
Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.
Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2003 - 2004 Den Nye Energi Serie
Shoud 9
Fantasi og den nye Gud - Spørgsmål og Svar
Præsenteret i Crimson Circle
3. april 2004
TOBIAS: Og således er det, Shaumbra - vi fortsætter energien af den Nye Sandhed som er her i dette rum med os i dag. Vi forsætter med energien af en Ny Gud i menneskehedens bevidsthed, som vi bragte ind tidligere. Ah, den har udviklet sig… den er blevet en del af fantasien.
Men, gennem jer, gennem alle som var i Israel, hjalp vi, i bogstavelig forstand, med at skabe potentialet af en Ny Gud, af en Ny æra for menneskeheden… hvor det ikke handler om at blive dømt af et højere væsen… det handler simpelthen om at tillade jer selv at være i denne virkelighed. Det handler ikke om dualisme, himmel eller helvede, men om at tillade jer selv at opleve fra hjertet.
Vi fortsætter i dag med Myriam energien, som vil arbejde med jer alle. Men hun kommer ind med, hvordan kan vi sige, hendes eget ønske. Mange af jer her arbejder med systemer og metoder. I har fået undervisning og læst bøger og fået instruktion i, hvordan I skal bruge ganske bestemte metoder når I arbejder med andre… i energien… når I healer… mentalt… og spirituelt. Det blev en del af den Sandhed I kom frem til, en Sandhed som hjalp jer til at åbne nye døre. Men, Myriam siger, at hvis hun skal arbejde virkelig effektivt med jer, er det på tide at gå udover disse metoder og systemer og teknikker som I har lært.
Lad os et øjeblik tale om én af de mest almindelige, som Shaumbra bruger og som ikke ejes af noget individuelt, som lever lige nu. Lad os tale om Reiki. For mange af jer åbnede Reiki døre, som hjalp jer til at forstå at energi bevæger sig… at energi kan overføres til andre og modtages af andre, hvis de vælger det… denne energi har sit eget mønster… og denne energi har en enorm kapacitet. Den hjalp jer til at forstå, at I kunne gå udover det som øjnene ser, at der var noget usynligt, som var lige så virkelig som det synlige.
Men når I arbejder med jeres klienter nu - dem I hjælper på så mange måder - er det på tide at gå udover metoder. I kan ligeledes blive fanget i den Sandhed. For at Myriam kan arbejde med jer, må I være i Nuet. I må være meget åbne, ikke være blokerede af noget. Når I arbejder ansigt til ansigt med en klient, skal I åbne jeres fantasi energier – udover alt hvad I har lært – forbi begrænsningen af de dimensioner I lever i. Så kan I forbinde jer til dem på en meget smuk og enkel, men alligevel, effektiv måde.
Vi ved, at nogle af jer bliver kede af det, når vi i små grupper eller individuelt har nævnt dette for jer, for I føler noget bliver taget fra jer. I føler, at I ikke stoler nok på jeres egne energier og jeres egne fornemmelser til at give slip på teknikkerne. Vi beder jer om at give afkald på teknikkerne. Vi siger ikke at de var forkerte.
Men, det er simpelthen tiden til at lade en Ny og større Sandhed komme ind. Bliv ikke låst fast i noget specielt. Som vi sagde, vi vil gå til Nye steder med jer, udforske Nye energier, Nye måder at leve livet på. Så det er vigtigt… ikke at holde så fast på de ting I har lært tidligere.
Vi vil bruge et eksempel her, forhåbentlig ikke gøre nogen forlegne. (megen latter fra tilhørerne) Men, vi ved, fra at se og fra at arbejde med hende, den som vi kalder "åndedrættets doktor", Den I kalder Norma – hun har lært mange teknikker, har gået til mange, mange seminarer… måske lidt for mange… (nogen latter). Men, hun ønskede at lære alting. Hun ønskede at suge alting til sig.
Men, når hun nu underviser og når hun arbejder med jer, med den enkelte, giver hun slip på det hele. Hun arbejder i Nuet. Der er ingen metoder. Hvis I spørger hende, hvad hun gør, må hun svare, at hun i virkeligheden ikke rigtigt ved det. Hun er i øjeblikket. Hun har åbnet op for sin egen fantasi. Hun tillader dem på vor side at komme ind når det er passende. Hun skaber et sted, en energi, hvor hendes klienter kan føle sig trygge, så de kan åbne sig og gå gennem deres egen oplevelse. Hun forstår, at hun ikke gør noget FOR dem, hun skaber ganske enkelt et meget åbent og ubegrænset rum for dem. Der er mange andre tilstede her, andre som lytter, der også gør det samme nu.
Men, Myriam bad specielt om, at når hun arbejder med jer, med at åbne op for jeres egen fantasi, at I så giver slip på alle teknikker og metoder. Det er her I ser at kirkerne bliver fanget. De har en metode som de arbejder efter. De har et ritual som de går igennem: I må, I bliver nødt til at følge en bestemt vej, for at være værdige! I bliver nødt til at gå igennem en slags labyrint eller disciplin eller struktur!
Shaumbra, igen – hvis I er forbundet med den energi, er I udover alt det Gamle nu. I er nu kommet til et punkt med en større Sandhed. I er nået til et punkt med ubetinget tillid til jer selv, i JERES spirit/ånd, i JERES enhed med Gud. Det handler om at give slip på alle disse metoder. I skal arbejde i øjeblikket, i en fuld ekspanderet og fantasifuld energi. Det er der, det meget effektive arbejde sker. Det er der, den Nye forståelse kommer ind.
Så vi giver dette videre til jer, fra Myriam. Og hermed, vil vi med glæde tale med jer.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 1: (fra Internettet, læst af Linda): Tobias, hvor er min kæreste? (tilhører latter)
TOBIAS: Den bedste måde at besvare det på, er at sige, at det er bedst ikke at besvare det her, offentligt. Der er nogle meget interessante energier her, som vi ganske enkelt ikke ønsker at gå ind i. Men – hvordan skal vi sige – vi beder dig om at søge andre steder. (mere latter)
SPØRGAMÅL FRA SHAUMBRA 2: Hej Tobias. Jeg er i processen med at skrive en bog om at erkende og frigive Gamle overbevisninger, favne vort sande selv og Gud i det indre og meget af det er baseret på mine egne erfaringer. Og, jeg ved ikke… jeg ville gerne vide hvordan du føler at det forløber og hvad potentialet kunne være for den, efter at den er blevet publiceret?
TOBIAS: Som du ved, lærer du så meget ved at sætte disse ting sammen, for når du skriver, går du ind på fantasiens plan… du åbner dig… du arbejder med os. Og, på en måde skaber du nogle Nye informationer her.
Igen, det er bedst at tale ud fra dine egen oplevelser, fra det du lærer. På den måde deler du din energi med læseren. Til tider er du i konflikt med det, hvor meget af dig selv du skal lægge i den, hvor meget du skal skrive i første person. Men, vi anbefaler det KRAFTIGT. Del dine EGNE historier. Del, hvad der kommer fra dit hjerte. Det vil have den største indvirkning på læseren.
Potentialet er ubegrænset. Vi vil ikke sige, at det vil gå på den ene eller anden måde. Potentialet er meget stort - for dem som er parate. Forstå, at for dig, og for andre som sætter disse ting sammen, at den effekt som I deler - kan blive følt i årtier, kan blive følt i hundreder og måske tusinder af år. Det er ikke begrænset til en kort tidsperiode.
Hele denne Sandheds proces som udvikler sig og den Nye forståelse af Gud… vil tage mange generationer, mange livstider for menneskene på Jorden - at nå hertil hvor I og andre er kommet til. Så der vil være nogle, 50 år fra nu eller 100 år fra nu, som får brug for den visdom I deler.
Men det glæder os. Vi ser kampene. Det er vanskeligt at sætte disse koncepter ned på papir. Så når det sker, når der kommer konflikter – tag ganske enkelt en dyb indånding. Åben op for fantasien og sæt jer egne ord på det. Tak.
SHAUMBRA 2: Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 3 (fra Internettet, læst af Linda): Hej Tobias, hyggeligt at møde dig! Jeg er virkelig ked af, at du ikke har besvaret mine spørgsmål. Jeg har sendt dig vigtige spørgsmål og du har ignoreret dem. Jeg håber du giver mig lidt information i nærmeste fremtid. Kærligst. (nogen latter)
TOBIAS: Dette er noget som vi, hvordan skal vi sige det… konstant bliver konfronteret med i vort arbejde med Cauldre og Linda og de andre. Der kommer så mange spørgsmål fra Shaumbra. Vi ved, at vi for nylig skuffede så mange i Israel, fordi vi ikke kunne besvare dem alle. Men på en måde så besvarer vi dem. Ethvert spørgsmål er besvaret. Nogle svarer vi tilbage med et spørgsmål. Til tider må vi sige at svaret ikke er tilgængeligt. For det meste giver vi dog vore synspunkter. Vi deler med jer.
Kan du prøve at forstå, at svaret ikke behøver at komme gennem Cauldre’s læber… at vi allerede har besvaret det for dig… at du ikke behøver at høre det med dine ører? Kan du have tillid til, stole nok på dig selv, til først at føle svaret fra dit eget indre og derefter høre vore synspunkter om det. Det vil ofte være det samme… nogle gange anderledes. Men, hvert eneste spørgsmål er blevet besvaret for hvert eneste menneske. Alle bønner er blevet opfattet. De falder ikke ned i en dyb mørk afgrund. De er besvarede. Men, lige nu, kan du tillade dig selv at høre svaret på en Ny måde? Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 4: Tobias, min søn har bedt mig spørge: Er det Bob Reynolds, han vil mødes med?
TOBIAS: Jeg kender ikke alle svar. Nogle gange må vi undersøge sagen… (pause) Det svar vi får tilbage her… vi måtte gå ad mange veje for at få det. Men svaret vi har fået er: det giver ikke det højeste potentiale. Det er et potentiale, men ikke et potentiale, som mest sandsynligt, vil blive udspillet.
SHAUMBRA 4: Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 5 (fra Internettet, læst af Linda): Kære Tobias, jeg føler mig stadig plaget og ikke i stand til at se i øjnene, hvad det er jeg skjuler for mig selv. Et eller andet forslag til mig?
TOBIAS: Du prøver bestemt for hårdt, prøver – hvordan skal vi sige – med en slags kriger energi. Og vi ved godt, at disse ting til tider kan være overvældende. Men det er på tide at stoppe kampene, stoppe forsøgene på at få bugt med det. Spørg denne udfordrende energi i dit indre, hvorfor den er der, hvilket formål den tjener. Der må være et formål. Det er ikke en tilfældighed at den er der. Så gå ind og begynd at åbne en dialog med denne del af dig selv – hvorfor den er der, hvad er der for dig at lære. Nogle af de svar du får tilbage kan være, hvordan siger vi det… noget du ikke forventer. Nogen gange når du stiller dele af dig selv disse spørgsmål, vil de komme tilbage til dig med afskyelige og fordrejede svar. Spørg igen. Bed om den højeste forståelse af Sandhed. Så vil du indse det. Men vi ser at du kæmper for meget med dette. Det er tid til ganske enkelt at komme til forståelse af den visdom der er der for dig.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 6: Hej Tobias, Jeg spørger…
TOBIAS: Vi må lige føje én ting til her. Det er ikke noget fra tidligere liv, sådan som du til tider går ud fra. Det er ikke en energi fra fortiden som påvirker dig. Det er simpelthen et spørgsmål om nogle niveauer af tillid i dig selv Det er ganske enkelt et spørgsmål om at have tillid til dig selv. Kan du have tillid til dig selv lige nu?
SHAUMBRA 6: Jeg spørger for min ven, Suzanne i Toronto. Kan du tale lidt om formålet med ”St.Germaine Foundation” i den Nye Energi? Og, hvordan fungerer den som en kirke - som du plejede at sige? Og er der stadig grundlag for den?
TOBIAS: Der er stadig grundlag for den for nogle. Enhver organisation eller kirke eller gruppe eksisterer, fordi der er grundlag for den for nogle som vil favne den. For din kære ven, vil vi sige, selve det at spørgsmålet er stillet, indikerer svaret.
SHAUMBRA 6: OK – tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 7 (fra Internettet, læst af Linda): Hvem var din moder? (pause, derefter latter)
TOBIAS (klukker) Tilhørerne ønsker at få spørgsmålet gentaget. (mere latter)
LINDA (leende): Tobias, hvem var din moder?
TOBIAS: Det afhænger af hvilken livstid. Det afhænger af, hvordan skal vi sige det, hvis du virkelig taler generelt, må jeg sige – Moder energien, energien af Ånden/Spirit, Alt Som Er, er den moder jeg mest forbinder mig med. (mere latter)
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 8: Hej Tobias. Jeg vil bare takke dig så meget, for alt hvad du har hjulpet mig med i de sidste to, tre, fire år.
TOBIAS: sandelig.
SHAUMBRA 8: Jeg vil gerne have en smule vished omkring mit forhold til min ægtemand… og hvis du kunne tale lidt om himmellegemerne?
TOBIAS: På en eller anden måde er det vanskeligt, at gå i detaljer omkring et forhold, men vi vil give dig et lidt generelt svar her. Det er tid til, for dig, men virkelig også for alle andre, at frigive forhold. Og, vi det mener dette, på en god måde. Vi mener at kunne sige, at du er kommet til et punkt af fuldbyrdelse med det. Det er ikke sådan, at du behøver at være der længere. Men - det er tid til at frigive det på alle måder, så det kan blive bragt tilbage igen - på et Nyt og anderledes plan.
Der har været mange, mange livstider I har tilbragt sammen, med at lære og elske og dele. I holder begge en energi for den anden. Og det er ikke længere passende - at holde hinandens energi. I gjorde det af medfølelse… den ene af jer legede med én energi… mens den anden legede med en anden. Men dette behøver I ikke gøre længere. Og det er et godt spørgsmål, for det relaterer til alle Shaumbra.
De himmellegemer, du taler om er… de er, hvordan siger vi, energetiske kapsler. På en måde er de energier som har et potentiale… som indeholder en visdom… de indeholder ting som, hvordan siger vi, er retninger for fremtiden. Og de kommer ind og ud af vores liv, på en måde som en godkendelse eller en bekræftelse. De kommer også for at bringe de energier ind - I har brug for, på det passende tidspunkt. Tak
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 9 (fra Internettet, læst af Linde): Kære Tobias, i temmelig lang tid har jeg følt det som om en del af mig slet ikke er her – og jeg savner hende. Er det noget jeg forestiller mig? Hvis ikke, hvad er det så der sker? Og hvad er grunden til det? Og hvad kan jeg gøre ved det? Tak
TOBIAS: I sandhed… efterhånden som I alle ekspanderer jeres energier og I går udover begrænsningerne, som I ville kalde de menneskelige forudsætninger, vil der være tidspunkter, hvor I føler at en del af jer ikke er til stede. På en måde søger I efter en Gammel balance, som I kan stole på. Og det forsvinder. Når jeres energi ekspanderer, når jeres balance eller jeres brændpunkt, jeres centerpunkt ændres, føles det somom aspekter af jer befinder sig andre steder.
Og, du gennemgår også en metamorfose, en forvandling, hvor disse Gamle aspekter virkelig ændres. Og igen, du forsøger at genoptage forbindelsen med dem, med hvad de plejede at være, men de er ændret. De er anderledes.
Alt dette er en del af hele opvågningsprocessen. Det er et vidunderlige Shaumbra symptomer du oplever. Og, alle delene vil til sidst finde sammen igen, men på en Ny måde, et nyt sted. Så frigiv dine forventninger. Forstå, at det er en del af processen. Og forstå, at det hjælper med til at give liv, fødsel, til en Ny dig. Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 10 (fra Internettet, læst af Linda): Tobias, gennem det sidste år, har jeg følt mig umotiveret, hvad angår husarbejde, havearbejde og andre 3-D rutineopgaver i det daglige liv. Jeg kan stadig lide at lave mad og holde mit køkken rent, men det andet husarbejde er kedeligt. Jeg har en god fysisk energi. Er dette en midlertidig ting, som vil forsvinde?
TOBIAS: Vi vil ikke sige at det er midlertidigt (nogen latter). Når du gennemgår opvågnings processen og - ja, dette kunne blive en nyt Shaumbra symptom - vil noget af det kedelige arbejde i menneskers liv blive meget irriterende, blive meget svært. Du finder det svært at ofre din energi og tid på at gøre disse ting. Det mærkelige som begynder at ske er – og vi ser det hos mange Shaumbra – det er vanskeligt at forklare her… men I var kommet ind i en rutine med rengøring... at tingene skulle gøres til en bestemt tid og på en bestemt måde.
Men, hvad der er ved at ske i jeres liv, er, at I kan bryde disse rutiner. I behøver ikke at gøre rent hver mandag aften én gang om ugen. I kan give slip på nogle af disse koncepter. Og det som vil ske er, at jeres hus vil forblive renere af sig selv (tilhører latter og bifald).
Jeres fysiske hjem eller lejlighed eller hvor I end bor, har sin egen energi. Det er jeres energi, men det har sin egen kraft bag sig. Så, der er faktisk en karakteristisk energi i jeres hus, i alle jeres huse. Hvis I begynder at leve på en Ny Energi måde, reagerer huset på det. Der er ikke så meget snavs eller støv. Det har tendens til tage sig af det, af sig selv.
Så, vi siger til dig, giv ganske enkelt slip på alle disse Gamle ting. Vi ved at det er et ”slid og slæb”, kedeligt, men de fortæller dig faktisk, at du ikke behøver at gøre tingene som du gjorde tidligere.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBA 11: Tobias, Jeg er en "retarderet", i forbindelse med forhold. Hvordan ændrer jeg det?
TOBIAS: Interessant måde at beskrive det på! Det er interessant, for når vi – vi arbejder temmelig meget sammen, ved du – når vi ser din energi fra fortiden, var du, på en måde, rig på forhold (tilhører latter)… faktisk en ekspert i at klare mange på én gang – i mange livstider (mere latter). Så nu er det sådan, at du har valgt denne livstid til at arbejde meget med dig selv. På en måde kunne du sige, at du blev lige så træt af forhold, som den tidligere spørger var af rengøring (mere latter). De kedede dig. Du fandt at de var kedelige og lidt snavsede (mere latter).
Så bare tanken, på det indre plan af dit væsen, om at være i et nyt forhold, er på en måde en lidelse for dig. Og du ved ikke om du vil gå igennem alle de udfordringer der er forbundet dermed. Men, igen, vi må sige til dig, at du trækker på tidligere erfaringer om, hvad et forhold er og hvordan du før var. Det kan være anderledes nu. Det er slet ikke noget du overhovedet behøver at forcere.
Vi beder dig om, simpelthen at åbne din fantasi, potentialet, at tillade Nye forhold at komme ind i dit liv. Hav ingen forventninger til dem som kommer til dig, fordi – i det mindste til at begynde med - vil det være meget anderledes. Så på en måde gav du dig selv en ferie/pause fra forhold.
SHAUMBRA 11: Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 12 (fra Internettet, læst af Linda): Tobias, vi har brug for hjælp, her i Israel. Der er for meget ubalance og vi ønsker at se en virkelig opvågning her på stedet. For mange har stadig lukkede hjerter. Vær venlig at give os nogle klare svar og råd. Tak. Og venligst svar.
TOBIAS: Virkelig… og vi har svaret. Vi tog dertil. Vi delte. Vi plantede potentialet af Ny Energi. Vi frigav noget Gammel Energi. Så I vil se forandringer. Men vi beder dig, skriv ikke til os når ændringerne begynder, forundret over at tingene går så stærkt, undrer jer over hvorfor I tilsyneladende ikke kan følge med det i der sker. Det vil ændre sig meget hurtigt. Og spredes fra dette sted, ændringerne vil ske overalt i hele verden. Det er alt sammen en del af en proces og en bevægelse, som vil blive udviklet op til den dato vi har talt om i 2007. Tak
LINDA: Hvis du vælger det – sidste spørgsmål.
TOBIAS: I orden.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 13: Hej Tobias, Jeg ønsker at sige tak for dine visdomsord i forbindelse med min søster. Og, jeg ville spørge dig… Jeg er ked af det (sagt lidt grædende, mens spørgeren holde pause)… med hensyn til det projekt vi arbejdede på. Det synes så vanvittigt, at netop som vi var kommet til sådan et godt et punkt – så tog hun afsted… Og jeg tænker på, hvad min rolle er… Og, hvis du ville sige "hej" til mine forældre og søster... det ville vare dejligt.
TOBIAS: Virkelig, virkelig… og de kan også høre din stemme. Meget ofte, når der er en aftale mellem partnere og venner… og elskere… ægtefæller… brødre og søstre… at når deres arbejdet er gjort, vil du se, at én af dem forlader det og kommer tilbage hertil. Ser du… selv med unge Tobias – Cauldre – og mig selv… Jeg kom tilbage til denne side… han blev. Ser du… projektet fortsatte. Men det havde brug for balance og støtte fra vor side. Projektet er ikke fuldendt. Det er ganske enkelt nu… det har en anden dimension, aspekt. Du vil stadig have partnerskabet og assistancen – altid. Se ikke på det som en negativ eller forstyrrende ting. Se på det, som udbygning af helt Ny Energi, til det du arbejder på.
SHAUMBRA13: Tak
TOBIAS: Tak – vi vil taget et mere.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 14: Jeg søger mere forståelse. Jeg ved, at jeg kan have min egen Sandhed. Men, jeg ville afgjort sætte pris på din mening, med hensyn til min undervisning, særlig måske i det ydre… måske vil det sige, at stå i det indre, selv om forskellen opløses. Og jeg troede, jeg havde min Sandhed om hvor jeg kunne gøre det… bagagen var pakket etc. Og dette er også ændret. Jeg er træt.
TOBIAS: Det er, hvordan skal vi sige, endnu et Shaumbra symptom – Sandhed ændrer sig meget hurtigt… Gamle visioner som du og andre har haft… manifestede sig ikke på den måde du/I forventede… drømmene i dine tidlige år om skoler, om centre. Så du blev frustreret og nedtrykt, du stoler ikke på dig selv, når disse ting ikke manifester sig.
Men energien er meget anderledes her. Det er derfor vi i dag har sagt, at energien af Sandhed kom ind. Den ændrer sig og udvider sig. På en måde, kan I sige… dem af jer, som for længe siden ønskede at åbne et healingcenter… og det så ikke blev manifesteret… og I undrede jer over hvad der var galt… hvad I gjorde forkert. Der var ikke noget galt. I har ganske enkelt bevæget jer ind til et Nyt plan. Der er et andet arbejde at gøre. Andre steder at gå til.
Så, fra dit standpunkt her, er du gået igennem en serie af mange, mange Sandheder, meget hurtigt… næsten så hurtigt som når I slår smut med sten henover vandet… de smutter af sted… rammer forskellige steder, forskellige tider, indtil det største potentiale manifesterer sig. Du følte det ikke i dit indre – selv på dit menneskelige – plan, at du faktisk var ganske parat. Du følte ikke, at du havde lært nok og at dit største potentiale var parat til at udfolde sig, i dit liv. Du var ikke sikker på at du fysisk kunne klare dette potentiale af udtryk. Du var ikke sikker på at du mentalt var nået helt dertil.
Og igen, når du nu står her med dette spørgsmål, betyder det, at det nu er tid. Men fra vort perspektiv, beder vi dig og Myriam kommer ind her - for også at bede dig frigive forventningerne. Det vil blive HELT anderledes end hvad du tror det vil blive. Frigiv forventningerne, så det kan flyde ind i dit liv. Og vi vil fortsat arbejde tæt med dig. Men mere end noget andet, siger vi – at tiden er rigtig nu. Så – Tak.
SHAUMBRA 14: Tak.
TOBIAS: Og med det, kære Shaumbra, her på dette smukke bjerg, Coal Creek… til dem som lytter med fra hele planeten… og de som lytter fra vor side af sløret og dem er der mange, mange af – bringer vi endnu engang Shaumbra energien sammen. Vi har lært meget mere end der var forventet, udtryk gennem ordene. I har tilladt energierne at komme ind. I har tilladt en energi, som end ikke har nogen identitet eller et menneskeligt navn… en energi af Sandhed… at komme ind og arbejde med jer… hjælpe jer med at bevæge jer udover de Gamle forståelser.
Som vi sagde før, Myriam vil fortsat arbejde med jer… hjælpe jer til at se nogle af de trossystemer som har været en fængselscelle … et fængsel for jeres fantasi… jeres imagination… hjælpe jer til at se, hvordan det har medført begrænsninger og frustrationer i jeres liv… trossystemer, som var så indarbejdede, at I måske slet ikke kunne se dem. De var ikke åbenlyse. Det er tiden til at give slip på dem, så I kan nå til en helt Ny forståelse for Sandhed. Og, i denne proces, som I ved, får I så meget støtte fra vor side, så meget støtte fra Shaumbra. I er aldrig alene
Og således er det!
Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com Alle rettigheder reserveret.
Tilbage
|