Velkommen til den Nye Energi med Kanaliseringer af Geoffrey Hoppe som kanaliserer energien af ADAMUS af St. Germain.

SHAUMBRA MATERIALET

Mester Serien

SHOUD 7: ”Bevidstheds Kroppen” - med ADAMUS, kanaliseret af Geoffrey Hoppe

Præsenteret ved Crimson Circle

06 Marts 2010

www.crimsoncircle.com

Velkommen, Shaumbra, Jeg Er den Jeg Er, Adamus af Suveræn domæne - og faktisk ikke en særlig skrap fyr.
Kære Shaumbra, velkommen til vores samling. Vi bringer energierne ind fra Shaumbra fra alle steder i verden; fra Shaumbra som er gået over – som er gået hinsides det fysiske og arbejder med hver eneste af jer fra de andre riger. Vi bringer energierne ind af Crimson Council, fra de himmelske væsener, ind til denne store og ærefulde tid, og som sangen fortæller… tiden til velsignelse, livets tid.

I dag er ikke i går, overhovedet, hvilket betyder, at I er… du behøver ikke flytte dig for mig… (latter da Adamus træder på Garrets udstrakte ben)

I dag er ikke i går, og dette er gode nyheder. Vi vil tale mere om dette i vores diskussion, om hvor anderledes I er, endog fra sidst vi var sammen i sidste måned. Om hvor anderledes I er. Vi bevæger os ind i en tid med oplevelser, som går udover teorier og lektioner og denne gudsjammerlige bearbejdning, som I er blevet forført til. I går ind til en virkelig livs oplevelse. Naturligvis vil det også give anledning til at jeres verden ændrer sig. Det vil få jeres verden til måske at tippe og vende lidt på hovedet. Men I ved, når I virkelig favner jer selv, vil I opdage at disse ændringer, denne evolution, denne nyhed, faktisk er ganske opløftende, så anderledes fra ændringerne fra tidligere som vi blev udfordret af, vanskelige og indviklede til tider og som indvirkede på jeres kroppe.  Ændringerne som I gennemgår nu, og som vi vil fortsætte med at gennemgå med jer, er spændende. Det er nye tider. Nye tider, som man kunne sige var forudsagt eller forventet for længe siden. Disse nye tider, som I hjalp til med at skabe, hjalp til med at drømme om, foretager vi nu. Og det gør vi i den grad nu!

Ikke for at være for rørstrømsk overfor jer, men hvor jeg nød det, hvor jeg elskede at arbejde med jer. Især er der noget vedrørende denne måned. Og dem som var med Kuthumi, de gamle guder, og mig, naturligvis – en ikke så gammel gud – men resten af jer, resten af os alle, gennemgår en sand tid med integration, ind i denne Nye Energi. (Adamus refererer til ”Sounds of the Soul” Shaumbra rejsen gennem Ægypten) Oh, det kan af og til være en anelse skræmmende. Jeg tror man kunne sige, en undring over hvad der vil komme til at ske på den platform som I skabte for jeres overbevisning og for jeres liv. Men I begynder at blive spændte på det, gruer ikke for det. Som Cauldre sagde i dag – I kommer faktisk ud af dvaletilstanden og I begynder at komme ind til jeres eget.
Til dig, min kære (Adamus overrækker en rose til Linda)
I begynder faktisk at…

Linda: Har du et af dine øjeblikke?

Adamus: Nej, det er den nye stor-hjertede Adamus. (masser af latter og klappen)
Så, kære Shaumbra, hvilken glæde at være samlet med jer her i dag, i en meget anderledes energi – måske har I bemærket det. Måske har I lagt mærke til det…
Pakauwah’er
Så lad os lige bruge et øjeblik på at samle det op som vi talte om sidste måned. Og fortæl mig, Elizabeth, hvor er din Pakauwah lige nu?

Elizabeth: Han var faktisk lige her, lige før du omtalte ham.

Adamus: Udmærket. Det er en han?

Elizabeth: Ja, Guapo

Adamus: Guapo, kaldte du din…

Elizabeth: Muy Guapo

Adamus: Muy Guapo, navnet på din Pakauwah

Elizabeth: Esta muy Guapo (spansk: Han er meget Smuk)

Adamus: Udmærket. Og hvad er din Pakauwah?

Elizabeth: Han er en smuk bengalsk hvid tiger. Han er ubeskrivelig.

Adamus: Ja

Elizabeth: Stor og prægtig og Guapo – muy Guapo

Adamus: Ja, og du har fuldstændig ret. Denne Pakauwah, som er en udvidelse af din egen energi, er her lige nu, fordi du har arbejdet med den – meget mere end de fleste andre Shaumbra, kan jeg fortælle dig.

Elizabeth: Ah!

Adamus: De fleste af dem har ingen anelse om hvor deres Pakauwah er. Men din Pakauwah er ikke nødvendigvis en stor hvid bengalsk tiger…

Elizabeth: Oh…!

Adamus: … og absolut ikke en han

Elizabeth: Hvad?!

Adamus: Nej, jeg er ked af det! (latter) – og tak. Den næste, Edith, hvor er din Pakauwah lige nu?

Edith: Jeg har den lige her, jeg holder den tæt ind til mit hjerte. Og spørg mig ikke om dens navn, for det ved jeg ikke,

Adamus: Og hvad er det?

Edith: Jeg ved det ikke

Adamus: Og Edith, den er slet ikke tæt på dig lige nu. Den er meget langt væk.

Edith: Hvor er den? (latter)

Adamus: Ved du ikke hvor din Pakauwah er?

Edith: Ønsker du at jeg skal lyve?

Adamus: Det har du gjort før… (masser af latter)

Edith: Det tror jeg ikke!

Adamus: Klaus. Og hvor er din Pakauwah, sir?

Klaus: Faktisk ved jeg det ikke. Jeg tror den løber rundt et eller andet sted.

Adamus: Og hvad er din Pakauwah?

Klaus: Det er en puma.

Adamus: Puma. Hmmmm. Og hvad nu hvis jeg fortalte dig, at det ikke er en puma?

Klaus: Ja

Adamus: Ja

Klaus: Gå videre…

Adamus: Okay, det er faktisk ikke en puma.

Og min pointe her er, kære Shaumbra, som vi talte om sidste måned - opmærksomhed. Jeg fortalte jer, at vi ville komme til at tale om noget som ville gøre jer fuldstændig drev jer til vanvid, fordi der foregår så mange ting lige nu, men I har det stadigvæk med at arbejde i den begrænsede opmærksomheds form. I anvender kun en lille, lille del af jeres bevidsthed. Jeres bevidsthed er enorm, ekspansiv. Den er der, ventende på jer. Den er ikke lukket eller lukket af for, den er der. Men I gik ind i et særligt mønster, en bestemt måde at tænke på, og I lukkede af. Så I formoder - for på et tidspunkt var jeres Pakauwah et bestemt dyr eller af et bestemt køn - og I formoder, at den ville forblive sådan. Men det gør den ikke. Det gør den ikke. Den ændrer sig konstant.

Standing Bear, hvad er din Pakauwah?

Standing Bear: En gråbjørn

Adamus: En gråbjørn

Standing Bear: Ja

Adamus: Faktisk ikke. Faktisk ikke. Du er så hm hm hm hm… Standing Bear. Standing Bear, ser du, du går ind til dette tankemønster og tror at du er forbundet med Bjørnen, men det er du ikke. Det er gammelt. Oh, Bjørnen er der stadig af og til. Men hvad nu hvis det var en mariehøne? Mener du ikke at du er en slags mariehøne fyr? (latter)

Standing Bear: Guldsmed

Adamus: Du tror du er en slags gråbjørn form for mand, eller måske en fisk – en lille aborre måske. Og, ser du, pointet er – vær opmærksom. Disse Pakauwahs ændrer sig. De forvandler sig. De behøver ikke at være lukket ind i pumaer eller firben eller gråbjørne eller høge.
Vi begyndte på dette for adskillige måneder siden, hvor vi arbejdede sammen med en Pakauwah og som ikke er andet end forlængelse, en udvidelse af jeres egen energi. Det er jer. Det er ikke nogen eller noget andet, det er jer. Hvor er din?

Shaumbra mand: Her til morgen føltes den som en svamp. (latter)

Adamus: En svamp

Shaumbra mand: Ja

Adamus: Og, ja virkelig, det kunne det være. Men lad være med at spise den. (latter)
Shaumbra mand: Ja

Adamus: Ja, (klukker) det er rigtigt, lad være med at spise den! (mere latter) I sjældne tilfælde fanger Shaumbra det rigtigt.

Linda: Nogle fanger det rigtigt. Oh!

Adamus: Absolut

Adamus: Så, Shaumbra, opmærksomhed. Tingene ændrer sig meget, meget hurtigt lige nu. Jeres verden bliver meget ekspansiv når I åbner jeres bevidsthed og er opmærksom – bevidst er til stede.
Hvor er din Pakauwah lige nu? Vel, nogle af jer har ikke set eller talt med jeres i måneder. Heldigvis giver vi ikke karakterer i denne klasse, men jeg har alligevel lyst til at overrække priser, gaver. Ja, Adamus gaver.

Linda: Vi vil arbejde på det.

Adamus: Er tilbage om et øjeblik (henvendt til Linda, da hun går ud for at finde ”Adamus gaver”)
Rigtig mange af jer har ikke arbejdet med jeres Pakauwah i lang tid, men jeres Pakauwah er her stadig. I skabte den, I kaldte den ind. De venter, venter i tålmodighed på jer alle, at I skal gøre noget med den, være legende, være ekspansive (åbenhjertige), være opmærksomme. Denne Pakauwah, denne forlængelse af jer, omformer sig nu konstant for at møde situationer som I kommer til at befinde jer i.
Har I brug for en fugl for at få et overblik? ikke rent bogstaveligt, seende fra… (Adamus spejler sig) (latter) Det er en flot ekvipering den der. (latter) Og dette er hvad jeg taler om! (mere latter og klapsalver) dette… en lille anelse mere guld… (Adamus leer)

Så, hvor var vi? Husker du hvad vi lige talte om? Ja, jeres Pakauwah. Så, jeres Pakauwah ændrer sig konstant. Når I har brug for et overblik, kan den omdanne sig - alkymi – øjeblikkelig omforme sig til en fugl. Hvis I har brug for lidt fred og ro, har brug for at komme lidt væk fra tingene, hvad forvandler denne Pakauwah sig så til?  En fisk. Der er så stille under vandet. Hvis I har brug for…

Linda: Her er nogle priser. (latter, da Linda række Adamus en skål med chokolade bolsjer)

Adamus: Jeg tænkte på noget lidt mere værdifuldt end dette, men… (mere latter) De vil spise dette og lige med det samme glemme det.

Linda: Du må være skabende i øjeblikket.

Adamus: Ja, vi vil bruge dette i dag, men det ville have været dejligt at få noget virkelig uforglemmeligt.

Linda: Vi taler om det

Adamus: Guld mønter? Ja, ja. Tale om at have en masse…

Linda: Du manifesterer det - vi vil gøre det! (latter)

Adamus: Udfordr mig ikke

Linda: Jeg udfordrer dig. (mere latter) jeg fordobler min udfordring! (jubel og klapsalver)

Adamus: Det er en sej gruppe i dag. Jeg kom ind og ville være en sød fyr i dag og uddelte blomster og nu vil I have guld. (latter)
Så jeres Pakauwahs ændrer sig konstant. Og, for resten, de kan ændre sig, fra dyreformer. Vi begyndte med dette på grund af jeres kærlighed og for den passion I har overfor dyr. Men nu kan Pakauwah’er ændre sig til næsten hvad som helst. Hvad som helst. Blot en energi partikel, hvad I kalder bobler eller kugler. Blot en lille boble eller kugle som svæver omkring.
Jeres Pakauwah er der. Det er denne del af jer som kan gennemkrydse dimensioner, som kan være til tjeneste for jer, når I befinder jer midt i et problem. Og, for resten, så længe I er i en menneskelig krop på Jorden blandt andre mennesker som går gennem deres evolution, vil I støde ind i problemer. Men Pakauwahen kan hjælpe jer med at udrede forviklingen af problemet for både jer og potentielt den som I arbejder med.

Pakauwahen kan bringe jer i balance. Pakauwah’en kan udvide sig, for at kigge efter potentielle løsninger omkring problemet som findes og give jer forslag, som kommer ind på måder som det lille ”Ah!”.  I har haft disse på det seneste. Ah! Men uheldigvis, har I givet mig ære for det – til en vis grad fortjent, men ikke helt; I har givet æren til guider; nogle få af jer stadig til denne alien energi – mmm… vi bliver nødt til give jer eftersidning for dette; og nogle af jer takker nogle faktisk ret ukendte engle væsener. Hvorfor dog ikke, som Tobias sagde for år tilbage, give tak til jer selv? Tak jer selv. Jeres Pakauwahs - jer. Det gør I faktisk. Dette er den gode nyhed. Det gør I faktisk, men I er blot ikke nødvendigvis klar over det.  
Så, Timothy… jeg prikker til dig her. Uh, tid til mikrofonen…

Linda: Oh, ja…

Adamus: Jeg forærede dig en rose og…

Linda: Løb, Linda, løb… (latter)

Adamus: Timothy

Timothy: Ja?

Adamus: Forførelse, (latter mens Adamus vifter med et stykke chokolade) hvis du kan svare korrekt. Hvor er du lige nu,

Timothy? Tik tak, tik tak, tik tak

Timothy: Ikke helt på Jorden lige nu.

Adamus: Ikke helt på Jorden. Dette er halvt korrekt, så jeg vil give dig et stykke alligevel. Udmærket.
Opmærksomhed
Du er faktisk her, men de fleste af jer er kun opmærksom på at være her lige nu. Er I klar over at en del af jer lige nu befinder sig på den Nye Jord og fortsætter et arbejdet som I har udført i lang tid? Og I kan gøre begge ting på samme tid. En del af dig, Mary, er stadig optaget af en drøm som du har drømt i uger, og er stadig i denne energi. Men du kan alligevel godt være her på samme tid.

En del af dig, Alain, arbejder på et nyt projekt, som du end ikke er klar over endnu. Jeg vil tale om det ved slutningen af dagen – ikke blot dit projekt, men noget for jer alle – som er i den energi. Men I er klar over det, fordi den fysiske krop kan være en smule krævende, da den ønske jeres opmærksomhed lige akkurat her.
Ser I, vi fik jer faktisk tilbage i jeres kroppe, hvilket var vigtigt, og derefter kan jeg fortælle jer, vel, at gå tilbage, men på en anderledes måde, ikke en måde, hvor I forsøger at benægte eller flygte.  Ser I, I benyttede jer af dette ud-af-kroppen tidligere for at flygte, og da I gjorde det, da I forlod kroppen, som I gør meget af tiden, var I ikke opmærksomme.  Der var ikke en eneste komponent af jer der var opmærksom, for I prøvede at være fuldkomne uopmærksomme.

Og derefter følte i smerter i jeres liv – måske fysisk eller emotionel – det er en af de få ting som holder jer opmærksomme på noget – gudskelov og tak. Tak gud. Hvad sker der med personer når de bliver fuldstændig uopmærksomme, de er ude af deres kroppe, de eksisterer faktisk ikke, og de har ingen forbindelse i form af smerte eller traume eller vrede eller noget som helst? Hvad er det der sker?

Shaumbra: De dør

Adamus: De dør faktisk, men de dør ikke. Det biologiske fortsætter på en overlevelses facon, som det var programmeret til, men de går ind til en intethed, absolut intethed, i de andre verdener ligesom her. Dette er det aller vanskeligste at få nogen tilbage fra – når de går ind til absolut intethed. Og der er end ikke depression. Der er end ikke bedrøvelse. Der er end ikke dette at føle sig nede. Der er absolut intet. At hive nogen tilbage fra dette intet, kræves rigtig meget.
Englevæsenerne på den anden side må være særdeles forsigtige omkring over-indblanding. Generelt, inde i sjælen af en person, som går ind i dette absolutte stadie af uopmærksomhed, af intethed, er at der stadig er noget helt indeni deres sjæl som kalder. Men denne stemme, dette kald, er så neddæmpet og så glemt at de mange gange slet ikke hører det.

Og de kunne dø en fysisk død, som de helt åbenlyst vil, og end ikke være klar over at de dør. I har mødt sådanne mennesker. I har været sådanne mennesker, i tidligere tider. Så de dør, og når de går over til den anden side, stadig i en form af intethed - ofte er der end ikke vrede, had, medfølelse eller kærlighed eller noget som helst, ønske eller noget som helst – til at trække dem tilbage til en anden livstid – undertiden er det en guds gave – en eller anden tillokkelse som vil trække i jer, tilbage til en anden livstid, som prøver på at gøre jer eller dem opmærksomme igen.

Der er entiteter, væsener, som er gået over og ind i de ikke-fysiske riger ind i deres intethed; og det er meget vanskeligt for nogen af os at bringe dem tilbage. De kan eksistere der for hvad I ville kalde millioner af år, og dette i et stadie af intethed. Så, kære Shaumbra, jeg er hoppet lidt af sporet her, men tiden er inde til jeres opmærksomhed.
En del af jer er her lige nu, og en del af jer lytter ikke blot til mig eller kigger eller venter på den næste narrestreg. En del af jer laver faktisk i dette øjeblik noget interessant energi arbejde. Hvad er det? Hvad er det I gør? Jeg ved I kan føle det. Et eller andet finder sted her. Jeg ved, at hvis I tuner ind på det et øjeblik og går ud af jeres hoved og blot går ind i hjertet, lige ind til kernen, kan I føle dette noget som finder sted; noget i jer personligt, noget i denne gruppe. Hvad er det der foregår? (en Shaumbra svarer hurtigt) Ah, tal ikke for højt… (latter)

Edith: Vi ønsker ikke at blive kaldt løgner

Adamus: Ahhh! Vi har alle løjet. Oh, jeg håber jeg gjorde dig vred, Edith.

Edith: Ja, du gjorde

Adamus: Præcist. Præcist.

Linda: Vent, vi har brug for en mikrofon

Adamus: Okay

Linda: Jeg er ked af det, gjorde han dig vred?

Edith: Helt afgjort

Adamus: Absolut

Edith: Absolut

Adamus: Absolut. Har du ikke lyst til at slå mig lige nu?

Edith: Nej

Adamus: Jo, du har

Edith: Nej, det har jeg ikke! (latter)

Adamus: Du lyver overfor mig igen! (mere latter)

Edith: Nej, jeg gør ikke! (Adamus ler)

Adamus: Edith, kære Edith, det er en måde at bevæge energi på.

Edith: Det ved jeg.

Adamus: Det er en måde at smutte ud af det ubevidste.

Edith: Men, jeg troede vi integrerede vores Pakauwahs eller vores aspekter. Og hvis vi slet ikke kan føle dem, hvad føler vi så lige her?

Adamus: Vel, nogle af jer føler dem faktisk. Nogle af jer har ikke arbejdet med dem i måneder. Nogle af jer gjorde det som en engangs øvelse og gik videre, og undertiden glemmer I dem fuldstændig. Jeres Pakauwah er kommet til jer adskillige gange, Edith, og du/I har ikke hørt dem.

Edith: Jeg er sikkert på… jeg tror det.

Adamus: Oh, det er ikke en dårlig ting. Det er en almindelig ting, men kan I for et øjeblik forestille jer denne opmærksomhed af energi rundt om jer, denne opmærksomhed af væren her lige nu - men lige nu, hjælper en del af jer også nogle mennesker i jeres liv som I arbejder med for at hjælpe – en del af jer er der. Og en del af jer hviler faktisk. En del af jer – en stor del af jer lige nu – er parate til at bøvse nogle gamle energier ud som ikke længere tjener jer. 

Edith: Lyder godt

Adamus: ja, men måske lidt vrede for at få det ud

Edith: Okay (hun klukker)

Adamus: Måske lidt opmærksomhed. Se? Og det som sker, som du ved, Edith – os alle – vi har haft en masse snak i løbet af årene. Ved du hvad der sker? Mange gange går det direkte op her (Adamus peger på hovedet) og det befinder sig der og derefter gruber I over det, og det syder i hjernen. Og ser I, når det syder i hjernen lugter det ikke særlig godt. (latter) Og der er en tendens til at tænke på det, snarere end blot være opmærksom på det.  Der er en tendens til at analysere det, snarere end blot opleve det.

Så undertiden når jeg provokerer jer eller andre, hvad jeg har gjort – gudskelov at det ikke var som den jeg for nylig klaskede til, som nærmest sendte ham til en anden dimension med et klask – somme tider vil dette bringe opmærksomheden tilbage.
Så, lad os gå tilbage til spørgsmålet. Rystede jeg dig virkelig?

Edith: Nej… nej, ikke så meget

Adamus: Kunne du tænke dig at jeg gjorde?

Edith: Jeg elsker dig stadig

Adamus: Virkelig?

Edith: Ja

Adamus: Virkelig??

Edith: Men jeg blev faktisk stiktosset på dig

Adamus: Tak. Lad os forlade det der – ”Jeg elsker dig virkelig.” – slut. Tak til dig. (latter)

Edith og Shaumbra… Edith og Shaumbra og alle jer andre, I bad mig komme ind og gøre jer gal i skralden. Og der vil komme en dag hvor jeg ikke gør det, men muligvis ikke.
Så, kære Shaumbra, opmærksomhed. Der foregår en masse ting rundt omkring her mens vi taler. I er ude af eksistens, arbejdende, skabende andre steder på samme tid som I sidder her.

Det er et ældgammelt trick, som mennesker har udviklet. Det kaldes ”lad os forestille os”. ”Lad os forestille os, at jeg er et menneske, siddende her i Coal Creek Canyon og lyttende til Adamus og Edith som har deres udveksling.” Og dette er at forestille sig, fordi der er så meget andet der foregår. I arbejder på andre niveauer. I arbejder i andre dimensioner. I hjælper yndefuldt til med at overføre energi til Jorden, denne alkymi energi, som er temmelig vigtig lige nu.
Lige nu i dette selvsamme øjeblik er der en del af jer som leger med og eksperimenterer med Ny Energi. I gjorde noget af dette i løbet af sidste måned efter vores sidste snak, og nogle af jer havde vidunderlige oplevelser, nogle blev ret frustrerede. Men I sagde, ”Lad os vente til Shoud dagen. Lad os vente og virkelig bringe det hjem, bringe denne Nye Energi ind, opleve den, ikke blot tænke og tale om den.” Og det er hvad vi gør lige nu.

Nogle af jer føler en sammenpresning i jeres mave lige nu. Nogle af jer har lidt trykken i jeres hoved, måske bekymring over en voldsom hovedpine. ”Hvorfor er jeg kommet her lyttende til Adamus og får hovedpine?” Fordi, Shaumbra, der foregår en hel masse. Stop op et øjeblik og vær opmærksom på det. I behøver end ikke virkelig at definere det. Det er her, I af og til får kvaler – når I prøver på at definere hvad det er der foregår.
Så blot brug et øjeblik… der er en masse der finder sted.

(pause)

Blot fordi I ikke kan sætte en etikette på det, betyder det ikke, at det ikke sker. Faktisk er det endog bedre når I ikke sætter en etikette på det - og det sker.
Dette er noget som ikke blot gælder for vores lille forsamling lige nu. Det er noget som foregår hele tiden. Mange af jer har haft jeres Pakauwah siddende uvirksomme. Nogle af jeres Pakauwahs har prøvet på at bide jer, og prøvet at gø af jer. Nogle af dem har sendt deres klatter oppe fra, hvis det var en fugl, for at få jeres opmærksomhed. Og somme tider manifesterede det sig faktisk – bogstaveligt, fysisk. Somme tider er det blot denne følelse som I får, men I ignorerer den; I har jeres sind fokuseret på at komme videre. Men dette er også en illusion.
Ikke mere frygt

Faktisk… lad os tage dette et øjeblik. Den gamle programmering, hypnose, overlejringer, tilvænning, alt det andet fra æoner siden – Atlantis, og endnu længere tilbage – ”være fremadrettet”. Gå fremad, videre. Mennesker har det med at gøre det i blinde. De er programmeret til at gå videre, at få fremgang, fremskridt. Hvilen illusion! Hvilken løgn! Det er en løgn.
I behøver ikke at være fremadrettede længere. Det vil ikke sige at gå baglæns. Det vil ikke sige at I bliver i samme position. I ekspanderer – og der er stor forskel på at gå fremad og ekspandere.
Tilbage i mine dage ville de sætte skyklapper på en hest for at forhindre denne hest i at se hvad der var rundt om den, for at hesten skulle gå fremad. Somme tider kunne de hænge en gulerod op foran hesten. Så, Shaumbra, I har lavet en masse af dette – skyklapper og gulerødder. Det tjente et formål i en vis udstrækning – I kan se hvor begrænsede I kan være; I kan nu se, hvor fokuseret I kan være på blot én virkelighed. Og nu har vi fjernet skyklapperne, vi har taget gulerødderne væk, så nu begynder I virkelig at leve.

I begynder med at ekspandere, og sandheden er… øh, jeg kommer til at redefinere her. Jeg vil komme til at lave en del redefinering i dag, måske gøre et par stykker af jer oprevne. Vi begynder med at redefinere og sige, at I faktisk ikke ekspanderer - fordi I allerede har ekspanderet. I bliver blot opmærksomme… (Adamus kysser en af tilhørerne) To stykker her. (latter) og hvor ville jeg ønske de var guld. Vel, faktisk er det guld – et bogmærke (som han har snuppet) Men I bliver faktisk opmærksomme på hvor ekspanderet I allerede er. I indser pludselig at der ikke er noget I behøver at udrette. Med andre ord, vi prøver ikke på at bryde væggene ned, for at I kan ekspandere; I bliver blot opmærksomme på hvor ekspanderede I er. Det er forbløffende. Det er virkelig så let.
Så, lad os tage en dyb indånding. Det handler om at være opmærksomhed.
Mere om opmærksomhed

Nu vil jeg rette dette til et punkt som forhåbentlig får jer til at blive virkelig oprevne, rigtig trætte af det, rigtig trætte. Men hvis I ønske at sige hvor I befinder jer lige nu i denne åbnen op for processen, handler det om at være opmærksom.
En masse af jer forventer at se ting flyde omkring. Gør det ikke. Giv slip på dette koncept. Føl ind til det. Indser I hvor meget der foregår rundt omkring i dette rum lige nu? Hvor megen energi? Noget som er relativt let at beskrive – vi har engle her, naturligvis, vi har en masse Pakauwah’er som frygtfuldt blev kaldt tilbage (latter) i det øjeblik jeg begyndte at tale om hver jeres Pakauwah befinder sig. ”Oh pokkers!” (latter) Oh Bowser kom tilbage! Hurtigt! Hurtigt! Han vil pege på mig! Jeg må hellere sige, at du er lige her.”

Der er en masse af Jord energier – Gaias energier – her i dag, mere end normalt. Hvorfor dette?

Shaumbra: Vi forbinder os med dem?

Adamus: En masse ændringer foregår i Jorden lige nu. Jorden leder efter en måde at ændre sin gamle fastlåste energi. Så hvad sker der? I det øjeblik denne Jords ånd føler en gruppe af mennesker som virkelig forstår hvad det er der foregår og ikke lader frygten komme ind, men forstår at det er en nådesfuld frigivelse, tiltrækkes denne energi, og den er her i dag. Så I kan føle Jordens energi blandt os.

Og, Tobias har mange gange talt til jer omkring dette. Der er en tendens til at tro, at det er jeres eget. ”Hvad er der i vejen med mig i dag? Hvordan kan det være, at jeg har disse lidelser og smerter? Hvordan kan det være, at jeg føler at jeg bliver nødt til at ”slippe en vind” her om et øjeblik? Hvordan kan det være, at jeg bare har lyst til at skrige?” Vel, fordi det ikke er jeres; det er alle disse energier som bliver tiltrukket.
Føl ind til dette øjeblik; lad mig fokusere sammen med jer. Der er en speciel lille gruppe af væsener her i dag. Ikke-fysiske, men deres energier er her… (pause)… se, når I udvider, ekspanderer jeres opmærksomhed, indser I, at der befinder sig en gruppe af hvad I ville kalde elever eller ”novicer” fra den Nye Jord som gæster os her. De er lige ved at komme ind i en fysisk krop. Det sker ofte for jer. Disse nye hænger ud omkring jer for en tid. Undertiden giver de sig til kende for jer. Somme tider blive de blot tiltrukket af jer, og de vil følge med jer rundt. De vil være i jeres skygge. De ønsker at se hvordan det er at være menneske. De ønsker at indtage mad med jer, fordi de aldrig har spist før. De ønsker at være omkring jer når I ler.

Engle ved faktisk ikke hvordan man ler. Har I nogensinde hørt om en engle-komiker? (latter) Andre end mig, der er bare ikke nogen. Disse nye engle, i særdeleshed dem som aldrig har været her før, er fascinerede af disse ting, kaldet menneskelige oplevelser. Og især er de fascinerede af… de er ikke virkelig fascinerede af Gammel Energi stof. De er fascinerede af nye ændringer, alkymi, omdannelse af energi, at komme til at kende sig selv, komme til at elske sig selv. Så de befinder sig rundt omkring.

Somme tider tror I at det er jer. I tænker, ”Hvorfor føler jeg mig så uvidende i dag? Hvordan kan det være, at jeg føler det somom jeg ikke véd hvordan jeg skal klare denne situation?” Fordi I føler deres energi. I føler deres tilstedeværelse omkring jer. Somme tider bliver I overvældede eller fascinerede af nogle af de ting som sker eller følelser som I har; det er disse nyes skyggevirkning.
Så, opmærksomhed. Opmærksomhed. Opmærksomhed. I fungerer med lethed på tusinder af niveauer på én gang. Nogle er ikke så vigtige eller har ikke så stor prioritet. Nogle er meget, meget vigtige. At arbejde lige nu med naturenergi, Gaia, er nærmest på sit højeste lige nu. Vejr mønstre, jordskælv, globale snevejr, disse ting – det er altsammen dele af en smuk proces hos Gaia og I føler det.

Så når I bevidst trække vejret, som jeg ved at I gør hele tiden (nogen latter da Adamus ruller med øjnene) Aandrah, ingen navne her, men… Men når I bevidst trækker vejret, så brug nu denne mulighed til også at være bevidst opmærksom; bevidst opmærksom på… at Linda af Eesa stirrer på mig nu; bevidst opmærksom på at I fungere og opererer på mange niveauer på samme tid, og det er jer, men I føler også disse andre energier.

Det er ikke – hvordan kan jeg sige det – det er meget praktisk. Det er ikke en drømme-stadie ting. Det er ikke esoterisk. Det er faktisk blevet meget praktisk, og det vil komme til at tjene jer rigtig godt.
Som et lille eksempel: I skal ud og købe noget nyt tøj til en begivenhed og måske en del af jer gruer for det. Er I klar over, at I allerede har sendt jer selv derud til butikken efter det nye tøj? Og når I først bliver klar over det, forbinder I jer med den del af jer, som véd hvordan man skal klæde sig elegant og passende. Jeg tænker at I kunne sige, til denne lejlighed. Ja. I er allerede derude og handle for at næste måneds påklædning kan blive den rette. Ja. Og nu bliver I opmærksomme på det. Nu begynder I at bringe energien ind og I gå ud af jeres hoved, og det begynder at ske. I går ud og shopper, og I ville finde vej nøjagtig til det I ønsker, eller det vil komme til jer.

Et lille eksempel. Forestil jer nu at I anvende dette til alting – mad, bekendtskaber, jeres næste store vovestykke som I vil foretage jer. I stedet for at kæmpe og døje med det heroppe (hovedet) – oh, I giver mig hovedsmerter med alle disse kampe, også mig, os begge – men giv slip på dette. I bliver opmærksomme på denne del af jer, Alain, det arbejder allerede på projektet, det er udviklet eller ser ind til den smukke energi, og den del af dig som ikke bekymrer sig om den finansielle del, om ressourcerne, om disse jordiske menneskelige behov. Det findes blot derude i den store skabelse. Det findes der. Det er faktisk tættere på end hvad du tror. Det er der. Det er dig. Det er ikke mig der gør det, det er dig som gør det, og det er der.
Hvert eneste åndedrag, hvert glas vand, hvert gab, hvert host du foretager, husk opmærksomhed. Der sker så meget mere.
Så, dette er de gode nyheder. I bliver opmærksomme på flerdimensionelle liv. I bliver opmærksomme på de mange, mange facetter af denne juvel - som I er.

De dårlige nyheder – der er ikke nogen. Men hvad sker der, når jeres opmærksomhed ekspanderer, først vil der være en del af jer der vil føle jer ret trætte, en anelse overvældede, fordi jeres hjerne ikke kan håndtere opmærksomhed. Forstår I, jeres hjerne… jeg har ikke lyst til at tale dårligt om jeres hjerne hele tiden, men i dag vil vi alkymere jeres hjerne, hvis I ikke har noget imod det. Vi vil omdanne den i dag. I dag. (tilhørerne klapper)
Hjernen er ikke et bevidstheds fartøj. Det er den ikke. Det et erindrings fartøj, genkaldelse. Men sand opmærksomhed er ikke erindring overhovedet. Det findes i øjeblikket. Det tilknyttes følelser, det har passion for at holde det blomstrende og blive mere opmærksom på sig selv.  

Hjernen genkalder, genkender. Bevidsthed er at være opmærksom.
Så vi bevæger os hinsides, ud over selve hjernen. Vi bevæger os ud over den singulære opmærksomhed. Der er sommerfugle i rummet lige nu, og jeg laver ikke sjov. De er her faktisk. De er nogle af jeres Pakauwahs og de flagrer omkring.
Jeg ved, at et af problemer er, at I siger, ”Vel, vil jeg ikke komme til at blive betragtet som lidt vanvittig udenfor dette sikre sted?” Nej, overhovedet ikke. Vi vil tale om dette til juni, når jeg laver min mental sundheds workshop. Ser I, Cauldre var ikke klar over at han vil komme til at lave dette. (Adamus klukker) Men vi vil komme til at tale om dette.

Verden ønsker at drømme lige nu. Verden ønsker at flygte fra dets fængsel lige nu. Den er desperat over det. Men der er tvivl. Menneskeheden har været, oh, draget fordel af det masser af gange, så de er en smule skeptiske. Så hvis I begynder at tale om sommerfugle som flagrer rundt her i dag og sommerfuglen som sidder på din skulder mens du taler til dem, og den store hvide puma som ligger og spinder lige ved siden af dem, Nå ja, først vil de undre sig over dig - men ikke virkelig.
I det lange løb ønsker menneskeheden lige nu, rigtig meget, at kende deres drømme.  De ønsker rigtig meget at være åbne op for opmærksomhed, bevidsthed.  De ønsker at vide, at der er noget andet udover dette hinsides. De ønsker at vide at der er en grund til alt dette... De ønsker at vide at… føl ind til dette med mig et øjeblik. I har denne meget gamle overliggende tro omkring Gud. Min forbindelse er, hvis I føler ind til dette et øjeblik, at mennesker ikke ønsker at tro på denne Gud længere, men de er bange. De er programmeret.

De er blevet fortalt, at hvis de ikke tror på Gud, så vil djævelen komme og tage dem, de er blevet sat i en låst tilstand. Jeg kalder det hypnose. Jeg kalder det fastfrosset i et trossystem. Det er et dødvande – energi dødvande. Men et eller andet dybt inde i dem, kalder på dem, deres sjæl, som siger at der må være noget andet. Det kan ikke være på den måde de blev fortalt, da de var unge. Det kan ikke være på den måde som kirkerne profeterer det er. Der må være noget andet.
Og hvem vil være der, til at undervise dem? Hvem vil være der, for at hjælpe dem med at åbne det op inde i dem? Hvem vil være der for at hjælpe dem med at opdage, ikke en Gud som en anden gruppe skaber, men Gud i det indre, som er fuldkommen unik og personlig for hver eneste? Det er dig/jer. Hvem vil være der for at hjælpe dem til at forstå, at de kan flyve? Hvor tit har I drømt at I fløj?

Shaumbra: Meget ofte

Adamus: Helt sikkert! For det har I.
Det er blot en drøm. Der er dele af jer som svæver lige nu. Og I siger, ”Men nej, sådan kan det ikke være, for jeg sidder jo her i fysisk form.” Det er en illusion om at være lukket inde i den fysiske krop. I siger; ”Men hvis min krop kan rejse sig og flyve, ville alle være fuldstændig forbløffede, når de ser mig flyver omkring i rummet.” Virkelig? Virkelig? Hvad om I fløj lige nu, svævede rundt? Svævede rundt? En del af jer gør.

Så, ja jeg ved det, I ønsker at levitere, hæve jer fra denne stol lige nu. Vil det ske? Betyder det noget? Har det nogen betydning? Svaret er, ja, I vil være i stand til det, men lad være med at fokusere på det. Kom ikke ind på et sidespor af det.  Ja, Vi vil nå til det punkt, denne del, hvor den absolutte integration finder sted; hvor x og y krydser hinanden og bliver punktet af alting; hvor det som sker i de andre verdener og de andre dimensioner begynder at ske her. Men lige nu, så blot begynd at være opmærksom på hvad der sker derude.
Give slip på Fortiden

Så forleden dag blev jeg spurgt af en Shaumbra – ikke en af jer her – men af en Shaumbra, og denne Shaumbra sagde, ”Jeg er så frustreret, Adamus.” Faktisk var det værre end som så. Sproget var ganske koncist, så jeg vil ikke gentage det. ”Adamus, hvordan overvinder jeg problemerne? Hvordan kommer jeg over dem?  Hvordan kommer jeg over min karma? Hvordan kommer jeg udover, hinsides disse problemer? Hver gang jeg tror, at jeg er kommet ud over dem, vender de tilbage. Så er de der igen. Hvordan kommer jeg over karma?”

Ah, et enkelt svar. Det er ikke dig. Det er ikke dig. Se, der er stadig denne overbevisning, hvad enten mennesker tror på karma eller ej, de tror på deres fortid. Hvad enten de tror på tidligere liv, tror de på noget tidligere og de tror det er deres. Og de tror det er deres kors at bære det, deres byrde, deres, hvad så end I vil kalde det – deres karma, deres betingning, tilvænning – og de slæber det rundt med sig. Og derefter undrer de sig over, hvorfor livet bliver lidt svært, hvorfor muligheder bare ikke viser sig for dem. Og de synes, at de forbliver på den samme forbandede vej dag efter dag efter dag, efter dag. Den samme vej. 
Endskønt de tror at de går fremad, er realiteten den, når de kigger på den, at vejen var den samme i dag, som den var i går og den vil være den samme i morgen – indtil I siger, ”Dette er ikke mig. Dette er ikke mit.” I er ikke jeres fortidige liv, tro det eller ej. Jeg er faktisk – mig, Adamus – jeg er faktisk træt af alle disse ting med tidligere liv. Der er ingen tidligere liv. Der var ingen reinkarnation. Hvad siger I til det?? Der var end ikke noget i går, på en måde, på en meget, meget virkelig måde. Det er så gammelt og det er ikke dig/jer.

Men hvordan kan det være, Aandrah, hvordan kan det være at der er så mange som ønsker at holde fast ved i går og tidligere livstider og de 18,000 andre livstider som I ville have haft og livstiderne med lidelse og livstider med at blive brændt og tortureret – hvorfor ønsker de at holde fast i det? Blot mellem dig og mig, ind i mikrofonen…

Aandrah: Ha! Og nogle få tusinde andre. Til dels fordi ingen kan bevise at de eksisterer. De er bange. ”Hvis jeg ikke har noget i går, eksisterer jeg ikke.”

Adamus: Ja! Du har opfanget hele pakken! (tilhørerne klapper da Adamus dumper et helt bæger chokolade ned i Normas skød) Vi vil få brug for flere priser næste måned. Jeg elsker denne skole. Ah, tak til dig.
Ja, til dels, fordi uden et i går, er der frygten for at I ikke eksisterer. Så I holder fast ved dette i går – Jeg taler ikke nødvendigvis til dig; jeg bruger ordet genetisk, mennesker – mennesker holder fast ved i går, holder desperat fast. Og når de glemmer deres i går, fordi de faktisk ikke… Hvordan ligger det med tiden? (henvendt til Linda) Jeg har masser endnu.

Linda: Det har ingen betydning

Adamus: Okay, (tilhørerne ler og klapper)

Så de holder fast i deres i går og derefter, når de ikke kan klare deres i går, og de går ud af deres krop ind til intethed, så henvender de sig til en rådgiver, for at kunne huske deres i går/fortid, for at minde dem om, at de faktisk eksisterer; og derefter giver denne rådgiver dem lidt medicin, som gør at de glemmer, og ikke er klar over hvor frustrerende det er, da de ønsker at være væk fra det alt sammen – men det kan de ikke? Men I er faktisk heller ikke her? Hvor er I? Helvede. I er i helvede på dette punkt, og det er svært at få disse mennesker tilbage.

Hvorfor fortæller jeg jer dette – I ved det alt sammen. I ved allerede dette. I har oplevet det. I har spillet med, og her er I lige nu, oplyste mennesker, lærere på den Nye Jord, hvilket for resten, også kan være den Gamle Jord. Jeg vil tale om dette i en anden Shoud.
”Så, hvordan giver jeg slip på dette?” spurgte denne Shaumbra. ”Hvordan frigiver man?” Og jeg sagde, hold op med at tro på at du er den du var. Hold op med at tro på din karma: hold med at tro på noget i går. Men jeg er stadig… Edith hvis du tror, at jeg gjorde dig lidt oprevet… denne Shaumbra er stadig meget rystet over mig. Stadig meget oprevet, stadig meget vred, kigger med i dag og tror at jeg er en slags… (en eller anden siger ”djævel”) Jeg udtalte ikke ordet djævel, men ja, måske, hun tror at jeg prøver på at trække noget ned over hendes øjne; kigger ind på websiden for at se hvilke små tricks jeg bruger. Fordi dette smukke væsen ikke kan forestille sig at give slip på fortiden, fordi, vel, hun har investeret i den. Har investeret over 1800 livstider i den. Investeret i det for æoner af tid, siden før hun overhovedet kom til Jorden. Og vi har lagt arm. Hun føler at hvis hun giver slip på dette, vil alt hvad hun har foretaget for at opdage svaret på spørgsmålet ”Hvem er Jeg?” være nul og niks – eksplodere, forsvinde, bortfalde, gå tilbage til start, gå tilbage til begyndelsen.  I kan ikke gå tilbage til begyndelsen.

Men ved at give slip på gårsdagen, giver du slip på illusionerne. Du giver slip på energi som er fastholdt og sidder fast. Du giver ikke slip på oplevelsen, følelsen. Du giver ikke slip på passionen og visdommen. Du giver slip på perspektivet. Perspektivet af hvad du troede du lavede da du var otte år gammel, hvor der skete noget for dig. Det var et perspektiv. Hvis du har været fuldstændig opmærksom, i retning af hvad du er i dag, ville du have indset, at der faktisk foregik en masse andre ting.
Så, når du giver slip på tidligere liv, overbevisningerne, og alt andet, giver du faktisk ikke slip på din identitet. Hvordan kunne du give slip på noget som var dit? Hvordan kan du give slip på en sjæl som er så fyldt med oplevelser og passion? Du giver slip på perspektivet. Du giver slip på den måde du anskuer det. Du giver slip på den fastlåste energi. Og hvad sker der så?
Hvad sker der, når Jorden frigiver gennem et jordskælv eller et vulkanudbrud? Hvad sker der med den energi?

(Adamus fløjter…) Jeg har ikke flere priser så jeg tror ikke jeg får nogen svar. Så…

Kathleen: Omdannelse

Adamus: Det omdannes. Forvandling. Det ændres. Det skifter. Tak til dig, Kathleen, jeg har sagt, hvor fantastisk du var da jeg startede, og nu kommer du ud med det. Du lader det komme op til overfladen. Oh, du har været lukket af så længe. Føles det ikke befriende?

Kathleen: Jo

Adamus: Ja, absolut. (tilhørerne klapper)

Så Jorden skælver, Jorden ændrer sig, Jorden har ild og sne og alt det andet. Det som sker, er at energien omdannes, forvandles. Den går tilbage… (Adamus klukker, da Linda bringer ham en skål med chokoladestykker).

Linda: Dit ønske bringer jeg dig…

Adamus: (leende) Tak min kære. Se nu? Man behøver end ikke spørge; det kommer blot til dig? Det kommer blot til dig.
Så energien omdannes. Den går tilbage til, lad os sige, et reservoir eller en pulje. Det kunne være dit eget individuelle reservoir, det kunne være et fællesskab eller et land eller et globalt reservoir, men den går tilbage. Den går tilbage, på en anderledes måde end den kom ned på i første instans. Den er ikke nødvendigvis mere kraftfuld eller større. Den er blot mere vis.
Hvis personen som kalder den tilbage – lad os sige din energi din frigivelse, din gamle bevidsthed som du frigav, går tilbage til din sjæls reservoir – og nu kommer den ikke blot tilbage som den samme energi for at tjene dig igen. Den har en bestanddel af visdom; den har en bestanddel af ynde over sig - hvis du er opmærksom. Hvis du ikke er, vil du blot bruge den sådan som du altid har brugt energi, på samme måde, de samme begrænsninger som før. Men hvis du imidlertid er opmærksom på at der er en frigivelse når du giver slip på alle dine tidligere liv, når du giver slip på den du var i går, og du derefter er opmærksom på i dag, så kan du nu tappe ind på denne pragtfulde nye bestanddel som er blevet tilføjet – visdom, kærlighed, lethed – hvilken som helst bestanddel du ønsker den skal være.
Når du kalder denne energi ind for at tjene dig… (Adamus kigger efter en pencil at skrive med)

Linda: Ingen pen? Oh, min kære… (latter, Linda går for at finde nogen)

Adamus: Det er et plot… ”Adamus tegner alt for meget på tavlen. Han opfører sig som var han en professor. Lad os fjerne hans spritpenne… stakkels mig…” (klukker)
Så, når I kalder dette tilbage, kommer det tilbage for at tjene jer. Og noget fantastisk – jeg har ikke brug for skriveredskaber… Jeg har bolde… (nogen latter da Adamus griber to store røde bolde) – noget fantastisk kommer ind med den. Ny Energi. Ny Energi.
Jeg bruger disse røde bolde som et symbol på den Nye Energi. Det forbindes med den Gamle Energi som kommer ind nu, og de ruller ind sammen. Men I vil kun været i stand til at bruge det, hvis I er opmærksomme på det.

Så - at være opmærksom vil ikke sige at tænke på det. Opmærksom vil sige at føle det. Opmærksom vil sige sanse det. Derefter kommer det til live. Derefter vil det komme til at arbejde for jer.
Så, verden frigiver lige nu. I ser det med jordskælvene, I ser det med det mærkelig vejr – dette er de tydelige ting. Der er ligeledes en masse andre ting der finder sted. I kan blive opmærksom på det blot ved at tappe ind til det. Det er ikke blot ændring af selve den fysiske Jord – det ændrer også de magnetiske gitre. Det ændrer aksen - og derefter udløses og følger et jordskælv og virkelige ændringer finder sted. For dem af jer som er inde i astrologi, whoa.ho-ho! Stop op og tag endnu et kig. Det ændrer faktisk hele illusionen af astrologi. Astrologi er en vidunderlig ting. Jeg var en stor tilhænger af det i nogle af mine livstider. Men det som jeg vidste dengang, kan ikke anvendes nu. gen-tænk astrologi eller gen-føl astrologi.
Der foregår så meget i verden lige nu, lad os tage en dyb indånding og være opmærksom.
Der er så meget der foregår inde i jer lige nu

(pause)

Oplevelse
Så - sidste måned talte jeg om at det var en meget speciel tid. Jeg sagde, at I nu gik ud af teori og ind til oplevelse. Nogle af jer jamrede og stønnede. Oplevelse, er at leve det.  Oplevelse er uerstattelig. I vil komme til at opdage, at blot at tænke på ting faktisk var temmelig besværlige og kedelige. Så I går til oplevelse. Og jeg sagde, at de fleste af jer ville komme til at få en oplevelse i løbet af den sidste måned, og at oplevelsen ville komme til at åbne op for en ny del af jer. Oplevelsen vil komme til at frembringe en af de mange ting, der vil bringe Ny Energi ind, for at integrere dette potentiale til dette Nye øjeblik.
Og med mikrofonen i hånden, vil Linda nu komme rundt til tilhørerne og spørge… Marc Riter, hvad oplevede du? Du vidste at jeg ville komme til dig…

Marc: Naturligvis vidste jeg det. Jeg oplevede så meget.

Adamus: Præcist. Og naturligvis, du var med på vores ”Sound of the Soul” tur, blot for at alle kan forstå.

Marc: Ja

Adamus: Og, for det første, var det en oplevelse?

Marc: Så absolut, det var det.

Adamus: Overbragte jeg det som jeg lovede fra den sidste Shoud, at I ville få en oplevelse? Nej, jeg gjorde ikke. Du gjorde. Du gjorde. Så hvad var det du oplevede?

Marc: Jeg oplevede så mange ting… som… hvad mener du?

Linda: Oh, et spørgsmål med et spørgsmål

Adamus: Hvis du skulle fortælle Shaumbra om hvad du oplevede på et personligt spirituelt plan, et sjæle plan, hvad oplevede du?

(pause mens Marc søger efter ord)

Du er der næsten… du er næsten lige ved at sige det, men du tænker på om jeg vil fortælle dig, at du er forkert på den, for det vil jeg muligvis. Jeg vil sige det for dig – du kan ikke sætte ord på det! Det er næsten udefinerbart, og du har ikke lyst til at sætte ord på det, for i det øjeblik du gør, forvrænges det. Det vil næsten fordrejes og forvrænge det eller i det mindste begrænses det. Men, det vil ikke blive på den måde for altid, for I vil komme til at udvikle en sjæle-veltalenhed, hvor I vil komme til at tale, men I vil faktisk komme til at projicere eller radiere følelser snarere end ord.
Så, det var ubeskriveligt. Det var personligt. Det var… ah, det var... Det er…

Marc: Helt absolut

Adamus: Ja, ja. Det var det. Så Linda, du vælger. Jeg lukker øjnene. Du vælger en eller anden

Linda: Noget bestemt spørgsmål?

Adamus: Nej, det samme spørgsmål – hvad oplevede du sidste måned?

Linda: Oh, okay (latter da Linda bringer mikrofonen til Deb)

Adamus: Det er morsomt, fordi dette ville netop have været mit valg også. Deb, hvordan var din opleve i løbet af den sidste måned? Og jeg formoder at dette mellem os er okay?

Deb: Ja, det er okay

Adamus: Okay, vil du tale med Edith senere og fortælle hende at det faktisk er en god ting at blive oprevet over mig?

Deb: Det bevæger energien

Adamus: Det bevæger, det rykker, Ja, ja, og jeg gør dette, naturligvis, af kærlighed

Deb: Naturligvis

Adamus: Naturligvis, okay, så, du havde… jeg vil ikke afsløre noget. Hvordan var dine oplevelser denne måned?

Deb: Oh tak, jeg foretrækker at du fortæller mig det. (stor latter)

Adamus: Jeg… og du ved, at jeg vil efter at du prøver på at sætte ord på det for dig selv. Oh, jeg ved det… gå videre

Deb: Vel, vi sagde det blot… Det er virkelig svært at sætte ord på.

Adamus: Ja

Deb: Jeg tror, at det for mig var en masse … der var en masse indre arbejde. Jeg havde ikke nogen ydre energi…

Adamus: Stor præmie, stor præmie

Deb: Oh, tusind tak

Adamus: En oplevelse behøver ikke at være dramatisk. En oplevelse behøver ikke at være lige foran dig. En oplevelse kommer almindeligvis ikke udefra. Det er der I har kigget efter den - udefra.
Nogle af jer har det dårligt med jer selv. I siger, ”Jeg havde ikke nogen oplevelse i løbet af den sidste måned.” Jo, I havde… (latter af Adamus tonefald) Men I kigger efter den udenfor. Hvis I ville have kigget lige her, (indre) ville I have haft en fantastisk oplevelse.

Oplevelser behøver ikke at være store og larmende. Oplevelser behøver ikke at være kaotiske og fyldt med konflikter. Oplevelser behøver ikke at være sukkersøde og urealistiske.  Oh, siger I, ”Godt, men hvordan kan jeg så vide, at det er en oplevelse?” Opmærksomhed. Stor opmærksomhed.  Hvis I altid kigger ud af vinduet, hvordan vil I så kunne vide hvad der sker lige her? Hvis I forventer drama, hvordan vil I så kunne vide, hvornår I havde den aller smukkeste skift i jer selv?
Vel, før eller senere vil det dukke op for jer i jeres dagligdag, ja, og så vil I tænke, ”Jeg undrer mig hvorfor tingene ligesom fungerer på en noget anderledes måde nu, lidt bedre. Gad vide hvad der skete?” I havde en oplevelse. I havde en oplevelse, hver eneste af jer.

Og helt tydeligt, hvis I var med os på turen til Egypten, var oplevelsen meget tydelig. Der var oplevelser udefra, men faktisk var den oplevelse som alle havde meget personlig. Meget personlig. Hvis jeg spurgte de fleste af dem som var med på turen vi foretog, hvad de så, hvilke dage de foretog bestemte ting, ville de ikke have nogen anelse, fordi de gennemgik en meget dyb personlig oplevelse. Oplevelser behøver ikke være rensende. De behøver ikke at få jer til at græde. Oplevelser kan blot være oplevelser.

Og derefter siger I, ”Godt, men hvordan definerer jeg det? Er oplevelser ikke noget som er meget konkret og meget identificerbart?” Nej, Nej. Tag disse skyklapper af.
Oplevelse handler i sidste ende om at tillade jer selv at leve, lade jer selv være her, lade jer selv være opmærksomme. Hver eneste af jer har i løbet af den sidste måned, siden vores sidste snak, haft en oplevelse som ændrede jeres liv på, en måde som ikke har fundet sted i meget, maget lang tid.
Det vil muligvis vare lidt for nogle af jer virkelig at indse det, eller for at de kan - hvordan ville I sige det - manifestere sig eller finde sted her. Men I gjorde det. Hvordan ved I det? Det er ikke blot noget jeg fortæller? Opmærksomhed. Opmærksomhed. At føle i det indre.

Der vil komme flere oplevelser på jeres vej – måske ikke som I havde troede de ville blive, og måske hvad I havde troet der ville ske – fordi vi som Shaumbra befinder os på dette forunderlige fartøj, sammen og individuelt, går ind i oplevelser.
Så, fra nu af og til vores næste møde, vil I blive stillet overfor spørgsmålet, af jer selv, om I vil arbejde med dette, arbejde med oplevelsen, arbejde med Ny Energi, anvende det, foretage noget med det. Det kan være en stor skabelse. Det kan være hvad som helst, men at spille/lege med det, ligesom I har spillet og leget med bolden; begynde at vænne jer til det, begynde at opbygge et tillidsfuldt forhold til det.

Oplevelse af Ny Energi

Husk at sidste måned sagde jeg, at I følte noget omkring jer. I føler noget kravle rundt om jer, noget som prøvede på at gå ind i jeres hjerne eller jeres krop eller hvad nu det var, og det var ikke en alien, et rumvæsen.  Rumvæsener er i virkeligheden ikke så smarte. En eller anden dag, hvor vi har lidt ekstra tid, vil vi besøge et rumfartøj og jeg vil vise jer hvad de faktisk er. Og vi vil få en kæmpe oplevelse.
Men i mellemtiden vil denne Nye Energi, som er dig, ikke et fremtidigt potentiale, men af den største bevidsthed, komme på besøg. Den Nye Energi – den sande ekspanderede Nye Energi – vil nu komme ned til denne virkelighed eller op til denne virkelighed. Den kommer til at spille/lege med dig. Den tester dig. Den ønsker at se, hvad du er gjort af. Som jeg sagde sidste måned, ønsker den at vide hvad der får dig til at le, hvad der får dig til at græde, hvad der får dig til at føle forskellige ting. Hvordan fungerer denne hjerne? Og den gransker eller den udforsker på en meget ikke-påtrængende, medmenneskelig facon. Og det er dig. Ikke denne store gyldne engel, ikke noget som er anderledes eller særskilt. Det er faktisk dig. Den kommer ind.
Og denne måned, fra nu af og til vores næste samling er det tid til at begynde at lege med den. Men først bliver I nødt til at være opmærksom på den, men nu begynder I at lege med den. Hvad skal I gøre? Hvad som helst. Gå jer en tur – du og din Pakauwah og den røde bold.

Gå jer en tur. Sæt den i arbejde. En hel del af jer lader ikke jeres spiritualitet arbejde. Somme tider – jeg fortænker jer ikke i det – men nu er det tid til at begynde at lade dem arbejde. Kør en tur i bilen med den. Tal højt til den, eller endnu bedre, tal overhovedet ikke. Føl ind til den.
Rent teoretisk, retorisk, er den dette Dig, som du altid har længtes efter. Det er dette Dig, som du altid har ønsket skulle elske dig, den kunne ikke elske dig, fordi du ikke ønskede at den skulle gøre det. Du var ikke parat til det. Du elskede ikke dig selv nok til at du kunne tillade noget så dyrebart som dette sande Dig at komme ind. Du holdt den væk fra dig, ventede til bedre tider, ventede til du var kommet over din karma, ventede på at du var perfekt, ventede til du havde lært hvordan du kunne meditere korrekt eller bede korrekt. Den har altid ønsket at komme ind, og nu kan den.
Du gav slip på gårsdagen, men det betød ikke at du opgav din identitet. Din identitet er dig. Identiteten er Jeg Er den Jeg Er. Det er identiteten. Hvad mere har du brug for udover Jeg Er? Ingenting. Absolut ingenting.  

Kæmpe mod vindmøller/vejrmøller

Så, næste emne. Okay, så hvad er der sket i hele dette spil? Jeg refererer tilbage til dette en masse gang – jeg ser I kæmper mod vindmøller, kæmper mod vejrmøller. Don Quixote. Ser I, Don Quixote forlod virkelighed, hvilket vil sige hans begrænsninger. Han ønskede noget mere, der måtte være noget andet udover dette, det gjorde ham tosset at blive stående i normen. Så han drog ud. Men da han gik ud af sin norm, skabte han nogle forbløffende vrangforestilling, at alting var en kamp for ham. Træerne, vinden – de var dæmoner. Vindmøllerne – kæmperne, krigerne. Natten var en dæmon. Stjernerne udspionerede ham – øjnene fra de andre verdener. Meget ofte kæmpede han mod vindmøller.

Dem omkring ham kiggede på ham og sagde, ”Han er en skør rad, er han ikke?” Men det var han faktisk ikke, overhovedet.  Han kæmpede, fordi han altid kæmpede, altid havde kæmpet, altid sloges for noget, selvom det blot var en vindmølle, endskønt det ikke kæmpede tilbage mod ham. Og, kære Shaumbra, I har kæmpet mod en del vindmøller, kæmpet for ting som I ikke længere behøver at slås for, har haft kampe som I ikke længere behøver at udkæmpe.
Og, Don Quixote gav til sidst op med at kæmpe mod vindmøller, og vendte tilbage til normen, vendte tilbage til hans gamle virkelighed. Men, det kan I ikke. Det ønsker I ikke at gøre det, vil jeg mene. I har prøvet, men det er meget vanskeligt.
Så det efterlader jer i situationen – en unik interessant situation – hvor I siger, ”Godt, her er jeg udenfor normen. Jeg er ekspanderet. Hvad gør jeg?  Godt, for det første, sig tak til jer selv over at I sprang ud af boksen. Og nu, hvor I er sprunget ud, krydser i stadig klinger. Kæmper I stadig mod dæmoner og kæmper nærmest mod alting.

Men nu er det tid til at erkende at det blot er en vindmølle. Det er blot luften der bevæger den, og det er blot solen der går ned om aftenen, der forårsager mørket, og det er blot stjernerne på himlen som minder jer om hvor I kom fra, men ikke hvor I er på vej hen. Det er tid til at lægge sværdene og holde op med at kæmpe mod vindmøller, mod dæmoner. De er i virkeligheden ikke dæmoner.
Det er en illusion. Det er en vane. Det er en vane, at gå ud og slås, at forsvare, at beskytte. Det er en Gammel Energi dynamik, på en måde, som I havde for at holde jer selv beskæftiget. At kæmpe mod vindmøller kan virkelig holde én beskæftiget i lang tid, og når den ene vindmølle er besejret, vil I finde en anden.  Hvis det ikke er en vindmølle, vil det være et bjerg; og hvis det ikke er et bjerg, en flod.
Lad os holde op med at kæmpe mod vindmøller, begyndende i dag. Okay? Der er ikke noget at bekæmpe. Forstår I, hvad det i virkeligheden er I har kæmpet mod?

Shaumbra: Os selv

Adamus: Ah! Gaver til alle! (klapsalver) Jer selv. Absolut. Jer selv. Mange gange vil I projicerer jer selv ind i andre ting, andre mennesker, men det var i virkeligheden jer selv. Men er dette ikke lidt gammel nu, en lille smule trættende nu?
Så lad os bruge denne lejlighed af opmærksomhed hvor så mange ting sker lige nu – I tror at I blot observerer mig, men rigtig mange ting sker lige nu – lad os benytte denne lejlighed, hvis I vælger det, til at træffe et bevidst valg til at stoppe denne kamp mod vejrmøller, at stoppe denne kamp. Men før I gør det, så lad mig tilføje en advarende bemærkning. Der er en tendens – en Gammel Energi tendens – til at sige, ”Godt, men hvad gør jeg så?” Der er en bestemt dynamik i altid at kæmpe mod vejrmøller, fordi, vel, det er berettiget som ind i helvede… I kan fortælle alle at I har travlt med at kæmpe mod vejrmøller. I har travlt med at ændre verden! I har travlt med at skabe den nye spirituelle dynamik for Jorden og derfor bliver I nødt til at være den Nye Energi Jedi. (latter)
Hvad sker der, når I giver op, Aandra? Mikrofon tak, og lad mig gøre en blomsteroverrækkelse klar her. Hvad sker der når du giver up?

Aandrah: Ah, det giver mig åndenød. I begynde at le, lege, feste…

Adamus: Et ord mere

Aandrah: … trække vejret og virkelig leve…

Adamus: Leve, leve er ordet (klapsalver) Du begynder virkelig at leve. (rækker hende en blomst) Jeg tror faktisk at du bragte dem, så det er… (latter) Se - hvad du giver ud, kommer tilbage.

Så, ja, du begynder at leve. En del af jer kan ikke forestille sig at leve uden at være en retfærdig forsvarer. En del af jer kan ikke forestille jer at leve uden en årsag, men jeg kan fortælle jer – og I vil komme til at græde ved min skulder over det og senere fortælle mig, ”Hvorfor fortalte du os ikke dette tidligere?” I vil komme til at græde ved min skulder og sige, ”Når jeg giver slip, når jeg holder op med at kæmpe mod vindmøller og alle de andre ting som kommer til mig, når jeg giver slip på dette, vil jeg indse hvad det vil sige virkelig at leve. Jeg indså at jeg var så begrænset før, og nu er det hævet over ordene. Hinsides ordene.”
Så, at kæmper videre mod vejrmøller og behårede bæster, som I har gjort, er der også dette, kære Shaumbra, at I har kæmpet, I har haft denne jagt, I har haft hele denne illusion med formål og årsag, men det har også skabt begrænsninger. Så vi vil give slip på alt dette nu. Kampene… kampene. Lad dette forsvinde nu.

Men, verden er stadig verden og den vil stadigvæk skubbe til jer, okay? Men når den skubber til jer, behøver I ikke at føle at den gør det. I behøver ikke gøre modstand. I behøver ikke at slå tilbage. Der er Intet at slå tilbage mod. I indånder det og I indser at det ikke kan tage noget fra jer. I indser at det kan snyde jer. Men det kan ikke tage jeres sjæl. Det kan ikke længere slavebinde jer.

Jeg talte lidt om slaveri i vores nylige sammenkomst på båden. Jeg kom med en udtalelse overfor Shaumbra der, som jeg tror, rystede et par stykker af dem, hvilket var det jeg forsøgte at gøre. Jeg sagde, at det kun er en Mester – kun en Mester – der kan levere sand tjeneste. Alle andre er slaver. Alle andre er slaver.
Så, kære Shaumbra, I har haft denne slave mentalitet – har ladet andre slavebinde jer, har slavebundet jer selv – og hvordan skulle I kunne være til tjeneste når I er slaver? Det kan I ikke. I er slaver. Men når I hæver jer over dette, når I når til det punkt hvor vi er lige nu, giver I slip på alt dette. I bliver vidende om at I er Mesteren. I stræber ikke efter det, I er det. I er vidende om det, rettere end søgende efter det. Derefter kan I virkelig være til tjeneste. Derefter kan vi tale om at ændre bevidstheden på Jorden. Alt andet er blot Gammel Energi.

Linda: Det har ingen betydning, men klokken er 4:45.

Adamus: Jeg ved det, og jeg har det rigtig sjovt her. Men hvis en eller anden ønsker at rejse sig og gå sin vej, kan de gøre det.

Linda: Et par stykker gjorde

Adamus: Ja, og jeg jager resten ud af døren. Så, kære Shaumbra, herefter vil vi redefinere.

Bevidstheds Kroppen

I har talt om bestanddelene som I troede I var; (Adamus skriver) ånd, sind – er min håndskrift bedre? – og krop. Krop, sind og ånd – det er sådan mange kan lide at definere dem selv. Lad os viske dette ud nu. Og i stedet for at se jer selv som disse individuelle bestanddele, hvilket basisk set afskærer hver enkelt fra hinanden, er det tid til at gå udover dette.
Lad os tage en dyb indånding, sådan som vi gør…

Det er tid til at være opmærksom på jer selv som en Krop med Bevidsthed. Ikke længere krop, sind og ånd; ikke længere menneske, guddommelig; ikke længere god eller slet eller lys eller mørk eller dreng eller pige. I er en Bevidsthedskrop.
Kroppen er et fartøj. Den er et fartøj – sejlende fartøj. (Adamus tegner en sejlbåd under ordene ”Bevidstheds krop”) en krop er en suverænitet. Det er jeres egen. I er en krop med bevidsthed: Bevidsthed er opmærksomhed. Bevidsthed er opmærksomhed. I er en Krop med Opmærksomhed, og det er tid til at begynde at bruge dette. Det er tid til at begynde at være opmærksom.
Sindet – hvis I vælger det – sindet smelter ind i Bevidstheds Kroppen. Det fysisk biologiske smelter ind i Bevidstheds Kroppen. Jeres ånd, som I engang holdt så langt fra resten af jer, jeres ånd smelter ind i jeres BevidsthedsKrop. På en måde kunne man sige, at I vendte tilbage til hvorfra I var, hvor I kom fra, men ikke virkelig. I går ikke tilbage. I udvikler jer nu, ekspanderer; går tilbage til nogle af kernedele af jer selv – bevidsthed – men nu i høj grad ekspanderet.

Som en BevidsthedsKrop behøver I ikke at se jer selv som noget som helst andet end jer selv, jeres sjæl, jeres suverænitet, jeres Bevidstheds Krop. Kroppen behøver ikke at være fysisk. Kroppen kan være meget ufysisk, meget flerdimensionel. En Bevidstheds Krop.
Så lad os ikke bruge disse ord længere – denne måde at beskrive jer som krop, sind og ånd. Det var godt engang. Det gav jer lidt opmærksomhed af at I er meget flerdimensionelle, men I er nu en Bevidstheds Krop.

Så i tiden mellem nu og vores næste samling ber jeg jer om at være virkelig opmærksom på hvad dette betyder, virkelig opmærksom på alle de bestanddele som er blevet integreret og sammenkoblet, ikke adskilt. Ikke adskilt.
For længe siden i menneskehedens evolution og jeres evolution handlede det om overlevelse.  Det handlede om at se om I kunne komme ned på Jorden og holde jer selv i biologisk form, overleve. Da I for det meste mestrede dette, kom det til at handle om den næste form for evolution, hvilket var religion. Religion, fordi nu bliver I nødt til at give jer selv en grund til at vente, for overlevelse. Så I gav jer selv religion. I gav jer selv en masse guder. Og derefter blev det så forvirrende, så I kogte det ned til blot én gud. Øh, I talte om én Gud, men I tror i virkeligheden på en masse.
Og derefter blev I færdig med jeres religions fase, denne livstid eller andre livstider, da I blev en lille smule træt af kirkerne, og gik ind i jeres spirituelle fase – new age, i jagt på det spirituelle, og metafysikken. Dette tillod jer at gå udover dette, at have en gud et eller andet sted langt borte, men dette var stadig en adskilt gud. På en eller anden måde vidste I at det var dig, og at du havde en ånd og andre ting skete, I kaldte det spirituelt. Lad os redefinere dette. Lad os redefinere Gud. Så længe vi ikke gør noget som helst andet, lad os redefinere Gud!

Opmærksomhed. Opmærksomhed

Så lad os gå endnu udover at bruge ord såsom ”religion”, hvilket I tydeligvis ikke er, ”spirituel” eller ”new age” eller måske endog ”Ny Energi”. Det handler om opmærksomhed (bevidsthed). I er væsener af opmærksomhed (bevidsthed).
Så hvor opmærksom ønsker I at være? Dette, kære Shaumbra, er spørgsmålet. Hvor opmærksom?
Og nu siger I, ”Oh, en masse,” men ved at gå hinsides, at gå udover de gamle bekvemmeligheder, vil tingene ændre sig, som I har observeret. Men ændring behøver ikke at være vanskeligt. Ændring behøver ikke at være udmattende. Ændring kan være den allermest befriende ting som overhovedet kan ske for jer. Vær ikke bange for ændringer. Vær ikke bange for at gå ind til og opdage jeres Bevidstheds Krop.

(til Linda) Ja, jeg ved det, jeg har kun et øjeblik…

Linda: Nej, nej…

Adamus: Nej, det har jeg. Jeg har en anden aftale. Så jeg har kun et lille øjeblik. (latter) Det har intet at gøre med dig!
Jeg vil spørge dig, nu vi taler om det, gør dette. Det var ikke på mit skema at tale om dette i dag, men jeg kunne tænke mig at du gjorde det.

Udvidelse af din Bevidstheds Krop

Så her er I, I eksisterer, er opmærksomme på jer selv og begynder at blive opmærksomme, oh, der er en hel masse andet som foregår her. Okay. I kan projicere jeres energier ind til andre ting. Og, okay, I kan projicere jeres energi ind til en hund eller en kat. Gennem hvad?

Shaumbra: Jeres opmærksomhed.

Adamus: Jeres Opmærksomheds Krop arbejder med jeres Pakauwah.
Så ønsker I at gøre som jeg kan lide at gøre? Jeg kan lide at gå ind i en hund. Jeg overtager ikke dens sjæl og jeg prøver ikke på at kontrollere hunden. Jeg går blot derind og skaber en slags samarbejde med hunden. Og siger, ”Jeg vil gå ind og tilbringe nogen tid i dig,” og hunden eller katten indvilger på et plan eller jeg finder én som er velvillig. Dette tillader mig at være i fysisk virkelighed og faktisk blive fordybet i den i en kort tid. I kan gøre det samme.
Men, det betyder ikke at I bliver forvandlet til en kat eller en hund. Det betyder at I nu ekspanderer denne Bevidsthedskrop ind til en anden bevidstheds krop.

Dette vil sige, I kan føle jer selv i en hund på den anden side af planeten eller en kat eller hvad som helst andet – hold jer væk fra mennesker for en tid, men senere vil vi komme ind på dette, men projicer – en fugl eller noget i den retning.
I vil nu opdage at denne forbindelse mellem jeres Pakauwah altid ændrer sig og hvordan den nu forbinder sig til ydre energier. I kan iagttage, I kan f.eks. observere hvad der sker lige nu i Norge i en speciel by, i et specielt hus eller samfund, gennem en fugl. I ekspanderer jeres Bevidstheds Krop og derefter er I der. Det er I faktisk. Det er I faktisk.
Så, fordi I har tilbragt så megen tid på at vende tilbage til jeres krop og indånde og forstå Nu øjeblikket, vil I ikke hoppe ud. I vil ikke forlade jeres fysiske krop. Nu ekspanderer I denne Bevidsthedskrop, og arbejder med en anden Bevidsthedskrop.
Fugle, katte, hunde, og andre dyr er ikke sjælelige væsener – med meget få undtagelser. De er ikke sjæle væsener, så I overtager ikke deres sjæl og I vil ikke forblive der for evigt. I vil opdage at I har lyst til at gå ud efter en kort tid. Almindeligvis tilbringer jeg aldrig længere end omkring tre dage, hvis jeg samlever med et dyr eller et menneske.
Så dette er en anden ting som I kan foretage den næste måned. Et punkt mere, og derefter vil vi slutte dette. Nej, vi vil forsætte, men vi vil afslutte min diskussion.

Kaldet

Et meget vigtigt punkt, og det er her vi bringer det hele sammen, hvis I siger, ”Hvad var det Adamus talte om i dag?” Der er et kald lige nu. Og det kommer indefra jer denne gang. Det er ikke udefra.  Det er ikke ærkeenglen Gabriel eller Gabriella som kalder. Og dette kald har været vedholdende, jævnligt.
Det er jer. Det er jeres… hvad så end I ønsker at kalde det. Jeg vil kalde det jeres Bevidstheds krop, fordi jeg faktisk ikke kan lide ordet ”sjæl” længere. Det er jeres bevidsthed, jeres ekspanderede bevidsthed. Jeres fulde potentiale af bevidsthed som kalder.

Men I har for det meste ikke været opmærksom på det. Faktisk har det været temmelig generende, så I har prøvet at lukke af for det, på samme måde som I lukker et vindue hvis der var en støjende bil udenfor. I siger, ”Hvad er det for en støj? Det er så irriterende”, og det kommer fra jeres indre og I har forsøgt at lukke af for det. Kaldet kommer fra Dig til dig selv.
Kaldet er, kunne man sige, Dig der venter på at komme hjem til dig, ikke derude. Kaldet er for at integrere, at sammenbringe, at leve.
Kaldet har ingen agenda andet end at genforene. Det kald ønsker ikke du skal gøre bestemte ting – og kom ikke tilbage og fortæl mig, at denne stemme indeni ønsker at du går nøgen ned ad hovedgaden klokken fire om morgenen. Dette kald ønsker intet andet end blot at være med dig; at dele livets oplevelser med dig; og bringe et niveau af passion med sig, som der har været lukket af for i meget lang tid.

Det er Bevidstheds Kroppen som har været fragmenteret i dele, som kalder for at vende tilbage og den gør det gennem dig i dette Nu øjeblik. I denne ingen-inkarnation som I nu eksisterer i, i denne identitet som ikke stammer fra gårsdagen, men er dette Jeg Er af i dag. Det ønsker at vende tilbage.
Gennem jeres opmærksomhed, som åbner op, vil I komme til virkelig at forstå og sanse dette kald. Det har forsøgt at kalde på jer gennem jeres drømme, har prøvet at kalde på jer med små plagende stemmer, smerter i kroppen, lidt emotionel ubehag. Det har prøvet på at fanger jeres opmærksomhed, prøvet på at vende tilbage til jeres opmærksomhed. Lyt til det. Det kommer fra det indre. Det er her.
Det vil ikke nødvendigvis tale til dig i ord, ikke komme og fortælle dig, hvad du skal gøre. Dette ”Dig” ønsker ikke at fortælle dig hvad du skal gøre, det ønsker blot at være med dig. Det siger ikke, ”at du bliver nødt til at tage dette job eller være med denne person”, for dette ville være absolut i modstrid med hvad bevidsthed og opmærksomhed er og hvem du er. Det kalder på dig, det er der.
Så, kære Shaumbra, tag en dyb indånding og fra nu og til vores næste måde, vær opmærksom på det. Og det vil muligvis ikke blive, hvad I tror det ville blive. Det vil måske ikke føles sådan som I troede, men det er der.
Fra nu af og til vores næste samling, kære Shaumbra, vær venlig at indse, at verden virkelig er fantastisk. Vi gennemgår en masse vanskelige tider, men det et prægtigt sted. Når I kigger ind i øjnene på andre mennesker – og ikke længere kæmper mod vindmøller, ikke længere tænker på at måtte forsvare eller beskytte noget som helst, men I er i stand til at oprigtigt at kigge lige ind i deres øjne – vil I indse hvilket værdifuld sted denne planet er. I vil også forstå at dette som ser ud som kaos overhovedet ikke er det.
Alt er virkelig perfekt i al skabelse, og i særdeleshed i jeres.

Oversættelse af Ninna Tune. Shaumbra.dk