
Hermed er de Danske Crimson Circle oversættelser atter tilgængelig for dem som ønsker at studere Tobias materialet.
Den Danske officielle side er undervejs, så Crystalflame tilbyder i mellemtiden at du kan læse de Danske oversættelser her.

2003 - 2004 Den Nye Energi Serie
Shoud 11
Energi søger forløsning - Spørgsmål og Svar
Præsenteret i Crimson Circle
5. juni 2004
TOBIAS: Og således er det, kære Shaumbra, at vi fortsætter energien for denne dag … energien, hvor alting vender tilbage til dets løsning, til dets balance … og fortsætter dets ekspansion … igen, en så enkel metode … en meget dynamisk metode … en energi nu, som du kan arbejde med omkring healing og stille til rådighed. Ikke alle mennesker du arbejder med vil virkelig ønske at tage imod denne healingsproces. De vil muligvis stadig ønske at lade kampene foregå i deres væsen og i verden omkring dem, meget som i historien om Anna.
Men der vil være en gruppe af Shaumbra og snart mange, mange andre som vil tillade denne meget enkle proces at finde sted, vende tilbage, resolution, forløsning af elementerne. Som det blev delt med denne gruppe tidligere i dag, så er mørket ikke hvad det synes at være og det er lyset heller ikke. De er betydninger… de er bedømmelse, som er blevet lagt over energierne … mørket har taget alle de negative attributter på sig… alle de ting, som I ikke ønskede … alle de ting, I er bange for at se på. Al frygten blev lagt på og belemret mørket.
Hvis I skulle udrense alle disse negative energier og opfattelser væk, så ville I finde ud af at mørket ikke var det I troede. Det negative er ikke på nogen måde, hvad I tror det er. Det har skønhed. Det har dybde. Det er refleksionen. Det er en del af Skaberenergien.
Så, kære venner, det – Mørket – ønsker resolution. Det ønsker at blive frigjort fra den rolle og opgave, som blev givet til det. Lyset og Mørket ønsker at vende tilbage til en form for ægteskab og en form for genforening. De ønsker så at sige, at skabe deres egne efterkommere. De ønsker resolution. Alle dele af dit væsen ønsker at nå til resolution.
Der finder resolution sted udenfor jer. I ser det i den ydre verden, resolution som stadig kæmper, energier som kæmper med hinanden. Det er derfor vi delte historien om Anna i dag, for hun kæmpede med sig selv og alting indenfor og udenfor i så lang tid.
Der er lande som bekæmper hinanden. De prøver at finde harmoni, somme tider på måder som ikke synes at give mening. Energierne prøver blot at spille spillet med hinanden, prøver at finde ud af forskellene og genopdage sig selv. Der er mennesker, som bekæmper hinanden og stadig prøver at finde ud af forskellene.
Nogle gange sidder energien fast. Du ser det i krige, som synes at blive ved i en evighed og i forhold som er bygget op på kamp. Den ved ikke, hvordan den kan slippe fri. Men i kernen ønsker den det. I kernen ønsker den at blive frigjort, at få forløsning. Jo mere den ikke kan finde vej ud af rillen, desto mere skriger den og råber efter vejledning, efter hjælp.
Energi søger forløsning … og den VIL få det på den ene eller den anden måde. I lærer at gøre det her i den sikre Ny Energi på en stille måde, på en stress-fri måde. På en måde hvor det ikke længere behøver at ødelægge noget for jer. Den ydre verden er endnu ikke sikker på, hvordan det opnås. De er bange. De føler at de må forsvare deres område og deres territorium. De må eje deres del af balancen. Men snart vil de blive trætte af spillet. Og de vil søge efter mennesker, efter Shaumbra, som repræsenterer den Nye Energi, som har legemliggjort den Nye Energi, som har legemliggjort den nye måde at leve med energierne som er tilbage i balance og på ny ekspanderer.
Kære venner, hvis alt dette lyder bekendt, så er det. Det er sådan energien i Omniverset har været i nogen tid. Den var ”kørt fast”. Det er derfor, I har valgt at komme til Jorden – for at finde forløsning – at finde balance … og at tillade ekspansionen at fortsætte på ny. Blot på en anden måde. I oplever nu alt dette i jeres personlige liv – hvordan I kommer ud af rillen. Hvordan I kan lade energierne vende tilbage i balance … og så fortsætte ekspansionen eller udtrykket for Gud. Det er derfor vi har arbejdet med jer omkring det multi-dimensionale.
Cauldre fortæller os at vi bliver ved og ved … der er spørgsmål vi må komme til her (latter fra salen). Vi er færdige!
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 1 (Fra Internettet, læst af Linda): Jeg vil gerne stille et spørgsmål til Tobias. Min søn gik over den 27. april. Hvorfor tog han afsted så tidlig? Er der noget Tobias kan fortælle mig om det nu?
TOBIAS: Det er der … din søn var det vi kærligt vil referere til som plan B. I plan A var der en gruppe mennesker, som du kender som dig selv, som Shaumbra. Han kom ind i dette liv ca. den samme tid, for at påbegynde denne bevægelse af energien ind til den Nye. Og vi vidste det ville blive vanskeligt. Du vidste, det ville blive vanskeligt. Der ville være mange, mange udfordringer på vejen.
Det var ikke kendt af dig – ingen af jer vidste det – om du kunne udholde alt dette i dit væsen. Det er rigtigt, at mange, mange Shaumbra er gået over. Nogle af dem tog tidligt af sted, nogle ved egen hånd og andre via sygdomme de skabte til dem selv i deres krop. Det er det vi kalder ”Team A”. Og mange af jer er stadig her, de som forbinder sig med denne information.
Men der var en reserve. Og det var ”Team B”. Skulle I vælge ikke at acceptere jeres opgave (nogen latter), i så fald ville de næste komme ind, for at fortsætte arbejdet, I allerede havde udført. Din søn var en af disse. Du har kendt ham i mange andre livstider, ikke som en søn, men som en partner, som en mage. I har arbejdet sammen i englerigerne. Og du blev en ”A-spiller” og han blev en ”B”.
Og, da det var erkendt af jer begge, at du ville fortsætte her og at du havde udført et storslået arbejde på dit job, hvorefter han kunne blive frigjort fra sin rolle. Han kunne forlade Jorden. Og det gjorde han på dette særlige tidspunkt, fordi han ønskede at afslutte denne livscyklus. Han kunne så komme ind meget hurtigt, meget snart som en af dem, I kalder ”krystalbørnene”, være fritaget fra meget af de Gamle Energimåder, og han kunne så vende tilbage til Jorden meget snart. Han forbereder sig i øjeblikket.
Og vi ønsker ikke at give en præcis dato, men hans plan er at kende dig igen i denne livstid, du som ”A-spilleren”. Og han ønsker at forbinde sig med dig endnu engang, selv om det blot er energetisk på Jorden. Så det er ikke en trist ting. Han tjente sit formål og så ønskede han at bevæge sig ind på sit eget næste plan. Så, han er… hans energi er omkring dig hele tiden. Og den er – hvordan kan man udtrykke det – en smule anderledes end den måde du kendte den, da han var på Jorden. Vi takker dig og vi ved at du vil have forståelse her.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 2 (en kvinde ved mikrofonen): Tobias, kærlige hilsener og taknemmelighed til dig for alt hvad du gør for os. Jeg har et dobbelt spørgsmål til dig i dag. Hvordan er en entitet med navnet ”Dakkon” og Kuthumi forbundet eller er de det? Og hvilken del af Ærkeengleordnen tilhører entiteten ”Dakkon”?
TOBIAS: Entiteten du kender som „Dakkon” er… er dig selv. Det er et aspekt af dig selv. Det er det, som du ville kalde en form for oversjælenavn. Det er din ånd og din guddommelighed der kontakter dig. Og du arbejder virkelig med Kuthumi energierne. Vi ved, at det somme tider synes vanskeligt at forestille sig, at denne energi – som synes at være så meget på ydersiden – kunne være dig, men det er den i sandhed. Det er – hvordan udtrykker man det – du er mange, mange facetter her. Og dette er en lejlighed for dig til at se bagom din egen menneskelighed, at se på ”Mesteren”, som du virkelig er. At se din egen storslåethed. Men, det er den du er. Det er derfor den er kommet så stærkt ind på det seneste og giver sig til kende, også sammen med andre. Og Kuthumi og du har kendt hinanden gennem en mængde livstider, så der er en naturlig tæthed her. Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 3 (Fra Internettet, læst af Linda): Hej, Tobias. Du taler ofte om Shaumbra vælger de ting der finder sted i vores liv, såsom en afkræftende sygdom, tabet af en elsket, tabet af arbejde og mange andre slags store udfordringer. Hvem foretager i virkeligheden valgene? Jeg kender det menneskelige ”jeg”, som jeg identificerer mig med, og det har bestemt ikke valgt overvældende udfordringer. Og mange andre Shaumbra jeg har talt med, føler på den samme måde. De spørger sig selv, ”Hvordan eller hvorfor har jeg overhovedet valgt noget sådant for mig selv”? Det ser ud som en form for intellektuel kiks, at besvare sådanne spørgsmål med ”du vælger det selv”, når der ikke er nogen erkendelse, bevidsthed eller forbindelse ved at have truffet sådan et valg. Hvis nogen anden ubevidst del af mig træffer disse valg, hvad er så pointen med at kalde os menneskene, Skaberne? Tak.
TOBIAS: Min kære, som tænker for meget fra sindet. (latter fra tilhørerne) Når du holder op med at analysere… når du holder op med at dissekere... når du holder med at prøve at regne alting ud… og tillader dig selv en gang og for altid at åbne dit hjerte - hvad du tror at du har, men dit hjerte er så lukket lige nu - så vil du forstå, hvordan du vælger, ikke fra dit sind, men fra din ånd. Din ånd søger sin egen forløsning og sin egen balance. Og den kan ikke lide at se dig sætte dig selv i de vanskeligheder, som dit sind har bragt dig i. Og den vil gøre alting ud fra den største kærlighed og medfølelse, for at bevæge dig væk fra dit sinds måder. Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 4 (en kvinde ved mikrofonen): Hej, Tobias. Igen tak fordi du besvarer alle mine spørgsmål. Jeg har imidlertid et om Yellowstone Park. Der synes at være nogle stressfyldte opbygninger der. Og jeg tænker på… du sagde, at Jordens udfordringer ikke ville blive så alvorlige nu. Vil der stadig forekomme nogen rystelser i Yellowstone?
TOBIAS: Yellowstone, det område du taler om, er… hvordan udtrykker man det… der har allerede gennemgået så mange ændringer der. Og, vi ser ikke at det vil blive et særlig signifikant område. Det har allerede tilladt meget renselse at finde sted. Og – hvordan siger man – der vil blive flere stridigheder der mellem menneskene end der vil blive mellem jordens egne energier. Dette vil være et meget interessant område i løbet af de næste par år omkring ejerskab og regler og – hvordan siges det – indgriben omkring udvikling og endog energier som kunne indvirke på dette smukke landskab der. Så, om noget, så vil det være mere menneskelige konflikter end det vil være Jord konflikter.
SHAUMBRA 4: Tak.
TOBIAS: Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 5 (Fra Internettet, læst af Linda): Hvad er det for et liv, vi vælger? Jeg føler det som om jeg står i frigear og blot venter på noget, går igennem bevægelser? Og hvordan ville livet være – at arbejde for andres vel … at arbejde for Moder Jords vel … eller blot tage en dag af gangen og omfavne det, der bliver tilbudt?
TOBIAS: Spørgsmålet havde dets eget svar (latter fra tilhørerne). Det handler om at favne livet og forstå, at livet ikke er det, du troede, det var, før. Livet ændres og alle de Gamle passioner forsvinder. Alle de Gamle måder at gøre tingene på forsvinder. Og endog alle måderne at forstå eller betragte livet på ændres også. Du går gennem det – I går alle gennem det – denne periode med at miste det, som I troede, var Jeres passion. Men det var i virkeligheden en meget begrænset Gammel Energi måde at se på tingene. Du går gennem denne ændringsproces fra et 3D lineær menneske til en multidimensional engel, som blot befinder sig i en menneskelig krop for en kort tid. Livet ændres fuldstændigt.
Alligevel er der samtidigt så mange af jer der modsætter sig ændringer. I sætter jer op imod de skabende kræfter i jeres egen ånd, som prøver på at bevæge sig videre. Ved simpelthen at prøve at være en større, federe, grønnere larve. Disse kræfter i jeres eget væsen, jeres Skaber energier, prøver blidt at puffe jer ind i denne forvandlende proces, som fuldstændig vil ændre alting om jer. Men nogle af jer ønsker stadig at holde fast ved det Gamle, inklusiv at holde ved de Gamle passioner. De ændres alle. De forsvinder allesammen.
Så du besvarede virkelig spørgsmålet. Det handler om at favne ethvert aspekt af livet. Det handler ikke om at dedikere dig selv til menneskehedens tjeneste. Det handler ikke om at prøve at ændre verden. Det handler ganske enkelt om at tillade dig selv at gå gennem denne kolossale proces lige nu. Det er ikke en selvisk ting. Det er en nødvendig ting - for når du tillader dig selv at være dette Ny Energi menneske, da er det, at du i virkeligheden er i den højeste form for tjeneste for alle andre.
Hvis I kiggede på det fra vores synsvinkel, så ville I se at – Cauldre udfordrer os her – men, vi vil gennemgå det (nogen latter). Ville I se, at menneskenes energi… de vil se på jer. De ser virkelig efter jer. De ser, at I foretager denne utrolige ændring, for når I gennemgår den, så kan de også gennemgå den. Mennesker som endda ikke kender jer, mennesker som I aldrig vil møde i denne livstid, regner bogstaveligt talt med jer. Jeres største tjeneste er - at tillade jer selv at gennemgå processen og være taknemmelig overfor jer selv, imens. Det er den største ting I kan gøre. Og – ganske enkelt favne livet.
Mellem linjerne, Shaumbra, der er ikke nok af jer, som tillader jer selv blot at deltage i livets glæder, fordi I tror, at I vil blive afhængige af dem, suget ind i dem, eller at I ikke kan komme fri af dem igen. Dette er en Gammel Energi tænkemåde. I har fornægtet jer selv så meget. Det er på tide at give jer selv kærlighed på alle måder … og ja, fuldt ud nyde livets glæder. Omfavn livet på alle måder. Tak.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 6 (en kvinde ved mikrofonen): Tobias, det er en glæde og en ære at være i stand til at tale med dig i dag. Og selvfølgelig, jeg kom til den perfekte kanalisering for mig. Jeg har blot stadigvæk et personligt spørgsmål jeg kunne tænke mig at stille. Fordi dette syndrom eller mønster hele tiden synes at stå i vejen for min fuldstændige indtræden i mit ”mesterskab”. Og det har været hos mig i meget lang tid. Jeg har arbejdet på et videnskabeligt felt i lang tid, og jeg er gået ud af dette for at opdage ny veje. Og, mens jeg er gået ud for at åbne nye døre med min tænkemåde, hvor jeg har mit ”mesterskab” inden for rækkevidde, så er jeg blevet overrasket over ting som er sket, f.eks. ikke at få gode anbefalinger fra mennesker jeg har arbejdet sammen med, hvor jeg har følt at vi arbejdede fint sammen. Så dukker dette mysterium op for mig og ønsker at kaste mig lige lukt ned i helvede. Jeg svinger frem og tilbage, føler mig fuldstændig drænet for energi over dette, fordi det er et mysterium for mig. Og derfor vil jeg virkelig påskønne om du har nogle indsigter omkring dette mønster. Det er en dyb rille i mit liv lige nu.
TOBIAS: Sandt… det er virkelig en dyb rille. Det er også… hvordan siger man… noget i retning af en frygt på et meget dybere indre plan, over at gå ombord i dette, dit nye eventyr. På en måde er der en energi, som du trækker til dig igen og igen, og som forhindrer dette i at blive virkeligt. Det er en pudsig ting, der foregår energetisk med dig. Men man kunne sige, at kerneårsagen hertil, er disse Gamle Energier, som ønsker at komme i balance; men med vilje holder dig tilbage.
Der er mange gode energi hjælpere blandt Shaumbra, endda i dette rum. De kan sidde sammen med dig i en sikker energi og tillade disse ubalancerede energier fra fortiden nu finder deres eget plan og forløsning. Det er ikke en meget indviklet ting. Det har blot behov for at blive bearbejdet… og med lidt ydre hjælp.
Så for at hjælpe dig med at komme ud af rillen som du allerede erkender, så vil vi foreslå dig at arbejde med nogle af disse energi-hjælpere. De behøver ikke at puffe til noget eller fremhæve noget. De vil blot få dig til at ånde og føre dig ind til et trygt, sikkert rum, hvor du kan tillade ændringerne. Der er et meget – hvordan udtrykker man det – meget stort ønske i din bevidsthed, og alle dele af dig, om at få dem arbejdet ud nu. Men der er også en Gammel frygt, som bliver ved med at komme frem. Det handler om at tillade dig selv at være den du er. Så med en lille smule justering her, så ser vi dig bevæge dig hurtigt udover dette.
SHAUMBRA 6: Tak.
TOBIAS: Virkelig.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 7 (Fra Internettet, læst af Linda): Hej Tobias. Som en hjælper og en med-Shaumbra, så oplever jeg mange som konstant holder fast på hvert eneste af dine ord, for at finde det endegyldige svar. Og det til trods for din vedholdenhed i at få os til tune indad for at besvare vore egne spørgsmål. Hvordan er dine følelser for denne afhængighed af dine diskussioner? Og hvad kan vi gøre for at stoppe denne afhængighedscyklus? (Ved ”cyklus” refererer jeg til processen af at blive konfronteret med en udfordring… derefter anvende Crimson Circle principperne til det… derefter have en følelse af at svarene ikke kommer eller at ingenting ændres… derefter at have spørgsmålet ”Hvad er det jeg gør forkert?” …og derefter, fornemmelsen af at spørge dig, er den eneste resurse… alligevel betyder det fortsat at kigge efter kilden til svarene i det ydre… derefter tilbage til at føle sig ude af stand til at håndtere udfordringen). Eftersom vi også er Gud, hvorfor er der så mange, som stadig forventer at du ”mader” os? Tak..
TOBIAS: Sandt nok… man kan sige, at vi med forsætligt vænner Shaumbra af med behovet for kanaliseringer. Disse er i sandhed Shoud’er, hvori vi alle deltager. Og vi beder jer om at føle alle jeres egne energier inde i denne. Der vil – hvordan siger man – der vil fortsat være ændringer i måden hvorpå vi arbejder med jer. Måden, hvorpå vi kommunikerer med jer med tiden. Og vi har alle en aftale med hinanden på denne side og på jeres side - om ikke at skabe mere af dette Yeshua syndrom, mere af denne afhængighed. Men vi forstår også, at det er en meget udfordrende og til tider vanskelig proces.
Der er tidspunkter, hvor du har behov for at høre eller ønsker at høre, hvor meget du er elsket. Nogle gange har du behov for at høre et svar, du allerede kender. Blot har du behov for at høre det fra os, som en bekræftelse. Det er derfor mange mennesker går til hjælpere, vejledere. De kender allerede svaret, men de er ikke sikre, derfor søger de efterprøvning og bekræftelse. Når vi sidder sammen i denne energi i denne samling af Shaumbra, er der så mange andre ting I tillader os at gøre. F.eks. kommer Kuthumi ind i dag og laver nogle justeringer i forberedelsen til den kommende transit, overgang og nogle af de andre energetiske hændelser.
Vi vil fortsætte med at arbejde med Shaumbra som er åbne, modige og dristige til at udvikle ny programmer. Programmer der vil tillade jer at blive Shaubra’s stemme – eller som I ville kalde det – Tobias’ stemme, samtidig med, for I taler også jeres egen stemme. Der er et kommende program om, hvordan I faktisk kan integrere alt dette i jeres liv. Hvor I ikke hænger på Tobias’ ord – som virkelig er jeres egne alligevel – hvor I lærer at bringe det ind i jeres liv. Hvor I lærer at handle det ud i jeres liv, og så tale til andre med jeres egne ord. Vi har understreget dette igen og igen. Citér ikke mig, Tobias. Citér ikke Kuthumi eller nogen af de andre, for enten vil de løbe væk fra jer, eller så slår de jer, en af delene. (latter fra tilhørerne)
Tal fra jeres egen stemme. Den er værdifuld. I er mestrene. Når et andet menneske hører visdommens ord komme fra jer, så vil det have en så meget større effekt.
Vi må sige her med denne gruppe af Shaumbra, at vi, fra vores opfattelse på denne side, har vi haft meget få, der er blevet overdrevent afhængige af Shaumbra’s eller Tobias’ energi. Og vi ser, at de hurtigt bevæger sig væk. De går til en anden gruppe, fordi der er en afhængighedsenergi, som de har behov for at blive næret af igen og igen. Fra vores side af sløret fodrer vi ikke specielt med afhængigheds energier ved disse samlinger. Vi holder os væk fra drama. Vi holder os væk fra – hvordan siger man – ting, som ikke angår jeres hverdagsliv.
Vi er meget velovervejede og forsigtige omkring ikke… hvordan skal jeg sige det… ganske enkelt ikke at bringe energi ind for at opgejle jer, blot for at I falder ned en dag eller to senere. Så det er ikke en ”sukkersød” energi vi bringer ind. Og mange er kommet og gået fra denne gruppe, fordi de ønsker denne indsprøjtning, men som vi ikke tilbyder her. Så, vi er vidende herom og vi fortsætter med at arbejde med jer alle, så I kan tale fra jeres egen stemme. Og tak for dette dejlige spørgsmål.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 8 (en kvinde ved mikrofonen): Jeg ved ikke om jeg ønsker at stille mit spørgsmål nu, efter dette. Men mit spørgsmål handler om mit job, om arbejde. Jeg arbejder en hel del og jeg føler det som om jeg på arbejdet drukner i Gammel Energi, drukner i dualitet. Og jeg valgte det helhjertet, at være der bevidst, alting. Og jeg ser fordele. Jeg ser fordele ved at jeg står mere i min egen kraft. Men problemet jeg har, er, at det dræner mig, dræner mig fuldstændig. Jeg går hjem og jeg er træt. Det tager mig – det føles somom – jer bruger hele weekenden, på en måde, til at genvinde min balance. Og jeg ønsker at finde bedre balance i mit liv og finde… begynde at lave andre ting udover at arbejde og så gendanne min energi. Har du noget råd herom?
TOBIAS: Vi må spørge dig – er du virkelig parat til ændring eller blot små forbedringer på en svær situation? (latter fra tilhørerne)
SHAUMBRA 8 (leende): Nej, jeg er parat til ændringer.
TOBIAS: Vi må spørge dig igen – er du VIRKELIG parat til ændringer? (mere latter)
SHAUMBRA 8: Jeg er ikke veget tilbage fra ændring før, selvom jeg på tidspunkter ønsker, jeg havde.
TOBIAS: Vi ser, at du på en måde har påtaget dig en meget vanskelig opgave. For øvrigt, ved ikke at gøre så meget i dit almindelige job. Det handler om at holde en energi i et område, hvor du bor, også for en gruppe af andre mennesker der. Jobbet er blot slutresultatet af alt dette. Det er dér du fokuserer din opmærksomhed. Og du tror, jobbet udmarver dig. Men al den anden energi, hvor du er, udmarver dig. Så forandringen her – som vil foregå ganske naturligt – vil, som en mulighed, involvere en flytning i dit liv. Og flytningen involverer at du slipper nogle af de ting, som står dig nær. Men intentionen er allerede udsendt og den sætter nu alting i bevægelse, så kan komme ind for at tilvejebringe dette. Så, forband ikke os, når flytningen sker. (latter fra tilhørerne)
SHAUMBRA 8: Tak, Tobias.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 9 (Fra Internettet, læst af Linda): Ved mange forskellige lejligheder bruger du udtrykket ”Kristus bevidsthed.” Hvad mener du nøjagtig med det? Jeg har været forvirret omkring det fra begyndelsen. Vil du godt hjælpe med at løse gåden.
TOBIAS: Ja … vi bruger udtrykket ”Kristus bevidsthed” ganske bredt. Og i dets kernepunkt vil det betyde en ”krystal bevidsthed” eller en ”klar bevidsthed”, der ikke er holdt tilbage af ting såsom karma og som dualitet i dets enkleste form. Yeshua – eller også kendt som Jesus – var en af de første der kom ind med denne Kristus bevidstheds energi. Mange af jer hjalp med at bringe de allerførste frø at dette ind for flere tusinde år siden. De skabte et potentiale på Jorden på det tidspunkt, et potentiale, som skulle vokse og vokse og vokse.
Kristus bevidstheden er ikke en person. Det er en egenskab for klarhed, enkelthed og bevægelse ud over dualitet. Og den kan integreres og bringes ind i jeres hverdagsliv. Den er ganske enkelt blevet bragt ind af mange af disse, som I har kaldt Mestre, som Buddha, som Muhammed og Yeshua. Alle holdt de Kristus bevidstheden indeni sig, men den kunne ikke udtrykkes fuldt ud og fremvist i hverdagslivet, som I kan nu. Så, Kristus bevidstheden er klarhed og frigørelse fra fortiden. Den er, ved sit kernepunkt, også energier som vender tilbage til balance og udtrykt endnu engang.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 10 (en mand ved mikrofonen): Hej Tobias. Sidste nat drømte jeg at du viste mig en række æsker, som alle var lagt indeni hinanden. De udtrykte noget om, hvordan vi havde håbet på at være kommet ud af vores æske eller boks nu. Jeg vil høre om du vil fortælle mere detaljeret herom. Og præcist, hvad har jeg behov for at indse på dette punkt?
TOBIAS: Sandelig… sidste nat var jeg til middag sammen med Kuthumi og St. Germain (latter fra tilhørerne). Jeg var ikke i dine drømme. Vi forberedte os til dette møde. Vi kunne ikke lade være. (latter tilhørerne) Fordi du er bundet ind i Shaumbra frekvensen, så symboliserede du det virkeligt som et møde mellem dig og mig. Og det handlede om denne opbyggelse af æsker… disse æsker inde i æsker… æsker som lægges indeni andre æsker… vi har talt om det før… mure bag mure bag mure... så mange lag at ting som holder jer tilbage, ikke blot for dig, men for jer alle.
Og ved at henvende sig direkte til dig i en drøm som denne, lærer du nu at slippe æskerne som har holdt dig tilbage, og slippe nogle af det ting du har brugt alt for meget tid på at overveje. Slippe nogle ting, som du tillader at forvirre dig alt for meget. Du slipper æskerne nu og lærer – hvordan siger man – at lade dig selv, at tillade dig selv at leve frit. Det er også symbolsk for rent bogstavelig at skjule Kristus bevidstheden, som vi lige har talt om. At skjule guddommeligheden indeni alle disse æsker og alle disse trossystemer. Og det er en måde på en meget usædvanlig måde at prøve at beskytte guddommeligheden. Det er nu tid til at guddommeligheden kommer op banen.
Så vores bedste råd til dig her - baseret på hvad vi ser i denne drøm - er for dig, at gå ud og spille dig selv, for når du, som den menneskelige mand går ud og blot nyder noget, for nydelsens skyld, ikke for at analysere det, så tillades glæden at komme igennem, så vil du opdage at din guddommelighed også er meget mere ude af æsken. Så vi forslår nogle virkelige spilletider. Lad være med at analyser hvordan du skal handle her. Gå blot ud og gør det. Tak.
LINDA: Sidste spørgsmål.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 11 (en kvinde ved mikrofonen): Jeg håbede, jeg kunne komme med. Tak, Tobias, fordi du besvarer dette. Tak, David (sagt til en Shaumbra kollega, der flyttede mikrofonen). Det handler om en klient jeg har. Det er blot er en utrolig ung mand. Jeg bliver fyldt med ærefrygt, når jeg tænker på ham. Hvordan gør jeg nu det her (hun overvejer, hvordan hun kan stille spørgsmålet)? OK … han havde et sammenbrud for et årstid siden. Det var det andet i løbet af de sidste par år. Det føles, når jeg er med ham, at han havde sammenbrudet, fordi han bevægede sig for hurtigt, og han kunne ikke klare at være den han var, så han satte farten ned. Og det som startede det, var en ændring i medicinen. Som han ikke skulle have haft, men alligevel fik. Og han hindrede herved sig selv i at blive den han er. Jeg kan se splittelsen. Jeg kan mærke splittelsen. Han vakler tilbage og frem. Det, jeg gør - de sidste par gange, hvor jeg har behandlet ham – jeg lukker ned. Jeg har denne ting omkring mig, fordi jeg ikke er sikker på, hvad der kan gøres for denne unge mand. Han bevæger sig i en bestemt retning, men han fornemmer en anden retning. Og jeg er ikke sikker på, hvad jeg skal gøre. Og, hvis du vil være så venlig, ja så har jeg brug viden fra dig. Om at give mig lidt vejledning om hvad der kan gøres eller hvordan jeg bedst kan vejlede ham. Han er så utrolig..
TOBIAS: Så sandelig … vi ønsker at du observerer dig selv, hvor du er i alt dette og alle dine egne tanker og processer, alting som foregår inde i dig. Og derefter, betragt ham. Han er en direkte spejling af dig. I har været meget tæt på hinanden tidligere. Han stoler så inderligt på dig lige nu. Når du går ind i angsten, så følger han med ind i angsten. Han er en forstørrelse af din egen proces. På en måde, går han gennem dette på en tandem med dig, men han udtrykker det så meget mere… på en større skala. Når du har vanskeligheder med at acceptere, hvem du er, så læg mærke til, hvad der sker med ham. Han vil få en af disse standsninger eller nedbrud. Der er et direkte indbyrdes afhængighedsforhold mellem jer to. I har en aftale om at være her på Jorden i denne tid, sammen. Og han venter på, at du går først. Så, se på ham som en spejling af dig selv, og så vil du forstå, hvordan hele denne relation virker. Og du vil se, hvordan I kan være til nytte for hinanden i stedet for at bremse hinanden. Tak.
SHAUMBRA 11: Tak.
TOBIAS: Vi fornemmer, at der endnu er et spørgsmål.
SPØRGSMÅL FRA SHAUMBRA 12 (en mand ved mikrofonen): Beklager, jeg er til tider nødt til at sidde ned. Hej, jeg er en smule forvirret omkring den Ny Jord. Er det som en konstruktion, en slags ”legeplads” for Shaumbra? (nogen latter) Eller er det ligesom et mål, en tilstand, som Jorden vil komme til at overlejre?
TOBIAS: Det er ikke sikkert på dette tidspunkt. Der er så mange ting, som endnu ikke er bestemt, men som vi vil vide indenfor de næste tre års tid. Der er rigtig mange som håber, at det I kalder den Gamle Jord vil indlejres i den Ny Jord. Der er nogle, som stærkt føler at der vil være to adskilte Jorde for en tid. Det ændrer sig altsammen.
Den Ny Jord er på en måde som en Shaumbra drøm. Det er en form for sted, som er mere… hvordan udtrykkes det… som er en form for universitet, en form for uddannelsessted. Det er biblioteket for den Ny Jord, som I alle hjælper med at skabe. Så den har energierne for det, som I ville fornemme fra et af jeres bedste universiteter, blot uden alle lagene, hierarkierne og bureaukratierne tilknyttet dertil. Det er her, hvor de som aldrig har været i menneskelig form, kan komme for at lære. Særligt de, som har haft en meget vanskelig rejse på Jorden i livstider, hvor deres energier er meget ude af balance, de kan komme til afslapning og rehabilitering, før de vender tilbage til Jorden.
Så den vil tjene en mængde forskellige formål. Men det vil være et sted, hvor Shaumbra energien vil være – hvordan udtrykker man det – den vejledende energi her. Og det er der, du kan tage hen og, som vi har talt om før, være i fysisk krop, når du vælger og ikke, når du ikke ønsker at være det.
Det er et sted her, hvor du vil have direkte og klar adgang til information om al din fortid. Selve denne information er ikke tilgængelig, som du ved, i de Akasiske optegnelser. De Akasiske optegnelser er temmelig meget forskellig fra hvad den Ny Jord og Biblioteket for den Ny Energi vil være. Adgangen til meget af hvem du har været, er meget begrænset i de Akasiske optegnelser. Hvorimod den på den Ny Jord vil være meget tilgængelig.
Så den er stadig i udviklingsprocessen, og I - inklusiv dig – hjælper alle med at udvikle den. Og I hjælper med at bestemme, hvad der vil ske, virkelig ske, for den Gamle Jord. Det er ikke besluttet for nuværende af bevidstheden.
SHAUMBRA 12: Ingen Big Bang?
TOBIAS: Nej.
SHAUMBRA 12: OK.
TOBIAS: Godt.
Så, kære Shaumbra, med dette bringer vi denne energi, denne samling, til en afslutning. Og vi vil fortsætte med at arbejde med jer i de kommende dage med nogle af de ting, som I har indvilliget i. Og Kuthumi beder jer om at være meget opmærksom på hans nærvær i jeres vågentilstand, for I er virkelig aldrig alene.
Og således er det!
Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com Alle rettigheder reserveret.
Tilbage
|