
Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.
Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2003 - 2004 Den Nye Energi Serie
Serien Den Nye Energi - Shoud 1
”Kendetegn af Dig, Gud”
Præsenteret i Crimson Circle
2. august 2003
TOBIAS: Og således er det, kære Shaumbra, at vi samles som familie endnu engang. Det er en ære, for mig, Tobias, at være her med jer i dag og for at starte endnu en serie med jer. Det er en stor glæde for mig, at forbinde mig med alle jer som sidder her og alle jer som lytter/læser til dette.
For nogen tid siden, fortalte jeg Cauldre, at det er et vanskeligt ikke at forvente en stor menneskemængde. (en del tilhørerlatter, i salen med over 100 mennesker - foruden tusindvis af lyttere på nettet) Det er en anden form for arbejde I laver. Det er udfordrende. Det bryder igennem de Gamle systemer og mest udfordrende af alt – bryder igennem Gamle systemer i jer selv.
Vi venter ikke nødvendigvis, at sidde her fire år frem, med en så stærk og kærlig gruppe af Shaumbra, en gruppe som har vokset sig langt større end det lille møde på denne bjergtop. Den er vokset til noget, som har fanget Ny Energi arbejderes opmærksomhed overalt i verden og fanget opmærksomhed hos englene, i råd og forbund på vor side af sløret.
Så, det er en speciel ære for mig, Tobias, at være her med jer i dag og se jeres gruppe vokse, se jer vende tilbage til disse stole, for at modtage mere fra mig. (mere latter) Det er en ære at se de fremskridt I har gjort, i løbet af få år.
Som jeg har sagt før, det er et forløb, som vi troede ville tage mange, mange livstider. Men, her er I, hvor i har gået igennem accepten af Alt Som Er, gået gennem forståelsen af, at I virkelig er ascenderede. I er stadig på Jorden og stadig i menneskelig form. Men I ascenderede, hvilket betyder, at I gik fra én livstid til en anden og mere vigtigt, I skiftede bevidsthed fra det Gamle system til det Nye – i én livstid.
I arbejder stadig med alle disse ting. I møder stadig en del vanskeligheder. Men, for hver dag vi arbejder med jer, ser vi at I frigiver mere og mere af det Gamle, for at tage imod det igen, på den Nye Energi måde. I har været igennem så megen frigivelse… i jeres forhold… i de livs planer, som I kom ind i dette liv med. I har givet slip på arbejde. I har endda givet slip på jeres helbred. I har givet slip på så mange ting, så det kunne komme tilbage til jer, på en Ny og guddommelig måde.
Så, jeg er en smule overvældet her i dag… over at være her med jer, en smule overvældet over de gæster vi bringer ind. Og… dette er en storslået tid.
Cauldre fortæller mig, at vi nogle gange er en smule bombastiske. Men, tillad os at fortsætte uden afbrydelse. (tilhører latter og Tobias klukker)
Dette er en storslået tid, en tid som har fortsat igennem tre, fire tusinde år, en tid med en bevidsthed, som er parat til at skifte. Og selvfølgelig, som I ved - I er dem som leder skiftet. Det er en storslået tid, når energierne og væsnerne som har banet vejen indtil nu og som har holdt en slags arketypisk energi, nu er parat til at overgive dette til jer.
Der har været mange eksempler på det i mange af vore kanaler og vore diskussioner gennem årene. Men, der er et stor ændring nu og det er kun muligt… det er kun muligt, på grund af det arbejde I har gjort. Det er slet ikke den form for arbejde I havde forestillet jer. Det vil vi tale mere om i dag. Vi vil tale om nogle af de arketypiske energier, som ikke længere er gyldige, som forsvinder nu.
Men, kære venner, lad os alle tage en dyb indånding af Spirit sammen her, for at dele energien af dette møde og af denne dag, denne meget bemærkelsesværdige, spirituelle historiske dag, for her er en gruppe af Ny Energi arbejdere… parate til at gå til det næste trin, parate til at gå ind i – hvordan skal vi sige – Nye områder, Nye horisonter. En storslået dag.
Og det er grunden til at mestrene kommer ind i dag, som vore gæster, for at sidde hos jer og på deres egen måde lave en overførsel af energi til jer. Der er især fire hovedenergier og mange andre, mange andre som sidder i den Anden og den Tredje og de andre Cirkler som omgiver dem. Ja, virkelig, alle jer, uanset om I er her personligt eller I lytter med – de omringer jer, i en cirkel af kærlighed, en cirkel af støtte. For hvad der sker med jer, sker også med dem. Så de er meget interesserede. De har meget stor interesse i, hvad I gør.
Lad os tillade energierne af den første gæst i dag komme ind. Én I kender meget godt. Én, hvis rolle på Jorden ændrer sig nu og især ændrer sig ved åbningen af de Syv Segl og ankomsten af den Nye Energi Bibel. Og, vor kære gæst i dag er - Yeshua. Han kommer ind, strålende, kære venner, strålende af kærlighed og taknemmelighed. Ikke det billede af Yeshua, som blev diskuteret tidligere på dagen - på korset - den som led for jer. Det er en Gammel Yeshua Energi.
Her er der én, som er så meget lig jer. Her er én, som så mange af jer vandrede med og tilbragte tid sammen med. Og han kommer ind i dag for at fortælle jer, at tiderne ændrer sig. Hans tid ændrer sig. Hans tid, hvor hans energier var en uadskillelig del af Jorden må skifte nu, fordi I åbner jer, så I kan tage Kristus energien på jer.
Så, kære Yeshua, kære Yeshua kan blive fri nu. Han kan blive frigjort fra den meget intense energi fra Jorden, for at fortsætte sit arbejde i, hvad I ville kalde Sananda Ordenen, hans arbejde på den anden side. Han har elsket sin rejse her på Jorden og han har elsket at være hos jer alle. Men nu er det tid, selv for hans energi til at rejse, så I… så I kan være de indviede.
Ja, der er virkelig så mange som i høj grad er knyttet til den arketypiske energi af Yeshua, af Jesus. Og de vil fortsætte med at holde den. Og han vil fortsætte med at være der, arbejde med dem… men beder dem… beder dem om at frigive og give slip… beder dem om at se ind i dem selv… beder dem om at finde en lærer, som går under navnet Shaumbra, for den lærer vil hjælpe dem med at forstå, at de også er Gud.
Yeshua komme ind og han siger, at især hans energi altid vil være tilgængelig for jer, men på en Ny måde, ikke på den Gamle måde som i skrifterne, ikke på en måde, som beder jer om at gå gennem ham – disse ord som er så fordrejede. Han sagde "Vejen jeg går, er min vej, men I kan også gå en vej, som jeg har gjort. Gå jeres egen Vej - og I vil opdage - hvad der aldrig har manglet."
Yeshua stråler i dag, fordi der endelig var Shaumbra energi nok til at skabe den Nye bog, Den Nye Energi Bibel – DU ER OGSÅ GUD. Det var hvad han ventede på, før han kunne begynde sin bortgang. Han vil arbejde med jer fra andre planer og niveauer. Han har specielt bedt om at komme tilbage til denne gruppe, men under et andet navn og med en anden energi knyttet til den. Så han vil komme tilbage. I har alle, været på denne to tusinde års rejse sammen, på den ene eller anden måde. Han er her i dag, som en slags, som en slags afsked, men kun en afsked med de Gamle tider.
De store mestre kommer ind i dag, for at overrække depechen til jer, så I kan gøre arbejdet nu, kære venner. Og den som kommer ind nu i energien af denne gruppe, er den milde energi af Buddha, Gautama, som også kommer ind, med et stort smil… glad for at have været menneske… og glad for at være guddommelig… glad for at der er en gruppe mennesker på Jorden, som er kommet til en forståelse af, hvad sand integreret oplysning er. Det er foreningen mellem mennesket og Spirit. Det er accepten af Selvet og det Guddommelige i forening.
Det er tiden, selv for Buddhas energi til at tage afsted. I vil se, I vil se nogle temmelig interessante - hvordan skal vi sige – billeder på dette, i mange steder på Jorden. I vil se noget der ligner oprør imod Buddha, af nogle som ikke længere kan håndtere denne energi, flere ødelæggelser af statuer. Og Buddha har det fint med det, kære venner. Han behøver ikke statuer af metal, bronze, sten eller endog plastik, sat op til hans ære.
Han kommer ind i dag for at sidde ved jeres side. Han har været her for at guide jer på så mange måder, for at være en del af jeres rejse. Han vil også vende tilbage med et nyt navn og en ny energi, men ikke som én, I sætter op på en piedestal, ikke én hvis billede I anbringer på et alter, men en ny form for billede, et billede, som det var muligt at skabe på grund af det arbejde I gjorde, på grund af selve menneskeheden fremskridt.
Ja, sandelig, det har været en enorm proces. Det er til tider vanskeligt. Vi ved, at I nogle gange ser på verden omkring jer og tænker… vil menneskeheden nogensinde forstå det. (nogen tilhører latter)
Men kære venner, kære venner, se også på jeres overskrifter. Lyt til den måde folk omkring jer taler på… meget anderledes, anderledes end for ti og for tyve og tredive år siden. Udseendet på forsiden af jeres magasiner er historier om meditation… historier om Ny Energi sundhed… historier som diskuterer, om de Kristne skal prøve at ændre Muslimerne… spørgsmål, som ikke har kunnet diskuteres for få år siden. De er nu almindelige. Hvad I anså som skørt for ti år siden – er nu accepteret. (nogen latter)
Og, I er gået til et nyt niveau. Virkelig, netop som menneskeheden er begyndt, i det mindste at forstå og delvis acceptere egenskaberne ved meditation, giver I slip på meditation. (mere latter) Når jeres populære aviser taler om bønnens magt, ved I, at I ikke behøver at bede mere. Så, virkelig, I går til det næste plan.
Men se, se på effekten som I har på Jordens bevidsthed. Den går ikke baglæns. Den går fremad. Og en del af vores besked til jer, igennem hele dette år, vil blive at hjælpe jer til at forstå, at tingene går meget hurtigt fremad, så raskt, så hurtigt, fire gange så hurtigt, kære venner.
I stormer frem imod en begivenhed… et KvanteSpring, som lige nu ville – hvordan skal vi sige det… det er en dato som kan ændres. Men, vi kan sige, at det vil ske, i jeres sommer 2007. Det er kun fire år fra nu – hvor bevidstheden, går igennem et Kvantespring. Det er stort. Vi vil festligholde det på denne dag.
Men, der er så meget arbejde der skal gøres, fra nu af og indtil da.. Vi bliver en smule opstemte her.
Cauldre spekulerer altid på, hvad vor sidste kanalisering vil blive. Efter de Syv Segl, tog han tilbage til sit hjem, satte sig alene i sit værelse og sagde til mig, "Tobias, farvel… ikke mere at diskutere." (tilhører latter) Du lukkede den gamle Bibel. Du skrev en ny. Så, jeg regner med, at det nu er op til os" Og, på en måde havde han ret. Det er op til jer. Men, kære venner, vi kunne ikke forlade jer lige nu. Vi har for meget sjov med jer! (tilhører latter)
Så, den vidunderlige energi af Buddha kommer ind i dag, smilende fra øre til øre, så anerkendende. Nogle af jer, har måske følt et lille klap på ryggen, en lille luftstrøm som stryger omkring jeres ankel, da han passerede forbi, også meget spændt. Han blev træt af at blive lavet til statuer. (mere latter)
Det er en ting, kære venner, som vi ler lidt af her på vor side. Hvor som helst der er et stort menneske og det bliver opført som en statue, er det meget svært for deres energi, at komme tilbage hertil. Det er meget svært for dem at give slip på den identitet de var i den livstid. Og folk kommer forbi og dyrker den, og af og til hader de den energi. Folk fastholder denne energi.
Vi er ikke meget for statuer her på denne side. (tilhører latter) Det er grunden til at vi nu og da sender fuglene afsted for at tage sig af de statuer. (mere latter) Det er, hvad vi tænker om dem. Det er interessant, at mennesker for det meste sætter statuer udendørs!
Så, kære venner, Buddha, som repræsenterer så meget af energien af jeres moderne, jeres nuværende bevidsthed, tidsalderen for disse religioner på Jorden, kommer ind i dag for at takke jer, på en måde, for at byde jer farvel, at overrække jer depechen. Han smiler over at vide, at I var modige nok til at sige, "Jeg er også Gud", modige nok til at give slip på de gamle måder, som har haft sådan et tag i jer.
Hvis I indånder lige nu, kan I føle friheden ved at ha´ givet slip på de Gamle måder. Ser I, det var vanskeligt, fordi I hjalp med at skabe den bog. I findes i historierne, i den bog, den Gamle Energi Bibel. Nogle af jer hjalp faktisk med at skrive sider i den. I forbandt jer så meget med rejsen. Så, kære venner, der er så megen frihed på denne dag.
Energien af Mohammed kommer ind på besøg i dag, den arketypiske energi af Mohammed, som havde så stor indflydelse og har sådan en stor indflydelse på Jorden lige nu… en meget fredsfyld energi, på trods af, hvad I måske ser på det ydre af så mange, som holder af denne energi på Jorden lige nu… en meget, meget hengiven og kærlig energi. Men, Mohammed kommer ind og siger – igen, på trods af hvad det ser ud til - at dem som virkelig forstår essensen af den tro, virkelig forstår de fire ord: "Du er også Gud". Det er, hvad de har forsøgt at sige i meget, meget lang tid.
Men faktisk fordrejer mennesker ordene. Mennesker ændrer dem. Mennesker laver påstande, som ikke var der fra den oprindelige profet. Mohammed kommer ind, vidende om, at meget af hans energi nu kan tage afsted - meget af hans energi kan komme tilbage til vor side af sløret, for at arbejde med de himmelske ordener, som hjælper med at udfri de mennesker på Jorden som er holdt nede, som er slavebundet… men ikke for at forandre – hvordan skal vi sige – energien af dem som er diktatorer, dem som holder dem tilbage. Mohammed energien kommer tilbage på denne side, for at arbejde med mennesker, som ikke tror på sig selv, som ikke forstår eller føler den guddommelige natur i deres indre. Det er den eneste ting der holder folk som slaver, som holder dem i tyranni – deres egen mangel på selvværd.
Det arbejde vi gør på denne side, er en konstant venlig forsikring, konstant at forsikre, konstant sende bølger ud af kærlighed og gentagne forsikringer om at de er elskede og at vejen til Spirit begynder i deres indre. Vi forsøger ikke at forandre den kurs de er på. Vi forsøger ikke, at forandre hvem de er. Men, ind imellem, når der er en åbning, er vi i stand til varsomt at lukke en nænsom forsikring ind, en meddelelse der kommer som en brise, der kommer som en blid følelse eller tanke eller musik, som siger, "Du er i sandhed værdig".
Og, som den fjerde i dag, Moses energien kommer tilbage. Han har været en meget vigtig basisenergi for religionerne i verden i dag. Han er den, som virkelig hjalp med at frigøre sit folk. Han er den der hjalp med at definere betingelserne for at leve som menneske og Spirit. Moses kommer ind i dag, som han har gjort på et andet af vore møder, for at sige at det også er tid for ham til at trække sin energi tilbage. Det er tiden for ham til at efterlade så meget af den visdom, så meget indsigt fra hans arbejde til jer.
Disse fire stormestre, Yeshua, Buddha, Mohammed og Moses og der er mange, mange andre, men disse er de fire der repræsenterer – hvordan kan vi sige – de mest anerkendte arketypiske energier i jeres moderne tid… de kommer ind i dag, for at anerkende det arbejde som I har gjort - for at bede jer holde energierne nu, de energier som de har holdt så længe. Det er mere passende for en levende menneskelig engel på Jorden at holde dem – end en Gammel arketypisk energi.
I har set mange, mange energier tage af sted, her i løbet af de sidste par år. Mange er gået igennem døråbningen, netop på vore møder og samlinger. Mange er taget afsted på andre måder. Igen, det betyder kun at der er så megen respekt overfor jer og jeres Vej, at I nu kan acceptere dette.
Der er en femte energi, som også kommer ind, én der er lidt anderledes end de andre, men én som har været så vigtig i jeres moderne bevidsthed og jeres moderne kultur, mere vigtig end mange af jer har opfattet, meget mere end en historie. Noget af det skete i virkeligheden. Noget af det skete multidimensionelt. Men, det har altsammen lagt fundamentet for jeres samtidige bevidsthed, for jeres tro, for jeres overbevisninger.
Det er energien af Kong Arthur, der kommer ind i dag for at være hos jer. Var Kong Arthur virkelig? På en måde… på en måde… ikke så meget, som det er blevet skildret i jeres bøger, ikke så meget som den menneskelige konge, drengekongen. En del af det skete, på en måde. Hvis I tager tilbage til de oprindelige lande Britannien, kan I føle det der. I kan føle energierne. Men, det skete på en måde multidimensionelt.
Det har været – hvordan siges det – udviklet til en energi, som I alle har accepteret i jeres indre. I relaterer alle til den, på den ene eller anden måde. I har alle de "Arthurianske" energier i jer. Med dem er alle energierne af Lancelot, Guenevere, Morgiane, Mordred og hele rollebesætningens karakterer.
Kære venner, de er parate til at tage afsked. De er parate til at byde deres farvel, for der er ændringer, som vil feje igennem det land som de er forbundne med – landet England, hvad I ville kalde, Storbritannien. Der vil ske gennemgribende ændringer der, som vil komme indenfor de næste 12 måneder.
Vi vil lade jer observere det, for at se hvad der sker. Og, mens I ser på disse hændelser i dette vidunderlige land, landet der fødte energierne for så mange af jer, som fødte energierne for kontinentet Europa, som åbnede portene for dem som kom til Amerika, for at finde det frie land… Ah, det er alt sammen flettet sammen. Og, i det indre af alt dette befinder de "Arthurianske" energier sig. De er der. De er sådan en integreret del af hvem I er, eller hvem I har været. Kære venner, fra dette kom korstogene. Fra dette startede eftersøgningen af den Hellige Gral… altsammen metaforer, men alt skete i virkeligheden.
Så, Arthur kommer ind i dag og siger, at der ikke er brug for en Hellig Gral. Den har altid været i jeres indre. Den var altid bægret af guddommelighed, som I havde, men I havde forseglet den, bag muren forseglede i disse betingelser, som vi talte om på vort sidste møde. Den var der altid.
Arthur blev dræbt af sin søn, hvilket i sig selv, er en interessant metafor. Arthur tillod sig selv, at blive dræbt af sin søn, som bod for hans egne synder. Ser I, han var kriger. Han var en kriger. Han elskede krig. Han regnede det ikke for noget, at skære hoveder af nogle og stikke sit sværd igennem andres hjerter, indtil en dag, hvor han indså, at der var noget… at der var noget der rørte sig i hans indre. Og det var hans egen guddommelighed. Det var hans egen opvågning.
Og, han var virkelig berørt af energierne, Kristus frøet, energien som så mange af jer arbejdede med tidligere, i dagene med Yeshua og i dagene efter Yeshua. Han var rørt over jer og det arbejde i gjorde. Han opgav sit sværd og han skabte et nyt sted med fred, et sted med fremgang og rigdom, et sted med, for det meste, frihed. Og så tillod han sig selv, at blive dræbt af sin kriger søn. Så hans energi kommer ind på denne dag og takker jer for at I åbnede hans øjne.
Der var visse udløbere af energi fra hans arbejde, fra jeres arbejde. Det blev kaldt Korstogene… interessant, der skete noget, for mange af jer her, lige nu… i det øjeblik, vi sagde ordet - Korstog, faldt jeres energi, ti niveauer. (tilhører latter) Det var en vanskelig tid dengang. I var Korsfarere. I var dem der forsøgte at bringe det nye ord ud, forsøgte at bære Kristus bevidsthed gennem hele verden. Men, kære venner, som I ved, kom det lidt ud af kontrol!
Men I var passionerede… ah, så passionerede, så passionerede, at I har tilladt jer selv at være passionerede lige siden.
Arthur kommer ind og siger, at hvad I gjorde, havde en effekt på hele verden. Det forandrede verden. Og det er nu tid til en ny forandring. Og, det er derfor I er her. Han trækker sin energi tilbage. Kære Lancelot, kære Lancelot – vi vil tale lidt om ham – trækker også sin energi tilbage, en kærlig energi, men nogle gange en energi, som ikke bliver respekteret så meget.
Morgiane, som holdt balancen af lys og mørke… og det arbejde hun gjorde, blev meget misforstået. Hun forsøgte at holde de dimensionelle portaler åbne… prøvede, kære venner, at bevare en forståelse af alle sider… bevare en forståelse for mystikken, i en tid – hvordan skal vi sige – at kirkerne blomstrede op, det var alt sammen planlagt… Kirken på den tid, var en blanding af politik… nogle gange religioner… meget sjældent spiritualitet… Den forsøgte at gøre dem ensrettede.… prøvede at tilpasse dem til visse ideer og koncepter om Gud og Kristus. Så, Morgiane, som er en stor del af jer alle, er også parat til at efterlade sin energi, så hun kan vende tilbage til vor side og arbejde med jer, på en helt ny måde, med et helt nyt energetisk navn.
Mordred, den som skabte så stort kaos i paladset… han rejser også. Hans arbejde er gjort. Han behøver ikke længere, at være den der påtager sig den vanskelige mørke rolle. Det er tid for ham til at sende sin energi tilbage i balance.
Og nej, vi vil aldrig glemme Guenevere… én som elskede… én som var fyldt med passion… men også fyldt med konflikter. ikke sikker på, om hun skulle være til tjeneste eller følge sit hjerte… eller om der var en måde, hvorpå man kan være til tjeneste, mens man følger sit hjerte? Hun har været en meget stor del af jeres energier… hjælper jer med at forsøge at forstå denne balance… Balancen af kærlighed og omsorg… såvel som balancen af at tjene… forsøger at hjælpe jer, til at elske åbent og frit… men på en ny måde.
Så, energierne af Camelot, følger energierne af Yeshua – interessant kombination i dag – og af Buddha, Moses og Mohammed, som overrækker jer depechen… ikke for at lade jer alene, kære venner… for som vi altid siger, "I er aldrig alene". Men siger, "Det er nu tid for jer, at bringe Kristus frøene, Kristus bevidsthed videre frem, til dem som er parate". Disse mestre… de hjalp med at sprede Kristus bevidsthed. Det var ikke kun Yeshua. I Buddhas indre, var Kristus bevidsthed… og i Mohammed… og i sandhed i Moses… og mange andre. Men nu er det op til jer.
Det er et storslået møde i dag. Og, det vil vore møder i fremtiden også blive, fordi I er brudt igennem en meget Gammel og vanskelig energi. I er dem, som er villige til at åbne de Syv Segl, til at følge en helt ny vej… Storslået.
Forstår I, disciplene, apostlene på Yeshuas tid, troede ikke at de gjorde noget som var vigtigt. De mente, at de var almindelige mennesker, der søgte svar – svar gennem Yeshua. De vidste meget lidt om den virkning det ville få, mere end to tusinde år senere.
Vi ser ud på jer alle, med stor respekt, Shaumbra. I er end ikke begyndt, at forstå – i jeres sind, hvad I gør og virkningen af jeres arbejde. I har ikke noget koncept.
På vort sidste møde talte vi om de Syv Segl. I ser tilbage på dem i dag og I véd i jeres hjerte, hvad de er og hvad de betyder. Nu, hvor I har åbnet dem, kan I blomstre i den Nye Energi. I kan udfolde jer med den Nye Energi Bibel… så enkelt. Så enkelt… I er også Gud.
Med de Syv Segl, kære venner… det vil tage lidt tid, før de er i fuld blomst. Og, vi vil bede jer om – og vi vil bede Cauldre og Linda om fortsat at arbejde med dem. Det kan tage år. Det tager jer måske fire års arbejde, fortsat at åbne disse energicentre fra at være forseglede i jeres indre. Det skal ikke gøres kun én gang. Det skal gøres igen og igen.
Vi beder, og vi udfordrer Shaumbra til at udvikle mange unikke måder at præsentere det på. Det behøver ikke kun at blive gjort på én måde. Vi ønsker ikke at det skal være på én måde. Tag energien fra mødet i sidste måned og arbejd med den. Ser I, der er meget potente former for healing forbundet med det.
I behøver ikke kun at arbejde med andre Shaumbra. Der vil komme mennesker til jer, som er parate til det. De Syv Segl - hvis I ser på energien bag dem og I ser på ubalancerne i deres krop, så kan I meget hurtigt rebalancere og genoprette det, ved blot give jer selv tilladelse til det, og føle hvilket af seglene der er mest ude af balance.
Der er dybe sår i Adskillelses Seglet der skal have opmærksomhed. I behøver ikke tale direkte med klienten om det. Men giv jer selv tilladelse til at føle dybe, dybe sår, associeret med denne smerte, denne skade. Barnet var blevet forladt af sine forældre – dette er følelsen af dette sår. Hvis der er ekstremitetsproblemer, problemer med fødder og hænder hos dem I arbejder med, gå straks dertil og forstå, hvad der er indeholdt i dette Segl for denne person.
Der er nogle af jer der arbejder med musik. Der er en vibration i dette Segl. Der er en vibration som vil tillade en genbalancering med dette Segl - hvis mennesket er villigt. Og, gennem musik kan I arbejde med dette… gennem forskellige toner og nuancer i stemmen… gennem forskellige former for energiarbejde… alle disse ting.
Kære venner, dette er essensen af så megen Ny Energi rebalancering, der kan gøres. Mange af jer leder efter jeres passion og spekulerer over, hvad I skal gøre. Gå tilbage og genlæs dem. Gå tilbage til dem og gå så ind i jer selv. Der vil være så megen information der, for jer – hvordan man tager denne grundlæggende indre information, dette materiale – og skaber de Nye programmer.
Med jeres børn, se efter hvor deres blokeringer er, hvor ubalancerne i deres Syv Segl er. De fleste af dem, kære venner, generelt, vil have ubalance i Seglet om Frelse, lige nu. Det er der, de har en vanskelig tid. De Nye Energi børn, er kommet igennem kampene, men de har vanskeligheder med Frelsen.
Det er derfor de kigger efter jer, på en måde, for at få svarene, og bliver frustrerede over jer, udover alle grænser, (nogen tilhører latter) fordi de ønsker at vide, at I også har accepteret at I er Gud. Derefter leder de andre steder og kan ikke finde mennesker som er kommet til denne forståelse. Og de bliver frustrerede… og de gør oprør… eller de trækker sig tilbage… eller kære venner, de bliver desorienterede. De kan ikke længere fokusere.
Se på Seglet for Frelse, når I arbejder med dem, for at hjælpe med at genbalancere dem. Hjælp dem til at forstå, at det begynder inde i dem selv. Og, at de allerede har oplysningen i deres indre. Hjælp dem med at bringe det frem, at komme til en ny sans af Selv, i den Nye Energi. Det er så enkelt.
Så, der er meget arbejde at gøre med de Syv Segl – i de næste fire års tid. I spekulerer på, hvad der skal gøres. Og, vi fortæller jer i dag – her er en hellig mulighed. Der er så mange måder, at bearbejde det på, historier… healings former… gruppemøder. Det behøver ikke at være begrænset til Shaumbra. I behøver slet ikke at tale om de Syv Segl, med dem I arbejder med. Vær opmærksom på ubalancer. Vær opmærksom på, at de relaterer til de syv chakra centre, som desperat forsøger at komme tilbage i balance, som ét energicenter.
Hvad der bliver gjort lige nu er storslået. Og det vil vi fortsætte med at sige, igen og igen – så I forstår, at I ikke kun kommer her for at lytte til søde ord en time eller to. I kommer her, fordi der er Nyt arbejde. I har valgt at være på denne planet. Shaumbra I har valgt at vokse og lære og nu - at være dem der holder den energi, som de andre frigiver – som mestrene frigiver.
Så, kære venner, kære venner, I introducerede den Nye Energi Bibel. Det er på en måde også en metafor. Det vil blive interessant at se, hvor dette fører hen. Men, I introducerede energien og det var en vigtig ting. I tillod den at komme frem og I tog imod den, da den kom.
I har kendt ordene i årevis. Mestrene har fortalt jer det, på den ene eller den anden måde. Men, det var ikke nået ind til hjertet endnu. Det havde ikke passeret igennem alle jeres lag og alle jeres filtre.
Det var et koncept, men I praktiserede det ikke i jeres daglige liv. I holdt det, som en af disse nydelige små intellektuelle koncepter, hvor I spillede spirituelt med hinanden – hvem kan finde på de bedste nøgleord? Og det var fint, for det hjalp med at bringe det ind i jeres virkelighed.
Men, derefter begyndte I at tage det til jer. I begyndte virkelig, virkelig at føle det. I fandt ud af, at I også er Gud - i denne besynderlige klædning – kaldet den menneskelige tilstand.
Men I er også Gud på en anden måde, end Gud i Home. Ser I - Gud, Kongen og Dronningen, Moder/Fader/Gud, det billede I havde i den Gamle Energi, er ikke den samme som jer, Gud erikke den samme. Den Gud havde ikke oplevelsen af at gå udenfor den Første Cirkel… at forlade Home… at udvikle en ny form for identitet… at blive Skaber i jeres egen ret.
Gud i Home har kun oplevelser gennem jer. I er en meget unik type Gud, fordi I har haft alle disse oplevelser, erfaringer. I har levet i menneskelig form. Det har Gud i Home ikke gjort – kun gennem jer.
Så, når I siger, at I også er Gud, er det anderledes. Det er bestemt anderledes end i den Gamle Energi, den Gamle illusion om en gammel mand med langt hvidt skæg, siddende i himlen. Det er så længe siden.
Det er anderledes end jeres koncept af – hvordan skal vi sige det – Alt Som Er. Mange af jer har bevaret dette koncept, har haft følelsen af, hvor forbundne I alle er - og at Er-hed bliver til En-hed - og det er Gud. Det er også anderledes. At I også er Gud, betyder at I er alle disse ting, men I har haft unikke oplevelse, den unikke oplevelse fra jeres rejse som en engel, fra jeres rejse på Jorden som et menneske og nu er I kommet hele cirklen rundt – så det er anderledes.
I de kommende år, kære venner, vil vi på en måde skifte energien af Shouden med jer, baseret på – hvordan siger vi det – jeres anmodninger. Vi vil virkelig tale om, hvad der sker på vores side. Men, vi vil tale til jer om… emner i tiden på Jorden… hvad der sker på Jorden… hvor energierne på Jorden går hen.
Og, vi vil kalde dette for Serien den Nye Energi, for i sandhed, I går virkelig ind i en Nye Energi nu… en del af jer, er stadig i den Gamle. Men, det er det smukke ved dette, I kan være i den Gamle og den Nye samtidig. Det kan I.
I Serien den Nye Energi vil vi tale med jer. Vi vil lave Shoud med jer, om ret almindelige ting, hvordan forretning i den Nye Energi vil arbejde… baseret på det arbejde I laver nu… baseret på, hvad vi alle ser omkring energetiske retninger og mønstre… hvordan forretning, for eksempel, vil komme ud af deres konkurrenceprægede dualistiske måde og gå ind i en Ny Energi måde.
Vi vil tale om kirkerne og hvor de bevæger sig hen. Hvordan kirkerne klarer sig eller ikke klarer sig, i den Nye Energi. Hvordan de spirituelle møder i den Nye Energi vil se ud, baseret på det arbejde I gør. Det er kun to år og to måneder siden vi sad hos jer og talte om kirkernes energier og talte om, at murene ville bryde sammen. Se på ændringerne i løbet af de to korte år, indenfor kirkernes højeste niveauer. Se hvordan kirkerne, de patriarkalske kirker, forandrer sig.
Nogle af dem, i deres hjerte af Gud, anerkender virkelig mennesker, som kalder sig selv homoseksuelle. Hvilken forandring, kære venner… det er mere end en overskrift i avisen, den underlæggende energi, af balanceret energi, vender tilbage til nogle af kirkerne. De, som ikke åbner sig selv, for at tillade balancen af maskulin og feminin og acceptere alle for hvem de er… deres mure vil styrte sammen. Det vil de.
Vi vil tale om helbredsproblemer. Vi vil tale om jeres biologi. Vi vil tale om Ny Energi medicin og… Cauldre stopper mig lige på stedet. (tilhører latter) Han vil ikke have os til, at tale om medicin og den slags ting. Men, I vil se, det er ikke hvad I har troet det var. Vi vil tale om hvordan… vi vil ikke foreskrive noget, Cauldre. (mere latter) I vil se, hvordan energi medicin og kemisk medicin kan arbejde sammen. Og, vi vil tale om, hvordan de arbejder på at bekrige hinanden!
Vi vil tale om fællesskab. Vi vil tale om mennesker som samles for at leve sammen og arbejde sammen og om regeringer, virkelig. Vi vil tale om måden i den Nye Energi, om hvad der vil ske i dagene der meget snart vil komme. Vi vil tale om dette, fordi I skaber energierne, for at disse nye tilstande kan eksistere Vi vil tale til jer om dem, fordi vi ønsker, at I skal forstå verden omkring jer, på alle planer. Når der tilsyneladende er kaos, når der er konflikt, når der er krige og kampe… vi ønsker, at I skal forstå, at det altsammen er en del af en proces som er passende, en proces med ændringer, og en proces med frigivelse. Så vi vil gennemgå nogle af disse emner med jer, i løbet af dette år.
Vi vil udfordre jer mere end nogensinde, kære venner, til at gøre, hvad der er i jeres hjerte, at følge jeres passion. Rosens Frugt er indeholdt i åbningen af de Syv Segl. Den findes der.
Vi vil opmuntre jer til at frigive de situationer I befinder jer i. I ved, at I sidder fast. Men I er bange for at give slip. Vi vil opmuntre jer til at følge jeres hjerte. I er ikke forudbestemt til at følge nogle triste, sørgelige veje med lidelse. (tilhører latter) I har simpelthen selv valgt det. (mere latter) Og vi vil hjælpe jer til at forstå, hvordan I kan frigive det, hvordan I kan give slip.
Vi vil bringe en ny type gæster ind til vore møder, gæster som – hvordan kan vi sige – vi venter lidt… en ny type gæster, ind til vore møder.
Sandelig, I har på enhver måde vist, at I er parate til den Nye Energi. I har på enhver måde vist, at I er villige til at overtage føringen, virkelig.
Kære venner, I er også Gud. Indånd det, lige nu… I har Yeshuas anerkendelse for det. I har Buddhas anerkendelse. I har Moses anerkendelse og Mohammeds og bestemt også Kong Arthur og alle fra Camelot, de anerkender det. I har taget skridtet over linien, i acceptering af dette. Og nu er det tid at begynde at leve det. I ER OGSÅ GUD.
Gud elsker jer så inderligt - har altid gjort det. Det har altid været i jer. I forståelsen af Guds kærlighed til jer, kan I måske forstå kærligheden overfor jer selv og derfor, den sande kærlighed, den sande kærlighed overfor andre mennesker, for alt liv omkring jer. At forstå, at I også er Gud, er at forstå den medfølelse som Spirit altid har haft for jer, total medfølelse, total kærlighed, selv i jeres mørkeste øjeblikke.
Da I faldt i afgrunden og følte at Spirit ikke var til stede, var Spirit der. Spirit var hos jer. Spirit var der, i total medfølelse med jer, græd de samme tårer, oplevede den samme ensomhed, følte dybden af mørket med jer.
Medfølelse, undertiden fra Spirit… medfølelsen kan nogle gange ikke føles, fordi den er så tæt på jer, at I ikke opdager den.. Medfølelse, i de dage hvor I ville give op og I undrede jer over, hvor Spirit var… denne medfølelse var så dyb og ren og integreret i jer, at I ikke kunne føle den som en ydre energi. Medfølelsen var så ægte og sand, at I dårligt kunne føle den. Så tæt på var den. Den var der altid.
Spirit har altid haft medfølelse, en total accept af alt hvad I er, alt hvad I var, alt hvad I har gjort… total accept, aldrig en panderynken i Spirits ansigt, aldrig en antydning af at I har gjort noget forkert. Dette er en tilstand som I får fra jeres forældre, som I får fra jeres samfund… ikke fra Spirit. Spirit har altid haft respekt for alt hvad I er og alt hvad I gjorde, fordi ALTING var helligt.
Igennem jer, oplever Spirit solopgangen om morgenen. Spirit, kunne aldrig have oplevet det, uden jeres øjne, jeres følelser og jeres hjerte. Spirit følte smerten af et brudt forhold, gennem jer og havde aldrig følt det før. Spirit forstod slet ikke forhold, før I kom. Spirit kendte glæden ved venskab, igennem jer. Spirit kendte den opløftende stemning af succes, gennem jer. Spirit kendte til desperationen i de mørke dage, gennem jer.
Spirit har total medfølelse for jer. Og, medfølelsen indeholder accept og respekt. I ER OGSÅ GUD. Og, kære venner, I er en refleksion af Spirit.
Og når I går ind i jeres Ny Energi dage og I undrer jer over, "Hvad betyder dette, jeg er også Gud? Hvad betyder det?" Tænk på den medfølelse Spirit havde og har for jer. Hav det for andre. Dette vil i begyndelsen blive det mest udfordrende for jer at gøre.
Hav medfølelse for dem der er i nød, for dem der lider. Hav medfølelse for dem, som er fortabte og bekymrede. Hav medfølelse for dem som har stor succes. Hav medfølelse for dem som er raske. Hav medfølelse for hvert eneste menneske.
Hold op med at forsøge at ændre verden. Gud ændrede den ikke. Gud blandede sig ikke i jeres rejse. Gud omsluttede jer i total medfølelse. Kan I også være Gud og have så megen medfølelse for hvert eneste menneske, ære og acceptere dem for deres rejse? Stop forsøgene på at ændre verden. Gud ændrede den ikke – for han elskede jer.
Den største udfordring mange af jer vil komme ud for i den Nye Energi, er at have respekt, accept og total medfølelse for andre, selv, når I ser dem i stor smerte. Ah, vi ved, hvad I gerne vil gøre. I ønsker at klare det for dem, at heale dem. (tilhører latter)
Og det er passende, når de beder om det. De behøver ikke at spørge om det i ord. I vil have en viden - en Spirit-til-Guddommelig-Spirit viden. I vil tjekke en ekstra gang, for at være sikre på, at det er det dybeste niveau, af jeres sandhed. I skal ikke ændre dem. Husk på den medfølelse som Gud havde for jer og bær den med ind i den Nye Energi for andre. Det vil være udfordrende.
Og så, kære venner, hav det for jer selv. Hav den samme medfølelse for alt hvad I har gjort, op til dette øjeblik… total medfølelse overfor jer selv… medfølelse for enhver fysisk ubalance.
Én af de største energi ubalancer, som I går igennem lige nu, er spørgsmålet om vægt. OG vi er så trætte af dette. (tilhører latter) Gud elsker jer – fed eller mager, høj eller lav. Hav medfølelse med jer selv. Kan I have medfølelse for jer selv? Kan I finde glæde i jeres fysiske væsen? Kan I se på den udfordring, I har lavet for jer selv?
Hvis I kan finde medfølelse og kærlighed til jer selv i en krop som I gav jer selv, vil den krop komme tilbage i velsignet balance. Frigiv konceptet om, hvordan I tror, at I skal se ud og tillad jeres krop til igen at finde balancen, på den mest guddommelige måde, mere fremragende end I kan forestille jer lige nu. Og dette er en udfordring for jer.
Og – ja, vi er lidt ophidsede her.(tilhører latter)
Kære venner, I ER OGSÅ GUD. Gud har altid total medfølelse for jer. Vel, i dagene som kommer, hav det for jeres medmennesker. Hav det for Jorden. Hav det for dyre og planterigerne på Jorden.
Medfølelse betyder ikke ligegyldighed. Det betyder simpelthen – at ære.
Og når der er en anden menneske engel, som ønsker at vælge en anden vej, vil de komme til jer. De søger efter Shaumbra - netop nu. Giv dem ikke mumlen og sludder. Arbejd med dem på deres niveau. Se dem i øjnene. Forbind jer med dem. Og, tal fra jeres hjerte til deres, ikke fra mund til øre, men fra hjerte til hjerte, sig, "Du er også Gud. Jeg genkender dig". Det vil ændre måden arbejdet begynder på og hvordan arbejdet med dem bliver. Så, hav total medfølelse. Kære venner, vi fokusere på dette, dette her, egenskaben medfølelse, fordi det er så vigtigt at gennemarbejde den.
Der var en anden gæst, som vi ønskede at vente med at bringe ind – indtil nu. Og vi mener det seriøst. For at hjælpe jer, med at forstå energien bag medfølelse, én af de meget enkle egenskaber af Gud, bringer vi energien ind af en stor og mægtig, af en stærk og modig…
Denne gæst er død. Supermand er død, kære venner. (tilhører latter) Supermand er død. Ser I, Supermand døde, fordi han ikke havde medfølelse. Han forsøgte at redde verden, selv om verden ikke ønskede at blive reddet. Han blandede sig i alt hvad der skete omkring ham. Det var ikke kryptonit der dræbte ham. Det var mangel på medfølelse. (mere latter)
Supermand var en arketypisk energi, som var skabt på en tid, hvor jeres verden virkelig trængte til den. Der var brug for en slags håb, for en Supermand.
Men, på en måde, har den arketypiske energi arbejdet imod jer. Det er ikke kun Supermand. Det er alle de superhelte og alle de store væsner, som I har manifesteret. I har ønsket den perfekte krop, den perfekte styrke, røntgen syn, muligheden for at gøre alle disse ting - og frelse verden.
Men, kære venner, nu er Supermand død, erstattet af medfølelse. Ikke erstattet af billedet af denne perfekte krop, som var stærk og alle de andre egenskaber der relaterede til det fysiske væsen. Det er dødt nu. I har kæmpet med dette. I troede I skulle være på… troede at I skulle være et super menneske. Og det er væk… borte… dødt.
Det er erstattet med jeres guddommelighed. Det er erstattet med en naturlig balance, som kroppen tilegner sig og sindet og spirit… når I har frigivet de Gamle koncepter af at ville være Supermand og Superkvinde. I har fokuseret jeres opmærksomhed, I har endog fordømt jeres spiritualitet, baseret på alle disse overfladiske ting. De er væk nu. De er væk. De er erstattet af medfølelse og respekt for jer selv og alting omkring jer. Supermand glemte at respektere sig selv og andre. Og han måtte forlade Jorden. (mere latter)
Den anden af Spirits egenskaber og der er mange, vi vil dække fire i dag. Den anden af Spirits egenskaber er ganske enkelt - glæde og festligholdelse. Spirit er bestandig glæde og fester altid - når noget sker… så, kære venner, i dyb respekt for hvad I gør, i festligholdelse af selv en dårlig dag, festligholdelse over nu at vide, hvordan en dårlig dag føles (tilhører latter) kan I stoppe med at have så mange af dem, for Spirit kender dem nu. (mere latter) I har gjort det forståeligt.
Spirit er i stadig fejring… uanset, om der er et slag i gang… eller der er en fødselsdag… om der er en fest… eller der er en ung elev som studerer… eller der sker en opfindelse… Spirit er i konstant glæde og fejring.
I er også Gud. Kan I være i konstant glæde og festligholde? Kan I lade være med at dømme om, hvad der er rigtigt eller forkert, godt eller ondt. Kan I fejre døden af én, som er tæt på jer? Kan I fejre jeres egen forestående død? Kan I være i glæde og feste, når I læser om nogle af de afskyelige ting, som sker i jeres verden? Hvis I ikke kan, kære venner, så tillader I ikke jer selv, også at være Gud.
Til at begynde med vil det være vanskeligt. Men, Gud – Spirit er i konstant glæde og fest. Det betyder ikke, at Gud ikke forstår hvad der sker, ikke forstår dybden af de oplevelser menneskene har. Gud er fuldt ud klar over lys og mørke. Men Gud fejrer alle oplevelser i det.
I er også Gud. Og nu er det tid til glæde og feste i jeres liv. Det er tid til, som vi sagde - frigive den lidelse, som I har været igennem, har anbragt jer selv i. Hvert eneste øjeblik – glæde og lovprisning… se ikke efter os, for at gøre det. Gør det selv. Festlighold, og med overflod, på alle måder i jeres liv. Fejring af alting.
Når I tænker på hvad det betyder – også at være Gud – det betyder medfølelse. Det betyder glæde og fest.
Gud er altid skabende (den tredje egenskab). Der foregår altid en udvikling af energi. Der er et udtryk af kærlighed og det er skabelse. Altid skabende. Gud finder stor glæde og fest ved at skabe.
I er også Gud. I er skabere på enhver måde, skaber konstant, uanset om I ved det eller ej. Nu er det tid til at blive bevidste Skabere.
Kære venner, fra arbejdet med jer, ved vi, at I har disse drømme om natten. Vi vil tale om drømme, her i én af de kommende diskussioner med jer. Men, I har drømme om natten og nogle af dem er uhyggelige og er helt uden mening.
Men indenfor den seneste tid er der mange, mange af jer her… vi har været lige ved siden af jer, midt i jeres temmelig traumatiske drømme. I har stoppet jeres drømme og I har bevidst sagt til jer selv, "Det er kun en drøm. Jeg kan ændre den. Det er en illusion, som jeg har skabt. Og da jeg er skaber, kan jeg nu ændre drømmen til at blive noget jeg ønsker. Jeg er ikke længere et offer for mine drømme. Jeg er Skaber af drømmen."
Som I sidder her nu, befinder I jer i en drøm. Det er en illusion. Prøv at finde mig! (tilhører latter) Det er en illusion, som er meget, meget virkelig. Det er et potentiale, som bliver udspillet, på en meget intens og meget fokuseret og en meget materiel måde. Men, ser I – der er andre potentialer, der udspilles på andre planer. Det er den der er fokus på. Vi behøver ikke gå ind i baglandet. Vi vil blive her.
Men, kære venner, siddende her – som Gud også, kan I gøre det samme, som I gjorde i drømmen. Stop op for et øjeblik. Tag en dyb indånding. Så er I der. I kan forandre det. I er Skabere. I er ikke offer for jeres liv. I er Skabere af det. I er Skabere af jeres liv. Og det er en ting der gør jer så unikke – selv for Spirit.
I er også en anden slags Gud. Ser I, den Spirit I kender, Gud for alle ting - Enheden, forsøger ikke at specificere, hvad der er brug for at skabe. Denne Spirit tillader det at blive gjort, igennem jer. Spirit af alle ting, ønsker kun, at I fortsætter med at skabe og undersøge og lære og gro.
Der er en stor forskel mellem jer og Gud fra Home. I kan ændre jeres skabelser. I kan sende dem i en anden retning. Gud i Kongeriget, i Home, har intet specielt – hvordan skal vi sige – han og hun, har givet jer retten til kreative valg. I kan sidde her i dag og ændre det. I behøver ikke at være specifikke.
I en kanalisering har vi talt til jer om at "skabe med brede strøg." Gå ikke ned i detaljer. I skal ikke bekymre jer om, hvordan jeres krop forvandler jeres føde til energi. Det bliver der taget sig af på det guddommelige plan. Det er det samme når I skaber. Skab med brede strøg.
Hvis I ikke kan lide, hvad I har skabt, så lav det om. Hvordan ændrer I det? Tag ganske enkelt en dyb indånding. Frigiv det Gamle. Husk jer selv på at I befinder jer i en slags, en meget virkelig drømmetilstand og nu vælger, på et bredt generelt plan. Vi vil, på et tidspunkt i fremtiden, tale med jer om – hvordan skal vi sige – mere specifikke skabelser. Men, I må først forstå selve naturen, af at skabe.
Så, skab med brede strøg. Lav det om, som I ikke kan lide. Men, skab. Gør noget. Skab. Det er Spirits natur og I er også Gud.
Kære venner, konceptet af "I er også Gud"… I er begyndt at fatte det og føle og forstå. Og vi siger, at Supermand er død, så I forstår, at det ikke kun handler om at skabe en perfekt krop. Det er børneleg. Det er børneleg. Vi ønsker den energi frigivet nu. Det handler om at skabe, på de mest guddommelige planer, de højt sofistikerede planer.
Og kære venner, Gud elsker altid. (den fjerde egenskab) Gud elsker altid… elsker alle ting… elsker oplevelsen af livet… elsker udtrykket af Selvet. I jeres liv, se efter områder, som I ikke har elsket, mørke områder, vanskelige områder, områder i jer selv og tillad jer selv at elske det. Tillad jer selv at have dette.
Det område, vi beder jer om virkelig at arbejde med, går tilbage til den første tilstand af Gud – medfølelse. Det er den, som vil komme til jer i ugerne og månederne som kommer, især i de næste par dage – hav fuld medfølelse. Det betyder ikke ligegyldighed. Det betyder ikke apati.
Lige det modsatte – i medfølelse har I total kærlighed, total accept, total passion for andre. At stå bag den Lave Mur betyder ikke, at man er ligeglad. Det betyder, at man træder ud af den måde, man gjorde tingene på i den Gamle Energi - den dualistiske måde. Det betyder, at se på hvordan ting virkelig er skabt. Det er den, som vi virkelig beder jer arbejde med nu, for en tid.
Så, vi har meget, meget arbejde at gøre. Som vi har sagt, om fire år eller deromkring – ikke en speciel dato – vil menneskets bevidsthed gå igennem et kvantespring. Vi siger ikke, at noget specielt vil ske på den dag. Vi siger ikke, at overskrifterne vil være anderledes. Men, der vil ske noget, på det underliggende plan, meget som det der skete, på vores "harmonisk konvergens" – Det var ikke kun en opstilling af planeterne. Det var en ændring af tilstandene.
Der kommer et stort skift om fire år fra nu. Der er meget arbejde for jer at gøre. Der er meget forberedelse – hvordan skal vi sige – i det nye hus, for hvad der vil ske efter den tid. Tingene vil accelerere her, overalt omkring jer. Forstå, hvorfor det sker netop nu.
Med dette, vil de kærlige energier af Arthur, Buddha, Mohammed, Moses og Yeshua, komme ind for at omfavne jer. De vil komme tilbage, på en Ny måde, med et nyt navn. Men, lige nu tager de herfra, de forlader den Gamle Energi. Og overlader vejen til det Nye, til denne gruppe som vi kalder Shaumbra.
I er aldrig alene. Men, tingene vil altid ændre sig.
Og sådan er det!
Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com Alle rettigheder reserveret.
Tilbage
|