Velkommen til den Nye Energi med Kanaliseringer af Geoffrey Hoppe som kanaliserer energien af ADAMUS af St. Germain.

SHAUMBRA MATERIALET

Mester Serien

SHOUD 9: ”Opvågningszonen” - med ADAMUS, kanaliseret af Geoffrey Hoppe

Præsenteret ved Crimson Circle

01 Maj 2010

www.crimsoncircle.com

(NB: Adamus’ illustrationer kan ses på både PDF versionen og videoen.)

Jeg Er den Jeg Er, den uforlignelige, uforbederlige og ofte fejlciterede Adamus Saint-Germain (fransk udtale) Jeg er ikke jeres moders Saint-Germain (latter), og dette er ikke det gamle New Age, som I sikkert allerede nu har opdaget

Kære Shaumbra, vi er samlet endnu engang for… åh!... (latter da Linda hjælper ham med mikrofon udstyret)

Linda: Dårlig opførsel!

Adamus: Oooh! Vi samles endnu engang til det månedlige møde med Crimson Circle – de menneskelige engle her på Jorden, med Crimson Rådet – og alle de himmelske væsener som arbejder med jer, som I arbejder med i jeres dagligdag. Vi samler vores energier med Shaumbra overalt på hele Jorden.

(pause, derefter latter da Linda prøver at sætte mikrofonklipset fast bagpå i hans bælte) Jeg tror hun gør det med vilje. Parat til at gå rundt nu?

Linda: Ja min kære… Ja, sir.

Adamus: Tak.  (og lægger udstyret i sin lomme)

Linda: Tak

Adamus: Vi samler vore energier, som vi så ofte gør i de andre verdener i løbet af jeres drømmestadier, og nu er en hel masse af jer begyndt at vove jer ud i de andre verdener mens I er lysvågne. Men dette er altid en speciel lejlighed hver måned når vi samles her med alle fra hele verden inklusiv dem der kigger med over Internettet. Lad os invitere jer ind… invitere jer… trække jer ind her i vores rum. (kigger direkte og tæt ind i kameraet) I ikke blot kigger med… I… Kom nu.  Jer alle Kom herind. Hvis jeg behøver at tage jer en for en vil jeg gøre det, men vi henter jer.

Ser I, nogle ønsker at gå gennem denne oplevelse og denne proces fra afstand. De kan lide at iagttage og observere. De kan lide at lade som om de ikke virkelig tager del i dette kaldet Shaumbra eller de står blot ude i kulissen. Men oh, nej, oh nej. Hvis I kigger med nu, så er I med!
Så, kære Shaumbra, vi har en masse at tale om i dag. Som altid, så lidt tid, og så meget at sige…

Udfordringerne ved opvågning

Lad os gå lige ombord i det. Jeg vil bede Linda af Eesa om at tage mikrofonen og gå ud blandt tilhørerne. Du vil sandsynligvis få brug for nogle Adamus præmier i din lomme. Vi ved det ikke endnu. Men, Shaumbra, jeg skriver en anden bog. Vi skriver en bog. Men jeg vil få belønningen, og det vil I også. Vi skriver en bog… må jeg gøre det for jer? (tilbyder at hjælpe med Lindas mikrofon)

Linda: Please (latter)

Adamus: Vi skriver en bog om integrationen ind i Bevidsthedskroppen. Det er ikke en ret god titel, så vi vil kalde den noget i retning af ”Opvågning – Tro det eller ej” eller en af mange andre titler, som jeg ikke vil komme ind på nu.
Men hver og én af jer har været på denne rejse, har gennemgået denne oplevelse i mange livstider.  I har gennemgået den intenst. Der er noget alment med det hele, fordi I sagde, ”Jeg er træt af at gøre dette, livstid efter livstid. Lige så intenst og lige så vanskeligt og udfordrende som det vil blive, vil det komme til at ske i denne livstid.” Energierne og Jordens bevidsthed er rigtige til det. Det var vanskeligt at gå gennem opvågningen i andre livstider. I gennemgik en masse mentale processer og lidelser, men tiden er rigtig nu.

Nogle af jer bliver af og til frustrerede, og I lader det gå ud over stakkels Cauldre og Linda, undertiden også mig. Men I bliver frustrerede og siger, ”Hvorfor går det ikke hurtigere? Hvorfor sker det ikke blot (knipser med fingrene) sådan her?” Et par årsager – jeres valg. Eet, det ville muligvis brænde jer op, blæse jer ud, sende jer direkte tilbage til jeres venner i Crimson Rådet. Det er ikke så dårligt, men I har lavet en aftale. I vil gøre det i denne livstid, helvede eller højvande. Det har været en masse helvede, lidt høje bølger, men faktisk er jeg henrykt over at se at I finder mere og mere glæde med det. I kan le over det. I kan nu dele jeres historier mere tydeligt

Har I lagt mærke til at for et år eller to siden, når I overfor andre prøvede at forklare processen som I gennemgik, så var det meget… Kom nu, kom nu ind… (henvendt til nogle som træder ind i salen) Der er sæder lige heroppe. Venligt, jeg vil blive meget glad hvis I ville sætte jer lige her oppe i dag. (latter) Oh, hvor ville jeg elske det. Ja, vi har reserveret sæderne!
Så I har foretaget denne meget store forpligtelse – at I ville gøre det i denne livstid – og energierne er rigtige til at tjene det nu, hvad de ikke var tidligere. Men, somme tider bliver I frustrerede. I vil have at det skal gå hurtigere, men I har også lavet en aftale om at I vil gøre det på en måde som er forenelig og venlig – opvågnings-venlig – med bevidstheden på Jorden. Som jeg sagde før, for omkring et år eller så siden ville I muligvis have fundet det vanskeligt klart at beskrive processen som vi gennemgår når I talte med andre. Det blev meget uklart, forkludret. I var end ikke klar over hvad I skulle sige.

Men jeg har lagt mærke til nu, at I er i stand til at formulere det. I er i stand til at sammenfatte det. I er i stand til at lave mening af det snarere end blot at gå ind i en lang gammel historie som kedede nogle af jeres elever til døde. Jeg peger ikke på dig, naturligvis (til en af tilhørerne) Jeg har bare lyst til at læne mig engang imellem. 
Så I forsøger at gøre denne proces forenelig eller venlig med evolutionen af Jordens bevidsthed. Hvorfor tror I det er sådan, Kathleen?

Kathleen: Jeg hørte ikke spørgsmålet. (latter)

Adamus: Du stirrede blot på mig, gjorde du ikke?!

Kathleen: Jeg var bare… (latter)

Adamus: Tryllebundet! Overvældet, kiggede lige igennem Cauldre, naturligvis ind i mine energier, som jeg har bragt nogle flere med ind af end normalt.

Linda: Kom, rejs dig op.

Adamus: Ja, Så du har fået… hvad var mit spørgsmål?

Kathleen: Jeg ved det ikke! Jeg ved det ikke! (latter)

Adamus: Jeg er lige så forvirrede som du er lige nu. (latter) Oh vel, tak for svaret. Det var godt. Så, kære Shaumbra…

Kathleen: Får jeg en præmie?

Adamus: Nej, nej, ikke endnu. Vi vender tilbage til dig senere. Så, I har gjort jeres energier kompatible med dem på Jorden I stedet for lange historier som I fortæller andre, er I nu i stand til at klarlægge det. Jeg tror vi klarlægger det, gør vi ikke? Vi tydeliggør det.
Så jeg har lyst til at skrive en bog sammen med jer, med jer alle. Vi begyndte denne proces for en uge siden i Kelowna (Canada), spurgte Shaumbra der, hvilke ting skete der for jer i jeres opvågningsproces? Fra jeres personlige oplevelse, jeres personlige synsvinkel, hvad har været det mest udfordrende ved opvågning?

I kan sikkert lave en lang liste, og når Linda kommer rundt med mikrofonen vil jeg bede jer om at gøre det klart og fokuseret – og blot én ting, tak. Vi vil komme omkring, jeg vil skrive disse på (opslags)tavlen, og igen, vi er sammen om at skrive en bog. Vi skriver en bog.

Så denne bog – ”Opvågnings Håndbogen” – vil være af stor værdi for dem som kommer herefter, som først nu begynder på opvågningen. Og det vil helt sikkert gøre deres oplevelser, deres rejsen, så meget lettere, at vide hvad I har gået igennem. Det vil ikke eliminere oplevelsen for dem, men det vil ændre selve oplevelsen.
Så, med dette, lad os gå til kære Rita.

Linda: Jeg vidste det!

Adamus: Ja, hvad… (Adamus ler) Det var…

Linda: Opvågnings udfordringer.

Adamus: Det glemte jeg. Hvad spurgte jeg om?

Linda: Udfordringer.

Adamus: Hvad var udfordringerne?

Rita: Udfordringer, i lighed med…

Adamus: En udfordring. Udfordring fra dit personlige perspektiv.

Rita: At træde ind i det ukendte.

Adamus: Træde ind i det ukendte. Det var en god én. Og den fortjener en Adamus pris.

Rita: I orden!

Adamus: For resten, den som giver det bedste svar i dag vil få en rigtig god belønning, en femhundred $ seddel. Så at arbejde… (masser af latter da Linda lave ansigt) Det er ikke mine penge!

Linda: Okay!

Adamus: Så, (skriver) ”det ukendte”. Så, lad mig spørge dig, kære Rita, fandt du det nogensinde opmuntrende, at have lyst til at gå ind til det ukendte?

Rita: Ja, somme tider.

Adamus: Somme tider. Og frygtfuldt på den anden side…

Rita: Oh ja.

Adamus: … men opmuntrende på den anden side.

Rita: Oh, ja

Adamus: Har du tilladt at sætte foden ind i det ukendte, eller følte du et kraftigt skub som kom ind bagfra dig?

Rita: (leende) Vel, det var en form for kraftigt skub.

Adamus: Kraftigt skub. Jeg vil lave et skub-notat her, ”et kraftigt skub,” fordi – sæt ”skub bagfra” (skriver) – for som I alle sandsynligvis kan føle omkring dette, når I prøver at skubbe blot en tå ind i det ukendte, så fungere det ikke. I kan ikke skubbe blot en tå ind, for så er det faktisk ikke det ukendte. Det bliver blot en lille hors d’oeuvre af hvad det faktisk er. Så du ender med at få et stort skub. Men hvor kommer dette store skib fra?

Rita: Det kom fra det indre?

Adamus: Ja. Godt. Udmærket. Du er med i kampen om at få denne fem hundredseddel.

Rita: Endnu en præmie til mig? (latter)

Adamus: Jeg vil give præmien, men Linda forsøger at lave listen, kan vi sige. Så, ja, en præmie. Og i dag får du en speciel gave på toppen af præmien.

Linda: Nu får jeg lyst til at nævne at Amy Van Johnson sagde, ”Jeg vil gerne bidrage til Adamus gaverne.” Så hun… der er en trumf inden i dem, men hun lavede faktisk æskerne og der er noget unikt eller speciel i hver af dem.

Adamus: Ja.

Linda: Og tak til dig Amy.

Adamus: Så lad os holde det op her, så I alle kan se det.

Linda: Ja, Nej, nej hun må vælge. Rejs dig op. Rejs dig op, Rita; og nu blot vælg tilfældigt. (Rita vælger en) Oh!

Adamus: Oh!

Linda: Og de er alle håndlavede af hende.

Adamus: Ja, og indeni ligger præmien.

Linda: Og indeni også Adamus trumf og noget andet, en anden præmie. Oh, dette er Adamus trumfen. Og er der en anden præmie? Somme tider er der mere end én præmie.

Rita: Kun én.

Linda: Kun én, okay. Vel, der er to, fordi du også fik den lille æske. Tak til dig. Og så?

Adamus: Så, endnu et spørgsmål Rita. Nu, hvor du har oplevet noget af det ukendte, hvad lærte du af det ukendte?

Rita: Jeg lærte at der er en enorm intelligens. At der findes en masse visdom der.

Adamus: En masse visdom – og hvis jeg kunne lægge lidt til dine ord – det ukendte er i virkeligheden ikke ukendt. Det er uoplevet, og der er en forskel. Noget som endnu ikke er blevet oplevet, men det er faktisk ikke ukendt. Så i en vis forstand, er der ikke noget at frygte. Det er blot noget som du endnu ikke har oplevet. Men når du på et tidspunkt dykker ind i det ukendte, som så mange af jer har gjort, efter at I er faldet en anelse til ro, begynder I at indse at det faktisk ikke er ukendt. Til dels fordi – jeg vil afslutte vores diskussion i dag med dette punkt – men til dels, fordi det er et potentiale som næsten altid har været der. Ikke alle potentialer, men det er et potentiale som har været der.

Meget ofte vil I i jeres drømmestadie gå ind til disse potentialer for at føle dem, fordi, vel helt ærligt, I har ikke været særlig gode til at føle i jeres vågne tilstand, fordi sindet har det med at blokere. Så I går hver nat, jer alle, ind til forskellige potentialer. Vi vil komme ind på dette senere i dag, men godt svar. Tak til dig. Ja. Og for dig, sådan som jeg kender dig, ved jeg at der er en særlig opmuntring ved at gå ind til det ukendte. Du ville have kedet dig rigtig meget hvis du ikke gjorde det. Du ville ikke have været en god fabriks arbejder.
Okay, næste. Lad os gå til Leende Bjørn.

Linda: Oh, selvfølgelig.

Adamus: Jeg har ændret dit navn for dig (fra ”Stående Bjørn”). Jeg håber ikke du har noget imod det. Smil, partner.
Så, Leende Bjørn – hvad var en udfordring ved opvågning, baseret på din personlige oplevelse?

Leende Bjørn: At håndtere Kundalini energi.

Adamus: Virkelig.

Leende Bjørn: Det intense, hele denne rygrads ting.

Adamus: Hvad er Kundalini?

Leende Bjørn: Vel, det er denne strøm af energi fra alle mine chakras fra jorden og op.

Adamus: Hvad er chakra?

Leende Bjørn: Alle mine centre i min.. vibrationen, som når jeg har disse store ”Ah-ha” øjeblikke og håndterer denne energi.

Adamus: Det som sker… og jeg leger lidt med dig her, men energi er energi. Bevidsthed er bevidsthed. Lad os ikke begynde at analysere Kundalini og hvirvlende slanger – dette er en anelse erotisk – og chakras. Du opdeler din krop ind i forskellige chakras. Du er eet chakra. Du er en Krop af Bevidsthed.
Så nu har du en udfordring med at håndtere disse enorme mængder af energi. Hvordan forholder du dig til dette?

Leende Bjørn: Noget af det er behageligt, og noget er af det er ubehageligt.

Adamus: Hvordan gør du… hvad gør du? Sidder du blot der og lader det vælte ind over dig som tidevandet?

Leende Bjørn: Vel, af og til gør jeg. Til andre tider er det intenst, det er meget intenst.

Adamus: Meget intenst. Og sætter du din fod på bremsen og prøver på at sætte farten ned?

Leende Bjørn: Nej, jeg lader det gå gennem mig.

Adamus: Har du din fod på speederen?

Leende Bjørn: Forhåbentlig ikke.

Adamus: Forhåbentligt ikke… (leende) Så du har ingen speeder, ingen bremse.

Leende Bjørn: Nej…

Adamus: Du kører blot…

Leende Bjørn: Jeg går med flowet.

Adamus: Går med flowet. Og, vel, dette giver anledning til et spørgsmål. Hvilket flow?

Leende Bjørn: Mit flow…

Adamus: Ja, det lyder som et godt svar, men det er ikke et sandt svar, fordi det faktisk er… du går med flowet og menneskene omkring dig. Du går med flowet af massebevidstheden. Du går med flowet af aspekter som blot er faret vild og har en stor fest rundt om dig, mens du blot går med flowet. Hvem er chefen?

Leende Bjørn: Det er jeg

Adamus: Et væsen af suveræn tjeneste

Leende Bjørn: Ja.

Adamus: Ja. Du er chefen.

Leende Bjørn: Jeg er chefen.

Adamus: Alt sammen for at sige dette… og tak til dig. Tak til dig. Det er altsammen en måde at sige, ja der er en utrolig mængde energi som farer omkring, bevidsthed som ekspanderer meget hurtigt, og jo hurtigere du ekspandere din bevidsthed, des mere energi kaldes der på for at tjene det. Så der er tidspunkter hvor det er så overvældende, men du kan standse op og tage en dyb indånding og sige, ”Prr...! Jeg ved, at jeg skaber dette på alle planer, og jeg ved, at jeg skynder mig for at gå igennem det i denne livstid. Men som du ved, engang imellem vil dette menneske, Leende Bjørn, have behov for at stoppe op og le. Jeg har ikke brug for at gå gennem denne intensitet.”

Mange gange er det ligesom at springe ind i en sportsvogn, afsted til LA (Los Angeles) motorvejen, ingen hænder på rattet, ingen fødder på bremse eller speeder og blot gå med flowet. Men hvad vil der ske? Ja, det kan I forestille jer. Det kan I forestille jer.

Så dette er en meget godt punkt for dem som når frem til opvågningen. I har ikke lyst til at manipulere fra jeres menneskelige del/aspekt. I har ikke lyst til at manipulere opvågningen, men I kan kalde på ”timeout” når som helt I føler at der er behov for det. I kan også bede om at det går hurtigere og det er et sammenspil mellem hver del af jer selv – ånden, menneske, kroppen. Kroppen – somme tider gør denne opvågning skade på kroppen.

Dels på grund af DNA niveauet og det tidligere DNA niveau, der er en strøm af klarhed som finder sted, energier kommer ind, alle kombineret for at forberede jer for den Nye Energi som kommer ind. I bliver genopladet. I tillader jer selv at blive genopladet og ændret på. Så det er meget udfordrende for den fysiske krop.

Så, ja, håndtering af energi og bevidsthed. Der er ikke noget kapløb. Der er ikke noget kapløb i dette. Faktisk er det interessant at bemærke, at hver eneste af jer er absolut suveræne og individuelle, men alligevel er der en fælles forbindelse med andre Shaumbra rundt om i verden. Fælles forbindelse (kigger direkte ind i kameraet), og – jeg ønsker at de skal føle sig velkomne – og der er en… det er ikke noget i retning af et flok øjeblik, men I bevæger jeg alle igennem dette på en eller anden måde sammen – uafhængig, men alligevel sammen.

Der er ingen formel aftale, og ja, I kan bryde ud af denne pakke/flok til hver en tid I ønsker. Men der er en særlig bekvemmelighed, fordi I har studeret sammen, I har gået til Mysterie Skolerne sammen i tidligere tider; I har fundet sammen igen i denne livstid. Så på en måde gennemgår I dette sammen. Og I deler, som vi gør nu, visdom og indsigter.
Så lad os tå til Lisa nede bagved. Oh, hun var så… hun vidste det…

Lisa: Spørgsmålet?

Adamus: Spørgsmålet er, fra din personlige oplevelse, hvad er en udfordring ved at gennemgå opvågning?

Lisa: At man ikke kan gå tilbage.

Adamus: At du ikke kan gå tilbage. Hvorfor ikke?

Lisa: Når man et trådt ind i oplevelsen af at tillade sig selv, vores sjæl, at gå videre, men ønsker at gå tilbage og være med resten af menneskene og foretage dagligdags ting, såsom at træffe forretnings beslutninger, så fungere det ikke længere.

Adamus: Absolut. God pointe. Teoretisk så kunne I muligvis. I kunne skabe illusionen om at I går tilbage, men derefter ville I blive nødt til virkelig at medicinere jer selv. (latter) I sandhed – legalt, illegalt, på flaske, ryge det – men I ville virkelig blive nødt til at gøre et temmelig koncentreret forsøg på at dykke ned og gå tilbage. Det er ikke ment som et ”ned” at lægge over på nogen, men det er vanskeligt. Når engang processen begynder, er det meget vanskeligt at gå tilbage. Og der er dele af jer som absolut vil – som absolut ønsker at gå tilbage. ”Hvorfor gjorde jeg nogensinde dette? Hvad tænkte jeg dog på?” Men derefter sker der faktisk en meget smuk ting.

I begynder at opleve ting som I muligvis har været vrede over eller afvist tidligere – jeres familier, jeres job, den jordiske natur af menneskelig eksistens, smerte og lidelse, tåbelige TV programmer – som der var en særlig bekvemmelighed omkring, og dele af jer ønsker at gå tilbage dertil.

Men det skulle også være behageligt at vide, at der er denne utrolige gruppe – Shaumbra – som I kan dele jeres tårer og jeres latter med når I ønsker det, men de giver jer også rum og giver jer privatliv, hvis I også ønsker dette.
Udmærket, og dette kalder på en præmie. Tak til dig.

Linda: Okay… dyk ned og vælg. Sådan.

Adamus: Så, spørgsmålet igen – så du ikke behøver spørge mig – spørgsmålet er, baseret på din personlige oplevelse, hvad er en af udfordringerne ved opvågning, John Kuderka?

Linda: Oh du godeste! John med kameraet! Wow! Hvor sejt!

Adamus: Hvor sejt!

John: Ikke særlig meget. (latter og klapsalver)

Adamus: Kære John, du lyder en anelse udfordrende.

John: Vel, forventes dette ikke at være udfordrende?

Adamus: Absolut!

John: Vel, derfor er det. Oh, hvad var spørgsmålet? (latter)

Adamus: Måske bliver jeg nødt til at spraymale det på væggen. For jeres personlige oplevelser, venligst del med os, udfordringen ved opvågning, og vi går ud fra at millioner eller måske nogle hundrede mennesker vil læse dette på et eller andet tidspunkt.

(pause)

Linda: (hviskende) Du kan gøre det.

John: Vel, det er et godt spørgsmål. Måske blot være opmærksom på processen.

Adamus: Opmærksom på processen. Mener du at udfordringen ikke er at være opmærksom? Eller udfordringen er at kende processen?

John: Ja! (latter)

Adamus: Begge! (latter) Okay, måske vil du få to Adamus præmier, men jeg vil anbringe ”processen” (skriver) her og det er udfordringen af ikke rigtig at forstå – hvis jeg kunne lægge ordene i din mund – ikke forstå hvad der ligger på vejen lige foran dig.

John: Det lyder godt

Adamus: Vejen og ikke at vide. Og derefter vil vi også sige intuitivt, som du muligvis vil være enig i, intuitivt ved du på en eller anden måde hvad der ligger på denne vej foran dig, og dette kan være skræmmende. Og så… godt. Du får en præmie. (skriver) ”Vejen… intuitiv viden.” udmærket.

Linda: Oh, er du ikke speciel!

Adamus: Okay, og vi vil gå op her foran til Gail, blot for at holde dig i gang. Så Gail, baseret på spørgsmålet, hvilket jeg formoder efterhånden er trængt ind hos jer… ja. Det kommer når du taler dig ind i det. Det taler ikke for sig selv.

Gail: Vær hilset!

Adamus: Godt at se dig,

Gail: Godt at se dig, min kære. At være til stede i Nuet.

Adamus: At være til stede.

Gail: Med alt der foregår, og hvor vi lærer hvordan vi kan anvende hvad vi vælger at bruge…

Adamus: Ja.

Gail: … og vi ved ikke hvordan det fungerer, at være her i Nuet. Ikke fortryde fortiden, ikke deltage i fremtiden, hvilket skyldes frygt – kan føre til frygt.

Adamus: Udmærket. Udmærket, fordi det er en udfordring. Der er en tendens til, når I begynder at gå ind i denne proces, du – jer alle – at I slipper jeres tøjr til fortiden. I begynder at frigive, som Tobias talte om, om og om igen. I begynder at give slip. I er nu ligesom en varm luftballon, fri til at eksplodere, til at rejse, til at ekspandere.

Og ved at gøre det, er det meget let at forlade Nu øjeblikket, i særdeleshed når I indser at I for det første muligvis ikke har været der ret meget. I er ikke kendt med Nu øjeblikket. For det andet, Nu øjeblikket kræver en temmelig stor del opmærksomhed. I bliver automatisk opmærksomme på hvornår I er i Nu øjeblikket, og somme tider – det meste af tiden – ønsker mennesker ikke at være opmærksomme. De ønsker en masse andre ting, men opmærksomhed er undertiden overvældende, en anelse vanskelig at have med at gøre. Så, ja, det er godt

Gail: Jeg tror, at min følelse har været, siden de fleste af os, muligvis os alle i dette rum, valgte at blive født i tiden med den Gamle Energi...

Adamus: Ja.

Gail: …integrere, komme væk fra koblingen, mens vi bliver omkoblet...

Adamus: Ja

Gail: …naturligt på samme tid…

Adamus: Ja

Gail: …gøre det omend mere udfordrende.

Adamus: Oh, meget mere udfordrende. Meget mere udfordrende, i særdeleshed hvis I tager et kig på det temmelig snævre spektrum eller skala af alder som I alle kom fra. Hvad enten det er fra 20 til 80, det er et temmelig snævert spektrum, og I blev født ind til en meget Gammel Energi bevidsthed. Bevidsthed som havde en masse spørgsmål om… vil Jorden fortætte? Vil menneskeheden ødelægge dem selv med atomvåben? Næsten, I kom meget tæt på en ulykke. Eller ville noget, såsom årtusindskiftet, udløse tingene?

Der har været en masse problemer og at komme ind på denne tid, for at være her, for at begynde at lave grundlaget for Ny bevidsthed, i sandhed Ny bevidsthed og derefter gennemgå det på et meget personligt niveau, er meget udfordrende og kan skyde jer ud af Nuet.
Så, lad mig spørge dig, fra dit perspektiv, lever de fleste mennesker – ikke Shaumbra, de fleste mennesker – lever de i fortiden eller i fremtiden?

Gail: Begge dele, og dette er min primære udfordring…

Adamus: Giv mig en procentdel.

Gail: …men du har allerede dækket det i energihåndteringen. I procenter – i det mindste 95 procent.

Adamus: I fremtiden.

Gail: Begge.

Adamus: I begge, ja, men hvor mange procenter af dem er i fortiden?  Hvor mange procent i fremtiden? Og måske hvor mange i Nuet?

Gail: Okay, jeg ville sige 45 procent i fortiden, 45 procent i fremtiden og cirka .005 procent ved ethvert givet tidspunkt i Nuet.

Adamus: (leende) Ja, uafklaret!

Gail: Taler jeg dit sprog!?

Adamus: Vi kommer tæt.

Gail: Okay.

Adamus: Jeg ville personligt sige omkring 70 procent af tiden bliver tilbragt i fortiden. Omkring nogle andre, oh, i det mindste, 5 procent bliver tilbragt i Nuet. Resten, funderer over fremtiden. Og fremtiden er meget anderledes end fortiden. Jeg vil komme ind på dette senere. Men godt, tak til dig.

Gail: Tak i lige måde. Tak til dig.

Adamus: Ja.

Linda: Pris vinder?

Adamus: Ja, oh, absolut. Absolut.

Linda: Du må ikke kigge! Det er blot en tilfældig ting. Tak. Sådan.

Adamus: Tak til dig. Det næsten ligesom at spille Craker Jack.

Linda: Det er lidt sjovt.

Adamus: Lad os gå til Joe Engel.

Linda: Okay, med fornøjelse. Hvor er Joe Engel?

Adamus: Ja… kamera … herover...

Linda: Oh, så går vi derover. Nej, han er ikke ved kameraet. Her værsgo, sir

Joe: Jeg bliver nødt til at sige, at for mig, er dette at træffe valg, personligt, eller acceptering, måske konsekvenserne af ting jeg ville have følt ville have forsinkede mig, sat farten ned tidligere.

Adamus: Så du siger at dette at træffe valg vil være udfordrende?

Joe: Ja, muligvis for mig.

Adamus: Ja, vel, det er godt. Hvis du ikke træffer valg, hvad gør du så?

Joe: Bliver tosset.

Adamus: Bliver tosset, yeah. Lad mig spørge dig, hvorfor skulle du ikke ønske at træffe valg?

Joe: Frygt for fejltagelse eller frygt for at gå hinsides.

Adamus: Frygt for at træffe et dårligt valg, måske?

Joe: Yeah.

Adamus: Det forkerte valg? En masse gammel bevidsthed forbundet med godt og dårligt, rigtigt og forkert, hvordan verden ser på jeres valg. Du har fået kritik, som alle har, for deres valg, fra forældre og lærere og andre. Så ja, det er godt. Så, træffer du valg nu?

Joe: Jeg laver lidt kunstværk lejlighedsvis.

Adamus: Ja, men træffer du valg? Kunst er vidunderligt, men hvad med et valg? Jeg føler det somom mit spørgsmål er blevet omgået.

Joe: I brede strøg – træffer jeg nok ikke valg i forbindelse med…

Adamus: Tak for din ærlighed. Du får en belønning bare for det. Ikke for svaret, blot for din ærlighed.
Du har ret. Der er stadig en uvilje omkring at træffe valg og der er stadig en tendens til blot at lade tingene ske. At følge flowet. Se hvad der sker i morgen.

Vel, jeg kan fortælle dig noget – bevidsthed er en måde ligesom vejret. Det er meget forudsigeligt for de fleste mennesker, for I kan næsten forudsige, at vejret i morgen vil blive ligesom vejret i dag. Så hvad der sker i dit liv i morgen vil sandsynligvis blive ligesom i dag. Indtil der kommer en storm, som sker cirka en ud af tre til fire dage – hvis du tager gennemsnittet. Så pludselig kommer der en storm og derefter går alle agurk omkring vejret – noget i retning af bevidsthed.
Uden at træffe valg, går du blot videre den ene dag efter den anden. Den ene dag blot ligesom den næste. Indtil en storm indfinder sig. Og så bliver I tossede, ”hvorfor sker alle disse dårlige ting i mit liv? (en person ler) Yeah, du og jeg ler. Hvad er der galt med dem i dag?

Så en storm dukker op. Der en masse drama. Vel, til dels kommer stormen fordi I keder jer så gudsjammerligt med det almindelige dagligdags liv. På et plan inden i jer, véd I, at I lavede en aftale om at være her af en grund, at gøre noget, så, det er dette skub som I får – dette skub i ryggen – som siger, ”Blot gør et eller andet.” Man kan endog sige, at det er det guddommelige som prøver at få jer til at lette jeres menneskelige bagdel. Yeah, så… Jeg troede dette var morsomt. (nogen latter)
Så, ja, tak til dig. Tusind tak.

Joe: Også tak.

Adamus: Men spørgsmålet. Vil du begynde at vælge?

Joe: Ja, jeg vælger guddommelig vilje

Adamus: Ja, men jeg mener at vælge.  Yeah, du er en guddommelige vilje som vælger dig, for resten. Du vælger det ikke. Lad være med at narre dig selv her. (Adamus ler)

Joe: Ja, ja.

Adamus: Men jeg taler om ting i dit liv. Jeg taler om… kan jeg få lov til at dele en smule af hvad vi talte om?

Joe: Ja, absolut.

Adamus: Virkelig?

Joe. Ja.

Adamus: Med alle og enhver.

Joe: Fortsæt bare – jeg er her.

Adamus: Og Verden.

Joe: Hvorfor ikke?

Adamus: Så en af de ting vi taler om, på vores egen interessante måde, er frustrationer som du har, at du ikke foretager dig nogen som helst, du præsterer ingenting. Dyb indånding. Du har ekstrem høje bestræbelser. Det er grunden til at du kom ind så høj. Store bestræbelser. Fænomenale mål. Måske, måske lidt for høje så du ikke tror du kan springe over denne forhindring, du tror ikke at du kan gennemføre det.

Så på en måde – og her taler jeg til jer alle – på en måde satte du/I denne forhindring så højt op at du/I til tider ikke kan se den. Til tider er der ikke nogen måde hvorpå jeres menneskelige sind kan forstå hvordan I vil kunne nå det, så du indvilliger. ”Jeg kan gøre det”.  Det er næsten lettere at sige, ”Du ved, jeg er blot en… Jeg har nogle vidunderlige ideer, men det er samfundet eller det er min karma eller noget andet som holder mig nede og undertrykker mig,” - og derefter ikke gøre noget, ikke træffe valg.
Hvis du blev nødt til at træffe valg, så ville du blive opmærksom på hvad du virkelig kom her for at gøre.

Og jeg taler ikke om at gøre ting, som for eksempel have et stort udøvende job eller at være en stor sanger, men du vil få chancen om nogle få minutter til dette, eller skrive romanen over alle romaner. Som du ved, der er masser af vidunderlige Shaumbra forfattere, men de kigger efter den store fisk. De kigger efter hvalen. De vil kun skrive en bog hvis de føler det vil få mennesker til at ryste i deres sko, at kaste sig på knæ i respekt for ordene som blev skrevet. Og hvis de ikke kan gøre det, vil de ikke skrive en bog – eller noget i den retning.

Du har en strålende indsigt i arbejdet med energi. Du forstår energicyklusser og energiflytning, fordi du har studeret det, du har en passion for det og du har, oh, hvad I ville kalde et tredje øje opmærksomhed på det. Du forstår hvordan det bevæger sig og flyder, men du gør ikke noget med det, bortset fra til tider at være en gnavpotte. Du sagde jeg kunne… ked af det Kerri, sagde jeg virkelig det?

Kerri: Jeg sagde det ikke!

Adamus: Men jeg bad om hans tilladelse til at være åben. Så du bliver gnaven, Hvorfor, gnaven?

Joe: Fordi det er dette midt-i-mellem. Springet fra det varme, værende i…

Adamus: Nej. Din energi er forstoppet (latter), og det vil for enhver forårsage en dårlig dag.

Joe: Absolut

Adamus: Det gør det.

Joe: Det er sandt.

Adamus: Du har sådan en smuk energi. Smuk energi, men den er blevet knudret og den er blevet meget mental. Du ved hvad du prøver at gøre? Du er en hel del ligesom mig, ja, fordi du prøver at komme ud af dit mentale fængsel. Du prøver at bruge sindet til at komme ud. Men det ville ikke komme til at ske, og jeg kan fortælle dig dette, om og om igen og nu er det på video og der vil muligvis være hundredtusinde mennesker som kigger med lige nu. Muligvis ikke, men det kunne være.

Så energien strammes op og her befinder du dig Mister… nej, en Mester Energi-Flow fyr, som forstår hvordan det fungerer – ikke matematikken i det og end ikke den hellige geometri, endskønt det er interessant – men det naturlige intuitive energiflow. Det er som om du forstår energiflow som en ingeniør forstår bevægelsen af vand og floder og andre væsker. Ja. Men det har altsammen flettet sig sammen.

Og hvad gør du så? Du gennemgår hver dag og venter at den næste vil blive vanskeligere. Og sådan er det ikke. Det er ligesom vejret. Det vil blive det samme i morgen. Indtil stormen dukker op og faktisk er dette muligvis en af de ting som giver den største ophidselse/oplevelse i jeres liv – stormene. Men du skaber dem, ubevidst, for at komme ud af.. ud af din komfortzone. (latter) Men tak fordi I lader mig tale så åbent om dette.

Joe: Og tak til dig for alle indsigterne.

Adamus: Jeg har fortalt jer det før Og endelig så… andre hører det.

Joe: Jeg har altid følt det sådan. Jeg var meget vred over…

Adamus: Det er du.

Joe: …eller at jeg blot ikke lyttede.

Adamus: Begge dele! Du lytter blot ikke, og derefter bliver du vred. Hvis du lyttede ville du ikke blive vred. Så du har fået umådelig indsigt, men du træffer ikke valg – din egen indrømmelse – og derefter hober det sig op og så er det bare at du har lyst til at skrige. Der er dage hvor du end ikke ved om du ønsker at være her, om du ønsker det eller ej. Du… ohhh… du tager ikke imod kærligheden fra mennesker som prøver på at give dig det, inklusiv de små, inklusiv dem du elsker, inklusive alle som befinder sig her. Du har sat en barriere op, at du ikke tager imod det, fordi, vel, kan du fortælle mig det? Hvorfor? Der er mennesker derude som desperat ønsker at elske dig. Hvorfor lader du dem ikke gøre det?

Joe: Jeg tror at det måske er fordi jeg på en eller anden måde er bange… hvis jeg lader dem komme tæt på. Jeg er bange for den måde de ser på mig på eller sådan som mit liv er.

Adamus: Aha. Aha. Faktisk – hvis jeg kunne omformulere dette en lille smule, du er bange for at de skal se dig på den måde du ser dig selv på. Men de ser dig ikke på den måde. De prøver ikke på at se efter fejl og skavanker og skrammer og alt disse dårlige ting. Det er ikke deres agenda. Det er muligvis din – overdreven kritisk selv-vurdering. De prøver blot på at elske dig. Så måske, blot måske, kunne du lære noget fra dem som ønsker at elske dig og tage et kig på den medfølelse som de har, og se om du kan gøre dette over for dig selv. Og derefter vil vi ikke kalder dig Hr. Gnavpot, vi ville kalde dig Hr. Utrolige. Tak til dig. (tilhørerne klapper)

Joe: Tusind tak

Linda: Hvem er det næste offer?

Adamus: Det er ingen ofre. Oh, oh, ha, ha, ha. Hvis du tror dette er en sjælden forlegenheds handling, vel, så er det ikke sådan. Nej, nej, nej, nej. Det handler om valg her. Så hvem træffer et valg? Hvem træffer et valg? Sart?

Sart, du har en utrolig visdom at dele med gruppen. Baseret på en personlig oplevelse, hvad er udfordringen ved opvågning?

Sart: Være med den.

Adamus: Være med den. Hjælp mig lige til at forstå hvad du mener med det.

Sart: Være med det, i stedet for at lade et job eller en handling påvirke det eller noget andet i dit liv.

Adamus: Hvorfor skulle du ikke ønske at være med det?

Sart: Fordi den det andet er komfortabelt.

Adamus: Interessant. Godt, udmærket. Udmærket. Men hvad ville der ske, hvis du ikke blev med det?

Sart: Så ville jeg blive gnaven. (megen latter og klapsalver fra Adamus og tilhørerne)

Adamus: Godt, elendighed og jammer elsker selskab, ikke!

Sart: Jo sådan er det.

Adamus: Ja, være med det. Kunne du for et øjeblik forestille dig, oh, kunne I alle;  I siger, ”være med det”. Jeg skriver ”i forbindelse med”. Blot forestil jer et øjeblik, hvis I kan, at I lader det gå. I prøver ikke på at være med det. Hvad ville der ske?

Sart: Jeg ville nyde livet mere.

Adamus: (leende) Det lyder som et rigtig godt forslag.

Sart: Ja det gør.

Adamus: Ja

Sart: Og jeg håber at komme der snart.

Adamus: Ja. Så – og hjælp mig til at forstå, for vi skriver en bog her og vi prøver på at klarlægge det for alle vores læsere – så hvordan ser det ud at være med det? Hvad ville du gøre for at være med det?

Sart: Vide at du er Gud og du virkelig kan skabe alting.

Adamus: Okay, i dit livs handlinger.

Sart: Ja, i mine handlinger hver dag…

Adamus: Men hvad ville du gøre i løbet af en dag eller en uge eller en måned for at være med det? Presse dig selv til at gå til disse møder?

Sart: Nej, jeg tror jeg ville gå til flere møder. Jeg ville…

Adamus: Læse bøger? Studere hellige skrifter?

Sart: Yeah, vel, jeg ville holde op med at læse efter et stykke tid…

Adamus: Så, du forbliver ikke med det.

Sart: Jo, ikke med det, men jeg lader tingene have indflydelse på mit liv. Når jeg går på arbejder, tager jeg dertil og er meget ilter og tung.

Adamus: Rigtig.

Sart: Fordi jeg har bestemte tider hvor jeg kan arbejde på mit job, og jeg lader det påvirke det at jeg ikke er - hvad så end man ønsker at kalde det - med mig selv.

Adamus: Dit spirituelle liv

Sart: Ja, på mit spirituelle liv.

Adamus: Ja. Det er skrækkeligt hvordan disse ting kommer i vejen.

Sart: Ja.

Adamus: Pokkers! Hvis ikke det havde været for alle de menneskelige aktiviteter, ville du muligvis være virkelig spirituel. (latter)

Sart: Ja, Hvis jeg blot kunne holde op med at købe biler.

Adamus: Ja. Så, endnu engang, forestil dig sammen med mig for et øjeblik, at du blot var ligeglad med at være med det. Hvis…

Sart: Det havde ingen betydning.

Adamus: Hvis det ikke har betydning eller måske en dyb tillid til dig selv i processen, snarere end en menneskelig bestemmelse eller undertiden stædighed – at du forventes at gøre bestemte ting, og at måske at du giver slip på dette og forstår at intet kan stå i vejen. Ingenting. Det er naturligt. Det er en naturlig proces i opvågningen, og i sidste instans vil alle gennemgå dette. Hvert eneste menneske vil gå gennem det. Du er blot lidt tosset nok til at gennemgå det først eller tidligt.

Men det er et interessant fænomen, at nogle tror at det er en disciplin, at det drejer sig om at studere eller et ritual eller en øvelse. Næsten alle af jer kom ind til dette på den måde – kiggede eller ønskede alligevel en anden struktur. På et plan hadede I struktur, men på et andet plan følte I at det vare vigtig at have en form for struktur for så… vel, du behøver ikke at tro på dig selv, der er en struktur. Men hvad sker der hvis du blot giver slip, holder op med at arbejde med det, hvor dit job er spirituelt, hvor endog forstyrrelser - faktisk forvandler du denne energi eller bevidsthed til ”det er altsammen spirituelt” og faktisk, i sidste instans, er der intet spirituelt. Spiritualitet er et lidt misbrugt ord, efter min ydmyge mening.

Sart: Jeg vidste det.

Adamus: Det er blot sådan. Det er blot sådan. Så, undskyld mikrofonen blev taget fra dig.

Sart: Nej, det er i orden. Jeg er parat til store forandringer, tror jeg, at give slip på dette. Give slip.

Adamus: Uh oh! Uh oh! (Adamus ler)

Sart: Ja.

Adamus: Det er de berømte ord.

Sart: Næste de sidste ord

Adamus: Ja, Godt, godt. Og hvilke slags ændringer?

Sart: Oh, jeg tror, som du siger, at gøre det…

Adamus: Hvor stort?

Sart: …hvor det ikke har betydning.

Adamus: Hvor stort?

Sart: Jeg ved det ikke, jeg har ikke gjort store ting i et stykke tid.

Adamus: Udmærket, vi vil arbejde på det senere

Sart: Yeah

Adamus: Før afslutningen af vores session, det kan bliv sent. (Adamus klukker)

Sart: Jeg har masser af tid

Adamus: Godt, okay. Tak til dig og en præmie

Sart: Tusind tak

Adamus: Naturligvis. Og, kære Linda, du behøver ikke løbe så langt væk, for mikrofonen vil gå over til Bonnie.

Bonnie: Jeg tror at for mig drejer det sig om at være afbalanceret. Jeg kommer så let ud af balance.

Adamus: Oh, det her kan jeg godt lide… At være i balance. Så hvad sker der, kære Bonnie, som får dig ud af balance?

Bonnie: Vel… tingene er ikke de samme længere, tingene ændrer sig, og jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere.

Adamus: Når du siger, tingene er ikke de sammen længere? Dig? Verden? Mig?

Bonnie: Mig, jeg taler om mig, fordi det er mig der kommer ud af balance.

Adamus: Ja.

Bonnie: Og jeg er bange for at komme ud af balance. Det er ligesom jeg end ikke kan gå hen over gulvet uden at føle at det ligesom er anderledes nu.

Adamus: Ja, Og hvad er balance?

Bonnie: Det ved jeg ikke. Føle det behagelige mellem ting som ikke er så gode og ting som er virkelig gode og blot stå i midten.

Adamus: Tror du, at balance nogensinde er blevet brugt som et ord eller en fornuftig forklaring på at have alting i en form for orden.

Bonnie: Kontrol, yeah…

Adamus: Jeg sagde ikke kontrol. Du sagde kontrol, men du har fuldstændig ret. Kontrol. Holder ting i en form for orden, en ultimativ komfortzone med dig selv, men også forventningen om at hele resten af denne (forbandede) verden burde være i en form for orden, og det er den ikke! Der er kaos derude. Men faktisk, Bonnie, kaos er en forbløffende ting at dykke ned i, og du har haft nogle oplevelser med det.

Der er virkelig intet kaos, der er blot en masse energi bevægelse og bevidsthed som bliver misforstået eller er ukendt, og det er, kære venner, ligesom Joe, som faktisk forstår hvad det er der foregår, men bare ikke har taget et valg, at gøre noget ved det. Men der er intet kaos. Det er en forbavsende ting.

Som jeg så ofte kan lide at påpege, verden, universet, skabelsen er i perfekt orden. Der er blot dette, at I ikke helt forstår hvordan det er i orden. Men der er en indre frustration til fuldstændig at vide hvordan denne orden er ordnet og hvem som ordnede det til at begynde med. Og i denne livstid vil I end ikke komme til at forstå det i sindet, men I kan føle ind til det. Men I bliver nødt til at tillade jer selv at føle kaos.

Jeg stillede spørgsmålet, hvad er balance? Mit svar er, der er fuldkommen kaos. Det synes at være en modsætning, men sand balance ved sit kernepunkt af skabelse, er kaos. Det er kaos i den menneskelige opfattelse, men det er faktisk i perfekt orden, ikke matematisk orden, ikke orden i forhold til natur eller videnskab, og helt bestemt ikke Guds orden. Det er i en tilstand af udfoldende fuldkommenhed.

Bonnie: Tusind tak

Adamus. Tak til dig. Og hvis du oplever kaos, så være klar over at det faktisk ikke er kaotisk.

Bonnie: Herligt.

Linda: En præmie her?

Adamus: Oh, ja absolut.

Linda: Bare én, Bonnie.

Adamus: Og nu, lad os gøre det ved at træffe valg. I vælger om I ønsker at få mikrofonen fra Linda. Hånden op!

Shaumbra (kvinde): Min udfordring har været forøgelsen af klarhed som bringer ting såsom integritet, klarhed, til et helt andet plan, som tigger om handling, og dette har været en udfordring.

Adamus: Forøget klarhed. Kan jeg få lov til at indflette mine egne ord her, til bogen? Bevidsthed.

Shaumbra (kvinde): Okay.

Adamus: Bevidsthed. Og en masse Shaumbra har ikke dette. De føler nærmest en mangel på klarhed. Men du siger at du får mere klarhed, mere bevidsthed.

Shaumbra (kvinde): Ja, og det har indflydelse på mit liv, fordi ting som jeg troede var i orden eller havde det godt med… med denne klarhed indser jeg pludselig, at jeg har løjet overfor mig selv omkring dette.

Adamus: Ah! Hvad ligger under? Hvad ligger under, og dette er en stor udfordring, og det har at gøre med denne energihåndtering vi talte om før, dette at tage et valg. Det er altsammen forbundet. Og det har at gøre med at I ikke kan gå tilbage. Så I begynder at blive mere klar over det og derefter indser I, at det første trin som I vil betragte som værende alle jeres skavanker og alle jeres løgne som er blevet fortalt, og I kigger på den mørke side af oplevelserne som I har haft og der er et ønske om at blive mere uvidende.

Shaumbra (kvinde): Yeah.

Adamus: På den anden side, lad os tale om den anden del – mangelen på bevidsthed. En masse Shaumbra ønsker virkelig bevidsthed, så jeg sætter det op som et underpunkt. Siden du har bevidsthed, hvordan får du det? Hvordan fik du din bevidsthed? Findes der nogen urtemedicin på markedet til at få bevidsthed?

Shaumbra (kvinde): Jeg tror faktisk den største forandring kom da jeg var på den Interdimensionale Workshop og blev ’værende’ der, og ekspanderede ind i mere af alt det jeg er.

Adamus: Så du traf et valg om at blive mere bevidst, og nu siger du at det er en udfordring?

Shaumbra (kvinde): Ja, det er det.

Adamus: Det er det, ja.

Shaumbra (kvinde): Jeg ville ikke gå tilbage efter noget som helst og det er en udfordring…

Adamus: Og det er udfordrende.

Shaumbra (kvinde): …i forhold til at omarbejde forhold i mit liv og…

Adamus: Ja, og er det noget du vil fortælle potentielle fremtidige læsere når det drejer som om hvordan man får mere bevidsthed?

Shaumbra (kvinde): Det er på en måde som at sætte sig i en – det lyder en smule mærkeligt – ligesom at sætte sig ind i en virkelig komfortabel stol. Jeg føler det som om jeg har siddet på kanten af min stol for ikke at få bevidsthed.

Adamus: Og jeg kan gå tilbage til nogle af de andre svar. Mere bevidsthed er at være i Nu-øjeblikket. Og det at træffe valg vil naturligt føre til bevidsthed.

Shaumbra (kvinde): Ja.

Adamus: Men så kan man ikke gå tilbage.

Shaumbra (kvinde): Rigtigt

Adamus: Ikke gå tilbage. Meget godt. Tak til dig, tak til dig.

Shaumbra (kvinde): Tak i lige måde.

Linda: Prisvinder?

Adamus: Oh, ja så absolut

Linda: Værsgo.

Adamus: Der findes ingen dårlige svar. Ja. Pete. Hallo Pete.

Pete: Tak.

Adamus: Betalte du 25 $ i dag?

Pete: Ja.

Adamus: Får du valuta for pengene?

Pete: Åh, utroligt, tak.

Adamus: Ja, fantastisk.

Pete: Ja, jeg tror at det der sker med mig er, at jeg sætter mere og mere pris på den voksende bevidsthed inde i mig.

Adamus: Akkurat.

Pete: Og at jeg opdager at… det jeg bliver bevidst om er, at der er to aspekter.

Adamus: Rigtigt.

Pete: Et som er tillært og et af disse – jeg talte lige akkurat om dette i dag – den oprindelige synd, dette at jeg er slet og alt det der. Og så er der et andet, som er glæde og fred og taknemmelighed. Og jeg opdager at jo mere jeg går ind i rummet med fred og taknemmelighed, hjælper det mig på en måde, reflekterer og hjælper det mig med den oprindelige synd, for at sige det på den måde, selvet.

Adamus: Men jeg har lagt mærke til en interessant ting når det gælder mennesker – ikke nødvendigvis Shaumbra – men mennesker elsker dette med den oprindelige synd. Hvis man har valget mellem bevidsthed af den oprindelige synd eller glædesfuld, lykkelig bevidsthed, så går de oftest til oprindelig synd.

Pete: Ja. Det var en løgn. Det er en løgn.

Adamus: Ja, men de kan også lide det.

Pete: Oh, yeah! Og det er det jeg er klar over nu, hvor meget…

Adamus: Du ved, kirkerne sælger det, men nogen derude køber det.

Pete: Ja

Adamus: Og det er derfor det er et meget foreneligt forhold.

Pete: Ja.

Adamus: Så, ja. Men udfordringen Hvad er udfordringen?

Pete: Vel, udfordringen er, bare at give slip på den oprindelige synd og ikke være i den og forstå det når det kommer op i mit liv.

Adamus: Rigtigt.

Pete: Og blot være glad, taknemmelig og give positive ting til folk.

Adamus: Ja. Ja, vel er det en udfordring at give slip på mørket, skylden…?

Pete: Jeg er programmeret til det.  Jeg er tilkoblet til at gøre det, Okay, og den anden side er ikke hvad jeg blev oplært i – taknemmelighed.

Adamus: Så, hvis jeg kan sige det med mine ord, så kører du på motorvejen, og på højre side slynger der sig en smuk elv med smukke piletræer ved bredden, og på venstre side er der fem bygninger som er brændt ned, samtidig, og der er brandbiler og ambulancer og helikoptere. Hvor vil du kigge hen?

Pete: Ja, jeg vil sandsynligvis først se på ilden og ambulancerne.

Adamus: Akkurat,

Pete: Og så vil jeg sige, ”Det føles ikke godt. Det tjener mig ikke”.

Adamus: Akkurat.

Pete: Og gå så over til den anden side, den smukke ørken og bjergene og solnedgangen.

Adamus: For omkring en milliontedel sekund, og så går du tilbage til sirenerne.

Pete: Ja, og vælger det. Og jeg ved at det er godt for mig nu. Det er det som er godt.

Adamus: Ja. Men – og nu taler jeg generelt, det gælder ikke bare dig – men der er en tendens til at mennesker fortsætter med at kigge på ilden, dramaet. Det er en morbid fascination i forhold til dette. Det er spændingen. Det er handling. Det stimulerer de grundlæggende menneskelige sanser, og det er drama. Og den smukke, bugtende flod… senere. ”Senere,” siger de. ”Men branden foregår lige akkurat nu”.

Pete: Yeah.

Adamus: Så udfordringen, opsummeret med nogle ganske få ord…?

Pete: Udtrykke lyset inde i mig selv.

Adamus: Ikke helt

Pete: Ikke helt, okay

Adamus: Nej, Nej. En udfordring. Nogen læser denne bog og de siger, ”Hvad er udfordringen som denne utrolige…”

Pete: Det er at tage ansvar. Tage ansvar for mit liv og mine valg.

Adamus: Henvendt til tilhørerne – en bedre måde at sige dette på ud fra jeres personlige oplevelser?

Shaumbra: Drama.

Adamus: Drama. Tak. Tak, ja. Så der er opmærksomhed omkring drama kontra – jeg vil kalde det – potentialer. Ja. Fint, udmærket. Ok, og bare en til. Dette er blot opvarmningen i vores samtale og derefter kommer jeg til min forelæsning.

Linda: Opvarmning? Okay.

Adamus: Ja, Elisabeth, jeg kan føle passionen som bare strømmer ud af dig.

Elisabeth: Virkelig?

Adamus: Ja.

Elisabeth: Jeg vil sige at den største udfordring for mig, er at komme til mig selv, og ære mig selv for hvor langt jeg er nået, i stedet for at være frustreret fordi jeg ikke har gjort dit og dat. Du ved, sætte pris på den jeg er i hvert eneste øjeblik, uanset hvad jeg laver og lade det være perfekt for mig.

Adamus: Så udfordringen har været…

Elizabeth: Ja, absolut. Kritisere i stedet for at godkende.

Adamus: Selv…

Elizabeth: Kærlighed? Godkendelse?

Adamus: Selvtvivl, fornægtelse, kritisk analyser. (Adamus skriver)

Elizabeth: Ja, alle dem

Linda: Bedømmelse?

Elizabeth: Ja, bedømmelse.

Adamus: Og hele selvet, og måske kan vi sig, at det er at føle sig værdifuld. ”Jeg er ikke værdig”.

Elizabeth: Absolut. Gode ord.

Adamus: Og hvis du var det værd, så ville Gud stå i døren hver morgen med din morgenmad.

Elizabeth: Ja.

Adamus: Og alt ville strømme perfekt i dit liv. Og alle ville bare elske dig og synes du var utrolig.

Elizabeth: Godt sagt.

Adamus: Ja, ja.

Linda: Det er ikke så nemt at oversætte. Du er sarkastisk, er du ikke?

Adamus: Yah!

Elizabeth: Åh, yeah!

Linda: Jeg vil bare hjælpe dem som skal oversætte disse kanaliseringer.

Elizabeth: Oh, godt pointe.

Adamus: Jeg forstår. Så alt dette selv-affald, og jeg vil sige at det sandsynligvis er et af de største problemer og det går på en måde tilbage til tidligere drama, men det er også meget lettere at se på din mørke siden end på din lyse side. Du tror ikke nødvendigvis at den lyse side – og jeg mener ikke skelnen mellem lys og mørke, men det vil de som læser gøre – det er næsten mere tiltrækkende. De trækkes mod dette at se på mørket og bedømmelse – ”Hvis jeg var et bedre menneske, så ville jeg have været mere spirituel og mere oplyst.” Overhovedet ikke.

I burde møde nogle af de Store Opstegne Mestre i de andre riger! De var kriminelle. De var kættere. De adlød ikke loven – ikke nogens. De talte spottende til Gud og om Gud. Men de var rebellerne. De måtte bryde ud af det jeg skal tale om snart – formlerne. Så tak. Det er meget indsigtsfuldt.

Elizabeth: Tak til dig

Adamus: Så lad os gå over til en til.

Linda: Okay

Adamus: Op med hænderne.

Linda: De modige. Vælger du nogen?

Adamus: Nej, du vælger.

Linda: Okay. Oh, nej ikke dette endnu.

Steve: Får jeg præmien først?

Linda: Nej du får først mikrofonen.

Steve: Mental forvirring.

Adamus: Mental forvirring. Ja. Og de to ord er egentlig de samme ord, (latter) så vi vil blot kalde det ”mentalt”. Der var en tid hvor de mentale ikke var forvirrende, men det er længe siden.

En af de andre bøger jeg gerne vil nogen skal skrive, for jeg tænker også på flere, men at gå tilbage og virkelig kanalisere fortiden og Atlantis-krisen, ændringen af sindet, tankerne omkring Gud.

Steve: Mit sind vil meget gerne vide alt om dette

Adamus: Ja, Ja, det ville det. Men hvis du skrev bogen, så måtte det komme fra dit hjerte, og da ville dit sind sige; ”Men det er noget du finder på”. Men gør du? Det er det store spørgsmål, og det er det mentale dilemma som opstår. Et stort et. Et stort et.
Så, godt. Vi er kommet lige nøjagtig derhen hvor jeg ville – tolv – og det er tid for at bestemme hvem der får… oh, efter I får jeres præmie. Hvem får de fem hundrede?

Linda: Fem hundrede hvad?

Adamus: I Cauldres lomme har jeg… men lad os først bestemme hvem som der får den. Og personligt ville det glæde mig hvis vi kunne give den til Joe for hans ærlighed. (Tilhørerne bifalder og klapper). En flot femhundred dollar seddel – fra Ungarn. Ja. (latter) Og hvis du kan holde den op foran kameraet: Hold den op… Nej, kom herover.

Linda: (til Joe) Det du har rundt om halsen ser flot ud.

Adamus: Og det bliver sagt at det er en lighed med mig på det. Og hvis vi kan finde en måde til at projicere det herover også. Bliv ved med at holde kameraet. (billedet kommer på skærmen, og Shaumbra siger, ”Åhhh”!) Tak. Brug det klogt.
Tak til dig. Så… (tilhørerne klapper) Og Linda var så bekymret for om jeg skulle give farmen væk.

Bevæg lidt Energi

Så lad os tage en – hmm, der er så meget at tale om – men lad os tage en energiudvekslings pause et øjeblik før vi dykker ind i temaet. Lad os få lidt musik.

Linda: Værsgo.

Adamus: Og lad os åbne stemmerne lidt op. Og Hannibal, hvis du vil, du har ni minutter.

Hannibal: (syngende) Ni minutter!

Adamus: Ni minutter!

Hannibal: Ni minutter. Ok. Og siden der ikke er så meget tid, så lad os sidde lidt og trække vejret, dyb indånding… Først, lægger vi hænderne på ansigtet… og nynner, presser munden fremover. (tilhørerne tilslutter sig) Hmmmmmmmm
Meget højt, så højt I kan. Hmmmmmm. Nynner. Munden fremadrettet som næbbet på en fugl. Kan I føle vibrationen? Kan I føle vibrationen i kraniet? (lægger hænderne på hovedet)

Hmmmmmmmmmm. Højere, Højere. Ånd dybere ind. Hmmmmmmmm.

Hænderne her (på siden af ansigtet) Ah-h-h-h-h-h-h-h-h! E-e-e-e-e-e-e-ee-e-e!

E-e-e-e-e-e-e-e-e-e-e-e-e! Som en spiral. Højere, højere, højere!

Jeg skal demonstrere - e-e-e-e-e-e-e-e-e-e-e – og ned igen, op i hoved stemmen. Brug hovedstemmen, gå ikke nedad. En del mennesker vil bare blive i bryststemmen. Vi skal gå til hovedstemmen. Ok, ånd dybt ind. E-e-e-e-e-e-e-e-e-e-e-e!
Hvad med Hah! Hah! Hah! I må åbne munden.. Stor mund. Uden at undertrykke.  Hah! Hah! Hah! Hah! Udtryk. Udtryk. Hah! Hah! Meget hurtigt. Hah! Hah! Hah! Hah! Hah! Hah!

Rejs jer op, rejs jer, rejs jer. Hænderne på maven og åbn munden først og pres og derefter se på mig, se på mig. Hah! Hah! Åben først munden. Hah! Ja! Hah! Ja! Hah! Hah!

Lad os lave tonen O. O-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o. Brug hænderne. O-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o. Højere! O-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o.
E-e-e-e-e-e-e-e-e-e-e-e-e-e-e-e. Åbn munden. E-e-e-e-e-e-e-e-e-e-e-e-e-e.

Lad os lave A-a-a-a-a-a-a-a-a. Lad os lave U-u-u-u-u-u-u-u-u-u-u. lad os lave O-o-o-o-o-o-o-o-o-o. Og Ah. Ah-h-h-h-h-h-h-h-h-h.
Jeg vil gerne I synger en, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, Okay.  Sæt i gang én… voldsomt! Overdrevet, overdrevet, overdrevet, overdrevet. Ekstremt. Stor indånding og O-n-n-n-n-n-n-n-n.

Hvis I begynder højt, hvor skal I så ende. Begynd lavt. God indånding - gå i gang… E-n-n-n-n-n-n-n.
God vejrtrækning.  T-o-o-o-o-o-o-o-o-o…  T-r-e-e-e-e-e-e-e-e-e-e… F-i-r-e-e-e-e-e-e-e-e-e…
F-e-m-m-m-m-m-m-m…  S-e-k-s-s-s-s-s-s-s-s-s… S-y-v-v-v-v-v-v-v-v-v… Åbn munden!

Nogle af jer åbner ikke munden. I går til “syv” SYV! Vær ekstreme, ekstreme. Gå i gang…
S-y-v-v-v-v-v-v-v-v-v…. O-t-t-e-e-e-e-e-e-e-e…
Mange tak! (tilhørerne klapper) Tusind tak. Nu kan I sætte jer ned. (Hannibal lave en overdreven latter og tilhørerne gør som han)

Linda: Tak til dig. Tak! Hvilken stemme! Wow.

Opvågningszonen

Adamus: Kære Shaumbra, sidste måned tale vi om sammentræffet eller det at den menneskelige bølgeform og den guddommelige bølgeform forenede sig. Forståeligt nok så overforenkler jeg det, for der er en masse andre bølgeformer som tager del i dette. Men som I husker, så talte vi om at det guddommelige har et flow, har en rytme som I kan tappe ind på, og at mennesket har sit eget flow og rytme. Og disse to danser af og til en smuk dans sammen.

De kommer sammen igen, og tager derpå på hver deres rejse og de vender tilbage. Og hver gang hvor de kommer tættere på hinanden, deler de deres oplevelser, de deler hvad de har lært. Ganske som I sidder her lige nu, er der en del af jer som lærer og oplever og så er der jeres guddommelighed som også, i andre riger, lærer og ekspanderer. Det er en smuk dans. Det er en naturlig dans.

Før eller senere bestemmer disse elementer sig for at komme sammen, og det er det der sker lige akkurat nu. Og ved nogle punkter krydser disse bølgeformer hinanden og foretager en evig dans sammen, om og om igen. Dette punkt kaldes ”X” punktet, eller opvågningen eller zonen, og det er der I befinder jer. Der er ikke så mange mennesker som er der. De er et eller andet sted tilbage her, (peger) her inde, men det er der I er.

I det arbejde Tobias lavede med jer op gennem årene – faktisk op gennem livstiderne, men op gennem årene – så lavede han denne dans sammen med jer og bragte jer ind i denne tidlige opvågningszone. Om ikke andet, så gav han jer forsikringer om at I var guddommelige, og at I ikke var skøre. Han hjalp jer med at mildne nogle af de sår som I havde fået undervejs – som mennesker har pådraget sig undervejs. Han hjalp med at se ind i fremtidige potentialer, som ville bringe jer til dette punkt, på en måde som var behagelig og sikker og hvor I kunne se ind i jeres potentialer.

Så han hjalp med at få jer hertil, og vi byttede, og han sagde, ”Adamus, du tager over herfra, for jeg vender tilbage. Jeg vil passere dette (bølgeformerne) Jeg vender tilbage for at være sammen med Shaumbra i dette (”X” punkt) for at arbejde med dem på en ganske anden måde.”

Og vi talte for nylig om dette med en anden gruppe, at lige før man går ind i denne zone (”X” området) bliver menneskene meget, meget skiftende, vi overdriver dette… lige før I går ind i ”X” punktet. (Adamus tegner en takket bølgeform) Det bliver meget skiftende.

Ånden – jeres guddommelighed – responderer på dette med en meget interessant form for medfølelse, en meget interessant refleksion af jer. Når I bliver skiftende, ude af oplevelse og også har medfølelse og forståelse for hvad I gennemgår, bliver det ligeledes skiftende (Adamus tegner en anden takket bølgeform) og beslutter jer for ikke at følge de nøjagtige mønstre, men går ud af synkronitet. Dem af jer med baggrund som ingeniør, videnskabsfolk forstår synkronitet.

Når frekvenserne samarbejde på samme plan, er det smuk musik. Når de ikke gør det, lyder det som skrækkelige lyde. Det føles forfærdeligt.
Men der er et formål med dette. Det er ikke gjort i ond hensigt eller dumhed fra den guddommelige side, og almindeligvis heller ikke fra menneskets side, for dette – for at forenkle det – når dette (bølgemønstrene) er ude af synkronitet, eller ude af fase, så er der et meget stærkt ønske om at bringe det i fase igen – men ikke den gamle fase, ikke de gamle mønstre.

Og dette, i den takkede zone lige før man kommer ind i ”X” zonen, disse skiftende mønstre kommunikerer på en måde med hinanden – ikke med ord eller lyd – men de kommunikerer og siger, ”Lad os gå til næste niveau. Lad os gøre det anderledes. I stedet for bare denne svingende strøm, denne konstante form for svanedans, så lad os bringe det sammen.
Denne skiftende opførslen giver det vi kalder energi eller drivkraft til at komme til det punkt hvor I befinder jer lige nu – opvågningen. Og jeg kan ikke så godt lide betegnelsen ”opvågning” - det lyder som om I var døde og sovende, og det har I faktisk aldrig været. I skabte bare forskellige planer af bevidsthed og I sagde, ”Lad os åben op for disse nu”.
Der sker en masse interessante ting sker her, og sammen, arbejdende sammen med Shaumbra rundt omkring i verden, vil vi skrive og tale om hvad der sker i denne ujævne, skiftende zone og hvad sker der så, når I kommer hertil (”X” zonen). Ville det ikke have været interessant og til hjælp hvis der havde været noget for jer som ikke var noget filosofisk bras.

Shaumbra: Jo!

Adamus: Tak… som ikke var teori, hvor der ikke var nogle som blot prøvede at sælge en million bøger, nogle som prøvede at gøre sig selv til store guruer. Ville det ikke have været værdifuldt hvis nogen havde lagt dette ud, selvsagt ikke med alle detaljer, men havde sagt; ”Dette er noget af det der sker. I vil opleve det på jeres egen måde, men her er lidt af det som sker.” Og der er det vi gør.

Dette er en af de vigtigste grunde til at I kom her til Jorden, at I blev her på Jorden og grunden til at I føler denne forbindelse med Shaumbra. Og vi skal gøre det enkelt, let at forstå, ikke i noget farvestrålende billede. Vi vil lægge det ud i termer så mennesker kan forstå det. Hvorfor lægge det ud på nogle esoteriske, teologiske måder, så ingen forstår hvad det er de læser? Vi vil bringe det ned, fordi, som I ved, vi kan gøre det, fordi I har gennemgået oplevelsen og I ikke ønsker at gøre det mere kompliceret end det er. Og det var kompliceret nok. Så vi kalder på enkelthed.
Så hvad sker der i denne (”X”) zone? Og I kan for resten se at der er forskel på den skiftende zone versus ”X” zonen. Ti år i den skiftende, og nu er vi i ”X”.

Formler

Så hvad sker der her? Hvad sker her? Godt, der sker en række ting. Formler fungerer ikke og formler er disse ting som I udviklede, de små formler for jeres menneskelige liv. De fungerer bare ikke længere. Mennesker, og til og med engle lever efter formler – nydelige små forhåndspakkede trossystemer. Det er som at gå til frostdisken i supermarkedet. Men dette er den virkelige ustimulerede trosafdeling og de tager ting ned fra hylderne – formler for hvordan de skal leve.
Men nogle af disse formularer er passende. En formular såsom at køre en bil er en form for en fælles aftale. Men for det meste bliver mennesker meget ophængte i formler. Hvordan skal man klæde sig? I ved, dette er en formular. Der er mange forskellige formler for hvordan man bør spise.

Men mennesker har en tro på formularer. De har rutiner og vaner som de gentager om og om og om igen, for at de skal give en form for orden i deres liv, men de føler egentlig ikke at der er nogen orden. De prøver at skabe orden, men de ved at det ikke er det. Det er lige som at prøve at rive løv sammen i stormvejr. Det fungerer bare ikke. Men formler giver komfort.
Formler bliver udviklet her (i før-opvågningen), jeg mener, i mange liv med formler, og nu kommer I hertil (”X”), og de fungerer ikke. Det giver indtryk af at mennesket falder fra hinanden. (Adamus tegner en ”faldende” figur) Det giver det indtryk at alt falder sammen, og at mennesket snubler gennem en eller anden afgrund, og ikke ved om det nogensinde vil komme til hægterne igen. Og det er overhovedet ikke sandt. Det er så absolut ikke sandt. Det føles bare sådan, og nogen gange oplever man det sådan, men det er en del af oplevelsen.

Så formularer fungerer ikke, og I har muligvis fundet ud af dette i jeres eget liv. I har prøvet at gå tilbage til gamle formularer, gamle måder at gøre tingene på, men det fungerer bare ikke.
Så, det næste trin er naturligvis at prøve at skabe en ny formel. Så absolut. Så der er et desperat forsøg på, en måde et overdrevent desperat forsøg, på at søge, at prøve at finde den nye formel, den nye proces og procedure. Og dette er, for resten, det I alle har gået igennem, sammenbruddet af formler, eller de omstrukturerer på en måde sig selv således at energien kan blive fri. Energi vil faktisk ikke være fanget i en formel. Den er meget fritflydende. Det ved Joe.

Men sindet prøver desperat at skabe den nye formel. Og så sætter i fantasifulde, glitrende ord på det, og I kaldet det ”Ny Energi”. Men, er det? Er det ikke blot den samme gamle formel som har fået et løft og en ny titel? Jo. Jo, for det er… giv mig lidt spillerum når det gælder dette, men generelt set findes der igen Ny Energi formler. Det ligger en fysisk bag dette, for Gammel Energi responderede på formler. Det som blev gjort i går, kan gentages i dag, og så repeterer I bare og perfektionerer det og gør det om og om igen, til I går ind i krise og kaos. Men Gammel Energi var for det meste vibrationel og forudsigelig. Så I fortsatte at lege på nye måder, men den var faktisk ganske forudsigelig. Hvis jeg hælder vand på David, og det skal jeg gøre, vel, så er det en forudsigelig respons.

Den Nye Energi kan stort set ikke begrænses til en formel, for den er ikke vibrationel. Den har ingen mønstre i sig. Fordi I kan gøre det en gang, betyder det ikke nødvendigvis at I kan gøre det igen.  Så det kan se ud som værende meget kaotisk, Bonnie, men det er det ikke. Det er det ikke. Det er faktisk ganske smukt. Og når I mere og mere graver jer ind i Ny Energi kommer I til at forstå det - vel, at det er smukt.

I har bare ikke behov for formularer. I behøver ingen processer og procedurer.  Hvis der var nogle processer involveret i det, når Ny Energi arbejder med Gammel Energi eller anden Ny Energi, så ligger processen i det. Der er ikke noget behov for at den skal skabes eller produceres eller analyseres. Processen er iboende. Men den forandrer sig, så sindet bliver forvirret. Det virker somom alt falder fra hinanden, men det gør det ikke. Det restruktureres før det bygges op igen. Så formler fungerer ikke.
I har også det jeg kalder ”Gabriel syndromet”. Hvad er det? Når I er i denne zone her, dette trompetsted… men det er jeres trompet. I responderede engang på Gabriels trompet, og har ofte angret det (latter), kaldet til at komme til Jorden, kaldet som gik til englerigerne om at komme og dele denne utrolige oplevelse på Jorden. Jeg tror det blev skrevet af en eller anden reklameengle som oversolgte lidt, men... (latter) Ja, ”Tag ud og se verden!” (Adamus klukker) Det var de oprindelige ”Se verden” brochurer som blev udlevet.

Så Gabriels trompet blæste og den blæser. Og – (latter) det var sjovt – og I kom til Jorden for at påtage jer alle disse oplevelser. Vel, I har jeres egen Gabriels trompet som går i gang inde i jer når I kommer til dette punkt her. Det er et kald til alle dele af jer om at integrere. Denne (”X”) er faktisk integration – jeres aspekter, tidligere liv, fremtidige potentialer, tidligere oplevede potentialer – det er alle dele af jer, og det er tydeligt at det er det guddommelige og det menneskelige fra bølgeformerne som nu finder sammen.

Så dette sker og det skaber en masse af det som kan virke som kaos, en mase støj. Pludselig kommer alle hjem igen samtidig, og en del af jer er ikke så sikker på om I vil have alle hjem igen. Det har på en måde været en nydelse at have hjemmet for jer selv – med andre ord, mangel på bevidsthed – men nu kommer alle hjem. Og de kommer ikke bare på besøg. De bliver her. Men det er flot, for de integrerer. I bringer al denne energi tilbage til jeres liv.

Så i har alt dette der foregår, og så dykker I dybt ind i jeres indre. Vi talte om det tidligere i nogle af de andre udfordringer. Somme tider bliver det besættende, og I bliver overkritiske, tvivler på jer selv, overanalyserer jer selv og også alle andre. Der er en tendens for metafysikere til at ønske at analysere alle, for så behøver de ikke at analysere sig selv så meget den dag. Men de har lyst til at analysere alle. Og jeg taler ikke om analyse af software, mekaniske ting, videnskab eller matematik, men analyse af menneskelig opførsel.

En af… (Adamus klukker) I ved dem som – undskyld mig, hvis jeg overtræder nogens grænser her – men de som bliver rådgivere og psykologer, er dem som befinder sig her (der hvor Bølgeformene er stiplede og ujævne). De er måske dem som er mest utilpasse, men når de analyserer og vejleder andre er de måske empatiske, for de befinder sig i den ujævne zone, og de har ikke pejling på hvad der foregår – ”Men det føles ganske godt at tale om dine problemer, i stedet for mine.”  Og det er ikke meningen at fornærme nogen, men det sker.

Så her i denne (”X”) zone er der et dybt dyk indad. Det er et selvopdagelses dyk. Det er et dyk for at se hvad der foregår. Det er et dyk for at åbne op for bevidstheden, men det fører til en masse tvivl, en masse meget kritiske analyser, og det bliver besættende. Det bliver den første tanke om morgenen, og den sidste om aftenen. Og mange gange tager i denne besættende analyse med jer over til vor side i drømme tilstanden, og – wow! Det er interessant… nej, det er det ikke!

Det kommer til et punkt i analysen som jeg tror Tobias opsummerede perfekt – ”Jeg giver fanden!”  Nej, han sagde, ”Det har ingen betydning”. (latter) Det er det samme. Det er det samme, hvor I bare siger, hvor meget kan man analysere? Hvor meget kan man fokusere på alle disse dårlige ting man gjorde i tidligere liv og i dette liv? Hvor meget kan man gå ind i den mørke side af det som skete? Jeg tror jeg har inviteret jer til at se på de andre potentialer, som I aldrig så på, når det drejede sig om noget dårligt I gjorde, eller der skete dårlige.. ikke specielt dig (til Hannibal), jeg elsker bare din halskæde. Faktisk så mistede du den kammerat! (megen latter da Adamus tager Hannibals halskæde og tager den på) Ja, tak for det. Den tager sig bedre ud på Cauldre! (Adamus ler). Men, er intet som helst helligt? Nej, nej, nej.

Så I går ind i et dybt dyk i over-analysering og I blive for det meste siddende fast der, og der er behov for at nogen eller noget kommer og ryster jer ud af det og siger; ”Det var interessant, men hvorfor ser du ikke på den anden side af den hændelse som fandt sted, eller den anden side når det drejer sig om dette dårlige som I gjorde mod en anden?” Der findes tusindvis og millionvis af andre potentialer som er lige så virkelige som det der blev udspillet, og det er meget virkeligt.  Hvorfor ser I ikke på den lyse side af tingene eller den anden side? Hvorfor bliver I så besat – som Pete sagde – hvorfor bliver I så besat af dramaet og mørket?

Så kære Shaumbra, det er her I befinder jer lige nu. I er midt i dette, og til tider er det fuldstændig deprimerende. Jeg må indrømme at, ja, det er det. Til tider tænker I på hvad I egentlig gjorde for at fortjene dette. Til tider er det helt stimulerende, forfriskende og befriende for jer. Og til andre tider er oplysthed så overvældende at I vil have mere oplysthed – og så prøver I at studere og arbejde med det og alt andet, og så kommer I på en måde ind i en rutine igen. Men det er der I befinder jer. Det er der I befinder jer. Det er – jeg vil ikke sige, hvor gode nyheder, men ting udvikler sig. Jeg antager det er gode nyheder. Ting udvikler sig.
Og igen, vi forenkler en meget tragisk og storslået menneskelig rejse. Med andre ord, vi siger, lad os bevæge os udover dette. Lad os gå ind i det.

Hvad skal man gøre?

Så hvad gør I, når I befinder jer her? (i ”X” zonen) Hvad kan I gøre? Vi har talt om problemerne. Hvad kan I gøre?
Så her er vi… jeg vil faktisk lave et nyt diagram. Tillad mig at bruge lidt mere papir. Som mange af jer ved, eller har forstået, så havde I dette som kaldes Merkaba (Adamus tegner), Merkaba. Det repræsenterede mange, mange forskellige ting. Jeg har altid kaldt det en ’juvel med mange facetter’ – hvis I kan forestille jer den som tre-dimensionel eller otte-dimensionel – at man kan se på den fra alle mulige vinkler. Men sådan som den beskrives her, kan man sige at den ene var maskulin, og den anden feminin. Så denne del er maskulin, denne del feminin, eller lys og mørke.

Det var de forskellige komponenter som blandede sig med hinanden. Det kunne også repræsentere det menneskelige og det guddommelige. Men dette er hvad I var.
Godt, jeg får et kick ud af det – igen, ikke for at være kritisk, men for at være observant – jeg morer mig altid over disse lektioner hvor I lærte jer at rotere den ene del af jeres Merkaba én vej og den anden den anden vej – jeg kan ikke engang gøre det, det er så forvirrende. Som om I skulle få noget ud af det andet end svimmelhed, kvalme eller til og med blive mere forvirret? Det handler ikke om at rotere dem. Jeg mener, at rotere jeres energier er som drama, sætter dem i rotation, således I får lidt påfyldning ud af det, men så er I egentlig helt tilbage hvor I var før. Så jeg laver et nyt diagram.

Så - disse adskilte elementer fandt endelig sammen, og (Adamus tegner)… det er ikke så fine tegninger, Cauldre. Vi må gøre det om. Husk det oprindelige symbol for dig (prik med en ring omkring), og disse elementer har fundet sammen, det er ikke længere en Merkaba, men nu er det Ny Energi. Jeg skal gå ind på det om et lille øjeblik, af de 13 minutter vi har tilbage.
Men her befinder I jer, i ”X” zonen, og spørgsmålet er; hvad gør I lige nøjagtig nu? Hvad kan I gøre når I er her? Nu ved I at det fungerer, for det menneskelige/guddommelige, maskuline/feminine, alle andre dualitetsdele af jer begynder at smelte sammen igen. Men den kritiske faktor her inde er tillid (Adamus skriver), og for resten, tillid er ikke blind. Jeg vil ikke bruge ordet ”tro” her inde – tro på hvad? Men en sund tillid til jer selv – ikke en blind tillid, men en sund tillid – kræver, eller der er behov for at I virkelig åbner op for jer selv og lader disse formler forsvinde.

En sund tillid til at I går gennem en proces som er meget passende og faktisk vil det ikke være nogen proces længere. Processen falder væk. En tillid til at I også er Gud, men ikke være dumme eller blinde i forhold til det. Virkelig, virkelig lade jeres menneskelige selv, den menneskelige bevidsthed, føle ind i dette. Føles det rigtig for jer? Føles det rigtigt at åbne op for det guddommelige? Er det fuldkommen som en tom mur? Er det som en stor afgrund når I åbner op for tilliden til det guddommelige? Hvis det er sådan, tag en dyb indånding. Det har ingen hast. Det er ikke noget kapløb.
Det jeg siger, er, at tilliden må være ægte.  Troen på, tilliden til jeres egen guddommelighed, til jeres eget selv, må være ægte. I kan ikke producere den, I kan ikke manipulere den, og denne tillid kan faktisk ikke være et trossystem sådan som I tidligere har kendt trossystemer, med andre ord, bare en behagelig mental struktur som I desperat kan klæbe jer fast til. Tilliden må være meget ægte.

Så spørg jer selv, når I udforsker dette, for tillid er en af nøglerne – at have tillid til sig selv. ikke Ham (peger opefter) eller Hende, ikke spirituelle guider, ikke nogen guru, men kun jer selv. Understreg dette ”kun” otte gange, brug fede typer og udråbstegn. Kun Jer Selv! Ikke smukke perler eller krystaller eller mantraer eller noget andet. Tilliden må være ægte. Så sig ikke til mig, ”Okay, Adamus, jeg vil stole på mig selv,” og derefter gå tilbage herfra og tilbage til mistillid til jer selv.

I kan invitere jer selv til at opleve tillid til jer selv. I kan bringe denne oplevelse ind i jeres liv. Jeg må videre, det er blevet sent.
Så tillid. Det næste, medfølelse. (Adamus skriver) Medfølelse er så vigtig her – for jer selv. Nogle kalder det på en måde tilgivelse. Medfølelse er at acceptere alle dele af jer, for I har alle disse aspekter, I har alle disse dele og stykker som vender tilbage. De har behov for at føle denne medfølelse. De er et ’velkommen hjem’. Det kan ikke blive produceres. I kan med andre ord ikke bare sige, ”jeg vil være medfølende.” og så gå hjem og begynde at slå jer selv eller fortælle jer selv at I ikke kan komme dertil før I forbedrer ting i jer selv. Medfølelsen må være ærlig.

Som Andrah og On kan fortælle jer, kan medfølelse være udfordrende. Når I går til et sted med medfølelse med jer selv, så kommer også alle jeres problemer op, i forbindelse med hvorfor I ikke har været medfølende. Hvert sår, hvert sønderknust aspekt, hver djævel, mørke og elendige aspekter vil komme op, for de vil faktisk have jeres medfølelse, men tror egentlig ikke på jeres medfølelse. Så igen, det handler om at være ægte i forhold til jer selv.

Medfølelse, er at være i stand til at se på de værste hændelser i jeres liv, det værste, og være i stand til – I har altid set på det herfra (vender sig fremad) – at være i stand til at gå rundt om den anden side af denne hændelse og kigge på den derfra. (vender sig omvendt) Og jeg taler ikke om at se nogen falsk gudinde i det, men jeg taler om, virkelig at føle det, virkelig forstå. Ikke være mental, men virkelig forstå det som faktisk skete i denne hændelse og med de andre som var involveret, hvis der var nogen. Hvad var det egentlig der foregik? I har blot kigget på det fra ét perspektiv og niveau. Hvis I virkelig vil have medfølelse, emotionelt og med følelse, så gå rundt til alle vinkler som observatør, og tillad jer selv opleve det.

I har båret dette kors med jer temmelig længe – mange kors. Se lidt på korset. Korset var ikke noget man skulle nagles til, korset var skæringspunktet mellem det guddommelige og det menneskelige lige her – ”X”et eller korset. Så kig på det fra dette perspektiv. Men vi vil komme ind på mere af dette i den næste diskussion – men et par enkelte andre ting her til slut

Fri Vilje og Guddommelig Vilje

Et par ting. Forrige måned sagde jeg, ”Har mennesket fri vilje?” Nej. De har muligvis haft det på et punkt, men de gav den frivilligt fra sig. De gav den fra sig. De gav den til en masse andre ting.
I denne zone, denne ”X” zone som vi kommer tilbage til, så kræves der et spørgsmål fra jer. Her inde (”X”), fri vilje - brug jeres definition, men suverænitet – fri vilje kan bringes tilbage, den kan genopstå. I kan få dette værktøj igen, men det må være fra en meget bevidst anerkendelse af jeres guddommelige vilje.

Dette vil give jer noget at tænke på den næste måned. Fri vilje kommer tilbage til menneskene når mennesket bevidst anerkender sin guddommelige vilje.
Guddommelig vilje må ikke blandes sammen med skæbne eller en eller anden fjern gud. Det guddommelige er jer, og derfor er denne vilje, denne bølgeform jer. Når mennesket anerkender sin bølgeform som guddommelig, når de kommer til dette ”X” punkt, vender fri vilje tilbage. Når suverænitet bliver accepteret og forstået, vil der være fri vilje omkring alle ting – omkring alting der vil komme til at ske for jer – det komme tilbage, helt bestemt.

Så, som svar på spørgsmålet, om mennesket har fri vilje… en gang for længe siden. Englevæsener havde fri vilje. De gav den fra sig. De gav den fra sig. Denne bevidsthed blev bragt til Jorden og menneskene er blevet fortalt at de har fri vilje, men ingen har nogensinde stillet spørgsmål omkring det. ”Hvis jeg havde fri vilje, hvorfor må jeg så dø? Hvis jeg har fuldstændig fri vilje, hvorfor kan jeg så ikke gøre dit og dat? Hvis jeg har fuldstændig fri vilje, hvorfor må jeg stadig adlyde lovene, strukturerne, formularerne?”

Så, nej - menneskene har det ikke. Men I mine kære venner, kan integrere den guddommelige vilje, den fri vilje, tilbage til Jeg Er, hvor dette ikke længere er adskilt. Jeg Er er alt. I behøver ikke fri vilje på det punkt. I behøver ikke engang guddommelig vilje. De to flettes sammen, og dette bliver Jeg Er.

Ny Energi

Oh, vi har næsten opbrugt tiden, men jeg vil lave to specielle øvelser så det ikke bare er en lang kedelig lektion om egenskaberne ved virkeligheden og hvad der bliver det næste.
I befinder jer her i ”X” punktet… oh, så lidt tid. Jeg vil bede om tålmodighed, eller betale for det hvis jeg må? Cauldre kan betale.

Linda: Det går nok. Det er i orden.

Adamus: Vi har brug for et par minutter efter klokken fem.

Linda: Det er i orden.

Adamus: Så… og jeg skal skynde mig gennem det. Vi vender tilbage til det næste måned.

Tag først en dyb indånding. Men først må jeg have fat i min bold. (Adamus tager en rød bold frem) Så, nu, Ny Energi, lad os tale om det et øjeblik og så går vi ind i potentialer.

Gammel Energi, gammel bevidsthed, var to adskilte elementer. Som vi har talt om igen og igen og igen, så havde I bevidsthed. I havde bevidsthed repræsenteret ved dette (Adamus tegner et cirkelpunkt) og I havde energi, noget som blev skabt af jeres ønske om at vende Hjem igen, det kom ind i bevidstheden (Adamus tegner) – energi, bevidsthed – at skabe virkelighed, at manifestere så bevidsthed kunne opleve sig selv. Det var to adskilte komponenter – bevidsthed, energi.
Det som vi kalder Ny Energi er meget anderledes, for det – jeg bruger bolden som eksempel – det er ikke bevidsthed, og det er ikke et adskilt energielement. Ny Energi er bogstavelig talt integrationen af bevidsthed og energi lagt sammen i samme pakke. I samme pakke.

Så bevidsthed behøver ikke at tilkalde energi som sin støtte.  Den er allerede indbygget, og det vil føre til en masse samtaler senere. Det er derfor den er ny. Den har aldrig før været der, men den fungerer også på en ret så ny måde. Fuldstændig nyt operationssystem. Så husk det. Lad os gå til næste trin.

Potentialer

Vi er i ”X” zonen her, og I siger, ”Hvad så herefter?” Og det er faktisk et rigtig godt spørgsmål. ”Hvad bliver det næste? Jeg er her. Det er utroligt, det er interessant, men – wow – hvor tager vi hen herfra?”
Herfra begynder vi at gå ind i potentialer. Potentialer befinder sig faktisk ikke i fremtiden. Det lyder somom de gør. Det lyder somom de befinder sig på en eller anden lineær linje der nede, men det gør de ikke. Potentialet for alt udenfor den øjeblikkelige oplevelse er allerede her. Der er meget, meget få mennesker som faktisk forestiller sig potentialer.

De venter på skæbnen. Så en del af problemet har været mangel på fantasi. Når nogle af jer er gået ind til fremtidens potentialer, er I blevet analytiske. I ønsker at gøre det ordentligt, eller I vil gøre det med et meget begrænset menneskeligt perspektiv. Med andre ord, I forestiller jer ”småt”.  I går glip af det meste af potentialerne, næsten alle potentialerne. I tillader jer ikke at føle ind i dem.

Plus at der er dette nye potentiale som er der, som I fuldstændig går glip af, for I leder efter noget som på en måde var ligesom gamle potentialer. Tag lidt bevidsthed, læg dertil et par kopper energi, rør det sammen, og forhåbentlig fungerer det. Der findes utrolige potentialer lige her, lige nu, de er tilgængelige til ”det næste der kommer” for jer. Utrolige potentialer, og nogle af jer kalder det Gammel Energi, nogle meget Ny Energi. Men det er jeres valg. De er det felt I må vælge fra, og det er næsten ubegrænset.

I kan ikke gå dertil ved hjælp af hjernen, og det er et af de andre elementer her, hvor vi taler om symptomerne… (Adamus ryster med papiret) Jeg elsker at gøre dette med papir. Et af de andre elementer er mental – en tendens til at være mental – men sindet fungerer ikke her inde (”X”), eller ikke således som I tror det burde. Alt blæser sindet ud, når I befinder jer på dette punkt.
Så, som skabere har I en tendens til at sige, ”Jeg vil udforske mine potentialer”.  Men, for det første, tag ikke dertil.  De er lige her. For det andet, gå på opdagelse. Tænk ikke på det, udforsk det. Føl ind i det. I har ikke så meget at miste. Tillad jer selv virkelig gå dertil og føl alle potentialerne eller så mange I har lyst til.

Hvordan føles det at føle? Vel, giver det ikke genlyd? Føles det somom det virkelig er jeres? Er det noget I kunne tænke jer at eksperimentere med i jeres liv? Det behøver ikke at være i detaljer eller bogstaveligt. Jeg taler om - blot at føle. Føle. Jeg forestiller mig alle disse potentialer som bobler som flyder rundt overalt, rundt om jer lige akkurat nu, og I begynder at rejse ind og ud af dem. Føl dem.

I behøver ikke træffe noget valg endnu, så vær ikke bange for at føle. Føles det dramatisk? Føles det godt? Føles det som jeres? En masse af dem kommer på en måde til at føles flade eller gamle, og pludselig kommer I til at… når I flakker omkring blandt jeres potentialer, så vil der være noget der resonere. Ét eller andet vil få klokken til at ringe, og det vil bare føles rigtigt.
Jeg har lyst til at lave et eksperiment med jer lige nu. Hvis I har lyst, kan I lukke øjnene, stå på hovedet eller hvad det måtte være. Jeg vil bede jer om et par ting. For det første, tillad jer at føle. For det andet, bliv ikke mentale. For det tredje, være observatør, gå rundt omkring, hav det sjovt med det.

Og, I har alle disse potentialer af hvad der herefter kommer, og jeg taler ikke nødvendigvis om et job, men hvilken følelse, hvilken passion, hvilken oplevelse i jeres liv. Uden at I bliver bogstavelige. Tillad nu bare jer selv at drive rundt omkring blandt disse fantastiske bobler af potentialer. I behøver ikke at betale for dem, det er ikke noget som er rigtigt eller forkert, og I behøver ikke at vælge lige nu.

(stilhed i omkring eet minut)

Lad os nu stoppe op et øjeblik.  Jeg ved at I kommer til at fortsætte at arbejde med det, så vi har masser af tid. og jeg vil bede jer om at… jeg ønsker ikke at kalde det hjemmearbejde. Vi kaldet der bare ’en oplevelse’, men det er faktisk hjemmearbejde. At gøre det er meget enkelt og det kræver en utrolig mængde finesse og opåbning. I kommer ikke nødvendigvis til at få det lige med det samme, og når I får det, vil I tænke på, hvorfor I ikke får det med det samme.

Så her er hvad jeg vil bede jer om at gøre fra nu og til næste møde. Gå til et stormagasin, og garanter, forpligt jer selv til at I ikke skal købe noget, og brug en time på at gå rundt. En stor butik har mange ting – tøj og sko og parfume og smykker og husholdningsartikler – bare gå rundt fra afdeling til afdeling, og observer – varerne, ikke nødvendigvis andre mennesker – bare observer og føl, for hver artikel kommer til at føles forskellig.

Nogen kommer til at råbe på jer. Nogle kommer til at tiltale jer. Andre vil I bare have lyst til at gå væk fra. Det kommer til at blive en god træning eller erfaring når vi vender tilbage og taler mere om potentialer. I er observatører. I prøver ikke på at finde ud af noget. I behøver ikke analysere. I går bare rundt der fra hylde til hylde, fra stativ til stativ.

Hvordan er det? For det er på en måde det vi skal fortsætte at arbejde med og opleve, når det drejer sig om jeres potentialer. Det er som at gå gennem en enorm butik med mange artikler. Føl dem, oplev dem, sans dem. Vi kommer tilbage til det, og i den næste session skal vi gå meget dybere ind i potentialer, om hvor I går herfra.

I vores næste session – jeg vil egentlig gøre det nu – men vi vil også komme til at gøre nogle potentiale forestillinger for menneskeheden. For menneskeheden. Ikke for at redde dem, men for at føje dem til. Ser I, lige nu har menneskeheden, massebevidstheden, brug for nogle nye perspektiver i tillæg til den ophobning af meninger og perspektiver de allerede har. I ved, de er kommet ind i deres egne formler og rutiner. Massebevidstheden sender faktisk sit eget kald ud, som siger, ”Enhver med et andet perspektiv, et andet potentiale, vær venlig at kigge indenfor. Læg dertil jeres bevidsthed eller jeres potential.”
Så næste måned skal vi faktisk gå ind i et potentiale til en ny energikilde.

En ny energikilde. Men tænk ikke på det, for så bliver I tekniske og analytiske. Vi skal bare gå ind, og vi skal forestille os, og derpå lægge potentialer ind til en ny energikilde. Det er helt klart at dette er betimeligt. I ved, tragedien med olieudslippet; den mørke side af den er selvfølgelig en masse snavsede strande og en masse døde fisk og fugle og dyr. Det er den mørke side, og de miljømæssige skader. I vil komme til at høre om dette drama i ugerne og måske månederne der kommer. Og så kommer politikerne til at bruge dette som en anledning til at stå frem og sige, ”Vi må gøre noget for at beskytte vort miljø”. Hvorfor gjorde de ikke det før? Nu spiller de for galleriet!

Men det bringer bevidstheden frem. Det er den lyse side. Det får en enorm bevidsthed frem, ikke bare når det gælder energi. Hallo! I har fået denne energi som bare strømmer ud af Jorden, en meget, gammel, stinkende, klistret energi. På overfladen og i overskrifterne græder de når det gælder miljøet, men det virkelige problem her - er energi. Hvad er det næste? Der er Femogtyve, måske 30 år tilbage med overflod, med den flydende drivkraftsenergi. Den kommer ikke til at forsvinde efter dette, men den kommer til at blive meget kostbar.

Så dette spild, er det en dårlig ting? Vel - lad mig sige, der er bedre måder at håndtere udfordringer på, men det kunne faktisk blive en meget fordelagtig ting for menneskeheden at tage et kig på energi. Og det er det det handler om. Vi er den Nye Energi.
Med dette, kære Shaumbra, husk at alt er godt og perfekt i hele skabelsen. Det er en ære og glæde at være her sammen med jer i ”X” zonen.

Derfor er Jeg den Jeg Er, og det er I også.

Indtil næste måned, adios.

Dansk oversættelse af Ninna Tune, Shaumbra.dk