
Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.
Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2002 - 2003 Det Guddommelige menneske
Serien - Det Guddommelige Menneske - Shoud 6
Jer selv som jeres egen guide - Spørgsmål og Svar
Præsenteret i Crimson Circle
4. januar 2003
TOBIAS: Og således er det kære Shaumbra, at vi vender tilbage for at diskutere lidt mere med jer. Derefter vil vi elske at høre jeres spørgsmål. Vi ville elske, at høre jeres svar på - jeres spørgsmål. (Tobias småler og tilhørerne ler)
Først vil vi tale om noget i en lidt mere seriøs tone. Vi vil tale til jer, mens Saint-Germain går rundt i gangene og besøger jer, kommer ind i jeres hjem, kommer igennem jeres computer, sidder hos jer, som en af Saint-Germains primære opgaver i disse måneder fremover - noget som vi ved, at I, Shaumbra har været udfordret med i den seneste tid.
Det drejer sig om problemet - ønsker I at blive her eller forlade Jorden som menneske. Vi ved, at I har tænkt på det. Vi ved, I har spekuleret… tænkt på om jeres tid var kommet… overvejet om I skulle blive på dette vidunderlig sted, Jorden… tænkt på om I måske havde tjent jeres formål og om det er tid at vende tilbage til vores side af sløret… overvejet, hvilken passion øjeblikket virkelig indeholder.
Dette, vil endnu mere blive et spørgsmål i dagene fremover, nu hvor Jordens magnetiske net er fuldendt. "Skal jeg blive eller skal jeg gå? Skal jeg leve eller skal jeg dø?"
Vi har bemærket at de fleste af jer er kommet over frygten for at dø. I forstår at sjælen fortsætter, at ånden fortsætter. I har forstået, at der er ingen død. Der er kun dette - at efterlade den gamle fysiske krop bag sig.
Så, når I går ind i den Nye Energi vil I finde dette spørgsmål stillet til jer selv – af jer selv, endnu oftere. Saint-Germain kommer og er hos jer - for at sidde hos jer og for at elske jer gennem disse vanskelige øjeblikke. Saint-Germain er en stor alkymist, en stor forvandler af energier. Saint-Germain forstår, hvordan man går fra en form og ind i en anden, hvordan man forvandler en Gammel Energi til Ny Energi.
Han har været væk fra Jorden i mange år, han har arbejdet med forståelsen af den Nye Energi som I har bragt ind, hvordan man kan bruge den. Han vil komme til jer i disse udfordrende og vanskelige tider, for at arbejde med jer, for at hjælpe jer til at forstå.
Der er intet rigtigt eller forkert svar, selv om tilbøjeligheden hos Tobias er, at I skal blive på Jorden. I har lært så meget. De andre har brug for jer.
En af de udfordringer I står overfor i problemet - om I vil leve eller dø - handler i virkeligheden om at være ubeslutsom i døråbningen. I har stadig én fod i det Gamle og én fod i det Nye. I er bange for at flytte foden fra det Gamle og ind i det Nye. Derfor føler I, at I er – hvordan skal vi sige det – på neutralt territorium, I befinder jer i ingen-mands-land. I deltager ikke fuldstændigt i det Gamle. I deltager ikke fuldstændigt i det Nye.
Kære venner, Det er på tide, at træffe denne beslutning. I ved at det ville være svært at gå tilbage til det gamle. I har forsøgt. Det er vanskeligt at gå tilbage til den Gamle Energi, når I har så megen visdom og oplysning fra det Nye. Men alligevel er der en stor frygt for at tage den anden fod og placere den fuldstændigt i den Nye Energi. Når I står imellem de to verdener er det kun naturligt at I vil tænke, at jeres valg var om at leve eller dø.
I virkeligheden, er jeres valg dette – ønsker I at fortsætte med én fod i det Gamle eller er I parate, til at have begge fødder i det Nye? "Er I parate?" som Metatron sagde, "til fuldstændigt at udtrykke hvem I er, at bruse frem med liv, med kreativitet, med udtryk? Er I parate til at vise verden hvem I er?"
I talte i Shouden i sidste måned, om regler. Én af jeres selv-påtvungne regler er, at tænke at I ikke kan være så udadvendt, vise jer selv, være så udtryksfulde. I tænker, at det er enten ikke passende eller at andre vil le af jer. Det problem har vi haft med Cauldre (Geoffrey Hoppe) i nogen tid! Men, kære venner, han satte den anden fod ind i det Nye.
De folk som arbejder med kloning (Realians) er genstand for latterliggørelse når de udtrykker sig. Men, fordi de ikke holdt sig tilbage blev ting frigivet for dem - om livets natur, om biologi, om fortsættelse af livet. Ting som videnskabsfolk, der har begge fødder i den Gamle Energi, aldrig har set.
Så, kære venner, I står foran en interessant situation nu. Som Metatron sagde, "Er I parate?" Vil I bringe den anden fod ind i den Nye Energi? Vil I fuldt ud udtrykke jeres guddommelighed? Ja, nogle få omkring jer vil tænke, at I er lidt ude af balance. Men hvad vi har set er, at de kommer tilbage til jer senere og så siger de, "Vi ved, at vi lo af jer og vi latterliggjorde jer. Men nu ser vi noget som er så værdifuldt og så kærligt. Vi ser en udstråling fra dig."
Problemet, om at leve eller dø, er i virkeligheden - et spørgsmål om at acceptere jeres guddommelighed. Lad det blive udtrykt i jer og gennem jer. Når I bryder de gamle barrierer og de gamle regler, oh, kære venner, så vil I opdage en helt ny måde at leve på. Det vil få den gamle måde til at se så hård, barsk og kold ud.
Er I parate til at sætte begge fødder ind i den Nye Energi og udtrykke jer fuldt ud? Er I parate til at leve hvert øjeblik, hver dag med fuld passion og medfølelse? Er I parate til at tillade jeres guddommelighed i jeres liv?
I har lært at stole på jer selv gennem årene og livstiderne. I ved, at I kan komme igennem som menneske. At lære, at have tillid til jeres guddommelighed er et foruroligende skridt. Det er vanskeligt at give totalt slip på sig selv, at give slip på den gamle måde at gøre tingene på.
Vor meddelelse i dag handler om at lade jeres selv blive jeres egen guide. I vil finde jer selv i situationer hvor I er guddommelige, hvor I tillader guddommeligheden at komme igennem, hvor løsninger kommer til jer som I aldrig ville have troet muligt.
På den måde behøver I aldrig at bekymre jer om overflod. Jeres liv vil blive overfyldt på enhver måde. I vil ikke behøve at planlægge og optegne hvor I går hen for at få enderne til at mødes. De vil altid mødes. Det er vanskeligt at beskrive det i ord, så vi giver meget af dette til jer i energi. Det handler om at give slip på de gamle måder, have total medfølelse overfor jer selv. Det handler om at leve som et Guddommeligt Menneske i hvert eneste øjeblik.
Saint-Germain vil være hos jer. Vi bad jer om at forbinde jer til energien før, for når den kommer tilbage til jer, i en af jeres vanskelige tider, når I undrer jer over hvorfor I overhovedet ønsker at fortsætte, så vil han være hos jer. Han vil få jer til at huske. Han vil minde jer om skønheden og glæden ved livet. Han vil minde jer om, at de gamle måder ikke passer længere. Han vil bede jer om at sætte begge fødder - helt ind i den Nye Energi, to fødder fuldstændigt på jorden og at være totalt åben for jeres egen guddommelighed.
Det handler om at stole på at jeres egen guddommelighed vil komme med løsningen og beslutningen. Det handler om at lære at frigive de gamle måder med at gå til hjernen, at gå til logikken. Det handler om følelse.
Kære venner, I vil kalde det et mirakel, når det begynder at ske i jeres liv. Det er overhovedet ikke et mirakel. Det er den spirituelle fysik af den Nye Energi – fuldbyrdelse, total fuldbyrdelse, hvor I ikke behøver at bekymre jer om detaljerne. Jeres Selvtager sig af detaljerne på andre planer.
Med dette, med dette vil vi være glade for at svare på jeres spørgsmål.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 1: Tobias, Jeg har i den sidste tid haft visioner, én hvor fire kugler hvirvler rundt i en terning. Og den anden, er visioner om den Nye Jord der bliver skabt. Har disse visioner basis i fakta eller arbejder min fantasi på overtid?
TOBIAS: Det er et dejligt spørgsmål fordi det er noget du oplever og som så mange andre Shaumbra også oplever. De har tanker og visioner der kommer til deres sind. Og så spekulerer de på om de er ved at blive skøre. De prøver at blokere disse ting eller prøver måske at regne det ud i sindet – logikken. Det kan de ikke og så bliver de frustrerede.
Alle disse ting som kommer til jer - er passende. Virkelig, I laver så meget arbejde på jeres natlige rejser på den Nye Jord. I bringer også mange af de energier tilbage til denne planet, Jorden. De befinder sig på en måde i jeres indre. De viser sig selv for jer gennem disse visioner og følelser som I har.
I prøver at regne det ud i sindet, men det kan I ikke. Det er meget som en drøm. Mennesker prøver på at regne deres drømme ud i deres sind, de prøver at være logiske. Der er, hvordan skal vi sige det, ikke noget logisk ved drømme.
Så, her er et godt eksempel – simpelthen - sid i øjeblikket og spørg visionen hvad den fortæller jer. Derefter, i stedet for at prøve på at høre svaret, så FØL svaret. Det er der. Det er der. Det kommer måske ikke med ord. Det kan være en serie af følelser som jeres sind senere vil oversætte til ord. Men til at begynde med vil I have følelsen og den følelse er en viden om hvad der blev sagt i visionen.
Det er et glimrende spørgsmål, for I vil alle få nye oplevelser, nye visioner og tanker og ting som kommer til jer. I er ikke ved at blive skøre. Det er altsammen en del af processen. I skal opmuntre dette i jer selv. Og det vil invitere til endnu flere oplevelser. De indeholder alle vigtige informationer og energier for jer.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 2: Kan du fortælle mig lidt mere om Ringen af Ild (eller Muren af Ild)? Var der virkelig ild eller er det blot en metafor?
TOBIAS: Det er en metafor. Det var ikke bogstaveligt ild i gik igennem, da I forlod Home. Det er en metafor vi bruger, fordi den indeholder… vel, føl energien et øjeblik, jer alle. Føl energien af ild. Det er stærkt. Det er brillant. Det er fascinerende. Mennesket tiltrækkes af ilden. Men når I kommer for tæt på, brænder I jer. Så, vi brugte det som en metafor da vi talte om Muren af Ild. Det var en energi der tiltrak jer, trak jer ind i sig. Men da I kom meget tæt på, følte I – at det måske ikke var en god ting. I prøvede at trække jer væk – men den trak jer ind i sig.
Det er også en interessant metafor. Den har været brugt af kirker til at referere Helvede, til at referere til det modsatte af Himlen. Da I krydsede igennem Muren af Ild og gik ind i Tomrummet, så I tilbage. I så tilbage og hvad så I? Den store Centrale Sol, et enkelt stort brillant lys, som var Muren af Ild – der omkransende Kongeriget.
Ja, det er virkelig en metafor. Den inviterer til at bede jer alle om at føle metaforen af ild. Føl ild. TÆNK den ikke. Føl ilden. Indånd følelsen af ild ind i jeres væsen. I behøver ikke at lægge ord på det. Indånd ildens energi. Føl, hvordan den påvirker jeres krop, se hvad den sender jer – forskellige følelser, måske.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 3: Hallo Tobias, Dette er et spørgsmål fra Cordova, Argentina. En gruppe af venner har skabt et fællesskab, kaldet "Inte-Shanti." Og de vil gerne vide hvad deres formål er og hvordan de kan bevæge sig frem mod den Nye Energi.
TOBIAS: Det er svært for os at fortælle dem hvad deres formål er. Det ville være interessant for jer alle, at finde ud af det. Mød hinanden i en Shoud og spørg på det dybeste plan, i jeres inderste væsen, hvad formålet er. Hvor I vil gå hen med det?
Vi på vor side her… vi ler lidt, fordi vi ved at der er noget her. Der er en grund til at denne gruppe finder sammen, en meget vidunderlig dejlig årsag. I har stadig ikke indset hvad det er. Men kom sammen og spørg jer selv om formålet. Hvor går I hen med det? Vi vil bekræfte at der er et meget guddommeligt formål med denne gruppe. Men vi beder jer føle hvad det er. Og så beder vi jer om at rapportere tilbage til os, når I har fundet ud af det.
(tilhører latter)
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 4: Tobias, i den sidste uge har jeg været fyldt med disse følelser af spænding og forventning og glæde. Og jeg tænker på om det blot er forventninger til den Nye Jord og personlige ting som jeg håber, vil ske – eller er det den Nye Energi, måske enkombination?
TOBIAS: Hvordan føler du med dette? (tilhører latter) Hvor føler du at denne glæde kommer fra?
Shaumbra 4: Jeg gætter på at det kunne være begge dele. Jeg ved, at det delvis er mit eget liv og ting jeg ser frem til. Men jeg ved ikke rigtigt… det er bare så megen sindsbevægelse at jeg tror, at det også har at gøre med noget andet.
TOBIAS: På en måde, da du stillede spørgsmålet, gav du selv svaret. Ja, du går ind i den Nye Energi. Du ,specielt, gav dig selv tilladelse til at frigive megen gammel bagage fra fortiden. Du tillod dig selv at rense ud, så du nu kan gå ind til dit sande arbejde, ind i din sande passion.
På dine indre niveauer føler du også hvad der er på vej til dig. Som vi sagde, vejen bevæger sig – du forbliver i Nuet. Vejen bringer dig ting som er meget tilfredsstillende, ting som du end aldrig forventede, som du ikke engang bad om. De kommer til dig nu fordi du har renset vejen. Du kan føle deres vibrationer bevæge sig ind i dig Nu. Det giver stor spænding. Så, gå med dine følelser. Det er du god til, men du har tendens til at sætte dem i lav kurs. Du ved det allerede – før du virkelig ved!
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 5: Tobias, Vil du kommentere forholdet mellem dyr og mennesker og specielt hvad der sker med hjortene lige nu.
TOBIAS: Da I alle kom til Jorden, før I havde en fysisk krop, tilsåede i Jorden. Ja, I læser om det hele tiden, om Stjerne Frøene. Men forstå, at det var jer som kom her for at forberede jer selv på at komme i menneskelig biologisk form. I tilsåede Jorden og tilsåede Gaia med energier som spirede i planteform, som livsformer overalt.
I sagde, at I ville behøve disse energier fra dyrene, for at holde jer i balance med Gaia og for at forsyne jer med næring til jeres krop, fra plante- og dyre resurser. Og I vidste også at dyrene kunne være her i tjeneste for jer, på en måde, en refleksion af jeres egne energier, af jeres egen kærlighed. Dyr har givet en meget vigtig balance for Gaia og for jer selv.
Jeres husdyr tager så meget af jeres bevidsthed og jeres energi til sig. De er adskilt fra jer. De har deres egen ånd. Men de absorbere så meget af jeres bevidsthed og energier, som de reflekterer tilbage til jer. Se på jeres forhold til dyrene og I vil se jeres forholdt til jer selv.
Dyrenes ånd og den elementære ånd som har holdt Jordens energi for jer, behøver ikke længere at holde den energi. Så de vælger at forlade Jorden. Deres arbejde er udført.
Og mange af arterne i dyrenes kongerige går nu igennem deres egen ændring, i respons til jeres ændring af bevidsthed. For eksempel hjortebestanden formindskes, så de kan ændre deres biologi. De går igennem en naturlig udrensningsproces.
Det er ikke fordi menneskene er dårlige. Det er ikke fordi I bliver straffet. Det er ikke fordi I opfører jer frygteligt.
Se på hjortebestanden med medfølelse. De er ved at gå igennem deres egen udrensning af gamle energier. De vil komme igennem med stærke kroppe, bedre rustede til at klare de nye omgivelser og den nye energi omkring dem. De transformerer deres egne arter, så ær dem for det. Det er til tider vanskeligt at se på, fordi I elsker disse dyr. Men ligesom også planteformen, træerne – går de igennem deres naturlige udtynding, så de kan tilpasse sig de Nye Energier.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 6: Tobias, da du fik os til at opleve energien af Saint-Germain følte jeg det som en mægtig energi i mit hjerte, så stor, at den ikke kunne indeholdes i min fysiske krop. Hvordan kan jeg så vide om Saint-Germain er kommet for at besøge mig eller om jeg føler min egen guddommelighed?
TOBIAS: Dette er et glimrende spørgsmål. Saint-Germain har en meget speciel energi. Derfor bad vi jer alle om at føle ham tidligere i dag. Energien vil I føle i jeres indre. Den har en speciel vibration. Hvis I ikke føler jer rigtigt sikre, så stil spørgsmålet, "Hvad er det jeg føler?" I vil måske få det svar, at det er begge – at Saint-Germain er lige ved siden af jer, elsker jer, går vejen med jer, forenes med jer i øjeblikket. Så, bliv ikke overraskede, hvis I får det svar tilbage, at det er begge dele.
Saint-Germain vil gerne lægge sin hånd på din skulder lige nu. Han beder dig indånde hans kærlighed – ånd dybt ind. Hans energi vil ikke overmande dig. Faktisk, er den meget kendt - den er meget kendt for dig, for du har lavet meget arbejde sammen med ham i fortiden. Han har endda kendt dig i fysisk form, da han var på Jorden.
Intet af dette, kære venner, behøver at være et stort mysterium. Intet af dette, behøver at være særligt usædvanligt. Væsner som Saint-Germain ønsker at berøre jer, ønsker at være tæt ved jer, at forenes med jer. Sløret er meget tyndt nu, meget, meget tyndt, så I kan modtage dette. Og, nu omfavner han dig og siger, "Tak."
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 7: Tobias, du har tidligere sagt, at vi ikke behøver at sætte disse skjolde op og at vi kan være sikre, hvor end vi er. Hvad med menneskene i vor husstand som bliver besat af dæmoner? Hvordan skal vi behandle det, hvis vi ikke behøver skjolde? Skal vi gøre noget?
TOBIAS: Der er én ting at gøre i den situation. Hav den største kærlighed og medfølelse for den person som spiller dette frygtelige spil med alle disse væsner. Den person som du refererer til - er kun dæmon-besat af sig selv og hans fortid. Denne person er besat af en ydre kraft. Det er en konflikt inde i dem selv som forårsager - hvad der synes at være sådan en splittelse. Det giver indtrykket af, at de er besat af et ydre væsen.
Når I er midt i en sådan bizar energi – så hav total medfølelse. Forstå, at de prøver at finde en beslutning inde i sig selv. De spiller det store gemmelegs spil, et herligt spil af lys og mørke - af dualitet.
Det er meget vanskeligt, som vi har nævnt, meget vanskeligt for et væsen fra det ydre, at komme ind og besætte jer. Ja, de hænger ud rundt omkring, disse væsner. Men, at overtage en krop eller et sind – er meget vanskeligt.
Normalt - så forstå at det er personen, den individuelle – det er fragmenter af dem selv, der optræder. Hav medfølelse. Nyd spillet med dem. Til at begynde med vil de blive vrede på jer, fordi de ønsker I skal føle at de tager jeres energi. De ønsker at I skal blive bange. Hav medfølelse. Le med dem. Sikke et vidunderligt spil I spiller!
I behøver ikke at sætte noget skjold op omkring jer selv - nogensinde. Vær i enhver situation. Så vanskeligt det end kan føles – hav medfølelse. Så vil I se den opsætning som individuelle eller grupper eller hele nationer har. I vil indse at der ingen dårlige omstændigheder er. Der bliver kun spillet ekstreme spil.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 8: Hallo Tobias. Hvordan har du det i dag?
TOBIAS (småler): Meget fint!
SHAUMBRA 8: Mit spørgsmål handler om den genopstilling af nettet som du og Kryon så ofte taler om. Og, især – jeg ved at på mange hellige steder, specielt i mit hjemland, jeg ved at der er steder du har besøgt for nylig – at de faktisk ikke ligger hvor de gør - ved en tilfældighed. Men, at de er på, hvad vi kalder "energi linier" eller endda gennemskæringer af disse linier, hvor energien er meget kraftig. Og, hvis nettet på en eller anden måde er genopstillet, flyder de så ikke længere gennem disse steder? Og, vil de ikke længere have den energi som de havde førhen?
TOBIAS: Nettene, de magnetiske net som blev justerede af Kryon følget og som nu er færdige… de påvirker dig. Det påvirker eller ændrer ikke Jordens net, de energi linier som du taler om. Det havde ingen effekt på Gaias malstrømme. Det magnetiske net som Kryon justerede, påvirkede det individuelle menneske.
Altså – der er Jordens net, det de kalde "krystallinie nettene." De bliver justeret nu og det ville mere være noget i den retning, det du taler om. De har at gøre med energilinier. De har at gøre med, energimalstrømme. Og, ganske bestemt, de har at gøre med forbindelser til de ydre dimensioner og universer. De bliver alle justerede nu, af jer – af menneskene.
Jeres bevidsthed vil ændre krystallinie nettene på Jorden. Dette er jeres ansvar. I behøver ikke at fokusere på det hver morgen når I vågner. Det bliver gjort naturligt, i respons fra jer.
Det virker således - da I kom til Jorden, før I havde en fysisk krop, tilsåede i Jorden med jeres energi. I tilsåede denne klippesten, Jorden, med nyt liv. I anbragte meget specielle energier overalt på Jorden, som så formede et krystallinie gitter, et krystallinie net. Dette krystallinie net hjalp så med at bringe liv, sådan som I kender det, til Jorden – planterne og vandet, dyrene – alle disse ting. Krystallinie nettet hjalp med at bringe alt dette til Jorden. Krystallinie nettet er det som giver liv til Gaia.
Nu hvor jeres bevidsthed er ændret, nu hvor I sætter begge fødder ind i den Nye Energi - vil dette forandre krystallinie nettet og justere det. Det frigiver også en helt ny energi. På en måde kunne I sige, at I har nedgravet denne energi i Jorden, længe før I selv kom her. I nedgravede den og sagde, "Den vil ikke være tilgængelig før min bevidsthed, min vibration har nået et vist niveau. Og, så vil den komme frem fra Jorden."
Så, I er ved at gøre jer parate nu – parate til at få kontakt med krystallinie nettet på Jorden. Det vil give menneskets biologi og jeres ånd en helt ny energi. Krystallinie nettet er jeres. I anbragte det her, før I kom her. Nu aktiverer I det.
Vi vil bringe grupper omkring i dette år… Cauldre ruller med øjnene igen! (tilhører latter) Vi vil tage grupper til forskellige energi punkter. Vi vil bringe nogle at de energier frem, som I såede her på Jorden. Vi vil vise jer, dynamikken af dette krystallinie net på Jorden, vise jer, hvordan man bruger disse energier. Vi vil sidde i nogle meget mærkelige områder, områder, som I tænker er højst usædvanlige. (tilhører latter) Men det er for at vise jer, hvordan I kan hente jeres egne energier fra nettet som blev placeret der.
Men, Cauldre siger at vi taler længe her, men vi vil pointere endnu en ting. De gamle energi- malstrømme er virkelig i forandring eller er blevet forandrede. Det ændrer sig. Der er mange der rejser til de gamle hellige steder og lader som om de føler noget. (tilhører latter) Måske forbinder de sig til en energi der engang var her, for længe, længe siden.
Men, det forandrer sig. Der opstår nye steder nu. Vi vil nævnte dem i dette år, efterhånden som de kommer frem, men det er steder, der er som – hvordan skal vi sige – energi udbrud, som netop bryder frem, gejsere af den Nye Energi der kommer fra Jorden. Vi takker dig for dette dejlige spørgsmål og muligheden for at tale om krystallinie nettet.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 9: Hej Tobias. Om det samme, den Nye Jord – vil krystallinie nettet, det magnetiske net – vil de være det samme, bare med en højere vibration? Vil vi blive i stand til at skabe dyr og natur som her? Og vil vi blive i stand til at flyve? (Tobias småler og tilhørerne ler)
TOBIAS: Der er en slags netværk på den Nye Jord. Det er ikke magnetisk. Det er ikke krystallisk. Det er meget svært at beskrive. Så, vi vil bede jer om at føle det. Nogle ord, menneskenes ord – er ikke dækkende. I tager dertil – jer alle – om natten for at arbejde på det sted, for at tilføje jeres energi til den.
Så, lad os bruge et øjeblik. Føl hvad dette nye netværk er lavet af. Som vi sagde, det er ikke magnetisk eller krystallisk. Brug et øjeblik - og føl. Send det ikke gennem jeres hjerne. I behøver ikke et svar i ord. Følelser kan være uden ord. Så – føl for et øjeblik.
(pause)
Vel – det udfordrende er, at mennesker ønsker at lægge ord på – at definere og klassificere og strukturere og organisere. Tillad det at være rå følelse, rå følelse.
Det er heller ikke lys. Der er en krystallinie struktur på den Nye Jord. Den er anderledes end hvad I har på den Gamle Jord. På den Gamle Jord havde I brug for meget intens og stærk magnetisme, for både at holde jer inde og holde andre ude. I havde også brug for et krystallinie net og krystallinie energier i Gaia, for at tjene livsformer. På den Nye Jord er det en Ny Energi som laver disse net.
Virkelig – på den Nye Jord vil alle de kæledyr I har elsket så meget, som I har plejet så meget – ja, på en måde vil de være der… de vil være der. Deres energier vil være der, hvis I vælger at de skal. Den Nye Jord er et vidunderlig sted, hvor disse energier nu kan komme ind og være hos jer – meget mere tilstede end de var før. I vil have en ny måde at kommunikere med dem på.
På en måde kunne vi sige at jeres kæledyr også repræsenterer en slags følge, som har fulgt jer rundt i mange, mange livstider. De kommer ikke kun ind i en livstid og går igen. Jeres kæledyr har tendens til at komme tilbage i mange livstider. De elsker jeres kærlighed. Så ja, de vil være der på den Nye Jord.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 10: Tobias, du har mange gange talt om verdensfred og om ikke at stræbe efter verdensfred… og det har jeg det svært med. James Twyman, for eksempel, arbejder lige nu på at få 100.000 mennesker til at gøre et engageret arbejde for verdensfreden. Og det vinder genklang i mig. Så, ville du have noget imod at kommentere lidt mere omkring det? Jeg forestiller mig at de fleste på denne liste - de 100.000 - er Shaumbra.
TOBIAS: Hvis 100.000 mennesker, som ikke har fred i deres indre sjæl, sidder sammen, med det formål at skabe verdensfred, vil svaret stadig være NUL. (tilhører latter) Hvis ti Shaumbra, som er nået til fred med sig selv og har total medfølelse for sig selv og andre, sidder sammen i glæde, vil de udstråle et sådan lys, sådan en vibration, at det vil være til rådighed for alle andre - når de selv vælger det. Det vil være til rådighed for menneskene – på det tidspunkt de er parate til det. Det er, hvad der forandrer verden!
Hvis mennesker der er i dualitet og i konflikt og ulykkelige med deres egne liv, beder for fred – vil det ikke have nogen effekt, før de er i fred med sig selv. Vi siger ikke at disse aktiviteter ikke er passende, for de hjælper med at fokusere opmærksomheden på problemet – fred. Men det må først komme fra det indre.
Vi ser på de bønner som mennesker beder. Vi ser på gruppeaktioner og bevægelser. Og, kære venner, vi ser at der er sådan et tomrum i disse ting. Tomrummet er, hvad der i den individuelle.
Ja, der er mange Shaumbra der er involverede i verdensfred, fordi de er på et sted af fred med sig selv eller kommer til det sted. De er på et sted med medfølelse. De elsker energien af dette arbejde. Vi dømmer ikke om det. Men vi siger, at det mest kraftfulde redskab for verdensfreden, er fred og medfølelse i det indre… fred og medfølelse og kærlighed i det indre. De forandringer I har lavet i jeres indre i de seneste år, har gjort så meget for at ændre Gaia, så meget for at ændre hele universet. Det er en meget enkel ligning.
Vi siger ikke at der er en gruppe som er bedre, at én gruppe er rigtig eller forkert. Vi siger simpelthen Shaumbra, at I - Shaumbra – er på en lidt anderledes rejse. I illuminerer. Jeres lys kan ændre så meget, ved bare at I være der. Det er grunden til at så mange af jer er flyttet til andre dele af landet eller verden. Nogle gange er jeres lys nødvendigt der. I tager dertil og I siger "Tobias, Metatron, Raphael – hvad skal vi gøre nu?" Og vi siger, "I gør det allerede. Ved at være der, gør I det."
Ja, vi ved, at det er et menneskeligt drama, at sammenligne den enes arbejde med arbejdet fra den anden, at tænke på om den ene gruppe er bedre og rigtigere end den anden. De er alle passende. De er alle passende. Jeres egen vej, kære venner, se tilbage. I er gået igennem mange faser for at komme hertil. Tillad også andre at gå igennem disse faser.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 11: Goddag Tobias. Du talte i en tidligere diskussion om forandringerne i institutioner, specielt selskaber og kirker. Jeg vil gerne have at du taler lidt om de forandringer du forudser med uddannelsen i vort land, ikke kun for vores børn og specielt om Gladiator Sporten. (tilhører latter)
TOBIAS: Vi har før talt om emnet – uddannelse. Det vil blive en af de største ting at forandre. På en måde, i rigtig mange dele af verden er der nogle som overhovedet ikke ønsker at fokusere på uddannelse. Vi har set fra vor side, at det er en børnepasnings service og endda en dårlig en.
Vi har set, kære venner, at der er nogle som hænger fast i de Gamle rutiner, de ønsker ikke at se det Nye. Så de vil fortsætte med at gå tilbage til de gamle bøger. De vil fortsat vende tilbage til gamle regler. Når tiderne af og til bliver lidt vanskelige og en smule chokerende, vil de sige, "Vi må gå tilbage til den gamle måde… til det grundlæggende… kun gøre de grundlæggende ting. Vi vil trække alle de kreative aktiviteter, musikken og kunsten væk og den måde børn udtrykker sig selv. Vi vil have dem til at studere de grundlæggende ting."
Kære venner, det er en vanskeligt sag. Her er noget vi vil udfordre jer med. Vi udfordrer dem som er parate til at sætte to fødder ind i den Nye Energi. Skab et nyt system. Skab en ny måde at undervise på – som opmuntrer børnene til at blive kreative og udtryksfulde. Opmunter dem til at synge fra hjertet, snarere end at arbejde fra hjernen.
Forstår I, virkelig meget af undervisningen er en refleksion af den store konflikt i dualitet lige nu. Det kommer alt sammen fra hjernen. Det drejer alt sammen om at studere og samle fakta, at være logisk og være metodisk. De dræber sjælen og hjertet på den enkelte. Folk får ikke lært at føle, at udtrykke sig. De har lært, at hjernen er først og størst og alting går igennem den.
Vi lærer jer og måske kan I lære jeres børn og andre børn… det må komme fra hjertet. Det må komme fra sjælen. Sindet er udelukkende en fortolker af information. Nogle gange kan sindet endog ikke komme tæt på, holde trit med alle de nye informationer som kommer ind. Det er grunden til at sindet nogle gange kortslutter med alt det nye arbejde I laver. Sindet, hjernen har vanskeligt ved at følge med, at forstå oversættelsen af alle de energier som kommer ind gennem jer. Så, vi udfordrer alle Shaumbra, start de nye måder.
I siger, "Men, jeg har ikke kvalifikationer. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre." Tag dette skridt. Shaumbra, hvis I bare har en lille tilbøjelighed til at gøre arbejdet. Så tag dette skridt. Gør forsøget, start. Så vil alle resurser komme til jer, alle resurserne til at starte de nye skoler. Og de vil vokse i popularitet. Det gamle system vil blive meget ophidsede over jer. (tilhører latter) Men når I viser dem hvordan det er at have et barn som kan føle og være kreativt og kan udtrykke sig, i stedet for bare at tænke, vil de se, hvad de har manglet i alle disse år.
Uddannelsessystemet og Religionen behøver et grundigt eftersyn, et grundigt eftersyn. Religionerne vil falde først. Uddannelsessystemet vil tage mere tid.
Vi har sagt, kære venner, at I er lærerne. Det mener vi på mange måder. Vi mener det bogstaveligt, lærere af den Nye måde… lærere af den Nye forståelse… lærere for disse nye mennesker, dem som er små lige nu, men som vokser op.
Det er et glimrende spørgsmål og vi har brugt megen tid på at diskutere her på vores side. Hvis uddannelsessystemet ikke forandres, vil det holde bevidstheden tilbage og der vil komme vanskelige tider. Lær jeres børn at være kreative. Giv dem musikken og kunsten tilbage. Disse ting er blevet taget væk – ja. De er forsvundet, til fordel for dualitet spillene som de spiller – (konkurrence) sport og så ting fra sindet. Giv dem den kreative kunst tilbage.
Med det, kære venner, afslutter vi vor tid sammen, men kun på den måde at vi deler energierne her lige nu.
Som I ved, bliver sløret tyndere og tyndere. Det er blevet lettere for os at komme til jer. Men, I er overraskede når vi gør. I er overraskede når vi dukker op ved siden af jer. I ser bort fra den følelse. I siger, "Oh, indtil jeg føler en fysisk hånd der klappe mig på skulderen - kan det umuligt være Tobias, Metatron eller Saint-Germain eller nogle af de andre."
Når I får disse følelser, husk, at I tillader os at komme så meget tættere på jer. Jeres egen energi udvider sig. Når I får disse nye tanker som synes at ophidse jer, som I bliver så passionerede over - så luk ikke af for dem.
I får en vidunderlig tanke, en vidunderlig følelse. I er så begejstrede for det. I går i seng. I falder i søvn. I drømmer. I er så fyldt med forventning og spænding over den nye ide som just kom til jer.
Næste dag når I står op - bliver I så logiske. (tilhører latter) Og så starter I med "hvad nu hvis." Og så trykker I jeres Selv og jeres ide ned. I tænker at den strålende ide I havde aftenen før, bare var en hallucination af et skørt sind. I går i gang med jeres daglige liv, slæber jeres fødder efter jer, holder hovedet ned, undres, undres over - om den guddommelighed nogensinde vil komme. Den kom aftenen før!(tilhører latter) Og I ignorerede den. I "logikaliserede" den. (tilhører latter) Vi fandt lige på dette ord!
Kære venner, i disse inspirerende øjeblikke er det, at jeres guddommelighed popper op. Det er tid for jer at følge jeres hjerte. Følg sangen i jeres hjerte.
Kære venner, vi vil være ved jeres side på jeres rejse. Saint-Germain vil være der. Når I tænker, "Skal jeg leve eller skal jeg dø" - så vil han sige, "Det er tid til virkelig at leve, som I aldrig har levet før. Lev guddommeligt."
Og således er det.
Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com Alle rettigheder reserveret.
Tilbage
|