Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.

Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2002 - 2003 Det Guddommelige menneske

Serien - Det Guddommelige Menneske - Shoud 5
”Den Nye Jord” 
Præsenteret i Crimson Circle
8. december 2002


TOBIAS: Og således er det, kære venner, at vi igen samles som familie, som Shaumbra. Vi deler vore energier, vi deler vores kærlighed og vi deler vores rejse. I sandhed, jeg, Tobias, elsker at komme stormende ind, som Cauldre (Geoffrey Hoppe) siger. Jeg elsker at komme ind i jeres rum, at sidde ved siden af jer, at være med jer, at føle jer så nær.
De af os, på denne side af sløret, kan ikke komme tæt ind på jer, medmindre I giver os tilladelse. Vi kan ikke forstyrre, naturligvis. Vi kan ikke engang komme tæt på jer uden I giver tilladelse og I åbner jeres hjerter.
Det er derfor, det er sådan en glæde for mig, Tobias og for alle de andre engle og væsener som sidder i den Anden Cirkel, at samles med jer som nu. Oh, de er lige så henrykte som jeg er. De er her i dag, udfylder den Anden Cirkel, hundredvis af engle og væsener, som egentlig skulle have haft billetter til dette show, (tilhørerne ler) men vi har begrænset antallet og mængden af energi som kommer ind, for at opretholde en balance.
Englene som kommer ind ser frem til at være sammen med jer, venter på at føle jeres energi og jeres kærlighed, venter på at se disse utrolige skabninger som kaldes mennesker, som nu går over til at være Guddommelige Mennesker. De kommer ind for at observere, fordi de véd at deres tid vil komme, hvor de vil være i fysisk krop og gå som mennesker på Jorden.
Englene er fascinerede over alt det I gør. De tager notater. De skriver det ned. De observerer den første gruppe af mennesker som integrerer helt og fuldt - ind til den Nye Energi. De venter på at I kommunikerer med dem på jeres eget niveau, at I taler med dem, at I hører dem. Ja, det er hvad I bevæger jer hen imod, hvor I taler fra hjertet til dem og I kan høre dem, uden filteret, uden de lag som forstyrrer kommunikationen.
Hvordan gør I dette, kære venner? I gør det ved at åbne jer. I gør det ved at føle, i stedet for at tænke. I vil føle deres vibrationer. I vil i sandhed kanalisere dem, når I lærer at kanalisere jer selv og andre mennesker. Derefter, vil I kanalisere dem.
Hvad I vil høre fra dem, bag alle ordene, bag alle følelserne, er, at I er de ophøjede. I er dem, som har taget den vanskelige rejse. I er deres lærere. Det er, hvad I vil høre.
Sandelig, vi elsker disse sammenkomster! Vi elsker denne tid sammen med jer.
Og sandelig, så meget bliver sagt, som går bagom ordene. Ja, som Cauldre sagde tidligere, før kanaliseringen, han lærte – I lærer – at det ikke er ordene. Det er energierne. Og kære venner, når I som Shaumbra lærer at kanalisere, lærer at forstå disse energier, behøver I ikke at bekymre jer om ordene. I behøver ikke at omforme det til ord.
Meget kan blive sagt uden ord. Uden ordene bliver hjernen, sindet, koblet fra. I går direkte til hjertet. I går direkte i dybden. Meget som er blevet sagt under vore sammenkomster, er ikke gennem ord. Det er grunden til at så mange af jer går ud til "zonen." Så mange af jer nikker ind imellem, halvsover, fordi I tillader jer selv at modtage alle disse energier.
Hvilken vidunderlig gruppe vi har her i dag, I som sidder i stolene og de som er sammen med os fra hele verden, en gruppe, som vi sagde, som løftede deres hænder da Gabriel blæste i sin trompet, som sagde "Kære Gud, kære Spirit, jeg stiller mig til tjeneste. Jeg er villig til at gøre alt."
Og her sidder I så mange år senere, mange år senere og er gået igennem så mange vanskeligheder og udfordringer, opgivet alt det I troede I var, for at blive alt det, I har mulighed for at blive. Og her sidder I, parate til mere, ventende på hvad det næste vil blive, stadig syngende sangen fra jeres hjerte som siger, "Spirit, jeg giver af mig selv for at tjene, til tjeneste for Alt."
Vi mødes ofte som her, når I drømmer, når I sover om natten. Ja, vi mødes alle som nu, mødes som en gruppe. Når energien synes så kendt, er det fordi vi ofte mødes. Vi sidder ofte som nu, i stilhed og føler bare energierne. Dette er stedet I går til om natten, mellem jeres andre rejser. I kommer til dette sted med "Shaumbra" energien og vi sidder sammen. Og vi smiler. Der strømmer nogle enkle tårer. Men vi deler energierne. Vi deler historierne. Vi deler med hinanden.
Kære venner, mange af jer har følte stress i jeres kroppe på det seneste. Det ved vi. Vi kan se det, når vi sidder her og kigger på jer. Vi kan se noget som ligner sol glimt, som kommer ud af jeres aura felt. Megen stress. Det er også i jeres sind. Forstå, at en stor del af årsagen til dette lige nu, er at de sidste justeringer af gitrene, som vi talte om sidste måned, bliver foretaget.
I kan føle, at nye potentialer kommer ind. I kan føle skiftet som finder sted. På de højeste niveauer bliver energierne ændret. På det indre niveau, inde i jer, ændres energien lige nu. Jeres krop véd, at noget er ved at ske. Jeres krop ved, at den har brug for at blive ændret for at tilpasse sig jeres guddommelighed. Den har brug for at blive ændret, fordi I tillader jeres guddommelige energier at stige op fra jeres indre.
Det er energier med meget, meget høje frekvenser, anderledes end hvad jeres krop har oplevet i nogle af jeres tidligere liv. Disse energier er stærke, de er intense. Og de kommer ind nu.
Jeres krop forbereder sig. Den gennemgår forandringer på dybeste plan. Jeres krop forandrer sig, på niveauet af rummene mellem rummene, derefter gennem jeres DNA og cellerne og vævet og organerne. Det, I gennemgår lige nu, er en biologisk justering, så I kan klare alle disse Nye Energier. De kommer ind nu. Det er derfor I føler smerter i jeres krop. Det er derfor disse smerter er der. Også dette vil passere. Når jeres krop bliver vant til og justeret til de nye frekvenser vil smerterne forsvinde ud af jeres krop.
Vi véd, at der er stress i jeres sind lige nu. I er så vant til at se, hvad der ligger forude på jeres vej. I er så vant til at vide, hvad I skal gøre og hvor I vil befinde jer om tre måneder eller seks måneder. Mennesker planlægger deres liv indtil de dør. De planlægger deres job og deres pensionsalder og selv deres død. Interessant!
Men nu kan I ikke engang se ind i morgendagen! I har problemer med at se hvad der ligger forude. Dette skyldes stress i jeres sind. Det er en del af de ændringer som finder sted. En del af jer føler frygt ved ikke at vide hvad der vil komme til at ske, ikke at være i stand til at forudsige, ikke at være i stand til at planlægge. Oh, dette forårsager megen stress i jeres sind!
Vi ved, at mange af jer ligger vågen om natten og tænker, undrer jer over hvad I skal gøre. Bekymret... I er bekymrede. I siger til jer selv "Jeg er 30, 40, 50 år eller mere. Hvad skal jeg gøre? Hvad med min pension? Hvem skal tage sig af mig? Hvor skal jeg bo? Hvad skal jeg foretage mig?" Vi véd, I er bekymrede.
Jeres stress lige nu er på grund af at I foretager justeringer i jeres sind og i jeres Ånd (Spirit) for at leve i Nuet, for at leve i Nuet - i øjeblikket. Det er vanskeligt, fordi I stadig ønsker at vide hvad der skal ske i morgen. At leve i Nuet er NU. Det er i øjeblikket.
Så, der er meget stress i jeres sind... meget stress i jeres sind. Forstå, at alt dette er på sin plads og det har alt sammen at gøre med justeringen af de magnetiske gitre.
Forstå, at denne stress snart vil forsvinde og I vil så have en krop, som er blevet genopbygget fra grunden. I vil have et sind, som forstår øjeblikket. Og I vil have en ånd, som forstår - at alt hvad I behøver, vil komme til jer.
Dette er det nye paradigma. I lever i det nu. I er i det nu. I føder jeres guddommelighed, bringer det ind i Nuet, ikke et intellektuelt koncept, men en virkelighed som er inde i jer.
I vores diskussion i sidste måned, kære venner, talte jeg længe om kirkerne. Jeg talte om hvordan kirkerne holder bevidstheden tilbage. Det er der også tid til forandring. Jeg talte længe om kirkerne og om religionslederne af en speciel grund, for at hjælpe jer, Shaumbra, med at forstå jeres nye rolle.
I vil være de nye åndelige lærere. I vil være dem som vejleder andre. I vil være de nye præster og præstinder på jeres egen måde. Måske vil I ikke have en stor bygning, hvor man kommer til andagt en gang om ugen. Måske vil I gøre det på jeres egen måde, fra jeres eget hjem, fra jeres egen bil, på en eller anden måde. Men I, er de nye lærere.
Sidste måned talte jeg om kirkerne for at pointere noget, for at pointere noget for hver eneste af jer. Stol ikke på Gamle bøger og Gamle metoder. Når I er sammen med jeres elever, så vær i Nuet, i øjeblikket. Hav ingen klichéer gemt i jeres baglomme beregnet for dem. Hav ingen gamle tryllekunster, som I trækker op af hatten.
Vær i Nuet. Læs deres energi. Føl deres energi. Hør deres ord. Så vil I vide hvad I skal sige. Så vil I vide hvordan I skal have medfølelse og forståelse for dem. Så vil I vide hvad I skal gøre for dem.
Kirkerne, kære venner, tjener et formål. I er dem som hjalp med at skabe dem fra begyndelsen, for mange livstider siden! Men deres tid nærmer sig deres afslutning. Der er en helt Ny Energi og en hel ny form for Guddommelige Mennesker, parate til at gøre arbejdet. Se, hvordan I virkelig kan stå til tjeneste.
Se på den nye balance mellem den maskuline og feminine energi, som der er behov for på Jorden. Kirkerne i verden har en maskulin dominans og en maskulin orientering. Det er et passende tidspunkt nu til en sammensmeltning af den feminine og den maskuline energi. Det er passende nu. Tiden er inde til at være modtageren - på samme måde som giveren.
Det er derfor jeg, Tobias, blev en smule oprevet sidste måned omkring kirkerne! Jeg prøvede på at gøre hver eneste af jer opmærksom på, at kigge på, hvad der ikke fungerer rigtigt nu for så mange mennesker... at se på hvad de nye lærere vil benytte som deres redskab... og vigtigere end noget som helst andet, at minde jer om, altid at minde jeres elever om, at de også er Gud, at de selv har den indre kraft. De kan ikke finde den i jeres indre - den befinder sig ikke i en bog eller i et mantra. Den findes i DERES eget indre.
Mind dem om det, igen og igen, mind dem om den samme ting, som vi har mindet jer om – I ER OGSÅ GUD. Det begynder med jer. Det begynder inde i jer. Det begynder når I tager det første skridt til guddommelig kraft.
Kære venner, der er et skift som finder sted på Jorden. Vi har talt om det, om og om igen. Vi har talt om nogle af de vanskelige tider Jorden som et hele vil gennemgå, når de gamle institutioner ikke længere er passende i den Nye Energi... når de holder op med at fungere... når deres mure begynder at falde sammen.
Så, meget af denne ændring involverer en balance og en sammensmeltning af den maskuline og den feminine energi - den feminine og den maskuline. Her taler vi ikke om det mandlige og kvindelige køn. Vi taler om energien af det feminine og det maskuline - giveren og modtageren. Det er nu tid for at disse finder en balance.
Det vil ske - i forbindelse med fuldstændiggørelsen af ændringerne i de magnetiske gitre. Det er tid til at dette sker inde i hver eneste af jer. Ingen af jer her, er mænd eller kvinder ud fra et energimæssigt synspunkt. I er begge dele. Det er tid for jer til at se på jer selv, at I indeholder begge energier – giveren og modtageren, det maskuline og det feminine, den omsorgsfulde og den som har styrken. I er alle maskuline og feminine.
(pause)
Vi benytter denne lejlighed til at bede jer om at elske og acceptere og sætte pris på dem i jeres samfund som kommer ind i dette liv med en kontrakt om at bringe begge energierne ind i én krop. I kalder dem "homoseksuelle." Mange gange - for ofte, bliver de latterliggjort. Men de kom ind med en stor kontrakt om at smelte begge energier sammen i ét legeme. Til tider har det skabt en ubalance i dem. Til tider har det skabt mange indre vanskeligheder.
De var de første til at forbinde begge energier - samtidig. Disse som I kalder "homoseksuelle" eller "lesbiske", er trætte nu. De har båret meget af denne energi, denne sammensmeltede energi af maskulin og feminin. De har gjort deres arbejde.
Nu er det tid for jer - til at acceptere sammensmeltningen af energierne inde i jer. Vi taler ikke om sex her. Vi taler om jeres energimæssige balance mellem det feminine og det maskuline. Det er nu tid for jer til at acceptere begge dele af jer selv.
I er gået igennem mange konflikter i disse år - om hvem I er. I har funderet over hvor meget kvinde I var eller hvor meget mand I var. Nu er tiden kommet til at være begge. De, som i samfundet er blevet kaldt bøsser og lesbiske har banet vejen og åbnet døren, således at det er meget mere acceptabelt for jer nu at bære fællesenergien.
Nu vi taler om den guddommelige feminine energi, har vi en vidunderlig gæst i dag, som kommer ind på denne specielle tid af året for at være hos jer. Hendes energi har været stærkt til stede omkring jer alle i mange måneder nu. For mange af jer har hun været en stor vejledende kraft igennem hele jeres liv. Hun kommer nu til os som et symbol på den feminine energi - som en ny balance af den feminine energi inde i jer, i samfundet, i kirkerne.
Hun kommer ind som energien Maria, som I vil kalde for "Jomfru Maria." Men det er ikke bare personen som var i de Hellige Skrifter fra de Kristne kirker. Maria repræsenteret Gudinden, Maria repræsenterer den feminine balance.
Jeres Jord kommer ind i en ny balance. Den feminine energi kommer ind med en meget stærk kraft lige nu... stærk, for at være i stand til at blive balanceret side-om-side med den mandlige energi, som har domineret Jorden i så mange århundreder. Dronningen vender tilbage - energien af gudinden, symboliseret gennem Maria.
Maria kommer som vor specielle æresgæst i dag. Hun ønsker at tilbringe en tid sammen med hver enkelt af jer. Hun ønsker at bruge et øjeblik, for at tillade jer at føle potentialet af den guddommelige feminine energi. Så, vi vil nu være stille et lille øjeblik, så Dronningen kan sidde ved siden af Kongen inde i jer. Ja, og dette vil være et fint tidspunkt, til at foretage nogle dybe indåndinger.
(pause)
Dronningens energi, den feminine repræsenteret her i dag af Maria, hjælper os med at fylde rummet op, det rum som så længe er blevet forsømt i vores samfund. Hun kommer her for at indtage sin retmæssige plads til en ny balance af det feminine og maskuline, Dronningen vender tilbage - i balance med Kongen. Tillad jer selv, at absorbere disse energier fra denne kære, Maria. Tillad jer selv at føle energien af Dronningen inde i jer.
Disse energier vil være meget vigtige i månederne som ligger forude, fordi de giver næring og medfølelse. De er livgivende. Det er de modtagende energier. Og, kære venner, det I virkelig behøver nu, er at modtage - I har brug for at modtage!
I har været giverne. I har været krigerne. I har været bygherrerne og planlæggerne. Jeres energi har været meget stærk og meget kategorisk. Ja, mænd og kvinder... vi taler til begge jeres køn. Men nu, i den nye balance med den Nye Energi, er det vigtigt også at være modtagere. Der må være en balance i dette at give og at modtage, af maskulin og feminin, af fødsel og af skabelse, alt som er inde i jer, alt som er inde i jer.
Så energien af Mary er stærkt til stede her på denne dag, som en påmindelse om at det var den feminine energi som fødte ham I kalder Yeshua (Jesus), som fødte denne mand som ville undervise på en ny måde, undervise uden mure. Hun fødte Yeshua, som ville forandre historiens gang. Hun fødte Yeshua, som ikke blev accepteret på den tid, men hvis ord blev kendt af så mange i denne verden. Det begyndte med fødslen fra den feminine energi.
Alt dette er meget vigtig nu hvor justeringerne af gitrene bliver udført... den feminine, den modtagende, den nærende og den medfølende. Hvis der ikke er andet vi kan udrette i dag, er dette hvad vi ønsker I skal gøre - at I må føle denne forening inde i jer. Mange af jer, selv kvinderne, har lukket af for den feminine side eller I har ikke forstået den.
Og i sandhed, også mange af jer mænd har troet at det ikke var passende at udtrykke det feminine, så I lukkede døren til den del af jer selv. Det er tid til at åbne døren igen. Det er på tide, kære venner, at føle den blandede, sammensmeltede og balancerede energi af det mandlige og det kvindelige i kernen af jeres væsen.
Vi kan føle ændringerne, selv mens vi sidder her. De, som er i den Anden Cirkel kan se transformationen som finder sted inden i jer.
Og nu ønsker vi at fremlægge et andet punkt på denne dag. Mange af jer undrer jer over hvilket arbejde I nu skal udføre. I har hørt os tale meget om undervisning. I har hørt os tale meget om det nye arbejde og forandringer i jeres liv. Mange af jer vil sandelig også gå gennem forandringer i løbet af de næste tre, seks og ni måneder. Der vil være forandringer der hvor I bor, på jeres arbejde, ja, og i jeres forhold.
Til tider har I følt jer presset til at foretage forandringer i jeres liv. I forstod ikke helt hvad I skulle gøre. Nogle af jer har udsat store afgørelser i jeres liv. I har ventet. I har været nølende. Oh, kære venner, energien af disse afgørelser vil komme og aflægge jer besøg på en kraftfuld måde. Det er tid til at foretage ændringer i jeres liv. Tiden er inde til at bevæge jer til det næste trin.
I undrer jer over hvilket slags arbejde I vil komme til at udføre. Lad os bare sige, at det vil blive anderledes. Det vil blive et arbejde med passion, et arbejde fra hjertet. Der vil indfinde sig nogle ændringer som I vil gå igennem for at nå til dette punkt. Dette vil ske snart.
Vi ønsker at gøre en ting meget klart. I undrer jer over arbejdet. Om natten hører vi mange af jer sige til os, til englene og til ærkeenglene "Mit arbejde er ikke vigtigt. Jeg føler ikke at jeg gør noget af betydning. Jeg arbejder i en forretning. Jeg bruger mine timer der. Skulle jeg ikke hellere udføre et stort spirituelt arbejde?"
Mange af jer – alt for mange af jer – har et arbejde som I ikke bryder jer om. Dette vil blive ændret. Det vil blive ændret. Mange af jer er parate til at begynde jeres nye arbejde, arbejdet som lærere. At være lærer, har mange betydninger... det kan blive gjort på mange forskellige måder.
Den vigtige ting er, at I allerede gør arbejdet eller at I har gjort arbejdet. Arbejdet er inde i jer selv, på det indre plan. Arbejdet er på det indre plan. Ændringerne på Jorden og ændringerne i Universet og alting i den Anden Cirkel, bliver påvirket af hvad I gør på det indre plan.
Når vi hører jer sige, "Kære Tobias, jeg føler ikke at jeg gør mit arbejde", ja så må vi smågrine. De ændringer I har gjort inde i jer selv, frigivelsen af det Gamle og accepten af jeres guddommelighed... dette er, hvad der virkelig betyder noget. Vi ved at I har gennemgået mange indre kampe, mange oprydninger. Det er virkelig kraftfuldt arbejde. Det arbejde gør en forskel mere end noget som helst andet.
Når I ændrer jeres vibrationer, ændrer I alt omkring jer. I ændrer vibrationen i fællesbevidstheden. I ændrer englenes og ærkeenglenes vibrationer.
Det virkelige arbejde er det I har gjort inde i jer selv. Det drejer sig ikke om hvad der står på jeres visitkort. Det drejer sig ikke om jeres arbejde eller profession. Men, det handler om hvad I har gjort i det indre. Mange af jer mener at I ikke er værdige, fordi I ikke foretager jer det som I opfatter som et vigtigt arbejde. Vi ryster på vore hoveder og siger. "Nej, I forstår det ikke endnu." Det vigtigste arbejde - er det I gør i jeres indre.
De ændringer I gjorde ved at møde mørket ind i jer, ved at se på jeres frygt, ved at forløse gamle sår... disse ændringer har forandret jeres verden til det punkt, hvor I ikke behøver at gå gennem nogen form for katastrofe eller undergang. Det arbejde som I har gjort inde i jer selv, er det sande arbejde. Det arbejde I har gjort i det indre, har forandret mennesker overalt omkring jer. Det har forhindret det, som kunne have blevet til en stor katastrofal omvæltning på Jorden.
Oh, sandelig, I vil se Jorden ryste og udspy for en tid. Det er på sin plads. Men I vil se at der ikke er store tab af menneskeliv. Gaia er i stand til at frigive, på ikke-destruktive måder. Det er fordi I har gjort det indre arbejde.
Det er ikke karrieren eller jeres daglige arbejde som er vigtigt. Det er dette I har gjort indvendig som er vigtigt. Hvad I har gjort på det indre plan, er det sande arbejde.
I ER værdige. I har gjort arbejdet. Fordi I har gjort arbejdet, vil der i sandhed blive kaldt på jer igen. Der vil blive et nyt kald i det næste år, af en eller anden slags. Det vil blive en bevægelse til et nyt niveau eller trin.
Ja, i sandhed, vi ved, at disse ændringer vil medføre nogen form for stress. Mennesker... kan ikke så godt lide forandringer. De beklager sig over hvad de har, men de ønsker ikke at forandre det... (tilhørerne ler og Tobias klukker). Men vi siger jer, Shaumbra over hele verden, der vil ske ændringer i jeres liv. Det vil betyde - at lade noget forsvinde, for at gøre plads for noget nyt.
Vi beder jer om ikke at forbande os, når I går gennem denne proces med at lade noget forsvinde. Vi beder jer om at ære og velsigne det. Det er passende. Det kan være venner eller familie eller en karriere elle et arbejde. Det kan til og med være jeres kroppe som behøver at blive forløst.
Men vi fortæller jer, at ændringer vil komme. Vi fortæller jer, at hvis der er usikre tidspunkter - hvis I ikke er sikre på jeres balance, tal med andre Shaumbra. Oh, I er de bedste lærere og de bedste elever for hinanden. Det er I virkelig.
Mens vi er inde på dette, kære venner, kunne vi tænke os at fortælle en historie, en kort historie. Vi vil gøre den kort. Cauldre tror ikke rigtig på os. (tilhørerne ler) For at hjælpe jer med at forstå dele af hvor I er, vil vi fortælle historien om Joe. Historien, som vi har fortalt for flere uger siden i landet som hedder Orion, hvad I kalder Korea. Den blev fortalt der, og vi vil fortælle den igen, for at alle Shaumbra kan høre den, for det er jeres historie. Den handler om jer.
Det er således at Joe er Shaumbra som jer og gennemgår mange forandringer i sit liv... lærer at forstå at han også er Gud... lærer at forløse de gamle ting, som ikke længere tjener ham... går gennem forandringer, som gør at han enkelte dage undrer sig, undrer sig over hvad han er i færd med... men véd, at der findes vejledning... ved, at han aldrig er alene. På samme måde som I, søger Joe efter en forståelse. Joe søger at forstå sin guddommelighed og sin tilknytning til Spirit.
En nat i en klardrøm ser Joe sig selv gå ind i det indre Guddommelige Tempel, det Guddommelige Tempel inde i ham selv. Han følte han rejste gennem tid og rum og dimensioner. Men i virkeligheden tog han bare en indre rejse, til det indre i sin egen krop.
I den klare drøm, kom Joe til det Guddommelige Tempel. Han åbner døren. Og derinde ser han en storslået og vidunderlig sal med lys, lys som ikke syntes at komme fra nogen kilde. Alting var oplyst, strålende, gyldent og skinnende.
Joe går ind i det Guddommelige Tempel og ser sig omkring. Han bemærker at hele salens omkreds er fyldt med engle. Han genkender mange af dem som aspekter af sig selv fra fortiden. Og han genkender mange af de engle som er samlet i den Guddommelige Sal, som nogle han har været sammen med i sine tidligere liv og i dette liv.
Alle englene var velkendte for Joe. Der var hundredvis af engle. De var forsamlet fordi de vidste at Joe ville komme.
Joe så en enkelt stol midt i salen. Han vidste at tiden var inde for ham til at nærme sig denne Guddommelige Stol - sidde på den. Han nærmede sig langsomt den Guddommelige Stol, kiggede på alle englene som var til stede og vidste at en eller anden form for ceremoni skulle finde sted.
Han satte sig op i den Guddommelige Stol og sagde: "Kære Spirit, er jeg parat til at modtage min forståelse? Er jeg parat til min guddommelighed?" En stilhed sænkede sig i hele salen.
En engel trådte frem fra gruppen. En stor, smuk, kraftfuld, prægtig engel kom frem til stolen hvor Joe sad og sagde: "Joe, vi er beærede over at have dig her i det Guddommelige Tempel. Og, Joe, du er ikke parat til at modtage din forståelse."
En tristhed kommer over Joe, forvirring og vrede. Hans vrede fik ham til at vågne op fra hans klardrøm, vågne op, for at huske alle detaljerne ved at gå ind i den Guddommelige Sal og at huske skuffelsen da englen fortalte ham - at han ikke var klar. Han sad oppe resten af natten og hele den næste dag og den næste dag igen og spekulerede over hvad det var, han skulle gøre for at modtage sin forståelse..
Ved slutningen af den anden dag konkluderede Joe, at han ikke havde studeret nok, at han ikke havde lært nok. Så, Joe begyndte et meget udførligt program med at læse bøger, gå på workshops og lærte alt han kunne. I de næste seks måneder læste, studerede og lyttede Joe. Hvert et øjeblik af hans vågne timer tilbragte han med at absorbere materialerne, prøvede at finde visdommens perler.
Efter seks vanskelige, krævende og trættende måneder med at fylde sit sind med information, gik han en nat i en klardrøm tilbage til det Guddommelige Tempel. Atter en gang åbnede han døren til templet. Og atter en gang var templet fyldt med hundredvis af engle, alle engle som Joe genkendte.
Atter en gang gik han op til den Guddommelige Stol og satte sig ned. Den prægtige engel kom frem og han vidste, hvad Joe kom for at spørge om. Med en smule nervøsitet i stemmen og samtidig træt og udkørt, sagde Joe: "Er jeg parat til min forståelse?" Og endnu engang sagde den store engel: "Joe, du er endnu ikke klar til at modtage din forståelse."
Sindsbevægelsen over den store engels svar kastede Joe tilbage til hverdagen. Han vågnede op badet i sved og huskede hele drømmen i detaljer. Endnu engang sad Joe oppe resten af natten og to dage efter dette og tænkte på hvad der hindrede ham i at modtage sin forståelse.
Til sidst fandt han ud af det. Han havde for mange ejendele, som holdt ham tilbage, for mange materielle ting i sit liv, som hindrede ham i at modtage forståelsen. Han følte, at de var ankre om benene på ham og trak ham ned, hindrede ham i at modtage sin forståelse.
Joe gav nu alt hvad han ejede væk – sit hus, sin bil, sin opsparing, alting undtagen det tøj han gik i. Han gik ud og levede som en tigger på gaderne, spiste kun lige nok til at holde kroppen i live, tog kun imod lidt fra dem som gav ham penge eller mad til at kunne klare sig. I seks måneder levede Joe et liv i fattigdom, et spartansk liv, gav slip på alle materielle ting omkring sig så han ikke havde disse ankre.
Efter seks måneder befandt Joe sig igen i en klardrøm hvor han rejste til det Guddommelige Tempel. Han åbnede døren, gik ind, denne gang meget træt og udmattet og sulten, havde ingen materielle ting med sig, kun det tøj han var iført. Joe sad meget spændt i den Guddommelige Stol da englen dukkede op. Endnu engang stillede Joe spørgsmålet: "Er jeg nu parat til min forståelse?" Denne gang sagde den store smukke engel ingen ord, rystede simpelthen bare på hovedet: "Nej, nej."
Dette ordløse svar kastede ham ud af klardrømmen og tilbage til sin menneskelige verden. Han fandt sig selv liggende på et gadehjørne, for han havde ingen seng... liggende på gadehjørnet og undrede og undrede og undrede sig over, hvad det var han skulle vide. Han lå på gadehjørnet i meget lang tid indtil nogen kom og fik ham flyttet væk, som var han bare et stykke affald eller skidt.
Joe tænkte på sit liv, tænkte på sin rejse. Pludselig gik det op for ham at han ikke havde gjort nok for andre. Hans liv havde drejet sig om ham selv. Han vidste at han var egoistisk, at han havde tilbragt så meget tid på sin egen spirituelle rejse og opvågning. Grunden til at han ikke var klar til forståelsen, var helt sikkert at han ikke havde givet nok til andre.
Så Joe gik i gang med et helt nyt program, med at stå til tjeneste for andre. Han fandt enhver anledning til at hjælpe nogen. Han hjalp de ældre med deres indkøb. Han hjalp børnene i parken som faldt og slog sig. Han hjalp par som var uenige. Han kigger efter enhver mulig lejlighed til at stå til tjeneste for andre, for at fortjene sine "forståelse points."
Efter seks måneder, med at give af sig selv på alle mulige måder til ethvert menneske som tillod ham at gøre det, gik Joe tilbage til det Guddommelige Tempel en nat. Han åbnede døren og så alle englene, men denne gang standsede han ikke, for at føle kærligheden og deres energi, for nu var han en lille smule vred. (tilhørerne ler)
Han ønskede sin forståelse. Han marcherede op til den Guddommelige Stol og satte sig ned. Endnu før englen kom hen til ham, sagde han: "Er jeg parat nu til min forståelse?" En stilhed sænkede sig over forsamlingen - og det kom samtidigt fra hundredvis af engle som sagde: "Nej, nej, Joe, du er ikke parat endnu." (tilhørerne ler)
På det tidspunkt brød Joe sammen i tårer og sagde: "Jeg giver op. Jeg giver op. Jeg har forsøgt alt hvad jeg overhovedet kunne for at modtage min forståelse. Jeg har opgivet alle mine materielle ting. Jeg har stået til tjeneste for andre. Jeg har studeret åndelighed og religioner. Jeg kommer tilbage her og I siger "nej" endnu engang."
Joe brød sammen. Tårerne strømmede ned fra hans øjne. Og da han brød sammen, forløste han alle de Gamle Energier, som havde været opdæmmet i ham.
En høj, prægtig engel kom frem, lagde sin hånd på Joes skulder og så på ham med øjne fulde af kærlig medfølelse. Selv gennem denne medfølelse kunne Joe se at englen smilede - ja kluklo. Dette ophidsede Joe endnu mere, at tænke sig - englen lo ad ham.
Joe spurgte: "Hvad er det, som jeg behøver at vide? Hvad er det, jeg behøver at gøre for at opnå forståelse? Englen smilede og sagde til ham: "Joe, det var så enkelt hele tiden. Du kunne bare have spurgt. Vi ville have fortalt dig det. Men nu hvor du har prøvet alle ting, nu da du har erfaret alle disse forskellige ting, nu stiller du os spørgsmålet. Vi vil vise dig refleksionen af dig selv i spejlet. I denne refleksion vil du finde svaret."
Joe stirrede på englen og kunne pludselig se sig selv i englens ansigt. Han kunne pludselig se sit eget væsen blive reflekteret fra den store engel som stod foran ham. Svaret kom til ham. Det var enkelt. Det var så enkelt, at Joe følte sig skamfuld et øjeblik og brød så ud i latter.
Svaret, kære venner, var - at Joe ikke havde noget selvværd. Joe satte ikke nok pris på sig selv eller det han gjorde. Så, hvordan skulle han kunne få forståelsen? Joe følte, at han var langt fra perfekt og langt fra at være Gud. Hver gang han kom for at sidde i Forståelsens Stol viste han sin mangel på selvværd. Når Joe sad i den Guddommelige Stol og spurgte om han var parat til sin forståelse, måtte alle englene svare: "Nej, du er ikke parat endnu, for du har intet selvværd. Du ser på dig selv som noget der er mindre end Gud, noget som er mindre end perfekt."
Joe så også - i sit eget spejlbillede - at alt hvad han havde gjort i alle sine liv havde været perfekt. Alt havde været en del af en læreproces og en voksende erfaring. Alt hvad han havde gjort gavnede Alt som ER. Alt han havde gjort havde skabt ny erfaringer for hans sjæl. Alt havde været perfekt.
Der var ikke noget forkert på hans vej... nogensinde. Der var ingen ubetydelige veje. Der var ingen fejltagelser på vejen... nogensinde. Selv i de liv hvor han var tyv eller bandit eller morder... alt sammen var passende. Ja - også i et liv hvor han var healer og doktor og lærer, en som arbejdede med andre... de var også passende.
Da Joe sad i den Guddommelige Stol indså han at han ikke behøvede at spørge om han var parat til at modtage sin forståelse. Svaret var der allerede. Han behøvede ikke at spørge englene. Alt han behøvede at gøre var at accepteret sig selv med en total omsorg og kærlighed, på samme måde som englene accepterede ham. Men han behøvede at gøre det inde i sig selv.
I det øjeblik modtog Joe sin forståelse. I det øjeblik glødede hans guddommelighed inde i ham. Han indså i det øjeblik - at alt var perfekt og rigtigt. Således ender historien om Joe, Shaumbra, ligesom jer... jer som sidder i disse stole i dag... I som sidder og lytter i dag eller som læser dette i dag.
I behøver ikke at spørge om I er parate til jeres forståelse eller jeres guddommelighed. Jeres guddommelighed er til stede her nu, parat til at komme frem, parat - for at I skal forstå det perfekte i alt hvad I nogensinde har gjort. Jeres guddommelighed venter på at I skal anerkende, at I ikke behøver at have et arbejde og et imponerende visitkort med en fin titel for at være værdige. I behøver ikke at tale til hundreder eller tusinder mennesker - for at være værdige.
Arbejdet I har gjort inde i jer selv - er det som har betydning. Det arbejde I har gjort for at komme til forståelse af hvem I er – det er det, som betyder noget.
I er værdige. Vi ønsker ikke mere at være nødt til at fortælle jer dette! Vi ønsker I skal forstå det inde i jer selv. Vi ønsker at I accepterer at alt hvad I nogensinde har gjort, har tjent et formål og er blevet gjort i kærlighed og perfektion. I er alt for hårde ved jer selv.
Lige nu går I igennem forandringer i jeres liv og I tror at I har begået fejl. I bekymrer jer for de mennesker som I påvirker, ved de beslutninger I tager. Kære venner, I kan ikke påvirke dem. Det kan I ikke.
I mener at I sårer andre på grund af ting som I gør for jer selv lige nu på jeres spirituelle vej. Forstå, at det ikke er tilfældet. På en måde er I de bedst tænkelige lærere for dem. I bekymrer jer over at I tilbringer så meget tid med jer selv. I bekymrer jeg over at I måske skulle være noget mere for andre, ligesom Joe.
I tror, at det at leve et liv i fattigdom vil bringe jer forståelse. Så I vælger - på et indre plan - at leve i fattigdom. Kære venner, i det åndelige arbejde i den Nye Energi har I brug for overflod. Tillad dette at komme ind i jeres liv. I har levet i fattigdom alt for længe. I har levet alt for længe i sparsommelighed. Har det bragt jer forståelse? Nej. Det har kun bragt jer smerte. Det har kun formindsket jeres styrke og jeres energi.
I har læst og læst og læst indtil I blev helt skeløjede og uklare, idet I troede at I ville få et svar i en bog, eller fra nogen anden. Det fungerede heller ikke. I er lærerne. I er dem, som kommer til at skrive de nye bøger, ikke studere de gamle bøger. I har lært alt hvad I kunne lære fra disse studier. Nu er tiden kommet til at praktisere. Praktisere. Undervise. Være vejledere. Være Guddommelige Menneskelige Vejledere.
På en måde, kære venner, har I gemt jer bag de samme ting som Joe havde gemt sig bag. I har gemt jer bag tanken om at I ikke havde lært nok, så derfor kunne I ikke undervise. I har gemt jer bag det faktum at I behøvede at straffe jer selv gennem fattigdom, så I er forblevet i fattigdom. I har gemt jer bag det faktum at I behøvede at gøre alle disse ting for andre mennesker, at stå til tjeneste for dem.
Kære venner, vi stiller jer et vanskeligt spørgsmål: "Hvordan skal de finde frem til deres forståelse, hvis I ikke tillader dem deres rejse, hvilket måske inkluderer vanskeligheder og udfordringer? Men, hvis I prøver på at blande jer, prøver at forhindre dem i at snuble, hvordan skal de så nå til deres viden?"
I er ikke her for at heale eller redde nogen. I er her for at lette andres healings proces. I er her for at være kærlige og omsorgsfulde vejledere, men ikke for at gøre arbejdet for dem. I får ikke "plus-points" fra vores side af sløret, for at stå til tjeneste for andre. I får forståelse når I kommer til jeres egen følelse af selvværd.
Vi ønsker ikke at skulle sige dette til jer igen! I må opdage det på jeres egen måde.
I ER VÆRDIGE - I ER OGSÅ GUD. Alt, hvad I nogensinde har gjort, har været i kærlighedens navn... alt... alt... alt.
I er også Gud. I har aldrig dræbt nogen. Åh, I har ødelagt deres fysiske krop og de blev nødt til at blive genfødt. (tilhørerne ler) Men deres energi var stadig her. De sidder lige i nærheden af jer nu. Hvordan skulle I have dræbt dem? De sidder lige ved siden af jer. I har aldrig gjort skade på Ånden (Spirit) eller Guds kærlighed. I har kun opbygget erfaring.
Med dette, kære venner, lad os et øjeblik tale lidt om den Nye Jord. Lad os et øjeblik tale om, hvor I er på vej hen.
Men vi minder jer om... vi ønsker ikke at behøve at bringe dette emne om selvværd op igen! (tilhørerne ler). Det er jeres problem nu!
Kære venner, I forlod Home for meget, meget længe siden, på en rejse for at lære noget om Spirit, som I ikke kunne have lært hvis I var blevet i Kongeriget. I forlod Home for at lære om noget som det ikke var muligt for Spirit at lære af sig selv.
Dele af denne rejse indebar - at forlade Home og i det inderste væsen slette enhver identitet I havde, for at være i stand til at skabe en ny identitet. Da I forlod Home, skabte I en ny identitet så I kunne erfare på en ny måde.
Det var en glimrende, en glimrende plan, at glemme hvem I var, at udviske jeres identitet... være på egen hånd. Det var en glimrende plan, må vi sige.
Da I krydsede over gennem Muren af Ild, var det første spørgsmål I stillede, "Hvem er Jeg?" I var ikke længere Home. I var ikke længere en del af enheden. I var ikke længere Prinsen eller Prinsessen af Kongeriget. I var ingenting. I var i Tomrummet. I var ingenting. I spurgte ud i mørket, "Hvem er Jeg?"
Dette enkle, virkningsfulde spørgsmål har drevet jer gennem en rejse som har stået på i æoner af tid. Dette enkle spørgsmål "Hvem er jeg?" – har bragt jer ind i Tomrummet hvor I og alle de andre har skabt Universer. Sandelig, der er universer. Hvad I ser derude er jeres fysiske Univers, men der er mange, mange lag, mange dimensioner som I ikke kan se med jeres menneskelige øjne.
Da I stillede spørgsmålet, "Hvem er Jeg?" startede det en lang rejse. I tog ud for at lære, hvordan det var at have jeres egen identitet. I lærte om det dybeste af det dybe. I lærte om det videste af de vide og det længste af det lange.
I lærte om farven blå. I lærte om fuglene. I lærte om stjerner. I skabte alle disse ting. I skabte dem og så oplevede I dem.
I skabte vand. Og derefter anbragte I jer selv i en krop - så I kunne opleve det.
I skabte energi-bølger som flød rundt i rummet. Og derefter tog I ud for at lege med dem. Ved at bruge disse energibølger skabte I hele grupper af samfund.
I skabte historier, historier ude i Universet, ude i Tomrummet, som vil blive fortalt herfra og til evigheden. Historierne handler om hvordan I skiftede fra en identitet til en anden og hvordan I samarbejdede med andre identiteter som også søgte og stillede det samme spørgsmål, "Hvem er jeg?"
I lærte hvad det vil sige at holde af, at elske og I lærte hvad det vil sige at hade. I lærte skønheden ved solnedgangen. I lærte om sorgen ved døden. I lærte om latter. I lærte om tårer og hvad de bragte med sig.
I lærte om glæderne ved at have en familie, at møde nogen, at forelske sig og skabe små babyer som efterhånden blev til larmende teenagere (tilhørerne ler). I lærte om følelser som frygt. I lærte om vrede.
Alt, hvad I nogensinde har skabt - har I lært af. Det har alt sammen være for at besvare spørgsmålet "Hvem er jeg?"
I har haft utrolige oplevelser... vidunderlige. I har skabt musik så I kunne lytte til det. I skabte dyrene så I kunne lære om biologi, så I kunne have kæledyr som kunne vise jer uforbeholden kærlighed.
I lærte hvordan det var at blive så dybt forelsket i nogen at I tillod jeres energi at falde ind i deres. Og I lærte hvad det vil sige at have fjender som ville opsluge jer, som ville tilintetgøre jer hvis I ikke fik fat i dem først.
Hvilket vidunderligt spil... hvilket vidunderligt spil! (tilhørerne ler)
Kære venner, "Hvem er jeg?" er det enkle spørgsmål som har skabt alt dette. Hvordan kunne noget af dette være forkert? Det er alt sammen designet til at hjælpe jer med at lære og forstå og hjælpe jer til at komme til en dybere forståelse af "Hvem Jeg er?"
Det har været en vidunderlig rejse, en lang rejse. Men som I ved, kære venner, er det i virkeligheden ikke så længe siden I forlod Kongeriget, faktisk, ikke ret længe siden. Det er en illusion at alle disse år, århundreder, æoner af tid er passeret. På en måde var det kun et ”blink med øjet” siden. Det var kun et åndedrags tid siden I forlod Home og stillede spørgsmålet "Hvem er Jeg?"
Se nu - se, hvad I har skabt. I skabte fysiske kroppe for at kunne opleve jeres skabelse. Alt sammen for at besvare spørgsmålet "Hvem er Jeg?"
Hvordan passer det til den Nye Jord? Den Nye Jord, det er ikke en planet, selv om den har karakter af en planet. Den har en slags tyngdekraft, dette sted vi kalder den Nye Jord. Den har en form for energi som i ét øjeblik kunne se ud som masse - og i det næste øjeblik ikke.
Den Nye Jord bliver bygget lige nu. Den bliver bygget af jer. Den bliver bygget på grund af de ændringer som I foretager inde i jer selv. Den Nye Jord bliver bygget med assistance fra alle englene fra Arkens Orden. Men på en måde er I hovedentreprenørerne. De hjælper kun til med at forme, væve og strukturere energierne ud fra det I fortæller dem, de skal gøre.
I har alle rejst dertil i nogle af jeres natlige udflugter, i jeres drømme. Så I har allerede et indtryk af denne energi, energien af den Nye Jord. Nogle af jer, vil - når I efterlader denne fysiske krop, når I afslutter denne livstid... nogle af jer vil tager dertil og på en måde, bosætte jer der. Andre af jer vil vælge at komme tilbage til Jorden.
Lad os fortælle jer den vigtigste forskel på den Nye Jord, sammenlignet med hvad som helst andet. Lige nu stiller I stadig spørgsmålet, "Hvem er Jeg?" På den Nye Jord er der ingen spørgsmål. Der er simpelthen viden, "JEG ER, JEG ER, JEG ER." I har gennemgået en meget lang rejse for at nå til dette punkt og I behøver ikke længere besvare spørgsmålet, "Hvem er Jeg?" I kommer til den nye bevidsthed af - "Jeg Er."
Når I tager til denne Nye Jord – før eller siden – vil I finde tingene meget forskellige fra den gamle planet Jorden. I vil finde ud af at I ikke behøver at skabe situationer for jer selv for at besvare spørgsmålet, "Hvem er Jeg?" Når I tager til den Nye Jord vil I forstå, "Jeg Er."
På den Nye Jord vil I arbejde med og studere og lege med Ny Energi. Som vi har fortalt jer før, Ny Energi er aldrig tidligere blevet skabt. Det var en begrænset mængde energi som forlod Kongeriget og I har bare ombyttet formerne og proportioner på dem, frem og tilbage. Men nu har I som mennesker på Jorden skabt Ny Energi udenfor Kongeriget - for første gang.
Den Nye Jord er stedet hvor I vil studere denne energi. I vil lære om potentialerne af den Nye Energi. I vil lære hvad I kan gøre med den. I vil lære hvordan I kan blive sande skabere. Den største forskel er at I ikke længere stiller spørgsmålet "Hvem er Jeg?" I vil forstå udsagnet: "Jeg Er."
På den Nye Jord vil I blive modtagere af energier, lige så meget som givere. Ved I, at her på den Gamle Jord - giver I... og I giver... og I giver. Det er hele tiden en udadrettet fremstilling, give for at skabe, give for at skabe nye former og nye identiteter.
På den Nye Jord vil I give OG modtage. På den Nye Jord vil I være en afbalanceret energi af mand og kvinde. På en måde vil der egentlig ikke længere være noget maskulint og feminint. Det var Gammelt. Det var dualitet. I vil være total integreret.
På den Nye Jord vil I være i stand til at gå tilbage og opsamle en hvilken som helst egenskab af noget af det I har lært - og bruge det der. I vil ikke have en fysisk menneskekrop, medmindre I ønsker det. I kan skabe den og I kan i bogstaveligste forstand gå tilbage ind i biologien, ind i massen. Men I kan forlade den når som helst I ønsker det.
Lige nu - på den Gamle Jord, er I - som I udtrykker det, fanget i disse kroppe og hvis I forlader den står i ansigt til ansigt med den sikre død. På den Nye Jord kan I skabe kroppen og I kan skabe masse når som helst I ønsker det. Hvis I ønsker at nyde et godt måltid kan I også gøre det. Og ved afslutningen af måltidet kan I bevæge jer ud af fysik form og tilbage til ren energiform.
Jeg har talt om at skabe mit eget sceneri, med min hytte ude på landet. Men på en måde er dette bare mit hologram, en illusion. Men på den Nye Jord vil I være i stand til at skabe virkelighed, materiel virkelighed, når som helst I ønsker det.
På den Nye Jord vil der ikke være nogen død, fordi I ikke har nogen permanent krop. I dør aldrig. På den Nye Jord er der ingen død, så I behøver ikke at have denne skrækkelige ting at se frem til. På den Nye Jord går I gennem cykluser og forandringer. I går fra et vibrationstrin til det næste og til det næste trin og til det næste, måske tager I nogle pauser ind imellem men der er ingen død.
På den Nye Jord er det ikke nødvendigt at søge en partner eller ægtefælle som skal være en del af jeres liv. I vil være hele i jer selv. Og på den Nye Jord vil I finde ud af at I meget nemt kan forene og blande jeres energi med et andet væsen, hvis I ønsker det. I kan blive en del af dem og en del af deres oplevelser. I vil kunne forstå alt hvad deres sjæl nogensinde har gennemgået. I kan faktisk se det, inde i dem. Men på den Nye Jord behøver I ikke at fortære dem. De behøver ikke at fortære jer. I er hele og fuldstændige i jer selv.
På den Nye Jord vil I ikke have en hjerne lige som I har nu som menneske, fordi I vil FØLE alt. I vil ikke behøve disse barrierer, disse filtre som hjernen repræsenterer, til at behandler tingene. På en måde vil optegnelserne af alle jeres erfaringer være i jer. I vil have adgang til dem, men det vil ikke være som en hjerne der foretager vurderinger, som fortæller jer hvad der er rigtigt og forkert. På den Nye Jord er der ikke noget rigtigt og forkert. Det er simpelthen "Jeg Er."
På den Nye Jord vil I have en ufattelig fornemmelse for følelser... og forståelse... og medfølelse... og kærlighed... og glæde. På den Nye Jord behøver I ikke at erfare ting som I gjorde på den Gamle Jord, med frygt og vrede. Det var alt sammen en del af dette spil, til at besvare spørgsmålet: "Hvem er Jeg?"
Den Nye Jord vil være et laboratorium til at studere anvendelsen af den Nye Energi og hvordan den kan bruges til skabelse. Den Nye Jord vil blive et undervisningssted hvor energierne fra Home kan komme til fuld udfoldelse. Ja, i sandhed, den Nye Jord vil blive et fyrtårn for Home og tillade energierne fra Kongeriget, fra Kongen og Dronningen, til nu at ekspandere udad.
Den Nye Jord vil blive et sted hvor I, de menneskelige engle, også kan arbejde med de mennesker som er blevet på den Gamle Jord. I vil være i stand til, i bogstaveligste forstand, at sidde ved siden af dem. De vil ikke genkende jer fordi de stadig er i dualiteten.
I vil være i stand til at transportere jer selv tilbage til den Gamle Jord, fordi I var der. I hjalp med at skabe den. I ved hvordan energierne arbejder. Så, I vil være i stand til at gå tilbage og være ved siden af dem som beder om vejledning. I vil være i stand til at tage dertil og sidde hos dem. Meget få vil genkende jer fordi de stadig er i den Gamle Energi.
Forstår I kære venner, at selv os som er på denne side af sløret, kan ikke komme for nær til jer mennesker? Der er energibarrierer som forhindrer os i at komme alt for tæt på. Men på den Nye Jord vil I være i stand til at komme og være endnu tættere på, end vi er lige nu.
Der er et spørgsmål her (kommer fra tankerne fra en blandt tilhørerne), der er en, der undrer sig, undrer sig over om væsener ligesom jeg, Tobias eller Maria eller en af de andre, kan komme til denne Nye Jord til den tid? På en måde, ja vi kan, men vi kan ikke blive der. Vi kan komme på besøg. Det er den bedste måde at udtrykke det.
For virkelig at kunne blive beboer på den Nye Jord må I gennemgå hele processen af forståelse på den Gamle Jord. Det er vejen for at komme til den Nye Jord. Englene på denne side af sløret kan ikke gå udenom Jorden, for at komme til dette nye sted.
Et andet spørgsmål lyder: "Hvad er navnet på den Nye Jord?" Vi må fortælle jer at den ikke er blevet givet noget navn endnu. Energierne er ved at blive bygget op. Det ville ikke være hensigtsmæssigt at give den et navn på dette tidspunkt.
Vi kan også fortælle jer at den Nye Jord er et særligt sted, ikke en planet, snarere en energi-opbygning. Det er et vidunderligt sted efter det vi har set, ud fra hvordan vi opfatter det. Det vil være et sted hvor I virkelig vil forstå denne "Jeg Er-tilstand, af den I er.
Hvad sker der med den Gamle Jord? Vi ved det endnu ikke. Det er op til jer. Det er op til de andre mennesker. Vi ser et stærkt potentiale for at de samme forandringer som sker på den Nye Jord også vil ske på den Gamle Jord. Vi ser at forståelsen af "Jeg Er" også kan finde sted her på denne fysiske Jord.
Vi ser at den Gamle Jord, den fysiske Jord, også har potentialet til af forløse dualiteten. Vi ser potentialet for at I ikke behøver at bære rundt på jeres fysiske krop hele tiden på den Gamle Jord. Vi ser et potentiale hvor der ikke er krige, fordi der ikke længere er noget at slås om. Med forståelsen af "Jeg Er" er der intet behov for kampe.
Den Gamle Jord har potentialet for forandring. Den Gamle Jord har potentiale til at bringe egenskaberne fra den Nye Jord ind. Den Gamle Jord har også egenskaber, kære venner, til at være et sted for sjæle som ønsker at fortsætte med at lege den gamle leg, som ønsker at fortsætte med at søge efter svaret på spørgsmålet "Hvem er Jeg?"
Den Gamle Jord har potentialet til at fortsætte krige... til at fortsætte med forurening... til at forsætte med mistillid til hinanden... til at forsætte med følelserne af vrede og had og raseri. Den har også disse potentialer. Hvilken vej den Gamle Jord går, afhænger i virkeligheden af jer og de andre mennesker på dette tidspunkt. Det afhænger virkelig af det arbejde I gør inde i jer selv, dybt inde i jer selv.
Der er på et punkt hvor vi ikke kan fortælle jer det, hverken på den ene eller den anden måde. Vi ser ikke at den Gamle Jord vil gå gennem nogen form for destruktion eller tilintetgørelse, men det kan ske at den vil forblive en legeplads for gammel dualitet.
Dette vil blive kendt indenfor de næste få år, i tiden I har talt om som "kvantespringet." Det vil hjælpe med at bestemme hvilken vej den Gamle Jord tager. Men hvad vi ved lige nu er, at en Ny Jord er blevet bygget. Den er blevet bygget af jer.
Stil ikke længere spørgsmålet, "Hvem er Jeg?" I vil have forståelsen af "Jeg Er." Det er noget som I vil begynde at erfare i jeres liv lige nu.
Og vi ved, at der vil være mange spørgsmål om den Nye Jord. Nogle af dem vil vi ikke være i stand til at besvare fordi det ikke er bestemt endnu. Men vi kan give jer en oversigt over energierne til den Nye Jord og forståelsen af, hvordan I kan tage alt hvad I nogensinde har gjort - og lege med det på den Nye Jord. I kan gå ind i fysisk materie. I kan gøre alle disse ting på den Nye Jord.
Med dette, kære venner, er det tid for jer til at tale. Det er tid for Shoud, for jer at tale jer selv om hvad der sker i jeres liv. Jeg, Tobias, vil trække mig tilbage for et øjeblik og det næste I vil høre er lyden fra jeres eget hjerte, fra jeres eget væsen som kommer igennem. Vi vil tage et øjebliks pause for at justere energierne.
(pause medens Cauldre skifter fra Tobias til Shoud)
SHAUMBRA: Vi er Shaumbra og vi er familie. Vi er én stemme og vi er mange stemmer. Sammen er vi på en rejse - en rejse med Shaumbra, en rejse som fører os frem til Home, ind til dette sted Tobias taler om, den Nye Jord.
Når vi lytter til det Tobias siger - drømmer vi om at den Nye Jord er lige her på dette sted hvor vi lever for tiden. Vi drømmer om at bringe de samme energier til det sted som er blevet kaldt den Gamle Jord. Som Shaumbra, ser vi potentialet af at alle disse ting sker på denne Jord.
Som Shaumbra, på vores vej lige nu er der så mange forandringer at det somme tider er vanskeligt. Af og til er vi ikke sikre på hvilken vej vi skal gå. Vi er ikke sikre på hvad det er der blokerer vejen foran os.
Men vi er her for at fortælle os selv en enkel og kort ting i dag, i denne Shoud. Vi har skabt så mange regler for os selv i fortiden. Vi har skabt regler for at hjælpe os gennem vanskelige tider. Vi har skabt regler om hvordan vi skulle opføre os... og hvad vi skal spise... hvad vi skal drikke... hvem vi skulle omgås.
Vi har skabt regler for os selv om hvad der er rigtigt og forkert, hvad der er godt og hvad der er dårligt. Vi har skabt så mange regler for os selv at det somme tider er vanskeligt at bevæge sig fremad.
Som Shaumbra, minder vi os selv om at tiden nu er inde til at fjerne alle disse regler. Lad der ikke være nogen regler i vores liv. Fra nu af og året ud vil vi se på reglerne som vi har skabt. Vi vil kigge på reglerne som vi har skabt omkring hvad der er den rigtige måde at gå klædt... hvad der er den rigtige måde at tale på... hvad der er den rigtige måde at opføre os på... hvad der er det rigtige at tro på... hvad der er den rigtige mad at spise.
Vi har skabt en enorm mængder af regler og ingen af dem fungerer længere. Vi vil i de næste dage og uger se på hvordan vi oplever tingene i vores liv. Vi vil se på alle de regler vi har. Og vi vil komme til at forstå, at regler som måske tjente os godt førhen, ikke længere er hensigtsmæssige.
Det er på tide at alle reglerne forsvinder. Vi har tilladt reglerne at bestemme over vores liv. Vi har opgivet kontrollen og kraften af hvem vi er, til regler som ikke gælder længere. Vi har ladet en del af vores egen identitet være dommer og jury. Det er de stemmer vi hører i vores hoveder. Det er stemmerne fra selve de regler som vi opfandt og derefter gav autoritet til at være en del af os selv.
For at forstærke reglerne hører vi dommerens og juryens stemme og de kontrollerer og bestemmer så meget i vores liv. Det er tide at tage alle disse lovbøger som vi har skrevet for os selv og smide dem væk. Disse gamle regler passer ikke til os længere. De gamle regler passer os ikke længere. De tjener os ikke længere.
Som Shaumbra, gav vi kraften fra os til disse gamle regler som det gamle Selv skabte. Som Shaumbra lod vi vores eget kongerige blive styret - af aspektet af os selv – dommer og jury, som fortalte os, hvad vi skulle gøre og hvad vi ikke skulle gøre. Når vi nu ser ud på den vej som vi er gået og på hvad der ligger foran os, indser vi at de gamle regler vil forhindre os i at blive den vi er, forhindre os i at forstå det sande "Jeg ER."
Så det er på tide at vi ser på hvordan disse regler dikterer og vejleder vores liv. Og derefter, slipper vi dem alle fri.
Der er regler som guider vores liv som vi ikke engang forstår, er regler. De er så indgroede og fastlåste i os at vi ikke indser at det var illusioner og at vi ikke behøver dem længere. Vi har en tendens til at skabe så snæversynede retningslinjer for os selv, at vi end ikke har tilladt os selv virkelig at udtrykke os og virkelig føle glæde.
Vi har lavet så mange regler fordi vi ikke stole på os selv. Vi stolede ikke på vores egen kraft og vores egen guddommelighed. Så vi begrænsede os selv med regel, efter regel, efter regel - om hvordan vi skulle leve... og hvad vi skulle være... og hvordan vi ville blive opfattet af andre.
Vi indser, at disse gamle regler er de sidste rester af hvad vi behøver at forløse for at blive et Guddommeligt Menneske. Vi har frigivet tidligere liv. Vi har forløst gamle energier. Vi har forløst andre mennesker. Men nu indser vi, som Shaumbra, at tiden er inde til at forløse alle de gamle regler som vi skabte. Ingen af dem har gyldighed længere. Og der er ingen grund til at skrive nye.
Hvis vi lader vores guddommelighed være vores vejleder hvorfor skulle vi så behøve regler? Hvorfor skulle vi skabte restriktioner? Hvis vi virkelig stoler på os selv som guddommelige engle er der ingen regler. Der er kun skabelse. Der er kun "Jeg Er." Og således er det.
(Kort pause mens Tobias returnerer)
TOBIAS: Jeg, Tobias, vender tilbage for et øjeblik. Oh, vi elsker at se på jer. Vi elsker denne tid sammen med jer.
Vi har talt om mange forskellige ting i dag. Vi vil tale mere om den Nye Jord i senere samlinger. Vi vil tale meget om hvad I sagde – om hvordan denne energi af den Nye Jord også kan blive en del af den Gamle Jord. Vi kan se det for os, denne sammensmeltning af den Gamle Jord - ind i den Nye Jord, således at de bliver en, således at de ikke behøver at være adskilte. Det kan komme til at tage en tid. Men, kære venner, med det arbejde I gør, er der potentiale for at det vil ske. Der er potentiale for at den Nye Jord vil være lige her.
I er aldrig alene. I har Shaumbra som familie. I har os, englene som jeres kære venner.
Og således er det.

 

 

 

 

 

 

Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com  Alle rettigheder reserveret.

 

 

Tilbage

 


Copyright © 2004 - 2009 www.crystalflame.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Er der indhold på dette websted som andre har copyright på, bedes de kontakte webmaster