
Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.
Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2002 - 2003 Det Guddommelige menneske
Serien - Det Guddommelige Menneske
Shoud 2 – Ingen død - Spørgsmål og Svar
Præsenteret i Crimson Circle
14. september 2002
TOBIAS: Og således er det, kære familie, kære Shaumbra, at vi igen samles her i dette hellige rum, i energien som er blevet opbygget i dage og uger op til denne dag. Vi er alle kommer her for at samles og dele og lære og føle.
Hvad var det, I fortalte jer selv i dagens Shoud? Hvilken slags visdom var det I delte med jer selv? Det var - at der ikke findes nogen død. Der er ingen død. Der er kun liv og det at leve i øjeblikket. Det er at leve i jeres fuldstændighed. Det er at leve med glæde. Det er at leve betingelsesløst, ikke tænke på om I gør en god eller en dårlig gerning.
I vil føle det I jeres væsen. Jeres essens vil dele det med jer. Jeres essens vil vejlede jer. Jeres essens er med jer. Den ER jer. Der er ingen Død.
De som er samlet her i dag som jeres gæster, har for nylig forladt den fysiske Jord. De tror så stærkt på døden, tror så stærkt på ting som bedømmelse, ting som at være god eller dårlig. Det de har set i dag, er en gruppe af mennesker, som har fortalt dem, at der ingen død er. Måske, den fysiske krop vil efterlades på et tidspunkt. Men, nu, nu, kære venner, når din essens kommer ind i dig og tillades af dig, så er der ingen død, selvom du ville have troet det.
Ser I, disse som er samlet her i dag har siddet i den Anden Cirkel... det de virkelig er bekymret over, er identitetens død som de havde som menneske. Oh, den fysiske død går så hurtigt for de fleste. (klukker) Et øjeblik er I der, og så er I her! Det er tabet af identitet, alt som I har klamret jer til. Navnet på jeres førerbevis, den I troede I var. Men I, Shaumbra, har lært, at I er så meget mere end den person som kigger ind i spejlet eller de personer som sidder på disse stole.
I har lært at give slip på begrænsninger af jeres identitet - for at blive hele og komplette. I forløsningen af jeres gamle identitet, begynder I at acceptere hele jer selv. Da er det, at vejen er åben for jer, til at begynde at acceptere alt det I er, jeres ånd, alle jeres erfaringer som I har haft... alt. Da vil frygten for døden forsvinde.
Og nu kan I leve. I kan leve hvert øjeblik fuldt ud. I kan leve i hvert eneste åndedrag I tager. I kan leve i hvert øjeblik, ikke længere have bekymringer om, hvad fremtiden vil bringe. Det vil komme til jer, alle disse ting.
Overfloden... den vil være der. Det er resultatet af det at leve. Overflod er resultatet af at udtrykke sig selv i ethvert øjeblik. Den vil være der. Hvis jeres fokus er på overflod, vil den undvige jer. I vil altid prøve på at have overflod, eller prøve på at være lykkelig, eller prøve på at have et godt helbred. I vil altid prøve på - aldrig være, aldrig skabe!
Der er ingen død. Der er kun overgange. Der er kun forløsning og fornyelse. Der er ingen død. Der er kun forandring. Der er kun fornyelse og liv.
Lad os leve her i dette øjeblik nu.
(Tobias skifter over til meditativ, hypnotisk rytme)
Lav nogle vejrtrækninger, indånd dette øjeblik
Dette øjeblik… ånd ind, kære venner... slap af... ånd ud.
Ånd det at leve ind. Ånd livet ind igennem jer.
Ånd fornyelse ind. Lad fornyelse gå gennem hele jeres fysiske væren og gennem jeres bevidsthed.
Ånd livet ind nu. Se hvor let det er.
Mens I trækker vejret, hør et andet åndedræt. Det er jeres essens, jeres ånd. Det indånder også. Det overgiver sig til jer ved hvert åndedrag I tager, overgiver sig til Alt der Er. I indånder guddommelighed. Det indånder jer selv.
I indånder det. Og, det tager den næste indånding for jer. I indånder guddommelighed. Det bliver nu jer.
I og Ånd. Eet åndedrag... Ind og ud i dette øjeblik. Med følelse. Fyldt med liv. Alle andre ting I er bekymrede for... alt bliver balanceret i det øjeblik som vi deler.
(Tobias vender nu tilbage til normal tale rytme)
Det er enkelt, kære venner. I vil gå ud af disse døre, måske ramt af nogle af de jordiske omstændigheder, menneskelige omstændigheder. I glemmer det måske for en tid. Men, i morgen eller måske en anden dag, vil I huske hvad I hørte og hvad vi gjorde sammen.
I øjeblikket, i vejrtrækningen, i øjeblikket af Nuet, er stedet for overflod. Det er stedet for balance. Det er punktet for enheden med Selvet. Jeres Højere Selv er ikke et sted langt borte eller i en anden galakse. Der er ikke en mur som adskiller jer fra Alt I Er. Det er kun et åndedrag i øjeblikket af Nu. Det samler jer. Det er enkelt. Det er. I vil opdage at alt kommer til jer. Alt I behøver i jeres menneskelige liv vil komme til jer. Det vil være der. I vil forstå, der ikke er nogen død. Der kun liv.
Og med dette, vil vi være glade for at gå til jeres svar og spørgsmål.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 1: Tobias, en ven af mig med multiple sklerose begik selvmord for nogle år siden. Mit spørgsmål er - hvad sker der med mennesker som begår selvmord, når de går over? Er der nogen forskel fra resten af os?
TOBIAS: Der er så megen polemik i jeres samfund omkring selvmord. Vi vil gøre det enkelt. Mennesket har ejerskab over deres egen væren! De kan gøre alt hvad de ønsker. Hvis de vælger selvmord bliver de budt velkommen her på denne side, på samme måde som den person som valgte en anden død. Der er absolut ingen fordømmelse fra vores side angående selvmord.
Bevidstheden, de var i, på det tidspunkt de vælger at gå over, vil afgøre vibrationsniveauet når de kommer over på vores side. Hvis de var fyldt med vrede og raseri, vil denne vrede og raseri være her, når de dukker op her på vores side. Hvis de var fyldt med medlidenhed for sig selv, vil medlidenheden omslutte dem, når de kommer her. Mange mennesker som har begået selvmord, er fyldt med medlidenhed med sig selv, på trods af sorgen eller smerten som de gennemgår. Det er meget nemt for os at arbejde med dem.
Der er lidt dårlig samvittighed, naturligvis. De tror måske, at de gjorde noget forkert ved selvmordet. Men, kære venner, der er ikke nogen fordømmelse fra vores side. Det er jeres liv. I kan lege det eller leve det eller gøre med det, hvad I vil. Vi vil elske jer uanset hvad.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 2: Min kæreste havde en hjernesvulst. Hvordan vil hans helbred blive og hvad er fremtiden for vores forhold?
TOBIAS: Dette er en BBS! (tilhørerne ler). Det er "Bliver Bestemt Senere”. Det er oplevelser alle I mennesker giver jer selv. Det er en oplevelse, denne kære i dit liv, har givet sig selv gennem hjernesvulsten. Men igen, det sker altsammen i øjeblikket. Han kan vælge at helbrede sig selv. Han kan vælge at få denne tilstand forværret. Han kan vælge at komme til en ny forståelse. Men, han gav sig selv denne ubalance, som hjælp til, for et øjeblik, at standse op, en hjælp til at gå ind i et roligt øjeblik, for at overveje i hvilken retning han skal gå i sit liv. Det er op til ham.
Du... du er et lys for ham. Du kan gå fra dette sted i dag med alt hvad du har lært omkring dig selv og om det at leve. Og, uden at behøve at sige mange ord, være der i hans nærhed. Gennem dig, vil han se, hvad det vil sige at leve. Derefter vil valget være op til ham. Han kan vælge at leve livet fuldt ud eller han kan vælge at komme tilbage til denne side af sløret.
Er I klar over, at dette er en af de største udfordringer mennesket har? Det forvirrer os. Hvorfor skulle I IKKE vælge livet og det at leve? Hvorfor vælger I at være i smerte, når I ikke behøver det. Der er ikke noget karma. Der er ikke nogen synd. Men, sommetider føler mennesker sig så skyldige at de påtager sig sådanne ting.
Du kan sidde foran din partner, min kære, og være et eksempel på, hvad det vil sige at leve i Nuet, at leve i glæde og fuldkommenhed. At leve, kan være så enkelt. Men mennesker gør det så kompliceret! Så svaret på dit spørgsmål er, Bliver Bestemt Senere. Svaret er op til ham. Og med dig, der ved hans side, som Shaumbra, én som har reflekteret lyset og livet... vil det hjælpe ham til at se valget mere klart. Vi takker jer og ærer jer begge.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 3: Tobias, kunne du give mig nogle informationer vedrørende disse "blaffere." Som jeg forstår det, er disse identiteter - som bliver tiltrukket af vores lys og lever direkte gennem os. Har du nogen forslag for beskyttelse eller fjernelse af disse?
TOBIAS: Absolut, og det er et herligt spørgsmål for os at besvare. Du spurgte, om disse væsener, som knytter sig til mennesker, eller som du siger, "blaffer" på vores liv. De bliver, på en måde – en del af jeres liv - fordi I tillader dem det. Og der er mange jordbundne væsener, dem som har forladt deres fysiske krop, men som ikke har forladt Jordens dimensions plan og som vi nævnte tidligere, der vandrer omkring på Jorden. De fæstner sig til mennesker, som tillader det og er samarbejdsvillige.
Almindeligvis vil de ikke fæstne sig til velafbalancerede, oplyste mennesker som jer. De har en tendens til at fæstne sig til mennesker med lave vibrationer. De har en tendens til at blive tiltrukket af jeres barer, værtshuse og steder hvor der er mange nydelsesmidler. Her kan I finde disse væsener, for de føler sig godt tilpas i denne form for vibration. Der er der åbninger for dem, til at komme ind og fastgøre sig selv, på en måde.
Men, der er andre, som er fascineret af jeres rejse og de ønsker at være del af den. De tror, at hvis de holder fast ved jer, vil I også hjælpe dem med at ascendere og hjælpe dem med at udvikle sig. Men vi fundet ud af, at de ikke kan holde fast særligt længe. Det er lige som at sætte hånden på en varm stegepande. Det gør ondt efter en kort tid og så slipper de.
Vi anbefaler alle Shaumbra, ikke at bekymre sig om disse væsener. Hvis om noget... hvis noget har præget jer, er det ikke fra nogen af disse jordbundne væsener. Det er snarere, fra et aspekt af jer selv fra jeres fortid, som ikke ønsker at give slip. De prøver på at holde på deres identitet og de prøver på, selvom de er døde, at leve i jer og igennem jer, og de prøver at påvirke jeres liv. Det er meget mere sandsynligt for Shaumbra.
Hvis I føler indflydelse fra disse "blaffere", så bare frigiv dem. Hvis de ikke slipper, befal dem skrubbe ad h... til, ud af jeres energi! (tilhørerne ler) og det bliver de nødt til. De bliver nødt til det. Når I er stærke inde i jer selv, må de gå. De vil skrige og sparke. Og de vil lave lidt postyr i jeres liv. Men, når I tager ejerskab af jeres egen guddommelighed, må de gå. De må gå.
Oh, de vil fortælle jer noget andet. De vil fortælle jer, at de kan blive og at de har kontrol over jer. Men, tag ejerskab af jeres guddommelighed. Og fortæl dem, at de må gå. Det de frygter, er deres identitets død. De ved, at de allerede er døde, men de ønsker at fortsætte med at leve i deres gamle identitet. De indser ikke, at deres identitet er så meget mere end de tror. At de er så meget større, end hvad de tror de er. Bed dem om at forsvinde.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 4: Hi Tobias. Jeg vil gerne bede om nogen hjælp eller små vink. Du byggede et meget smukt hjem for dig selv (som nævnt i kanaliseringen samme dag) Jeg ser efter et nyt hus til mig selv. Jeg ville blive glad for alt, hvad du ville dele med mig. Tusind tak. (spørgsmåls stilleren begynder at gå væk fra mikrofonen)
TOBIAS: Hej, vi beder dig komme tilbage og fortælle os, "Hvad er det du vil ha?"
SHAUMBRA 4: Uh, Oh!
TOBIAS: Definer dit hus for os.
SHAUMBRA 4: En lille hytte med træer, en lille bæk bagved og dyr overalt omkring. (ligesom det hus Tobias talte om tidligere) (tilhørerne ler)
TOBIAS: (klukker) Det hus er ikke til salg! (mere latter, især fra spørgeren!) Vi vil gerne, at du skaber noget af dig selv, som er mere en småt, noget ubegrænset, noget som er en refleksion af alt hvad du har været, og alt hvad du er. Er du parat, min kære, til at bringe det ind i dit liv?
SHAUMBRA 4: Ja, jeg er.
TOBIAS: Uden forbehold?
SHAUMBRA 4: Uden noget.
TOBIAS: Uden skyld?
SHAUMBRA 4: Uden noget.
TOBIAS: Virkelig. Så skab det, og vi vil være der for dig. Alle Shaumbra vil være der, når du skaber dette for dig selv. Men gør det uden begrænsninger. Gør det uden begrænsninger. Du er der, der hvor du forventes være. Du er her, fordi alt var planlagt. Alt samlede sig til denne tid. Så, vi beder dig om at leve, som den dronning du er.
SHAMUBRA 4: Tusind tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 5: Hilsen til Joseph fra Israel. Og hallo, Tobias. Jeg har en mulighed for at skrive en bog om sandheden, om hvem min broder virkelig var. Retssagen omkring mordet på ham, gav et falsk indtryk, meget overfladisk, om hvem han var. Jeg spekulerer på om dette er dagsorden eller en forsøg på at belære. Min hensigt handler om en bekræftelse af hvem han var, således at hans datter kan få det bedre. Jeg tager egentlig ikke hensyn til, hvordan andre responderer på det eller om de ændrer deres tanker om ham. Det handler mere om sandheden, om hvem han var og hvad der ikke blev fortalt. Faktisk var det det modsatte der skete. Så jeg spekulerer på, om dette ligner en dagsorden? Og, hvilke følelser har Johnny omkring dette?
TOBIAS: Og spørgsmålet vi stiller til dig er, "Hvordan føler du?" Hvad er dine følelser omkring dette projekt"?
SHAUMBRA 5: Mine følelser er bekræftende. Jeg har en klar følelse af, at jeg ikke har nogen dagsorden. Jeg ville gerne have sandheden frem, om hvem han var – fordi han var en vidunderlig person – som var der, tilgængelig. Der var så megen misinformation. Samtidig, påvirkede det min far kraftigt… jeg er bange for at han vil få et hjerteanfald. Det fremkalder al hans vrede og raseri igen, selv om han siger at han ønsker det gjort. Men, jeg er bare ikke klar over hvor... jeg er bekymret over, hvordan Johnny føler omkring det, hvis det er muligt at få det at vide.
TOBIAS: Du har bekymringer i dig omkring dette. Og, virkelig, du siger der er klarhed. Men vi ser ikke det. Der er så megen forvirring omkring denne sag, megen forvirring omkring, hvad der skal gøres. Vi giver ikke vores egen mening om, på hvilken måde det kan løses – at lade det være eller at skrive om det i en bog eller nogen anden måde du har tænkt på.
Men vi sidder her med din kære broder, som spørger dig om en enkelt ting. (Kort pause) Han sender dig først meget af hans kærlighed. Men, han beder dig om at gå videre med dit liv. Han er balanceret i hans. Han kommer tilbage til Jorden meget snart, meget snart. Og han ønsker du skal leve og ikke være bekymret over disse ting. De var alle hensigtsmæssige, de var alle hensigtsmæssige. Ja, han var også en del af dette spil, som alle de andre spillere. Han ønsker at vende tilbage til Jorden og se dig som en kær slægtning, en kær slægtning som ikke er fanget af fortiden, men som lever i dette øjeblik. Det er sådan, han ønsker at se dig.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 6: Tusind tak, Tobias, for alle dine indlæg i dag. Mit liv er fuld af overflod, mange venner, stort fællesskab, mange materielle ting og megen kærlighed. Men, pengestrømmen er det vanskelige. Det venter helt til sidste minut. Og i den seneste tid har der ikke været nogen, selv ikke i det sidste minut. Jeg spekulerer på om du kunne respondere på dette.
TOBIAS: Absolut, og det er en udfordring, udfordring om finansiel overflod, denne udfordring som møder så mange som er Shaumbra. Og, I lærer alle. I anvender stadig gamle måder for at bringe det ind. Men vi siger til jer, til jer alle, at det er lige så enkelt som at være i øjeblikket. Det I behøver i øjeblikket vil komme til jer. Ikke det som I forventer, ikke ting, som I ikke behøver på jeres rejse. Hvis I behøver et hjem for at være komfortabel til at gøre jeres arbejde, vil det komme til jer. Hvis I behøver finansielle midler til jeres rejse, vil det være der. Det kommer til jer.
Dette er en af de mest udfordrende ting for jer alle. I lærer at tillade energien at komme i sidste øjeblik. Dette er den sande erkendelse, som bevis på at I lever og jeres plan for at fortsætte at leve!
Shaumbra, I tænker så meget omkring døden. I tænker på at tage af sted. Hvad sker der? Flowet begynder at blive afbrudt! Når I tænker på at komme tilbage til vores side... vi siger ikke gennem selvmord. Men, det vi siger, er, at I bare ved det,, når det er tid at komme tilbage eller måske ønsker at komme tilbage. Tingene i jeres liv begynder at dø, ligesom når bladene dør på et træ. De taber energi fra deres kilde. De begynder at falde af. Når I funderer på, om I skal blive eller tage af sted, afskærer I flowet.
Når I begynder at leve i hvert øjeblik, begynder alle energierne at komme op, op gennem træet, gennem grenene, og ud til bladene. Og I bliver fulde af overflod igen. Ser I hvordan det arbejder? Det er så enkelt, kære venner. Vid, at I er her. Vid, at I lever i hvert øjeblik. Det vil komme til jer.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 7: God aften, Tobias. Siden præsidentvalget er jeg blevet meget skeptisk omkring alt som kommer i nyhederne. Og, jeg vil sætte pris på lidt information omkring Bush og krigen mod Irak.
TOBIAS: Dette er simpelthen symbolsk for menneskets bevidsthed. Behovet, på dette tidspunkt, for nogle mennesker, er forskanset i dualitet, at rasle med sabler, at komme med trusler. Det er hensigtsmæssigt, på en måde, dette er tiden for fuldførelsen af gitrene. Alle de skjulte ting kommer op til overfladen. Og, der er mange skjulte ting på et verdensomspændende plan. Der er mange ting.
Alt dette fremkalder en enestående mulighed for alle mennesker, som læser aviser eller lytter til nyheder, til at tænke på denne proces, denne ting kaldet "krig." Der var krige. Der var kampe længe, længe før I overhovedet kom til Jorden. Hvad mennesker gør nu, er at gå gennem disse oplevelser fra meget længe siden, mens I er her på Jorden, for at komme til ny forståelse og ny visdom. I har en enestående mulighed for at se dualiteten, se værdien – eller mangel på værdien – ved krige, hvordan det er at leve sammen i et globalt fællesskab.
Vi har bedt Shaumbra om ikke at bede for nogen af parterne. Vi har bedt jer om at gå ind i jer selv og være balanceret i jeres egen guddommelighed. Dette kan gøre mere for at ændre bevidstheden end noget som helt andet. Når I beder for én side, tillægger I det kun dualitet. Når I beder for, at al denne aktivitet ophører, forstå I måske ikke værdien af hvad der er der foregår. Men, når I gå ind i jer selv, når I går ind for at balancere og fuldkommengørelse jer selv, ændres bevidstheden omkring tilstanden, således at krige ikke længere er nødvendige.
Disse konflikter vil fortsætte gennem resten af året, måske endda ind i næste år. Det er simpelthen ændringer, som har at gøre med at få de sidste justeringer af gitrene på plads.
Jeres valgledere og selv jeres diktatorer er en refleksion af jeres bevidsthed. Det var jer, der valgte dem. Det var jer der satte dem ind på deres kontorer eller det er jer som tillader dem pladsen, så de kan være diktatorer. Når I ser på jeres ledere, ser I i virkeligheden på jer selv, på en måde, på jeres nation og jeres samfund. De er dem I er.
Vi vil ikke lave nogen forudsigelser af hvad der vil ske i de kommende måneder, selv om det kunne blive et vildt ridt her for jer alle! Vi holder ikke med nogen af parterne i sagen. Det er simpelthen et udtryk for dualitet. Vi foreslår imidlertid, at I alle står centreret i jer selv gennem disse vanskelige tider, gennem disse potentielle krige, gennem de finansielle op- og nedture, gennem tider hvor mange mennesker omkring jer kommer ud af balance.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 8: Hallo, Tobias. Dette er en fortsættelse af det sidste spørgsmål. Det er en hentydning til den nuværende politiske situation i verden og den rollesom Shaumbra og Lysarbejdere har, når vi går ind i verden med vores sandhed og vores tro på fred og sender det ud til verden på en fysisk måde, såvel som på et indre plan.
TOBIAS: Og, hvordan vil du gerne have det skal være? (tilhørerne ler)
SHAUMBRA 8: At gå omkring i verden og udbrede min sandhed.
TOBIAS: Og hvordan ser din sandhed ud? (latter blandt tilhørerne og fra spørgeren) Er din sandhed en dagsorden? Er din sandhed baseret på en bog? Eller - handler din sandhed om hvad du har opdaget for dig selv? Hvordan udtrykker du og hvordan deler du, hvad du har opdaget for dig selv, inde i dig selv?
SHAUMBRA 8:Jeg deler dette ved at give min kærlighed til alle derude, alle sider som er involveret. Og, mit spørgsmål er... har at gøre med den fine grænse mellem bare at sidde med sandheden og at tage ansvar for at udbrede den i verden.
TOBIAS: Sandelig, og hvad der sker her i denne proces er, at der er så lidt I behøver at gøre - før det komme til din dør. Og så er det tid til at danse med den. Det vi mener med dette er, man behøver ikke at være så årvågen. Det er ikke nødvendigt, at gå ud og proklamere for verden, at de skal gøre det ene eller det andet.
Hvad vi har sagt til Shaumbra hele tiden er, at holde jeres egen guddommelighed. Så vil folk komme til jer, en efter en, og derefter i grupper og derefter i større grupper. De vil komme for at se, hvad det er, at I har. De vil blive mere inspirerede af jeres guddommelighed, som bliver mere udtrykt gennem jeres menneskelige tilstand end nogen bøger, nogen ord elle nogen demonstrationer.
Dette er den Nye Energi, og den er forskellig fra den Gamle. I behøver ikke at gå og vifte med bannere og flag. I behøver ikke at prøve på at redde verden. Verden har det udmærket. Verden spiller sit spil lige nu, har det sjovt, på sin egen måde. Ær det. Når de som bliver trætte af at lege legen kommer til jer, så er det tid til at jeres arbejde kan begynde. Så er det tid.
Vi elsker jer Shaumbra, så meget, fordi I ønsker at GØRE DET. I ønsker at være aktive. I ønsker at gå ud og ændre verden. Men, kære venner, verden som er parat til forandring, vil komme til jer. Og i det øjeblik, vil I vide hvad I skal gøre.
Der er så mange af jer der har stillet spørgsmålet, "Hvad skal jeg gøre, Tobias, når jeg begynder at høre det banker på døren, og folk begynder at komme til mig? Hvad skal jeg gøre?" I skal blive i øjeblikket. Hvis I stadigvæk ikke er sikre på, hvad I skal gøre, hvis det ikke kommer til jer, så sid med dem et øjeblik og indånd livet. Det er en vidunderlig ting. Og så vil I vide hvad I skal gøre.
Vi ærer jer, for I ser sorgen og smerten i verden. Og I ser det potentielle i, at verden bliver et sted med sand kærlighed. I ser verden blive et sted, hvor alle mennesker vil vide hvem de er, og hvordan de alle er en del af Altet. Denne dag vil komme. Det kræver noget arbejde. Det er derfor I er her. Det er derfor alle Shaumbra er her – for at hjælpe en og derefter hjælpe mange. De vil komme til jer. De vil komme til jer.
I mellemtiden, Shaumbra, hold ud, være tålmodige. Der ligger stadig vanskelige tider forude. Der er mange ubalancer, som vi kan se fra vores side. Vi ved ikke nøjagtigt hvad mennesker vil vælge at opleve. Men vi ser, at det kunne være noget af en ridt for en tid. Ej jeres guddommelighed. Og forstå, kære venner, der er ingen død. Vær fyldt med liv i alle øjeblikke.
Vi vil vende tilbage næste måned for at dele og være sammen med jer. Imens vil vi gå sammen med jer gennem mange oplevelser. Vi vil være her for at dele dem med jer. Imens, forstå, at de hundredvis af sjæle som netop passerede ind i dag, de så noget, de aldrig havde set på Jorden før. I har gjort en forskel. De vil tale om dette på vores side af sløret. De vil huske den energi, når de kommer tilbage til Jorden i menneskelig form.
Vi elsker jer inderligt, og I er aldrig alene.
Og således er det!
Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com Alle rettigheder reserveret.
Tilbage
|