Velkommen til den Nye Energi med Kanaliseringer af Geoffrey Hoppe som kanaliserer energien af ADAMUS af St. Germain.

SHAUMBRA MATERIALET

Mester Serien

SHOUD 10 : ”Opvågningszonen Del 2” - med ADAMUS, kanaliseret af Geoffrey Hoppe

Præsenteret ved Crimson Circle

05 Juni 2010

www.crimsoncircle.com

(N.B.: Adamus’ illustrationer kan ses på PDF versionen samt på månedens video)

Jeg Er den Jeg Er, Adamus i stor tjeneste for jer. Velkommen Shaumbra, på denne smukke dag, og ved denne forening af energier fra hele verden og ud over hele planeten.

Godt at være her med jer, og jeg håber I føler det samme om mig! (latter) Jeg håber I føler det samme som mig når klokken slår fem og min tid er over og jeg vender tilbage til græskarret og forlader dette sted.

Så, Shaumbra, vi har en masse at diskutere i dag. Hvilken frygtelig deprimerende sang der blev valgt til denne åbning! (Iris med The Goo Goo Dolls) Det lyder som nogen der går gennem opvågning, (latter) den værste, mørkeste, mest tårefulde del af opvågning. Hvem valgte denne sang, Cauldre? Jeg ville faktisk gerne have haft noget god klassisk musik eller i det mindste noget glad musik.

Kathleen: Beatles!

Adamus: Beatles, noget andet end dette! (latter) Du godeste, hvis nogen går gennem opvågningen og lyttede til dette kunne de få lyst til at springe ud fra balkonen. (mere latter) Og det er den måde i præsenterer jeg selv på?
Vel… Shaumbra, vi har en masse at tale om i dag, vi vil begynde med et spørgsmål – ikke jeres spørgsmål, mine. Hvis I har bemærket det, jeg har ikke rigtig lyst til at tage spørgsmål i løbet af disse møder, den ’indre cirkel’ møderne.

Da Cauldre af og til beder mig om at tage spørgsmål i løbet af disse andre events, nogle af disse Internet shows, aftalte jeg med ham - så længe jeg kan sige hvad jeg ønsker. Og jeg kan i sandhed forstå den frustration som nogle af disse kære gennemgår, men jeg må også påpege, at over halvdelen af dem absolut intet ønske har om at vågne. De elsker at lege med, spille spillet. De elsker – som jeg meget veltalende udtrykte det den anden aften – de elsker at jagte deres egen hale. Men de har absolut ikke noget ønske om at fange den, de ønsker at legen skal fortsætte.

Nogle af spørgsmålene som bliver stillet, er nogle som I har stillet og har overstået for lang tid siden. Der var et godt et forleden aften, et af mange, men kære Shaumbra, vi har langt mere at lave end besvare tåbelige spørgs… ikke Cauldre… (latter) … spørgsmål, som I allerede kender svarene på. Så…

(Adamus taget et halssmykke som Sart bærer og tager det på) Du vidste at jeg måtte gøre det. (latter) Du var helt klar over det.

Linda: Tag ikke hans ører med!

Adamus: Hvis jeg får ringen, vil du aldrig få den tilbage. Hmm… det er stadig ikke komplet. Jeg ønsker… jeg ønsker denne hat! (mere latter og klapsalver da Adamus tager en luftig pink cowboyhat fra en kvinde blandt tilhørerne, og tager den på og poserer) Ja, Jeg Er! Jeg er ligeglad hvad de siger om mig. (latter)

Linda: Og Cauldre er bestemt forfærdet. Vent til at han ser billederne.

Adamus: Nej, han er her ikke helt lige nu. (latter) Så…

Linda: Han vil se billederne…

Adamus: Han vil se billederne senere, og da vil han blive forfærdet. Men… hold da op, sikke et smukt skærf du har (han tager det). Men jeg er mig, jeg er ikke Colleen, (Adamus fjerner hendes navn fra skærfet) så jeg vil beholde dette.
Så kære Shaumbra… ja? (latter og klapsalver da han poserer) Dette er vores høje bevidsthed og spirituelle samling, og ja, jeg kunne tænke mig at være din lærer. (mere latter)

Så kære Shaumbra, jeg er glad for at I stadig kan le. Du får denne tilbage – smuk hat, vidunderlig hat. Det er for varmt til skærf, men du kan få det, min kære. (latter da han giver skærfet til en anden) Denne beholder jeg. (han holder på halssmykket)
Så, Shaumbra, første spørgsmål i dag – Jeg er ikke alene. Jeg er ikke blot Adamus i dag. Der er en samarbejdspartner med mig i dag. Hvem kunne det være? Du må have mikrofonen parat, min kære.

Linda: Er dette en gætteleg?

Adamus: En gætteleg? Det tvivler jeg på. Hvem er med mig? Brug et øjeblik, luk jeres øjne, hvis I synes.

Linda: Hvem er med dig?

Adamus: Tag en dyb indånding. Hvem er med mig? (en eller anden siger Kuthumi) Kuthumi! (klapsalver) Kuthumi. Han er ved at gøre sig klar til at komme ind til vores samling om blot nogle få uger i Tyskland. Og han kommer tæt på nu, så I vil komme til at opleve lidt af os begge i dag.

Linda: Hm… wow.

Adamus: Ja, lidt karry med lidt peber, som de siger. (latter)

Så, kære Shaumbra, vi har to vigtige ting at dække i dag – den fortsatte samtale omkring opvågning.

Opvågning

Jeg vil forenkle alle disse ting omkring opvågning. Vi vil gøre det enkelt og let af forstå terminologier for dem som kommer efter jer. De vil ønske det på den måde. De vil kunne lide den ikke-intellektuelle, ikke-angribende version af hvad opvågning er, hvad man gennemgår på vejen dertil, og hvordan den forløber.

Vi skriver en bog sammen. Hver eneste af jer har haft meget dybe og personlige oplevelser – meget smukke, traumatiske, livs ændringer, jord-rystende, revolutionære og utrolige oplevelser.

Når vi samles som her – Kuthumi, mig selv og alle jer – forener vi os, vi samler denne visdom, og vi vil ikke komme til at gøre det kedeligt. Nej. Billederne lige nu med hatten, skærfet, og alt det andet, kunne være på forsiden. ”Så er I vågnet op – eller blot blevet tossede?” (latter)

Men virkelig, Shaumbra, helt ærligt, har andre mennesker ikke brug for at høre det på denne måde, eller ønsker de at gennemgå år efter år af studier og metoder med kedsomhed? Måske lidt latter; og måske, blot måske, at det I lærte, hvad I oplevede på jeres vej, kunne blive til stor og umådelig hjælp for andre.  Ville det ikke gøre alt det som I gennemgik næsten det hele værd? Tæt på? En lille smule? Ja. Svaret er ja. Det er grunden til at I er her.

Så, Kuthumi slutter sig til mig i dag. Vi vil komme til at tale om to ting: fortsættelsen af vores opvågnings snak, og vi vil gå ind på nogle potentialer – og jeg er begejstret over denne del. Det er meget virkelig og I vil blive i stand til at se effekterne i verden omkring jer i løbet af de næste uger eller måneder eller så.

Men til at begynde med, vil jeg lige bede jer om at vende jer rundt et øjeblik (Adamus står nu bagest i lokalet) Tak. Tusind tak.
Og grunden til at jeg bad jer gøre det var ganske enkel. I er allerede vågnet, ascenderet, eller hvad så end I ønsker at kalde det. I er allerede blevet oplyste. I er allerede på den anden side af ”X” stedet. I har gjort det. I har gennemført det. Og nu kigger I tilbage på hvordan I oplevede det.

Ser I, når jeg er deroppe, kigger I fremad. I er lignende, ”Der er noget udover dette. Der er noget vi stadigvæk må gøre. Vi har målsætninger. Vi må lære noget. Vi må holde op med at kæmpe med os selv.” I virkeligheden kigger I faktisk tilbage på jer selv. Hvordan oplevede I det? Hvordan har I lyst til at opleve det?  Jeg synes det er sådan nogle smukke ting. Kuthumi talte om det for adskillige år siden, lige her. Det er allerede gjort. Det er naturligt… (Adamus går tilbage til fronten af salen) Jeg vil bede jer om at blive ved med at kigge tilbage. Jeg går blot denne vej. Spøg! (latter)

Det er en naturlig proces som udfolder sig til trods for jer. Undertiden udspiller den sig endog sammen med jer. Tvivlen, modstanden, alle de mærkelige metoder og terapier og alt det andet, og mere end noget som helst andet, kære Shaumbra… vi vil komme ind på dette senere, men rådgivning, behandling – men på trods af dette, så vågner I. I er allerede der. I er der allerede.

Så tag en dyb indånding. Der er intet at bekymre sig over, andet end at træffe et valg, gå ind til potentialerne af hvordan I faktisk kom dertil. Og er I klar over, det er faktisk ganske enkelt. I kan vælge. I kan vælge hvordan I kom dertil. I vil muligvis ikke føle det lige nu. I vil føle denne masse bevidsthed, mørke kræfter, at verden generelt konspirerer mod jer. Men nej, nej, nej, nej, nej, nej. I konspirerer mod jer selv. Det er det hele, og det er okay. Det er faktisk helt morsomt. Jeg konspirerede mod mig selv i et hundred tusinde år.

Kunne I tænke jer at høre historien? (latter) Ingen? (Linda siger, ”Nej”) Første gang… anden gang…? Okay
Så I virkeligheden konspirerer I faktisk mod jer selv. Så jeg beder jer om at slappe af. Vi skriver, vi skaber et levende dokument, et dynamisk, potentiale-fyldt, energi-fyldt dokument om opvågning.
Så det første spørgsmål er, og kære Linda, hvis du ville være hurtig på mærkerne – vi har begrænset tid, ved du

Linda: Oh, ja.

Hvad er Opvågning?

Adamus: Hvad er opvågning? Hvad er opvågning? Hvem som helst – Linda vil du finde en frivillig?

Joshua: Det er…

Adamus: (bryder ind) Jeg er ked af det, Joshua. Vær venlig og før du starter, så sænk mikrofonen en lille smule. Nej, langt ned. Sluk hans mikrofon. Lad os gøre dette sammen. Jeg Er den Jeg Er. Vi har gjort dette før. Jeg Er den… (tilhørerne falder ind, men Adamus stopper og ruller med øjnene - latter)

Adamus: Joshua og jeg, på tælling til to. Én, to…

Joshua og Adamus: Jeg Er den Jeg Er.

Adamus: Okay, og helt alene, kun dig nu.

Joshua: Jeg er den Jeg Er.

Adamus: Hm… Hm… Tilhørerne? (tilhørerne heller ikke tilfredse) Lad os prøve igen. Tag en dyb indånding – Jeg ved, at du bare har lyst til at kvæle mig lige nu – tag en dyb indånding og lad det komme ud, som du mener det.

Joshua: Jeg Er den Jeg Er.

Adamus: Det bliver lidt bedre. Bliver lidt bedre. Ked af at pege på dig her, men dette er for hver eneste af jer. Hver eneste af jer … denne stemme, som… jeg vil forklarer det senere. I vil forstå, og så vil I gøre det. ”Ah! Jeg ville ønske jeg blot have skreget det ud.” Så gå i gang og skrig det ud.

Joshua: (Meget højere) Jeg Er den Jeg Er!

Adamus: Sådan! (tilhørerne jubler og klapper) Tusind tak. Det kan gøres. Det kan gøres. Så, ja, hvad er opvågning?

Joshua: Opvågning er…

Linda: med mikrofonen, tak

Joshua: Opvågning er at være på det sted som du lige nævnte, være opmærksom på at du kigger dig tilbage og har dette perspektiv.

Adamus: Godt. ”Kigge tilbage”, udmærket. (Adamus skriver det på tavlen) ”på selvet,” udmærket. Det fortjener en præmie, faktisk. Og to, en for det…

Linda: To?!

Adamus: Én for toning og en for Jeg Er, og for…

Linda: Et øjeblik. Vil du venligst tømme dine lommer først? (latter) tak. Også den anden!

Adamus: Der er ikke noget der. Så, udmærket. Det fortjener to.

Linda: Han har fået sine to. Tak til dig Joshua.

Adamus: Det næste, hvad er opvågning? Vi talte om dette, men hvad er det? En lotterigevinst?

Patti: Opvågning…

Adamus: Du må rejse dig op og…

Linda: Tal direkte ind i mikrofonen, tak

Adamus: Ja

Patti: Det er alle mine aspekter, al min guddommelighed som vender tilbage, kommer hjem og derefter går det altsammen ud på samme tid,,,

Adamus: Går det ud?

Patti: Det ekspanderer

Adamus: Ah, fint, godt. Jeg troede de kom hjem og sagde, ”Til helvede med det!” (latter)

Patti: Nej, nej, undskyld. Det ekspanderer.

Adamus: ”Vi tager afsted! Tømmer huset! Vi kommer tilbage senere.” Udmærket. Så det er integrationen.

Patti: Ja

Adamus: Ja, og en belønning tak. Jeg håber du medbragte hundredtusind præmier i dag.

Linda: Yeah, du har ret.

 Adamus: Godt. Et par mere. Hvad er opvågning? Opvågning er når du er halvsovende og en eller anden sætter en mikrofon op i ansigtet på dig! (latter) Ah!

Linda: Der er ingen der sover i dag.

Shaumbra (mand): Bevidsthed.

Adamus: Bevidsthed. okay. Ja, men…

Shaumbra (mand): At være opmærksom/bevidst.

Adamus: … giv mig et ord for bevidsthed. ”Hm… hm…” bevidsthed. ”Hm…” bevidsthed.

Shaumbra (mand): Åben bevidsthed.

Adamus: Åben bevidsthed.

Shaumbra (mand): En begyndelse.

Adamus: Ekspanderet…

Shaumbra (mand): Ekspanderet, ja.

Adamus: Ekspanderet, og kan jeg lægge nogle ord i munden på dig?

Shaumbra (mand): Ja.

Adamus: Bevidsthed.

Shaumbra (mand): Bevidsthed.

Adamus: Bevidsthed. Udmærket. Bevidsthed. Så, du kigger fremefter på din Vej, og en af de største udfordringer, et af de største problemer, er begrænset bevidsthed. Bevidsthed er blot hvad der findes denne dag eller i denne uge eller i jeres øjeblikkelige liv, men næsten ingen bevidsthed når det gælder hvad man ville kalde det højere selv, Spirit/Ånden; ingen bevidsthed når det gælder alle væsenerne som flyder omkring lige nu, og faktisk ingen bevidsthed når det drejer sig om jeres guddommelighed – nogle virkelige dårlige intellektuelle koncepter som virkelig har ødelagt for jer om hvad ’guddommelighed’ er, men faktisk ingen bevidsthed.

Jeg tror det var Tobias som sagde, at guddommelighed er jeres enkelthed. Men mennesker gør det til deres kompleksitet. Det guddommelige er så enkelt og smuk og rent, men der har været denne stræben, måske endog en kommerciel stræben eller en religiøs stræben for at gøre guddommelighed virkelig kompleks, virkelig langt ude… og noget man behøver et mellemled eller en udøver eller hjælper for at nå frem til.  Så, ja, bevidsthed. Og én til, hvad er opvågning? Hvad sker der når du vågner op?
Deb: Følelser.

Adamus: Følelse er godt. Igen, jeg ville kalde det bevidsthed, for når du bliver mere og mere bevidst, har du sensitivitet, følelse, sansende opmærksomhed af alting, af alting. Så det er et godt indslag. Og siden vi har uddelt præmier til alle i dag – så er der ingen forkerte svar. Måske nogle få stykker.

Linda: Det er ikke hvad du fortæller mig.

Adamus: Måske nogle få. Endnu et virkelig godt forslag; Hvad er opvågning?

Shaumbra (kvinde): At stole på at alting er perfekt.

Adamus: Det er okay. Det er fint. Det er perfekt’. Absolut. Hvordan ville du beskrive det i vores bog til vores læsere?

Linda: At stole på sig selv.

Adamus: At stole på… Jeg vil kalde det ’perfekt orden’. Dette at alt er i perfektion. Det er hvad jeg har lyst til at slutte vores møde med. ”Alt er i orden i al skabelse, inklusiv jer.” Hele konceptet om at tingene faktisk er mislykket, ude af trit, (latter) er en stor løgn.  Oh, hvilken løgn… og alle køber den. Så hvis jeg må, vil jeg blot kalde det, at det er perfekt. Det er perfekt. Det er perfekt, selvom I ikke vælger at være perfekte, ser I. Så tak til dig.  Så perfekt. (Adamus skriver) Perfekt. Dette er en skrap gruppe.

Så, der en masse af de mere uerfarne ’opvågnede’ – mennesker som lige kommer ind i det – som går ud fra at opvågning pludselig gør én til et supermenneske og alle deres problemer forsvinder, og man bliver synsk og man kan læse menneskers fremtid og slige ting. Men som I ved, det fungerer ikke på den måde og det fungerer faktisk ikke særlig godt.
Så, ja, opvågning. Næste spørgsmål. (til Linda) Du kan lige så godt blive der blandt tilhørerne.

Linda: Jeg går ingen steder…

Hvad førte til jeres Opvågning?

Adamus: Næste spørgsmål. (Adamus tegner) Vi har talt om denne ”X” zone i løbet af vores sidste samtaler. Og nu vil jeg zoome ind på en smuk proces som har fundet sted siden begyndelsen af tid og oplevelse. (han tegner bølgeformer) Vi har haft disse dansende bølgeformer.

Vil du lige flytte denne højtaler? Det skaber en lille smule forstyrrelse. Jeg tager to eller tre.
Så, I har haft disse danse med bølgeformer – det guddommelige og det menneskelige. På et punkt mødes de, og det er det som sker lige nu. Så vi zoomer ind på processen. Ser I, tidligere var det altid ebbe og flod som her, men de nåede aldrig sammen. Men nu finder de sammen og I befinder jer på dette sted lige her (på X punktet, hvor bølgeformerne krydser hinanden.)

Jeg vil forenkle det, og måske vil det være diskutabelt for nogle, tvivlsom for andre, men jeg vil forenkle processen. Det første trin er hvad jeg vil kalde Rosens Frugt. Trin eet, Rosens Frugt. Og lad os også kalde det startpunktet. Startpunktet.
Fra jeres egne oplevelser, hvad var det som indledte jeres proces? Hvad førte til jeres opvågning? (Adamus rømmer sig.)

Linda: Oh, jeg er parat, parat, parat…

Adamus; Please.

Linda: Jeg var bare så revet med. Okay, hvad førte til…

Adamus: Hvad førte til jeres opvågning?

Kathleen: Nysgerrighed.

Adamus: Nysgerrighed.

Linda: Du har brug for en tændt mikrofon

Adamus: Nysgerrighed. Hvad slags nysgerrighed?

Kathleen: Min.

Adamus: Hvornår skete det?

Kathleen: Da jeg var ved Rosens Frugt.

Adamus: Vågnede du pludselig en morgen op og sagde; ”Hm… jeg er virkelig nysgerrig omkring…” og det er faktisk ikke morsomt, det sker. Hvornår ramte denne pludselige nysgerrighed dig?

Kathleen: Da jeg var på højde med en græshoppe.

Adamus: ”På højde med en græshoppe”.  Det er en mærkelig menneskelig terminologi, faktisk!

Kathleen: Jeg kom ind sammen med den.

Adamus: Så nysgerrighed. Det er godt. (han skriver) Nysgerrighed. Og hvordan er din nysgerrighed nu? Er den blevet tilfredsstillet eller er den blevet større?

Kathleen: Muligvis blevet større.

Adamus: Sandt. Så din nysgerrighed er ikke blevet tilfredsstillet?

Kathleen: Måske til dels.

Adamus: En del af den. Er nysgerrigheden større end før? Mindre end før? Er du vågnet op en dag og sagt, ”Jeg har ingen nysgerrighed længere, Jeg er fuldstændig vågen?”

Kathleen: Nej.

Adamus: Nej, okay. Så – og igen, ikke for at pege på nogen, men du er her, så hvorfor ikke – så det er stadig hunden der jagter sin hale sådan set.

Kathleen: Sandt

Adamus: Nysgerrighed er en meget mærkelig ting. Det holder jer i bevægelse. Det holder jer i spillet. Det holder jer underholdt og morer jer og altid undrende. Men ja, nysgerrighed. Din opvågning. Tak til dig. Ja.

Kathleen: Selv tak.

Adamus: Vær venligt, giv hende nogle af Cauldres penge også. (latter)

Linda: Nej! Du er meget velkommen!

Adamus: Hvad skete der som startede din opvågning? Der er trillioner af væsener som vil komme til at læse dette, så, ja, dette er vigtigt.

Joyce: Oh, jeg tror det er…

Adamus: For resten, hvis jeg lige må bryde ind et øjeblik, hvilket jeg gjorde. Er du i virkeligheden klar over hvad vi laver her? Hvis du var bevidst, så ville du være det.

Shaumbra: Vi skriver en bog.

Adamus: Vi skriver en bog, men hvad andet laver vi lige nu, samtidig?

Shaumbra: Transformerer energi.

Adamus: Godt, transformerer energi, ja. Vi underviser i en klasse på den Nye Jord! Og der er alle former for væsener som sidder her forbløffede over hele processen. Så du bliver nødt til at holde det enkelt. De er ikke ret sofistikerede når det kommer til dette at leve på Jorden. Det har de aldrig gjort. Det er alt sammen teori. Det er alt sammen praktik, men de lytter med ved denne utrolige undervisning. Og de tænker på, for det første, om de bliver nødt til at gennemgå opvågning – hvilket de vil. De tænker på hvordan andre har gjort det.

Og de tænker på hvad der skete. Kom der én en dag til dig og sagde, ”Kunne du tænke dig at købe lidt bevidsthed? eller gik du hen ad vejen en dag og pludselig kom der et klaver væltende ud fra en høj bygning og ramte dig i hovedet, og du sagde, ”Ah! Jeg tror det er tid til at vågne”.  Hvad skete der? Næste. Ja.

Joyce: Jeg formoder det er…

Adamus: Vil du være venlig at rejse dig op? Alle disse unge… englene som aldrig kommer til Jorden, de har virkelig lyst til at se dig. De stirrer. ”Hvordan ser mennesker ud? Hm… ah, hm… ah.”  Okay, ja. Så…

Joyce: Jeg formoder at det var alle dramaerne og traumerne i livet som blot gjorde mig så…

Adamus: Drama og traumer.

Joyce: … forvirret og ønskede at det blev klaret.

Adamus: Drama. Men basisk set var du blot ved at brække dig over alle disse dramaer (latter)… dette var Kuthumi. Så, jeg skriver med Kuthumi’s ord. Du blev blot træt af alle disse dramaer og traumer. Godt. Næste.

Estella: At lære… åh, det var ikke det jeg ønskede at sige…

Adamus: Dyb indånding. Det er let.

Estella: Jeg ønskede at finde mig selv.

Adamus: Ønskede at finde dig selv. Den er god. Den er god. Ja. Men somme tider er denne terminologi lidt for overdreven, men I har alle følt jer fortabte i mange livstider – forladt på en ø, helt alene, ”Hvor er resten af mig?” Ja, absolut. Godt. Lidt flere. Hvad førte til din opvågning?

Caroline: Jeg vidste ikke at jeg ville vågne op.

Adamus: Ja.

Caroline: Vidste end ikke at jeg havde brug for at vågne.

Adamus: Rigtigt

Caroline: Og Vince gav mig en bog jeg skulle læse.

Adamus: Ah!

Caroline: Det var Shirley MacLaines  ”Out on a Limb” – “På dybt vand”.

Adamus: Ja.

Caroline: Og hele kernen af min overbevisning ændrede sig, og jeg indså jeg var fri…

Adamus: Ja

Caroline: … at tro på alt hvad jeg ønskede at tro på og indse, at alt hvad jeg havde troet på tidligere måske ikke var sådan.

Adamus: Så nu står du i gæld til Vince. (latter) Ja.

Caroline: Og det var den mest befriende ting jeg nogensinde havde haft i mit liv.

Adamus: Udmærket.

Caroline: Og det er næsten 30 år siden og livet har været så herligt.

Adamus: Godt. Godt. Og jeg vil skrive ”bog” her, fordi vi har nogle smukke koncepter her… og du kan komme tilbage for en præmie.

Linda: Får Vince også én? (Adamus ryster på hovedet ”nej”) Oh, ked af det. Ked af det.

Caroline: Jeg vil dele med ham.

Adamus: Nej. Jo du må dele nålen. Ja, Og du kan muligvis købe dem af Linda for nogle få dollars, men…

Linda: Tænk end ikke på det…

Adamus: Ja.

Carol: Da jeg var 12 år gammel var jeg i en kirke og mediterede og jeg talte i tunger.

Adamus: Talte i tunger

Carol: Tunger

Adamus: Og hvad sagde du? (hun trækker på skulderen ”Det ved jeg ikke”) Nøjagtig. Det gamle ”Jeg ved ikke hvad pokker jeg sagde.”

Carol: Jeg ved jeg sagde Buddha og Jesus og Muhammed…

Adamus: Ja

Carol: … men jeg ved ikke hvad det hele gik ud på.

Adamus: Og har du talt i tunger siden da?

Carol: Nej.

Adamus: Kunne du tænke dig det nu?

Carol: Yeah.

Adamus: Okay. Sig, ”Jeg Er den Jeg Er” med tungen ude. (megen latter)

Linda: Jeg tror han mener det. Jeg tror han mener det!

Carol: (med tungen ude) Jeg Er den Jeg Er. (mere latter)

Adamus: Kuthumi skubber til mine grænser. Lad os alle gøre det sammen. Stik tungen ud og sig, ”Jeg Er den Jeg Er.” (Adamus og tilhørerne gør dette) Mærkeligt, men faktisk…

Linda: I fyre kan finde på hvad som helst!

Adamus: Så lad os kalde det en trance oplevelse? Okay. Udmærket. Så Linda, det er nok for nu.

Linda: Oh, du er færdig? Okay.

Adamus: Hvad er det der fører til opvågning? De som vil komme til at læse vores arbejde, vil komme til virkelig at kigge efter ting såsom bøger der falder ned fra en hylde. Og, der var en masse andre ting som fik Vince til at give dig bogen. Du var parat til den, men de vil komme til at relatere til bogen som faldt ned fra hylden, filmen som pludselig fik dig til at overveje livet på en hel anderledes måde, en virkelig dårlig drøm, en virkelig overvældende forfærdelig drøm, som tog dem til et plan hvor de aldrig nogensinde havde været før, en ægtefælle, en elsket som dør; den første gang de virkelig tænker på døden. De ved at døden eksisterer, men de havde faktisk aldrig tænkt på den.

Det kunne være noget såsom en bilulykke. En bilulykke som sætter dem ind i en form for traume eller endog coma, og rykker dem ud af deres komfortzone.
Det kunne være blot at vågne op en dag og indse at du er alene. Eller det kunne være en pludselig opmærksomhed af jeres overvældende nysgerrighed. Disse ting er blevet brygget på igennem livstider – livstider – og du bliver endelig forbundet med det.

Hvad har ført til at dette mønster har ændret sig – I har bevæget jer som disse (bølgeformerne) siden begyndelsen – det som har fået det til at forandre sig nu, og det gælder sammenfaldet af alle bølgeformerne, det guddommelige og det menneskelige og alt det andet, der er masser af ting. Det er for eksempel - tag jeres eksempel her: været her, gjort det. Hvor mange livstider har I egentlig brug for? De fleste af jer har haft cirka fjorten hundrede. Et par stykker her har haft over to tusinde. Hvor mange livstider har I brug for? Det er ikke nogen fordømmelse overhovedet, for somme tider er det blot interessant at prøve forskellige fremtoninger, tage en anden identitet, lege på Jorden.

En af de ting som er almindelig blandt det I kalder for Opstegne Mestre, de som virkelig kommer ind i deres eget, er at det kommer til et punkt i processen, hvor de ved at de er færdige. Ikke længere på Jorden, ikke flere livstider, ikke flere forbindelser med mennesker sådan som de kendte det, Ikke længere sidde omkring middagsbordet, ikke længere disse samtaler vandrende i skovene. Ikke flere ’hmm hmm hmm,” med en anden person, som I ved. (latter på grund af måden Adamus tilnærmer sig sex)

Linda: Undskyld?

Adamus: Uh, det var Kuthumi! (mere latter) Ikke flere møder som denne. Der kommer et tidspunkt hvor alle Ascenderede Mester gennemgår, (der er) et virkeligt ønske om at vende tilbage, at blive her et par livstider mere. Har I ikke følt dette når I har tænkt på ascension? Ja, det lyder så godt at komme ud af dette rumskib Jorden, men der hvor det virkelig rammer – for nogle af jer er dette jeres sidste livstid – der er noget ved Jorden som er så smukt, noget omkring dette at leve.

Kan I forestille jer at leve og være vidende om at det hele vil vise sig at være – at det alt kommer til at blive - at alt er færdigt? Vide at I virkelig kan skabe hvad I ønsker for jer selv. Kan I forestille jer, ikke at bekymre jer om jeres helbred? Ingen bekymring om døden, alt dette? Denne planet er utrolig. Der er en masse andre livsformer derude, en masse andre, men ingen ligesom den menneskelige livsform. Ingen, intet som er porten ind til ascension. Ingen. Ingen livsformer som er mere intelligente eller, lad mig sige, mere viis.

Oh, der er nogle intelligente livsformer, men de er faktisk ikke særlig viise. De har stadig noget at lære.
Kuthumi talte med mig tidligere før vores møde her. Han sagde: ”Ville det ikke være forunderligt at lave en film om et meget intellektuelt avanceret samfund, som egentlig ikke havde nogen viisdom, som faktisk aldrig har lært af sjælen. Ville det ikke være fantastisk?”

Så, kære Shaumbra, hvor var vi? Så i denne opvågning er der en masse ting som dukker op før dette punkt af – dette jeg skrev på tavlen der – Rosens Frugt. For resten, Rosens Frugt er en terminologi som Tobias opfandt, og det var en påmindelse i jeres virkelighedslandskab, en påmindelse et eller andet sted i jeres bevidsthed, som I kan drage Hjem til når I ønsker det.  I lader somom det ikke er der, I muntrer jer gennem livstid efter livstid, og ignorerer det til og med når I falder over det. Men én dag gennemskuer I at nøglen til at vende Hjem altid har været der.

Altid har været der. Det er der menneskene begynder.
Så, husk tilbage til hvor du ramte dette punkt – du fik bogen, du vågnede op med nysgerrighed, en eller anden tog dig med til en undervisning som blot åbnede dig op; forud for dette var der ting såsom måske frustration omkring det menneskelige liv, måske den dybe længsel tilbage til dig selv, sammen med hver eneste del af dig. Denne dybe længsel, såsom – det bliver ofte misforstået – terminologien ”den tabte kærlighed” eller ”sjælspartner”, somom der skulle være et væsen derude i de andre verdener som venter på dig, den største kærlighedshistorie nogensinde. Det er faktisk meget sandt, men det er ikke et andet væsen. Det er blot dig selv. Det er blot dig selv.

Før eller senere… jeg passer omhyggeligt tiden her. Før eller senere vil alle komme denne vej. Det vil muligvis blive lidt senere for nogle. For jer skete det blot på forkanten af tingene. Ja, der er nogle Ascenderede Mestre som kom før jer, men ikke mange. I er faktisk hvad jeg ville betragte, i sandhed, den første gruppe som går gennem dette. En masse individuelle op til nu, men I er den første gruppe.

Så hvis I husker jeres oplevelser ved dette punkt, var det for de fleste af jer oplivende; overvældende; og fik jer til at genvurdere alting; fyldte jer med forventning, glæde. I følte det som om – mange af jer – som at danse rundt i gaderne. I havde lyst til at sætte jer på en cykel og kører ud af vejen og banke på enhver eneste dør på jeres vej. Det var morsomt!

Linda: Ha, ha, ha, ha.

Adamus: I forvandlede dem. I havde lyst til at tale med alle og enhver om denne nye utrolige viisdom, denne glæde som I havde fundet, ”Jeg tager Hjem!” Husker I?

Så dette er punktet for opvågning. Det er strålende, absolut strålende. Det fører til en utrolig mængde studier lige med det samme – alt hvad I kan få fingrene i, alt som er spirituelt – og I læste filosofi, I læste om religioner, I læste hver new age bog, enhver kanaliserende person.  Der er mennesker på websiden lige nu, som er på dette sted – de er på Internettet – og de læser alting. De er opslugte. De kan ikke få nok. De kan ikke få nok af det. Jeg er sikker på at nogle af jer har været der.
Og derefter bliver I spirituelle. I sætter denne spirituelle mærkat på. I siger nu, at I er et spirituelt menneske, men ved ikke helt hvad pokker det betyder, men det føles faktisk godt. Det giver jer en form for æresmedalje, og det giver jer noget at relaterer til og det minder jer om, ja, I er på vejen/rejsen. Denne fase varer måske i nogle få måneder, måske et par år.

Opvågning, Fase II

Og derefter sker der en virkelig interessant ting.  I går ind til fase to. (Adamus skriver) ”Av”. Det er hvad jeg vil kalde det, ”Av”. Av! ”Hvilken en… (Adamus skriver WTF (dansk: HD)) Den anden, ”Hvorfor det?” (latter) eller, som jeg kan lide at kalde det, de… (Adamus skriver) Cauldre kan ikke stave i dag. ”Omstrukturering”. ”Omstrukturering”. Av, Av, Av. I har alle været der, gjort det, og I føler stadig denne bivirkning fra det. I er parate til at tage Hjem, hvad så end det betyder. I er nu blevet en viis spirituel person. I begynder endog at tale anderledes til andre mennesker med en form for arrogance, utålelig, Om-lignende form for lyd og noget sker. Jeres liv falder fra hinanden. I nedbrydes.

Jeg har ikke lyst til at sige at det er uheldigt, måske det på en eller anden måde er nødvendigt, men det behøver ikke at være så smertefuldt. Det behøver ikke at være så udmattende. Det behøver ikke at føles somom det var døden. Det kommer til at ske, fordi i denne ”Av” zone, begynder alt hvad I troede I var, enhver overbevisning som I nogensinde har haft, at falde fra hinanden. Det er virkelig transmutation, omdannelse; Der ser nærmest ud somom det altsammen styrter sammen. Styrter sammen som en gammel bygning ved et jordskælv. Og det menneskelige aspekt kommer skrigende ud, ”Hvad… i alverden sker der med min opvågning!?”

Men, I har fået en gevaldig selvmodsigelse. I er et spirituelt menneske hvis liv går ned ad bakke. I har fortalt andre mennesker om hvor storartet I er blevet, og nu er I blevet ingenting. (latter) De ler, ”ha, ha, ha,” bag jeres ryg, af og til lige op i jeres ansigt. I mister jeres job, jeres samlever, mister sindet; alting falder fra hinanden. I bliver tilintetgjort. 
Fejr det! (en eller anden blandt tilhørerne siger, ”jubii!”) (Adamus ler) Det som sker, er en masse forskellige ting. I befinder jer nu i den erfaringsmæssige del af opvågning.  Alle de gamle religiøse værdier begynder at skifte og ændre sig, alle overbevisningssystemerne.

Mange af jer har et aspekt af jer selv som blev født og opdraget til… – dette aspekt ville få succes i dette liv og få et godt job og en god familie og folk ville være stolte af jer, og I vil få børn som ville være stolte af jer – og det skete ikke nødvendigvis på den måde. Dette aspekt, for resten, hænger stadig ved.  Det siger stadigvæk, ”Hm, skulle du ikke have gjort disse andre ting, men stod af til denne skøre spirituelle vej - og kig nu på mit liv.”  Se, dette aspekt kerer sig ikke om dit liv; dette aspekt ønsker sin opfyldelse. Det ønsker – hvad ville I kalde det – ”Overlad det til Beaver” (et fjernsyns show fra 1950’erne om en ideal familie) en eventyrform for liv. Fantasi liv. Og nogle har det faktisk, men det er blot et aspekt som udspiller sig.

Så pludselig falder alting fra hinanden og I begynder faktisk at blive skøre. I blevet mentalt, fysisk, finansielt og især spirituelt ubalanceret. Ingenting giver mening længere.
Aspekterne – åh… dette er party-time for aspekterne (latter) De vil komme tilbage. Nogle af dem har ikke været i kontakt med jer i meget lang tid, livstider efter livstider. De har ikke e-mailet. De er ikke kommet til middag. De har været meget, meget langt derude, fordi de var dødtrætte af jer. Så de har været et andet sted, og pludselig får de denne trang til at komme hjem. De hører det samme Kald som I har hørt. De føler at et eller andet er blevet sat i bevægelse, så de kan vende hjem. De er ikke nødvendigvis på et permanent grundlag, de vender tilbage for at se om dette er tiden til virkelig at tage over, hvor de kører showet, eller der er nogle af dem som er nysgerrige, ”måske drager vi virkelig hjem.” Og de ler, ”På ingen måde, på ingen måde.”

Men aspekterne komme tilbage. De kommer tilbage, som Aandrah og On kan fortælle jer, i bølge efter bølge efter bølge. Og jeg ved at der måske er en forherliget forståelse af aspekter som kommer tilbage, at I blot tager en dyb indånding og så kommer de alle sammen hjem. Nogle af dem gør. Nogle af dem gør. De er lykkelige over at være tilbage. Men nogle af dem er blot så irriteret over jer. Nogle af dem har stor respektløshed overfor jer. Nogle af dem mener at I er et fjols. Og nogle af dem vil blot… - de er aspekter; de vil bare have magt og kontrol. De ved ikke hvorfor, de ønsker blot magt og kontrol.
Så dette er virkelig en vanskelig tid. Jeg er overrasket over at I klarede det. Oh Yeah, du også! (Adamus ler) Jeg er meget overrasket over at du gjorde det. Dette er en vanskelig, men alligevel overordentlig vigtig tid som I går gennem.

”Av” zonen

Kan I for et øjeblik forestille jer, hvor I kigger tilbage på det nu fra dette perspektiv, kigger tilbage og siger; ”Det handlede blot om omstrukturering. Det handlede om omdannelse/transmutation. Det handlede blot om frigivelse af gammel fastlåst energi, så vi kunne udvikle os, så vi alle kunne ascendere eller vågne,” eller hvad end I har lyst til at kalde det. Hvordan kunne I gøre det anderledes?  I ved allerede hvordan det blev, hvad ville I have haft anderledes? Tid-for-mikrofon-til-publikum. Hvad ville I have gjort anderledes? Hvilket råd har I til dem som kommer i den næste bølge lige bag jer? Og de venter, for resten. Gail?

Gail: Jeg ville ikke gøre nogen ting anderledes.

Adamus: Du ville ikke gøre noget anderledes.

Gail: Nej. Jeg er glad for at jeg oplevede hver eneste ting, fra smerte til ekstase.

Adamus: Hvem har tegnet på min tavle? (latter da Adamus opdager nogle brugte sider i hans notepad)

Gail: Mit aspekt. Kunstneren!

Adamus: Så du ville ikke gøre noget som helst anderledes?

Gail: Nej. Ønsker du at jeg skal være ærlig overfor dig?

Adamus: Ville du ha… har du ikke været ærlig overfor mig?

Gail: Et par gange.

Adamus: Oh!

Gail: Engang imellem.

Adamus: Det ved jeg. Ja. Så du…

Gail: Jeg har altid ønsket et kram.

Adamus: (Adamus klukker og giver hende et kram; tilhørerne siger, ”Arh”…)

Gail: Tusind tak.

Adamus: selv tak.

Gail: tak i lige måde.

Adamus: Elsker din tatovering.

Gail: Tak! (hun viser tatoveringen på sin arm)

Adamus: For kameraet. (hun vender sig mod kameraet) Ja.

Så, hvad ville du sige til dem? Ingenting? ”Det er en hemmelig græshoppe”. I må opdage det selv.” (latter pga Adamus dårlige accent) Det er hvad jeg ville fortælle dem.

Gail: Du må følge dit hjerte.

Adamus: Bullshit

Gail: Nej, du bliver nødt til at følge…

Adamus: Absolut Bullshit

Gail: Nej, uanset hvor modbydeligt det føles på et givent tidspunkt…

Adamus: Vil du fortælle dem at de skal følge deres hjerte! De har ingen ide om at de har et hjerte.

Gail: … du bliver nødt til at følge dit hjerte.

Adamus: De ved ikke hvad hjerte er. Deres hjerte er så ude af trit… Kuthumi ler. Jeg er ked af det, men… ja…

Gail: Oh, det er i orden.

Adamus: Vi krammer, vi slås. Okay

Gail: Du bliver nødt til at stole på dig selv. Du bliver nødt til at følge dit hjerte, uanset hvad der dukker op foran dig lige nu.

Adamus: Og den næste morgen skyder de dem selv, fordi de ikke havde noget begreb om hvad du taler om. Det er… jeg har et lille ord for dette.  Oh, jeg kalder det Makyo. Slå det op på jeres Internet. Makyo. (Adamus skriver) Okay. Næste. Makyo. Okay. Jeg vil ikke forklare det nu. Holder jer hen i nysgerrighed. I elsker nysgerrighed.

Så, please, lad os sige, at du nu sidder med en eller anden som befinder sig i en krisezone – deres liv er gået i spåner, de er på selvmordets rand, de er vrede, de er forvirrede, ligesom mig (Adamus bladrer gennem sine sider og kigger efter den rigtige). De har ingen ide om hvad der foregår, og de ser på dig og ser én som de føler – de forstår ikke – men de føler noget ved dig. De føler en viisdom. De føler en balance. De føler at de har lyst til at suge din energi ind og tage hvad du har, men det tillader du dem ikke at gøre. Jeg ved at jeg taler for hurtigt, men ja. Så hvad vil du fortælle dem? De har lige mistet deres job og deres kone gik fra dem, og de har ingen penge i banken og lægen har lige fortalt dem at de har diabetes. Vil du bede dem om at følge deres hjerte? (Adamus laver grimasse)

Gail: Nej, jeg vil bede dem tage en dyb indånding, og trække vejret.

Adamus: Okay, og de tager en dyb indånding og derefter (han laver en grimasse) (latter)

Gail: Yeah, Springe ud fra en klippe. Kaste sig ud foran et tog. Gør det.

Adamus: (nynner) Hmmm, hmmm, hmmm, hmmm. Hvad vil du fortælle dem?

Gail: At det vil blive okay.

Adamus: Ah, tusind tak. Dette var mit svar.

Gail: At alting vil blive okay. Yeah.

Adamus: Det vil blive okay. Og det lyder faktisk ligesom bullshit, men forstår du…

Gail: Jeg fortæller dette bullshit til mig selv hver dag.

Adamus: Nøjagtig! Og det er et ærligt svar, fordi du ved det vil blive okay. Oh, de bliver måske nødt til at komme tilbage til ti livstider mere…

Gail: Ikke hele tiden.

Adamus: Nej, det gør det. Det er… du er allerede der. Du har allerede gjort det. Du er der allerede.
Hvilket spil du så end ønsker at engagere dig i mens du er på vej dertil, hvilke oplevelser du ønsker at have, men hvordan ved du, at du og jeg ikke sidder i vores respektive Tredje Cirkel og kigger ud af vores Tredje Cirkel vindue og siger, ”Hej, Gail, hvordan går det i dag, ascenderede væsen, som du er?

Gail: Vel, dette Jeg Er den Jeg Er, ved at jeg er der. Denne del af mig her lige nu ved at jeg er her. Men jeg kommer tilbage til mit eget sted og jeg vender tilbage til verden, for at sige det sådan, og alt forsvinder på en måde.

Adamus: Ja.

Gail: Virkeligheden kommer ind.

Adamus: Men jeg kan lide dette enkle ”Det vil blive okay”. Spørg Linda. Mikrofonen til Linda.

Linda: Yeah, det vil blive okay. Det kommer til at blive okay.

Adamus: Det vil blive okay, og det er det sande ærlige svar. Det vil blive okay. Og, du behøver ikke nødvendigvis at læse det som står med lille skrift når det gælder det som kommer til at ske. (latter) Det kommer alt sammen senere. Men, ja, det vil blive okay. Og de vil kigge på dig – virkelig ønske at tro på dig, for resten – de vil kigge på dig, ”Virkelig, siger du det?” Og du siger, ”Det gør det”. Og tag nu en dyb indånding.” Ahhh… Ahhhh.

I ved, Shaumbra, det vil blive okay! Den eneste beklagelse jeg tror enhver af jer vil komme til at få er, at I ikke havde indset at det ville blive okay, at I kæmpede for at det skulle blive okay; at I end ikke troede, at I kunne vælge at tro på det, at det ville blive okay. Den eneste beklagelse i hele denne utrolige proces er, at I kommer til at sige, ”Pokkers, jeg ønsker at jeg havde nydt det mere.” (tilhørerne siger, ”Yeah”) Yeah! Det vil blive okay. (tilhørerne klapper)

Ved I hvad? Blot… (Linda rækker ham en Adamus præmie til megen latter fra Adamus og tilhørerne) Kun hvis du sætter den på. (Hun sætter den på hans skjorte).

Og lige nu ændredes energien fuldstændig i rummet og online. Forestil hvad det vil gøre for andre. Energien ændres. Oh! Al denne spænding, al denne ængstelse. Al denne bekymring for absolut ingenting andet end blot have lidt ængstelse og bekymring, men jeg tror at I er trætte af det. (Adamus går ned for enden af salen) Al denne kiggen fremad og frygt for det ukendte, når I blot kunne vende jer rundt… (Adamus rømmer sin hals; tilhørerne drejer sig omkring med ansigterne mod ham) …og blot vende jer rundt og kigge tilbage på jeres oplevelse og vælge potentialet fra hvor I er ankommet og hvordan  I er kommet dertil.

Så, tænk ikke på det; blot føl det, fordi, at tænke på det blot vil få jer til at sige, ”Ja, men, vel virkeligheden ved livet, Adamus, er at man bliver nødt til at gøre ditten og datten. Jeg kan ikke gøre dette på grund af mine børn og mit job”… bla, bla, bla… Og nu er I lige nøjagtig tilbage i det Gamle spil.

Virkelig, jeg mener, I blot kan kigge tilbage fra jeres Tredje Cirkel og sige, ”Hvordan ønsker jeg at opleve at komme dertil? Dette er mere virkelig end det lineære at gå fremad i tiden. Og hvis der er noget som jeg og Kuthumi virkelig kunne komme igennem med til jer i dag er, I kigger tilbage på jer selv, hvis I vælger det. Hvis I vælger ikke at gøre det, hvis det altid går fremad ind i det dybe ukendte og alt det andet og I ønsker at knokle jer vej til ascension… dette var sjovt (latter) At I ønsker at knokle jer vej til ascension, kan I gøre det, men hvis I ønsker at kigge tilbage og sige, ”Sådan vælger jeg at gøre det,” så kan I. Det kræver lidt øvelse, fordi I har haft æoner af tid hvor I har gjort det på den anden måde, men ikke så megen træning.
Så hvad andet vil I fortælle nogen i denne zone?

Linda: Oh, jeg har én. Her. (personen er modvillig) Nej?!

Maury: Hvad kan jeg sige?

Linda: Nej?!

Adamus: Hvad ville du sige?

Maury: Vel…

Adamus: Jeg vil være Maury

Maury. Oh du godeste…

Adamus: Og jeg gennemgår tragedien af opvågning. Jeg er inde i ”Av” zonen, og jeg er Maury som taler til en meget høj bevidst og opvågen Maury: Mere han! (Adamus klukker, og ruller derefter med øjnene) Ohhh, Kuthumi. Dette var Kuthumi. Det var ikke mig

Linda: Snedigt…

Adamus: Det var snedigt, hvad! En anelse. På skalaen af ti, var det tre.

Så, du er denne høje bevidsthed af Maury som taler til mennesket Maury. Hvad ville du sige, Maury?

Maury: Vel, du ved, hvad jeg bliver guidet til at gøre, er egentlig blot at være i denne forbindelse som foregår i øjeblikket. Jeg føler dette, du ved, det er denne følelse af… (han stoppe op, fordi Adamus ryster på hovedet og derefter ruller med øjnene, hvorefter han ”skyder” sig selv i hovedet, og derpå ”kollapser” vælter ind i stolen og rækker ud efter Norma, megen latter.)

Adamus: Norma! Hjælp mig at ånde! Hjælp mig med vejrtrækningen, Norma!

Maury: Yeah, trække vejret, tag en dyb indånding.

Adamus: Tag en dyb indånding, yeah.

Maury: Det er sandt, det er hvad jeg almindeligvis siger først.

Adamus: Nu, og jeg har det sjovt med jer alle sammen, men… (Adamus spytter)

Linda: Oh, uf, oh!

Adamus: Jeg spytter over processen, jeg spytter på… dette var Kuthumi, beklager.

Linda: Det var mine sko. Uf!

Adamus: Jeg spytter over processen og strukturen og alle disse tanker. Det er det du er løbet sur i. Har du lyst til at ryste op i nogen andre?

Maury: Nej, ganske enkelt træk vejret

Adamus: trække vejret. Okay. Det er udmærket… tag en dyb indånding, og derefter, hvad vil du fortælle dem?

Maury: Bare være i disse følelser.

Adamus: Muligvis. De vil måske have hadet at være med disse følelser, men ja. Ved du hvad jeg ville gøre?

Maury: Hvad? Hvad ville du gøre?

Adamus: Jeg spørger dig, om du ved hvad jeg ville gøre?

Maury: Oh. Vel, det er derfor jeg spørger.

Adamus: Ved du hvad jeg ville gøre, en af de ting som jeg ville gøre, er blot bede dem om at tage en dyb indånding med mig. Jeg vil ikke nødvendigvis sige noget i det øjeblik; jeg vil lade dem føle min tilstedeværelse. Mere kraftfuld end noget ord, mere effektivt end nogen terapi, og meget billigere end drugs. Så jeg vil blot lade dem føle min tilstedeværelse, Maury til Maury. (Adamus lægger sin arm rundt om Maury) Føles det ikke godt?

Maury: vel, forbindelsen af medfølelse er en nøglepunkt ved healing. Ja, det føles vidunderligt.

Adamus: Yeah, for mange ord. En dyb indånding. Det er blot Maury til Maury. (de tager begge et par dybe indåndinger) Ah! Meget bedre. Tak til dig. Tak. (klapsalver)

Maury: Tak til dig.

Adamus: Så endnu én, en hurtig én.

Linda. Er det en præmie vinder? Præmie?

Adamus: Oh, ja, absolut.

Linda: Okay, værsgo. Du har fortjent den. Du har virkelig fortjent den.

Adamus: Så, hvad mere? Hvad ville du fortælle dem i ”Av” zonen, i denne traumatiske periode?

Shaumbra (kvinde): Gå i gang, spring.

Adamus: Gå i gang, spring!

Shaumbra (kvinde): Gå i gang og spring.

Adamus: Ikke dårligt. Gå i gang og spring. Jeg har hørt Aandrah fortælle det til mennesker på en meget kærlig og medfølende måde. Jeg elsker det!

Linda: Jeg har en indsigelse af dette. Det er ikke et lægeligt råd.

Adamus: Nej, vi taler om at springe over fra blot at være menneske til at være vågen.

Linda: Pas på med hvor du er på vej hen.

Adamus: Så, lad os være endnu mere dybfølt ærlig. Hvor mange af jer har brugt offerrollen ved opvågning, til at få lidt energi eller lidt opmærksomhed. (nogle af tilhørerne løfter deres hænder) Tak til jer. Tak til jer. Linda?

Linda: Jeg havde… min hånd var oppe! (latter fra tilhørerne og Adamus)

Adamus: ”Mit liv falder fra hinanden, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.” Og dette er en sand udtalelse, men somme tider er der en form for ”needy feedy”? (en trang) (masser af latter, nogle af tilhørerne løfter deres hænder) Dette var Kuthumi – needy feedy. Yeah, ja I kan lide det. las os have nogle T-shirts. Nogle gange er der denne ”Stakkels mig” ting.”Stakkels mig, jeg går gennem opvågning.”

Linda: Jeg beklager. Hvem vil have en T-shirt på som siger, ”needy feedy”? (masser af latter, nogle blandt tilhørerne rækker hænderne i vejret)

Adamus: jeg har fået 18 ordrer lige her online. Hvem er online og kunne tænke sig at bære… (kigger tæt ind i kameraet)

Linda: Needy feedy?

Adamus: Needy feedy? Ville du bære…? Ser I? Tolv millioner mennesker har lige responderet. (megen latter) jeg ved ikke om jeg vil invitere Kuthumi tilbage igen. Det er vanskeligt at dele… én krop, to ascenderede væsener. Dette er vanskeligt.
Så, kære Shaumbra, alting begynder at falde fra hinanden her (peger på ”Av” zonen). Det ser dystert ud.  Det ser mørkt ud. I er ved slutningen. Det er faktisk den største dødsproces I nogensinde i nogensinde vil stå overfor, inklusiv den fysiske død.

Fysisk død er at vandre i parken en solskinsdag i sammenligning med dette, det er sandt, for da tager i bare afsted. Generelt, tager I afsted dage inden jeres krop gør. Man mister forbindelsen og bevidstheden, så I forsvinder væk over til den anden side, og derefter dør jeres krop og alle græder – næsten alle‼ Men dette er sværere. Dette er selvets død, selvet som omhyggeligt er blevet konstrueret, fejlfrit designet, og manipuleret af en professionel gennem livstider efter livstider. Det var designet af en del af jer til at være evigt og det opdager pludselig, at det er det ikke.

Jeg taler ikke om den fysiske krop; jeg taler om den producerede menneskelige identitet. Dette robotaspekt har været programmeret til menneskelig perfektion – smuk krop, lækkert ansigt, upåklagelig sans for tøjvalg, naturligvis, mode, rigdom udover rigdom, intelligens udover noget som helst; evnen til at udøve mirakler, ganske enkelt ved at vifte med hænderne – og, naturligvis, duften af chokoladekager hele tiden.

Så denne robotagtige – det er faktisk en gruppe aspekter – er omhyggeligt bliver designet ligesom robotter og sat derud. Og pludselig, opdager du og robotterne, aspekterne, opdager I alle at det var en kæmpestor illusion. I vil aldrig nå denne tilstand af menneskelig perfektion. Uopnåeligt. Uopnåeligt. I vil aldrig komme til at ascendere i den tilstand, det sker på en anden måde. Opvågningen er anderledes.

Denne periode, denne ”Av” omstrukturerings periode kan vare fra et sted på omkring 10, 15 år for dem som er hurtig-lærere, til 3, 4, 5 livstider eller mere. Langsomme studier, måske 20, 30 livstider. I sandhed. Tænk på alt jeres opsamlede affald, alle de opsamlede overbevisninger og vildfarelser og illusioner og vrede og sår og alt det andet. Tænk på hvor længe det tog at akkumulere det. Og tænk på hvor længe det muligvis vil tage at rense op i det.

Vi havde et væddemål på den anden side – jeg tabte – og væddemålet med englevæsenerne var… vi har noget, oh, vi kalder det en form for menneskeligt TV. Det var den første reality Tv-serie og det er os som kigger ned på jer! (latter) ”Wow! Forbløffende! Mærkeligt men utroligt!” Dette er dets søster program, ”Mærkeligt, men sandt, Menneskelige Tanker og Handlinger.”

Så vi havde et væddemål om opvågningen: hvor længe ville det tage for dem vi vil kalde – jeg kan ikke lide denne terminologi, men en mere avanceret – lad os kalde det mere desperate (latter) – mennesker at vågne? Den generelle enstemmighed var 3, 4 måske 5 livstider. Mine kære venner, I har kostet mig en masse spirituelle moolah! (penge) (megen latter og klapsalver)
Ved I hvem der vandt dette væddemål? Tobias.

Linda: Vi gjorde.

Adamus: Tobias.

Linda: Vi gjorde det!

Adamus: Og det gjorde I. Tydeligvis, det gjorde I. Men det var Tobias som sagde, ”Nej”. Han sagde, ”Jeg har arbejde med dem før,” Tobias som sagde, ”Jeg har kendt dem siden fra Templerne i Tien. Jeg har elsket dem. Jeg har vandret med dem i deres sko.” Og Tobias har sagt, ”Nej, de vil komme til at gøre det i denne livstid, og det vil ikke tage 90 år. Det vil komme til at tage 12, 15, 20 år.” De fleste af jer har været her på dette spor i disse mange år.

Dem som følger efter jer, hvis de ikke har… oh, mine kære, tiden løber fra os. De som kommer efter jer, hvis de har passion nok omkring dette, de vil muligvis kunne gøre det på 5 til 6 år. Men årene har ingen betydning – bortset fra for jer. Hvis det allerede er gjort, har det ingen betydning. Men ja, der er en del af jer som siger, ”Hvor meget længere vil dette komme til at vare?”
I vores bog… vi vil komme til at tale mere om det i bogen.

Vi vil give detaljer om denne gnist som førte til opvågning, og derefter vil mennesker opdage at det ikke nødvendigvis var en gnist. Det var et pres som blev opbygget for lang tid siden. Somme tider er der så meget, hvad jeg ville kalde åndelig energi, som et resultat af bølgemønstrene, så meget opbygget psykisk energi, og det vil forårsage at det sker. Og en dag kan opvågningen… kan opvågningen blive defineret. Den fødes egentlig ikke, men den kan defineres ved det punkt i en bog, i en film, i en tragedie, noget der sker for at det kan vende sig.

Denne (”Av”) zone her, er hvor vi kan lide at koncentrere os. Det hjælper mennesker til at forstå, at det de gennemgår, er relativt almindeligt, og at det vil blive okay, hvis de kan gå gennem dette.
Denne nedbrydningszone er også der hvor de virkelig kan føle tabet af deres åndelige guider, hvor de føler sig så alene, hvor ingenting længere har mening. Så vi vil tale mere omkring dette.

”Sammensmeltnings” Zonen

Så, I kommer til det næste trin, som jeg vil kalde sammensmeltning. ”Sammensmeltning”. Der er for resten ingen klare barrierer her. I hopper ikke bare fra én til den anden, de ligesom flyder gennem hinanden. Jeg overforenkler det.
I kommer til ”Sammensmeltningen” i denne proces. Og bølgeformerne vil uundgåeligt nå sammen. Pludselig indser I, ”For pokker, der er ingen vej tilbage. Det sker.” I prøver på at gå tilbage, men det kan I ikke. I prøver at glemme, men I kan ikke glemme hvad I ved. I tester det endda. I siger, ”Kan jeg udviske alt dette?” Men det kan I ikke.

Dette næste er sammensmeltningen hvor – på et meget dybt plan – I faktisk begynder at føle jer selv, jeres guddommelighed. Det føles stadig meget menneskeligt, men pludselig får i glimt af klarhed.  Muligvis den mest betydningsfulde del af dette er, at I pludselig får et kreativt udbrud. I har ikke haft det meget længe, og pludselig bliver I draget ind i ting som af naturen er kreative – musik, kunstværk. I har aldrig givet det en chance tidligere, men pludselig ser I en skønhed i ting som altid har været der, men I har ikke bemærket det.

Og I gennemgår stadig en masse kaos og traumer fra ”Av” zonen, omstrukturering, men nu har I fået lidt håb. I ser beviser for at dette virkelig sker. I begynder faktisk at forbinde og kommunikere med ikke-fysiske væsener. I sådan at I begynder med at kanalisere, gudskelov, men pludselig opdager I, at I taler med andre væsener. Og de svarer, men derefter tvivler I på det, naturligvis. Men I gør det igen, og der er lidt mere klarhed den næste gang.

Pludselig viser det sig at tågen begynder at lette, men derefter, den næste dag vil den måske være tykkere. Og pludselig føler I en ny stor passion, men den næste dag synes den at tone væk igen. I befinder jer i denne sjove midtzone, og det er der, kære Shaumbra, hvor I er lige nu. I har stadigvæk ængstelsen. I er stadig skyderæd, som de siger, en lille smule i chok, overvældet og har ærefrygt for denne proces I gennemgik. Og I vidste ikke at I gik gennem den. Der er stadig ængstelsen for at I vil komme til hverken kunne gå tilbage eller at den stadig er der eller at I blot har opdigtet det altsammen.

Men, mine kære, i denne sammensmeltning begynder I at føle jer selv, denne mistede kærlighed. Det bliver faktisk mere intenst, mere begær og den sjove ting her i denne fase er, ikke blot smerter jeres hjerte for jeres mistede kærlighed, men I kan ligeledes føle smerten i jer selv.

Det er følelse udover ord, ubeskriveligt, at vide at hver eneste del af jer har savnet jer og keret sig om jer og følt adskillelsen fra jer og ønsker at komme tilbage til jer, endnu mere end I ønsker at komme tilbage til den. Det er en utrolig smuk oplevelse. Den kan vare i omkring en hundrededel sekund, men det betyder ikke noget. Det har ikke nogen betydning.
Du godeste – du godeste – tiden løber fra mig...

Så noget sker her. Det er sammensmeltningen. Det er denne viden, at dette er virkelig. Det er den pludselige opdagelse, at alt det som I har søgt efter faktisk er her. I føler det somom I er lige ved at bryde igennem. I føler at I næsten kan lugte, næsten indånde, hvad så end det er. Hvad så end I ønsker at kalde det – oplysthed, bevidsthed, ascension – det er så tæt på, I ved det er der. Det er ikke en fjern drøm længere; det befinder sig lige her, men det undslipper jer stadig. Men det gør det faktisk egentlig ikke. Det føles bare sådan.

Noget sker her som jeg ønsker at tale om, så jeg vil gå lidt videre, men jeg ønsker at nævne det, for det er meget vigtigt.
Her – dette gælder jer når I underviser eller deler med andre – dette er tidspunktet hvor I bliver ekstremt distraheret. Lige nøjagtig her. Ikke her (peger på ”Av”zonen), men her ”Sammensmeltnings”zonen). I begynder at lugte det – pludselig kommer distraktionen.

Hvad er distraktion?  Og I skulle være i stand til at svare på dette, fordi I har oplevet det. Hvad er distraktion? Please. Linda kommer rundt med mikrofonen., udvælger…

 Patricia: Mig?

Adamus: Ja. Udmærket. Udmærket valg.

Patricia: Hvad er distraktion? Uh…

Adamus: Dyb indånding, gå helt ned her. Hvad distraherer jer? I begynder at føle denne tilbagevenden til selvet; hvad vil kunne trække jer væk?

Patricia: Verdslige anliggender.

Adamus: Tak. Ja. Verdslige anliggender. Nævn en som du har personligt.

Patricia: Professionelle og finansielle bekymringer.

Adamus: Vær mere specifik.

Patricia: Være specifik. Kreative udløb…

Adamus: At få et projekt færdiggjort.

Patricia: At få et projekt færdiggjort.

Adamus: Tak til dig, Ja, tak. At få et projekt færdiggjort, hvad så end det måtte være, fordi det har indflydelse på din professionelle og finansielle fremtid.

Patricia: Ja.

Adamus: Så, pragtfuld distraktion. Pragtfuld distraktion. Det giver dig en undskyldning – en temmelig billig undskyldning, for resten – for ikke at gøre hvad der virkelig er i dit hjerte og hvad der virkelig er her. Og kan du forestille dig at kigge tilbage på dig selv, kan du forestille at du siger, ”Jeg blev så forbandet distraheret og det var faktisk ikke hvad jeg ville skrive. Det var ikke… jeg blev så presset til det og så…”

Patricia: Af hvem? Mig selv.

Adamus: … metodisk. Så absolut. Og, ”og jeg fik mig selv til at skrive det, men det er ikke hvad jeg ønskede at skrive.” Måske. Så det er distraktion. Kan du forestille dig pludselig nærværet af dette Jeg Er, hvad så end det betyder, men nærværet, bevidsthed. Det er ligesom at tænde lyset. Du fangede det. Du er der. Pyha! Det betyder ikke noget. Projektet og alt det andet var blot en distraktion. Så, tak.

Patricia: Selv tak. Husker du mit navn?

Adamus: Lad mig gøre det på en anden måde.

Patricia: Mit kælenavn som du skulle til at kalde mig.

Adamus: Det gør jeg, men lad os fokusere på dette. Lad mig sige det på en anden måde. (latter)

Linda: Distraktion.

Adamus: Det distraherer. Nu har du distraheret stakkels Cauldre. Så lad mig sige det på en anden måde, i stedet for at knokle med et projekt kunne det faktisk manifesteres meget, meget lettere hvis du kiggede bagud på det, fra allerede at have gjort det.

Patricia: Ja

Adamus: Så godt. Tak

Patricia: Selv tak.

Linda: Hvad var kælenavnet?

Adamus: Fortsæt med at gå rundt.

Linda: Fint!

Shaumbra (kvinde): Mine distraktioner er min frygt.

Adamus: Frygt. Et godt ét. Frygt. Så jeg vil sætte det på listen… (Adamus skriver) nogle af disse er, som du sagde, verdslige. Nogle er meget emotionelle. Frygt. Og hvad er frygt?

Shaumbra (kvinde): Vel, det handler om det daglige liv.

Adamus: Okay. Findes der en frygt omkring dette at gå ind til fuld opvågning, ikke længere relatere til livet på planeten Jorden?

Shaumbra (kvinde): Ja, men jeg er ikke klar over dette.

Adamus: yeah. Men ja, frygt er godt. Og frygten for det verdslige daglige liv, hvad er denne frygt?

Shaumbra (kvinde): Frygten for forandring.

Adamus: Frygt for forandring. Udmærket. Godt. En viis gruppe denne her. Tak til dig. Andre. Dette er et meget vigtigt et.

Shaumbra (kvinde): Jeg var ved at sige frygt for…

Adamus: Ville du have noget imod at stå op?

Shaumbra (kvinde): Ok.

Adamus: Tak

Shaumbra (kvinde): En anden form for frygt som jeg har, en af dem, er at min krop ikke vil blive ved med at fungere.

Adamus: Det er et godt et.

Shaumbra (kvinde): At jeg ikke vil have nok penge.

Adamus: Betyder det noget?

Shaumbra (Kvinde): Det synes somom det betyder noget når jeg er i det.

Adamus: Du har fået dit valg her.

Shaumbra (kvinde): Rigtigt. Jeg ved.

Adamus: En krop der fungerer godt eller absolut oplysthed. Hvilken af dem?

Shaumbra (kvinde): Absolut oplysthed. Uden tvivl.

Adamus: Okay

Shaumbra (kvinde): Ikke noget spørgsmål

Adamus: Så lad være med at bekymre dig om kroppen.

Shaumbra (kvinde): Okay.

Adamus: Kroppen tager vare på sig selv. Jo mere du roder med den, des mere bekymrer du dig om den, den responderer helt automatisk til dig. Sig, ”Kære krop, Jeg går på en eller anden måde igennem denne vigtige åbning, blomstring, oplysthed. Vil du venligst tage vare på dig selv?”

Shaumbra (kvinde): Okay. Det er godt. Det er storartet.

Adamus: Det er ganske enkelt. Yeah. Godt. Så, kroppens problemer. Det var et godt spørgsmål. Vil din krop være i stand til at klare de intense, overvældende energier som kommer ind? Jeg tror Leende Bjørn nævnede dette sidste måned. Intensiteten var så enorm – han nævnede ikke kroppen – men intensiteten var så enorm, og kan I klare det? Kan jeres sind klare dette uden at blive sprængt i stykker? Det er frygten. Kan din krop klare at få sit DNA ændret, omkoblet, at organerne og blodet og cellerne og alt det andet gennemgår en ændringsproces?

Det er op til dig: Du bestemmer.  Du kan sige, ”Kære krop, kære sind, I ved hvordan I skal balancere. Jeg byggede det ind i jer. I ved hvordan I kan reparere jer selv. Så for pokkers, gør det.” Men vær præcis. Sig ikke, ”Oh krop… ” (klynkende) Og sig slet ikke … Jeg vil end ikke engang gå ind på det. Vi har så lidt tid. Så, ja. Hvad er en distraktion?

Ricki: Familie og forhold.

Adamus: Så absolut. Det var det jeg var ude efter. Lad os kalde det de kære – eller delvis kære, nogle gange kære, tilfældige kære.  Den er stor..

Så, I har børn, I har partnere, I har mennesker som I har været sammen med i meget lang tid – hvad nu hvis det betyder at I ikke vil være der for dem eller dem for jer? Dette er et enormt, måske nummer eet i distraktion ved dette punkt. Enormt. Og det er ærefuldt, men det er en form for ikke ære jer selv. Ser I, det er ærefuldt måske overfor dem, men faktisk ikke ærefuldt overfor jer selv.

De er faktisk ikke dem som skaber scenariet, I er der og siger, ”Ja, men hvis jeg opstiger, vil de nogensinde stige op? Vil det tage dem 1000 livstider? Og hvem vil være der for dem? Lad os gøre dette sammen ellers vil jeg overhovedet ikke gøre det.”
Det er faktisk jeres valg. Absolut jeres valg, men jeg ønsker at I stopper op her et øjeblik og kigger på noget andet end blot dette potentiale. Hvad nu, blot hvad nu, hvis I blev fuldt bevidste? Hvilke konsekvenser ville det i virkeligheden have for dem?  Hvad er nogle af de andre potentialer – at jeres lys ville kunne skinne på dem?

At I kunne være som en slags service og hjælpe dem til at se hvem de i virkeligheden er? Kunne I ikke blot være Stand… undskyld, ikke for at lave dobbelt negativitet. I ville være Standarden for dem. I ville være eksemplet. Og måske – overvej dette et øjeblik – måske har I nogle gamle aftaler om at I ville gå først og de ville være der for at støtte jer. At I ville gå først for at være en Standard for dem. At I ville gå først så de kan tage sig af nogle af de rutinemæssige ting her. Måske, blot måske!

Der er en masse andre forstyrrelser som dukker op, og uheldigvis, der er så meget at tale om og så lidt tid. Jeg kunne have lyst til at fortsætte med dette igen i vores næste samling. Én af de største distraktioner i denne zone her, er en sjov form for spirituel arrogance, og jeg kan tale meget om dette. (nogen latter) Det er jeres egen spiritualitet. I blev så opslugt af jer selv, fordi det faktisk virkelig føles godt og I har lært en masse.

Men I fremhæver faktisk jeres gamle spirituelle værdier snarere end I tilintetgør dem.  I har faktisk på en måde taget en afstikker og I bliver pludselig guruen, denne viise kloge. Og I ved, det er på en måde dejligt at være i denne position. En form for ophøjethed, som på en måde giver jer en fordel overfor andre. Og I har en virkelig oplevelse, men der er en tendens til at forblive i denne zone, fordi I faktisk kan lide at spille denne rolle overfor andre. I kan på en måde lide jeres nyfundne spiritualitet. Hvorfor gå længere når I kan få jeres del af kagen og samtidig velsigne den?

Så… det er svært at komme igennem med latteren, Kuthumi. Så dette er hvor de fleste af jer er lige nu. I er i denne sammensmeltning. I oplever det. I føler det. Det er der – I fornemmer berøringen, denne hvisken fra jer selv, som I aldrig har følt til tidligere. Jeg vil gå mere ind i distraktionerne næste måned, men jeg har lyst til at komme til det punkt hvor jeg virkelig prøver at nå til.

Den næste zone

Denne zone, er I også i, eller I er på vej dertil. (refererer til zonen efter ”sammensmeltning” og før ”X”) Jeg er ikke sikker på hvad jeg vil kalde den. Måske I kan hjælpe mig til at finde et navn, men i denne zone, i denne – virkelig, det er den sidste fase som I går igennem – filosofi har ikke længere nogen betydning længere. Det er alt sammen B.S. Spiritualitet – I indser pludselig hvor forlorent så meget af det var. Hvordan det var ligesom fluepapir; det fastholdt jer. Det var forbløffende, på én måde, men hvor var det faktisk en kæmpe gang skidt. Det er det virkelig. I sidder ikke og fortæller en person om medfølelse og om Vejen de er på, når de nede på deres knæ. I fortæller dem, at det vil komme til at blive okay. Alt andet er faktisk en form for skidt. Senere, kan I komme tilbage og kan forklare på en ikke-intellektuel måde.

Hvorom alting er, i denne zone, nogle af jer er gået ind i den, kan jeg fortælle. Andre vil gå ind i den i løbet af denne måned. Det er smukt. Det får alle disse omstruktureringer til at blive noget i fortiden.  Det som sker her, for at bruge Tobias udødelige ord, har ingen betydning. Ting kommer op i jeres liv. Disse aspekter vender tilbage for blot at gøre jeres liv til et helvede… men I tager blot en dyb indånding og… det har ingen betydning.  I har ikke brug for at give jer selv små flotte spirituelle kliché fraser. I behøver ikke at give jer selv citater for dagen. Jeres skumfidus budskaber, den lette og luftige morgenmad, eller noget i den retning. Det synes alt sammen så latterligt nu, så unaturligt og konstrueret; måske hjælper det nogle til en vis grad – men nu er det meget barnligt.

Her er I på vej til… i denne zone, for eksempel, nogle af jer har oplevet dette for nylig. Et aspekt – et uintegreret aspekt – og der er stadig nogle der ude, de store af dem – men I forstår nu at de ikke er så store og de er ikke så slemme – men de kommer ind for at give jer en portion intellektuelt helvede. I ved hvordan det er. Lige pludselig har I dette stads kørende i jeres sind. Hvor er det kommet fra? ”Jeg havde en rigtig dejlig dag, og pludselig mishandler jeg mig selv.”

Tvivl. Please, tvivlen er kun jeres hvis I accepterer den. I denne zone kommer disse aspekter tilbage og de prøver på virkelig at terrorisere jer. De tester jer virkelig. De vil faktisk se om I virkelig lever op til opvågningen. Men de kommer tilbage og pludselig gør det ikke nogen forskel. Pludselig er I ikke involveret i denne intellektuelle/emotionelle dialog med jer selv. Pludselig tvivler I ikke på jer selv eller giver jer selv disse gamle nedslående ord, disse gamle…

I ved hvordan det sker. I føler jer ikke godt tilpas omkring jer selv af en eller anden grund. Jeg er ligeglad – du er blevet gammel, du er træt, du gjorde noget forkert, du føler at du ikke er så god som en eller anden – og pludselig befinder du dig i denne gamle tvivl ting. Hvad gør du? Du kaster lidt sukker og sirup på det, og siger endog ting såsom, ”Jeg Er den Jeg Er”, uden at tro på det. Eller du går måske hen og læser nogle spirituelle citater eller sådan noget. Det fungerer blot ikke længere i denne zone. Det fungerer ikke, og det er det der er så smuk ved det.

Og pludselig - dette at læse religiøse, spirituelle tekster – som Kuthumi ville sige (laver en grimasse) – så kan du end ikke gøre dette længere. Det synes ligesom så gammeldags. Pludselig, er alle disse intellektuelle dialoger for spiritualitetens skyld så trættende og så gamle. Pludselig, ler du blot – bogstaveligt, du bryder ud i latter – og siger, ”Det har ingen betydning. Det har virkelig ingen betydning.”

Det er et smukt sted at være. Der hersker en form for stilhed. Det er en form for stilhed som du ikke har oplevet i hundredvis af livstider. Man kunne sige, at det er en bevidsthed i en ny balance. Det handler ikke om at meditere. Det handler ikke om at bede. Det handler ikke om nogen form for teknik. Denne zone er måske ”Sans”. Det er ingenting. Det er intet og det er alting. Sans. Ingenting. Du har ikke brug for noget som helst her. Det er den sande begyndelse til realisation af Jeg Er – ikke blot sige det. Helt nøjagtig, i denne zone kommer du til et punkt hvor du end ikke ønsker at sige det længere. Det er blot. Det er blot. Dette, mine kære venner, er faktisk hvor I befinder jer.

Jeg har lyst til at give jer denne oversigt, så I kan forstå hvad det er der sker. Jeg ønsker at vise jer processen som man går igennem, så når I arbejder med andre med jeres egne ord, på jeres egne måder, så kan I forklare processen.
Det som sker her er alt på en måde går ind til en fredsfuld skønhed… fredfuld skønhed. I behøver ikke at anstrenge jer over noget som helst. På en måde kerer I jer ikke om noget som helst, for at kere sig kommer fra det gamle. Ja, der er stadig det menneskelige pres om at skaffe penge, betale jeres regninger. Men på en måde så gør det jer ikke noget længere. ”Så hvad. De kan få mit hus; jeg har mig selv. Ingenting er bedre end det.”

Og, den sjove er, at det stort se ikke går sådan.. Du mister ikke huset. Du mister ikke dit helbred. Du mister ikke alle disse ting. Du modtager. Du modtager. Men vi vil vende tilbage til distraktionerne næste måned, så jeg vil advare jer lige nu. Der er også nogle distraktioner der.

Venligst forstå at I kommer til denne ”Sans”zone, denne stille og rolige zone. Det er stilheden efter stormen. Det er efter stormen, efter disse hårde, udmattende slag som fandt sted tilbage her i denne omstrukturerings zone, som stadig har rester, efterladenskaber her i denne nedbrydningszone. Den fredfyldte, stille zone.

Jeg bringer dette op så I kan give jer selv tilladelse til at opleve dette næste måned. Giv jer selv denne oplevelse og sig, ”Det har ingen betydning.” Det er ikke ligegyldighed, og det betyder ikke at I ikke kerer jer. Det har ingen betydning, fordi I ved at det alt sammen vil ordne sig. I kender slutningen på historien før det andet kapitel nogensinde er skrevet. Det er så enkelt, og enhver som vil gøre det kompliceret kan gøre det… et eller andet. (klukker)

Energi Potentialer

Så, Shaumbra, lad os gøre noget nu. Lad os skifte gear. Tag en dyb indånding.

(P A U S E)

Der er en energikrise som kører lige nu, på enhver definerbar måde, en energikrise på Jorden. Det begynder med energien som bliver brugt af bevidstheden, energi som er blevet fremdraget fra de store reservoirer af al energi. Den er blevet kaldt på af bevidstheden, af jer, af andre.

Den gamle måde at fremkalde åndelig energi på, ikke-fysisk energi, ændrer sig. Det er grunden til at verden er i forandring. I kan se det i symbolikken eller den faktiske praktiske anvendelse. Verden er basisk set løbet tør for brændstoffer. Og man leger med sol og vind energi, men nej.

Disse er bandager på et gabende sår. Disse er ikke svaret for menneskeheden. Det er legetøj. Det er jokes. Det er distraktioner. Jeg er ked af det, men det er de.
Verden står overfor en enorm energikrise på alle tænkelige måder. Og alt dette er for at stimulere, dette at gå til det næste niveau.

Som jeg sagde sidste måned, olien som sprøjter ud fra denne boreplatform i den Mexicanske Bugt, forårsager kortsigtede miljømæssige problemer, men det fører egentlig til bevidsthed. Bevidsthed – et stort ord. Det fører til bevidsthed når det gælder nødvendigheden af at stoppe boringerne i jordskorpen, fordi dette er ikke fremtidens svar. Der er energi hele vejen omkring os lige nu i neutral tilstand, energi nok til at give kraft til de største byer i verden – og indeholdt i dette rum – i luften, i vandet, i jeres kroppe – men det bliver ikke anvendt. Man tror ikke det eksisterer, men det gør det.  Naturligvis, på et tidspunkt troede man at Jorden var flad – og måske den er! (latter)

Så, kære Shaumbra, lad os gøre noget. Lad os have det sjovt. Lad os gå ind og føle energi potentialerne for denne verden.
Men, før vi gør, må jeg lige påpege noget med småt skrift. Lad os sige at en ny energi kilde bliver opdaget næste år, eller året efter, når som helst. Det har en dramatisk effekt på infrastrukturen – vi vil gå tilbage til struktur – strukturen af det menneskelige daglige liv. Biler, mennesker som laver smelteovne, mennesker som laver kraften, menneskene som graver efter kul og pumper olie op – de vil være uden job. Færdig. Finito. Og med den nye energi har I ikke nødvendigvis brug for en masse mennesker til at arbejde med det, det arbejder på en måde af sig selv. Og det er meget potent, ekstremt potent. Hvad nu, hvis det faldt i de forkerte hænder?

Så alle disse ting kommer op. Ja, konceptet af Ny Energi lyder utroligt. Vi vil bringe Ny Energi til Jorden, men hvad er I oppe imod. Forstå konsekvenserne – og det gør I, for I har gået igennem det - konsekvenserne af jeres egen Ny Energi, den tilintetgørende forandringsproces.
Var det det værd, at kigge tilbage?  Det er op til jeres at besvare.

Lad os gå ind i potentialerne, vi vil blot udforske potentialer. Det interessante omkring potentialer, er, at de er noget i retning af ballonerne. (fra intro indslaget) De har været der hele tiden, mennesker har blot ikke set dem. De har ikke været gemt, de har blot været uset, på grund af jeres begrænsede bevidsthed, I ser end ikke de virkelige potentialer. Men denne gruppe har så smuk bevidsthed, og I har lært at føle, og I har lært hvordan I kan gå udover mental tanke. Mental tanke er stadig vigtig, men I har lært at der findes noget andet.

Så lad os tage en rejse, en rejse lige her. Alle potentialerne omgiver os lige nu.
Så, potentiering – jeg fandt på dette ord – potentiering er en kunstart. (Linda skriver) Det er ikke en videnskab. Det er noget som kræver øvelse og finesse og tillid og medfølelse, for i sand potentiering går I ud over sindet. I tænker ikke på Ny Energi. I prøver ikke at se Ny Energi, I oplever det. I føler det. I lader det summe i jeres hjerte. I føler det vibrere eller udvide sig i jeres krop. I føler somme tider en emotion omkring det, men det er ikke en tanke. Vi prøver ikke på at analysere. Vi prøver ikke på at analysere. Hvordan føles Ny energi?

I kan lukke jeres øjne – eller lade være. Jeg finder det altid hjælpsomt at humme, nynne en lille smule for mig selv når jeg potentierer. Poten… hvad i…! (griner af Lindas stavning) Jeg troede jeg var dårlig til at skabe ord! Jeg kan lide at nynne når jeg potentierer. (tilhørerne begynder at nynne) Det hjælper mig til at føle ind til det og ikke tænke.
Hvordan føles Ny Energi?

(pause)

Hvordan er sangen af Ny Energi for Jorden?

(pause)

Hvordan føles den?

(pause)

Dans lidt med det.

(pause)

Træk vejret med den.

(pause)

Ny Energi…

(pause)

Se, hvis I tænker, potentierer I ikke. Hvis I føler, tiltrækker I. I kalder på dette potentiale. I bringer det ud af sin dvale. I bringer det ud af sin hvilepause, denne søvn det har befundet sig i.

(pause)

Planeten er parat til det nu, til Ny Energi. Den var ikke part til det for 20 år siden. Så I har fået en smuk kombination af ønske og behov og I har fået et smukt potentiale – jer selv – én som kan føle ind til potentialer. Og når I gør det, for resten – oh, I kan tage en dyb indånding, slap af et øjeblik – efter min mening… dette er den sande mening med loven om tiltrækning. Det er ikke at tænker intellektuelt på noget som helst, mentalt tvinge det til at komme ind.

Dette at føle det. Dette at lade det komme ud af den lange dvaletilstand, eller i det mindste ud af det neutrale og nu bliver det tiltrukket af jer og til jeres personlige liv. Det bliver nu tiltrukket, kommer nærmere til Jorden, tættere på, for at blive en valgt realitet. Det kommer tæt på nu for at være sammen med jer.

Det er noget i retning af at så. Et frø – hvor I avler blomster eller nogle grønsager – et lille frø fra en pakke, og dette frø blot venter og venter… Det er neutralt, det venter blot. Dette er hvad potentialer er. De er frø – usynlige frø – som kun venter på at blive plantet. De bliver plantet med bevidsthed og valg, og de venter på at komme ind til denne virkelighed for at blomstre, og det er det I lige har gjort.

Hvis I tænker over det, konstruerer det i jeres sind, potentierer I ikke. I tænker og det har til en vis grad succes, men ikke meget. Hvis I føler, vil I absolut tiltrække disse potentialer til jeres liv.
Så, kære Shaumbra, det fungerer på et globalt plan. I påfører det ikke på noget, men hvem ved – en videnskabsmand vil måske vågne op en nat og udbryde, ”Hvor kom den ide dog fra?” og styrte til laboratoriet og arbejde i dagevis og rode med det. Hvor kom det fra? Og derefter tænker han, ”Jeg er virkelig smart”. Hvor kom det fra? Måske kom det herfra.

Blot for at lade jer vide hvor vi er på vej hen, vi vil komme til at gøre mere af denne slags ting ved hvert eneste møde, enhver samling, og i mellemtiden kan I gøre det for jer selv. I kigger tilbage – det vil I komme til om et øjeblik, kigge tilbage – fra jeres punkt af gennemførelse, ascension, fuldstændiggørelse, oplysthed, hvad så end I ønsker at kalde det. I kigger tilbage på jer selv og I siger, ”Hvilket potentiale ønsker jeg at bringe til live? Hvad ønsker jeg i mit liv?” I er ikke længere i massebevidstheden greb. I er jeres eget Selv.
Og, kære venner, som jeg elsker at sige, absolut og uden nogen hvis, og eller men, alt er godt i al skabelse, og du er den der valgte din skabelse.

Med dette, Jeg Er den Jeg Er, Adamus i tjeneste for jer. Indtil næste gang, au revoir.

Dansk oversættelse af Ninna Tune, Shaumbra.dk