
Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.
Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2003 - 2004 Den Nye Energi Serie
Shoud 6
Ny Energi, Sikker Energi - Spørgsmål og Svar
Præsenteret i Crimson Circle
3. januar 2004
TOBIAS: Og således er det, Shaumbra, at vi fortsætter med energien på denne skønne og mindeværdige dag, en dag, hvor vi er beærede over tilstedeværelsen af Quan Yin… med grundlæggelsen af en sikker energi… ved muligheden nu, for at træffe valgene i jeres liv fra balancens platform og udbredelse, og udtryk. Igen, alt dette er meget ubesværet, meget enkelt.
Vi ved, på grund af jeres tilstand, ud fra det I har gjort tidligere, at I vil forsøge at gøre det indviklet. I vil kæmpe med det. Derefter vil I huske på, hvad vi talte om her i dag. Det bliver ubesværet. Det bliver ganske smukt, kære venner.
Men, vi hørte nogle af jer tale højt eller inde i jeres sind under pausen. Og I sagde, "Det er godt, Tobias, at du taler om en sikker energi. Har du tænkt dig at fremskaffe det for os? Har du tænkt dig at give os garanti for vores sikkerhed? Hvordan kan du udtale sådanne ord, Tobias? Hvordan kan du fortælle os, at vi nu befinder os i en sikker energi? Hvad er ændret? Hvad vil alle I fra den anden side gøre for at forsikret os om, at vi er sikre?
Igen, det er ganske enkelt. Det fører tilbage til diskussionen i vores sidste Shoud omkring medfølelse. Ser I… når I er medfølende, hvor I ikke prøver på at ændre noget, ikke prøver på at ændre dem, men ganske enkelt ærer alting og alle – så vil Universet, Spirit og Alt Der ER have medfølelse for jer… forstår I. Så enkelt er det.
Når I ikke prøver på at ændre andre, prøver de ikke på at ændre jer. Hvis I ikke prøver på at påvirke alting og fordømme ting, påvirker og fordømmer det heller ikke jer. Dette er et grundlæggende princip af energi på Jorden. Og det har altid været sådan og vil fortsætte med at være sådan.
Når I er fyldt med medfølelse, vil alting som kommer tilbage til jer, være medfølelse. Hvis I ikke prøver på at fordømme andre, men i stedet ærer og accepterer dem, vil det som kommer tilbage til jer være accept og ikke-fordømmelse. Og, dette er sikkerhed… ser I. Ingen af de såkaldte mørke væsener kan komme og snuppe jer, sluge jer, fordi når I på et medfølende sted, vil de ikke kunne gøre det. Det er kun hvis I kommer ud af balance… når I fordømmer… når I ikke ærer andre… når I prøver på at forandre dem imod deres vilje, at nogle af disse energier kan komme.
Så, det er ganske enkelt. Som vi har sagt tidligere, det er ikke noget vi har skabt. Vi er ganske enkelt budbringerne.
Når I er medfølende vil alting omkring jer tjene jeres medfølelse. Og derefter er det sikkert. Det er sikkert. Dette, kombineret med dynamikken af energien af "fire," den Nye Energi, skaber en sikker platform for jer at leve på… og være… og udtrykke… og glædes ved… og gøre livet til en fest.
Lad det være enkelt. Gør det enkelt… ingen anstrengelse er nødvendig her.
Med dette vil vi med glæde tage jeres spørgsmål, hvis I føler jer sikre nok til at komme herop. (tilhørerne ler).
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 1 (Fra Internettet, læst af Linda): For nylig døde Keiko, (hvalen som havde levet i fangenskab og blev sluppet fri, men blot ikke klarede det) som skabte verdens nyheder. Er der noget mere om hvalen Keiko, bag historien, som skal forstås?
TOBIAS: Sandelig, man kan sige, at hvaler, delfiner og mange andre havdyr, bærer – hvordan siger man det – bærer en meget smuk energiegenskab. Mange af jer, som er i menneskelig form, kom først på besøg til denne planet Jorden ved at projektere jeres energier ind i hvaler og delfiner. Dermed ikke sagt, at I havde en hval eller delfin sjæl. Men de var ganske enkelt en form for taxier for jer. De var et redskab for jer. I tillod jeres energi at gå ind i deres. Og, de sørgede for et meget smukt rum indeni deres krop, i deres energetiske væsen, for at I således kunne vænne jer til alle energierne på Jorden.
De har båret en meget stærk erindring af jeres tidligere, fra Vejen I tog for at komme til Jorden. De har også båret på en meget stærk energi for Gaia. De har været plads-holdere og energi-holdere for jer og for Jorden i meget, meget lang tid. I er især meget tæt forbundet med disse arter af levende væsener.
Så da denne meget kendte hval – Keiko – gik over for nylig og blev beskrevet i nyhederne, var det en påmindelse. Det var også for at lade jer vide, at meget af energierne som disse jeres kære venner har holdt, nu bliver givet tilbage til jer. Der er ingen grund til at være ked af det. Den vender tilbage til medfølelse og forståelse omkring hele dette forløb. Men, det er tid til en påmindelse, til forståelse, især fra energetisk standpunkt om rejsen som bragte jer her til Jorden, jeres tidligere dage på Jorden.
Og, det er også for at forstå, at disse væsener er - på en måde vanskeligt at beskrive – de er engle i deres egen ret. Og igen, idet de forlader planeten, i hvert fald i betegnelsen af deres fysiske kroppe, er deres energier stadig mulige for jer at arbejde med. På en måde bliver de jeres "løbere." Så en ting mere at frigive og en ting mere at ære! Tusind tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 2 (en kvinde ved mikrofonen): Mit arbejde er meget kaotisk, og usikkert og krævende. Og jeg har en chef med meget store forventninger. Og jeg har det meget svært med at gøre det du foreslår – at vi tillader, bare læner os tilbage og tillader. Kunne du give mig nogen forslag?
TOBIAS: Sandelig - tilladelsen kan ses fra alle synsvinkler. Tilladelsen, er at tillade dem at gå gennem deres spil, ved at være krævende… kontrollerende… manipulerende… have agendaer… have styrkekampe. Hvilken skøn leg at spille… hvis du ønsker at være i det spil! Tilladelsen, er også at tillade dig selv at fjerne din energi fra det. Du er ikke fastholdt der.
Der er ikke noget guddommeligt doktrin som siger at du behøver at være der. Vi troede, at vi fortalte dig tidligere i vores kanalisering i dag, at på et hvilket som helst tidspunkt du ønsker at forlade en situation, kan du gøre det. (nogen latter) Vi er henrykte for at du vendte tilbage, kom op her for at modtage mere af denne energi.
Tilladelsen, er forståelsen af at de gennemgår deres processer, men du behøver ikke at deltage i det længere… med mindre du vælger det… medmindre du vælger det. Der er så mange andre potentialer derude lige nu for dig. Vi kan se dem fra vort perspektiv. De indhyller dig lige nu. Det handler ganske enkelt for dig om at vælge - hvilken.
Nu behøver du ikke at kende detaljerne eller navnene. Det handler om, for dig, at træffe et valg fra den sikre platform som vi talte om tidligere… valget, ikke så meget formet for dine materielle behov, men for at fuldende din spirit/ånd… valget om at have glæde i livet… valget om at være sammen med mennesker som du vælger at være med… valget om overflod uden lidelse… ser du det. Alle disse ting venter på dig. Du behøver ikke at være der.
Ingen af jer her… ingen af jer her blev formet af Spirit eller Englene til at være i et eller andet arbejde eller at have en bestemt partner eller være i et bestemt forhold. I valgte det. I valgte det. Som vi har sagt tidligere i løbet af denne weekend - brug ikke disse betegnelser længere, "DE forlangte det", for vi forlanger ikke noget. "De rådgav mig", ikke at de forlangte det af mig. Det er jeres valg. Så, det er jeres valg og i har jeres frihed til at gøre det fra en meget sikkert sted. I vil blive forbavset over hvad der strømmer ind i jeres liv. Tusind tak.
SHAUMBRA 2: Tusind tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 3 (fra Internettet): Kære Tobias, jeg opdagede at jeg levede i en situation med et familie medlem, som synes at leve og ånde i konflikter, dramaer og vredesenergi. Jeg er forvirret over hvordan jeg skal tackle det. Og jeg har båret rundt på min egen vrede, som et resultat af dette. Vil du være venlig at hjælpe mit til at forstå hvad det er der foregår? Jeg elsker dig!
TOBIAS: Absolut, det handler om at forstå det, som du allerede gør, at det er deres vrede og deres drama og deres konflikter. Og, som vi har sagt tidligere i dag, det behøver ikke at berøre jer længere. I kan være bevidste om det, men I behøver ikke at overtage det. Hvis du synes, at det er en meget vanskelig situation at være i nærheden af, så fjern dig fra den for en tid. Det vil give dig et bedre perspektiv til at se dynamikken som bliver udspillet.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 4 (en kvinde ved mikrofonen): Hej Tobias. Min moder døde for få dage siden. Hun døde juleaften. Hvordan har hun det, specielt i lyset af… hun bar på en tro, gennem hele hendes liv, at der ikke er noget bagefter et menneskeligt liv? Hvor befinder hun sig?
TOBIAS: På grund af det arbejde som vi regelmæssigt laver med dig – hvordan siger man det – var vi tilstede, da hun krydsede over. Overgangen i sig selv var meget fredfuld. Der var intet traumatisk. Og vi mener dette – virkelig… da hun blev klar over det, efter hun var gået over, var hendes første tanker eller ord til os, "Mindy havde ret!" (megen latter fra tilhørerne og klapsalver) Det behagede hende særdeles meget, fordi der altid havde været en del af hende, som du ved, der kæmpede med at forlige sig med energierne fra din fader og en del der i virkelighed ønskede at slutte sig til dig.
Der var altid dele af hende selv som hun reserverede, hun ønskede virkelig at være med dig. Men hun følte det var hende rolle i livet, at have et sekundært feminint, energetisk bekendtskab med din fader. Hun lyttede til det du sagde, i det stille selvfølgelig. Hun hørte ordene og følte virkelig energien. Men, hun kunne aldrig tillade sig selv at undersøge eller at stille de spørgsmål hun virkelig ønskede at stille.
I de sidste dage, som du ved, var der en meget anderledes og dybere forbindelse mellem jer to. Hun stolede på dig, selvom ordene ikke nødvendigvis helt blev sagt. Energierne var der og har været så stor en del af dit liv i de sidste måneder eller så. Hun hold især fast ved det, specielt din energi, da hun gik over og det var derfor det var så fredfyldt. Og da hun ankom til vores side, havde hun alle dem fra Crimson Rådet, på din foranledning, selvfølgelig, til at være der med hende og byde hende velkommen.
Lige nu er hun – den bedste måde vi kan sige det på – hviler hun sig. Hendes energi er ikke tilgængelig lige akkurat nu. Og der vil gå adskillige måneder før hun føler sig tilbage. Hun tager lidt ferie efter et meget vanskeligt liv, mentalt vanskelig form for liv. Når hun kommer tilbage til dig, vil hendes energi være ændret. Du vil ikke genkende den som den moder du kendte. Den vil være friskere, mere åben, mere munter, virkelig.
Og, du finde ud af, at den forbindelse som I to havde, som søstre i en tidligere livstid, vil komme tilbage nu, hvor hun er her for at hjælpe dig, som du allerede ved – med en ny slags energi… ikke som rådgiver, men et energetisk lettere arbejde, som du har ventet på at lave.
Og, som vi også har pointeret overfor dig, med hendes afgang nu, åbnes der en ny dør, så et meget berigende bekendtskab kan komme ind i dit liv. (nogle tilhørere ler over en stille gestus "Ja" sagt af spørgeren) Du har hidtil modsat dig det.
Så… så… men hun er ikke tilgængelig lige i øjeblikket. Men, i en af vores samlinger i løbet af de næste tre eller fire måneder, vil vi invitere dig til at komme herop igen og vi vil høre, hvad hun har sagt til dig, hendes datter.
SHAUMBRA 4: Tusind tak
TOBIAS: Sandelig.
SPØRGMÅL FRA SHAUMBRA 5 (fra Internettet): Kære Tobias, jeg kunne tænke mig at vide mere om de Nye Energi bekendtskaber mellem partnere. Hvordan skaber vi Ny Energi mønstre indenfor vores eksisterende forhold? Kan vi frigive - uden at frigive vores partnere? Eller, er det blot frygten som taler? Jeg ved, at mange af os beskæftiger os med dette for tiden. Tusind tak
TOBIAS: Vi beder om, at måtte tale meget oprigtigt her gennem Cauldre. Mange af jer vil blive nød til… mange af jer vil gå gennem processen med frigivelse af jeres Gamle Energi bekendtskaber. Og når vi siger frigive, vil det være nødvendigt at det kommer helt fra det inderste af jeres væsen, for fuldstændigt at frigive – ikke til en vis grad eller en lille smule - men fuldstændig frigivelse. Og, når I opdager at I kan være helt i sand med hvem I er og virkelig tillader dem at gå, vil nogle af dem gå… nogle af dem vil.
Der vil opstå situationer i forholdene som ser ud til at komme ude fra, men er i virkeligheden fremkaldt fra det indre, dette vil forårsage at I to må gå i hver sin retning. I har været villige til at lægge det hele på bordet. I har været villige til totalt at give slip.
For nogle af jer vil det ikke betyde adskilte veje, men snarere en hel foryngelse i forholdet. Men, det vil forårsage, hvordan skal vi sige det, at I bliver nød til at foretage en vurdering fra hjertet, af alting i forholdet… inklusiv penge… inklusiv sex… inklusiv medfølelsen som I har for hinanden… inklusiv jeres egne mål og ønsker i livet.
Så, vi ønsker ikke at definere hvordan de Nye Energi bekendtskaber ser ud i specifikke detaljer, andet end at sige, det ikke længere bygger på to ufuldendte dele, som kommer sammen for at prøve at skabe et fuldendt stykke – hvilket, som I ved, alligevel ikke fungerer, men snarere to mennesker som er i deres egen fuldkommenhed, i deres egen guddommelige energi, og som nu deler festen og glæden ved livet. Som så mange Shaumbra ved, i jeres hjerter bliver I i sandhed nød til at give slip. Derefter, hvis det er passende for alting at komme tilbage på et nyt plan og en Nye Energi, så vil det ske.
Vi er ikke… Cauldre beder os om at indflette dette notat her (nogen latter). Vi er ikke talsmænd for, at par forlader hinanden. Vi føler forhold er vidunderlige. Som jeg nævnte tidligere i Shouden, jeg ser frem til mit eget behagelige forhold! Men, vi siger, det må være baseret på medfølelse og kærlighed og Ny Energi, snarere en Gammel karma eller snarere end af frygt. Tusind tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 6 (en kvinde ved mikrofonen): Hej Tobias, jeg gennemgik en episode torsdag aften som var meget interessant. Og jeg følte at det havde noget at gøre med det du talte om i kanaliseringen, om forpligtelsen som vi afgav på Atlantis. Og jeg tror, at jeg indså det totalt. Vil du være venlig at kommentere det. Eller enhver kommentar du må have.
TOBIAS: Sandelig… sandelig… og her i løbet af de sidste dage har vi foretaget en Shoud med gruppen som var samlet ved festligholdelsen. Og, vi talte specielt til gruppen om at de havde været sammen i Templerne i Tien på Atlantis. Disse var – hvordan siger man det – fænomenale templer, hvor vi studerede den menneskelige natur.
Vi var begyndt af få blot et glimt af guddommelighed, blot et glimt af Gud. Dengang opfattede vi, forstod vi ikke Gud, som I gør i dag. Vi havde ikke religion på i den tid. Vi var meget mere videnskabelige og meget mere praktiske. Men, vi begyndte at have en form for oplysthed, at der var mere end blot mennesker på Jorden. Der var en Vejledende Kraft.
Så, i Tien Templerne var der en gruppe. Mange Shaumbra var der dengang. Hvis I tillader jer det, kan I føle forbindelsen, som om I var der i Tien Templerne. Der afgav vi en forpligtelse. Og jeg var der med rigtig mange af jer.
Vi afgav en forpligtelse overfor den tid, hvor vi ville komme til forståelse af det Guddommelige. Vi ville komme til forståelse af det I nu kalder Gud. Vi afgav en forpligtigelse, at vi ville følge en Vej som ville bringe os til punktet af forbindelsen mellem det menneskelige og det guddommelige.
Vi forstod hele konceptet af at gå gennem livstider. Vi forstod dette som I nu kalder reinkarnation ganske godt. Men lige så mærkeligt som det ser ud til, var jeres koncept af gud meget barnligt, meget umodent, endog sammenlignet med det I har nu. Vi foretog en dyb, dyb forpligtelse igennem måneders hellige ceremonier, intense ceremonier, om at vi på en eller anden måde ville sammenbringe dette, det guddommelige og det menneskelige.
Og det er en Vej som så mange af jer, især dem som var her forleden aften, har fulgt. Forpligtelsen var så dyb, at I ikke engang genkendte den inde i jer selv, var ikke engang klar over at den var der, troede kun at den var en del af jeres samlede habitus. Det var på en måde et løfte.
Så vi udfordrede gruppen forleden aften, i det inderste af deres væsen, til at frigive forpligtelsen. Det så næsten ud som vanhelligelse, at bede jer om at frigive noget som var så meget en del af den I er, den I er, mine kære, til at frigive forpligtelsen. Når I tillader jer selv at gøre det, har det en dybtgående virkning på jeres energi og vil fortsætte med at virke, hvordan siger vi det, en skælven og rystelse inde i jer for en tid.
Men – ved at tillade jer selv at frigive forpligtelsen - med andre ord, forståelsen for at rejsen ender, det guddommelige og menneskelige smelter sammen – ved at frigive forpligtelsen, har I frigivet en stor vægt og en byrde og et ansvar for jer selv. Og nu kan I ganske enkelt begynde at leve det, snarere end at jage efter det.
Der vil blive dynamikker her i jeres liv som ændrer sig. I synes, at de seneste år har været fyldt med ændringer. (latter fra tilhørerne og Tobias klukker) Der kommer mange flere! Men det er ændringer med fuldendelse, ændringer som bringer jer til et helt nyt plan, først inde i jer selv, for derefter at manifesterer det i det ydre.
Vær meget åbne overfor disse ting. Og - Quan Yin beder os om at fortælle jer dette. Hør… hør tingene. Vi taler ikke kun her til jeres ører. Men, hør jeres egen sjæl, menneskenes sjæl omkring jer og hele menneskeheden. Quan Yin er en mester i at høre menneskenes sang, fra deres hjerter. Og, det vil blive meget vigtigt for jer at høre.
Så, hvis I opdager at I anstrenger jer og prøver på at regne ud, hvordan I skal høre, går I i den forkerte retning. At høre, er ganske enkelt at omfavne og åbne op – føle sikkerhed. Være på denne sikre platform og høre efter hvad der foregår omkring jer. Tusind tak.
SHAUMBRA 6: Tusind tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 7: (fra Internettet læst af Linda): Min kæreste Tobias, for det første, tusind tak. Når jeg taler med mennesker som er interesseret i spirituelle anliggender kommer der undertiden et spørgsmål op som jeg ikke kan svare på. De spørger mig, "Hvorfor tror du ikke på det negative, det dårlige, onde ånder… at mennesker der laver sort magi og ritualer kan gør os fortræd? Hvis du tror at der er en god, elskende og positiv energi, må der være begge dele." Når spørgsmålet er kommet op flere gange i de sidste uger, får det mig til tænke og jeg begynder at bekymre mig. Eftersom jeg er temmelig ny i klasseværelset, vil du så være venlig at fortælle mig, hvordan jeg skal besvare disse spørgsmål? Jeg er ikke så sikker på det længere.
TOBIAS: Sandelig, det er alt sammen blot energi. Hvordan kunne du tænke dig at besvare det? Har du lyst til at besvare det, som du siger med dualitet, rettet mod den mørke side? Ønsker du at besvare det rettet mod lyset? Begge kan være i ubalance.
Der er ubalanceret lys, kære venner. Mange af jer har oplevet det i jeres livstid. Det er således at "sukkersøde lys" ikke har sin egen substans eller styrke. Det splintres, selv ved benævnelsen af mørke.
Der er ubalanceret mørke, selvfølgelig, som I ville kalde ond eller negativ. Det eksisterer alt sammen. Det eksisterer i dette rum lige nu. Der er også negative og mørke kræfter her. Men de kommer ikke for at trænge sig på eller ændre noget, fordi I er på et sted af medfølelse. De kommer her nu på grund af nysgerrighed, og undrer sig over, hvad der foregår. De er vant til det "sukkerbetrukne" lys. Og de kan lide at prøve at skræmme jer. Men det kan de ikke her. De opdager en meget balanceret ting - som blot er energi.
Der er ondskab. Der mørke. I har alle være i det tidligere. I har alle haft vidunderlige tider. Der er også lys. Og, I har haft vidunderlige tider også der. Lige nu er I kun energi. Ganske enkelt, fortæl dem det sådan. De er stadigvæk i dualitet… ser du. De ønsker at have modsatrettede kræfter. Det er simpelthen sådan, så enkelt. Tusind tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 8 (en mand ved mikrofonen): Tobias, mit spørgsmål stammer i virkeligheden fra en udtalelse som Geoff, kanalen, nævnede ved slutningen af workshoppen i Santa Fe for nylig. Han sagde, at hvis du ikke kunne lide dit liv… din rejse… der hvor du befandt dig… din kontrakt, om du vil – her omskriver jeg det, kan du ændre det, hvis du har lyst og bare bede om det. Så, mit spørgsmål er – hvor lang tid tager det? Hvordan spørger man… for det første, hvordan stiller jeg spørgsmålet? For det andet, hvor lang tid tager det førend jeg ser, føler og bliver klar over det… hvordan ved jeg, hvad, hvornår og hvem jeg skal slippe? Og vil du være venlig at besvare dette i enkle, ubesværede termer? (tilhørerne ler)
TOBIAS: Sandelig… der ser du, Cauldre, forårsagende alt dette røre (mere latter). På en måde har I allerede givet tillade til at hændelserne skal ske. Men vi ser, idet vi kigger på jeres energi, at I også har en fod på bremsen, alt imens I har en på speederen. Og dette arbejder ikke så let sammen, som I ved, specielt på disse veje i aften (refererer til de snedækkede vejes tilstand i Colorado på nuværende tidspunkt).
Det handler om, igen, følelsen af at I er på en sikker platform, for at tillade ændringerne at komme ind i jeres liv, at stå af den Gamle karmiske cyklus, at lægge den Gamle Energi bag jer. Som vi har sagt tidligere, det sker alligevel. Det vil ske alligevel, fordi I har givet tilladelse.
Og at give en speciel tidsramme for det ville ikke være passende. Men – hvordan siger man det – hvis du taler med andre Shaumbra som er i dette rum, vil de give dig en fin og god ide om hvor længe. Det kan vare fra adskillige år til adskillige årtier. (nogle af tilhørerne ler).
Men det kan også blive lettere for dig, hvis du holder dig udenfor elementet lidelse, hvis du tillader ændringen at komme meget blidt, meget ubesværet ind i dit liv. Det specifikke ved hvem, hvad og hvornår, hvor og hvorfor, er stadig noget der ikke er bestemt. Alting kommer til dig til passende tid.
Vi ser, at du prøver på at gå ind i dit sind. Og vi dadler dig ikke. Du prøver at kigge efter specielle ting. Du prøver på at se efter det højst potentielle Vej.
Ganske enkelt, træf dette valg for dig selv… igen, fra platformen af den sikre energi. Træf valget - at gå gennem disse ændringer på en meget kærlig og meget yndefuld måde. Tiden er på en måde uden logisk forbindelse med alting. Det har i virkeligheden ingen betydning. Det handler om hvor megen konflikt, hvor megen lidelse, der er i det tidligere.
Shaumbra som lytter med, som befinder sig her i dette rum i dag, vil fortælle dig at tid ikke er et vigtigt element. Det handler om hvor megen anstrengelse du må gå igennem, hængende fast i Gamle ting, ting som bliver en byrde og ting som bliver smertefulde. Jeg er sikker på at de fleste Shaumbra, som er en del af denne Shoud i dag, ville sige, at hvis de var nød til at gøre det hele om igen, ville de frigive, give slip meget hurtigere, meget lettere. De ville holde op med at gøre indsigelser.
Men, selvfølgelig, du ser, at de ikke har… de vidste ikke, hvad der skulle ske. Der var ingen andre som gik foran dem. Så de måtte lægge helt nye spor.
Tusind tak til dig… men det vil ske hurtigere end du tror. (nogen latter)
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 9 (en mand ved mikrofonen): Hallo, min gamle ven. Jeg vil gerne takke dig for besvarelse af spørgsmålene omkring den Nye Jord som jeg nedskrev, du må have kigget… og omkring død, ja. Og, jeg vil gerne være så modig at tale for Shaumbra et øjeblik. Med megen passion takker vi dig. Og jeg vil gerne vide – vi ønsker at vide – hvordan du har det? (tilhørerne ler).
TOBIAS: Mange tak, ganske godt! (mere latter). Det var en fornøjelse at bringe Quan Yin ind i dag. Vi har ventet på det i nogen tid. Og, det var let i dag at bringe alle disse energier ind, fordi der var så mange her i salen og nogle lyttede endda med online, og var en del af vores samling denne dag. Så, energien havde et meget godt grundlag – så meget lettere for mig, Tobias og de andre - til at hjælpe med at bringe dette sikre energetiske element ind.
Vi har haft meget travlt på vores side med at forberede tiden til året 2007, i jeres september måned, på den 18. dag. Så vi har haft meget, meget travlt med dette. Jeg har ikke haft så megen tid på det seneste til at være oppe i min hytte (nogen latter, mens Tobias refererer til sin "drømme hytte," som han har beskrevet tidligere). Men, jeg finder alligevel tid til at komme og være sammen og diskutere og le sammen med St. Germain i det daglige.
Jeg er – hvordan siger man det – jeg har forpligtiget mig til at arbejde fra denne side af sløret, så længe der er nogle fra den første bølge af Shaumbra, der stadig er på Jorden og stadig ønsker vejledningen og assistancen.
Men, jeg ser rigtig, rigtig meget frem til at komme tilbage til Jorden, til den Gamle Jord. Jeg ser rigtig meget frem til at komme tilbage til den, fordi landskabet er forandret og ændrer sig drastisk. Så, jeg vil komme tilbage til den Gamle Jord. Men det vil blive et temmelig anderledes sted på grund af alt det arbejde I har gjort. Jeg længes virkelig efter det.
Det var en meget vanskelig beslutning at… Cauldre siger at det rabler for mig (tilhørerne ler). Men du spurgte (mere latter). Det var en meget vanskelig beslutning at forlade Jorden dengang i min sidste livstid, kort før Yeshua, da Ærkeenglen Michael kom til mig… og spurgte om jeg ville komme tilbage til den himmelske verden… og ikke vende tilbage til Jorden før disse fremtrædende grupper af mennesker, som er kendt som Shaumbra, havde gjort deres arbejde… som ville gennemgå mange livstids forløb, i den hensigt at bringe den Nye Energi ind og bygge dette sted kaldet den Nye Jord.
Så, jeg har min egen dybe forpligtelse til at forblive på denne side. Men, oh kære venner, hvor jeg dog længes efter at vende tilbage til Jorden, vidende det jeg gør nu! (mere latter) Tusind tak.
SHAUMBRA 9: Tusind tak.
LINDA: Sidste spørgsmål.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 10 (en kvinde ved mikrofonen): Hej Tobias, Hej med jer alle. Jeg er meget taknemmelig over at være her. Dette er min første gang, og det er virkelig vidunderligt. Mit spørgsmål handler om den tristhed og vrede som jeg har i forbindelse med mine forældre og deres situationer og deres valg tidligere i deres liv. Og, jeg finder mig selv kæmpende konstant med vrede og tristhed. Og jeg finder at det manifesterende sig i mit liv på upassende måder… undertiden, som du ved, i forbindelse med dem jeg elsker eller ikke.
Og - jeg kæmper også med noget som min moder fortalte mig, som faktisk var på den tid hun var 53 år gammel, hun er meget syg fysisk og hun venter på at dø, fortalte hun mig. Og, du ved, jeg finder… jeg synes hun er en vidunderlig person, som har haft et hårdt liv, som har mange talenter. Og, jeg kæmper blot med alt dette på et basisk plan. Og, jeg behøver måske blot nogle råd eller nogen forståelse, som jeg ikke synes at kunne finde inde i mig selv, eller at have i mig, eller det kommer ikke ud, eller jeg er ikke i stand til… du ved hvad jeg mener?
TOBIAS: Sandelig… vreden og besværlighederne som du går igennem lige nu, viser sig kun som et resultat af situationen med din biologiske familie. Men vi beder dig om at trække vejret dybt ind og gå ind til det inderste plan af den virkelige forståelse af hvor vreden og anstrengelserne kommer fra. Alle som er her i dag og lytter i dette rum eller over Internettet… forstår disse elementer og udfordringer af vrede og besværligheder. Det kommer fordi der har fundet en opvågnings proces sted inde i dig.
Nu, du er kommet til et punkt af vrede og frustration, af spørgsmål om hvorfor du er her… spørgsmål om hvor du går herfra… spørgsmål om hvorfor livet behøver at være så vanskeligt. Det er din egen vrede og frustration og kampe. Men du ser på det i det ydre i alt omkring dig. Du ser det i dine forældre… dine egen spørgsmål om livet…dine egen spørgsmål om hvor du skal gå herefter. Du ser det i dine forældre.
Så vi beder dig om at se på de mange forskellige lag og niveauer her… at stå bag den Lave Mur... og at se hvad det er som foregår inde i dig… derefter forstår du, at du ikke behøver at gå gennem en lang og vanskelige opvågningsproces. Mange Shaumbra er gået der før dig. Og denne del af din rejse kan blive uden de store kampe. Vi beder dig om at stå bag den Lave Mur, på denne platform af sikker energi og foretage et valg – at du tillader dig selv at gå gennem hele denne opvågning af guddommelig integrations proces uden alle de dybe sår, som synes at være en del af det.
Vi beder dig om at se på dine forældre - i et helt nyt lys. De er nogle som kom ind for – hvordan siges det – for at være en slags lærere for dig. På en måde, kan du sige at de kom her til tjeneste for dig, lige så mærkeligt som det må lyde lige nu, men de gjorde i sandhed dette, de kom her for at være til tjeneste for dig. Der ligger en meget lang historie bag det, meget lang og har at gøre med nedarvet karma og på en måde, er du udvalgt til at bringe din egen fædrene arv ud af en meget ond karmisk cyklus. Så dine forældre kom ind for at være til tjeneste for dig.
Din egen biologiske moder ved at det er kommet til en tid, hvor du er nået til fuldendelse, derfor er hendes arbejde, på en måde, færdigt. Så hun manifesterer en slags ubalance i sin krop og siger, at det er tid til at forlade den. Tal til hende, ikke nødvendigvis med disse ord, men tal til hende energetisk. Tal til hende sjæl-til-sjæl og lad hende vide at du er nået til dette opvågningspunkt, at du har støtte fra familien her, kendt som Shaumbra. Lad hende vide at hun nu kan leve fuldt ud.
Og i løbet af de næste par dage i særdeleshed, ønsker Quan Yin at lade dig vide at hun – du behøver ikke at have kendskab til hvem hun er – hun vil komme ind og arbejde med dig. Energierne af Quan Yin vil arbejde meget tæt med dig, for at heale nogle ting som vi ikke ønsker at diskutere her, men nogle ting som er personlige, inde i dig. Det er hendes gave til dig
SHAUMBRA 10: Mange, mange tak.
TOBIAS: Tusind tak.
Så med dette, Shaumbra, bringer vi denne energi til afslutning. Men, vi beder – Quan Yin beder endnu engang - lad os alle foretage en indånding, for helt at nedfælde denne sikre energi, en energi, en platform som I kan arbejde på fra nu af, som er bygget af medfølelse, medfølelse for ethvert menneske og medfølelser for jer selv, en sikker platform af energi, baseret på "fire", af ikke-konkurrerende og ikke-modstridende energetiske elementer. Ånd ind og nedfæld denne sikre energi, som mere end noget andet, Shaumbra, lader jer være Alt Det som I er. Det er sikkert for jer nu - at være hvor I er.
Og således er det.
Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com Alle rettigheder reserveret.
Tilbage
|