Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.

Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2002 - 2003 Det Guddommelige menneske

Serien - Det Guddommelige Menneske - Shoud 4
Gabriels Trompet - Spørgsmål og Svar

Præsenteret i Crimson Circle
3. november 2002


TOBIAS: Og sådan er det, kære venner, at energien af Kryon stadig er fuldt tilstede hos os fra vores møde. Kryon er i bevægelse, svirrer omkring jer, omkring jeres kroppe og jeres sind, omkring jeres guddommelighed. Kryon er her, som påskønnelse for det arbejde I har gjort og med den viden, at tingene virkelig er i forandring. Og forandringerne sker i jeres indre først.
I har gennemgået så meget. Det er tiden til at alt dette finder sammen nu. Det er på tide at påbegynde den næste del af jeres rejse - og gøre det i glæde. Lev i et vidunderligt udtryk af, hvem I er, uden bekymring for hvad andre tænker, uden bekymring for jeres egen styrke eller jeres egen kraft eller jeres evne og visdom til at balancere det.
Kære venner, det er ikke så længe siden I frigav jeres guider, dem som havde befundet sig rummet omkring jer. De hjalp jer til at holde balancen af alt hvad I var og hjalp jer til at opretholde forbindelsen mellem jeres menneske bevidsthed og jeres guddommelige bevidsthed – og denne side af sløret. I frigav jeres guider. Det var vanskeligt. I følte jer alene.
Men der var en anden del af jer som åbnede sig og accepterede jeres nye rum. Vidste I, at jeres guider, dem som har været ved jeres side i så lang tid, var sande aspekter af jer selv fra fortiden? De var dele af jer, som var døde, hvis de havde været i menneskelig form og havde været på denne side, på vores side af sløret, men kunne komme tilbage og tjene jeres sjæl og tjene jeres udvikling. Andre guider var dele af jer som aldrig havde påtaget sig menneskelige erfaringer, men forstod jeres erfaringer, endnu før I kom til Jorden
Jeres guider – var jer. Var det ikke passende at frigive dem, at frigive jer selv, at frigive jeres fortid? Var det ikke passende at tage træningshjulene af, så I kunne komme til at udtrykke jer fuldstændigt?
Det er også vigtigt nu at ære og frigive Kryon, som har arbejdet så tæt med jer – hjulpet jer med at justere det elektromagnetiske net omkring Jorden og Gaias net. Er det ikke passende at træningshjulene kommer af, så I nu kan bringe alt jeres guddommelighed ind? Denne proces er aktiveret i en stor del af nettene.
Så, Kryon har fuldendt sit arbejde på Jorden. Han går nu til det sted som I hjælper med at skabe, og som vi vil tale om på vort næste møde, kaldet den Nye Jord. Følget tager dertil. Nogle af jer, har talt om den Nye Jord. I har kaldt den Planet X, Den tabte planet, eller Nibiru. Planeten kan ikke ses af jeres videnskabsfolk, men I kan føle den. Dens energetiske kraft, kan føles af astronomer som rejser i det ydre rum, som undersøger jeres Galakse.
Kryon rejser væk – til den Nye Jord, væk til den næste opgave for Spirit. Forstå kære venner, at Kryon er jer, er et aspekt af hvem I er - er dele af alle jer, som dristede jer frem – som svar på jeres egen ændrede bevidsthed. I kan stadig tale til Kryon, for tid og rum forhindrer os ikke i at komme og tale med jer. Men, Kryon rejser videre til andet arbejde, som er passende.
Engang vil det blive passende for mig, Tobias, at påtage mig en anderledes rolle i vore møder med Shaumbra. Jeg elsker at komme og tale til jer. Jeg elsker at komme på besøg. Sandelig, jeg elsker at indtage scenen! (tilhører latter og Tobias klukker)
Men på et tidspunkt ønsker jeg at se jer kanalisere jer selv, jeres guddommelighed, hvem I er. Jeg ønsker at se JER føle, være sensitive, at forstå og kanalisere andre mennesker, som tillader jer at gøre det. Jeg ønsker at se jer holde jeres egen energi. Når den tid kommer… når I virkelig tager ejerskab af, hvem I virkelig er… når I virkelig kommer frem i lyset og er alt hvad I er, kære Gud… så kan jeg komme tilbage til Jorden.
Jeg kan komme tilbage til Jorden og igen tage en fysisk krop. Jeg kan gå igennem en rejse. Jeg kan sidde med jer, i menneskelig form, hvis I er på Jorden til den tid. Jeg kan komme til jer som er lærere, som er vejledere, som kan hjælper mig igennem processen.
Det handler alt sammen om ændring. Nogle gange er ændring vanskelig. Nogle gange vil mennesker, selv engle, ikke acceptere forandringer. Nogle gange ønsker de det nye, men vil ikke give slip på det gamle. Nogle gange, vil de bære rundt på så meget bagage fra fortiden. Nogle gange er det kedeligt at give slip.
Det var virkelig kedeligt at give slip på jeres guider, var det ikke? Det vil blive svært at give slip på nogle af de engle, som I har arbejdet med. Men, de beder om, at når tiden er passende, at I så lader dem gå, så de kan blive frigivet til deres næste niveau, så I kan komme helt ind i jeres egen guddommelighed.
Med dette, vil vi være glade for at – forsøge at besvare jeres spørgsmål.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 1: For omkring én måned side kiggede jeg på en side og der – kom en lille prik, som udviklede sig til en geometrisk figur, skinnende grøn. Kan du fortælle mig hvad det betyder?
TOBIAS: Virkelig, du så imellem dimensionerne. Du lukker dig selv op. Det er især almindeligt for Shaumbra at opleve dette når de læser, fordi jeres opmærksomhed og deres hjerne er fokuseret på siden, med processen at oversætte og fortolke hvad de læser. Og så sker åbningen.
Det vil blive mere og mere almindeligt. Nogle mennesker ser dette, som Cauldre kalder en "blå prik" Det er et klart lys, der bryder frem. Men, når I tillader jer selv at gå dybere ind i den, vil der være symboler. Der vil være mange flere energier tilstede i den. I ser bogstaveligt ind i andre dimensioner. Det vil blive mere og mere almindeligt.
Ja, I tænker måske, at I måske burde gå og få jeres øjne kontrolleret. Men virkeligheden er, at disse ting vil ske oftere og oftere. Vær åbne og forstå at det er meddelelser til jer. De kommer til jer, ud af vejen - ind i jeres Nu. I behøver ikke at fortolke dem gennem jeres sind. I vil kende dem i jeres hjerte.
Alle disse ting, kære venner, må vi tilføje her, i tilknytning til det vidunderlige spørgsmål… alle disse ting I har arbejdet frem imod og ventet på, kommer nu jeres vej. Vær parate til det. Nogle gange vil de overraske jer. Nogle gange, vil I ikke være så sikre. Men de kommer til jer.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 2: Tobias, Kryon, Gabriel, Metatron, Yeshua – alle I kære elskelige væsner, som har arbejdet med mig… tak. Tak for jeres kærlighed, tak for at I har guidet mig. Og tak for regnbuen, som jeg så i dag.
TOBIAS: Vi takker dig. Og, vi fortæller dig… vi fortæller alle Shaumbra, at I er så vigtige i dette arbejde. Som Kryon har nævnt før, der var 144.000 som løftede deres hænder, som reagerede på trompeten. Vi ved, at mange af jer ikke troede, at han talte til jer. Men det gjorde han. Jeres arbejde har fanget Metatron og Mary, Yeshua, Gabriel, Raphaels opmærksomhed og alle dem på vor side af sløret.
Som vi sagde tidligere, Universet betragter jer nu, for at se hvordan I reagerer, for at se, om I tager det næste skridt. Siger I, "ja" til jeres guddommelighed? Siger I "ja" til det nye arbejde som kommer til jer? Kommer I virkelig frem i lyset?
Vi ved, at mange af jer har gjort det indre arbejde. På en måde kan der være behageligt derinde. Men, er I parate til at tage disse tæpper af – I ved, de tæpper vi har talt om, og lave det næste trin af jeres arbejde?
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 3: Hilsen og kærlighed, Tobias. Mit spørgsmål eller bekymring har at gøre med følsomhed, især på arbejdet og den udstrækning i hvilken jeg føler mig bombarderet af dem og til tider ude af stand ikke at blive kastet rundt af dem.
TOBIAS: For det første, din egen arbejdssituation har meget stærke potentialer for en snarlig forandring.(tilhører latter og Tobias klukker) Men, det må skrives af din egen hånd. Det er noget som du vil vælge. Virkelig, det er vanskeligt for Shaumbra, som har åbnet sig så meget, blevet så følsom, at klare disse Gamle Energier. Men, kære ven, når du siger "Ja" og når du går ind til det næste niveau, vil det bringe dit arbejde endnu mere ind i de Gamle Energier, for det er hvor der er brug for dig.
Men du vil gå dertil med en ny værktøjskasse, med nye redskaber, redskaber du har givet dig selv. Som for eksempel evnen til at stå fast og fokuseret… at stå bag den Lave Mur… ikke at blive fanget i drama… at føle tingene omkring dig… at være sensitiv overfor dem, men ikke blive trukket omkring af dem. Du har givet dig selv den evne, at være i de mest vanskelige situationer og at læse energier, med det formål at forstå hvad der sker omkring dig. Du har givet dig selv evnen til at trække de mest passende resurser og redskaber frem i øjeblikket.
Vi kan ikke sige at det vil blive lettere. Du vil fortsat være omringet af disse Gamle Energier. Men, du har nu så meget mere visdom om hvordan tingene fungerer. Du vil indse at det er mennesker, mennesker som bevæger sig ind i deres egen guddommelighed, lige som du gjorde. Men de går igennem deres egen proces.
Vi lægger et andet element til dette. I lærer alle så meget om medfølelse, at have fuld medfølelse. Medfølelse er ikke, at have ondt af andre på deres rejse og ikke bedømme dem. Medfølelse er simpelthen - at tillade dem at gå igennem processen.
Den medfølelse I har for andre udstråler en energi eller et lys ud fra jer. Det bliver et potentiale for dem at bruge, når de virkelig er parate til at vågne. Jeres lys, jeres vibration, som er omkring dem, bliver et potentiale for dem, som de kan bruge når de begynder deres opvågnings proces.
Kære venner, I havde ikke denne energi at arbejde med, da I begyndte jeres opvågning. Der var ingen mennesker omkring jer med den Nye Energi af medfølelse, energien af den Nye Jord. I var nødt til at opdage det på egen hånd. I måtte bringe det frem, alene. Nu vil I sidde hos dem, som givere af lys. I vil blive givere af medfølelse. Så er det op til dem, om de vil bruge det eller ej.
Mange af jer vil blive kaldt til en ny slags tjeneste her i de følgende måneder som kommer. Det vil måske ikke blive sådan, som I havde tænkt. Det vil måske ikke blive, hvad I tænker på som esoterisk arbejde eller et esoterisk sted. Hvorhen I end går, hvad så end I bliver kaldt til at gøre af jeres eget selv, vil I have alt værktøjet. Jeres kraft og sanser vil være i balance med jeres visdom og jeres styrke.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 4: Tobias, det er en fornøjelse. Jeg har holdt dette rum for min datter, hun er 12, i kærlighed og ventet på at hun skulle vågne. Hun overraskede mig i sidste uge, med et spørgsmål om heksekraft og ville gerne begynde at studere det. Har du noget råd til en fader?
TOBIAS: Det er en vidunderlig rejse, du vil gennemgå med hende! Hun er sådan et kærligt væsen, som virkelig forbereder at åbne sig. Det bedste vi kan sige, som vi har sagt før - er at lytte. Tillad hende at udforske, op og ned, fra side til side. Tillad hende at arbejde dette ud i sit indre. Vær der, for at besvare spørgsmålene. Vær der, for at dele hvad du har lært. Vær åben og ærlig overfor hende, om hvad du har gået igennem. Du behøver ikke at sløre dine ord for hende. Du taler til meget mere end en 12-årig pige! Tal fra dit hjerte. Hun vil føle det. Hun vil høre det. Det vil bestemt hjælpe med at guide hende på hendes rejse. I dette tilfælde, kære ven, er du blevet kaldt på, for at være lærer. Og, der er en som er nervøs. Og der er også en, som vil teste dig.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 5: Hallo Tobias og kærlig hilsen til dig og til alle i ånden og specielt kærligt til Kryon i dag. Du talte meget passioneret om religionerne og deres behov for forandringer. Er der noget vi Shaumbra kan gøre for at assistere med det? Min første følelse på det, var medfølelse. Jeg mener, er der nogle ord, som du har lyst til at dele med os, om det?
TOBIAS: Jeg tror, at hvis jeg var tilbage på Jorden lige nu, så ville jeg lave et par overskrifter (tilhører latter) fordi, dette er virkelig et tema for mig. Jeg havde brugt så mange år, mange år som religiøs tilhænger af Israels love. Livstid efter livstid, Jeg fulgte reglerne og prøvede at underkaste mig reglerne. Jeg lærte så meget gennem denne proces. Men jeg lærte også, at det ikke var måden at finde himlen eller himlen på Jorden eller mig selv. Så det er sådan, jeg taler om emnet religion, med stor passion i mit hjerte.
Ja virkelig, det er om medfølelse lige nu, men medfølelse kombineret med forståelse er meget mere potent. Mange af jer tror, at de store problemer på jeres planet kommer på grund af jeres politiske ledere eller dem som forurener omgivelserne eller regeringerne, forretningsverden eller bankerne, eller rummændene… eller en af de andre temmelig underholdende sammensværgelses teorier.
Fra vores perspektiv, er de ingenting, sammenlignet med den magt kirkerne har. De holder folk tilbage ved at tale om meget Gamle ting. Hvis I har forståelse for nogle af de egentlige årsager og I har medfølelse… skaber dette enorme forandringer. Vi siger ikke, at I behøver at begynde at skrive flammende artikler om kirkerne. Vi siger ikke, at I skal gå ud og ødelægge søndags gudstjenesten (tilhører latter) Men, vi siger – vær bevidst og vær medfølende, at mennesker søger ærligt efter svar og sandhed.
Folk vender sig bort fra kirkerne lige nu. De er fortabte. De søger visdom. De søger spirituel forståelse. Men de finder det ikke i kapellerne og i templerne. Så de går tilbage til deres hjem og de er nedtrykte og de kan ikke regne det ud. De siger, "Der være en Gud - ellers ville nogen vide det."
Det er her, hvor I kommer ind, Shaumbra. Det er her, hvor I kommer ind i spillet. Hvis I er medfølende og forstående og I er i Nuet - vil de finde vej til jer. Så kan I hjælpe dem med at forstå, at der ikke er nogen bygning, som indeholder svaret. Det befinder sig alt sammen i det indre.
Mesteren Yeshua prøvede og prøvede og prøvede at fortælle os det. Mesteren Yeshua er endnu mere indfølende, omkring de fordømte kirker af denne verden, end jeg er! (tilhører latter) Hvis han kom tilbage nu, vi ville end ikke bruge ordene til at beskrive det, men, han ville sparke nogle døre ind. Det er den meddelelse han prøvede at give for 2000 år siden og han blev hængt på korset for det. Ja, Ja, vær i medfølelse. Vi takker dig for at påminde os om det! (tilhører latter)
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 6: Hallo Tobias, hvordan går det?
TOBIAS: I omdrejning, mange tak (mere tilhører latter)
SHAUMBRA 6: Jeg er ret ny i min søgen og jeg fandt for nylig mig selv, på denne vej til… jeg ved endnu ikke hvor. Jeg mener, for seks måneder siden, ville jeg aldrig have troet, jeg ville være her. Med hvad du ved om mig og med jeres perspektiv, er der nogle forslag til, hvilken retning jeg kan gå?
TOBIAS: Ja. Og du siger at du er ny i dette og vi siger, "Nej, du er faktisk temmelig gammel i dette. Du har gjort så meget af det indre arbejde gennem så mange livstider, virkelig, hvor du var en slags… munk, er ikke det rigtige ord, men en slags Broder i en Orden. Du var en, som var i en slags hemmelig orden, fordi din passion for at finde guddommeligheden var så stærk. Du gik så dybt. Du er slet ikke ny i alt dette.
Vi siger til dig - nu er det meget lettere end du tror. Aspekter af din fortid fortæller dig, at din søgen har været vanskelig, måske smertefuld. Disse aspekter fortæller dig, at du må bruge mange, mange timer på dine knæ eller i en meditativ tilstand eller bøn. På en måde, er der en indflydelse fra disse serier af tidligere livstider, som fortæller dig at du må finde svarene på den måde.
Vi er her for at fortælle dig, på denne dag, at du ikke behøver at gøre dette… ingen af jer, ingen af jer. Evnen til at bringe svarene ind, er i jer lige nu. Evnen til at bringe jeres guddommelighed ind, er her. Fuldendelsen at nettet fra Kryon følget, gør det så meget lettere nu. Det er simpelthen et spørgsmål om at acceptere det.
For dig specielt ved vi, at du har søgt længe og voldsomt efter svarene i dit hoved. Du har en stor evne og talent, som du faktisk bragte ind i dette liv – at føle, at føle. Du bliver opmuntret af dem omkring dig, virkelig, der er så meget kærlighed omkring dig – til at føle. Men, du er på en måde bange for det. Du er ikke helt så sikker selv. Men, vi vil fortælle dig, hvis du tillader dig selv at føle, vil du få svarene. Der vil ikke blive mere søgen efter ting. Det vil være der. Ikke mere søgen… det vil komme til dig.
Så, for dig specielt – (i munterhed) i stedet for at anbefaler dig 10 "fadervor" (tilhører latter) anbefaler vi 10 dig dybe indåndinger hver morgen – og 10 dybe indåndinger før sengetid. Du er fri! (megen tilhører latter og klapsalver)
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 7: Jeg sætter pris på din sans for humor. Jeg var præstekone i 9 år. Det var en meget, meget god lektion. Mit spørgsmål er… i det arbejde som jeg gør, som jeg er blevet guidet til at gøre. Ændringen af en persons indre og ydre, sker ved at frigive det energetiske panser, som er lagret i alle lagene af kroppen og at frigive det, ud gennem hænder og fødder, ud i Moder Jord. Følgelig, vil du ændre vibrationen af det indre og ydre væsen… ændre dit DNA, for at gøre dig til en fysisk lettere person, hvilket, fysisk, forandrer den måde du påvirker andre folk. Og, det er sådan du forandrer verden, en for en, en for en, en for en. Hvad sker der herfra… for jeg har set det, men nu er det… hvad er det næste trin, for jeg véd, at der er en anden dimension i det, som jeg har brug for at kende?
TOBIAS: Og vi spørger dig, "Hvad tror du, at det næste skridt er? Hvad vælger du, at det næste skridt skal være?" Du har intuition, men du har ikke tilladt den at komme frem.
SHAUMBRA 7: Jeah, jeg tror jeg forstår processen. Jeg udfører processen. Men, det er - for at det skal blive sikkert for mængden, at arbejde med nogen, når jeg, når nogle af… øh… OK… at forandre ansvaret og tage konsekvenserne og tage medfølelsen i det indre, og derefter… at tillade det at komme igennem… noget i den retning.
TOBIAS: Noget i den retning. Ja, din intuition er god og stærk, men vi beder dig om at gøre det enkelt. For jer alle… gør det enkelt. Der er en tendens til at gå ind i processer og procedurer. Men det er alt sammen så enkelt. Det er, hvad der vil forbløffe jer, når I opdager jer selv i den Nye Energi. I vil sige," Jeg ville ønske at jeg ikke havde gjort det så vanskeligt. Jeg ønsker jeg havde gjort det enkelt."
Så, til dig specielt, siger vi – hold det enkelt. Det næste skridt, det næste skridt kender vi ikke. Og selv om vi gjorde, ville vi ikke fortælle dig det. (tilhører latter) Det må du selv finde ud af. Du må skabe, på netop den måde du ønsker. Du ved, hvor du er lige nu… hvad der plejede at være en vej, hvad der er øjeblikket… og det kommer til dig. Og det er op til dig, at danse med det. Vi fortæller dig, det næste skridt, om noget, er enkelthed og den overvældende glæde over endelig at vide hvem du er og medfølelsen for andre som kommer til jer, for at finde ud af hvordan I gjorde, vil derefter være der. Det er det næste skridt.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 8: Hej. Tak alle sammen, for at lade kaldet lyde, for 14 år siden og for at være hos os. Jeg føler, som om jeg har frigivet så meget og healet så meget – og endelig – kun indenfor den sidste måned, accepteret hvem jeg virkelig er og min guddommelighed. Og det føler rigtigt godt. Det føles styrkende. Men, jeg har et helbreds problem, som er meget vedholdende. Og, jeg har prøvet at gå ind i det indre og talt til det og sendt det kærlighed og været hos det og spurgt, hvad det er det ønsker. Og, jeg har en begrænset succes med det. Jeg tænker på, om der er noget jeg ikke har forstået her, som du kunne hjælpe mig med.
TOBIAS: Virkelig - hvordan skal jeg sige det - du har haft mere succes med dette end hvad du indser lige nu. Du har startet en foryngelses proces, afbalancering i det indre. Det er bare ikke kommet frem til overfladen endnu. Så det føles stadig som om det er der. Og hvis du fik det undersøgt, vil det stadig dukke op.
Men, vi er her for at fortælle dig, når vi ser på dig lige nu, når vi kigger dybt ind i dig, at du har opsat forandringer – og de vil ske. Men, vær tålmodig med dem. Du har givet dem energien ved at være i Nuet, energien af foryngelse og renselse. Ja, der er et nagende gammelt problem, som går meget, meget langt tilbage. Det er – hvordan skal vi sige det – ét af de sidste rester, du virkelig skal give slip på. Men, dit eget væsen, din egen sjæl ved, at det er tiden til at lade det gå.
På det dybeste cellulære niveau, hvad du ville kalde DNA niveauet… er der sket enorme forandringer, op til et punkt, hvor de måske ville sige, at det var et mirakel, som lavede den forandring. Når forandringerne er parate til at vise sig, når det indre biologiske arbejde er parat til at komme frem, vil det ske hurtigt. Du skal vide, at du har gjort det godt. Ved at du har været så meget i øjeblikket og gået ind og gjort dette arbejde. Nu vil resultaterne komme frem.
Shaumbra, I har evnen til at omorganisere jeres fysiske krop uden hårdt arbejde og uden at straffe jer selv. I har brug for jeres fysiske krop til at fortsætte jeres nye arbejde. Nu hvor nettet er komplet og nu hvor der er et virkeligt potentiale og en sand balance mellem Jordens net, har I brug for en stærk og balanceret krop til det nye arbejde foran jer. Vi bryder os overhovedet ikke om ordet "healing." Afbalancer og foryng jeres krop, det vil ske meget hurtigt. Det vil ske meget hurtigt.
Gå ind i jeres indre. Tal til jeres krop. Lyt! Lyt til den. Velsign den. Lad den vide, at I elsker hver eneste celle og hvert eneste molekyle. Lad jeres krop vide, at I har brug for den og elsker den. Jeres krop behøver ikke længere at bære rundt på den gamle bagage, fra den Gamle Energi. Så, tillad jeres krop at holde trit med jeres forandrede bevidsthed.
Vi vil, at I har stærke og sunde kroppe til det arbejde som ligger forude. Vi ønsker, at I skal have overflod på alle måder i jeres liv. I vil behøve disse ting. Og, mere end noget andet, I har fortjent det. I fortjener sundhed. I fortjener økonomisk velstand. I fortjener stærke forhold, ikke forhold som dræner jer, men forhold som er baserede på styrke.
Kære venner, efterhånden, som I bevæger jer fremad i de næste måneder, når I kommer på den anden side af færdiggørelsen af nettet og I begynder at gøre jeres arbejde – forstå, at der er ikke flere lektioner. Der er ikke flere lektioner. Fortiden er healet. Fortiden er i balance. Fremtiden skal I skabe. Der er ikke flere lektioner. I behøver ikke byrden af helbreds problemer og alle de andre ting… ikke flere lektioner. Men det er på tide, at være det fulde udtryk af, hvem I er.
Og – vi vil være der. Vi vil stå ved jeres side hele vejen. I er aldrig alene. Kryon byder jer et specielt kærligt farvel for nu - og giver jer et knus i dag.
Og således er det.

 

 

 

 

 

 

Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com  Alle rettigheder reserveret.

 

 

Tilbage

 


Copyright © 2004 - 2009 www.crystalflame.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Er der indhold på dette websted som andre har copyright på, bedes de kontakte webmaster