
Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.
Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

1999 - 2000 Den nye jord Serien
Shoud 11: I Jeres Nye Hus, af Tobias
Præsenteret i Crimson Circle
4. Juni 2000
Og sådan er det, kære venner, at familien Crimson mødes igen, på dette meget hellige sted, i denne meget hellige energi og det er sandelig på denne meget hellig dag.
I dag har vi megen information og oplevelser at bringe frem til jer. Der er information om hvorfor i er gået igennem de mange ting i har, information om, hvor i vil gå hen i fremtiden. I løbet af denne tid, vil Jeg, Tobias tale gennem vor ven, den vi kalder Cauldre.
I disse næste få minutter, vil vi balancere og justere energierne med jer. Vi vil se ind i jeres hjerter. Vi vil forenes med jer. Vi vil dele et øjeblik af kærlighed og et øjeblik af fred. Det er nu tid, kære familie, til simpelthen at forenes med os.
Åben simpelthen jeres hjerter – vær i det sikre rum med familie.
Som vi har sagt så mange gange før, det bringer tårer til vore øjne, når vi er inviteret ind i jeres rum, som vi er i dag – at føle jeres energier, at føle jeres kærlighed, at være med jer igen. Nogle gange er sløret tykt, virkelig tykt. Det er vanskeligt at kommunikere med jer, og vanskeligt at dele energi. Men i dag – når i er åbne som nu, når vi mødes som nu, er det sandelig en følelse af Home, af Shaumbra, af kærlighed.
De fleste af jer i dette rum – og de fleste af jer som læser – ved ganske klart, at der kom et punkt i jeres liv, indenfor de sidste år, hvor i spurgte – eller hvor i kom til et beslutnings punkt, om enten at blive her på Jorden – eller af forlade den. I kom til et kritisk punkt. I blev alle spurgt på forskellig måde, om i ville blive på denne Jord – eller om i ville gå Home. Tænk tilbage et øjeblik. I må huske den tid. For nogle af jer, skete det i en drøm. For andre skete det, mens i kørte hen af vejen eller mens i læste – eller måske mens i var syge. Grunden til at vi nævner det i dag, kære venner, er – at i alle vidste at i var kommet til enden af jeres gamle kontrakt. I havde fuldført hvad i kom til Jorden for at gøre.
På det tidspunkt kunne i have forladt Jorden. I kunne have trukket det fysiske legeme tilbage og komme tilbage Home. Tydeligvis, i som er her – og jer som læser – valgte at blive. (latter). På en måde, som vi spøgefuldt siger, i "gen-meldte" jer til spirituel service. I vidste, at der var ekstra arbejde at gøre på Jorden.
Derfor er i her.
Vel, siden i tog den beslutning i jeres liv, er der sket mange ting for jer. Nogle at disse hændelser har været ret pinefulde eller vanskelige at gå igennem.. Der har været forhold som er blevet revet itu – eller det er udviklet sig den anden vej, forhold der har været lange og meningsfyldte er nu opløst. Der var måske job skift. Det var måske at tabe meget – måske alt, af de materielle goder i havde. I mistede måske venner, mistede familie, går hen ad en ensom vej. Alle disse ting, kære venner, har været en del af jeres plan, man kan sige, af hvad der ville ske hvis i blev. Disse ting, som behøvede at blive frigjort, disse ting der ikke var passende, fandt en vej ud af jeres liv. Vi ved og vi forstår, at vejen har været vanskelig.
Men det har været en vigtig del at rejsen.
I dag vil i gå ind i jeres nye hus. I vil begynde at arbejde med de nye evner. Åh ja, alt dette vil blive metaforer, men lige så meningsfulde og lige så reelle i jeres nye liv. Det var ikke passende, som spørgsmålet fra før, at holde fast i krystallet – igen et metafor – eller at holde fast ved de gamle bøger. Hvor mange her, har kigget i de gamle bøger for nylig og fundet, at ordene ikke længere lyder så sande, som de engang gjorde.? Hvor mange her har følt det, som om de flød, en overgang? Hvor mange har følt det, som om det værktøj og de komfortzoner i havde i fortiden, ikke længere er der og at der ikke er noget at holde sig til i nuet?
Alle disse dele af processen, begyndte da i besluttede at blive på Jorden, at lade jer hverve i spirituel service. Alt dette, mine venner, handler om at flytte ind i det nye hus, det "nye Camelot". Det handler om at acceptere det guddommelige i jeres indre. For æoner af tid siden, havde i ikke forstået hvem i er. I var ikke i stand til selv at holde jeres styrke, selv om i ønskede det. I har ikke været i stand til – fuldstændigt – at bringe jeres guddommelighed frem.
Men nu er Jordens energi skiftet. Tiderne er skiftet. Nu er det passende. Nu må der være nogen der går foran – som lærer først – og som integrerer deres guddommelighed først.
Denne – trin-for-trin proces, begynder i eet menneske, – derefter i en gruppe af mennesker, derefter igen i mange menneske og så spredes det sig over jeres Jord. Denne gruppe er, hvad vi kalder "klasseværelset for den nye spirituelle energi på Jorden". I er dem som har indvilget i at acceptere jeres Guddommelighed og skabe den nye Jord.
I er dem som ikke længere er under en gammel karmisk kontrakt. I har frigivet den. Mine venner, vi beder jer om at høre dette – dybt inde i jeres væsen, dybt inde i jeres sind. I er ikke længere under den karmiske kontrakt. I har opfyldt den. Der er intet i jeres tidligere liv – eller selv i dette liv, i er forpligtede – eller i gæld til. I går frit, uden bindinger fra tidligere karma. I vil gå frit, for at blive skabere på Jorden, i denne livstid. Det er grunden til at i har gået så meget igennem i jeres mange liv og i de sidste få år. Forandringer Transformationer. Føler, at i ikke ved hvor Home er mere! Føler at i gerne – igen, vil i kontakt med Spirit, men at det ikke er muligt. Føler det som om den gamle måde ikke gælder. Alt dette har været passende, men vanskelig – det ved vi. Det er derfor vi respekterer hver eneste af jer – som er her eller læser dette. Det er grunden til, at vi respektere alle mennesker på Jorden. Det er en vanskelig vej. I har opgivet komforten fra det gamle. I har opgivet alting som i troede i var – eller skulle blive. I har villigt gjort det. I har gjort det med glæde. Dette er "klasseværelset af den nye spirituelle energi".
Der er mange andre grupper Lysarbejdere i verden i denne tid, med forskellige navne og forskellige lærere. Gruppen her har en vigtig funktion, specielt for dette kontinent, for denne energizone i sidder i. Hvor mange er flyttet hertil – og er blevet anbragt her i de sidste 5 – 10 år, eller selv sidste år? Der er vigtige energier her i disse bjerge – og i området omkring bjergene. Det er vigtige energier, som har at gøre med jeres egen Guddommelighed – og med alle mennesker på Jorden – med deres Guddommelighed.. Det er grunden til at i er her, i denne lokalitet, i dette geografiske område.
Så er der Jeres brødre og søstre over hele jeres land, og over hele verden – der også arbejder, som også er en del af den spirituelle energi, en del af klasseværelset. De er forposterne. De er i de fjerntliggende steder og selv de ikke altid kan være med os her – er de beslægtede.. Vi beder elle som er i dette rum i aften, at hjælpe med at sprede denne energi og kærlighed til alle andre lysarbejdere, som er en del af det udstrakte klasseværelse.
Fra dette klasseværelse vil vi lære om Guddommelighed. Vi vil hjælpe jer med at forstå hvem i virkelig er. Vi vil hjælpe jer med at forstå, hvordan i bringer denne energi – jeres Guddommelighed – jeres Sande Jeg ind. Når vi kommer tilbage fra vores sommer pause fra Crimson Circle – når vi kommer tilbage i August, vil vi virkelig starte et intenst arbejde – ikke fordi det sidste år ikke har været intenst for jer! (småleende). Men vi vil starte med den sande forståelse af, hvordan man arbejder med den nye energi i jeres nye hus.. Så vil hver af jer, mine venner, med jeres egen vilje og eget valg, med jeres egen intent – så vil i alle blive bedt om at blive lærere.. I vil blive bedt om at bruge, hvad i har lært og opnået, for at hjælpe andre passende – at hjælpe andre når de kommer til jer.
I alle (pause) – følelserne er meget stærke – i alle, vil gå ind på det højeste plan af jeres intent, det højeste plan af jeres rejser i de mange livstider på Jorden. Alle vil i tjene, som en ordineret lærer. I vil have ordinationen i jeres hjerter. I vil vide, at i er blevet velsignet med den. I vil vide at i har gået vejen – at i har fortjent det.
Åh, det er måske ikke skrevet på et stykke papir, men når vi ser ind i jeres øjne, når vi ser ind i jeres hjerte, vil vi vide, at i alle er ordinerede, som Guddommelige Mennesker med kvalifikationer, til at undervise og til at guide og hjælpe andre mennesker, som går gennem netop den proces, som i gjorde. Med jeres erfaring og vejledning, vil processen blive meget nemmere for dem. Det vil ikke blive med den modgang og de prøvelser, som i har været igennem. Det er grunden til, at vi respekterer jer alle så meget. I har opgivet meget og ofret meget, for at sidde i disse stole i dag – alt given i kærlighed.
Nu kære venner, før vi går ind i jeres nye hus i dag, tillad jer selv at blive vasket i en regn af kærlighed, fra alle som er samlet her – fra Tobias – fra Crimson Council – fra dem som har gået med jer, som var jeres guider i fortiden, fra jeres familiemedlemmer, som er døde og er på vores side af sløret nu. Vi står her med et smil. Der er ikke én der ikke smiler – for alt det arbejde i gør. Tillad jer selv at blive vasket, med en skylle af glædestårer. Tillad disse tårer at vaske det gamle – at vaske skylden, at vaske den skam væk, som i måske har følt. Lad vores tårer vaske alle følelser af at være uværdig – som i har haft, væk. Den eneste årsag til at disse ting er der – er på grund af sløret, fordi i ikke virkelig kan se hvem i er. Lad vore tårer skylle væk, alle sygdomme, som har holdt jer tilbage. Kære venner, accept dette i denne energi. Der er virkelig kraft i den energi. Tillad jer selv at blive vasket og renset for alt det som i troede, var mindre end det perfekte. Frigiv nu alle tanker om, at i ikke er fuldendte.
Kære venner, vi vil alle le og tale om dette en dag. Hvordan kunne det ske, at i ikke kunne se hvem i var, når vi kunne se det klart – i jer alle?
Før vi fortsætter med den næste del af vores session, beder vi alle væsner som er samlet i dette rum, om at komme frem – englene, ærkeenglene, og Sananda. Vi beder dem komme frem og omfavne jer, forenes med jer, at klappe jer på skulderen og give jer mod, at takke jer for at i meldte jer og takke for at i blev på Jorden, for at bringe den nye energi, så svært som det er. Så i den tid, vil vi bede vor ven Cauldre om at være stille et øjeblik. Vi beder jer alle, simpelthen åben jeres hjerter, giv os tilladelse til at komme ind nu – og omfavne og kysse jer.
(pause)
Dette mine venner, er tiden for den nye energi på Jorden. Sådan som den spirituelle fysik er, er det med sandhed første gang i menneskehedens historie på Jorden, at det er muligt at bringe energien af det Guddommelige Selv frem. Åh, i og andre har forsøgt i fortiden. I prøvede at regne Gud ud! I har prøvet at være hellige og spirituelle. I havde religiøse rejser i fortiden. I har startet mange religioner, som vi har nævnt. Men indtil de seneste måneder af jeres tid, har det ikke været muligt, at bringe den guddommelig energi ind. Sløret var for tykt. Det Sande Jeg var i en kokon af en slags. Vibrationen på Jorden var ikke passende. Vi kommer nu til den tid, hvor det er muligt, at begynde at arbejde med den og begynde at bruge den.
I dag vil vi gå ind i det nye hus. Vi vil gå med jer, og vi vil tale om hvordan det fungerer. Men i må alle vide, at det kræver engagement fra jeres side. Det vil kræve forståelse af, at i er skabere, det vil ikke blive gjort for jer. I må have forståelse for, at det er jeres hus, at det er jeres guddommelighed – at i ejer det – at hvis i venter på, at en anden skal gøre det for jer, at en anden skal bringe det til jer, så sker det ikke.
Så nu, mine venner, lad os bruge denne tid til at gå ind i jeres nye hus. Der er valgt tre engle som vil gå med jer. Det er ikke så vigtigt at vide, hvem de er. Måske vil i føle hvem det er. De vil gå med jer, og ledsage jer – med jeres tilladelse, selvfølgelig. Lad os begynde turen ind i jeres nye hus – ind i det nye Camelot, ind til jeres guddommelige Jeg. Mens vi går igennem, vil vi fortælle. Vi vil vise jer nogle af tingene derinde. Vi beder jer, hav ingen forventning om, hvad i tror det er, men begynd simpelthen at gå med os nu.
Lad os nu gå til det indgangen i det nye hus. Lad os stå her et øjeblik før vi går indenfor. Lad os et øjeblik tale om, hvad huset repræsenterer. I livstid efter livstid, har jeres hus primært været jeres fysiske og mentale væsen. Der var og er en energistruktur omkring jer. Der var syv chakra inde i huset og fem udenfor huset. Jeres energifelt, hvad i kalder jeres merkabah, var begrænsede i størrelse, form og evner. Den var begrænset, i mængden af den spirituelle energi den kunne klare. Det var gjort af en meget god grund. Resten af jeres spirituelle energi, var gemt i en kokon et andet sted, i en anden dimension, indtil den dag kom, hvor i kunne acceptere den i jeres fysiske væsen på Jorden.
Nu hvor vi står ved indgangen af jeres hus, lad det blive kendt, at der er ingen begrænsning af energikvotienten i jeres nye hus. Der er ingen begrænsning. "Mængden af energi vil altid være passende, til den aktuelle situation". Dette er noget at huske på! Energi kvotienten i jeres nye hus, vil altid være af samme værdi som oplevelsen – og de aktuelle behov. Forudbestem ikke, hvor stort eller lille jeres nye hjem er.
Jeres gamle hus var primært designet til at tillade jer at få erfaringer og at manøvrere på jeres side af sløret. Det var designet specielt sådan, at der ikke var noget samspil i jeres bevidste status, til vores side af sløret. Har i mon undret jer over hvorfor – når i bad så alvorligt og med så mange tårer til englene og til Spirit – hvorfor jeres bønner blev ikke besvaret! Det var fordi sløret ikke tillod det at ske. Jeres gamle hus, ville ikke tillade det at ske.
I jeres nye hus er der forskellige energi strukturer. Vi sagde i sidste måned, at der har været nogle, der arbejdede på det nye hus. Der har været håndværkere – de har sat strukturen og rammen til det nye hus. Det er en kompliceret og indviklet struktur af energi, der omkranser jer. Vi vil ikke gå meget i detailjer om det her i dag. Men vi vil sige, at det har krævet utrolig ekspertise og utrolig forædling, i forhold til, hvad jeres gamle hus var. Der er en energi vævet omkring jer, som får det gamle Merkaba til at se blegt ud, i forhold til det nye.
Det er stort og intenst. Det er blevet vævet omhyggeligt, for at tillade jer at bringe jeres Guddommelige Jeg ind – at holde det og være i kontakt med det – at have adgang til det. Det er en fin vævning – det er en smuk, delikat vævning. Det er en nærende vævning, den energi i jeres nye hus.
Der er en ting mere, vi beder jer være opmærksom på, når i står i indgangen til jeres nye hus. Har i været opmærksomme på, at mens vi har talt, har opfattelsen af hvordan jeres nye hus ser ud – hele tiden skiftet lige for øjnene af jer? Først ser det stort ud som et slot. Så ligner det måske et smukt hvidt sommerhus. Derefter ser det ikke ud af noget overhovedet. – Og så er det væk Det forandrer sig hele tiden mens vi står i indgangen.
Forstå, at mens i er i jeres nye hus, vil de som er udenfor – de som er udenfor det, vil se – hvad de vælger at se. Det er det vigtigt at huske i dag. De vil vælge hvad de ser – hvad de håber at se, hvordan jeres nye hus ser ud! Der er intet forudbestemt mønster eller udseende eller følelse ved jeres nye hus. Det vil forekomme at være individuelt og unik for dem. Så når de fortæller jer, at det ser ud på en bestemt måde, forstå at det kommer fra dem. Brug det, til at forstå hvor de kommer fra.. Og den næste person, vil komme og fortælle jer noget helt andet.
Lad jer ikke forvirre af det, for de vil alle se jer, som det er passende for dem – før de kommer ind i jeres nye hus.
Nu vil vi bede englene som følger jer, om at åbne døren og vi vil gå ind i jeres nye hus med jer. (pause) I vil bemærke to ting her. Bemærk for det første energien. Bemærk en summen, bemærk vibrationen af jeres hus. Det er ikke nødvendigvis en lyd – det er ikke nødvendigvis et lys. Det kommer ikke nødvendigvis strømmende fra ét sted, men det kommer fra det indre af alle aspekter i jeres nye hus. Det er en "sans". Denne første vibration, i har følt, hørt eller sanset, da vi nævnte det – husk den. Det vil blive noget grundlæggende for jer i de næste måneder, mens i lærer at arbejde med værktøjet i jeres nye hus. Det er jeres frekvens. Tænk ikke for meget over det, kære venner. Accepter den – den vibration i først sansede. Den er jeres.
Det er hvad i vil komme til at arbejde med.
I jeres nye hus, er der intet indvendigt, andet end denne vibration. Der er ingen vægge, som dem i det gamle hus. Der er intet loft. Og der er bestemt ingen døre, for det var kun noget i ventede, da i gik ind. Det er grunden til at vi bad guiderne om at skabe en til jer, i det øjeblik. Der er intet lys, selv om der ser ud til, at det strømmer frem fra alle dele af jeres nye hus. Der er ingen gulve, selv om i synes af have jordforbindelse. I har klart udsyn tiltingene udenfor huset, for der er virkelig ingen vægge. Der er kun en sansning – en svag antydning og sansning af et energimønster, der måske skaber en ydre væg, men selv den bevæger og forandrer sig. På ydersiden af huser, så i en struktur. På indersiden ser i kun et svagt energimønster, et mønster som skifter konstant. Det skulle fortælle jer noget, kære venner. Det skulle fortælle jer, at enten havde de som byggede huset, ikke gjort deres arbejde særlig godt (latter) eller at der, kære venner, er noget særligt her. Ja, der er sandelig noget særligt her!
I jeres nye hus, er energien neutral. Den forbliver neutral indtil i aktiverer den. Hvis i vælger, at der skal være en væg – vil den være der. Når i har brug for en stol til at slappe af i efter en lang dag, vil den komme. Vær forsigtig med hvad i vælger.! I har hørt disse ord før, men har aldrig virkelig haft chancen for at opleve hvordan det vil blive. Vær forsigtig med hvad i vælger – her i jeres nye hus, for det vil ske. Hvis i behøver mere energi, for at fortsætte jeres dag-til-dag arbejde, jeres spirituelle arbejde, jeres job (som også er jeres spirituelle arbejde) så giv intent – og den rigtige føde og den passende energi og næring, vil blive bragt til jer. Det vil finde vej til jer. Hvis det er et behov for mere hvile og mere energi til jeres fysiske krop, når i sover – giv jeres intent til det. En seng, som i aldrig før har sovet i, vil dukke op – og den vil være der for jer. Hvis i simpelthen har brug for en stille stund, tid til refleksion, så skab den i jeres nye hus.. Hvad end det er i behøver på jeres rejse fremad, hvad end det er i ønsker – og hvad end jeres intension er, kan skabes i jeres nye hus.
I jeres nye hus, vil alle energier være neutrale indtil i ændrer dem. Det er vigtigt at huske, for hvis i bare sidder og venter i jeres stol – venter på at tingene skal komme til jer, vil ingenting komme. Når i vælger, at blive skabere – når i vælger at acceptere den Guddommelige i er, vil alle ting komme i spil. Den energi som synes at være neutral, som synes at ligge i dvale, vil komme ind i jeres liv. Hvis det er sådan, at i trænger til bedre økonomi i jeres liv, for at kunne fortsætte jeres spirituelle arbejde her, jeres arbejde som lærere, så vil i tiltrække den..
Hvis det er sådan, at i behøver mere rigdom, så kald den frem fra det indre af jeres nye hus – og den vil være der for jer. Hvis i har brug for fysisk healing for at fortsætte jeres spirituelle arbejde her, aktiver energierne i jeres nye hus.
Giv intent til healing, og det vil ske.
I jeres nye hus, vil der ske forskellige ting. Som vi har sagt, energierne vil forblive neutrale, indtil i vælger at være skabere. Dette kan koste jer konflikter. I er ikke så sikre på, hvad i skal skabe. Kære venner, når i står i jeres nye hus – forstå, at hver eneste ting i vælger at skabe, er passende. Frygt ikke jeres egen kreative evne. Lær at begynde at stole på jeres egen Guddommelighed. Det vil komme fra jeres eget indre. Frygt ikke, for i energistrukturen af jeres nye hus, er der også vævet en energi, der vil gøre det meget vanskeligt for jer, at
fejl-skabe. Det var en egenskab fra den gamle energi. Det var en egenskab, da der var separation. Men, som vi har fortalt jer før, der er nu enhed i kilden. Der er enhed i jeres nye hus. Frygt ikke jeres kreative evner. Vent ikke på at Spirit, guiderne – eller andre, skal gøre det for jer.
Mine venner, fra denne dag og fremover, når i er i menneskelige situationer – og i ikke er så sikre – og stadig føler tyngden af den gamle energi, vend tilbage til dette sted. Kom tilbage til jeres nye hus. Sig jeres intent højt – sig det ikke til Tobias eller til Spirit eller til englene. Vi kan høre jer, men der er intet vi kan gøre. Sig det højt i jeres nye hus. Sig det til jeres Sande Jeg, til – Alt Hvad I Er.. Giv intent. Det vil dreje den neutrale energi af hvad i er, ind i en kreativ energi. Så begynder alle ting at ske. Alle ting begynder at ske. I skal ikke bekymre jer om detaljerne omkring, hvordan det sker. Vær ikke bekymrede, føl ikke frygt over hvordan dette er sket.
I jeres nye hus, har i evnen til at skabe alle ting for jer selv. Forstå, at detaljerne vil der blive taget hånd om, af selve strukturen, energien og netværket af jeres Sande Jeg. Åh – og ja – det ER jer der tager jer af det, men på et niveau, som i ikke behøver at bekymre jer om, mens i er i den menneskelige tilstand.
Når i først begynder at arbejde med denne energi, føles det måske lidt kejtet. Det er grunden til, at vi bad om tre engle til at følge jer i dag, for at give jer en god følelse. I er ikke vant til at håndtere så meget energi. I er ikke vant til den hurtige reaktion på jeres kreative ønsker og anmodninger.. I har været vant til at bede til andre, bede om hjælp udefra. Mange her, beder stadig deres guider om at gøre noget for dem. I jeres nye hus, mine venner, er det op til jer selv. Åh ja, vi vil være her – iagttage og dele og lære, men det er op til jer.
Når i træder ind i jeres nye hus i fremtiden, føles de måske kejtet. Der er måske en begyndende følelse af mistro. Mistilliden er, at hvis i gør forsøget – og det ikke virker, så er i mislykkede. Sådan er det virkelig ikke. Hvis i gør et forsøg – og det ikke lykkes, betyder det kun, at i har prøvet for hårdt. Der skulle ikke være nogen præstation involveret. Det skulle være intent med kærlighed. Hvis der er anstrengelse involveret, når i står i jeres nye hus som skaber – hvis der er anstrengelse eller møje involveret, lytter i ikke til jeres vibration, til denne "summen" i hørte, da i første gang gik ind. Så lytter i kun til intellektet fra det gamle menneske.
Når i går ind og starter med at bruge energien i det nye hus, kan der være frygt for, at i vil misbruge energien, eller at det ikke vil være passende. Som vi har sagt, det kan ikke ske her. Har i lyst til at teste denne teori, er i velkomne til at gøre det. (småler). Med den visdom i har, med strukturen i jeres hus, kan i ikke skabe noget upassende.
Frygt ikke jeres egen evne til at skabe. Og frygt ikke, at i ikke er værdige til hvad der kommer. Det vil tage lidt tid, at blive vant til at arbejde i jeres nye hus. Vi kan ikke gøre det for jer. Se ikke efter os. Selvfølgelig – vi vil altid være der i kærlighed, altid være der for at tale. Vi kan ikke aktivere disse neutrale energier for jer.
Det er jer. Det er hvem i er. Det venter på, at i skal træde frem som skaber.
Men, i vil ikke nødvendigvis flytte ind i jeres nye hus samtidig. Der er en overføringsperiode her. I vil fortsat finde jer selv, trukket tilbage til den gamle energi, for den er stadig stærk hos andre folk. Den er stadig stærk – selv i jer. Men fra denne dag og frem, sæt jer selv – bevidst – ind i jeres nye hus – og hurtigt nok – vil i blive den permanente beboer. Det skal være bevidst men uden anstrengelse, at flytte ind i jeres nye hus. Hvis i oplever frustrationer i morgen – på jeres arbejde eller med familien, gå så bevidst ind i jeres nye hus.
Bliv skaberen af, hvad i vælger skal blive resultatet af disse oplevelser. Gør det på en regulær basis. Det vil kræve en indsats hver dag – bevidst at gå ind i jeres nye hus, for at lære at arbejde med de energier, der er alle vegne – at lære hvordan de responderer til jer og i til dem. Dette er noget, kære venner, som kræver øvelse, men det skulle blive handling i kærlighed. Hvis i finder jer selv – asende og masende og undrer jer over – hvorfor tingene ikke sker – det er fordi i aser og maser.
Denne energi som er her er ikke et hus i lejer. Det er ikke et hus der er belånt. I ejer det. Vi bruger metaforen om huset, for at hjælpe jer til at forstå det. Det er energien af jeres Sande Jeg.
Det kommer fra det indre, det kommer udefra. Men det ER stadig jer.
I jeres nye hus, kære venner, er der mange lejligheder. Begræns ikke jer selv til styrken, til størrelsen, med mulighederne i jeres hus. Arbejd med det, for at blive skaber i jeres nye energi. Vær ikke frygtsom eller genert over dette. Bliv ikke frustreret, hvis det ikke straks er som et fyrværkeri. Det tager nogen tid – som i ved, at flytte energi fra neutral, til en anden retning. Vær tålmodige.
Men mere end alt andet, kære venner, når i er i jeres nye hus og ikke er sikre på hvad i skal gøre – eller på hvordan det virker eller hvordan i bedst kan blive skaber, spørg simpelthen jeres nye hus. Spørg simpelthen jeres Sande Jeg – spørg al den energi der findes der. Når i ikke er sikre på at i gør de rigtige ting, når i aktiverer energierne – hvis i ikke er helt sikre på at arbejder rigtigt med energierne, for at blive skaber – spørg simpelt jeres hus – og lyt efter svaret. Spørg ikke os. Spørg ikke engle eller guider. Det er ikke passende at spørge os, for vi er aldrig gået gennem dette som jer. Spørg jeres eget hus, spørg jeres eget Guddommelige Selv – og lyt så efter svaret. Lyt efter hvor svaret kommer fra!.
Der er et andet aspekt af jeres nye hus, kære venner. I vil opdage, at alle ting kommer til jer, når i giver jeres intent, når i opfører jer som en skaber. I behøver ikke at gå ud og lede efter det i ønsker. Det vil komme til jer. Gennem jeres intent – aktiverer og polariserer i bogstaveligt den energi, som før var neutral – og som en gigantisk stor, majestætisk magnet – vil alle ting som er passende for jer, blive bragt til jer. Hvis det er en særlig slags helbred som i ønsker, udtal jeres intent inde i huset – og forstå så, at netop det helbred vil finde vej til jer. Det vil komme og banke på jeres dør. Er der en særlig slags bekendtskab, i vil vælge nu (nu hvor i har renset jer selv for de upassende!) forstå – at det passende bekendtskab vil komme til jer. I behøver ikke at gå ud og lede efter det. I behøver ikke at gå gennem et indkøbscenter – og undre jer over – om denne – eller denne person er jeres sjæleven. (smålatter) Den person vil komme til jeres dørtrin.
Alle ting vil blive bragt til jer. De vil banke på jeres dør. Det vil være så tydeligt, at i har tendens til at sige, at det ikke er virkeligt – og i vil se lige forbi dem. Når i aktiverer gennem jeres intent – når i aktiverer jeres nye hus, forstå at alle passende ting vil blive bragt til jer – rigdom, helbred, forståelse, visdom, bekendtskaber, venner, ny information, nyt værktøj. Jeres nye hus er en gigantisk magnet, som vil bringe ting til jeres dørtrin. Ja, der vil stadig være perioder, hvor den gamle måde – hvor det gamle menneske – stadig vil spille ind, men mine venner, når i stoler på Selvet, når i arbejder med de nye energier i det nye hus, vil i hurtigt se forandringer.
Som vi har udtalt før, der vil være mange mennesker, som føler sig draget til jer – til jeres nye hus. Der vil blive mange, der søger undervisning og healing og forståelse. Nogle vil føle sig tiltrukket, netop fordi de ikke forstår hvorfor det fysiske udseende – det ydre af jeres hus hele tiden skifter – og de vil være forbløffede. Men, kære venner, der vil blive mange, som føler sig tiltrukket af jer, som vil banke på jeres dør for at blive guidet. Inviter dem indenfor i jeres nye hus. Nogle gange vil det kun være én. Nogle gange vil det være større grupper som denne – og nogle gange meget større. De vil blive tiltrukket af jer, og i vel have masser af plads og masser af energi og meget god mad i jeres hus. Men husk – vi siger at de vil blive tiltrukket af jer. Der er ingen grund til at gå ud og lave om på folk – at prøve at fortælle dem om deres nye huse. De vil blive tiltrukket til jer. Alle situationer, alt i behøver, alt værktøj – vil blive bragt til jer. Alle ting vil komme og banke på jeres dør. I behøver kun at være parate til at svare døren.
(pause)
Vi vil tale om et andet emne i aften. Vi har diskuteret det med hinanden tidligere og vi vil gerne nævne det nu. Det er noget som vi ved, at i alle her vil gennemgå. Når i begynder at lære, hvem i virkelig er og at forstå jeres vibration – og når i begynder at arbejde på den nye Jord, øger i bodstaveligt talt jeres bevidsthed og vibration. I flytter jer bogstavelig ind i et nyt område. Der vil komme et punkt, kære venner, når i bliver vant til jeres nye hus – der vil komme et punkt, hvor i en dag vil blive dybt berørte over menneskene. I vil blive dybt bedrøvede, når i ser ud af jeres nye hus – på de mennesker der bor udenfor. Det vil bringe tårerne frem i jeres øjne. Det vil give jer overvældende sorg. Vi har set det i mange tilfælde nu.
Der kommer et punkt i jeres egen forvandling, hvor det er vanskeligt at se lidelse, som andre mennesker går igennem. Det kan være jeres egen familie eller venner – eller folk i arbejder med. Det vil medføre sorg for menneskeheden som helhed. Sorgen vil blive dybere og potentielt hårdere at klare, end da jeres guider forlod jer. Sorgen vil blive sværere at stå ansigt til ansigt med, end hvis i selv fik valget – enten at forlade Jorden eller blive gen-hvervet til spirituel service. Det vil have større indvirkning og være mere sørgeligt for jer, end det i har gået igennem de sidste 20 år.
Men denne gang vil det ikke være om jer. Det vil ikke handle om jeres eget hjerte, jeres egn vej. Det vil blive den sorg som i ser – fra de andre mennesker. Derfor vil det blive vanskeligere at acceptere, end selv sorgen for jer selv. Til tider vil det blive svært, venner. Vi væver allerede de tæpper af komfort, som skal hjælpe jer gennem denne tid. Vi forbereder allerede, at disse ting kommer. Det vil blive – igen – en tid hvor i skal bestemme om i vil blive – eller om i skal tage afsked.
Da den – kendt som Yeshua Ben Joseph – stod på en bakke, en mørk og forfærdelig dag, havde han stærke fysiske smerter – fra at være blevet korsfæstet. Det var ikke ham selv han græd for. Han så ud på menneskene. Han så på lidelsen – hos jer alle. Han kendte den rejse i ville gå igennem – og han græd – og han blødte, ikke for sig selv, men for jer. I vil opleve noget lignende dette, i jeres liv her. Vi bringer dette frem nu, så i kan være forberedte –selvom der ikke findes nogle ord vi kan sige, der tilstrækkeligt vil forberede jer for den tid. Når jeres vibration er nået op på et niveau som i er kommet tæt på, vil det blive vanskeligt i en periode af tid, at se ud på resten af Jorden og på menneskene.
Vi vil tale mere om det senere. Når i ser resten af menneskeheden fra dette perspektiv, forstå – at i også tog denne rejse. Forstå, at de vil have guider og lærere som er mennesker, det er håndgribeligt og virkeligt – og i har gået vejen og er bor nu i et nyt hus. I vil blive deres lærere. I vil blive dem, som hjælper med at vise dem deres nye hus. I vil blive dem, der hjælper med at vise dem deres egen Guddommelighed.
(pause)
Kære venner, i jeres nye hus er i Guddommelige. I er bemyndigede. Der er ingen andre på Jorden eller i himlen, som kan holde og bruge kraften – som i kan i jeres nye hus. I har valgt at tjene Spirit i denne livstid. I har valgt at komme til dette sted. I har valgt – at begynde at arbejde med energierne af alt hvad i er – af jeres sande og guddommelige væsen. Vi velsigner jer for at fortsætte denne rejse. Vi velsigner jer for alt, hvad i er ved at skabe i jeres liv. Dette hus er jer. Det ejes af jer og ingen anden. Og ingen andre kan tage det væk.
I er inderligt elskede for det arbejde i gør. I er inderligt elskede for det arbejde i skal til at gøre.
Og sådan er det.
Det Nye Jord Serien - Spørgsmål og Svar 11
Præsenteret i Crimson Circle
4. Juni 2000
TOBIAS: (kommer tilbage fra pausen efter kanaliseringen): Og således er det, kære venner, at det ikke tager ret lang tid for os, at være tilbage her! Energien i dette rum forbliver stærk og klar. Nu, Cauldre (Geoffrey Hoppe) bekymrer sig af og til. Han tror, at det vil tage temmelig lang tid, at genetablere forbindelsen efter en pause. Men dette er et eksempel på at være i jeres Nye Hus, hvor I simpelthen kan fremsige jeres intention, således som Cauldre gjorde. Så følte han vort nærvær, komme meget hurtigere ind end før. Godt, dette er en af vore mere underholdende og interessante afdelinger, hvor vi vil besvare spørgsmål. I aften kan vi se, at der er mange, mange spørgsmål i gruppen, men også mange som tilbageholder dem. Hvis I har nogle spørgsmål, som I vælger ikke at få svar på her, fremsig ganske enkelt jeres intention – så vil vi arbejde med jer gennem drømme stadierne om natten. Nu vil vi begynde med det første spørgsmål.
SPØRGSMÅL: Tobias, dette ord, "Shaumbra" bliver ved med at komme op. Jeg kan ikke finde nogen, som ved hvad det betyder eller hvordan det staves. Kan du fortælle os mere om "Shaumbra" og også hvordan det staves – på engelsk! (megen latter fra tilhørerne)
TOBIAS: Dette er virkelig et udmærket spørgsmål og det vil tage lidt tid, for rigtig at kunne forklare hvad alt dette betyder. Det er ikke så meget et menneskeligt ord, men snarere en vibration, brugt på vores side. Der er mange lag af dette som vi vil diskutere. På det enkleste niveau, så betyder Shaumbra familie. Shaumbra betyder denne familie. Som I ved, har vi været sammen mange, mange gange før. Vi har rejst sammen og vi er tilbage her nu i denne gruppe. Vi er tilbage med vores udvidede familie på denne Jord. Så i sin enkleste form betyder Shaumbra familie. I vibrationen af Shaumbra er der to grundlæggende elementer, som er knyttet sammen. Den første del af dette er vibrationen af ordet, som I vil udtale som "shau-home." "Shau-home" er meget lig det lyder, udtalen. På denne side af sløret betyder "shau-home" energien af Home, energien af familie. Den anden del af dette, "bah-rah", har at gøre med oplevelse og rejse og mission. Så når energien bliver sat sammen, bliver det "shau-home-ba-rah, som betyder familie, der er på rejse og oplever sammen. Godt, i jeres Bibelske tid, skete der det, at I og andre – I som levede på den tid – mødtes ved hemmelige sammenkomster. Det skete til tider, at beskeden blev sendt ud - for at I kunne samles i famliemønstre, således som her. Koden som blev brugt på den tid, var en speciel type klædning. Det var et skærf eller sjal, som blev båret af både mænd og kvinder. Det havde en bestemt farve som gjorde at de andre i famlien vidste, at det nu var tid at mødes. Og denne farve, var selvfølgelig crimson (karminrød). Og der er i nogle af sprogene på jorden ord, der lyder lige som "shaumbra", som er relateret til en klædning. Dette blev samlet op på den tid og bragt videre til mange sprog. "Shaumbra" staves ikke på nogen speciel måde på vor side, for vi bruger ikke alfabetet således som I gør. Det er i sandhed en energi. Men der er mange mulige måder. Måden som det bliver stavet på af Dr. Reynolds i jeres kanaliseringer har været meget passende. Det er temmelig nøjagtigt og ligner vibrations niveauet. Der er også beslægtede og lignende energier i jeres sprog, som bliver brugt, således som "shambrala." Der har forbindelse til dette sted som er gemt i bjergene i Tibet. Dette har lignende vibrationer og lignende intentioner som ordet Shaumbra. Vi har ventet på at dette spørgsmål skulle komme og det glæder os at kunne besvare det.
SPØRGSMÅL. Tobias, jeg modtog i en drøm denne måned, noget som var knyttet til "indigo" børn. Det drejede sig om en port, en tærskel - som det var forventet at jeg skulle passere. Den blev kaldt "Indigo porten." Ved du hvad det er?
TOBIAS: Vi vil her tjekke med andre, så tillad os et øjeblik.
(pause – mens Tobias og Crimson-rådet indkalder andre væsener til assistance)
Denne "Indigo-port" som du ser i dine drømme, relaterer ikke så meget til hvad I ville kalde "indigo" børn. Det har i stedet en anden forbindelse. Dette har at gøre med steder – inter-dimensionelle steder eller fysiske steder – som mange væsener har passeret igennem for at komme hertil. Alle, som er i dette rum har erfaret dette mange gange, på andre "kosmiske" steder, før de kunne komme til Jorden. Der var særlige kanaler eller porte som blev benyttet, da I kom her. "Indigo porten" var en sådan, som hjalp med at bringe væsener fra et sted, som det vil være vanskelig at forklare i en kanalisering på dette tidspunkt. Dette er den port, som vi ser og forstår med dette. Ok, der er nye væsener som kommer til Jorden nu. De bliver født som mennesker - for første gang. De benytter den samme port, denne Indigo-port. Så der vil blive en ny race af børn, som er forskellig fra det I kalder Indigobørn. Indigobørn, som I refererer til, er nogle som generelt har haft mange inkarnationer på denne Jord. Der er nu en ny slags mennesker, som snart vil være klar til at blive født, som ikke har haft tidligere erfaringer på Jorden. Dette er et kompliceret spørgsmål at besvare i korthed her. Men vi vil fortsætte at arbejde med jer i jeres forståelse, også efter i dag.
SPØRGSMÅL: Tobias, vil du tale til os om, hvordan vort forhold til mad vil forandre sig i det Nye Hus?
TOBIAS. Helt klart. Først vil vi nævne, at det er en individuel situation. Vi beder jer om at være i jeres Nye Hus og spørge om hvad der er mest hensigtsmæssigt. Tillad jeres nye energi at vælge den rigtige mad for jer. I vil begynde at forstå ganske hurtigt, hvad der er bedst for jeres kroppe. Og i tillæg, vid at I vil gennemgå en serie med forandringer og transformationer. I vil måske nu blive tiltrukket af nye mad typer, indenfor et par måneder og derefter ændre til noget andet. Så vær meget åbne for forandringer lige nu. Hold ikke fast i nogle specielle ting. Mad som indeholder mest af levende ingredienser, som ikke er blevet bearbejdet for meget, vil virkelig være nyttig for jeres fysiske krop. Dette indbefatter alle typer grønsager og frugter, alting som vokser og kommer fra jorden. For de, som spiser kød, er der mange næringsstoffer som er fordelagtige for jer, hvis I endnu har en sådan kost. Det er ikke rigtigt at sige, for nogle af jer her, at en bestemt type mad er forkert for jer eller andre. Det gælder om at være åben. Generelt kan det siges, at jo mindre bearbejdet maden er, jo bedre er den for jer. I vil også mærke, at mængden af mad som I konsumerer, vil aftage lidt og derefter vil I komme ind i en periode, hvor indtaget vil være meget, meget tungere end det har været tidligere. Der vil være perioder som dette, som vil fortsætte i flere år fremover. For at gentage det, så er det bedst simpelthen at spørge jeres krop, hvad der er bedst for den. Og igen, I vil opdage, at svarene vil blive bragt til jer.
SPØRGSMÅL: Jeg vil gerne vide, hvad der vil være den bedste måde eller tidspunkt til at fremsige intention. Er det bedst om dage eller om aftenen, før man går i seng?
TOBIAS: Der findes ikke noget godt eller dårligt tidspunkt. Det som er vigtigst, er, at det kommer fra hjertet. Nu vil vi afvige lidt fra emnet og sige, at i jeres Nye Hus, mine venner, er der ikke længere 7 (fysiske) plus 5 (æteriske) chakra. Der er bare EET chakra. Der er bare et energicenter her og det er forenet. Det, at få tilgang til dette ene chakra er vigtigere end tidspunktet på dagen eller hvilken måned det er. Tanken om at der var et specielt tidspunkt eller en speciel måde at gøre noget på, kommer fra intellektet. Det var frustrerende. Når det kommer fra hjertets renhed og når det kommer fra et indre sted af enhed og Guddommelighed, vil det udgøre en stor forskel. Dette vil måske være en af de vanskeligste ting at forstå i jeres Nye Hus. Der vil være en tendens til at ønske at vide, hvad den specielle teknik består af, den specielle dag eller måned, hvilken speciel astrologisk periode. Mine venner, den tid er ovre. Det er grunden til at I er her. Det drejer sig nu om, hvad der kommer indefra, hvad der kommer fra kernen i jeres væsen. Der er ingen speciel måde at fremsige intention på, end ærligt og rent fra centeret af jeres væsen.
SPØRGSMÅL: Tobias, min forståelse af det Nye Hus og det, at vi bevæger os ind i den nye energi, er at da vi kom her, en del af os kom her, en del af JEG ER – bevidstheden. Vi er nu i færd med at blive mere hele i dette. Jeg undrer mig over, hvordan det vil blive når Lysarbejdere bliver integrerede. Du talte også om at det, at arbejde med mennesker, at være lærere for dem som behøver det, som ønsker at bevæge sig ind i den nye energi. Hvordan vil dette blive?
TOBIAS: Strukturen og rammeværket i dit Nye Hus er blevet designet således, at I kan acceptere, således at I kan blive alt det I er. Som vi har sagt i tidligere meddelelser, meget at jeres Sande Selv, meget af jeres Guddommelighed, har ikke været i stand til at komme ind i den "beholder" I går rundt i på Jorden. Dette var jeres Gamle Hus. I jeres Nye Hus, mine venner, tillader energistrukturen og energivævningen - i mangel på bedre ord – jer at rumme mere og mere af Jeres Sande Selv. Det vil ikke komme til jer alle i et flammende øjeblik. Men det vil begynde at komme ind. I vil begynde at arbejde med det. Når I bliver skaberen, når I aktiverer den neutrale energi i jeres Nye Hus, tillader dette hver gang lidt mere af jeres Guddommelige Selv at komme ind og derefter at blive huset her. Det er grunden til at vi opmuntrer jer til at arbejde aktivt og dagligt med forståelsen, om hvordan I er skaberen i jeres Nye Hus. Så dette er en proces, som vil tage lidt tid. Det er op til jer personligt at arbejde med dette. Der er ikke nogen generel udtalelse eller svar, som vi kan give til denne gruppe. Enhver af dem vil være unikke og individuelle. Som vi sagde, hvis I kalder på Spirit, hvis I kalder på englene til vejledning, så ved de ikke så meget om, hvordan de skal håndtere dette. De vil smile og svare, når I kalder på dem, men det er jer som må gøre arbejdet.
Selv vi ved ikke nøjagtigt, hvordan andre vil reagere på jer. En af de vigtigste grunde til dette klasserum til den nye spirituelle energi er også at få tilbagemelding fra jer. Vi vil gøre dette her i fremtiden, når vi har brug for forståelse, hvor andre behøver at forstå, hvad I gennemgår. Det er nogle ting, som vi ved vil komme. Vi ved, at mennesker rundt omkring jer ikke vil forstå, hvorfor I forandrer jer så meget. Dette er fordi de ser deres egen refleksion i jer. Vi ved, at der vil komme en vanskelig tid, når I er i enhed og I er smeltet sammen med det Nye Camelot – med jeres nye Selv – at det vil blive vanskeligt at se på menneskehedens lidelser, som vi talte om tidligere (i kanaliseringen). Men meget af dette, mine kære – vi lærer side-om-siden med jer. Det er en fornøjelse for os at fortælle jer, at vi ikke er guruer. Vi er ikke dem som er opsteget, ascenderet. Vi er et hjælpemandskab for hver og en af jer her. Vi lærer med jer. Hver og en af jer her er ved en tærskel. Vi takker dig for dit spørgsmål.
SPØRGSMÅL: Tobias, jeg vil gerne have lidt information om astrologi. Siger du, at astrologi ikke længere vil virke i den nye energi? Siger du, at de gamle horoskoper er matematisk ukorrekte? Siger du, at vi må tolke os selv i stedet for gammel information? Hvad siger du egentlig?
TOBIAS: Vi kan besvare dette for dig specielt. For et menneske, som går i den gamle energi, der vil de astrologiske principper, som du har lært virke ganske godt. For de mennesker, som har bevæget sig ind i deres nye hus, vil de astrologiske principper ikke virke i det hele taget. I er blevet født på ny og I er ikke længere under indflydelse af noget stjernetegn eller planeter eller personer.
SPØRGSMÅL: Du talte omkring lidelse, som vi vil begynde at se (i kanaliseringen tidligere i dag). I forbindelse med det, er der en hel del profetier om "sidste dages prøvelser" og den slags. Hvad slags ting kan vi forvente i forhold til det som er forudset – som f.eks. naturkatastrofer og sådanne ting – og vores plads i denne overgang? Har dette forandret sig?
TOBIAS: Der vil blive justeringer på Jorden i de nærmeste måneder og år. Disse vil komme på en kærlig og naturlig måde. For som vi har sagt, Gaia har holdt meget af energien fra jeres fortid, meget af den energi I er. Hun er også træt og udslidt, på samme måde som jeres gamle energimæssige selv er træt og udslidt. Hun begynder også at slippe de energivibrationer fra jeres tidligere liv. Ved at gøre dette, vil der blive justeringer. Der vil blive justeringer i det magnetiske gitter, som er i Jorden og som omgiver Jorden. Ved at når dette sker, må det forventes at der vil blive lidt postyr. Der vil blive forandringer i vejret. Der vil komme stærke vinde mange, mange steder på Jorden. Vind er hensigtsmæssig, specielt i den nye energi. Når vinden blæser på Jorden, skabes friktion, når den blæser mod træerne og blæser imod jorden og bjergene. Dette er en af de bedste måder Gaia har til at frigøre opmagasineret spænding og gammel energi. Så I burde velsigne vinden, når I ser den, når I føler den. Den er med til at hjælpe på den mest ikke-destruktive måde – at frigøre gamle energier. Vi forventer ikke nogen katastrofer på Jorden. Men der må også nævnes, at vi ikke er i spådomsbranchen. (megen latter fra tilhørerne). Når nu vi taler om lidelsen, som I vil se og om angsten den vil føre med sig, kære venner, denne lidelse pågår allerede i dette øjeblik. Men, I vil være på et nyt sted og i en nye vibration, på en måde stående på en bjergtop og se alt dette og vide, at I kom derfra. Kryon taler om dette i lignelsen om tjærepytten. I lignelsen taler Kryon om mennesker som blev stegt indefra og forlader tjærepytten. Han ser sig tilbage og ved, at det er der han kom fra. Han ved, at de andre, som er i tjærepytten, bare kan redde sig selv. Der er ingen måde det oplyste menneske, mennesket med høj vibration, kan trække et andet menneske ud af tjærepytten. Dette er lidelsen vi refererer til. Det er en lidelse, som allerede finder sted, lidelsen som I allerede har været igennem. Men I vil være et andet sted og i en anden vibration og for første gang virkelig være opmærksom på, hvad engle gør, når de bliver mennesker, for at hjælpe Alt Som Er til at bevæge sig fremad. Dette vil forårsage stor sorg, stor indre smerte for jer at vide, at det er de andre engle, som I har været sammen med som stadig er i deres lidelse. På dette tidspunkt vil I måske vælge at tage Home. Vi frembringer dette eksempel, denne bekymring, specielt i aften. I de sidste seks måneder har der været nogle mennesker som er gået ind i den nye vibration, som er gået ind i deres nye hus og som ikke kunne håndtere den kraftige lidelse og som overraskede os med at vælge at komme Home i stedet for at fortsætte videre. Vi frembringer denne besked nu til andre Lysarbejdere som jer selv. Vi fortsætter med at væve tæpperne af velvære for at hjælpe jer gennem denne tid. Vi overså det faktum, at et menneske, som har gennemgået livscykluserne og kommet til en højere vibration ville have det vanskeligt med at se andre mennesker som endnu går... at det ville være så vanskeligt at I ville vælge at tage afsted, gå over. Igen et noget langt svar, men vi håber at det besvarede dit spørgsmål.
SPØRGSMÅL: Jeg undrer mig over, hvordan kommunikationen vil blive, når vi bevæger os ind i den nye energi? Vil den blive verbal?
TOBIAS: Dette er et meget godt spørgsmål. Igen må vi sige, at der er mange ting, som vi endnu ikke ved om jeres nye hjem. Vi kender til hovedstrukturen, for vi har været involveret i arbejdet med jer med design og arkitektur. Vi kender ikke til detaljerne. Det er grunden til at denne gruppe er samlet her. Men vi går ud fra, at I vil have forståelse på niveauer, som I ikke kan fatte i dag. Som vi har sagt før, I vil høre sten som taler til jer og I vil forstå, hvad de siger. De indeholder også vibrationer fra Spirit. I vil føle andre menneskers tanker mere klart, klarere end nogen sinde før. I vil være i stand til at se ubalancer i dem som kommer til jer for at få healing. I vil blive i stand til at føle ubalancen. Meget vil komme til jer intuitivt. Meget vil komme til jer med eftertrykkelighed. Meget vil komme til jer gennem hjertet. Det er grunden til at vi siger, at I virkelig må lytte, for alt som kommer til jer er vigtigt. Det vil blive lettere for jer, mine kære, at have ikke verbal kommunikation med dem som er "Shaumbra" end med dem som ikke er det, men I vil også begynde at forstå alle mennesker mere klart end før.
SPØRGSMÅL: Tobias, findes der mennesker som kom ind for mange år siden, som forventede denne energiforandring og var mere forberedt på den og derfor ikke mærkede den?
TOBIAS: Det kan siges, at i menneskenes bevidsthed var det klart at Jorden kunne enten g ågennem en periode med ødelæggelser eller også var der den mulighed, at jorden skulle stige op, ascendere, for at sige det på den måde. Der er nogle som har studeret og forberedt sig således at forandringerne ikke blive så radikale. Og specielt denne gruppe, de som er her i dag (og de som læser dette) har arbejdet meget grundigt, så på trods af den såkaldte rutsjebane, som I har oplevet de sidste år, så er I meget mere forberedte på at håndtere denne energi end de fleste andre. På grund af det I har læst, grupperne som I har haft tilknytning til, til og med denne cirkel, er I blevet mere forberedt til at tackle energien end andre. Men mange her har ikke været så pressede af de forandringer som har fundet sted.
SPØRGSMÅL: Jeg har et andet spørgsmål, om at arbejde med energien i det nye hjem. Vi er blevet belært om, at når vi bestemmer os for noget, skal vi ikke prøve at finde ud af, hvordan vi skal opnå dette. Med andre ord, vi ville se efter tegnene og dørene som ville blive givet til os af Spirit. Jeg har undret mig over om dette ikke gjaldt længere, således at vi nu også har ansvar for alle detaljerne? (tilhørerne ler)
TOBIAS: Når intentionen kommer frem i jeres Nye Hus, så sætter dette gang i udløsningen. Dette afgiver en gnist, som igen antænder flammen. Jeres intention skaber en vibration som tager den neutrale energi i jeres hus og starter en aktiv proces. I behøver ikke bekymre jeg om detaljerne i denne proces, selv om det er interessant nok, det er i virkeligheden jer, som tager jer af alle disse ting. Men det behøver ikke at optage plads i jeres sind. Forstå, mine kære, at det er virkelig jer som tager jer af alle detaljerne på alle niveauer. Derefter vil alle de passede ting blive bragt til jeres dørtærskel. I vil opleve en øgning i synkronisiteten, når I arbejder med energien i jeres nye hus. I vil mærke, at mange ting kalder på jeres opmærksomhed. I må forstå, at når I giver jeres intention vil den passende person eller ting bliver bragt til jer, men I har tendens til at overse det, det vil dunke jer på skulderen for at få jeres opmærksomhed. Det vil fortsætte med at gøre sådan, indtil I lægger mærke til det. I må forstå, at I virkelig giver jeres intention og at jeres Sande Selv virkelig tager sig af alle detaljerne. I behøver ikke at bekymre jer om detaljerne i jeres intellektuelle sind.
SPØRGSMÅL: Jeg var også interesseret spørgsmålet om lyd, for - når man laver healing med andre mennesker, som har en sygdom eller ubalance, hjælper visse lyde tilsyneladende, meget lettere - med at fjerne blokeringet. Og de er også af høj vibration.
TOBIAS: Da I gik ind i jeres nye hus (tidligere p åaftenen), arbejdede vi i begyndelsen med jer, til at føle en tone eller et vibrations niveau, som for jer er personlig. Dette er anderledes end at arbejde med andre mennesker og deres healing og bruge arbejdet med vibration. Når I er i jeres Nye Hus og er balancerede med jeres egen tone, vil I blive i stand til at forstå smerten eller sygdommen hos andre mennesker. I vil blive i stand til at forstå, hvorfor de har denne ubalance. Jeres tidligere taler i aften (Dr. Sid Wolf) pegede præcist på, at der er mange mennesker som bærer på sygdomme med hensigt, med vilje. De fastholder det. I vil blive i stand til at se, om en person virkelig er klar til at give slip og gå videre. Som lærere, som healere, som en der har indføling og forstår, hvad de gennemgår, vil I være i stand til at se, om de er parate til at give slip på dette. I vil ikke gøre det for dem. I vil hjælpe dem med at slippe deres egen lidelse, deres egen sygdom. I vil opretholde en balance i jeres egen vibration, men igen, husk det er ikke jer som healer dem. I hjælper dem med at opdage deres egen guddommelighed inden i sig selv, tonen inde i dem selv som tillader dem at blive healet.
SPØRGSMÅL: Tobias, jeg har et indigobarn og han er meget fuld af energi. Han er meget følsom overfor de energier, som kommer igennem nu. Han har problemer med at sove. Vil dette fortsætte for ham?
TOBIAS: Indigo børn, som I vil kalde dem, har en meget vanskelig tid lige nu med at håndtere energierne, men det var kendt af dem – før de kom hertil - at dette ville finde sted. I er mere bekymrede omkring dette på sjælsniveau end de er det. De lærer at arbejde med både energierne af den Gamle Jord og den Nye Jord. Dette forårsager, at der kommer ubalancer til syne. I de nærmeste år vil disse indigobørn, særlig dem som er betegnet som hyperaktive og andre ting, begynde at bruge energien af deres Nye Hus. De vil gå ombord, for at sige det på den måde, meget hurtigt, virkelig meget hurtigt. Så vil I se, at alle ting var passende hele vejen igennem. Det er trist at se, hvordan mennesker sætter hinanden i bås uden at forstå energiegenskaberne bag ved dette. Der vil ske stor forandring i, hvordan I ser på jeres indigobørn i den nærmeste årrække.
SPØRGSMÅL: Du nævnede skam. Jeg har fundet ud af, når jeg arbejder med mennesker og prøver at hjælpe dem til at erfare deres eget højere selv, at de stadigvæk holder fast på megen skam. Det er så unødvendigt, fra en bestemt synsvinkel, for mennesker gemmer sig stadig fra sig selv på grund af skam. Det manifesterer sig gennem selvgodhed eller fordømmelse eller stolthed eller mangel på selvtillid. Alle disse ting kommer af, at de ikke elsker sig selv... det er denne skam. Og jeg ved ikke, om I kan slå afbryderen fra i det nye hus, hvis der findes skam. Jeg tænkte bare, at jeg ville bede jer om at tale lidt om dette.
TOBIAS: Dette er et udmærket spørgsmål, for denne energi-egenskab, som bliver kaldt skam, er hvad I ville kalde den oprindelige synd. Før I kom her til Jorden, var hver og en af jer kendt som en engel. Hver af jer var en storslået skaber. Da energiopsættet for Jorden blev etableret, for at gøre det muligt for sløret og dualiteten at komme ind, forudså hverken I eller vi eller Spirit dybden i og vanskelighederne ved at koble jeres bevidste væsen væk fra Spirit. Da I steg ned på Jorden på den tid og – sagt på en billedlig måde – vågnede op i en menneskelig krop og fandt jer selv koblet fra Spirit, var det en stor og overvældende følelse af skam. En kraftig følelse af skam. I følte at I havde gjort noget forkert, at I havde skuffet Spirit. Denne følelse, denne oprindelige synd, har været hos hver og en af jer hele tiden siden dengang. Jeres egne kirker har bygget deres historier op på dette. Det har været brugt til at tage kraften fra mennesker og det har været almindeligt at fortælle mennesker, at de måtte kravle på deres knæ og deres hænder tilbage til Spirit. Dette element af skam har været en oprindelig energi på jeres Jords sjæl helt siden dengang I kom hertil. Og det vil være en af de vanskeligste at blive af med. Ved at forstå, at Spirit elsker jer og altid har elsker jer, ved at forstå, at I er perfekte som I er... ved at forstå, at I kom hertil for at bringe noget vigtigt til hele skabelsen – dette vil hjælpe til at løse op for skammen. Dette vil hjælpe til med at løse det op.
SPØRGSMÅL: Jeg skaber en situation, en slags sygdom. Jeg pjatter med, at det gør mig i stand til at blive alle mine gamle selv kvit og hvordan jeg opererer i en verden på alle måder. Jeg er ikke i besiddelse af broen mellem mit gamle selv og det nye hjem endnu. Det forårsager vrede og fortvivlelse at de gamle dele ikke er her længere og at jeg ikke har tilegnet mig færdighederne til den nye del af mig. Jeg ved, at der er mange mennesker, som ikke har broen på plads endnu. Har du et forslag?
TOBIAS: Mine kære, vi beder jer om at stå i jeres Nye Hus, at stå i jeres Nye Hus og forstå, at det er jeres. Fortæl jeres nye hus og alle energierne indeni det, at I vælger healing, at I har intention om at bevæge jer videre, at I vælger en sund krop, ikke en som ødelægger sig selv længere, ikke en som skaber en kædereaktion fra molekyle til molekyle, ikke en som begrænser jer. Vi beder jeg ganske enkelt om at stå i jeres Nye Hus og fremsige jeres intention og vide, at I fortjener det – du alle andre i dette rum i aften (og alle som læser dette) fortjener det. Det er ikke længere nødvendigt at vente på at broer skal blive bygget. Det er ikke nødvendigt at vente på at den Gyldne Engel skal komme ned til jer. Tidspunktet er NU. Det vil virke som om I ikke er parate endnu, når I ikke fremsiger jeres intention. Alle ting vil forblive i en neutral energi. Det er kun, når I aktiverer dem gennem intention, gennem at bede og vide at I fortjener det, at det vil fungere. Hvis du ved, at du fortjener det, så vil hver celle, hvert molekyle og hver DNA-spiral reagere på din intention. I vil ikke behøve at manipulere hver spiral. I behøver ikke at sende besked til hver celle. De vil reagere på vibrationen. De vil reagere på jeres intention. Der er intet andet I behøver at gøre end at fremsige jeres intention og vide at det vil blive sådan.
Der er intet andet, som skiller dig eller nogen i dette rum fra Alt Som I Er. Det eneste, kære venner, det eneste, som vil forhindre jeres Nye Hus og jeres Sande Selv fra at skabe jeres nye virkelighed er, hvis I ikke gør noget som helst. (mumlen blandt tilhørerne) (Tobias klukker). Vel, dette bringer en anden ting frem. Vi har bedt hver og en af jer om at være i en tilstand af at gøre "ingen-ting" (fra en tidligere kanalisering) mens de sidste justeringer blev udført på jeres hus. Det var en mellemtilstand. Det var et sted mellem den gamle energi og den nye. Dette var tid for stilhed, en tid til at gen-indvie energi niveauet. Nu, når I flytter ind i jeres Nye Hus... nu er det tid til indvielse. Nu er tiden inde til handling og intentionen skaber oplevelsen eller hændelser og de lander på din dørtærskel. Nu er tiden inde til at skabe, at have intention og så handle det ud, som bliver bragt frem for dig. Så vi besvarer to af dine spørgsmål samtidig. Nu er tiden inde til at begynde at være en skaber. Som vi har sagt i kanaliseringen tidligere i aften, nu er tiden inde til at fremsige jeres intention og bevæge jer fremad i jeres Nye Hus.
Der er meget at lære for os alle i dagene som kommer. Og igen siger vi; vi har ikke alle svarene. Vi har bare et andet perspektiv af dette. Vi lærer også gennem jer og fra jer. Vi er her for at give opmuntring og assistance og helt bestemt visdom fra vores perspektiv, men det er jer som gør arbejdet. Det er jer som gennemgår processen. Så fortsæt med at tale med os, tal til os. Fortsæt med at give os tilbagemeldinger. Men mest af alt nu, kære venner, forsæt med at være i jeres Nye Hus. Tag ejerskab af det. Vær skaberen i jeres eget Nye Hus og gå i aktion, når ting kommer til jer. Vi ser frem til at arbejde med jer alle i dagene som kommer. Og igen vil vi sige, at vi virkelig sætter pris på det lysarbejde I gør.
Og således er det.
Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com Alle rettigheder reserveret.
Tilbage
|