligere liv, og hvad I havde været og alt det der – det er fascinerende og interessant, men det er bare en del af jer.
Historie er en enorm illusion, og i dag vil vi gå tilbage, og vi skal åbne nogle døre. Men før vi gør det, vil jeg lige nu gøre det meget klart – hvis I ikke er komfortable med denne øvelse, så gør det ikke. I kan lytte til det senere. I kan læse det senere eller gøre det senere. Hvis det ikke føles rigtigt for jer, så er det helt i orden. Og der er så absolut ingen fordømmelse, for det vi skal gøre, er farligt. Er det i orden for jer med noget farefuldt?
(tilhørerne svarer ”Ja”) I lyver. (latter) har I modstand på at risikere det lige nu?
(tilhørerne svarer ”Nej”) Dette er I helt sikre på. Nej, det er I faktisk ikke.

Så vi skal gå baglæns, tilbage og formålet med at gå tilbage, som vi talte om ved sidste møde, er at forstå, at det som skete med jer i fortiden ikke er hele historien. Det er blot en del af historien.
Familien som I har i dette liv, er en illusion. En illusion betyder en af mange, mange virkeligheder. En illusion betyder ikke at det er uvirkeligt; det betyder bare en af mange. En af mange.
Så familien som I har i dette liv… I siger, ”Vel, det er min familie. Jeg har et stykke papir som siger at jeg blev født.” Måske gjorde du det ikke. Måske gjorde du det ikke. Måske du ikke har denne familie du troede.
Det er vidunderligt, meget forførisk, meget virkelig illusion, men måske det ikke er den eneste familie I havde. Måske valgte I en god familie i stedet. Måske I valgte en familie som elskede jer og opmuntrede jer, og en rig familie som købte skønne ting til jer, som fortalte jer gode ting. Måske.
Måske havde I en familie som var i en helt anden kultur. Har I nogensinde haft en følelse af, at I faktisk eksisterede i en anden kultur? Tider med, ”Hvad gør jeg her i denne kultur?” Måske I skulle have været i en anden, for historien er en vidunderlig illusion.
I dag skal vi gå tilbage – og ved at bruge det klare, bevidste valg, skal vi åbne dørene.

Besøge fortiden

Godt – vi har haft generalprøve på det, og det ved I, hvis I husker, at I i løbet af det sidste årstid eller så har haft drømme om at gå nedad lange korridorer, lange, lange gange med masser af døre; blevet væk i bygninger eller huse som havde så mange døre, at I ikke kunne finde vej ud; drømme om at have mange, mange døre at vælge imellem og ikke vide hvilken I skulle gå gennem. Enhver drøm i denne retning er en indikation på, at I på en måde har gennemgået denne generalprøve.
Der er en tankeskole som siger – dette er for almindelige mennesker, og I er højst usædvanlige – en tankeskole som siger; ”Gå aldrig tilbage. Gå aldrig tilbage og grav ting op.”  Vel, vi skal ikke grave ting op. Vi går ikke tilbage for at behandle ting, vi går tilbage for at åbne døre. For om det er i dette liv eller et andet liv I engang havde, findes der potentialer som er lige så virkelige, som om I skulle have levet dem ud – levet dem ud – i menneskelig form. De eksisterer. De er virkelige. De er ikke mindre end hvad I faktisk valgte at opleve i det fysiske.
Disse energier er tilgængelige for jer lige nu. Disse energier ønsker at møde jer i dette øjeblik. Der kommer til at være mange variationer af energier som kommer ind – følelser og reaktioner – når vi åbner disse døre, og I skal ikke prøve på at bedømme dem eller bekæmpe dem. Det var derfor jeg på vores sidste møde bad jer om at ære alt, inkluderet at ære disse energier fra dørene vi kommer til at åbne.

Hvis I har haft drømme på det seneste, af at I er blevet jaget – er blevet forfulgt – så er det sandsynligvis fordi I har åbnet nogle døre ved generalprøven, og nogle temmelig vrede energier kom ud, fordi de har været indelukket så længe, på deres egen måde. De er parate til at komme ud nu. Så nogen af dem vil komme ud med et stort brøl. Andre vil komme ud og være meget kærlige og meget forsigtige, og de vil flyde ind i jeres liv. Og hvis I ikke er opmærksomme på dem, vil de sparke jer over benene for at få opmærksomhed. Dette er energi som kommer tilbage til jer.
Når vi åbner nogle af disse døre… og jeg taler ikke bare om undertrykte minder, jeg taler om potentialer for ting som aldrig er blevet manifesteret – for eksempel et liv hvor I kunne have været en slags strålende healer, men i stedet valgte et liv som et fjols. Men dette store healerpotentiale er der stadigvæk. Det er stadigvæk aktivt. Det er stadig i cirkulation. Det er ikke tabt. Det holder ikke op med at eksistere.
I kunne måske have haft et liv, hvor I var leder for mange, mange mennesker – havde ansvar for dem, men I valgte faktisk ikke dette. I valgte et liv som husmor eller måske assistent for en eller anden. I tillod ikke dette udtryk. I valgte ikke det udtryk, men det finder der stadigvæk.

I hvert af disse potentialer… og I kunne for resten have drevet jer selv til galskab, hvis I begyndte at tænke på potentialerne, for I siger, ”Vel, hvis jeg vælger en ting som virkelighed, hvor mange potentialer er der?” Næsten uendelig. Næsten uendelig. Hvis jeg havde haft en tavle, ville jeg have tegnet en stor cirkel på tavlen. Men det behøver jeg ikke, for I forstår.
Der er en cirkel af de højst mulige potentialer – de højeste muligheder, som var dem der var mest komplementære for jeres rejse, dem der ville have tilladt den mest strålende udvikling for jeres sjæl, og dem som I var tiltrukket af. Så disse er i den store cirkel, (Adamus ”tegner” i luften) og virkeligheden som I valgte, er et punkt lige i midten af denne.
Lige bagved denne er der en anden, og en lidt mindre cirkel – sekundære backup potentialer, som ikke havde den helt rigtige energimængde eller dynamik, som nogle af de første niveau potentialer, men de er der stadigvæk. Og man kan fortsætte næsten i evigheder, man kan sige at et potentiale… I havde potentialet til at dø da I var barn, men det gjorde I ikke. I havde potentialet til at være flersidige i dette liv. I potentialer efter potentialer, det er en serie af cirkler med forskellige niveauer i rækkevidde, og det kan virke som om dette fortsætter i det uendelige.

Og I siger, ”Godt, men hvor slutter det? Hvor mange potentialer er der for dette liv? Milliarder?” På en måde har det ingen betydning, for potentialerne dør ikke bort i evigheden. Det som sker, er at I kommer til at vist punkt og en måde at sige det på, er at det kommer tilbage til fuldcirkel. Det dør ikke hen i evigheden. Faktisk, så er det intet der gør det. End ikke dette, jeres fysiske univers, ikke tid, ikke rum. Det går ikke ind til evigheden, det ender op med at gøre et stort loop og kommer tilbage.
Dette er vigtigt at huske på senere hen når vi skal tale om noget af fysikken af Ny Energi, men jeg ser at tiden løber, og jeg har en aftale senere. Så lad os gå over til vores øvelse.
Vi skal gå tilbage, og hvis I har nogen form for bekymringer omkring dette, behøver I ikke at gøre det nu. Enkelte ting at huske på i denne Nye Energi handler om valg. Og, jeg kunne have taget et bundt af svovl og røgelse og udstyr, et danseband og dansere for at skabe en slags ceremoni omkring dette. Men det behøver vi ikke. Det handler om et valg. Et valg. Om at vælge.
Så, I kan sidde med åbne øjne eller lukkede. Det har ingen betydning om det er det ene eller det andet. Vi skal gøre det så enkelt som muligt.

Vi skal nu gå tilbage sammen med den energi som er blevet forberedt for os alle – alle som lytter med eller læser dette senere, og jer som sidder her nu. Vi har forberedt en energi, som vil tillade os at gå tilbage til fortiden, og selve fortiden er en illusion og bare et potentiale. Og hvis I vil – bare for et øjeblik – træffe et bevidst valg, hvad enten I går ind til jeres fortid – ind til jeres fortidige potentialer. Det drejer sig om et ja eller et nej. I behøver ikke at lægge ord på det på en bestemt måde.

(pause)

Og nu, ganske enkelt forestil jer med jeres Pakauwah ved jeres side – ved jeres side – hvad enten det flyver, går, kravler, svømmer eller flyver.

(pause)

Og lad os gå tilbage. Hvordan gør vi dette? Lad os forestille os en lang korridor, en smuk korridor, en meget bred korridor, i god stand. Og dette er korridoren – vejen – til jeres fortid.
Og når vi går langs denne lange, lange korridor – som ser ud til aldrig, aldrig at slutte, for sandheden er, at den senere kommer tilbage i en cirkel – men når vi går der nu, så føl først jeres egen energi. Jer selv.
Dette er fantasi, imagination, men det er lige så virkeligt som dette, at vi i øjeblikket sidder lige her.
Gå langsomt. Vi har ikke travlt.
En smuk korridor. I har vandret gennem smukke korridorer tidligere, blot bring dette tilbage. Det har ingen betydning om den er tæppebelagt eller er belagt med smukke italienske kakler.

(pause)

Og langs denne korridor er der døre. Døre, og der er måske kunstværker, men lad os ikke fokusere på dette. Der er døre, og det virker som om dørene er lukkede, fordi hver dør repræsenterer et potentiale i jeres fortid.

(pause)

Det har ingen betydning hvilket liv det kom fra. Bag hver dør er uudtrykte potentialer…
Beslutninger som aldrig blev taget.

(pause)

Roller som aldrig blev spillet.
Retninger som aldrig blev valgt.
Det er altsammen jeres. Alt er jeres. Det er jeres, for på jeres guddommelige sjæleniveau gav I jer selv dette potentiale, gaven af mange, mange potentialer.
Der har aldrig været nogen skæbne. I gav jer selv valg og muligheder. Og selv om I valgte og udtrykte én, så er de andre der fortsat. Energierne er der forsat for jer.
I den Nye Energi bringer vi det altsammen tilbage igen.

(pause)

Det er ikke aspekter i den traditionelle betydning. Det er potentialer. Og når vi går nedad denne korridor, så anerkend al denne energi, alle potentialerne fra fortiden, om det var et liv hvor I faktisk og bogstavelig talt blev dræbt før tiden – om det var en krig, om det var sygdom, om det var med hånden fra et andet menneske – det skabte et traume, som I bragte med jer, I har trukket det gennem tid og rum ind til denne livstid. Er I klar over, bag disse døre eksisterer der også potentialer for at I aldrig blev dræbt?
Potentialer, hvor I havde det fredfuldt med jer selv og med verden?
Potentialer, om at I bragte kærlighed og glæde ind i jeres eget liv og verden?
Bag disse døre, jeres fortid, er der energier som aldrig blev udtrykt, energier som aldrig blev valgt, energier som aldrig blev bragt ind i fysisk virkelighed. Og de er der fortsat.

Når vi gå gennem denne korridor, med Pakauwah’en ved siden af jer, kan I tillade at dørene begynder at åbne sig. I behøver ikke at åbne dem selv, det virker næsten som om de åbner sig idet i går forbi. Hvorfor? Fordi I nu vælger at forløse denne energi. I vælger nu at bringe den ind til dette Nu-øjeblik, denne virkelighed. I vælger at forstå, over og udover alt, at selve jeres historie er en illusion. Jeres historie er i sig selv intet andet end potentialer.
I er ikke… I er ikke jeres historie. I er ikke fortiden, som I tror I er. Og dette er ”Jeg Er” princippet.
Når I går nedad korridoren og dørene åbner sig, så forløses disse potentialer. Og måske nu, måske senere, vil I forstå, hvor mange potentialer I skabte. I vil komme til at forstå, at nogle af de ting som skete med jer i fortiden, det I troede, var virkeligt, bare var ét udtryk for virkeligheden. I vil komme til at forstå, at dette øjeblik I lever i lige nu, er fyldt af mange potentialer.
Fortsæt med at vandre ned ad korridoren, stille og roligt og kærligt, lad disse døre åbne sig. Denne energi vil ikke komme til at svigte jer på nogen måde. Selv om potentialerne af at have gået – hvad I ville kalde – gået til den mørke side, noget som kan have været meget, meget virkeligt i alle livene, selv om I ikke valgte det. Når dette potentiale kommer ud, så er det ikke længere indeklemt i en energi af at være mørk. Det er ikke længere i denne illusion. Så I behøver ikke længere at bekymre jer om – hvordan ville I have sagt det – mørk energi, som kommer og infiltrerer jeres liv lige nu. Det er bare energi. Det var bare et potentiale.
I frigiver så meget af jer selv, ved at forstå, at I er meget mere end I tror I er. I er alle potentialerne. I er alle udtrykkene, enten det bliver udtryk i denne virkelighed eller ej.
Kære Shaumbra, dette er befriende, frigørende. Frigørende.

At bringe potentialerne tilbage

Tag en dyb indånding… og tillad jer selv at vende tilbage gennem korridoren, tilbage til dette Nu-punkt af Tilstedeværelsen som vi befinder os i.  I kan gå tilbage på besøg når som helst I vil. I kan gå tilbage og repetere dette når som helst. Hvis I begynder at føle jer fastlåste i dette liv; kan I, ved at gentage dette af og til, minde jer selv om, at I er meget indholdsrige. I er så mangesidige. I er overhovedet ikke ensidige. Jeg må le, når jeg hører nogen af disse som skal være spirituelle lærere tale om lineariteten i tidligere liv. Overhovedet ikke. Det har aldrig været sådan. Det har aldrig været sådan.
Når I gør dette, når I åbner dørene til jeres fortid… åh, der vil komme nogle chokbølger fra det. I vil komme ind i nogle få energier som kaster jer lidt omkring. Hvad gør I? Ingenting. Ingenting, ingenting. I konfronterer dem ikke, I løber ikke fra dem, I indånder dem. Det er bare energi.

I vil komme ud for nogle få mareridt. Jeg beklager at måtte sige det, jeg skulle muligvis have sagt det på forhånd. (latter) I vil komme ud for nogle ubalancer i jeres liv, og nogle få ting kommer til at ændre sig i forhold til mennesker omkring jer. Og I kommer til at få nogle emotionelle vanskelige tider.
Hvad gør I med det? Ingenting. Ingenting. Åh, for det første, I indånder det blot. Det er ikke her for at skade jer. Ah, noget af det har en slags kolorering i sig, det har sin egen dynamik. Men det kommer virkelig bare tilbage til jer. Det er alt det gør. Gå ikke agurk over det. Tænk ikke over hvilke slags dæmoner I har sluppet løs. Vi ville ikke have gjort dette, hvis I ikke kunne håndtere det.
Gør ikke dette med andre som ikke er i balance. Løb ikke ud og lav dette i de lokale kirker. (latter) Det er faktisk farligt – psykologisk mærkbart, og spirituelt farligt – at gøre dette, hvis en person ikke er parat til det, hvis de ikke véd hvad et aspekt er, og ikke forstår, hvordan energi fungerer. Hvis de ikke forstår energi – hvis I taler til dem om energi, og de tror I mener lys og varme i husene – så gør dette ikke for dem.

I er parate. I er klare. Ti år med forberedelser sammen med Tobias, og livstider med forberedelser for jer selv. I vil komme til at opdage at det er… det er bølger af energi som kommer ind, og I kommer til at få kendskab til det, gennem jeres drømme, gennem nogle kropslige energiskift, og det er alt sammen godt. Det er alt sammen godt. Så absolut. Det er jer. Det er jer. Det er jeres potentialer. Det er det I har plantet i jeres have, og nu er det parat til at høstes.
Nogle gange vil det have en facade som om det vil lege lege med jer. Bryd jer ikke om det. Indånd det. Ær det. Ær det.
Når vi åbner dørene til fortidens potentialer, kommer I til at forstå, at jeres historie overhovedet ikke er sådan som I tror – I er ikke den I tror – og I kommer til at blive kastet lidt ud af balance, for I er vant til at definere jer selv som jer selv. I har brugt en livstid og prøvet på absolut at definere jer selv. Absolut definere denne illusion, dette potentiale. Men, det vil komme til at kaste jer ud af balance et stykke tid.
Da er det, at denne gruppe som kaldes Shaumbra kommer sammen, støtter hinanden, deler og siger, ”Ja, jeg havde en af disse ’jeg ved ikke hvad i helvede det er der foregår’ slags dag. Og andre Shaumbra kan forholde sig til det, og de kan sige, ”Jeg havde også sådan én, men ved du hvad? Næste dag var utrolig. Næste dag var som et stort spring i bevidsthed.” I får denne energi til at rulle ind lige nøjagtig nu.

Ved det sidste møde fortalte jeg jer, at jeg ville være med jer hvert et skridt på vejen, og det mener jeg. Jeg mener det – hvert et skridt på vejen – og der vil komme tidspunkter, hvor det bliver en anelse barskt, og tider hvor det vil være utroligt, hvor I kommer til at se jer tilbage og sige, ”Sikke et farveløst liv. Sikke et kedeligt liv.”
Som Cauldre tænker for sig selv lige nu, han er så forbløffet over hvordan jeg kan arbejde inde i hans krop, i hans sind og i hans ånd, og også jeres, hvor behageligt det faktisk er. Men, det som er skræmmende for mig, er hvordan nogen kan have siddet i en stol med lukkede øjne i ti år, uden at bevæge sig! Så farveløst! (latter) Så farveløst.
Og er dette, at være menneske, ikke en velsignelse? Det er en oplevelse. Det er ingen test, og det er ingen prøvelse. Det er en oplevelse, og det er en opdagelse af jeres egen suveræne natur.
Jeg skal komme ind på lys og mørke i den næste af vores samtaler. Vi skal have nogle oplevelser med lys og mørke i Frankrig. Men indtil da… du husker det fortsat ikke, Kathleen? (Kathleen ryster på hovedet ”nej”) Kan jeg komme tilbage til dig næste måned og spørge dig igen?

KATHLEEN: Ja.

ADAMUS: Godt, vi tales ved. Vitales ved. Du…

KATHLEEN: Du taler i mine drømme… men jeg har ikke engang drømme. Jeg har ikke dømt i årevis.

ADAMUS: Ah! Ah! I morgen kommer Kathleen til at bande over mig, om ikke i morgen, så næste dag. Hun siger at hun ikke har haft drømme i årevis. Vel, vi ved selvfølgelig alle, at hun har haft drømme. Hvis man ikke havde drømme, ville man ikke eksistere. Du ville ikke eksistere.

KATHLEEN: Men jeg husker dem ikke, og vi talte om det, og du sagde så, at det betød at jeg foretager det som er meningen jeg skal gøre, og at jeg tog så langt ud, så jeg ikke huskede dem når jeg kom tilbage.

ADAMUS: Det er sandt, og nu er det tid til at huske dem.

KATHLEEN: Okay.

ADAMUS: Det er tid til at huske dem.

KATHLEEN: Okey dokey.

ADAMUS: Der er ingen grund til… ja, mange af jer drager faktisk rigtig langt ud, så I ikke kan huske jeres drømme. I har dem, og nu kommer I til at begynde at huske dem.
Drømme er for resten anderledes i den Nye Energi, opfattelsen af drømme er anderledes end i Gammel Energi. I den Gamle Energi var drømmene en række symboler, ofte meget, meget vanskelige at forstå, de virkede til tider skøre. Så hvad gjorde I? I skubbede dem væk.
Drømme i bevidstheden lige nu, er faktisk meget mere hvad I ville kalde bogstavelige. Nogen gange kommer til at være lidt forvirrende, men de kommer til at blive mere bogstavelige. Hvis du har en drøm som om du om natten er langt væk på en rejse og et projekt, arbejdende med andre, så er det sandsynligvis virkeligt. Du åbner korridorernes døre, men du vil begynde at få drømme igen.

KATHLEEN: Okay.

ADAMUS: Er det i orden for dig?

KATHLEEN: Ja.

ADAMUS: Husk drømmene.

KATHLEEN: Huske

ADAMUS: Ok. Og du kommer ikke til at blive vred, når du bliver forstyrret af en drøm som du vil komme til at få – måske i nat, måske i morgen – og undre dig over hvorfor du ikke kan sove længere?

KATHLEEN: Oh, jeg ved, at jeg ikke kan sove længe. Jeg har ikke gjort det. Jeg er oppe hele natten.

ADAMUS: Og drømmene kan til tider hjemsøge jer, men nu vil I få drømme.

KATHLEEN: Okay

ADAMUS: Så enkelt er det.
Så Shaumbra, vi har gået igennem en masse snak, en lille smule oplevelse i dag – åbning af potentialerne af jeres fortid. Det er lige så virkelig som noget som helst andet. Forstå, at den historie I kender til lige nu, bare er en lille bid af det som var og det som kunne have været. Når I gør det, og bringer alt det tilbage her til Nu-øjeblikket, så forandres fuldstændig det I tror, skal være vejen til jeres fremtid. Og det er grunden til at jeg siger, ”Forvent det uventede.”
Hvis I relaterer alting til, hvad der er sket for jer tidligere, en eller anden version som skal ske med jer i fremtiden – måske en lettere version, eller en rigere version. Men vi er ikke på denne vej længere. Det ændrer sig, så uventede ting kan ske. Men lad det ikke kaste jer ud af ligevægt.
Hør mine ord – lad det ikke kaste jer ud af ligevægt. Lad det ikke få jer til at løbe væk og gemme jer. Det er den sidste ting nogen af jer har brug for nu, at gå tilbage og gemme jer. Bring det ind som energi. Bring det ind som noget I så absolut har skabt og manifesteret.

Gentag denne øvelse for jer selv, eller sammen med en lille Shaumbra-gruppe. Når I gør det, vil det også invitere dette som kaldes Ny Energi ind i jeres liv. Jeg vil ikke definere Ny Energi, vi skal ikke gå ind på det i dag. Senere. Men lige nu, med potentialerne fra fortiden åbnet op, bragt hertil, så har Ny Energi frihed eller fået en invitation til at komme ind.
I den Nye Energi… jeg må skrive en bog om dette. I Ny Energi er der ikke potentialer. Der findes ingen potentialer i Ny Energi, og jeg ved, at det virker som en selvmodsigelse i forhold til det vi har talt om, men der er ingen potentialer i den længere, og vi skal tale om dette ved vores næste møde. Hvad er der i Ny Energi? Hvis der ikke er potentialer, hvad er der så i den?
Så jeg forlader jer sitrende af spænding, (latter) til vort næste møde, og til jeg ser nogle af jer i Frankrig.
Og med dette, kære Shaumbra, vil jeg bede Andrah om at bruge – selv om jeres biologi kalder på jer, vi er færdige med vore spørgsmål og svar, vi er færdige for i dag – Andrah vil tage jer gennem cirka 5 minutter med åndedrættet. Indånd energien af potentialer.
Jeg vil trække mig tilbage, og før jeg gør det, vil jeg minde jer om, at alt – alt i skabelsen – har det fint. Alt er fint i hele skabelsen. Husk det. Der findes ingen sønderknuste dele af skabelse, ufuldstændige dele, uopfyldte dele, eller det I kalder mørke dele.

Alt er godt i hele skabelsen, og derfor Er Jeg Adamus.

Dansk oversættelse af Ninna Tune, Shaumbra.dk