
Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.
Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2002 - 2003 Det Guddommelige menneske
Serien - Det Guddommelige Menneske - Shoud 9
Jeres Guddommelige Plan
Præsenteret i Crimson Circle
5. april 2003
TOBIAS: Og således er det kære Shaumbra og kære venner, at vi mødes endnu engang på dette sted, hvor jeres hjerter er åbne, hvor I bevæger jer til nye planer og en ny forståelse. Jeg, Tobias og alle de andre fra de englelige områder, flyder ind i jeres rum.
Vi beder jer om at føle os. Åbn jeres hjerter. Føl, hvordan energien har ændret sig i løbet af de sidste få minutter. Føl, hvordan den er ændret nu, hvor I tager den bevidste indånding.
Der er ikke os på den anden side der ændrer tingene. Det er jer. Men, når I åbner jer, når I kommer ud af skjulet, så kan vi komme meget tættere ind til jer. Vi kan komme så tæt ind, at hvis I tillader jer det selv, kan I føle varmen fra vores energi ved siden af jer. Hvis I tillader jer det, kan I føle den ære og kærlighed, som vi bringer jer. Ord er end ikke tæt på at udtrykke hvordan vi føler for jer. Så, lad vore følelser fortælle historien.
Ånd ind, kære venner. Ånd ind. Modtag vore følelser af kærlighed og ære.
Vi ved, at rejsen har været vanskelig. Men den kan også være meget enkel. Rejsen har været lang og udfordrende. Men nu kan den være fyldt med glæde og den kan blive endeløs.
I forbinder i sandhed jer selv i dette som vi kalder den Nye Energi. I begynder virkelig at åbne jer, integrere alt hvad I nogensinde har været, forstå, at I er Skabere og forstå at I kan skabe hvert øjeblik I er i.
I fokusere så meget på de menneskelige aspekter af jer selv. Jeres fokus har været så groft og barskt og vanskeligt. Men I udvider jeres fokus nu. I ændrer fokus, for at acceptere "Jeg Er" i jeres indre, mens I stadig er på Jorden.
Mange af jer har i fortiden sagt til jer selv, "Jeg venter på den dag, hvor jeg kan forlade denne planet, for at huske hvem jeg er og hvem jeg var. Jeg tror ikke at jeg vil blive i stand til at forstå det mens jeg lever i den menneskelige krop og befinder mig i disse menneskelige dimensioner."
Men der kommer en ændring for jer. I begynder at forstå at det er passende for jer at åbne jer, at huske og endnu engang, at føle alt hvad I er - mens I stadig er på Jorden. Det er ingen grund til at gå til graven for at have genkendelse, have opmærksomhed og bevidsthed.
Men, kære venner, ånd dybt ind. Indånd, i ordets virkelige betydning, energierne af alle dem fra engle rigerne som sidder hos jer nu.
Da vi begyndte vor diskussion med jer for adskillige år siden, var det vanskeligt at komme så tæt på jer som nu. Der var barrierer som forhindrede os i at komme så tæt ind. Det var svært at komme meget tæt, fordi vi ikke ville skabe uro i den fine balance, i jeres biologi og jeres sind og alting i jeres ånd/spirit.
Men nu, i den Nye Energi, med jeres åbne bevidsthed og jeres sans for at være i Nuet, kan vi komme helt ind. I vil måske ikke se os straks, for det er ikke så passende at I ser os med fysiske øjne. Det er passende at føle os når I åbner jeres hjerte center. Derefter, vil I blive i stand til at gøre de andre ting som I har drømt om – se spirit, høre os tale.
Men først drejer det sig om at føle og sanse os. Det sker ikke gennem sindet. Det sker gennem hele jeres væsen, gennem hvad I ville kalde jeres hjertecenter.
Jeg, Tobias er her. Jeg svæver lidt over Cauldre (Geoffrey Hoppe). Jeg omfavner også Linda (Geoff´s kone), for hun hjælper med at holde kommunikationslinjerne åbne og klare. Jeg sidder lige ved siden af jer. Alt dette sker på samme tid. Jeg kan være ved siden af Cauldre og Linda og samtidig også ved siden af jer.
Vi vil tale med jer om de mange måder i den Nye Energi. Men forstå, det kommer først gennem følelserne, gennem jeres hjerte. Hvis sindet arbejder lige nu, put det venligt til side. Sans os, fornem os, gennem jeres følelser. Blidt, blidt, tillad det. Blidt, stol på jer selv, vær i den menneskelige tilstand og også i den spirituelle tilstand, på samme tid - lige nu. Sådan er den Nye Energi.
Kære venner, der er så dejligt at blive inviteret til at være her med jer, for at tale i dag. Der er mange sager vi ville ønske at tale om. Lad os starte med en diskussion om hvad I ville kalde dimensioner - tid og rum.
Multi-dimensionel bevidsthed er noget som I, Shaumbra, allerede er begyndt at opleve. I vil opleve mere og mere af det i dagene fremover. Der er ingen tid eller rum, men alligevel er der noget som hjælper med at definere og skabe forskellige niveauer af bevidsthed.
Forestil jer, at I tager uret på jeres arm af. Forestil jer, at solen altid skinnede, at den ikke bevægede sig hen over jeres himmel?
Tiden var en tilstand som I skabte – da I kom til Jorden. Den var baseret på store bevægelser af stjerner, solen og Jorden. Den er designet for at hjælpe med at definere fremskridt eller udvikling af jeres oplevelser. Tiden hjælper med at bringe hændelser ind i et defineret perspektiv. Den sætter livets erfaringer ind i forståelige "pakker" for jer.
Tiden eksisterer ikke på vor side af sløret, men alligevel er der en udvikling i hændelser og en udvikling i bevidsthed. Nogle mennesker tror at alle ting allerede er sket – fortiden, nutiden og fremtiden. Men forstå at fremtiden endnu ikke er skabt. Fremtiden er ikke kendt af Spirit eller af jer. Fremtiden skal først til at blive defineret.
Fremtiden er defineret ved alle de potentialer som I har at vælge imellem. Det er, ligesom at gå ind i et af jeres store varehuse hvor der er tusinder, måske millioner af genstande der kan vælges mellem. Fremtiden, er på en måde, som at stort varehus, fyldt med potentialer. I vælger hvad I ønsker at opleve.
Men, mellem de eksisterende potentialer er der "ikke-potentialer" – vi ved at fysikerne ikke er særlig glade for det ord. Men disse "ikke-potentialer" eksisterer. De mangler endnu at blive definerede Der er en plads i bevidstheden som holdes til disse potentialer som aldrig er blevet angivet..
Fremtiden er endnu ikke skabt. Den venter på at I skal vælge hvad I ønsker at opleve. I sidste ende er det op til jer og op til jeres sjæl - hvad I oplever.
Der er ingen tid. Der er heller ikke noget rum. I definerer rum ved at måle afstanden fra et punkt til det næste. I har metoder til disse målinger, defineret som længde eller fylde. I måler også hastigheden af den rejse, af den tid det tager lyset at gå fra et punkt til et andet. Men, kære venner, det er alt sammen illusioner. Der er virkelig ikke noget rum.
Det er interessant at videnskaben fortsat prøver at fastsætte størrelsen af Universet. Men de måler med gamle redskaber. De måler det med redskaber som er energetisk upassende udenfor Jordens områder eller måske dens solsystem. Der er intet rum, som I kender det.
Det er alle redskaber som mennesker har valgt, for at hjælpe med at forstå og definere jeres eksistens. Når der sker en stor hændelse i jeres liv, kan I definere den med den tid og det sted i var. Det hjælper med til at sætte det hele i perspektiv.
Tid og sted, sådan som I kender det, vil fortsætte i lang, lang tid på Jorden. Men… men i den Nye Energi lærer I at bevæge jer udenfor de kendte områder af tid og rum. Dette er vigtigt at forstå. Vi nævner alt dette fordi det er noget som så mange af jer vil begynde at opleve. Til en vis grad skræmmer det nogle af jer. I føler jer ubalancerede. I føler en manglende kontrol.
I går ind i den Nye Energi. I oplever livet i det Ekspanderende Nu. I tiltrækker alle disse multi-dimensionelle niveauer.
Kære venner, vi ved, at I nogen gange forbander os, fordi I ikke længere kan huske hvad dag det er. (tilhører latter) eller hvad tid det er. I bliver rystede fordi I føler jer fysisk desorienterede
I føler at I mister kontrollen. Ah, det gør I… på sådan en velsignet og speciel måde.
På en workshop for nylig - om Guddommelige Redskaber - har vi taget mange grupper gennem en rejse for at opleve det Ekspanderede Nu. Vi går udover tid og rum. Den oplevelse hjælper jer til at blive et Guddommeligt Menneske i øjeblikket, med adgang til alle de multi-dimensionale planer.
Vi har for nylig talt om hvad vi kalder " steder for adskillelse." Der er steder med adskillelse i bevidstheden. Der er egentlig ikke tid eller rum. Men der er adskillelses steder i bevidstheden.
Vi sad sammen for få minutter siden mens musikken startede. Musikken bragte os sammen som en gruppe, som Shaumbra, ind til et sted med bevidstheds adskillelse. Vi bevægede os sammen, fra et plan eller sted - til det næste.
Nu er vi på det nye sted for adskillelse - sammen. På dette plan er I meget mere bevidste om jeres spirit og spirit overalt omkring jer. I er stadig mennesker, siddende på disse stole eller siddende ved jeres computer. Men, I har åbnet til de andre områder. I er på et nyt adskillelses sted.
I kan måske huske en oplevelse af at I står i en flod. Husker I, at I kunne føle de forskellige lag af temperaturer i vandet? Laget øverst er varmt og lidt neden under dette er der et koldere lag. Men, når I går endnu lidt dybere, mærker I endnu et lag af varme.
Der er ikke specifikke lag af vand. Men alligevel er der punkter hvor I går fra koldt til varmt. I kan føle fornemmelsen i jeres krop.
Sådan er de multi-dimensionale lag også. På en måde går de op i en højere enhed, men I kan finde steder for adskillelse i bevidstheden. Det er sådan I begynder at rejse ind i de multi-dimensionale planer.
Der er ingen tid eller rum. Der er punkter eller steder med adskillelse i bevidstheden. Og sammen med jer i dag - har vi oplevet et.
Vel, Shaumbra, lad os alle samle vore energier igen og lukke op til endnu et punkt af adskillelse i bevidstheden, et punkt, hvor vi forstår at vi alle er mennesker. Vi er guddommelige. Men vi åbner for nye energier og nye informationer. Lige så meget om I giver tilladelse til at det sker, vil jeres bevidsthed gå til dette nye punkt/sted med adskillelse.
Så, lad os tage en dyb indånding sammen som Shaumbra og gå til det næste punkt af adskillelse. Det er et nyt plan af bevidsthed. Det er ikke bedre eller værre. Det er simpelthen udvidet, ekspanderet. Det er simpelthen større eller mere omfattende.
I kan være på sikker grund i jeres menneskelige virkelighed, mens I har adgang til alle disse punkter med adskillelse i bevidstheden. I kan gå til mange planer af forståelse, når I arbejder med jeres elever, med jeres klienter. I har arbejdet meget lineært. I har forsøgt at følge en vej med enten deres sind eller deres krop. Men nu, kære venner, kan I bogstavelig talt, gå til disse nye punkter i bevidstheden med dem. I kan tage rejsen som deres guider og gå med dem – til en helt ny forståelse af hovedårsagen til ubalancen i deres indre system.
I kan gå til punkter af adskillelse i bevidstheden af jeres egen sjæl. Jeres sjæl er ikke lineær. Den er dyb. Den er bred. Den er tæt. Den er lille – alt sammen på én gang. Den udvider sig og den trækker sig sammen. Jeres sjæl er så multi-dimensional. I har fungeret på ét lineært plan.
Nu kan I åbne for alle adskillelses punkter. Punkterne af adskillelse kan være bevidstheden af én livstid til en anden. Den kan være forståelsen for jeres forbindelse til alle de andre engle. I kan tillade jer selv at gå til punktet af adskillelse på alle disse planer. I hvert enkelt punkt er der information, visdom og forståelse.
I kan gå til et punkt af adskillelse i et tidligere liv, mens I stadig forbliver i dette øjeblik. I kan modtage og huske alle informationer fra den livstid. Ser I, mange af jer har været blokerede fra tidligere liv, fordi, I har prøvet at regne det ud i jeres sind
I har forsøgt på at ville huske oplevelser - med jeres sind. Jeres sind er programmeret til denne her virkelighed som I lever i. Det var ikke programmeret til at hente informationer fra jeres andre livstider… før nu. Nu, kan I tillade jeres bevidsthed at gå til et punkt af adskillelse, et lag af jeres sjæl, for at modtage og føle information.
Det er sådan I vil vandre og rejse i den Nye Energi, alt mens I hele tiden forbliver lige her som et menneske på Jorden. I vil ekspandere på så mange måder. I vil have en meget større forståelse.
Det er hvad I går hen imod, Shaumbra. Det er evnen til at få alle ting til at komme ind i jeres øjeblik. Det inkluderer erindringer fra fortiden, muligheden for at gå til de andre dimensioner og virkelig blive i stand til at føle og forstå de himmelske riger, at rejse til dele af universet som I aldrig har kunnet forestille jer og til dimensioner som ligger imellem alle stjernerne og alle lagene.
Det vil ske langsomt, Shaumbra, for ikke at overvælde jer. Ser I, jeres eget Selv regulerer hvor meget der kan komme igennem. I vil ikke ønske at overvælde jeres krop og sind. Det sker lige nu. Det er grunden til at I føler nogle af disse fornemmelser i jeres krop, sind og ånd i denne tid.
Det vil tage lidt tid at forstå, hvad det er vi bringer jer i dag. Vi ønsker ikke at I bliver intellektuelle omkring dette. Det ved vi, der er en tendens til. Men, i den Nye Energi, som I indånder, som I føler, som I lever i øjeblikket - kan I begynde at få kontakt med disse adskillelsespunkter i bevidstheden.
Lad os endnu engang trække vejret dybt ind og bringe vore energier til et andet punkt af adskillelse, til et andet niveau af bevidstheden, hvor der er en opmærksomhed på alt hvad der sker omkring os, men hvor vi ikke behøver at blive inddraget i alle sindsbevægelserne og i dualiteten. Vi kan blive de passionerede observatører, af verden omkring os. Lad os gå til adskillelsespunktet og være der sammen – med en klar forståelse og viden om hvad der sker. Vi taler om jeres verden – lige nu.
Siden vi var sammen sidste gang – er der udbrudt krig. Krigen hærger, selv i dette øjeblik hvor vi taler. Liv går tabt, lige nu, kære venner. Der er mange lidelser. Der bliver grædt tårer. Der er vrede, vrede overalt på kloden.
Fra vort perspektiv, fra vores punkt af adskillelse, behøver vi ikke at blive involverede i den Gamle Energi dualitet. Alligevel, kan vi have medfølelse for rejsen, for alle dem som spiller dette gamle spil.
Denne krig er en refleksion af bevidstheden på den Gamle Jord, ikke nødvendigvis jeres Nye Energi, hvor I er, men en refleksion af hvad der sker på hele den gamle Jord. Det er nogle interessante dynamikker som foregår her.
Det er en krig om karma og en krig om religioner. Det er en krig om Gammel Energi, der forsøger at sejre og tilintetgøre. Det er en krig om kontrol og magt. Det er en krig som sker i hjertet på hver en mand og kvinde på Jorden lige nu, måske udtagen Shaumbra.
Kære venner, I har allerede gået igennem krigen. Det er grunden til at krigen - for nogle af jer, påvirker jer så dybt og er så pinefuld. Og for andre - Shaumbra, I undrer jer over at det ikke har så megen effekt på jer. Det undrer jer hvorfor det ikke bevæger jer. Måske generer det jer at det ikke bringer nogle følelser frem i jer. Shaumbra, I har allerede været igennem den krig.
Se på analogierne her. Der er to kræfter - begge gør fordring på at være de rigtige i Guds øjne, de bekriger hinanden. I har oplevet dette i jeres indre, i jeres egen livstid, i jeres egen bevidsthed, i jeres egen sjæl. Der er én side som hævder at være befrierne og den anden side hævder at de holder fast ved Guds retfærdige energi. Husker I, Shaumbra, jeres egne indre kampe, der var som denne, kampen, frem og tilbage - på en måde - mellem det Gamle og det Nye?
Krigen er også baseret på ubalancen imellem maskulin og feminin. Det er en krig om religioner og en krig om balancen mellem maskulin og feminin, den ene side holder meget fast ved de patriarkalske energier, ønsker ikke at give slip, hævder at Gud, Faderen sagde at de skulle holde fast ved den energi.
Det er interessant at denne krigs "helt", i hvert fald ifølge pressen, er en kvinde. Hun blev fanget, men derefter reddet og sat fri. Det er et symbol på hvad der sker på Jordens overflade. Det er allerede sket inde i jer.
Krigen ser ud til at blive ensidig, have slagside lige nu. Den ene side vil kræve sejren meget snart. Men, kære venner, det er ikke afslutningen. Mens det er indlysende hvem der er besejrede, er det ikke så indlysende hvilke nye problemer der vil komme op til overfladen. Disse problemer vil komme tilbage et andet sted. De vil dukke frem med andre ansigter. Dette er kun begyndelsen.
Husker I, kære venner, da I - i jeres selvretfærdighed, troede at I havde tilintetgjort mørket i jeres indre? (tilhører latter) Kan I huske dengang I troede, at fordi I sagde at I var Lysarbejdere så ville mørket forsvinde? I var så stolte, da I følte at mørket var besejret i jer. Og I følte retfærdighed.
Senere, da I sad, fri og frejdig, se, hvad der skete. (tilhører latter) Mørket kom ud fra sit gemmested som en kakerlak, tilbage ind i jeres liv, gjorde jer elendig tilpas, mere elendig end i var før kampen. (mere latter) Det fik jer til at tabe troen og tilliden til jer selv og på Gud og på jeres lærere.
Kære venner, I er allerede gået igennem krigene og slagene i jeres indre. I er kommet til et sted med en ny balance og forståelse, hvor der ikke er noget rigtigt eller forkert. Der er kun erfaring. Der er ikke lys og mørke. Der er kun energier som arbejder sammen for at udvide jeres bevidsthed og udvikle bevidstheden for hele menneskeheden. I har været igennem krigene.
Hvad I ser på jeres TV eller læser i jeres aviser, er en kamp som I allerede er gået igennem. Ja, det vil snart slutte. Men faktisk er der aldrig en afslutning i noget som helst I gør eller i noget omkring Spirit.
Vi måtte le med en gruppe Shaumbra (på Crimson Skolen 1), da vi blev udfordret af nogle som sagde, "Tobias, hvornår vil der blive en afslutning?" Vi lo og vi sagde, "Aldrig." Der er kun udvikling, kun ændringer, kun udvidet bevidsthed og visdom. Ingen afslutning.
Denne krig sker på et sted som er meget hellig. Dette område i verden var hjemsted for mange store Mestre. Det er også et område på Jorden hvor næsten I alle, på et tidspunkt, er gået igennem en livstid. I har levet i området for at tillægge jeres energi. Krigen sker i en del af verden som er fyldt med hellige energier.
Mange af jer har i den sidste tid spurgt, "Kære Tobias, hvad føler alle I engle om krigen? Hvorfor griber I ikke ind? Hvorfor stopper I ikke smerten og lidelsen?" Kære venner, vi elsker jer alle og har så megen kærlighed til jer alle. Vi ville ikke vove at forsøge at stoppe jer i at spille jeres spil, i at gå igennem jeres proces, for at komme til jeres nye forståelser.
Spirit elsker jer inderligt. Spirit lader jer vælge hvordan I ønsker at vokse, for at lære og blive "Jeg Er." Vi vover ikke at gribe ind i hvad der sker i jeres Mellemøsten lige nu.
Vi er her for at støtte enhver som kalder på os. Ah, og derefter, derefter kommer der et punkt af adskillelse i bevidstheden, når der kaldes på os, for så kan vi sidde med de menneskelige engle og tale til dem. Men vi tager ikke parti. Vi har ikke et hold der vinder og et hold der taber.
Alt hvad der sker der - er så passende. I dag spørger vi jer, "Kan I respektere dette? Kan I have kærlighed og medfølelse for hvad der sker?" Se bag det indlysende. Se forbi tårerne og blodsudgydelsen og forstå, hvordan alt dette hjælper med til at forandre Jorden. Det er et potentiale som mange mennesker, og til en vis grad menneskehedens bevidsthed, vælger at opleve for at gå til det næste niveau.
Vi ærede jer, da I valgte nogle af de vanskeligste oplevelser i jeres liv, mens I gik igennem ascension processen. Vi ærede jer, selv om, ja, det var til tider svært at se på. Vi ærede jer, når I valgte fattigdom, når I valgte mental ubalance, som hjælp til at komme igennem denne ascension proces. Vi ærer jer nu, for at blive på Jorden og tillade jer selv at blive Guddommelige Mennesker.
Vi elsker dette punkt af separation, hvor der ikke er tid og rum. Vi elsker at sidde her på dette bevidsthed sted med jer. Vi elsker at I deler med os og absorberer vore energier.
(pause)
Vi har en speciel gæst i dag. Vores gæst er hverken maskulin eller feminin, men vi vil identificere eller henvende os til denne engel som maskulin, for at lette vor diskussion. Vor gæst har ikke været i menneskelig form. Hans navn er ikke skrevet i jeres bøger. Men, det er et navn og en energi, som er kendt for jer alle.
Han er den vi kalder, Ascension Englen. Han er en vidunderlig, medfølende engel på vor side af sløret, som arbejder regelmæssigt med jer alle. Han har arbejdet med jer hele vejen igennem den udfordrende Ascension proces som I er gået igennem. Han er Englen for forandring, den engel, som hjælper med at vejlede jer, som opmuntrer jer efterhånden som I udvikler energier, for at hjælpe jer med at ændre jer, fra at være almindeligt menneske, til at blive et Guddommeligt Menneske. Hans navn er ikke kendt i jeres menneskelige bøger.
Vi beder jer om at indånde energien af Englen for Ascension.
Han er nærmest som en "trænings Sergent" for mange af jer, men en medfølende trænings Sergent, der arbejder konstant med jer. Nu får han en ny rolle!
Navnet på Ascension Englen er Hossaf, som på jeres menneske sprog, ville staves H-o-s-s-a-f. I kender ham godt når I kommer over til vor side af sløret, når I befinder jer på jeres søvnstadie. Hossaf er som en ven, en lærer, en støtte og en meget streng træner.
Hossaf har i nogen tid ønsket at komme til disse møder, men energierne har ikke været helt parate. Det har ikke været passende for hans energi at komme her. Det var mere passende for jer at forbinde jer til hans energi, når I kom til den anden side, når I rejste interdimensionalt om natten.
Nu kommer Hossaf ind og er fyldt med glæde over at se hvordan I ser ud i jeres menneskelige form. Han morer sig meget over hvad I har valgt! (tilhører latter) Han kender jer energetisk. Han kender jer på jeres farver, fra når I er på vore dimensionelle planer.
Hossaf kommer ind nu og – hvordan skal vi sige det – han flipper virkelig ud. Han finder det… det er som at forsøge at sætte energien på ansigtet. (mere latter) Han kan se begge dele. Han kan se jeres energi mønstre, jeres farver som I ville kalde dem. Men, nu ser han også jeres skønne ansigt, jeres skønne krop.
Hossaf er forbløffet. Det er grunden til at vi ikke har inviteret ham før. (mere latter) Han er forbavset over hvordan I kunne anbringe jer selv ind i dette, hvad skal vi sige, solide materiale, for han har aldrig været i den form. Han er som et barn, løber omkring i rummet. Han er så forbløffet over at det kan lade sig gøre.
Han har hørt jeres historier. Men nu kan han komme meget tættere på. På en måde, giver dette Hossaf en ny form for medfølelse og forståelse for jeres rejse. Vi skulle måske have lukket ham ind noget tidligere! (tilhører latter)
Han er en stor lærer, som forstår spirituel fysik, som forstår dimensionerne, som forstår hvordan energierne bevæger sig, hvordan energierne – nu, kan blive skabt. Hossaf ønskede at opleve jer i jeres u-naturlige omgivelser, her i menneskelig form.
Han vil også arbejde med jer på en anden måde nu. På en måde, har han fået et nyt job. Han vil hjælpe jer med at balance energierne når I lever i det Ekspanderede Nu og begynder at opleve multi-dimensionale virkeligheder.
Han kommer ind på denne dag hvor vi taler om punkter af adskillelse eller punkter af ny bevidsthed, således at han kan hjælpe jer med balancen mellem fysiske og ikke fysiske områder. Han vil arbejde med jer, når I udvider jeres energi i Nuet, i øjeblikket og integrerer de multi-dimensionale planer.
Der er potentiale for at blive udkørte eller komme ud af balance, som Cauldre oplevede for flere uger siden under en af vore kanaliseringer (San Francisco "Guddommeligt Redskab" workshop) Der er potentiale for at blive ubalanceret når I udvider jeres Nu, når I går til disse andre lag og niveauer. Hossaf har indvilget i at han nu vil arbejde direkte med jer i jeres menneskelige form, for at hjælpe med at holde balancen, efterhånden som I nu udvider jer multi-dimensionalt.
Det er udfordrende, fordi der er en tendens til at I trækker jeres energier tilbage, for at bringe dem endnu tættere til jer. I ønsker at definere hvordan livet skulle være, baseret på en Gammel Energi tænkemåde, i stedet for at acceptere hvad livet er og kan være, baseret på den Nye Energi.
I undrer jer til tider over hvorfor der ikke er flere ting der forandrer sig i jeres liv, hvorfor I ikke skaber mere og manifesterer mere, hvorfor I stadig ikke føler at det er en proces med valg. Det er fordi I har tendens til at trække jeres energier tilbage, at tage dem alt for afgrænset ind. Udfordringen er, at udvide dem, mens I forbliver i Nuet. Det er der, de fleste forandringer vil ske i jeres liv.
Hossaf, som er en slags træner for jer, spørger jer nu, "Hvad har I at miste? Hvad har I at miste ved at åbne jer, ekspandere og tillade jer selv?"
Når I bliver vrede på jer selv eller vrede på os eller Spirit, og undrer jer over hvorfor tingene ikke er anderledes, så se på jeres egne energier. I lukker dem ude. Ånd ind på dette sted. Føl på dette sted. Accepter at blive guidet af Hossaf og alle fra hans team som kommer for at hjælpe jer med at holde balancen mellem jeres menneskelige tilstand og jeres guddommelige fødselsret.
Hossaf er nu faldet en smule til ro. (tilhører latter) Han er her for at arbejde med jer. Han har været en trøst og en engle-lærer i de andre områder. Han er, en I er vendt tilbage til i nattetimerne, med tårer i øjnene, vrede, frustrerede. Han er en, som med den stærke, men medfølende energi, har holdt jer i gang. Nu har han justeret sit fokus og sit arbejde. Han kommer meget tættere på jer og på den menneskelige virkelighed. Vi er glade for at have dig hos os, Hossaf.
(Pause)
Lad os for et øjeblik tale om jeres rejse, kære venner, om et af de andre aspekter der sker nu. Lad os tale om den Guddommelige Plan – jeres Guddommelige Plan – eller hvad vi foretrækker at kalde "Hele Planen."
Ser I, I har betragtet jeres egen rejse gennem øjnene af et begrænset menneske og det har været passende. I lagde begrænsninger på jer selv. I skabte en menneskelig plan for jer selv. I sagde, at I ville have visse ting i jeres liv. I ønskede at blive gift. I ønskede at få børn. I ønskede en bestemt slags hus, en bestemt slags venner. Det var en menneskelig plan I havde lavet.
Da denne plan ikke fungerede, blev i vrede og frustrerede. Kirkerne fortalte jer, at I var syndere og I troede dem. (tilhører latter) I tænkte, at det var grunden til at den menneskelige plan ikke fungerede. I blev frustrerede og konfuse. Mange af jer brugte utallige timer på jeres knæ, bedende, undrede jer over hvad I nu skulle gøre, bad om vejledning, bad om tilgivelse fra en Gud, som I ikke kendte. Men, kære venner, I havde lagt en menneskelig plan som ikke nødvendigvis var i overensstemmelse med en Guddommelig Plan.
Den Guddommelige Plan er ikke en plan I ville kende som menneske. Den er ikke skrevet ned på et stykke papir, med mål og tidstabeller og skemaer og budgetter og alle disse andre underholdende ting I laver. (nogen latter) Vi har ikke den slags ting på vores side. Det er meget sjovere her. (tilhører latter)
Jeres Guddommelige Plan er ikke noget som er nedskrevet. Det er snarere jeres sjæls passion. Det er et ønske om at lære noget eller at vokse eller at ekspandere, eller at sanse, at have oplevelser.
I meget lang tid har jeres Guddommelige Plan været blokeret for jer. Når I kommer til Jorden tager I egenskaben af dualitet på jer - og sløret, som gør den Guddommelige Plan uopnåelig.
Der er så mange mennesker der kommer tilbage til vor side af sløret, kommer tilbage til deres englelige energiform, som stadig ikke har forståelse for eller adgang til deres Guddommelige Plan. Nogle gange er den skjult, selv for englene. Den er nogle gange gemt, for at englen eller mennesket kan gå igennem en erfaring, upåvirkede af hvad de tror resultatet skal være, så de kan gå igennem oplevelsen totalt fri af hvad en plan siger.
Ser I, den Guddommelige Plan eller "hele planen", er ingen plan overhovedet. Det er "noget der kommer" som altid finder sted. Men, det er "noget passende" som til tider har en bestemt retning eller en bestemt tilbøjelighed ved sig. Den har et bestemt ønske, en fuldbyrdelse i sig.
Jeres sjæls Guddommelige Plan har været et stort mysterium for jer igennem så mange af jeres livstider, specielt i denne livstid. Vi hører jer sige – igen og igen – "Spirit, hvad er det jeg skal gøre nu?" Og, det svar I får tilbage – som I ikke så godt kan lide – er, "Vi er ligeglade – hvad som helst I vælger, hvad som helst I vælger." (tilhører latter) Ja, det har været vanskeligt og vi ved, at I bliver frustrerede over os, fordi I ønsker at forstå den Guddommelige Plan.
Jeg, Tobias, Hossaf eller de andre engle, kan ikke fortælle jer hvad hele planen er. Men nu kan vi fortælle jer, hvordan I som Ny Energi mennesker, kan få adgang til den og hvordan I integrerer den. Vi kan fortælle jer, hvordan I bringer den ind i jeres liv. Den er jeres. Den er jeres gave. Det er mellem jer, jeres menneskelige tilstand og jeres guddommelige selv. Det er jeres.
Den Guddommelige Plan er som det drivende vand i floden. Der er dæmninger og grænser, men disse kan blive overvundet til hver en tid. Den har en strøm i sig der er storslået og smukt og naturligt. Den behøver ikke at blive manipuleret eller kontrolleret.
Den Guddommelige Plan er fuldførelsen af sjælen. Den er sjælens passion. Den Guddommelig Plan vil være meget vanskelig at beskrive i ord. Vi ved, at I vil prøve at intellektualisere den, måske endda skrive om den, sætte det op på jeres væg og sige, "Dette er min Guddommelig Plan". I har netop tilintetgjort selve formålet med at forbinde jer med jeres Guddommelige Plan.
Den Guddommelige Plan ændrer sig konstant, for I ændrer jer konstant. Den Guddommelige Plan er i Nuet, men den favner fortiden såvel som potentialerne for fremtiden. Den Guddommelige Plan kan integrere med jeres menneskelige plan. De kan supplere hinanden. Den Guddommelige Plan kan opfylde jeres materielle ønsker, samtidig med at den bringer fuldbyrdelse af Spirit, af skaber energien. De kan arbejde sammen. Med andre ord, jeres Guddommelige Plan kan høre behovene i jeres menneskelige selv. Og nu kan jeres menneskelige selv føle strømmen af jeres Guddommelige Plan.
Hvordan kommer I dertil, kære venner? Hvordan forbinder I jer til den Guddommelige Plan og får det forenet med mennesket? Det er, ved at give jer selv tilladelse til at til punktet af adskillelse, den genetiske krydsvej, hvor de to mødes, det sted I befinder jer i nu. Jeres Guddommelige Plan er overalt omkring jer. Hvis I prøver at spurte af sted i jeres sind og lægger ord på den… prøve at analysere den, forsøger at dele den op som I gør med tid og rum… vil den smutte fra jer.
Husk, vi sagde, at tid er en illusion. Det er, det der er på indretningen af jeres arm. Det er resultatet af, hvad I ser på himlen. Det er en illusion.
Den Guddommelige Plan, kære venner, kan ikke deles eller pakket ind eller analyseret, som I ville gøre med tid eller endog med rum. Den er her bare. Det er en følelse, ikke sagt i ord, ikke skrevet ud på en skærm. Det er en følelse.
Vi kan ikke definere den for jer. Vi kan kun fortælle jer at den eksisterer i dette øjeblik, i dette punkt af adskillelse, som vi sidder i her, sammen. I kan bringe den ind i jeres realitet ved at være i Nu øjeblikket med os, ved hjælp af indånding. Åh… det vil bringe energien ind i hver del af jeres krop. Det vil bringe den Guddommelige Plan ind i ethvert aspekt af jeres bevidsthed. Når I ånder ind i øjeblikket, vil det forene den Guddommelige Plan og den menneskelige plan.
Vi må le, fordi - selv ordet "plan" er ikke passende. Det er simpelthen fuldendelse og ”noget der kommer”. Det er jeres sjæl der ønsker at lege. Det er jeres sjæl der har en stor passion for livet. Det er jeres sjæl der har passionen - at opleve noget nyt. Sådan forener de to sig i den Nye Energi.
Det er så enkelt! Shaumbra, gør det ikke så kompliceret. Det er så enkelt!
I kan sidde i øjeblikket - i foreningen med den guddommelige og menneskelige forståelse – når som helst. Det behøver ikke kun at være i den tid hvor vi mødes i Crimson Circle. Hvad I oplever her lige nu, kan ske i ethvert Nu øjeblik.
Den Guddommelige Plan er ikke længere skjult. Den Guddommelige Plan behøver ikke længere at være skjult. Den er ingen hemmelighed. Den befinder sig i jeres Nu.
Den er ikke, som de energier I har arbejdet med før. Den kan ikke kontrolleres. Den kan kun blive omfavnet. Den kan ikke begrænses, den vokser hele tiden. Den kan ikke fanges eller fængsles, den kan ikke blive anvendt diskret til hvad I ønsker, fordi den er jer. Og den er større end bare det menneskelige. Den Guddommelige Plan kan ikke tages fra jer, for den ejes ikke. Den ER simpelthen. Den vil altid være der.
Så, kære venner, i den Nye Energi kan I nu udvide jeres bevidsthed, rejse mellem lagene, rejse overalt i dimensionerne. Den Guddommelige Plan kan komme ind i jer nu, give en større forståelse for formålet.
I har spurgt, "Kære Spirit, hvor er min passion?" Den er her nu. Ånd ind. Føl den. Den bringer liv ind. Den bringer ny forståelse. Undgå den fristelse, at analysere den. Undgå fristelsen, at forsøge at finde den.
Ser i, den er som en fugl. I ønsker at lukke den inde i et bur, så i kan nyde den efter jeres vilje og retning. Den behøver ikke at blive lukket inde i et bur.
Den er der altid - altid i udvikling, altid tilgængelig for jer. Vi har ikke længere de dualistiske egenskaber af en menneskelig plan og en guddommelig plan som er adskilte. Den er her nu.
Universet, mine venner, I, kære Gud, er altid berigende og altid i udvikling. Universet, omniverset, er ikke begrænset på nogen måde som på nogen måde ville skabe et problem for jer. Det responderer altid til jer hvert eneste øjeblik. I og jeres sjæl, responderer til jer selv, hvert eneste øjeblik.
Der er ingen mangel, kun i illusionen I har. Der er ingen sygdom, kun i jeres illusion. Gud holder intet tilbage fra jer. Men, Gud… nogle gange lader I som om det ikke er der, så I kan opleve noget. Men nu kan behovet for den slags oplevelser være væk.
I kan bruge jeres bevidsthed og jeres forståelse til i sandhed at skabe. Universet, omniverset, udfolder sig konstant og bliver konstant tilfredsstillet. I kan tillade jer selv, at være på punktet af adskillelse for at modtage velsignelserne af tilfredsstillelse hele tiden. Det er så enkelt. Det er så enkelt og anderledes end I nogensinde har opført jer eller tænkt før. Det er den Nye Energi. Det er anderledes nu.
Kære venner, i dag har vi gjort tingene lidt anderledes. Vi har gjort det, for at give Hossaf en forsmag på, hvad vi gør i vores klasseværelse sammen, en duft af jer. Der var ikke brug for en adskilt Shoud. Der var ikke brug for at Jeg, Tobias talte og derefter for en Shoud. Det er alt sammen ét. Vi sidder ved det punkt af adskillelse, hvor alle lagene krydser eller smelter sammen.
Shouden – er kanaliseringen. Jeg er jer. I er mig. Alle stemmer er én. Shouden er kanaliseringen. Der er ikke længere behov for denne skelnen.
Noget af en forandring… vi skulle have advaret Cauldre… han bliver så nervøs. (tilhører latter) I de sidste 15 minutter har han sagt," Men, Tobias, du taler længe i dag. Vil vi have tid til en Shoud?" Vi har været i Shoud, kære venner.
Der er et andet punkt I har bedt om at få bragt frem i dag. Det er et enkelt punkt, men ét I vil understrege for jer selv. Kære Shaumbra, I tager jer selv alt for højtidelig. I kæmper. I glemmer at le. I glemmer at have det sjovt. I vil stadig have regler for hvad i skal og ikke skal gøre. I glemmer at have det sjovt.
Shaumbra, opmunter jer selv til at være glade, til, på en måde, ja, bekymre jer mindre om tingene i jeres liv, menneskene i jeres liv. I ved, I kan virkelig elske andre, når I holder op med at være så bekymrede for dem, så urolige for dem. Jeres byrder er jeres bekymringer. I tror, I behøver bærer deres byrder for dem, bekymrer jer for dem.
I bekymrer jer om den retning verden går. Kære venner, verden er bare i perfekt stand. Det er den virkelig. Verden udfolder sig på en passende måde. Hav passion og medfølelse for det.
I bekymrer jer så meget om jer selv og om jeres spirituelle udvikling. Hvis, I stoppede med at bekymre jer, så kunne det ske. (tilhører latter) Så kunne I nyde alt hvad I går igennem. Men, I tror at det må være på en bestemt måde og have bestemte egenskaber. I tror, at hvis I ler – hvis I går ud og morer jer en tid, så vil det bringe jer af sporet.
Jeg, Tobias, er kendt for af og til at tage et glas vin eller måske to. Men, kære venner, nogle gange ser jeg på jer og tænker, "Hvis jeg var i deres sko, ville jeg drikke mere af den vin og ikke føle skyld!" (tilhører latter) Hver aften ville jeg fejre mit liv og fejre mine Shaumbra venner.
Ja, hvorfor får I hovedpine? Det er fordi I bekymrer jer så fandens meget om alt hvad I gør. Hvorfor tager I så megen på i vægt, når I spiser noget mad? Det er fordi I bekymrer jer om det. I bekymrer jer over alting.
Vær mindre seriøs og mere glad. I går igennem et af de mest storslåede skift der nogensinde er set i menneskeheden, skiftet fra Gammelt til Nyt, Noget der er blevet drømt om og profeteret om, helt siden de første engle kom til Jorden. Det er skabelsen af Ny Energi. OG – I går glip af det, fordi I er bekymrede over alting.
Ah, vi hører jeres undskyldninger, "Men Tobias, jeg er nødt til at bekymre mig. Min bil fungerer ikke ordentligt. Og jeg mister måske mit arbejde. Jeg er nødt til at være bekymret." Så, kære venner, nyd DETTE! (tilhører latter)
I har bedt os om at bringe dette frem til jer, for at minde jer om det. I har tænkt på det. I den sidste tid, har I spekuleret på, hvordan I skulle lade være med at være så alvorlige. I er så alvorlige, at I glemmer hvordan man nyder
Så, lad os gå til stedet for adskillelse. Lad os gå sammen, til stedet for glæde. Lad os skifte vor bevidsthed til et punkt, hvor vi kan have det sjovt i livet. I vil se at det er meget mere ubesværet. I vil se, at I har energierne til at skabe, hvad så end I vælger. Så kære Shaumbra, nyd. Smil. Smil oftere. Omfavn oftere. Tag lidt mere vin om aftenen. Og – bebrejd ikke jer selv.
Med dette, kære venner - det har været en ære for Hossaf at være her i dag. Det har været en ære for ham at påtage sig den nye rolle, at hjælpe jer med jeres multi-dimensionale ekspansion, mens I stadig er fuldt tilstede - ånder dybt ind – og føler i Nuet.
Det er den Nye Energi og I er pionererne. I er dem der brød igennem den Gamle Energis mure, for at komme hertil. I er dem, kære venner, som har ændret verden, fordi I har ændret jeres bevidsthed.
Nogle gange undrer I jer, I siger, "Kære Spirit, jeg føler ikke at jeg gør noget." Men VI ved, at I har gjort utroligt meget, bare ved at være her. I behøver ikke fysisk, at gøre noget for at have stor virkning på Alt Der Er. I har ændret verden.
Hvad I ser ske i krigen, er et resultat af jeres ændrede bevidsthed. Ja, krigen er jeres skyld. (tilhører latter) Den kunne have været altødelæggende. Den kunne have været Armageddon – verdens ende. Den kunne have været overalt i jeres verden – Verdenskrig III – men denne gang, med atombomber. Krigen, ja - det er jeres fejl, fordi den er isoleret til så lille et område.
Det er kun et lille antal mennesker som vil gå over i denne proces. De har givet sig selv, for de ændringer der sker. Krigen vil gå hurtigt. Den behøver ikke at være ødelæggende for menneskenes bevidsthed. Krigen er vist på jeres TV, direkte i jeres Ekspanderede Nu, så I kan se effekten, så alle mennesker kan gå ind og gå igennem en bevidstheds ændring, gå til et nyt sted for adskillelse.
Så, ja kære venner, det er ikke sådan at vi vil foreslå, at disse aktiviteter skulle være vort første valg. Men, til tider, til tider må vi stå tilbage og respektere menneskene for, hvad de vælger. I, kære Guddommelige Mennesker, har medfølelse og for hvad jeres modstykke, som stadig er i den Gamle Energi, går igennem.
I er aldrig alene på jeres rejse. Og, nu kommer Hossaf ind for at hjælpe jer med jeres nye inter-dimensionelle forståelse. Vi elsker jer inderligt.
Og således er det!
Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com Alle rettigheder reserveret.
Tilbage
|