Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.

Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2002 - 2003 Det Guddommelige menneske

Serien - Det Guddommelige Menneske
Shoud 1 - Udtryk - Spørgsmål og Svar

Præsenteret i Crimson Circle
3. August 2002
 


TOBIAS: Og således er det, kære venner, at vi markerer denne dag - med denne gruppe af Guddommelige Mennesker, i vore egne historiebøger. På denne side af sløret, har vi længe talt om den dag, hvor energien for Shoud i sandhed kunne finde sted, hvor mennesker kunne kanalisere sig selv, en for en, uden os fra denne side som støttehjul. Vi talte om at tage disse støttehjul væk og lade jer flyve.
Det er interessant, for selv vi vidste ikke, hvad I ville tale til jer selv om i dag! (tilhørerne ler) Så vi iagttog og vi lyttede, med lige så meget af nysgerrighed som I iagttager og lytter. Det er interessant, at I netop skulle vælge at definere egenskaberne for det Guddommelige Menneske. Det er interessant, at I taler om "at udtrykke jer", at I antyder for jer selv, at det er tid til at åbne jer op for hvem I er, er sande mod jer selv på enhver tænkelig måde.
Godt, som I ved, er Moder Marys energi meget stærkt tilstede i dag. I har kendt denne energi tidligere, men I har kendt den på en anden måde. Så mange af jer, har været forbundet med Mary i fortiden. Nogle af jer har kanaliseret hende. En af jeres ynglings tidspunkter at forbinde jer med hende på, har været før I faldt i søvn. I har sagt jeres bønner til hende, men mere end noget andet, har I talt til hende fra jeres hjerte.
Hun ønsker I skal vide, at hun har hørt det hele, selv det mindste Fader Vor. Og hun har hørt jeres sjæls sang. Mary kommer nu for at gå med jer. Men det er en anderledes energi. Hvis I undrer jer over, hvorfor I måske ikke føler I kan forbinde jer med hende - helt så stærkt, er det fordi I ser efter hende i den gamle energi, som I kender og som I har lært.
Hun kommer til jer nu, i en ny renhed, i ny kærlighed, i ny omsorg. Hun kommer til jer, for at hjælpe jer med denne lange fødselsproces, af jeres egen guddommelighed. Måske, kunne I mærke den strålende kærlighed, der fyldte rummet i dag og som stadig er til stede. Hun er her. Og hun vil fortsætte med at være her. Hun beder jer blot om at frigive den Gamle måde at forbinde jer med og kende hende på, og gå til dette Nye sted.
Med dette, vil vi gerne svare på jeres spørgsmål. Vi vil bede jer, om at træde frem og synge jeres egen sjæls sang, at stille jeres spørgsmål. Vi vil forbinde os med jer, når I er her og alle Shaumbra vil forbinde sig med jer på en vidunderlig måde. Så, lad spørgsmålene begynde.
(Bemærk: Ved tidligere samlinger, er tilhørernes spørgsmål blevet skrevet på en notesblok og oplæst for Tobias. Tobias har bedt om, at personen fremover selv kommer op til mikrofonen og stiller spørgsmålet personligt.)
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 1:Hej, Tobias, jeg kan ikke tro at jeg gør dette her!
TOBIAS: Men det kan VI (tilhørerne ler)
SHAUMBRA 1: Kan du venligst forklare lidt mere om, hvad du har sagt om, når vi kommer i kontakt med andre personer og der er denne energiudveksling? Jeg havde en for et stykke tid siden og jeg er ikke helt ovre det! Kunne du sige lidt mere om det!
TOBIAS: Javist, mens din guddommelighed vågner i dig, har dette en effekt på de energier der transmitteres til andre mennesker. Du er, til dels, et elektromagnetisk væsen. Du udsender et mønster af frekvenser og vibrationer. Du kan, i bogstavelig forstand, opsamle andre menneskers vibrationer og tilføje din egen pakke af vibrationer. Efterhånden som den fortsætter sin rejse og deres originale vibration rører andre mennesker, vil der nu være en ny energi knyttet til den… din energi.
Det er et potentiale. Det er op til de andre mennesker, der er modtagerne, hvordan de vil anvende det og hvorvidt de vil bruge det.
Det du gør, er på en måde, at sprede et guddommeligt lys over alle tanker, følelser og fornemmelser, der kommer til dig og går igennem dig. Du påvirker nu andre ting! Du pålægger dem ikke disse vibrationer eller tanker. Du tilknytter dem blot et potentiale.
Lad os gå tilbage til eksemplet med hovedpinen. Du prøver ikke at stoppe denne persons hovedpine. Du prøver ikke at forandre denne hovedpinevibration, der udstråler fra dem. Men, din egen energi tilføjer en anden pakke, til deres originale energi. Det er en proces, der sker helt naturligt. Du behøver ikke tænke over det. Det bare er. Du behøver ikke gå rundt og forsøge at opsamle frekvenser fra luften (tilhørerne ler) og hæfte din egen vibration på. Det er en naturlig proces.
På den anden side, er du selv en afsender. Du har en ladning omkring dig, som hviler i en neutral og ubrugt tilstand og som er tilgængelig for andre, når de vælger det og når de behøver det.
På en måde, kan man sige, at dit lys skinner, men lyset bliver ikke opfattet af andre mennesker, før de er i en bevidsthedstilstand, hvor de ønsker at bruge det og hvor de vælger at bruge det. Du skinner et lys, men de kan ikke se det, før de er klar. Så, igen, der er intet du behøver bevidst at gøre ved det. Du er simpelthen på et punkt af din egen evolution, hvor du kan påvirke andre ting omkring dig, hvis disse andre ting vælger det.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 2: Tobias, kan du forklare hvilken rolle smerte og lidelse spiller på vores vej, og hvordan vi på en måde kan minimere den og ikke får hovedpine af denne hovedpine-energi? (publikum ler)
TOBIAS: Smerten og lidelsens rolle er knyttet direkte til dualiteten. Det er en del af balancen mellem det positive og det negative, som I giver jer selv. Smerte kan være en vidunderlig ting. Den lærer jer mange lektioner. Den hjælper jer, til at vejlede jer selv gennem livet. Hvis I ikke havde smerte og I ikke havde følelsesmæssig lidelse, ville I ikke havde en dybde af jeres oplevelse.
Men, mange mennesker prøver at eliminere smerte og lidelse. Det de prøver at gøre, er at smide et tæppe hen over det. De prøver at ignorere det. Nogle prøver at gøre det, med de stoffer vi har talt om, som vi ikke sætter så stor pris på (psyketropiske stoffer). Ganske vist reducerer de jeres smerter meget, men I vil også reducere graden af jeres oplevelse. Smerte er kun smertefuld, når den rammer en gnidning i jer - en modstand indeni jer.
Når smerte kommer til jer, enten det er fysisk eller følelsesmæssig, så prøv ikke at løbe fra den. Spørg energien, endnu engang, hvorfor den kommer til jer. Den vil fortælle jer noget. Den vil give jer en indsigt og en forståelse som er værdifuld.
Men, vi har også sagt at smerte eller det I kalder "lavpunkterne", er en vigtigt del af den naturlige cyklus. Disse perioder af følelsesmæssig depression eller fysisk sygdom eller ubehag, giver jer en impuls og en energi som hjælper jer fremad mod det næste oplysningstrin.
Når I kommer til et bestemt punkt på jeres vej, vil smerten og lidelsen ikke påvirke jer, som det gjorde før. Der er mindre modstand i jer. Som I fortalte jer selv i dagens Shoud, vil I acceptere alle aspekter, lys og mørke. Når I acceptere alle aspekter, vil smerten ikke længere støde på en indre modstand. Det er ikke, fordi I vil være uden smerte, men den vil give jer en ny følelse. Den vil ikke være så smertefuld (tilhørerne ler). På en måde, vil det blot være en anden form for energi, som I kan benytte på jeres vej.
Desuden, efterhånden som I får en større forståelse for ting, vil I ikke føle så stor smerte. I vil forstå, hvordan I balancerer jeres fysiske krop. I vil forstå, hvordan I balancere jeres følelser. Men vid, at smerte og lidelse begge er en del af oplæringsprocessen.
Smerte har tjent jer godt i fortiden. Vid, at I nu, hvor I er på jeres vej, ikke behøver denne smerte i samme grad som I har behøvet den før. I behøver ikke, at vælge smerte og lidelse - på samme måde - som I ikke behøver at vælge fattigdom – og I behøvede at vælge mangel på kærlighed. Så, forsøg ikke at skjule det. Forsøg ikke at ignorere det. Men vid, at det ikke er noget I behøver - i samme grad, som I har behøvet det før.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 3: Tobias, kan du give os nogen forslag til - hvordan vi taler til andre mennesker, der endnu ikke er Shaumbra - om hvad vi laver?
TOBIAS: Nu vil det være et godt tidspunkt, at stille dig et spørgsmål (tilhørerne ler). Vi har ventet på dig (mere latter). Fortæl os, kære Shaumbra, fortæl os fra dit hjerte og din sjæl, hvordan du ville tale til andre.
(lang pause fra personen som stillede spørgsmålet)
TOBIAS: Vi kan vente (mere latter)
SHAUMBRA 3: Oh, Gud... OK. Jeg har tænkt på dette på vejen …
TOBIAS: Lad være med at tænke så meget.
SHAUMBRA: (Ler) Lad være med at tænke?
TOBIAS: Lad det komme fra din guddommelighed. Så - et menneske kommer op til dig og siger; "Hvad er det med dig. Hvad er det med dig? Jeg kan fornemme et eller andet." Hvad vil du sige?
SHAUMBRA 3: At jeg er på vej til at lære at leve i den nye energi, som betyder, at der er en "ingen fare" og kærligheds energi. At verden er under forandring, og at det snart vil komme. Og at jeg lærer og omgiver mig med mennesker, som hjælper mig at lære at leve på denne nye måde.
TOBIAS: Nuvel, tal til dem fra dit hjerte, ikke fra din hjerne (tilhørerne ler). De er lige gået igen, spøgende… (mere latter)
SHAUMBRA 3: Det er derfor jeg ville høre jeres forslag!
TOBIAS: Hvad vi foreslår … og, vi takker dig for lejligheden til at drille lidt.
SHAUMBRA: Selv tak … tror jeg nok.
TOBIAS: Dette er en god lektion for alle Shaumbra. Og du kommer med en vigtig pointe her, Når du taler i lange sætninger og store ord og med sætninger som de ikke forstår, så går de deres vej og klør sig i hoved. I stedet for, hvad Shaumbra kan sige er: "det jeg har i mit hjerte, det har du også. Det kan komme ud. Det kan være en vanskelig rejse engang imellem, men du har det også. Og når du er klar til at vide, hvordan du bringer det frem, så kom til mig. Kom til min dør. Stil mig dine spørgsmål. Men jeg kan ikke svare på spørgsmålet, før du har stillet det. Jeg kan ikke give dig svarene, før du stiller mig spørgsmålet. Jeg kan ikke prædike for dig. Jeg kan ikke give dig et sæt regler. Men jeg vil med glæde svare på alle dine spørgsmål."
Så vil de gå væk, måske stadig undrende sig over, hvad du sagde (tilhørerne ler) men du vil have skabt en forbindelse til dem, fordi du talte fra din guddommelighed til deres. Der vil være en forbindelse, der er blevet skabt. Og de vil gå derfra med en glød. Der vil være en stor chance for, at de vil komme tilbage senere og begynde at stille spørgsmål. Og, når de gør, så tal til dem fra dit hjerte.
Lad være med at give dem et sæt regler og reglementer. Lad være med at snakke om Shaumbra. Lad være med at snakke om den Nye Energi. De ved ikke hvad den Nye Energi er. De forstår dårligt nok den Gamle Energi!
Men, som lærere vil I forstå, at dette er det første skridt de tager på deres rejse. Hvad ville I have at nogen skulle have fortalt jer, i det øjeblik I startede jeres opvågning? Ville I have, at de skulle fortælle jer at I måtte læse 20 bøger og at I måtte gå igennem alle disse lektioner? Nej, nej. I ønskede at nogen skulle fortælle jer, at I var elsket, og mere end noget andet, at I blev forstået. Hold det enkelt (tilhørerne ler). Hold det enkelt.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 4: Vær hilset, Tobias. Jeg spekulerer på, om jeg snart vil få den klarhed, som jeg har søgt, på den rejse jeg for nylig har været på.
TOBIAS: Vi spørger DIG  (tilhørerne ler) - hvor meget du ønsker denne klarhed?
SHAUMBRA 4: Dybt, inderligt, totalt.
TOBIAS: Uden nogen forbehold.
SHAUMBRA 4: Ja.
TOBIAS: Så lad det være sådan… Giv denne gave til dig selv. Hold det i dit hjerte og lad det komme frem.
Den vil være der. Du havde brug for at høre dig selv sige, at du er klar til det. Du havde brug for at høre dig selv sige, at du er villig til at gå gennem den frygt, der er forbundet med at være alt hvad du er, med at være et guddommeligt menneske. Lad det være sådan! Gå fra dette rum i dag, med en ny klarhed, for du har fortjent den. Tak.
SPØRGSMÅL FRASHAUMBRA 5: Tobias, min kone og jeg foretog en stor ændring af vores liv i denne uge. Vi har ingen frygt for det. Mit spørgsmål er: Du nævnte Crimson Circle´s lokale Cirkler verden over. Vi har mange mennesker, der melder sig til hver uge. Vi har brug for at fylde disse hjem op. Kunne du puffe til nogle Shaumbra, så de kan få de samme fordele fra de lokale Cirkler, som vi har? Det er derfor, vi føler os så tilfredse med det vi gør nu. Tak.
TOBIAS: Min kære ven, det er dit job, at puffe til dem tilhørerne ler). Det er derfor, du har meldt dig frivilligt til denne opgave. Det er derfor, du har udviklet de nødvendige færdigheder, til at vide hvordan det skal gøres. Men vi beder dig om en ting. I din måde at håndtere det på, så tænk udenfor "boksen." Du er kommet til at forstå "kassen" ganske godt. Du har praktiseret det i fortiden. Du har tidligere været med til at definere "boksen." Nu skal du træde udenfor. Du hørte dig selv fortælle i Shouden i dag, at du forstår reglerne. Du har været med til at skive dem. Nu, skal du træde udenfor.
Det er det samme her. I de lokale cirkler er der brug for sande udtryk. Alle prøver at følge de gamle regler, selv i forbindelse med på hvilket tidspunkt de skal mødes, hvilket emne de vil snakke om, hvad de skal gøre. Og, helt ærligt, mange keder sig. Mange ser sig om efter noget nyt. Så opmunter dem - og opmunter dig selv til at tænke udenfor "boksen."
Der er et eksempel, som vi godt vil give. Lad dem foretage Shoud sammen. Lad dem slutte deres kollektive selv sammen. Lad dem skiftes til, ved hvert møde, hvem der foretager Shouden for gruppen. Så sker der en interessant dynamik. Det er anderledes, når man kanaliserer et væsen udefra, som mig selv. Det er meget anderledes. Når du kanaliserer, shouder med dem der er i din gruppe, er du nødt til at være i din sandhed. Du er nødt til at være i din sandhed, når Shaumbra kanaliserer Shaumbra.
Der er nogle mennesker, der har interessante fortolkninger, når de kanaliserer væsner udefra.. Deres egne tykke filtre, forstyrrer nogle gange billedet. Vi har set det ske så tit. I kan kanalisere hvem som helst af ærkeenglene og nogle gange vil ingen blandt publikum vide, ingen ville vide, om I misfortolker informationen. De ville ikke engang vide, hvis I f.eks. havde til hensigt at kanalisere Michael, om I ville ende op med et lavtstående jordbundet ikke-inkarneret væsen. Hvordan skulle de vide det, hvis ikke de i sandhed var forbundet med dem selv?
Men, når der foretages Shoud, kan I ikke narre nogen. I taler om dem, for dem, og med dem. Så opmunter jeres grupper til at gøre dette. Og opmunter jeres grupper til at have det sjovt sammen.
Vi kan godt lide tanken om denne "holdeplads", I planlægger at gøre holdt på. Ja, I går alle i strejke i to dage, på en slags "spirituel-gåtur" (tilhørerne ler). Og vi bifalder dette! (mere latter). Og så, kære venner, spørg jeres grupper om deres ideer. Spørg dem. Og når de siger, "Tja, vi ved ikke hvad vi skal gøre. Vi er ikke sikre på, hvad vi skal med de lokale cirkler", så bed dem om at hente svaret indefra. Det er der, virkelig. I har valgt en svær opgave, men vi ved at jeres sjæl er stærk og I er i stand til at klare det.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 6: Hej Tobias, jeg har et spørgsmål om dét du har talt om, at vi nu har vores egne svar, i stedet for at spørge dig eller andre. For et godt stykke tid siden fortalte mine guider mig stort set det samme - at jeg vidste at jeg havde et spørgsmål og at jeg gik hen for at spørge, men jeg kendte allerede svaret. Jeg følte mig forladt. Jeg savnede helt ærligt vekselvirkningen, og jeg savnede afhængigheden. Dette var sidste sommer. Jeg savner det stadig. Er der et næste trin af kontakt med disse guider?
TOBIAS: Javist, det er der. Det næste trin af kontakt, er, når du taler til os og du ikke stiller os spørgsmål.
Vi elsker at tale med dig, men det ser ud til, at når mennesker opsøger os, så stiller de altid spørgsmål, spørgsmål, spørgsmål (tilhørerne ler). De kommer ikke og siger, "Hvordan går det i dag? Hvordan går det derovre? (mere latter) Hvordan har du det?" Nej, de har ikke samtaler, hvor de blot deler dagens glæder eller smerter med os. De kommer med spørgsmål. Og nogen gange må vi slå os selv i hovedet. (tilhørerne ler, da Tobias demonstrerer ved at slå Cauldre i hovedet)
Det næste trin er meget bedre end dette spørgsmål/svar trin, som I er så vant til. Det næste trin er, når vi for alvor begynder at tale med jer, fortæller om vores tanker, vores følelser, fortæller om vores rejse. Det næste trin er, når I begynder at undervise OS. Det er dét vi venter på. Vi venter på, at I underviser alle os andre. Det er et stort ansvar. Det er det virkelig.
I har sat os op på en slags piedestal. Og det er derfor, I føler jer forladt. Det er derfor I ind imellem føler jer ensomme, for vi ønsker ikke at sidde der. Vi vil ikke have den rolle. VI følger JER. Vi har et andet perspektiv og et andet overblik end I har. Men, VI følger JER. Så derfor siger vi, at I blot skal tale med os. Vær lidt sociale. Tal til os, som I ville tale til jeres venner på Caféen. I vil høre os på en hel ny måde. Og, ja vi vil diskutere dagligdags ting, præcis som I ville med jeres venner ved bordet. Og, ja - vi vil tilbyde et unikt og anderledes perspektiv.
Men vi har været nødt til at trække os tilbage fra så mange af jer, fordi I har været så afhængige af os. Jeres guddommelighed kan ikke komme til udtryk, hvis I altid giver jeres kraft væk til andre.
Prøv det i aften eller i morgen. Prøv bare at tale med os. Prøv at le med os. Fortæl os en god og sjov vittighed (tilhørerne ler). Det kan vi godt lide. En anden ting vi godt kan lide, som I kunne prøve… vi kan godt lide at synge sammen med jer, når I kører i jeres biler og synger af jeres lungers fulde kraft, og føler jer lidt fjollede. I tænker "Det lyder bare så godt!" Det er fordi vi synger sammen med jer! (tilhørerne ler hjerteligt). Når I synger, åbner I virkelig for jeres hjerter. Så udtrykker I jer, ligesom I fortalte jer selv i dag i Shouden. Så vil vi slutte os til jer. Vi vil have lidt sjov. Vi vil have nogle frydefulde stunder sammen.
Forstå, at alt hvad I gør, bliver "optaget" og samlet sammen. Informationerne bliver samlet sammen på vores side af sløret. Der er mange, mange væsner der aldrig har taget menneskelig form, mange flere end I overhovedet kan forestille jer, som aldrig har taget menneskelig form og som venter på at få denne oplevelse, af at være et fysisk væsen. De studerer jeres optagelser. De holder øje med alt hvad I gør. Det er Jer der har ledelsen. Bare tal til os. Vi elsker når I gør det.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 7: Hallo Tobias, dette er mit første besøg hos Crimson Cirklen. For et par år siden begyndte en hel masse forandringer i mit liv, nogle smertefulde, nogen frydefulde. En af mine rådgivende venner forklarede mig eller forsøgte at forklare mig, at hun troede at jeg var ved at "opstige" til den nye energi, hvilket jeg ikke kan sige at jeg helt forstår. Mine venner og min familie siger, at jeg gennemgår en slags "midtvejskrise" (tilhørerne ler). Er det det samme, at opstige til den nye energi og midtvejskrise? (mere latter) Er det to forskellige ting? Er jeg ved at gennemgå begge? Og er der en måde, at se forskel på de to?
TOBIAS: Og vi vil stille spørgsmålet tilbage til dig. Er du ved at gå igennem en krise af en eller anden slags nu? Er du ved at gennemleve en indre krise lige nu?
SHAUMBRA 7: Ja
TOBIAS: Nuvel, det er nemt at forbinde alle disse forandringer som du gennemlever, til en midtvejskrise, overgangalderen, forandringer, til alle disse ting. Men se dig omkring. Hele verden gennemlever mange, mange forandringer i øjeblikket. Hele verden kan da umulig gå igennem en midtvejskrise og en overgangsalder, alle på samme tid. (tilhørerne ler) På en måde - vi har set dét du taler om - fra dig, fra Shaumbra, som prøver at forbinde den guddommelige integrationsproces, med noget andet end det den er. Vi forstår… Cauldre kan ikke så godt lide det vi vil sige, men han kender aftalen. (tilhørerne ler) Han informere os om, at han har fundet en anden kanal han kan bringe ind (gennem Shoud). (meget latter).
Jeres rådgivere, jeres psykologer og psykiatere forstår ikke, hvad det er I går igennem. Men, de er nødt til at være de kloge. De er nødt til at retfærdiggøre de penge I betaler dem. Og de er nødt til at sætte en mærkat på det I går igennem. Så de leder i deres bøger, klør sig i hovedet, og undrer sig. Og de kikker i deres liste over symptomer, side efter side. Og de finder én, som de tror, kan passe på jer.
Og, I kommer og sidder i deres stol eller på deres sofa, og de fortæller jer - at I gennemgår en midtvejskrise, den værste de nogensinde har set! (tilhørerne ler). De fortæller jer, at I må komme tilbage hver uge indtil det er ovre (mere latter). De giver jer et lille stykke papir og sender jer ned til apoteket. I vil få det meget bedre.
Så går I og de lukker døren bag jer og falder udmattede om i stolen og undre sig over - hvad der ramte dem.
Det der ramte dem, var en menneskelig engel, der gennemlever en krise. Men, en guddommelig krise, ikke en midtvejskrise, ikke en psykisk eller følelsesmæssig krise. Det er noget de ikke forstår og der er ikke en eneste bog på deres hylde, der kan forklare det. Ikke endnu. De bøger, kære venner, vil blive skrevet af jer.
Måske vil de ikke blive brugt af traditionelle psykologer og psykiatere. Men, når først I tager ansvar for hvem I er og for jeres rolle, vil de der går gennem krisen, mærkelig nok, på mystisk vis, finde vej til jer og ikke til døren hos dem, der har studeret de gamle metoder.
Nej, kære ven, du er ikke ved at gennemleve en midtvejskrise. Du gik jo ikke ud og købte den røde sportsvogn (tilhørerne ler). Du går gennem en spirituel krise, en spirituel udfordring, kan man sige. Og du klarer det helt fint. Vi takker dig for dit spørgsmål. Vi har medfølelse med dig, med det du gennemgår.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 8: Da Tobias fortalte os, at vi ønskede at vide mere om vores egne udtryk, blev mit hjerte helt fyldt op. Og jeg måtte gribe fat i mig selv til det til sidst gik over. Og jeg tænkte "Oh Gud, det er ovre". Men, så trængte fællesskabet fra alle ind i min sjæl og jeg blev nødt til at give udtryk for min store kærlighed til Shaumbra, min familie. Så jeg siger fra dybet af min sjæl og fra dybet af alle sjæle her, at vi samles med dig i kærlighed til familien. For nylig blev jeg bekræftet i min fornemmelse af, at jeg var en del af Crimson Cirklen. Og det er den største velsignelse jeg har følt i mit liv. Tak.
TOBIAS: Selv tak. Og tak for, at du giver udtryk for dig selv og tak for, at du taler til os. Og, mere end noget andet, takker vi dig for det arbejde du gør. Vi ved, at det er udfordrende og vanskeligt. Du giver så meget af dig selv.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 9: Nå Tobias, hvordan går det så på din side af sløret lige nu? (megen latter og klapsalver fratilhørerne)
TOBIAS: (Leende) Et dusin engle er netop faldet om! (meget mere latter fra tilhørerne) De havde aldrig troet de skulle opleve dette! Vi er nødt til at indkalde vores himmelske læger for at genoplive dem!
(mere latter)
Vi har ganske travlt. (mere latter fra tilhørerne) Når de, der foretager overgangen fra jeres til vores side kommer over, er de forbløffede over hvor travlt her er. Der er aktiviteter overalt. Der er røre overalt. Der er sludderen og snakken og aktivitet og planlægning. Vi prøver… og vi er trætte. Men vi prøver, at svare igen på jeres skiftende bevidsthed og til tider har vi svært ved at følge med. I forandrer jer så hurtigt og frigiver så meget. Ved I, at hver gang I frigør jer fra noget, er der en ENORM mænge af arbejde, på vores side (mere latter). Nå, Cauldre fortæller mig, at det er min gamle jødiske side der kommer frem nu! Vi knokler så vi er helt hudløse herovre! (mere latter)
Når I forandre jeres bevidsthed omkring en begivenhed der skete i fortiden, hvad enten det er i dette eller i et tidligere liv, forandrer I ikke rækkefølgen af de begivenheder der skete. I forandre kun jeres viden omkring dem. Når I beslutter at frigive en gammel frygt, der går 15 liv tilbage i tiden, er vi nødt til at være en del af den proces. Vi er nødt til at gå 15 liv tilbage. Vi er nødt til at sende et helt hold tilbage, for at hjælpe med at ændre energierne. (mere latter)
Vi gør det med stor fornøjelse, for det er VORES arbejde. Det er det vi er her for. Men, vi havde aldrig forestillet os, at der ville være så meget arbejde og så megen aktivitet. Vi nyder det, men helt ærligt, Cauldre... du troede det var en joke med en fri weekend, hvor Shaumbra simpelthen kunne holde pause? Vi er lettede over at I tager fri! (mere latter) Det er overhovedet ikke en joke! Vi har ikke planlagte ferier og weekender, som I har. Så – for os er det en fryd.
Hvordan går det på vores side? Vi vil henvise til Metatron som siger, "Vi kunne ikke have forestillet os det bedre! Det er udfordrende og vanskeligt for os alle. Men, vi kunne ikke have forestillet os det. I ved selvfølgelig, at der var scenarier om jordens potentielle undergang, som vi ikke ønskede at gå igennem med jer. Det vi gør nu, er at opbygge den Nye Energi som I går hen imod. Vi bygger den Nye Energi for kommende generationer og ikke kun menneskelige generationer, men også for spirituelle væsner, der vil leve i den Nye Energi, som I er med til at skabe". Vi takker jer meget for jeres kommentarer og jeres spørgsmål.

SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 10: Tak Tobias. Jeg er ikke sikker jeg kan leve op til det sidste spørgsmål. Efter dagens kanalisering har jeg fået megen klarhed omkring parforhold og om at anbringe vores bevidsthed i et potentiale, det potentiale vi måtte vælge. Du har mange gange fortalt os, at når vi har stillet spørgsmålet: "Hvad er det du ønsker?" Og jeg tror at den bekymring jeg altid har, når jeg begynder på det er: "Er det ikke en dagsorden? Er jeg ikke ved at sætte en dagsorden?" Og hvis den potentielle mulighed jeg vælger, har potentiel indflydelse på andre, gør jeg så ikke vold på deres frie vilje, eller hvad? Så kan du sige lidt om dette? Tak.
TOBIAS: Naturligvis. På vores side kalder vi det for "hovedbrud" (tilhørerne ler). Det er, når mennesker går ind i disse "Hvad nu hvis" og "Hvad nu hvis ikke" og bekymre sig om effekten af deres kreativitet. For det første skal I vide, at dette at have en dagsorden… er kun at begrænse jer selv, ved at have et forudbestemt resultat af en situation. Vi beder jer frigive jeres dagsordner, fordi – med en dagsorden, er I fastholdt i en boks.
Som guddommelige mennesker, kan I skabe så meget mere end I nogensinde har troet muligt. Når I frigiver jeres dagsordner, frigiver I jeres begrænsninger. Det er alt hvad det er, en frigivelse af begrænsninger og det at tillade noget nyt og fuldendt, at komme ind i jeres tilværelse.
Med hensyn til at have indflydelse på andre… Javist, I påvirker andre! Er det ikke det I har valgt… at have jeres lys, at lade jeres lys skinne, for dem der måtte ønske at gøre brug af det? Der er en ganske interessant fysik sat op her, det uhyre vanskeligt at påvirke andre på et bevidsthedsmæssigt plan – ikke et fysisk, men på et bevidstheds plan, hvis de ikke ønsker at lade sig påvirke. Forstå at, selvom I vælger en særlig vej og en særlig måde at udtrykke jer på, så kan I ikke forandre dem, hvis ikke de vælger det selv.
Rigtig mange Shaumbra bekymrer sig om ting I har gjort i tidligere liv, hvor I har, så at sige, ændret andres tanker, holdninger og tro. Vi har sagt det før - det er jer der har været med til at skabe religionerne. Det er jer (klukker for sig selv) - der har været med til at hjernevaske andre mennesker. Og, I er bekymrede for at gøre det igen.
Men det er anderledes i den Nye Energi. I arbejder i et neutralt energimæssigt udgangspunkt. Jeres energi er i en neutral tilstand, indtil det andet menneske vælger at bruge den. Så er det deres ansvar. Det er ikke jeres.
Du stillede et vældig godt spørgsmål. Disse er udmærkede bekymringer. Men, se nu at komme udover dem. Giv udtryk for jer selv. Lad være med at være bange for "Hvad nu hvis." "Hvad nu hvis jeg gør nogen fortræd? Hvad nu hvis jeg gør mig selv fortræd? Stol på jer selv. Stol på jeres egen guddommelighed. Det er det, der er nøglen her… at I udtrykker tillid til jer selv. Vi takker dig for dit spørgsmål.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 11: Hvad er det for en skiftende energi vi bliver ved med at mærke og alle de nedsmeltninger over det hele? Hvad er det for noget, som så mange af os er udsat for?
TOBIAS: Hvad ER disse skiftende energier og hvad ER det for nedsmeltninger som du gennemgår? Hvad er det for noget? Fortæl os det. 
(tilhørerne ler, da Shaumbra 11 prøver at smutte væk. Shaumbra 11 tøver med at svare på Tobias` spørgsmål)
TOBIAS: (Med korslagte ben og tilbagelænet i stolen) Tid er ikke så vigtigt på vores side (meget mere latter)
SHAUMBRA 11: (kommer tilbage til mikrofonen) At vi forandre os hurtigere end vi nogensinde selv kunne forestille os.
TOBIAS: Det er sandt. Forandringerne sker meget hurtigere end selv vi havde forudset. Forandringerne sker meget, meget hurtigt, på en måde, fordi I har ønsket det. I, alle jer Shaumbra - har valgt at bevæge jer hurtigt igennem. Dét der ville have taget flere dusin - ja måske hundredvis af liv, forsøger I nu at rense og forvandle og forandre, i løbet af et enkelt liv, i løbet af en ganske kort årrække.
Der er noget som vi kalder for "kvante faktoren." I kan alle fornemme, at der er globale ændringer som er umiddelbart forestående i året 2012. I læser om det i bøger. I diskuterer det og I ved at det kommer. Vi har fortalt jer, at I ikke er låst fast på året 2012. Der er intet helligt ved nogen dato overhovedet.
Det er jer der forandrer tempoet. I har valgt at accelerere. I har den ene fod på speederen og kører så hurtigt I overhovedet kan. Men kære Shaumbra, se ned et øjeblik. Hvor er jeres anden fod? (kort pause, så ler tilhørerne). I har svaret på jeres eget spørgsmål! I stresser jeres spirituelle motor… I prøver at køre hurtigt, men jeres angst gør, at I sætter foden på bremsen. En fod på speederen, en på bremsen. Det er der problemet ligger.
I dagens Shoud bad I jer selv om at udtrykke jer. Hvordan kan I udtrykke jer, med den ene fod på bremsen? I er forsigtige og med god ret. Men, let foden fra bremsen et øjeblik. Så vil I opdage, at I meget lettere kan klare overgangen til den Nye Energi.
Verden omkring jer vil fortsat have disse op- og nedture, disse høj- og lavpunkter. For lidt over et år siden, i jeres tidsregning, fortalte vi jer, at jeres børsmarked ville komme ud på noget af en rutsjetur. Vi kan ikke forudsige fremtiden, men ikke desto mindre kan vi se, at lige nu vil tingene gå frem og tilbage, op og ned. Det er helt naturligt. På en måde, er det jer der har konstrueret det sådan, fordi det opbygger fremdrift og det opbygger energi. Hvis det altid gik opad, ville der ikke være en korresponderende energi til at sørge for kraften eller brændstoffet. Derfor oplever I højdepunkter og lavpunkter. I, Shaumbra, er ved at være vant til det. I er ved at lære at holde balancen, selv om verden omkring jer måske går gennem storme.
Og, det I kalder for "nedsmeltninger"… på en måde, er det bogstavelig talt det I gør gennem disse hurtige, rasende og intense processer I gennemgår, på en måde smelter I, med jeres svingninger, de gamle egenskaber, barrierer og gamle former for bevidsthed væk. Det er udmattende for jeres system, mentalt, fysisk, spirituelt. Men I smelter hurtigt gamle lag væk. I begynder, at fornemme lyset for enden af tunnelen. Og, nej - det er ikke et tog. Det er jeres guddommelighed. Efterhånden som I fornemmer det, ønsker I at sætte farten op. I ønsker at komme hurtigere frem. I kan for alvor begynde at fornemme at det nærme sig. Så, disse sidste lag som I stadig har… forsøger I at smelte og brænde hurtigt igennem. Det er det der sker.
Så, når I går igennem disse, så kæmp ikke imod. Vi vil føje et enkelt og meget effektivt forslag til jer alle, til alle Shaumbra. Når I mærker disser smertefulde perioder og det I kalder nedsmeltninger, så tag et bad. Brug lidt havsalt i vandet. Det hjælper med at trække de gamle energier ud. Det hjælper faktisk. Træk vejret dybt.
Og kære venner, spis en chokolade kage (tilhørerne ler)! Der ligger mere i dette end blot humor. Det gør to ting. I giver jer selv lidt nydelse. Og så er der en megen virkningsfuld vibration i chokolade. Chokolade hjælper i sandhed på symptomerne ved opstigningen. (tilhørerne ler og klapper)
Kære venner, det har været en fryd at være hos jer på denne dag, Det har været en fryd at se jer kanalisere jer selv, at se jer udtrykke jer som en gruppe. Det I har sagt, er blevet optaget på vores side, ligesom det er blevet det på jeres. Og det vil blive til en bog, for dem som følger. I er aldrig alene. Og de vil heller aldrig være alene.
Og således er det.

 

 

 

 

 

 

Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com  Alle rettigheder reserveret.

 

 

Tilbage

 


Copyright © 2004 - 2009 www.crystalflame.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Er der indhold på dette websted som andre har copyright på, bedes de kontakte webmaster