Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.

Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2003 - 2004 Den Nye Energi Serie

Shoud 7 
Tag imod Livet (Omfavn Livet)
Præsenteret i Crimson Circle
7. februar 2004


TOBIAS: Og således er det, kære Shaumbra, at vi samles i denne sikre og meget hellige energi. Det er en stor glæde at komme tilbage til dette sted hvor vi alle mødes. Om I er her personligt, med jeres krop… om I er her energetisk… det er det samme… det er det samme. Det er e n stor glæde at høre jer synge serenade for os... at høre jer udtrykke jer fra jeres hjerte… fra jeres sjæl… være dem I er.
Energien her i dag er stærk og bevæger sig hurtigt, ligesom alle jer her - stærke og bevæger jer hurtigt. Det er til tider vanskeligt. Vi ved det. Men, som vi har sagt før, I fortsætter. I holder ud. I beder endda om mere.
I ved at den Gamle rejse er endt og de Nye erfaringer begynder nu. Nogle af jer er stadig forvirrede over det. I er ikke sikre på, hvad det alt sammen betyder. I forsøger at gå tilbage til fortiden, gå tilbage til de måder I gjorde tingene på før. Når Nye oplevelser kommer ind i jeres liv og Nye situationer opstår, prøver I at hente erfaringer fra fortiden, det I har lært tidligere. Og virkelig, der er mange vidunderlige ting I har lært, megen visdom. Men, meget af det er nu Nyt. Og vi ved at det slår jer en smule ud.
Derfor elsker vi at komme til disse møder og arbejde med jer… lege med jer… hjælpe jer til at forstå, hvorfor I føler, hvad I føler… hjælper jer til at forstå, at I har påtaget jer noget storslået. Og det er vanskeligt. Men det kan blive meget givende. Det kan blive så morsomt, så opløftende. Det behøver ikke være vanskeligt.
Virkelig… vi er sammen her på et sikkert sted, det samme sikre sted, som blev bragt ind ved vort sidste møde og fortsætter derfra. Og mange af jer har haft oplevelser med det… hvordan I kan anvende det sikre sted… forstå, hvad sikkert virkelig betyder… oplevelser, som på mange måder kan have været udfordrende.
Men alligevel, når I får overblikket, vil I forstå - at det er sikkert. Og der var en grund til det, ikke et formål som kom fra Spirit eller englene, men der var et formål med at I… gav jer selv… at I gav jer selv en Ny oplevelse og lærte noget, som en dag… en dag meget, meget snart vil kunne hjælpe andre til at forstå. I gik igennem det først, lærere, så I kan have indføling og forståelse for dem som kommer efter jer.
Da vi for nogen tid siden havde en drøftelse, sagde vi, "Det handler ikke længere om jer." Vi ved, at det til tider er vanskeligt at forstå, fordi det føles som om det handler om jer. Men I giver jer selv oplevelser, til tider meget vanskelige oplevelser, så I virkelig kan have forståelse for jeres elever. I er i sandhed lærerne. Det er en dejlig, en vidunderlig og hellig titel.
I var lærere længe før I kom til Jorden – det var I alle. Det er ingen undtagelse med Shaumbra som mødes her, Shaumbra der lytter til dette eller læser dette. I er alle lærere. Det er hvad Crimson Rådet handler om. Det er hvad Crimson farven handler om. Det indeholder energien til undervisning.
Og, som I ved, de bedste lærere, er dem som går ind i oplevelsen… som selv oplever det… oplever tingene, set fra alle sider. Så I går ind i udfordringer og vanskelige situationer, så vel som smukke og lette situationer, så I kan forstå hvordan energierne arbejder, så I senere kan dele dette og lære det til andre.
Oh, det er også en fordel for jer selv. I får disse oplevelser først… til tider udfordrende og vanskeligt, det ved vi. Men, I kommer til at opleve, hvordan det er. I er de første der arbejder med den Nye Energi, de allerførste. Det er en ære, at I gør det – at være de allerførste der arbejder med de Nye Energier, mens I er i jeres fysiske krop.
Så… så, i dag – hvordan skal vi sige – vil vi gøre tingene lidt anderledes (nogen mumlen fra tilhørerne – med "uh, åh" her og der).
Ser I… når vi har disse møder, har vi en generel forståelse af, hvad der befinder sig i hjerterne og sindet hos Shaumbra. Og, som vi har sagt så mange gange, vi kanaliserer simpelthen jer. Dette bliver kaldt en Shoud, hvor det er jeres energier… jeres bevidsthed… ting I arbejder med i jeres vågne menneskelige virkelighed… såvel som i jeres drømmestadie. Det er hvad vi kalder Shoud. Vi reflekterer ganske enkelt denne information tilbage til jer. Vi har en ide om, hvad vi skal tale til jer om, hvad I ønsker at høre fra jer selv. Og – det skifter faktisk af og til.
Og, dagen i dag, er én af disse dage. Vi har lavet lidt ændring i vores program. Vi beder jer om at føle ændringen i energierne i dag. Der vil blive synlige og følelige ændringer i Shouden. Men, energetisk beder vi jer om at føle forskellen. Så, tag en dyb indånding og føl forskellen i alt dette.
Før vi starter Shouden i dag, ønsker vi at fortælle jer, at meget af den information som er kommet til jer for nylig - er blevet hentet ned af jer. I arbejder med den i jeres drømmetilstand. Og, I henter informationer ned til jer selv, ting som I lærer, mens I udforsker dem i jeres drømmetilstand. I jeres drømme tager I af sted til mange forskellige dimensioner, forskellige slags virkeligheder, udforsker igen, arbejder med energier. I jeres drømme tager I forskellige potentialer af, hvad der kunne være sket i jeres menneskelige virkelighed – og udspiller dem.
I har måske en situation, noget som dukker op i jeres liv. Og, I har mange forskellige potentialer for, hvordan den kunne udspilles. Og i jeres drømmetilstand oplever I de mange forskellige potentialer og vælger derefter, hvilken der er den mest passende for jer. Denne information er på en måde hentet ned til jer. Og den findes i jeres energifelt, i jeres "Nu energifelt," hvor den venter på at blive aktiveret.
Der er tider, når I taler til os, hvor I tror at I ikke modtager et svar. Det sker aldrig, at I taler til mig, Tobias eller andre af englene eller ærkeenglene og væsnerne på vor side, hvor jeres stemme og jeres hjerte ikke bliver hørt. Det er vanskeligt, for informationen kommer ikke nødvendigvis tilbage gennem sindet. Den kommer ned og bliver nedtaget af jer. Den er indeholdt i jeres energifelt. I modtager denne information i Nu øjeblikket, når det er mest passende.
I alle de Shouder vi laver sammen, er informationen hentet ned til hver enkelt af jer som deltager og til alle jer som vil læse dem i fremtiden. Informationen er hentet ned. For i dag blev den hentet ned, da Cauldre og Linda talte. Da jeres opmærksomhed var fokuseret på dem, tog vi den ned til jer. Nogle af jer fik en følelse af det, følelser som vil blive bekræftet efterhånden som vi går mere i detaljer i Shouden. Nogle af jer tog det ned og har den lige ved siden af jer, indeni jer, mens I venter på at blive kontaktet af jeres sind, jeres sind som bearbejder informationen, ventende på at blive bragt ind fuldkomment i jeres menneskelige virkelighed, mens som vi bringer energierne ind i dag.
Hele konceptet med at "tage ned" (downloade) skulle være kendt af jer, for ser I, meget ofte søger I efter svarene og de er der allerede. I er gået ud og har arbejdet med disse ting. I bringer det tilbage som potentiale. Dette potentiale har sin egen dynamik. Det kan ekspandere og påtage sig sit eget liv. Det er flydende. Det kan ændre sig. Men I bringer essensen af potentialet ind i jeres virkelighed - venter på at arbejde med det, venter på at opleve det i jeres liv.
Ofte, når I søger efter et svar, forsøger I at planlægge langt, langt frem. I tror at svaret er gemt i en hemmelig del af universet eller i en anden dimension, som I ikke har adgang til. Vi ser jer nogle gange… det er, somom I forsøger at sætte en drage op, således at dragen kan tiltrække et lysende lyn, og det lysende lyn derefter vil give jer den information, som I måtte gå langt ud for at modtage.
Kære venner, det er der allerede. Mange af svarene på jeres spørgsmål er lige der i jeres energifelt. Vi ser dem. I får adgang til denne information, ved at tillade den, ved at forstå at den allerede er der. I kontakter den, med en dyb indånding, som tillader sindet at holde en pause et øjeblik, således at informationen kan komme igennem.
Og, så handler det om at stole på hvad I modtager, stole på den viden der kommer til jer. Hvis I ikke føler at der er en viden, så giv simpelthen slip. Fortsæt jeres liv. Det vil komme til jer… hvad enten I kører ud af landevejen i jeres bil… indtager et dejligt måltid… eller beskæftiger jer med noget som tager presset af jeres intellektuelle sind – om at fremkomme med svaret.
Der er så megen information som er "taget ned" til jer fra jeres Guddommelige Selv, fra løberne som arbejder med jer, fra englene som arbejder med jer. Det er i jer, lige nu. I behøver ikke at projicere jeres energier til fjerne områder, for at finde informationerne.
Kære venner, denne dag har vi flyttet lidt rundt på tingene, i respons til jer… i respons til nogle anliggender… i respons til noget som bekymrer mig, Tobias. Der vil ikke være nogen gæster i dag. Jeg vil gerne selv tale til jer, hjerte-til-hjerte, tidligere menneske til nuværende menneske, ven til ven.
Sandelig, der er mange væsner, som sidder i den Anden og den Tredje og Fjerde cirkel. Men deres energi har ikke nogen direkte indflydelse. De er simpelthen observatører. De er dem, som også tager energien af jeres valg, valgene i jeres liv og derefter tager disse energier med tilbage til andre områder, vore områder, tilbage til de inter-dimensionelle områder og sætter det i gang. Disse er jeres løbere, dem som reagerer på jeres beslutninger og valg – og derefter hjælper med at støtte jer i dem.
Hvis I ikke havde haft løberne… hvis I ikke havde disse engle, som støtter jeres beslutninger, ville I virkelig føle jer tomme. I ville virkelig føle at der ikke var nogen aktivitet eller energi i jeres liv. Det er fordi I bor i det vi kalder - "den menneskelige virkelighed" - hvad I kalder "den tredje dimension". På en måde ville I føle jer fortabte her, hvis ikke løberne og englene gjorde deres arbejde. De sidder i de ydre cirkler i dag, men de sidder simpelthen og observerer og venter på jeres valg, så de kan på en passende måde kan respondere på dem.
Så, der er bare os i dag… bare os. Vi flyttede faktisk lidt rundt på et par ting, emner som vi ville tale om. Men, ved at arbejde med jer og høre på jer, ved vi, at der er et emne, som vi bliver nødt til at tale om.
Lad os vende tilbage til energien fra vort sidste møde, da vi talte om de Fire Principper. Nogle af jer – hvordan skal vi sige det – følte, at der i virkeligheden var fem, selv om der var fire. Nogle af jer troede, at de hørte fem. Men de hørte kun fire. Det er der en grund til, for der var endnu ét princip. Men det var ikke tiden til at bringe det frem. Vi var ikke sikre på, om vi behøvede at bringe det frem.
Som I husker, det Første Princip handlede om MEDFØLELSE… medfølelse, først og fremmest for jer selv… for enhver beslutning og ethvert valg I har truffet i jeres liv… for I har gjort disse ting for at erfare noget Nyt. Der har aldrig været et dårligt valg. Der har været nogle interessante måder at gøre det på (nogen latter). Men hvordan kan vi dømme - for vi går ikke i jeres sko?
Det handler om medfølelse for ethvert andet menneske, forståelse for, at de er på deres rejse – efter deres eget valg, forståelse for, at de tager deres beslutninger, baseret på hvad de ønsker at lære, hvad de ønsker at opleve og eventuelt dele med andre. Det handler om at have medfølelse for jeres verden, forstå, at der virkelig ikke er noget galt med den, forstå, at hvert menneske har planlagt sin egen vej. Og ethvert andet menneske må respektere dette. Hele denne ting, medfølelse… et meget vigtigt element i den Nye Energi!
Vi talte også om BALANCE, balancen af at bringe energier ind – tidligere dualitet – nu kommer den Nye Energi… balancen af maskulin/feminin… balancen af rigtig og forkert… balancen af op og ned… alle disse ting – i balance.
Vi talte til jer om at I kan føle jer sikre nok nu til at EKSPANDERE jeres energi, til at åbne jer, at føle jer sikre, endnu engang. Vi ved, at mange af jer stadig kæmper med det, føler, at det ville være som at åbne en slags Pandoras æske, at åbne jeres energier… for hvad kunne så komme ind? I har lært, hvordan I kan gøre det. I siger til jer selv, at I har lært at overleve. I har lært, at hvis I holder et tæt og nært område af energi omkring jer, så kan I overleve.
Nu er det tiden inde til at åbne sig og blive Alt Det I Er. I jeres fantasi er der ting som I ønsker, men som I ikke tillader at komme ind, fordi I holder tøjlerne så stramt omkring jeres egne liv. Det handler nu om at føle sig så sikker og så fri, at I kan åbne for jeres energier. Gennem det, vil I opdage mange Nye ting, ikke kun i den menneskelige oplevelse, men også på de andre områder. I ønsker at blive i stand til at tale til os. I ønsker at blive i stand til at føle energier. I ønsker at se væsner. Men så må I lukke op for jeres energier. Ser I – vi er der allerede. Det drejer sig om, at I kan føle jer sikre nok til at åbne for jeres energier, og så vil I se, at vi altid har været der. I vil se, at der altid har været et flow af inter-dimensionelle energier omkring jer. I havde simpelthen lukket så tæt til, at I ikke kunne opfatte dem længere
Dette var delvist designet med vilje, så I kunne holde fokus her på Jorden. Men det var også i nogen grad af frygt.
Når I åbner jer, vil I modtage alle de aktiviteter der foregår på alle de forskellige niveauer, der passerer igennem jer, krydser igennem jer. I går gennem mange dimensionelle korridorer hver dag. Men I er ganske enkelt ikke klar over det, fordi I er så lukkede.
Vi talte til jer om, at UDTRYKKE jeres energier… igen noget, som får nogle af jer til at klø sig i hovedet, som virkelig bringer frygt frem. Vi har set nogle af jer forsøge at gøre det i løbet af den sidste måned… nogle af jer med stor fryd og stor succes. Andre er ikke så sikre, føler, at hvis de udtrykker sig selv, udtrykker hvem de virkelig er, at de så vil få et tilbageskridt… at det vil få en negativ indvirkning på dem… at de ville tabe terræn.
Det handler om at forstå, at I ikke taber terræn. Ingen kan nogensinde tage den visdom og viden fra jer som I har fået. Ingen kan nogensinde fratage jer jeres indsigt. Den vil ALTID være der. Prøv at forlade den, prøv at luk den ude – nogle af jer har prøvet - det kan ikke lade sig gøre. I føler denne irritation – denne puffen. Det er jer selv, der opfordrer jer selv, til at vende tilbage til det oplyste sted som I er i. Nogle af jer vælger oplevelsen af hvordan det ville være at forlade deres oplysthed. Det skaber en stor ubalance. I kan ikke. I kan ikke.
Så, kære venner, i denne sikre energi kan I udtrykke jer selv. Mange af jer har drømme og ambitioner… ting I ønsker at foretage jer i livet… nye ideer kommer hele tiden til jer… nogle ideer som er små og enkle… nogle som kunne revolutionere måden at tænke på, bevidsthed… revolutionerede teknologier.
Men, derefter sætter I spærringer op på jeres vej. Det er Gammel Energi spærringer. I anbringer dem på jeres vej, så I aldrig kommer ud af starthullerne. Så I aldrig kommer i gang med ideen. Det bringer virkelig sorg til jeres sjæl. I føler at I virkelig har gjort noget galt, at I er – hvordan kan vi sige – mislykkede, en fiasko!
Det er tid til at udtrykke jer selv… kaste sig ud i det og have det sjovt med det… gøre ting, som I altid har drømt om at gøre… og gøre ting som I end ikke har drømt om. Prøv noget Nyt... Energi flyder igennem jer. Det er ikke meningen, at den skal holdes fast eller begrænses. Den kan bruges til jeres kreativitet. Den kan bruges til jeres rigdom… til jeres helbred... til alting. Den flyder igennem jer.
I særdeleshed – den Nye Energi flyder. Det er en ekspanderende energi. Den har brug for at have flow i sig. I kunne holde vibrationel energi på et meget begrænset område. Ny Energi er ekspanderende. Den har brug for plads. Den har brug for at have eget liv.
Det som I faktisk gør, når I skaber og udtrykker jer, er at I giver liv til tanker og ideer. Det er jeres. I er skaberen af disse ting. Men, på en måde, giver I dem deres eget liv. Dette er, at spiller rollen som Skaber her på Jorden.
Disse ideer optager derefter den Nye Energis egenskaber. Og de fortsætter med at ekspandere i alle retninger. De strømmer fra jer, men nu har de deres eget liv. Det er, hvad den Nye Energi virkelig handler om, kære venner.
Der er en anden egenskab, et andet princip. Før vi taler om det, så lad os først et øjeblik tale om hele denne rejse til Jorden… om hvorfor I er her… hvorfor I sidder her i disse stole, i en krop. Ah, I er vant til det nu. Men der var en tid, hvor det var meget fremmed. Det var meget anderledes.
Vi gik ind i det, meget detaljeret, i vor vidunderlige Skole II – at komme til Jorden… lægge jeres energi ind i materie, for første gang… bringe jeres energi ind i livsformer på Jorden… ind i molekyler og endda i atomer… for at føle, hvordan det var at bringe æterisk energi… at bringe engleenergi ind i materie. Derfra, placerede I jeres energi ind i forskellige slags dyr – i delfiner og hvaler. I red med dem, så at sige. Det var ikke jeres krop. I anbragte ganske enkelt jeres energi i dem. I kan endog gøre det i dag… når I anbringer jeres energi i en fugl… eller en delfin… eller i et af jeres kæledyr derhjemme. I kan føle, hvordan det føles, at lægge jeres levende energi ind i et andet væsen.
Så I kom til Jorden og I anbragte energier i materie. Og I tog endelig bolig der. I udviklede den biologiske menneskelige form, som I har nu. Og derefter tog I ejerskab af den. Der fandt virkelig en forening sted… med materie… med biologi og Spirit/Ånd.
Men, hvorfor gjorde I det? Hvorfor tog I denne utrolige rejse til Jorden og for at leve i biologisk form? Det var ikke fordi I skulle straffes. Det var ikke fordi I havde fejlet i himlen og blev forvist til Jorden. Det var ikke fordi I var blevet for store på denne side af sløret og følte at I var ved at "overtage" Gud.
I ER Gud! Hvordan ville I kunne "overtage" Gud? Nogle tror, at det er en synd at sige, at I er Skabere, at sige at I også er Gud. Hvordan kan det være en synd, når I altid har været og altid vil være det? Intet vil nogensinde adskille jer fra Spirit. I ER Spirit.
Så, I kom til Jorden og I påtog jer disse kroppe, af en meget god grund… for at føle, hvordan det var at leve… ah, for at føle, hvordan det var at leve inde i jeres egen skabelse! Det er én ting at forestille sig noget, det er noget helt andet, at leve tingene. Så, I skabte et pragtfuldt sted, kaldet Jorden. I påtog livskraft energi, guddommelig energi og var i stand til at bringe det ind i fast form og bringe det til live.
Denne planet, som I er på lige nu, var bare en sten. I befrugtede den med livskraft energi. I bragte den til live… alle jer… alle jer, Shaumbra, alle mennesker skabte dette sted… et sted så smukt og så fyldt med glæde… så fyldt med udtrykket af Spirits, at I ønskede at leve inde i den… at komme til live… ja.
Vi har før fortalt historien om maleren, der skabte et maleri – så smukt. Men kunstneren - er adskilt fra maleriet. De lever i to forskellige virkeligheder, to forskellige verdener. Kunstneren kan beundre maleriet, gennem øjnene og gennem de andre sanser. Men er stadig adskilt. Så, kunstneren beslutter at springe ind i maleriet, at gå ind i sin egen skabelse, for at opleve hvordan det er, indefra.
Og, det er hvad I gjorde. I sagde, at I ønskede at leve inde i jeres egen skabelse, for at føle hvordan det var. Men, mere end noget andet, I ønskede at vide, hvordan det var at leve… forstår I… at give liv til energi, ind til biologi. I havde optrådt i alle de andre dimensioner, alle de æteriske dimensioner. Men, I havde aldrig optrådt i materie. Det var… det er stadig, den største oplevelse, det største eksperiment af dem alle.
De ting I gjorde i de andre dimensioner, var intet sammenlignet med dette. Ser I, der er en forskel. I en ikke-fysisk dimension er tingene meget midlertidige. Tingene er meget flydende på vor side af sløret, hvor vi ikke har menneskelige kroppe. Som vi har sagt, vi kan forestille os, at spise et måltid, men vi ved også, at der ikke er den fylde og den overdådighed, som når I spiser et måltid. Vi forestiller os det simpelthen. Det forsvinder hurtigt.
På vor side af sløret, ja virkelig – vi kan flytte os hurtigt gennem dimensioner. Der er utroligt mange, hvad I ville kalde farver og lyde. Men, de er midlertidige. De flyder. De er æteriske. De er fantasi. Det er hvad vi bruger her – fantasi. Det er dejligt. Men det er ikke fyldt med liv.
I er i menneskelig form lige nu, fordi I ønskede at vide hvordan det er at leve. I ønskede også at vide, hvordan det var at dø og hvordan det var at leve igen, men at ændre personen, ændre jeres menneskelige påklædning. I ønskede at vide, hvordan det var at leve som kvinde og som mand. I det hele tage – I ønskede at vide hvordan det var at leve!
Som vi har sagt, igen og igen – englene følger jer. Spirit følger jer på jeres rejse. Englene, som aldrig har været i menneskelig form, ønsker at vide hvordan det er at leve, at blive født ind i materie, tæthed, noget som I virkelig kan føle og opleve. Englene, som aldrig har været på de Jordiske områder, været i biologi, er opskræmte over det, virkelig… i lighed med jer… bekymrede for at blive væk i det… blive så dybt forankrede, så de aldrig kan komme ud… bekymrede for, at de skulle miste kontakten med dem selv… at de skulle have denne ting, kaldet sløret - så de ville glemme.
"Hvilken vanskelig ting det er," siger de her på vor side, når de sidder rundt omkring og taler, "at glemme hvem du er, at glemme dine oplevelser, at glemme hvor du kom fra." Men alligevel - de ønsker at vide, mere end noget andet, det er en dyb, dyb passion og ønske – hvordan det er at leve.
Vi ved, at dette vil undre jer en smule. Der er den opfattelse, at alting på vores side er skønt og vidunderligt, uden vanskeligheder og udfordringer. Og – det er sandt. Men, alligevel, vi ved ikke rigtigt… dem som ikke har været i menneskelig form, ved ikke hvordan det er at leve… at leve. Så, der er en lang kø af dem, som venter på at komme ind.
Jeg, Tobias har haft en meget vanskelig tid med ikke at komme tilbage i menneskelig form, for jeg elsker at leve.
Og, ser I… så snart I har afsluttet evolutionen her på Jorden og nu ved I, hvordan det virkelig er at leve… virkelig at være i legemliggjort i jeres skabelse… at bringe den til live, manifestere den, have den så virkelig, at I kan opleve den på alle måder – derefter bærer I den visdom med jer, hvor end I går… uanset om I går til den Nye Jord... eller I går til – hvad I ville kalde – de store universiteter på vores side af sløret, for at undervise… eller I tager af sted, som mange af jer måske gør, for at skabe jeres eget nye rum og dimension. Sætte jeres navn på det – "Johns dimension." I kan tage af sted og skabe det.
I vil altid tage visdommen med jer og kundskaben og indsigten om, hvordan det var at leve. Derefter vil I være i stand til at få den vidunderlige sammensmeltning af de energetiske energier, de energier som kan omformes og ændres meget hurtigt. I vil have en dyb forståelse for levende energi. Det er derfor, I har valgt at komme til Jorden. Ved at gøre det, hjælper I med at besvare mange spørgsmål om Omniverset. I ønskede at vide, hvordan det var at leve.
Men hvad sker nu, Shaumbra? Jeres rejse er endt. Jeres søgen er endt. I er nu i den Nye Energi. I er på et sted, hvor det guddommelige søger at komme ind, som det vil under alle omstændigheder. I behøver ikke at forcere det. I behøver ikke at regulere det. I behøver ikke at presse på.
Det guddommelige kommer ind i jeres tilværelse. Som vi sagde for nylig, ved fuldmånen, da spørgsmålet blev stillet af Shaumbra, om hvad de skulle foretage sig i deres liv lige nu. "Stå ikke i vejen for jer selv". De guddommelige energier kommer ind. I har planlagt det sådan. I valgte at opleve det. Stå ikke i vejen for det.
Der er noget som bekymrer mig, Tobias, når vi arbejder med jer. I er kommet til det sted, hvor rejsen slutter, ja virkelig. I er kommet til det punkt, hvor I kan lege med den Nye Energi, på en helt ny skabelsesmåde, ved at være en Skaber. Men I har glemt noget.
Cauldre fortæller mig, at jeg lyder som en bekymret forælder. (nogen tilhører latter) Men, måske er jeg det på denne dag. Måske er det grunden til at vi bad om at det andet vi skulle have talt om, det andet potentiale – at det blev skubbet lidt til side for en tid, for jeg havde betænkeligheder. Jeg udtrykte det tidligere på vores møde i ørkenen. Det bekymrede mig at bringe et meget nyt energi dynamik koncept ind - som kunne kaste Shaumbra ud af kurs, hvis de ikke var helt parate.
Shaumbra – og det gælder for rigtig mange af jer – I HAR GLEM AT LEVE! I har glemt hvordan det er at leve. Er der en klokke der ringer? I glemte at favne livet. I har glemt det, fanget i hverdagen, har I glemt at favne livet. I lever ikke længere.
I går igennem følelser, men det er kun følelser. I vågner om morgenen, mange af jer og gruer for dagen… overlever den lige… pumper jer selv op med New Age energi… med kanaliserings energi… med blød energi… bare for at komme igennem dagen. I indtager denne intellektuelle og spirituelle form for sødestof. Men – I glemmer at leve.
I venter på at komme tilbage til vores side. Og når I kommer tilbage hertil, hvad sker der?  Så siger I, "Jeg kan ikke vente med at komme tilbage til Jorden. Det var så opkvikkende… så vidunderligt… så mange udfordringer... så mange ting jeg kunne gøre."
Men, I kommer til dette punkt når jeres rejse ender. I glemmer at leve livet… I bliver frustrerede og forvirrede… I elsker ikke længere livet… I ønsker at komme ud af den fysiske krop… I kan næsten ikke vente på at komme tilbage Home… I venter på noget magisk i jeres liv, et nik fra Gud – glemmer, at I er Skabere, at I også er Gud.
I kører fast. I bliver nedtrykte. I bliver frustrerede, fordi I ikke elsker livet, alle aspekter af livet. Ah ja, virkelig – om så jeres hus begynder at brænde, elsk det. Det er sikkert. I har lavet det. Selvom en kær elsket går over, elsk det, for de går ind i nye oplevelser. Om I bliver fyret fra jeres arbejde, elsk det, for I behøvede det ikke længere. I prøver I at fortælle jer selv, at I gør. Selv om alting forsvinder under jer, elsk det, for det er tid til at give slip på det. Det tjente jer ikke længere. I planlagde det sådan.
Elsk menneskene i jeres liv. I har tendens til, at tage afstand til dem. Elsk dem. Elsk enhver oplevelse som kommer til jer. Livet er en hellig… hellig… hellig ting. Der er meget få væsner i de englelige områder, som har haft oplevelsen af hvad det vil sige at leve… virkelig leve… lægge deres energier i materie og give det liv… og lade det vokse… ændre sig… udtrykke sig… føle, på en meget anderledes måde.
I er dem – hvordan kan vi sige – I er udvalgte. I valgte at være her. I valgte at hjælpe med at skabe Ærkeengle Ordenen – koden, vejen som I krydsede igennem, for at komme her til Jorden. I gav jer selv alle resurserne. I har haft hundreder, tusinder af vidunderlige livstider… vidunderlige livstider. Oh, Når I kom tilbage til vor side, talte I om store oplevelser, som havde haft… kærligheden… stridighederne… de ting I havde skabt. I talte om alle disse vidunderlige ting.
Men nu, i denne livstid, mens I bevæger jer ind i den Nye Energi, glemmer I at leve. Vi tror, at det er fordi der nu er så store ønsker om at huske. I er så tæt på at huske alting. I kan føle det i jeres hjerte. Og, på en måde – når sløret er så meget tyndere omkring jer, end det er omkring andre mennesker, kommer der en tristhed over jer. I ønsker at vende hjem til Home. I ønsker at komme tilbage. Det kan også til tide være frustrerende at håndtere den fysiske virkelighed omkring jer. Der er også forventninger til, hvordan I troede tingene ville blive.
Ser I… generelt – glemmer I at leve. Det er grunden til at vi igen og igen har sagt til jer, "Tag en dyb indånding." Tag det bevidste valg - at leve. I vælger at leve.
Jeg, Tobias, siger i dag til jer, "I har fået gaven – at leve her på Jorden. I er ved afslutningen af jeres cyklus. Glem ikke at favne og elske livet. Elsk hvert eneste øjeblik."
I undrer jer nogle gange… der sker ting… I tror at Spirit forsøger at fortælle jer noget. I tror at der er noget at lære i det, for jer. I tror, at I har gjort noget forkert og at det er noget karmisk. Det er det ikke. Hvis overhoved noget, lige nu, så er det noget I selv har anbragt der, for at sige, "Kan jeg favne og elske dette – det mest vanskelige og udfordrende, ligesom det mest glædelige og kærlige?
Jeg er bekymret, fordi jeg ser så mange af jer dø… ja, virkelig. I er ikke sikker på om I ønsker at leve. I vil ikke nødvendigvis dø - men I er ikke sikre på - om I ønsker at leve. Så, I eksisterer blot. Og derefter begynder jeres krop at smuldre under jer. Jeres sind er ikke så skarp. I føler depression, en tristhed. I føler, at alting bliver trukket væk under jer.
Det er fordi alting responderer til jer. Hvis I ikke favner/elsker livet - så er livet ikke så sikker på at det vil være hos jer. Det vil begynde, at trække sig tilbage. Dette vil kun tjene til at forstærke noget af den Gamle Energi tænkning, simpelthen forstærke ideen om, at måske det er det tiden at vende tilbage til Home.
Så, Jeg spørger jer alle i dag, "Kan I favne og elske livet lige nu? Kan I favne livet… alting omkring det?" Den influenza I får… kan I favne den… holde op med at se efter en spirituel mening? Jeres krop gennemgår simpelthen en ændringsproces. Nogle af jer kommer til et punkt hvor I tænker, at fordi I er spirituelle, skulle I ikke blive syge. Det er, i sig selv, syg tænkning. (nogen latter) Kroppen har brug for at gå gennem dens cyklusser netop nu. Det har brug for at rense ud.
Nogle af jer bliver kede af det og I undrer jer over, hvorfor I ikke har overflod i jeres liv. Det er fordi I ikke vælger livet - derfor kan overfloden ikke komme ind. Overfloden eller rigdommen er der for de som vælger livet, fordi det støtter jeres ønske om at leve.
Nogle af jer undrer jer over at I ikke har et parforhold i jeres liv. Hvis der ville være et forhold som ønskede at komme ind, ville det være af samme ubeslutsomhed som jeres – om livet. I kan begge dø sammen, langsomt rådne væk (tilhører latter). Når I vælger livet, vil et forhold svarende til jeres komme ind. Det ville være en anden, som vælger livet… som ønsker at leve… som ønsker at nyde og opleve… som ikke dømmer alting som rigtigt eller forkert… som ikke spekulerer på hvorfor deres liv tilsyneladende falder fra hinanden. Den som kommer ind i jeres liv, vil være en som kan finde glæde og kærlighed i alle ting, som kan favne/elske livet og leve det hvert eneste øjeblik.
Virkelig, Jeg er noget bekymret over alt dette. I er kommet så langt. I er kommet til dette punkt. Vi taler her om den Nye Energi og sikre energi. Men, I er ikke sikre på, om I vil være her eller gå. Det er på tide at tage den beslutning. Elsk og favn livet. Vælg livet eller vælg døden… ikke længere dette midt imellem… ikke længere ubeslutsomhed… ikke længere en venten på at vi skal give jer svaret.
Hvis I ikke kan vælge livet lige nu, så vælger I på en måde døden. Og ville hjælpe med at støtte denne proces… virkelig. Vi vil hjælpe med at støtte jeres valg om død og I vil meget hurtigt komme tilbage til vores side af sløret.
Der er mange som ønsker at komme til Jorden lige nu og opleve livet. Mange af jer står i vejen for at de kan komme ind. Hvis I kommer til vores side af sløret, hvis I giver slip på jeres fysiske krop, vil det denne gang blive en smule anderledes. Vi siger, at når I kommer tilbage hertil, ønsker I altid med det samme at vende tilbage til Jorden.
Men, der er faktisk en hel skare af engle - de som vil komme ind som "krystalbørnene" – som der er brug for på Jorden lige nu. Og, på en måde kunne I sige, at DE har førsteprioritet. Indtil nu, har I altid haft en returbillet. I har altid haft retten til at vende tilbage til den levende planet. Men lige nu – hvis I vælger at komme tilbage til Home, vil de tage førsteretten fra jer.
Cauldre ryster på sit hoved nu. (tilhører latter) Det er vigtigt, at vi taler om dette… og taler åbent og klart om det… og spørger jer…"Kan I favne/elske livet lige nu? Vælger I at leve?"
”Live” (dansk: leve) er et meget interessant ord! ”Live” – modsætningen er ”evil” (dansk: ond) – ”live” stavet bagfra, indeholdt i dette vidunderlige ord i det engelske sprog – ”live”. Ser I, det engelske sprog er faktisk passende til så mange ting fordi det er baseret på andre sprog og andre vibrationer, andre kulturer, som blev sat sammen til det nye sprog. Det indeholder mange af de, hvordan kan vi sige det, mange af de meget gamle energier fra sprogene omkring det Atlantiske sangsprog. Det indeholder energier fra Lemurien, vokalsproget… som altsammen er langt ind i dette… en del af det engelske sprog.
 Men i dette ord "live” (leve)… stavet bagfra er det ”evil” (ond).  I ordet "live," ligger også ordet lie (dansk: løgn).  Og også ”veil” (sløret), kære venner, men essensen handler om at leve.
Så, hvor går I hen herfra? I svarer selv på spørgsmålet. Vil I favne og elske jeres liv lige nu?  Favner I hvert eneste levende øjeblik? Kan I slippe alle de Gamle Energi ideer om, at livet er påført jer, at det er Spirit der forsøger at fortælle jer noget? Kan I slippe ideen om at I har gjort noget forkert, så dette er grunden til at tingene sker for jer?
Det handler altsammen om livet… virkelig… Virkelig, det er altsammen medfølelse. Medfølelse og livet, sat sammen, skaber de største oplevelser.
Det var på tide at tale åbent til jer om dette. Og, dybest set, vi stiller ikke et ultimatum. Men, vi viser jer, hvad I sætter op for jer selv. Vælger I at favne livet… hold op med at hade det. Hold op med at være vrede over det. Hold op med at være frustrerede.
Det er så enkelt… Ser I, livet er enkelt… Lad være med at forsøge at regne det ud. På det punkt, hvor I er nu, handler det om at favne og elske livet - eller om at dø. Måske, ikke i morgen… det kan tage adskillige år. Men I vil langsomt svinde bort. I har set det ske for andre, andre som I elskede, hvordan de langsomt svandt bort.
Hvis I ikke favner og elsker livet – favner livsenergierne – er det, hvad der vil ske. Hvis I favner livet hvert eneste øjeblik, hver eneste dag, glæder jer over alle ting… alting… hvis I favner det… disse Nye Energier, som vi talte om, disse ting, som vi siger… "vil komme til jer" – de vil komme til jer. Det sidder udenfor jeres energifelt lige nu, fordi I ikke er helt sikre.
I spørger Gud hver dag - I spørger jer selv hver dag - om jeres liv. Vi siger, at det kommer til jer. Og det gør det. Men det venter på at I skal tage denne beslutning – VÆLGER I AT FAVNE OG ELSKE LIVET? – ikke mere dette "bare eksistere"… ikke mere en venten på, at nogen skal tage beslutningen for jer… ikke mere en venten på at en masse gode ting skal ske for jer i jeres liv - før I beslutter om I vil fortsætte eller ej. De gode ting vil komme ind - når I har taget beslutningen!
Vi udsatte vores egentlige meddelelse denne dag, så jeg, Tobias, der taler på vegne af Ordenen af To-bi-wah, kunne tale om noget, som jeg har været bekymret over og som har bekymret jer – så vi kunne have denne samtale. Vi vil sammenfatte energierne i dag. Vi vil give jer påmindelser, igen og igen – indtil I tager beslutningen.
Vil I favne livet… holde op med at vente på at noget anderledes skal ske? Kan I favne dette øjeblik I befinder jer i? Livet er en kostbar gave.
Vi vil gerne have jer til at føle energierne fra en gruppe engle, som har observeret jer her i dag, dem som forbereder sig på at komme ind som "krystalbørnene" - ivrige efter at opleve livet på Jorden. De har ikke været på Jorden tidligere. I har trænet dem, Shaumbra. I har arbejdet med dem i jeres drømmetilstand, I hjælper dem med at forstå, hvad Jorden er for noget. De kommer ind nu.
Vi beder jer om at føle deres energier… føl hvor spændte de er, på at vide hvordan det er at komme til live i fysisk form, at manifestere sig i skabelse, at favne hvert eneste ægte øjeblik af livet. Føl dem et øjeblik… deres uskyld… spændingen… ingen skepsis… ingen negativitet… simpelthen et ønske om at opleve livet her på Jorden.
Det er en storslået gave, Shaumbra, at være her. Vi ved, at rejsen kan være vanskelig. Hvis I er parate nu, beder vi jer om at lægge armene omkring livet… jeres liv. Omfavn det… hvert eneste gyldent øjeblik af jeres liv.
Og således er det.


Efter kanaliseringen, havde kanalen Geoffrey Hoppe nogle kommentarer:
GEOFFREY: Jeg vil lige tilføje et par kommentarer til dagens kanalisering. Da vi var i Tempe, Arizona, for en uge siden - kanaliserede Tobias om fantasi. Det var en vidunderlig kanalisering. Han sagde, at han dybest set, plantede frøet for dette der. Men på det tidspunkt var det ikke kendt, om de ville tale om det for denne gruppe i denne uge.
Og før… tidligere i dag, da vi var ved at gøre os parate – jeg bruger altid lidt tid til at tale med Tobias, forbinde energierne, før vi kommer her ind. Og han sagde, at de havde taget en beslutning, om ikke, at tale om det i dag, fordi det er sådan en – åh, storslået energi. De talte i Arizona om, hvordan den nye "spirituelle fantasi" skulle bruges – og hvordan den skulle bringes ind.
Han fortalte mig det i dag, før mødet… han sagde, at de ikke ville tale om det. Og han fortalte mig, hvad han ville tale om. Han sagde – ingen gæster. Han ønskede at stå ansigt til ansigt. Og, det var som… oh, Tobias, hvorfor ikke en anden gang, eller en anden person til at kanalisere det igennem.
Men han var temmelig besluttet på det. Og han havde en bekymring... de var alle bekymrede, de som arbejder med os om, "Er vi virkelig parate til at bringe det ind og håndtere disse Nye Energier… meget dynamiske… kombineret med fantasi… hvordan de arbejder i vores virkelighed?
Men han sagde, at hvis vi ikke er sikre på, om vi ønsker at være her… hvis vi ikke favnede livets hellighed, kunne det faktisk få en modsat virkning, en ubalanceret virkning. Så han sagde, at han ønskede at tale om det.
Og, det var ikke en frygtelig gyser. Jeg var glad for at vi kom igennem det. Jeg kunne føle hans kærlighed til alle. Jeg kunne føle hans passion for at tale om det. Men, jeg kunne også føle tomheden i mange mennesker, mens han scannede rundt i rummet - alle disse som lyttede med på nettet – hvor mange mennesker er virkelig ikke sikre på, om de ønsker at leve lige nu… hvor mange mennesker ønsker at blive fortalt, hvad de skal gøre.
LINDA: (fulgt af tilhørernes latter):… "I behøver ikke ar løfte jeres hånd!"
GEOFFREY:… hvor mange mennesker venter på, at noget godt skal ske… eller på at få en indikation fra Spirit, om at det er OK at fortsætte fremad… men som i det store og hele lever i en slags "ingenting" lige nu. Og hvad Tobias egentlig talte om talte om, er, at hvis I ikke vælger at favne alting i livet, det gode og det dårlige, men i stedet kun livet selv, hvis I ikke favner det, er I døende. Og I forsvinder ret hurtigt. Og, det var bekymrende at se dette, men jeg kunne forstå det.
Og mere end noget andet, sagde han… og derefter… I ved, at I har været så vant til at forlade jeres fysiske krop og komme tilbage til deres side… I ved… de foretager en lille lektion på jer og sender jer derefter tilbage, fordi…
LINDA: Jaeh… det var en nydelig lille bortforklaring. Hvis I vælger at tage tilbage, kan I bare stille jer op i køen denne gang. (mere latter)
GEOFFREY: Vel, jeg kunne se det.
LINDA: Det ved jeg. Jeg har opfattet det.
GEOFFREY: Og jeg ønsker at dele det, nu - mens det stadig er helt klart. Men, jeg kunne se det. Der er en hel gruppe som venter på at komme ind… en gruppe som I har trænet… som I har arbejdet med… der aldrig har været i en menneskelig krop. De ønsker at vide, hvordan det er at leve.
Det rejser et interessant spørgsmål – men lever de ikke på den anden side? Er englene ikke i live? Det er manifestationen af energi i materie, ligesom vi har gjort, påtaget os en menneskelig form hvor man virkelig forstår hvad det vil sige at leve, hvor I… på den anden side, som Tobias sagde – det er vidunderligt, men det er meget midlertidigt.  Det er meget æterisk. Det er ikke håndgribeligt og fast. De kan gøre mange ting. Men han sagde, at hvis engle vil vide, hvordan det er at leve, så kommer de til Jorden.
Og han sagde, at vi er blevet givet… vi gav os selv en dyrebar gave. Men, lige nu bakker vi væk fra den. Vi giver slip på den. Vi er ikke så sikre på om vi vil være her. Og, vi befinder os lidt i en venteposition. Og denne venten er - uret som tikker, denne venten betyder, at vi på en måde bare er ved at svinde bort, fortone os.
Så, han siger lige nu… "Kan I favne livet… alle dele af livet… alt hvad der sker… alt hvad der findes i jeres liv lige nu? Hold op med at vente på de gode ting, for det er alt sammen godt. Måske ser I det bare ikke. Elsk alting i jeres liv"
Og jeg følte flere gange at han var så bestemt - og nogle gange bad jeg ham om at tone det lidt ned. Fald lidt til ro, dreng! (tilhører latter)
Men det var også hans egen energi, der kom igennem. Han ved, hvordan det er at være i menneskelig form. Og han ved, at han ønsker at komme tilbage. Han ved, at I må gå gennem denne portal for at komme til det næste trin. I må gå gennem Jordens cyklus og forstå, hvad det vil sige, at bringe energi til live.
Og han siger, at vi er så tæt på. Men alligevel tænker vi på at bakke ud, lige nu. Eller vi er i faktisk mere end noget andet – så ubeslutsomme… I siger ikke, jeg vil ikke være her… det er ubeslutsomheden – "Jeg er ikke sikker på, om jeg vil være her." Jeg vil vente på at Gud giver mig den store gave og så vil jeg fortsætte… Sådan fungerer det ikke.
Så, under alle omstændigheder… en af de…
LINDA: Jeg kan ikke vente med at tale om det næste gang. (latter fra tilhørerne, Linda og Geoff.)
GEOFFREY: … ikke én af de sjoveste kanaliseringer at lave. Men jeg følte, at – som Tobias sagde – det var meget vigtigt at bringe dette ud lige nu, før han bringer os til det næste niveau.
LINDA: (fulgt af mere latter): Jeg mener, at han var temmelig klar!
GEOFFREY: Virkelig klar!

 

 

 

 

 

 

 

Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com  Alle rettigheder reserveret.

 

 

Tilbage

 


Copyright © 2004 - 2009 www.crystalflame.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Er der indhold på dette websted som andre har copyright på, bedes de kontakte webmaster