| Velkommen | Healing | Diverse/Film/Musik/Kanalisering | Nyheder | Link | Kontakt | ||||||
Somewhere over the rainbow way up high, There's a land that I heard of once in a lullaby. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Tobias: Og, vor tak til Bob, fordi han spillede med i hele denne præsentation.
Kære venner, denne film og den sang, var nogle at de største kanaliserede ord på den tid, de indeholdt så megen energi, udover musikken, og selv i billederne på lærredet. Så, vi beder alle Shaumbra om at gense denne film inden vores næste møde, fordi den indeholder så megen energi og information som har at gøre med dem der er parate til at vågne. Ja, der er mange niveauer i den film. Den kan ses som underholdning. Den kan ses igen senere – og I vil se metaforer og symboler. I kommer til nye forståelser.
Se den igen, nu hvor I går ind i den Nye Energi, se at dette er historien om jeres rejse. Det er historien om at gå i den Nye Energi. Det er historien om den Nye Jord, alt bragt sammen. Og så er det historien om: Vælger I at bringe denne energi af den Nye Jord tilbage til jer? Se på alle dens rollefigurer, særpræg og symboler, selv heksen i landet OZ, rollen den blev spillet på, endog måden heksen blev overvundet på… smeltet væk.
Der er så meget her og vi deler dette i dag, fordi vi bevæger os ind i helt nye områder af skabende fantasi energi. Vi har talt om det sikre sted i en Shoud, for ikke så længe siden. Vi anbragte energien der og vi fortsætter den i dag. Vi har talt om det faktum, at Ny Energi er sikker energi. Den er balanceret. Det er energien af ”fire”. Det er som en skammel - den har fire ben, ikke tre eller bare to. En skammel med to ben, er meget ubalanceret. Men en med fire er sikker.
Så, lige nu Shaumbra, spillede vi den sang igen for jer, fordi den også er ”sikker energi”. Når I er i det sikre rum, kan I bedre åbne for fantasien… når det er trygt/sikkert.. Når verden omkring jer ikke er sikker… når aviserne er fyldt med historier om krige… historier om al slags kriminalitet… hvad sker der? Folk bliver inde. I bliver inde.
Men lige nu sidder I helt bogstaveligt i en sikker energi. Ja, der kan ske alting omkring jer. Men jeres energi er sikker, fordi I skaber den sådan. Det er et meget enkelt koncept. Der er ikke brug for mange forklaringer eller megen tænkning. Hvis I vælger et sikkert rum, er det her. Vi har før talt om at I ikke behøver at skabe disse mure omkring jer, af hvidt lys. Det handler ganske enkelt om at erkende, at I altid er i et sikkert rum. Når I går ind i et fly vil det blive et sikkert sted, fordi I er der. Når I kører jeres bil, bliver den et sikkert sted… hvis I vælger det. Ethvert øjeblik af hver eneste Nu, er et sikkert rum/sted.
Nu tænker nogle af jer, ”Ja, man hvad sker der, hvis jeg går ud af døren og bliver kørt over af en bil? Hvad så Tobias? Hvad så med det sikre rum?” Hvad sker her? Hvor er jeres opmærksomhed? Hvor går jeres fantasi hen? Udenfor – ind i et usikkert rum! I tillader jer selv at gå dertil. Det handler om at være i det sikre rum – i alle øjeblikke.
I eksisterer stadig i en verden af dualitet, så der vil stadig ske alle disse ting omkring jer. Men I kan være i centret af en storm og ikke lade det påvirke jer. Hvert eneste øjeblik være I være i det sikre rum. Når I er der, begynder I at påvirke alt andet omkring jer.
I vil først bemærke det, hos jeres kæledyr. De absorberer og føler og resonerer med jeres energi. Hvis I er i et sikkert rum, vil de være i et sikkert rum. De vil ikke længere behøve at overføre store mængder af energier til jer, påtage sig sygdomme eller – hvordan siger vi – ubalancer på jeres vegne. Dette gør de for jer nu, ved I. Men når I sidder og er i Nuet med sikker energi, behøver de ikke at gøre det.
Det vil begynde at påvirke alle omkring jer, omgående. Ah, der var en periode, hvor I følte, at de forsvandt ud af jeres liv. I følte en distance og en adskillelse mellem jer og familien og dem I elskede. Men nu, hvor I starter hvert øjeblik i den sikre energi, begynder de også at føle det. Det ændrer jeres forhold til dem. Det ændrer dem, hvis de vælger det potentiale som I udstråler fra jeres indre. I gør det stille og roligt. I gør det, uden at prædike. I gør det, uden at vifte med hånden, for at flytte energi. I ER ganske enkelt. I er i den sikre energi.
Der kan, på en måde, være usikkert overalt omkring jer, fordi menneskene stadig spiller deres spil i dualitet. Der kan være krige eller kriminalitet omkring jer. Men – det er ikke jer… det er ikke jer. Så I siger, ”Men hvis jeg er i en sikker energi, hvordan kan det så være, at jeg i avisen læser alle disse ting? Behøver jeg ikke at bekymre mig om alle disse frygtelige ting?”
Nej Shaumbra, det er anderledes nu og I er anderledes nu. Der kan være kaos overalt omkring jer. Jeres energi er sikker. Jeres energi er balanceret, befinder sig faktisk i den Nye Energi. Hvis I fortsætter med at gøre det, vil I se, hvordan det ændrer alle ting omkring jer og hvordan dette kaos, som hersker rundt omkring jer, endog efter kort tid, vil synes at forsvinde.
DEN SIKRE ENERGI, ER GRUNDLAGET FOR FANTASIEN. Når I føler og tillader jer selv at være i sikker energi, så kan fantasien virkelig udtrykke sig og spille med og åbne sig. Så, vi taler om sikkerhed og ting omkring jer, i jeres fysiske virkelighed - og det faktum at I kan være sikre og ikke blive berørt af disse ting.
Men - lad os nu gå til jeres indre. Ah… til tider føler I at der er mindre sikkert her i det indre, (nogen latter) end der er udenfor. Derfor bruger I så meget af jeres energi på det udenfor, I forsøger at holde jer i gang, forsøger at holde jer beskæftiget hele tiden, fordi I ikke rigtigt ønsker at gå ind i jer selv. Vi beder jer om – blot føl for et øjeblik.
Vi ved, at det så ofte har føltes usikkert derinde, de kampe der er i gang i jeres sind, usikkerheden over at være i den fysiske krop, spekulationer over hvornår den opgiver jer, hvornår den forråder jer. På en måde har I gemt jer selv væk, inde i jer selv, fordi det føltes meget usikker derinde, dæmonerne, energierne, som synes overvældende, meget usikkert i det indre, på en måde repræsenteret her i filmen, af heksen og alle hendes soldater, meget usikkert her.
Så Shaumbra, hvordan kan I bringe sikkerhed tilbage til det indre, hvordan kan I føle jer balanceret i jer selv? For det første – det handler om at indånde det. Virkelig, dette udretter undere. Derefter, forsøg ikke længere at tilintetgøre hvad I ville kalde det mørke eller ubalancen. Det har skabt store problemer for mange som har været ubalanceret i forhold til lyset, for eksempel. Alting skal være lys – ingen vedkendelse af mørket. Lys og mørke. De arbejder sammen. De arbejder sammen.
I må vedkende jer at det alt sammen er en del af jer selv. I må erkende det faktum, at – kære venner, at denne ondskab I så ofte har bekymret jer om i jeres liv - ikke det onde udenfor, men det onde i det indre - at dette mørke i det indre ikke vil opsluge jer. Det vil ikke opsluge jer. Det har det ikke noget ønske om. Og det kan det ikke. Det ønsker at følge jer ind i den Nye Energi. Ser I, det har lige så stor længsel efter at komme der, som lyset i jer har. I kan ikke efterlade det.
Det handler om at forstå og føle jer så sikker inde i jer selv, at I kan fjerne alle disse barrierer og mure, alle disse små mentale ting som I har skabt, alle de små tricks som I har lavet i jeres indre, for at afværge dæmonerne og de onde ånder fra det indre. Hos nogle af jer, ser jeres indre ud som fæstninger med alle former for udbyggede mure og armeringer, til forsvar for energierne. Og de er jeres egne energier. Det findes altsammen i det indre. Nogle af jer har isoleret jer selv så meget – inde i jer selv – ikke bange for det ydre, men bange for hvad der er i det indre. I kan være i en sikker energi nu og invitere alle dele af jer selv derind. Der behøver ikke længere være kampene i sindet.
Nogle af jer drev faktisk jer selv til vanvid… bogstaveligt. Så kaldte I på os eller Spirit. I bad os komme ind. Og der var en tid, et kort øjeblik, hvor I faktisk lyttede, fordi I var så desperate (nogen latter). Derefter lyttede I mere og mere. Men så begyndte I at lytte til jer selv. I begyndte at stole lidt mere på jer selv.
Tiden er nu inde til at I kan føle jer så sikre i jeres indre væsen, at endog det Guddommelige kan komme igennem. Der er ikke nogen del af jer som er en ond ånd eller dæmon eller et monster – ikke nogen del i jer, som vil besætte jer. Det er alt sammen jer. Det er alt sammen guddommeligt. Det er alt sammen strålende.
Vi ved, at nogle af jer føler sig meget på vagt, når vi begynder at tale som her. I har brugt så meget at jeres liv og mange tidligere liv med at barrikadere jer selv i jer selv, I frygter de mørke aspekter i jer selv. Det er nu tid til at slippe det. Det er tid til at føle jer så åben og sikker og at stole på at I kan klare alt dette nu. I kan give slip på alle disse mure. Give slip på alle disse våben I har skabt, de mentale våben, ser I, for at holde det indre mørke ude.
I laver nogle herlige tricks med jer selv… brækket jer selv i stykker… skaber hemmelige gange i jer selv… skaber en udførlig kode af energier… tunneler… døre… barrierer… planer og tricks i jer selv, så I ikke bliver nødt til at se dette mørke i øjnene. I giver det endda det kendetegn, at det kommer fra det ydre. I gav så ofte den ydre verden skylden.
Kære venner, vi spillede denne musik for jer, musik, som blev skrevet for nogen tid siden. Vi skabte det, så I kunne føle en energi her og nu. Så I kunne føle jer sikre/trygge inde i jer selv, så sikre at I kunne sænke paraderne, så sikre at I gav slip på de Gamle mentale tricks I har spillet med jer selv.
Når I kommer til dette sikre sted, inde og udenfor, en energi som tillader jer at være alt hvad I er, alt hvad I er – da er det, at fantasien virkelig, virkelig kan have en scene at optræde på - når I kan åbne jer og tillade alle disse energier at komme ind. Det er her fantasien har vinger og kan flyve. Det er en vidunderlig ting. Lad os lige tale lidt om fantasi. Vi ved, at nogle af jer stadig funderer over det, forsøger at regne det ud, arbejder med det, men ikke er rigtig sikker. Hvad er fantasi? Hvad er sindet? Hvad er drømme? Hvad er virkelighed? Igen – fantasien er ikke lokaliseret til en enkelt del af jeres krop. Det er et aspekt af hvem I er, som altid har været der. Den har været lukket - i meget lang tid.
Som vi sagde, man har fortalt jer, at I ikke skulle dagdrømme. I er blevet fortalt, at jeres ideer er tossede. Overhovedet ikke, Shaumbra! Jeres ideer, var bare forud for deres tid. Dagdrømmene var en del af hele processen i den opvågning I er gået igennem. Det var vigtigt at gøre det. Hele dette område med fantasien, betyder at den guddommelige energi kommer ind. Det er det aspekt af jer der har vinger - så det kan tage ud og opdage potentialer.
Lad os bruge dette eksempel. Lad os sige, at du sætter dig ned for at ser TV. Forestil dig selv siddende i din stol eller sofa – for at se TV. Godt – TV skærmen er tom. Der er ingenting på. Der er intet billede, før I lukker op. Så I siger… der er ingenting. Det er bare et TV apparat. Ah… men er det nu også det? Er det, Shaumbra?
Ser I… det er en 3-dimensionel måde at se det på, for i denne boks – selv før den bliver åbnet med jeres fjernbetjening - er der hundrede og tusinder potentialer, der kan vælges imellem. Så, I tænder for jeres fjernsyn. Nogle af jer, har adgang til adskillige kanaler, nogle til hundredvis af kanaler… næsten skræmmende, med alle de muligheder har I.
Men I tænder straks for jeres favorit kanal. Og I siger til jer selv, ”Der er noget på skærmen. Der kommer noget fra mit fjernsyn, det show jeg kan lide at se.” Eller – gør der? Gør der? Er dette blot en virkelighed, I har udvalgt fra jeres fantasi, denne som I har bragt frem? For lige bag dette, befinder sig de hundreder andre programmer… de er der. De er der. I ser dem ikke. De er ikke i den boks som I ser, men de er der.
Prøv dette… i stedet for at have ét TV apparat, så sæt et dusin apparater ind i det samme rum. Luk op for forskellige programmer på dem alle. Nu siger I, ”Men Tobias, det lyder forvirrende. Vi har al denne støj og alle disse billeder. Hvordan skulle jeg kunne forbinde mig med alle dem?” Ah… Gammel Energi, begrænset tænkning, fordi - bogstaveligt og overført - kan I forbinde jer til dem alle samtidig – simultant.
Dette er et lille eksempel på, hvordan fantasien arbejder, hvordan den, hvis I giver slip på begrænsningerne - er jeres TV apparat ikke længere et TV apparat. Det er et værktøj for potentialerne fra alle de udsendelser som kan bringes ind, flere hundrede forskellige programmer, som kan blive bragt gennem den kasse – ikke kun ét, men hundredvis. De eksisterer simultant i Nu øjeblikket, alle er de parate til at blive udvalgt. Men I behøver ikke kun at vælge én. I kan vælge mange. Jeres opmærksomhed, jeres fokus og jeres energier, kan føle og modtage mange programmer på én gang, mange, mange potentialer.
Det vi siger her, Shaumbra, er: BEGRÆNS IKKE JER SELV. Tillad jeres fantasi at have vinger. Tillad jeres virkelighed nu - at overskride, at gå ud over regnbuen. Det handler ikke om det ene program eller den ene virkelighed, som er foran jer lige nu. I ser kun én. I er så vant til det, så vant til det - at I kun ser én.
Men ud over denne virkelighed, lige nu, er der et næsten uendeligt antal, men lad os sige – flere tusinder og endnu flere tusinde af andre virkeligheder, som eksisterer lige her lige nu… Det er hvor vi tillader vores fokus at være. Og det er således vi opfatter dem. Nogle af disse virkeligheder vil ikke blive opfattet i de normale menneskelige termer, I er vant til. Det vil ikke blive opfattet i fysiske termer.
Mens vi spillede musikken for jer før, hørte I noget, ja. I hørte ord. I hørte musik, følte måske endda musikkens vibration. Men på samme tid – samtidig, var der flere hundrede forskellige energier i arbejde, energier, som måske ikke kunne opfattes med øjne og ører og huden. Men de var der og vi bragte dem der, for at give jer dette eksempel, energier der hvirvlede rundt overalt, som kan tappes ind på.
I behøver ikke kun at sidde her. I kan nu være åbne for andre virkeligheder som eksisterer på samme tid. Lyder det forvirrende, kære venner? Det er kun fordi I ikke er vant til det endnu. Men I vil komme dertil. I kan have mangfoldige virkeligheder og potentialer eksisterende samtidig i Nu øjeblikket.
Dette er en anden misforståelse - at I er nødt til at gå ud i den anden virkelighed. Nej, i stedet kommer den til jer. Den kommer ind i det ekspanderede Nu, som I befinder jer i. Det er der, hvor I tager kontakt med os lige nu. I er et menneske, siddende på en stol eller i jeres sofa, nogle af jer ligger på gulvet. Men, der er en anden virkelighed som også eksisterer hvor I er, i energien af Huset Sananda. I er hos os. Vi har en anden konversation lige nu, en helt anderledes samtale, der kan tappes ind på.
Nogle af jer her, sætter igen bremsen i. I siger, ”Men, Tobias, det lyder somom jeg er ved at blive skør, med alle disse ting!” Husk… I er i den sikre energi. I er i en tryg energi i jeres indre jeg og i jeres ydre jeg. Og vi vil fortsat arbejde med jer, for at støtte det. Virkelig, dette grundlag for sikker energi er meget vigtig her. Det er derfor vi gennem lang tid har lagt så megen vægt på det. Det var grunden til at vi pressede på, vedrørende dette, om at favne livet, at tage et valg – om at blive eller ikke.
Så, I er i en sikker energi og nu kan I begynde at åbne op til disse andre verdener. I kan have mangfoldige virkeligheder, som udfolder sig sammen - på samme tid. Jeres fantasi har vinger. Den kan svæve, men den bringer energierne tilbage til jer. Det drejer sig om, at indånde det. Det drejer sig om at føle sig helt sikker, til at lade disse ting begynde at ske i jeres liv og virkelig behageligt, alt imens I er i den menneskelige form i det Nye øjeblik. Det er ikke sådan, at I benægter det menneskelige. Det I gør, er at ekspandere jeres menneskelighed, det hele på samme tid.
Når I tillader fantasien at svæve, begynder den også at tiltrække helt nye ting til jer, mennesker… muligheder… resurser… og energi. Når I kun fokuserer på den tredje dimension – er I begrænsede overfor det I bragte til jer, energetisk. Men nu, hvor vi åbner for de andre verdener, kan mere komme tilbage til jer.
Fantasien prøver ikke på… hvordan kan vi sige det… vi forsøger ikke at præcisere det her. Nogle af jer - har kæmpet med dette de sidste fem måneder. I har visualiseret, ikke fantaseret. Visualisering, er noget der kommer fra hjernen. Det er en mental udfoldelse. I har forsøgt at visualisere noget. Og ja - vi véd der er en fin line mellem de to.
Forestilling, imagination, er at tillade jeres energier at gå ud og hæve sig og flyve, betragte og føle de forskellige potentialer som eksisterer. Prøv at føle de mørke potentialer, for eksempel, eller hvad I ville kalde de negative potentialer af virkelighed. Men, betragt også de positive. Tillad jer selv at svæve og føle alle de forskellige scenarier. Og derefter, foretag et valg… eller to… eller fire… Derefter – indånd dem, ind i jeres Nu øjeblik.
Når vi siger, at I ikke behøver at være specifikke, at I ikke behøver at forestille jer et nyt hus. Det er visualisering. I forestiller jer noget. Føl et liv, hvor der er sørget for alle materielle ting. Det er så enkelt. I prøver at lave det så kompliceret.
Når I forestiller jer… forestil her et øjeblik med os. Drøm for et øjeblik, hvordan det ville være, at der blev sørget for alle de materielle ting i jeres liv… bilen er der… huset er der… regningerne bliver betalt… alle disse ting. Forestil jer det. Drøm det. Ah.. hvilken lettelse! Ah… energien af befrielse kommer ind, I behøver ikke at bekymre jer om det. Der er sørget for det.
I skal heller ikke holde fast ved det. Det er der bare. Det vil ikke forsvinde. I behøver ikke at tøjre det eller fastholde det. Bare forestil det… forestil jer, at energien kommer ind. Ånd det ind i jeres virkelighed og tillad det at manifestere sig. Bliv ikke bogstavelig eller kontroller det. Tillad det at manifestere sig.
Indånd energien af en krop der er stærk og sund, en krop der I er forbundne med. Og forestil jer dette potentiale. Ser I… mange af jer… I bekymrer jer over at blive gamle… I hører alle disse ting… I hører, at selv hvis I drikker vandet i denne tid, vil I dø. I er bange for livet – fra et biologisk standpunkt. Så hvad sker? Jo, fantasien, i mangel på bedre, går dertil. Potentialet er valgt. Det kommer til jer… direkte tilbage til jeres liv.
Hvad med at forestille jer en krop, der tjener jer, som er stærk og rask? Gå ikke i detaljer her. I behøver ikke at bekymre jer om jeres kolesteroltal eller andre af disse ting lige nu. Det handler om at vælge den virkelighed, det potentiale, indånde det, have så sikkert et rum i jer selv, at det manifesterer sig. Det kommer for at være inde i jer, i jeres indre.. Når I fantaserer sådan, når I forestiller jer, hvad I vil vælge, FØLELSEN af, hvad I vælger i jeres liv - så kommer det til jer.
Der er stadig ting I vil må gøre lige nu – stadig ting, som den fysiske krop må gøre, for at få ting til at ske. I må stadig sidde bag rattet, når I kører bil. I må stadig foretage andre fysiske, måske endda verdslige ting. Virkelig, det vil ændre sig. Men, lige nu, er der stadig disse ting. Men I kan bruge fantasien til at bringe alle disse andre ting ind i jeres liv.
Det er kun begyndelsen. Dette tjener kun menneskets basale behov. Herefter kan fantasien gå i gang. I kan arbejde med den, for at begynde en hel række… hvordan siges det… af nye opdagelser, ind til verdener, som I aldrig før har tappet ind til, en helt ny forståelse, som går udover alle de jordiske behov, alle følelses behovene, alle de fysiske behov. Nu kan I begynder at bringe sådanne energier ind i jeres liv, energier der er fyldt med kreativitet, med forståelse, og som vil få dette 3-D menneskeliv til at virke meget småt og begrænset. I kan begynde at eksistere fler-dimensionelt – altsammen i Nu øjeblikket.
Men først handler det om at skabe det sikre rum, skabe energien, hvor det er sikkert i det ydre. I bekymrer jer ikke om den ydre verden længere, og specielt det sikre i det indre.
Så vi smelter disse energier sammen - med jer i dag. Ja, vi siger ordene, men det er jer som tillader jer selv at føle alt hvad vi gør her. I forener energierne af fantasien i dag, og tillader jer at åbne op til disse andre verdener.
Så, kære Shaumbra, gå udover, hinsides disse ord. Tillad fantasien at svæve. Tillad jer selv at ekspandere og begynde at leve - ikke kun som et menneske, men som et mangesidig-virkeligheds Guddommeligt Menneske. Der vil ske nogle meget interessante ting i den næste måned, nogle interessante hændelser og ændringer i jeres liv, med hensyn til at blive i stand til at få adgang til andre planer. I begynder ganske enkelt at se nødvendigheden af jeres menneskelige behov, at de ikke længere er så vigtige! I er i stand til at rejse ind i disse andre verdener og bringe dem tilbage til jer.
Alt dette hænger sammen med, det som bliver gjort på den Nye Jord lige nu. Alt hvad I hjælper med at skabe der, kan I også bringe tilbage hertil. I kan krydse frem og tilbage over regnbuen.
På den Nye Jord er der ikke den slags menneskelige problemer som I er blevet konfronteret med her på den Gamle Jord. På den Nye Jord er der ikke den fysiske begrænsning som I har på den Gamle Jord. På den Nye Jord giver fantasien tilladelse til at udtrykke sig selv åbent, uden frygt. Det er tilladt fantasien at svæve til nye planer.
Den Nye Jord er et sikkert sted for alle som er der. Det er en balanceret energi. Den er ikke i konflikt. Det er ikke i dualitet. Den Nye Jord er der, hvor alle de mere jordiske ting, hvad I ville kalde de essentielle ting, bliver taget sig af. Den tillader alle som er der, at gå på opdagelse i de andre verdener, for at lære hvordan man bruger Skaber energierne - på en helt ny og anderledes måde.
Det er muligt, lige nu, at bygge bro mellem alt dette, at bringe det tilbage, ind i denne virkelighed, at begynde at arbejde med det her. Det er grunden til at vi her i dette område nu – taler om fantasi, taler om Nye Energier og bringer alt dette sammen. I behøver ikke at tage af sted… forlade jeres fysiske krop, for at tage til den Nye Jord. I kan begynde at bringe disse energier tilbage nu. I kan bringe dem tilbage nu. Det er muligt. Det var ikke muligt for ét år siden eller for fem år siden. Det handler om at tillade det i jeres liv, fantaser - forestil jer den i jeres liv, kære Shaumbra.
Jeres årlige møde nærmer sig, Shaumbra, om få måneder fra nu. I samles her på dette sted i Santa Fe. Detaljerne, de menneskelige detaljer, arbejdes der med lige nu, men mere end noget andet - detaljerne fra vores side, er godt på vej. Og, der er nogle ting omkring dette, som vi vil tilbyde fra vores side.
Denne konference skulle omhandle den sikre energi, den sikre Nye Energi. Denne konference skal handle om at skabe så sikkert et rum, så vi sammen med Shaumbra, virkelig, virkelig, kan bryde igennem disse mure, for at åbne fantasien på en helt ny måde, for at få, hvad I ville kalde, forbløffende og dybtgående opdagelser, rejser og Nye forståelser – det handler ikke længere om – hvordan siger vi - disse Gamle mennesketing, som I er gået igennem, kampene og lidelsen. Vi går til Nye verdener lige nu.
Så, på vort møde her, om nogle få måneder i Santa Fe, vil det handle om sikker energi igen, fantasien – om at hæve os til nogle Nye planer. Vi vil bringe så megen energi ind fra vor side. Og vi beder om at alle som medvirker her åbner deres fantasi, og hjælper med at skabe det sikre energirum. Vi vil bruge det som – hvordan sige vi – et virkelig søsætningspunkt, for nyt arbejde, som vi alle vil komme til at gøre sammen.
Så, kære Shaumbra, I er kommet så langt. Nu er det tid til at bruge fantasiens energier, der kommer fra et sikkert sted, for at tillade at der nu bliver taget hånd om alle de basiske menneskelige behov for jer. Der er ingen fornuft i at bruge så meget af jeres energi på disse ting. Tillad fantasien at vælge potentialet og bringe det tilbage… for at vælge energien, at der bliver taget sig af disse basiske menneskelige behov. På den måde kan vi arbejde meget tættere sammen i de Nye verdener, i den sande Nye Energi på Jorden.
Det har været dejlig, endnu engang at arbejde med jer, ikke kun at dele vore ord med jer, men at dele alle de andre aktiviteter. Vi beder jer om, i den næste måned, at gense den vidunderlige film. Den var skabt af en som var meget oplyst, kendt under navnet L. Frank Baum, som var Shaumbra, virkelig – som havde en stor forståelse for den Nye Energi og New Age og som hjalp med at skrive bogen, ”The Wizard of Oz” - ”Troldmanden fra OZ” og også mange andre bøger. Men virkelig - denne bog ”Troldmanden fra OZ”, blev skrevet af ham – og den hjalp med at bringe den Nye Energi til jer og hjalp med at skabe et billede af det som kaldes den Nye Jord.
Så med dette, beder vi nu jer alle forstå, at I kan tillade fantasien at svæve. I kan indånde det nu. Indånd en sikker energi i og omkring jer. Lad fantasien vide at det er sikkert at lege nu, inde og udenfor jer, overalt omkring jer.
Så, energien af Sananda er her, for at støtte jer i alt hvad I gør, hvor end vi går hen herfra.
Og således er det!
Tobias fra Crimson Circle er præsenteret af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado. Historien om Tobias fra den bibelske: Book of Tobit, kan findes på Crimson Circle webside på: www.crimsoncircle.com
Tobias materialet har været tilbudt gratis, til lysarbejdere og Shaumbra verden over siden August 1999, den tid – hvor Tobias sagde, at menneskeheden bevægede sig forbi potentialet af destruktion og ind i den Nye Energi.
Crimson Circle er et globalt netværk af menneskelige engle som er blandt de første til at gå ind i den Nye Energi. Mens de oplever glæder og udfordringer med deres ascension status, hjælper de andre mennesker på deres vej, gennem at dele omsorg og at guide. Over 50.000 besøgende kommer til Crimson Circle webside hver måned, for at læse det sidste materiale og diskutere deres egne erfaringer.
Crimson Circle mødes hver måned i Denver, Colorado området. Tobias præsenterer det sidste materiale gennem Geoffrey Hoppe. Tobias oplyser, at han og de andre i det himmelske Crimson Council – i virkeligheden kanaliserer menneskene. Ifølge Tobias, læser de vore energier og oversætter vore informationer tilbage til os, så vi kan se det udefra, men vi oplever det indvendigt. "Shouden" er den del af kanaliseringen, hvor Tobias træder tilbage – og energien fra menneskene, kanaliseres direkte til Geoffrey Hoppe.
Crimson Circle møderne er åbne for publikum, selvom reservation vil være påskønnet. Der er intet at slutte sig til og ingen afgift at betale. Crimson Circle modtager sine midler gennem en åben kærlighed og gaver fra Shaumbra over hele verden.
Formålet med Crimson Circle er, at tjene menneske guider og lærere, som går vejen af indre opvågen. Det er ikke en evangelisk mission. Snarere – det indre lys – der vil guide folk til jeres dør – for at få jeres medfølelse og omsorg. I vil vide, hvad der skal gøres og belæres i det øjeblik, at det unikke og dyrebare menneske, som er ved at starte på rejsen over Sværdenes Bro, kommer til jer.
Hvis i læser dette og har en følelse af sandhed og slægtskab, er i virkelig Shaumbra. I er en lærer og en menneskelig guide. Tillad sæden af guddommelighed at blomstre i det indre i dette øjeblik og i altid som kommer. I er aldrig alene, for der er familie overalt i verden - og engle omkring jer.
Denne tekst kan frit omdeles, til ikke kommercielle formål, uden betaling. Bring venligst denne information i sin fulde længde, inkl. Disse fodnoter. Enhver anden anvendelse, skal godkendes skriftligt af Geoffrey Hoppe, Golden, Colorado
© Copyright 2008 Geoffrey Hoppe, P.O. Box 7328, Golden, CO 80403. E-mail sendes Tobias@crimsoncircle.com Alle rettigheder reserveret.