
Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.
Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2003 - 2004 Den Nye Energi Serie
Shoud 2
Den udvidede forståelse af Selvet - Spørgsmål og Svar
Præsenteret i Crimson Circle
13. september 2003
TOBIAS: Og således er det, kære Shaumbra, at vi på denne dag fortsætter med den vidunderlige frigivelses energi. Når I arbejder med jer selv og arbejder med andre - husk det ekspanderende selvs cyklus. I går igennem en opvågning, processen, frigivelse, forvandling og integrering og endelig, ind i den Nye Energi.
Dagen i dag var blot en anden fase af frigivelse, men én der var så vigtig, én som har kostet ubalance. I fortsætter med at holde og bære lidelse i jeres bevidsthed. I fortsætter med at trække korsfæstelsesenergien med jer, cyklus efter cyklus. Ja, I lærer. I opdager ting omkring jer selv. i er kommet til ny forståelse om livet. Men I fortsætter med at trække det kors med jer. I fortsætter med at gøre det vanskeligt.
For seks dage siden på Bodensøen, (Lake Constance, Tyskland) stillede vi en gruppe et ganske enkelt spørgsmål. "Er dette virkelig? Er noget af dette virkeligt?" Energien af mig, Tobias… er den virkelig? Den følelse I har nu, af at frigive… er den virkelig? Eller er det blot øjeblikket, I sidder i?
Hører I bare stemmen af et menneske, som sidder uden sko på, på en barstol (refererer til Cauldre, mens han kanaliserer)? (tilhører latter) Er energien af John Paul lige ved siden af jer lige nu og støtter jer i jeres arbejde? Er Spirit her i rummet med jer nu, i form af engle, i form af – ja, virkelig, nogle afdøde, som har været familie og ægtefæller? Er noget af alt dette virkeligt?
Kan I frigive lidelse? Kan I frigive det kors I har slæbt med jer… og bare være i denne energi? Er noget af dette virkeligt?
Svaret er enkelt. Hvis I tillader det at være det – er det virkeligt. Så enkelt er det… hvis I tillader det. Hvis I tillader lidelse at forsvinde, vil den gøre det. Åh, det vil kræve nogle forsøg og fejltagelser. Det vil måske kræve, at I indser, at I ikke behøver at fortsætte med at bære den med jer. Men, hvis I tillader – vil den forsvinde.
Sådan er det i den Nye Energi… hvis I tillader det, så er det sådan, hvis I tillader. Hvis I tillader Spirits kærlighed at være i jeres Liv, hvis I giver slip på lidelse, så vil det blive virkeligt. Hvis I tillader jer selv at blive et Guddommeligt Menneske og tage ansvar, så vil det blive sådan. Hvis I tillader jer selv at føle sådan, således vil det blive.
Vi stillede dette spørgsmål, igen og igen – til Shaumbra, for seks dage siden – "Er dette virkelig? Er det noget I bilder I jer selv ind? Er det bare en afledningsmanøvre? Vil I gå tilbage til de samme Gamle situationer? Er det virkeligt?"
Det er virkeligt, hvis I tillader det, at være det. Så - tillad det, kære venner. Tillad jer selv, at frigive lidelsesenergien. I har ikke brug for den længere.
Den er ikke så dybt indlejret i jeres indre, så den ikke kan frigives. Det er ikke en betingelse, ved at være menneske. Det har aldrig været meningen. Det er ikke sådan tingene er. Er det virkeligt at være her og frigive lidelse? Hvis I tillader det!
Med dette, vil vi være glade for at besvare dagens spørgsmål.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 1: Vil du fortælle os, hvad der sker i Yellowstone National Monument med Moder Jord?
TOBIAS: Ja, det er en oprydning som sker. Det er en del af Gaias afgang. Det er del af en overordnet proces. Vi ved, at det til tider kan være svært at se på. Men, det er på en måde passende her. Der er også nogle gamle energier, som har været holdt her. Det er tid for dem til at blive frigivet eller forvandlet, for at den Nye Energi kan komme ind. Så, det er en proces der vil finde sted i løbet af nogle år. Derefter vil I se en helt ny form for energi i dette område.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 2: Tobias, jeg har to spørgsmål. De hører sammen. Det første er – i de sidste 5000 år, har 98 % af kulturerne på Jorden anset mænd som højerestående og kvinder som laverestående. Hvad pokker handlede det om? (nogen tilhører latter) Og det andet spørgsmål er – giftede Jesus sig?
TOBIAS: Den gamle patriarkalske energi kom som et resultat af gamle sår, som skete længe før I overhovedet kom til Jorden. Menneskehedens bevidsthed følte at der var behov for en streng fadertype, en dominerende disciplinerende figur, for at modvirke ting som var sket i fortiden. Så, på en måde kan man sige, at begge køn, det maskuline og feminine var enige om det. Men, det er meget ude af balance. Den maskuline energi har været en stor del af både den religiøse struktur og den kulturelle struktur.
Vi talte om dette for mange år siden. Vi sagde, at der er behov for en ny balance af maskulin og feminin. Vi talte om de homoseksuelle og de lesbiske, som hjælper med at bringe en integreret balance af maskulin/feminine energier ind. Det har intet at gøre med seksuelle valg. Det handler om en integreret balance af energier. I vil se det og vi vil tale mere om det i en kommende diskussion, men I vel se en ny balance af maskulin og feminin, især i jeres forretnings- og sociale verden.
Men indtil religionerne hjælper med at bringe denne balance tilbage i deres kirker, ser de simpelthen på at deres mure falder sammen. Det er vanskeligt for dem af os, som er på den anden side af sløret overhovedet at forstå, hvordan kirkerne kan retfærdiggøre denne ubalancerede maskuline energi, men endnu mere vanskeligt for os at forstå, hvorfor kvinderne fortsætter med at acceptere det. (tilhører latter)
Var Jesus gift? Ja, det var han sandelig. Han blev ikke gift i en kirke, men snarere gift i hjertet. Der var ingen særlig ceremoni, men der var en dyb, dyb kærlighed. Ja, sandelig, han var gift.
Han nød så mange af de gode ting ved at være menneske. Det er også tiden til at frigive konceptet om at Yeshua ikke havde sex. Han fandt det meget stimulerende. (mere latter) Han nød mad og vin og alle de andre ting.
Yeshua kom for at give en meddelelse… at Gud ikke var, hvad kirkerne belærte om. Så han nød, han nød det ægteskabelige liv. Men, som så mange af jer, havde han så travlt at han ikke havde megen tid til at være hos sin ægtefælle.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 3: Jeg forlod et Gammel Energi ægteskab og er nu involveret med en gift mand. Når vi berører hinanden forenes vi på en helt anden måde end vi tidligere har oplevet. Hvis jeg er tilfreds, hvorfor er jeg så alligevel ikke glad? Er dette et Ny Energi forhold med potentiale eller er jeg forblændet? Tak (tilhører latter)
TOBIAS: Hvis du tillader det at være. (mere latter) Det er virkelig, hvad end du vælger det skal være. Det er vanskeligt for os at sige om det er Ny Energi eller ikke. Vi vil ikke sætte en etiket på det. Men mere end noget andet, du er ved at åbne op for følelser, som du har holdt skjult i meget lang tid. Den oplevelse som du går igennem, tillader dig at udvide hvem du er og at forstå, at sex er en vidunderlig og hellig og velsignet ting.
Igen, Cauldre irettesætter os for at tale om kirkerne her, men det er hvad det handler om i dag. (nogen latter) Der var knyttet så megen mørk energi til sex, især af kirkerne. De mente ikke at sex var en god handling. Det skulle kun gøres med det formål at producere flere mennesker, og det var ikke ment som en nydelse.
Det er en meget trist ting, for det er virkelig noget af det bedste ved at være menneske - hvor I kan være sammen med hinanden eller bare jer selv og virkelig åbne jer. Det åbner alle jeres sanser. Det åbner også jeres guddommelige sanser. Men, ligesom Jesus blev anbragt på korset, som er symbolet på det guddommelige og menneskets skæringslinie, har der været anbragt en mørk energi på dette, som I kalder sex.
Sex er én af de bedste måder at åbne jer overfor tillid… og kærlighed… og følelser… og guddommelighed. Hvis I vil føle jeres guddommelighed levende, så åben jer selv totalt, når I elsker. Vi ser dette som en vidunderlig ting for jer.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 4: Tobias, jeg har et spørgsmål om helbred. Hvornår skal man tro på og tage imod råd af en praktiserende læge og hvornår tager man selv det fulde ansvar? Eller, er der et fællesskab, hvor du måske tager imod råd, men du også selv arbejder med det?
TOBIAS: Igen, Cauldre kan ikke rigtigt lide, hvad vi har at sige nu. Men, vi ser at de medicinske institutioner og professioner i dag har fjernet sig fra enhver form for sande følelser og intuitioner. De arbejder efter bogen. Og de arbejder også efter uret.
Der er megen vidunderlig teknologi, men den bliver ikke anvendt på en passende måde, hvilket gør det meget vanskeligt, fordi disse, som ikke virker ud fra deres hjerter, også er vogtere af teknologien. Lige nu, er det vigtigt at have en balance imellem medicin, teknik og det spirituelle, alt sammen forenet.
I kan hjælpe med at ændre dynamikken af jeres møder med lægen, for eksempel gennem at åbne jeres guddommelighed, før mødet med lægen. Forbind jeres læge, med guddommelig-guddommelig og forbind også menneske-menneske. Det er jeres tid med lægerne og I kan fortælle dem, hvad I har brug for, hellere end bare at være én af de sædvanlige patienter. Faktisk ser vi, at de fleste læger ville sætte pris på det, for I taler dem væk fra deres hypnotiske tilstand, fremkaldt ved at se den ene patient efter den anden.
I den reneste form kan jeres krop helbrede sig selv for alting. Men så længe der stadig er overbevisninger om at det er noget mere end I kan, så længe der stadig er lidelsesenergi, er det vanskeligt for kroppen, at respondere til rigtig healing. Vi vil diskutere dette mere detaljeret i en senere Shoud. I, Shaumbra, kan tage ansvaret for jeres healing. Lige nu vil vi foreslå en balanceret eller integreret henvisning fra jeres nuværende læger og teknologi sammen med en god Ny Energi hjælper.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 5: Tobias, min moder har Alzheimers syge. Og jeg tænkte, om du ville se, specielt på hendes tilstand og Alzheimers syge, generelt. Tak.
TOBIAS: Ja, Alzheimers er faktisk især tabet af fokus. Det sker netop nu, hvor bevidstheden ekspanderer. Der er mange som tillader dem selv, at blive på Jorden i en menneskelig krop, mens de tillader deres energier, at ekspandere ind i de andre dimensioner. Det er en tilstand som vil blive overvundet i jeres livstid. Den vil forklaret med medicinsk fremgang og gennembrud. Men, i sidste ende er det fordi så mange Shaumbra og andre overalt i verden, begynder at forstå, hvordan bevidstheden kan blive ekspanderet. I kan gå til andre dimensionelle zoner, uden at behøve at forlade jeres krop eller sind. Så, vi ser her, at der er nogle som arbejder med specielle enzymer, kombinationer af enzymer, som kan blive optage i systemet på en relativ smertefri måde, hvor det vil hjælpe med at frembringe en ny balance
Din moder er en, som på en måde har tilbudt, at tage på denne meget specielle rejse, til gavn for al bevidsthed.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 6: Jeg har et spørgsmål om min far. Han døde for omkring én måned siden. Han var katolik og han troede så meget på skærsilden. Så jeg tænker på, hvordan går det for ham
TOBIAS: Vi elsker disse spørgsmål, fordi de frigiver så megen energi. Han holdt fast ved sin religion. Da han krydsede over, var det temmelig vanskeligt at arbejde med ham. Men der var mange håb i hans liv, energier han bragte med sig tilbage og som hjalp ham med at forstå lidt mere af sin rejse. Han betragter dig med nysgerrige og til tider skeptiske øjne. Men, han følte din energi, da han krydsede over, især da du begyndte at tale til ham. Det gav ham stor trøst.
Han, hvordan kan vi sige det i jeres ord, han går igennem intens undervisning lige nu, opfatter tingene meget hurtigt, prøver at få en bedre forståelse af hele denne balance af mennesket og det Guddommelige. Han opdagede, at han var nødt til at holde godt fast ved sin tro i sine sidste timer, på grund af tidligere livstider. Han havde været ret ustruktureret. Han var temmelig vild. (nogen latter). Men vi ser arbejdet gå hurtigt. Som du ved, var hans energi til stede her i dag, ved siden af dig. Han ønsker, at du fortsætter med at tale til ham. Han takker dig og sender dig sin kærlighed.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 7: Tobias, dette er et kompliceret spørgsmål. Det er et langt spørgsmål. Ok, min søn… er han reinkarnationen af min broder? Og, er jeg på det rette spor med ham, gør jeg de rigtige ting? Og, det andet spørgsmål er - min ven, Dale… hans mission her er en healing af sjælen og kroppen?
TOBIAS: Vi vil ikke så gerne gå ind i detaljer, men, nej – din søn er ikke reinkarnationen af en broder. Der er en forbindelse imellem de to. Men, det er bedst at du frigiver energien fra din søn, fordi du lægger en slags byrde på ham som ikke er rimelig eller passende. Det er den slags kærlighed som faktisk kan hindre hans vækst nu. Healing energierne er der. Det er godt, hvis du hjælper med at hjælpe dem igennem. Men, mere end alt andet, er det vigtigt at du giver din søn den rene kærlighed lige nu, i stedet for belastningen af hvem han måske har været i fortiden.
Og dette er også et godt råd til jer alle. Ær dem, som er i jeres liv, lige nu – ær dem for hvem de er, ikke for hvem I tror, de måske har været.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 8: Dette er et spørgsmål om hjertet. For cirka to måneder siden, havde jeg et intimt forhold til en kvinde. Og hun afbrød forholdet, hvilket selvfølgelig sårede mig meget. Det åbnede mit hjerte mere end noget andet forhold, jeg har haft med en kvinde. Jeg havde tilladt mit hjerte at ekspandere og følte kærlighed meget stærkere end nogensinde før Mit spørgsmål er dette – hvad kan jeg gøre som Skaber, for at skabe det samme forhold, med en anden kvinde… hvis jeg skulle skabe det, hvilket skridt skulle jeg tage, for at skabe den samme kærlighed?
TOBIAS: Det er vigtigt ikke at forsøge at skabe den samme kærlighed én gang til. Igen, du ville lægge en ubalanceret energi på den nye person. Det bedste er at elske dem for hvem de er - ikke for hvad du ville ønske at de var. Den som har afsluttet forholdet, gjorde det, på en måde, ud fra medfølelse og kærlighed, fordi hun ville have såret dig dybt, hvis I var blevet sammen. Det vidste hun på det indre plan. Hun vidste, at du var blevet knyttet for meget til hendes energi. Dette er pudsigt, men overdrevent knyttet til energien på det punkt, ville have forhindret dig i at vokse og udvikle dig.
Du ønsker at vide, hvad du kan gøre for at kopiere denne sande kærlighed, som du følte og den var så god, at du åbnede dit hjerte – hvordan kan du igen have dette i dit liv. Det humoristiske her er, at netop den som afbrød forholdet, så du kunne finde mere af dig selv, er den som har det største potentiale, for et forhold med dig igen.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 9: Hej Tobias, jeg plager dig igen. Jeg ville bare spørge om… hvad nu hvis jeg sidder fast… hvor jeg sidder fast… hvilket segl er fastlåst… og hvordan åbner jeg det? (megen tilhører latter)
TOBIAS: Som vi fortalte dig sidste gang (Tobias refererer til den kvindelige Shaumbras tilstedeværelse ved mikrofonen, ved en tidligere lejlighed, som også er en del af grunden til tilhørernes kærlige latter) – tag en dyb indånding. Gennem åndedrættet, kommer du til en ny viden og forståelse. Ved at indånde Spirit og tillade Spirit at indånde dig – vil du af-fæstne alle de steder der er fæstnet i dig!
Du er en fryd. Nogle gange bekymrer du dig for meget. Nogle gange, har du ikke nok tiltro til dig selv.
Hvor vi ser dig hænge fast, lige nu, er den indre viden om at det er tiden for dig til at begynde at undervise. Det er på tide, at du tager alt hvad du ved og begynder at arbejde med de andre. Du er usikker på, hvor du skal starte eller hvordan du skal starte. Men, mere end noget, du tror ikke, at du er parat til at være læreren. Så, tag en dyb indånding.
Du har så meget at tilbyde andre. Du behøver ikke at fortsætte med at lære, som du tror at du skal. Du behøver ikke fortsat prøve at gøre dig selv perfekt. Det er du allerede. Du er parat til at starte. Du er parat til at begynde at undervise.
Du har i dig, så mange måder at undervise andre på – både unge og ældre – du ved, hvordan du kommer forbi deres blokeringer. Du vil gøre det på en så enkelt og guddommelig og humoristisk måde, hvor du ikke bliver fanget af alle tingene i hovedet. Så, det eneste sted vi virkelig kan se dig fanget, er - ikke at tro på, at du er parat nu. Men, vi kan se, at det er du. Og fortsæt med indåndingen. Det er en god ting for dig.
SHAUMBRA 9: Jeg laver mange vejrtrækninger. Mange tak.
TOBIAS: Med dette, kære venner – det har været en ære at være her med jer, på denne dag – for at gå igennem oplevelsen, den dybe frigivelse af lidelse. I fortsætter med at slæbe rundt på denne energi af lidelse. Dette var en dag, hvor vi talte om den Nye spirituelle frihed.
Vi respekterer kirkerne for hvor de er på vej hen og det kærlige arbejde de har gjort. Det er passende også at ære dem.
Men alligevel er der en stor gruppe mennesker som er parate til at gå forbi disse Gamle Energier. De ser efter den Nye måde. De søger en Ny visdom. Nye måder, hvor de lærer om hvem de er og deres forhold til Gud.
Men når de går ud af i kirkernes døre, til tider desillusionerede, nogle gange vrede, er der meget få steder for dem at gå til. De ønsker ikke at knytte sig til en anden kirke, ligesom den Gamle. De ønsker ikke at blive en del af en gruppe, en gruppe der bare har et andet sæt regler. De ønsker ikke at blive overdrevne esoterisk… hemmelige, for de har lært, at den rene filosofi ikke tilfredsstiller hjertet.
De søger efter nogle, som er gået igennem forløb med opvågninger, som har ført til processer og frigivelser og den endelige fuldendelse. De søger efter mennesker, som har gået igennem disse forløb, mennesker som har indføling og forståelse. Det er grunden til at vi er her, arbejder med jer. Verden har brug for, hvad I har at tilbyde. Verden behøver jeres kærlighed… jeres undervisning… jeres bøger… jeres musik… alle disse ting. Så, kære venner, tiden er inde. Tiden er inde til at I kan frigive lidelse fra jeres indre, og for at hjælpe andre med at frigive den i deres indre.
Indtil vi mødes igen… vi elsker jer inderligt.
Og således er det.
Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com Alle rettigheder reserveret.
Tilbage
|